- 1 - Teknik og Miljø

Transkript

1 - 1 - Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har ansvaret for kommunal planlægning og udvikling af byens infrastruktur. Teknik og Miljø skal herunder sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til ekstra indbyggere inden Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO 2 -neutral i Der skal i den forbindelse være fokus på at sikre: En ren kommune, både med hensyn til affald og anden forurening En sikker kommune, f.eks. hvad angår forsyning, trafiksikkerhed og beredskab En smuk kommune, med gode rekreative muligheder på land og i by Endelig skal der sikres en effektiv og serviceminded drift. Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Kommuneplan 2009 Handlingsplan for De bynære Havnearealer (2001) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje, samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Kollektiv Trafikplan (2010) Parkeringspolitik Letbaner i Aarhus (2005) Miljøhandlingsplan Beslutning om CO 2 -neutralitet i 2030 (2009) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Udbudskatalog (2007) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Aarhus Kommunes Affaldsplan (2010) Investeringsplaner for Varme og Affald (2011 og 2009) 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO 2 -neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift

2 - 2 - I lighed med resten af Aarhus Kommune gennemfører Teknik og Miljø en reduktion af de decentraliserede rammer til finansiering af bl.a. en Udviklingspulje. Reduktionen, som udmøntes via konkrete besparelser, har direkte effekt i forhold til afdelingens budgetmål vedr. kollektiv trafik (delmål 13). 2.2 Delmål og målopfyldelse Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategien. Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbehandling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen, og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Delmål 1: De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg, samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Opkøb og salg af arealer i det enkelte år Jordkøb (ha) 47 76, Jordsalg (ha) 39 18, Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) Beholdning, storparceller (stk.) Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) Delmål 2: Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål) Sagsbehandlingstider og klager Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger <40 <40 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger <48 <48 Gns. tid, byggesager (intern tid, dage) <15 <15 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 62% 122% <100% <100% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 9% 5% <20% <20%

3 - 3 - Delmål 3: Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål) Bomuligheder Studerende (antal) Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 21% 21% 24% 24% Dækningsgrad, i alt 23% 23% Delmål 4: Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Skadespoint Klasse I (max. skadespoint = 3,5) 1,4 1,5 <1,2 <1,2 Klasse II (max. skadespoint = 5) 1,8 2,0 <3,2 <3,2 Klasse III (max. skadespoint = 6) 2,8 2,5 <3,4 <3,4 Tallene for 2010 stammer fra Vejdirektoratets beregninger i forbindelse med udarbejdelse af vejkapitalrapport der indgik i budgetforhandlingerne i I 2010 er gennemført lidt færre hovedeftersyn end målsætningen, hvilket betyder at der indgår mange ældre (op til fire år gamle) hovedeftersyn. Det kan give misvisende billede af den aktuelle tilstand på vejene, da især den hårde vinter i 2010, har givet mange skader. De reelle skadepoint skønnes derfor at være væsentligt højere. Implementering af et nyt etvejforvaltningsprogram pågår stadig primo 2012, men det har alligevel været muligt at udtrække nye skadespoint efter gennemførelse af flere hovedeftersyn i Skadespoint for primære og sekundære veje er steget lidt, mens det er faldet for de mindst betydende veje (klasse III). Det vurderes at faldet skyldes gennemførelse af mange hovedeftersyn i 2011, hvorved der er sket en opdatering af skadespoint generelt. Forvaltningen har på baggrund af udviklingen, fortsat størst fokus på de trafikalt mest betydende veje ved fordeling af midler til nye slidlag. Delmål 5: Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) P-pladser Offentlige tilgængelige p-pladser, i alt

4 - 4 - Parkeringspladserne er fordelt med gratis pladser og afgiftsbelagte pladser. En forventet revision af parkeringspolitikken i 2012 kan dels påvirke forholdet mellem gratis- og betalingspladser dels antallet af parkeringspladser. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning. Delmål 6: Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål) Dræbte og tilskadekomne Dræbte og tilskadekomne, antal 161 *) 157 *) Foreligger medio 2012 Målsætningen rækker foreløbig kun til Mere langsigtede mål forventes formuleret i tilknytning til udarbejdelse af ny trafiksikkerhedsplan i 2011/12. Delmål 7: Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet er nyt og sikres bl.a. gennem Ren By-kampagnen. Renholdelse af parker og veje Faglig vurdering; skala 1-5; 1 er ringe, 5 er meget godt >3,5 >3,5 Delmål 8: 90% af alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål). Delmålet er omformuleret, så det stemmer overens med forudsætningerne i Kommuneplanen for Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes træer i det offentlige byrum.

5 - 5 - Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen. Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 81% 82% 83% Etablering af rekreative stier, km 1 1 Nyplantning/genplantning, stk Delmål 9: Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Overskridelser af tidsfrister Tidsfrist overskredet (antal) Delmål 10: Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål). Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Timer pr. syn hjemme 1,7 1,8 1 1 Andel syn ude 47% 43% 65% 65% Delmål 11: Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Indsatsplaner R 2010 R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Antal Overordnet mål: En miljømæssig bæredygtig og CO 2 -neutral kommune Aarhus skal være CO 2 -neutral i Skovarealet skal forøges, og vandløb, søer, og Aarhusbugten skal opfylde kvalitetsmålsætningerne.

6 - 6 - Delmål 12: Andelen af cykelture skal forøges (effektmål) Cykelture Andel af samlet persontransport 21% *) 26% *) Data foreligger medio 2012 Delmål 13: Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Kunder i den kollektive bustrafik Mio. passagerer ,9 39,9 Det har ikke været muligt at opgøre passagertal i bybuskørslen i 2010 og Der er i første halvår 2012 taget et nyt automatisk passagertællingssystem i brug, som vil gøre det muligt at opgøre passagertal i I 2009 viste en manuel passagertælling et årligt passagertal på ca. 39,4 mio. passagerer i bybusserne. Indfasningen af den nye kollektive trafikplan i 2011 kan påvirke passagertallene. Delmål 14: Skovarealet skal øges (effektmål) Kommunalt skovareal Tilvækst, ha 0 26, Delmål 15: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Kvalitetsmål og udledninger R 2010 R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af 0% 17% <25% <25% påklagede afgørelser) Kvælstofudledning, virksomheder, % 48,0 53,9 33,7 37,0 40,2 43,2 Kvælstofudledning, vandmijø (t) 535,9 440,0 <469 <462 <456 <450 Fosforudledning, vandmiljø (t) 19,4 19,0 <20 <20 <20 <20

7 - 7 - Delmål 16: De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Elforbrug og CO 2 -udledning, kommunale bygninger administreret af Ejendomsforvaltningen Indeks for elforbrug, 2008 = Indeks for CO2-udl. pr. ansat, 2008 = Delmål 17: AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift Delmålet er omarbejdet. Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet BO 2014 BO 2015 BO 2016 Realiserede energibesparelser, varme, MWh *) Grøn varmeproduktion ift % 32% 34% 36% 38% 38% 90% CO 2 -emission ift. leveret varmemængde, t/gwh (ny afrapportering, også anvendt i R2011) Varmetab i Varmes ledningsnet 21% 21% 20% 20% 20% 20% 20% Vandtab i Varmes ledningsnet, m 3 pr. km ledning pr. år <50 <50 <50 <50 <50 *) Kravet om stigende besparelser er indarbejdet på baggrund af Energiforliget. Der kan senere komme justeringer hertil. Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv. Delmål 18: Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Delmålet er ændret (sammenskrivning af hidtidige delmål).

8 - 8 - Undersøgelser af borger- og brugertilfredshed Tilfredshed med Miljøtilsyn 92% - >85% >85% Renholdelse i Midtbyen - >85% >85% Rottebekæmpelse 92% - >85% >85% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 95% >85% >85% - Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) 82% >85% >85% - Genbrugsstationer - >85% >85% Nedgravede containere 90% >85% >85% Renovering af fjernvarmerør - >85% >85% Levering af fjernvarme - >85% >85% Kundeservice Affald 93% - >85% >85% Kundeservice Varme 93% - >85% >85% Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år. Delmål 19: Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata) Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebrancen Delmål 20: AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal *) <200 <500 Afbrydelser af varme +12 timer, antal Max. 2 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,95% 99,93% >99,9% >99,9% Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på affaldscenter * Indtil 2012 har målet være defineret som afbrydelser i fyringssæsonen (oktober marts). Fra 2013 gælder målet hele kalenderåret. Desuden medregnes udfald. For hele 2011 er det samlede tal 449 afbrydelser og udfald. hvoraf de 26 er udfald. Som følge af en større renovering af fjernvarmenettet de kommende år, forventes et større antal afbrydelser.

9 Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer i budget [udfyldes efter budgetforliget] 3.2 Øvrige særlige indsatsområder Teknik og Miljø arbejder med udformningen af et delmål vedr. fremkommeligheden på det overordnede vejnet. Midt i 2012 opsættes der ITS-udstyr (intelligente trafikstyrings systemertyring) på ringvejene samt på flere af de indre indfaldsveje til Aarhus. Dette udstyr kan synliggøre fremkommeligheden på de større veje ind til Aarhus centrum. Det vil være et mål, at fremkommeligheden ikke forværres i forhold til andre større byer i Danmark samt det nationale mål for trafikstigninger i Danmark. Som målepunkter vil blive anvendt Ringvejen på strækningen mellem Grenåvej til Åhavevej samt den indre strækning af Skanderborgvej og Viborgvej. Delmålet forventes indarbejdet i budgettet for Aarhus Byråd godkendte den 25. april 2012 en principindstilling om lokalerokade og kommunale arbejdspladser til Gellerup og Viby Syd. Det gør bl.a. at der skal arbejdes med en fysisk samling af store dele af Teknik og Miljø. [Et afsnit om samling af opgaver på bygningsområdet afventer forligskredsen] 4. Beskrivelse af ydelser Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og beskyttelse Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt, samt forurenede grunde Vandløbstilsyn og badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg 5. Organisation Teknik og Miljø er organiseret i syv forvaltninger og tre stabsfunktioner:

10 Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje (*) Natur og Miljø (*, t) Ejendomsforvaltningen (*, i) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Arealudvikling Aarhus Ledelsessekretariatet Fællesadministrationen Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden side. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker dels via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af lokalråd), men også via løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser. 6. Supplerende nøgletal Tabellen nedenfor viser udvalgte nøgletal for Teknik og Miljø. Ikke alle nøgletal opgøres hvert år, hvorfor der kan være brud i tidsserier. Planlægning og Byggeri Jordforsyning Solgte parcelhusgrunde (antal) Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) ,5 140,9 3,4 13,9 7,9 Byggesager og støttet byggeri Byggesager (antal modtaget) Godkendte "skema B"-sager * 93% 88% 87% 100% 68% 52% 14% 92% 86% Afledt aktivitet af boligforbedringssager (faktor) ** 9,4 10,4 11,5 8,3 9,3 10,0 *) Kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri. Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Teknik og Miljø får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. **) Private tiltag, afledt af kommunale investeringer i boligforbedringer. Tallet viser, hvor mange private kroner, der investeres pr. kommunal krone.

11 Trafik og Veje Trafik og vintertjeneste Trafikudvikling, Aarhus (indeks 100=1990) *) Trafikudvikling, Hele landet(indeks 100=1990) *) Samlet energiforbrug (GWh) til vejbelysning 16,4 16,5 16,1 16,4 16,0 17,1 16,9 16,6 17,4 Snerydning og glatførebekæmpelse udført inden 7:30, præventive saltninger 51% 50% 46% 45% 52% 56% Snerydning og glatførebekæmpelse udført inden 7:30, normale saltninger 40% 62% 69% 67% 68% 69% Forbrug af salt, gram pr. m² off. vejnet Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 109,5 133,5 110,2 162,5 184,7 Vedligeholdelse fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger 40,0 43,1 38,8 37,5 51,6 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 58,9 77,8 78,7 250,5 124,4 Renholdelse, kr. pr. indbygger 37,9 54,7 54,6 59,7 58,7 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m 2 44,2 45,2 37,7 49,4 56,8 Vedligeholdelse af fortove, kr. pr. 10 m 2 58,9 63,1 57,7 58,6 81,8 *) Foreligger medio 2012 Natur og Miljø Natur og grønne områder Målsætning ikke opfyldt, km. vandløb Klager vedr. grøn pleje (antal) Hærværk, udgift (1.000 kr.) Affaldsindsamling, parker og veje (1.000 kr.) Konkurrenceudsættelse, grønne opgaver 3% 7% 7% 13% 13% 50% Deltagere i skov- og naturarrangementer (1.000 stk) Kirkegårde Begravelser (antal) Kremationer (antal) Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af gravsteder 77% 58% 60% 73% 90% 104% Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af begravelser 52% 46% 47% 43% 93% 139% Omkostningsdækning, kirkegårde, urnenedsættelser 161% 96% 95% 101% 105% 81% Højtideligheder, Nordre Kirkegård Højtideligheder, Vestre Kirkegård (antal) Miljøtilsyn Miljøtilsyn, virksomheder (antal) Miljøtilsyn, landbrug (antal)

12 Ejendomsforvaltningen Boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtningen indvandrere Udlejet til akutte boligansørere Boliger til studerende (Skejby Vænge) Ikke-udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% Administrationsomkostninger ift. Boligforeninger (udgået) 82% 81% 88% 86% 88% - Administrationsudgifter pr. lejemål, kr. (nyt) Erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,6% 0,2% 0,2% 1,1% 0,5% 0,2% Aarhus Brandvæsen Brandsyn Gennemførte brandsyn Lovpligtige brandsyn

13 Ressourcer Sektor 2.00 Administration 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 80,9 84,2 78,5 74,1 78,1 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: B 2012* B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 78,1 72,1 71,1 70,1 70,1 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektoren er pr. 1. januar 2012 reduceret med tre medarbejdere samt et anlægsbudget på 9,7 mio. kr. årligt i som følge af oprettelsen aft sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus. Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013 stigende til netto kr. i Besparelserne findes bl.a. ved lavere huslejeudgifter, nedsættelse af generelle driftsudgifter, gennemførelse af diverse kurser ved eget personale mv. Der er endvidere indarbejdet en tværgående besparelse på kr. vedr. udbud af MFPprint. Besparelsen udmøntes, når indholdet af udbuddet kendes. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Status primo 2012 er (godkendt). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Der er indarbejdet et forbrug af opsparing til en ekstra indsats mht. udbud og indkøb på i alt 1,5 mio. kr. i samt yderligere et ikke-disponeret forbrug på 2,5 mio. kr. i Sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012:

14 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Sektoren er nyoprettet pr. 1. januar 2012 ved overførsel af i alt 16 medarbejdere fra sektor 2.00 Administration og 2.20 Planlægning og Byggeri. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug - 18,0 18,0 18,0 18,0 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013 og efterfølgende år. Besparelserne findes ved effektiviseringer. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B/R 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: 0 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 149,1 147,4 139,8 137,2 143,3 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 143,3 131,8 131,8 125,3 125,3 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter

15 Som følge af oprettelsen af sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus er sektoren pr. 1. januar 2012 reduceret med 13 medarbejdere, et nettodriftsbudget på 4,0 mio. kr. samt et anlægsindtægtsbudget på 58,9 mio. kr. Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013, stigende til kr. i Besparelserne udmøntes ved personalereduktioner. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: Undersektor 2.21: B/R 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: (godkendt). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Opprioritering af byggesagsbehandlingen i medfører et forbrug af opsparing på i alt 9,0 mio. kr. Der er endvidere indarbejdet et yderligere ikke-disponeret forbrug af opsparing i 2012 på 1,8 mio. kr. Sektor 2.30 Trafik og Veje 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 91,3 94,3 94,8 98,4 94,0 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 94,0 93,5 93,0 93,0 93,0 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter

16 Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: Sektor 2.31 Vejvæsen, drift B/R 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013, stigende til kr. i Besparelserne findes ved afskaffelse af snerydning for pensionister samt ved etablering af selvbetjeningsløsninger. Sektor 2.32 Kollektiv trafik, drift kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud) Saldo primo 2012: (godkendt). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013, stigende til kr. i Besparelserne findes ved at reducere driftsomfanget for bybuskørslen. Sektor 2.33 P-kontrol kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektoren gennemfører besparelser på kr. i Besparelserne forventes opnået som en følge af, at inddrivelse af P-kontrolafgifter er overdraget til Opkrævningen, hvor der nu er mulighed for at modregne P-kontrolafgifter i borgernes årsopgørelser.

17 Sektor 2.40 Natur og Miljø 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 96,8 102,8 104,1 102,4 88,9 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 88,9 88,9 88,9 88,9 88,9 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocent Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013, stigende til kr. i Besparelserne findes ved en reduktion af klimaindsatsen samt via modernisering/effektivisering. På baggrund af indvundne erfaringer med udlicitering er takster for gravkastning reduceret med 30%, og takster for urnenedsættelse er øget med 25%. Undersektor 2.41 Natur og Miljø Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B/R 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) ) Rammen omfatter driftsudgifterne under sektor I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Status primo 2012: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.42 Natur og Miljø, anvisning af jord, drift, takstfinansieret B ) B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2012 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2011, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,5%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%.

18 Undersektor 2.43 Natur og Miljø, miljøvagt, drift, ikke decentraliseret B 2012* B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 149,0 147,0 143,2 141,8 140,0 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 140,0 136,0 136,0 136,0 136,0 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektoren gennemfører besparelser på kr. i 2013 stigende til kr. i Besparelserne udmøntes ved generel effektivisering/rationalisering. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B/R 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning.

19 Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 96,5 95,9 95,1 96,8 89,1 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 89,1 88,2 88,2 88,2 88,2 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Taksten for overvågning af brandalarmeringsanlæg er forhøjet med ca. 10% på baggrund af en ny omkostningsægte beregning. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2.70 Natur og Vej Service 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 337,7 320,0 295,4 282,6 295,0

20 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 *) Budget 2012 er fremskrevet til 2013-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocent Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B/R 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) ) Rammen omfatter driftsudgifterne under sektor I budget 2012 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2012: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektor 2.90 AffaldVarme 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2012 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 246,6 262,3 269,3 274,9 300,4 Personaleantallet er steget markant i 2009 og 2010 som følge af en opdeling af kundeafregningsfunktionen, konvertering af driftsudgifter til løn samt oprettelse af trainee- og lærlingestillinger. Stigningen fra 2011 til 2012 skyldes en udvidelse som følge af Varmes investeringsplan, ansættelse af lærlinge/elever, nye ordinære stillinger samt vakante stillinger. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 300,4 300,4 295,9 295,9 295,9 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Personaleantallet (292,4) er siden den oprindelige indstilling af budget 2012 steget med 8 personer til 300,4 som følge af investeringsplanen i Varme med 7 personer og en indstilling om flere nedgravede containere (1 person). Fra 2012 til 2013 er de interne ændringer samlet set neutrale med en uændret normering. De følgende år forventes normeringen at falde igen, hovedsageligt som følge af besparelser vedrørende budgetforliget.

21 Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.91 og 2.92 Affald, drift og anlæg kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2012 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2011, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,53%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%. Undersektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2012 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2011, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,53%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%. Undersektor 2.95 og 2.96 Varme kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2012 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2011, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,53%; : 1,9%; : 1,9%; : 1,9%. Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø R2009 Byggesag pr. medarbejder Brandsyn pr. medarbejder Antal påstigninger pr. køreplantime 68 *) *) *) Der foreligger ingen data for de pågældende år.