- 1 - Teknik og Miljø

Transkript

1 - 1 - Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Teknik og Miljøs vision er at skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det sker gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder, internt og med virksomheder, videninstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Teknik og Miljø skal sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til ekstra indbyggere inden Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO2-neutral i 2030 Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Kommuneplan 2009, Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 (vedtages endeligt i efteråret 2013). Handlingsplan for De bynære Havnearealer (2001) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje, samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Kollektiv Trafikplan (2010) Parkeringspolitik Letbaner i Aarhus (2005) Beslutning om CO 2 -neutralitet i 2030 (2009) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Udbudskatalog (2007) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Aarhus Kommunes Affaldsplan (2010) Investeringsplaner for Varme og Affald (2011 og 2009) 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO 2 -neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift I lighed med resten af Aarhus Kommune gennemfører Teknik og Miljø en reduktion af de decentraliserede rammer til finansiering af bl.a. en Udviklingspulje. Reduktionen, som udmøntes via konkrete besparelser, har direkte effekt i forhold til afdelingens budgetmål vedr. kollektiv trafik (delmål 13).

2 Delmål og målopfyldelse Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategien. Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbehandling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Delmål 1: [AUA] De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål). Opkøb og salg af arealer i det enkelte år Jordkøb (ha) 76, Jordsalg (ha) 18, Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) Beholdning, storparceller (stk.) Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) , Delmål 2: [POB] Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål). Sagsbehandlingstider og klager Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger <40 <40 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger <48 <48 Gns. tid, byggesager (intern tid, dage) 17 *) <15 <15 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 122% 133% <100% <100% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 5% 5% <20% <20% *) Kan ikke opgøres pga. konvertering til nyt byggesagssystem.

3 - 3 - Delmål 3: [POB] Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål). Bomuligheder Studerende (antal) Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 21% 22% 24% 24% Dækningsgrad, i alt 23% 24% 26% 25% Delmål 4:[TOV] Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål). Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Skadespoint Klasse I (max. skadespoint = 3,5) 1,5 2,1 <1,2 <1,3 Klasse II (max. skadespoint = 5) 2,0 3,1 <3,2 <2,5 Klasse III (max. skadespoint = 6) 2,5 2,5 <3,4 <2,5 Trafik og Veje har med virkning fra 2013 indgået en funktionskontrakt på vedligeholdelse af godt 500 km veje i landområder, der overvejende er klasse I og II veje. I udbudsgrundlaget indgår en forbedring af vejenes tilstand og dermed en nedsættelse af skadespoint. Budgettallene for 2014 sænkes (forbedres) derfor til det forventede niveau. Forvaltningen har til og med 2014 ekstra midler til slidlag bevilget ved budgetforhandlingerne for 2011, hvilket ligeledes bidrager til bevaring af vejkapitalen.

4 - 4 - Til illustration er herunder vist eksempler på veje med tilhørende skadespoint. C.F. Møllers Allé (universitetsparken), skadespoint 1,37 Fynsgade (midtby), skadespoint 3,6

5 - 5 - Ellemarksvej (Marseliskvarteret), skadespoint 6,99 Delmål 5:[TOV] Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål). P-pladser Offentlige tilgængelige p-pladser, i alt Parkeringspladserne er fordelt med gratis pladser og afgiftsbelagte pladser. Parkeringspolitik 2012 lægger blandt andet op til, at andelen af parkeringspladser skal følge med byens udvikling. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning. Delmål 6: [TOV] Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål).

6 - 6 - Dræbte og tilskadekomne Dræbte og tilskadekomne, antal 178 * *) Foreligger medio Målsætningen rækker foreløbig kun til Mere langsigtede mål forventes formuleret i tilknytning til udarbejdelse af ny Trafiksikkerhedsstrategi i Delmål 7: [NOM] Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet sikres bl.a. gennem Ren By-kampagnen. Renholdelse af parker og veje Faglig vurdering; skala 1-5; 1 er ringe, 5 er meget godt *) Der er ikke foretaget måling i * >3,5 >3,5 Delmål 8:[NOM] 90% af alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål). Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes træer i det offentlige byrum. I forbindelse med budget har forligspartierne vedtaget en kommunal servicejustering. På denne baggrund er det nødvendigt at nedjustere fra 250 træer pr. år til 50 i 2014 og I 2013 forventes en nyplantning/genplantning på 100 træer. Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen. Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 81% 83% 83% Etablering af rekreative stier, km 2,6 1 1 Nyplantning/genplantning, stk Delmål 9: [ABR] Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål). Overskridelser af tidsfrister Tidsfrist overskredet (antal)

7 - 7 - Delmål 10: [ABR] Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål). Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Timer pr. syn hjemme 1,8 1,1 1,0 1,0 Andel syn ude 43% 58% 65% 65% Delmål 11: [NOM] Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Erfaringerne fra den første plan Indsatsplan Beder er, at de mange forskelligartede hensyn og interesser medfører, at processen med planerne tager længere tid end oprindeligt forudsat. Indsatsplaner BO 2015 BO 2016 BO 2017 Antal, *) Antal, akkumuleret *) Forslag til 4 indsatsplaner udarbejdes i Delmål 12: [TOV] Andelen af cykelture skal forøges (effektmål). Cykelture Andel af samlet persontransport 17% *) *) Data foreligger medio 2013 Delmål 13: [TOV] Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål). Kunder i den kollektive bustrafik Mio. passagerer ,9 39,9 Det har ikke været muligt at opgøre passagertal i bybuskørslen i 2010, 2011 og Der er i 2012 taget et nyt automatisk passagertællingssystem i brug, som har indsamlet en del passagertal, men endnu ikke i et omfang, så tallene kan opregnes til årsniveau. Det forventes først muligt i I 2009 viste en manuel passagertælling et årligt passagertal på ca. 39,4 mio. passagerer i bybusserne.

8 - 8 - Indfasningen af den nye kollektive trafikplan i 2011 kan påvirke passagertallene, idet der efter en indkøringsperiode på tre år forventes et højere passagertal. Delmål 14: [NOM] Skovarealet skal øges (effektmål). Kommunalt skovareal Tilvækst, ha 18, Delmål 15: [NOM] Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål). Kvalitetsmål og udledninger BO 2015 BO 2016 BO 2017 Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af 17% 10% <25% <20% <20% <20% <20% påklagede afgørelser) Kvælstofudledning, virksomheder, % 53,9 48,0 37,0 40,2 43,2 43,2 43,2 Kvælstofudledning, vandmijø (t) 440,0 461,0 <462 <456 <450 <450 <450 Fosforudledning, vandmiljø (t) 19,0 17,0 <20 <20 <20 <20 <20 Delmål 16: [EJD] De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål). Elforbrug og CO 2 -udledning, kommunale bygninger administreret af Ejendomsforvaltningen Indeks for elforbrug, 2008 = Indeks for CO2-udl. pr. ansat, 2008 =

9 - 9 - Delmål 17: [AVA] AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift. Delmålet er omarbejdet. Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet BO 2015 BO 2016 BO 2017 Realiserede energibesparelser, varme, MWh *) Grøn varmeproduktion ift % 32% 36% 38% 38% 90% 90% CO 2 -emission ift. leveret varmemængde, t/gwh Varmetab i Varmes ledningsnet 21% 20% 20% 20% 20% 20% 20% Vandtab i Varmes ledningsnet, m 3 pr. km ledning pr. år <50 <50 <50 <50 <50 *) Kravet om stigende besparelser er indarbejdet på baggrund af Energiforliget. Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv. Delmål 18: [NOM,TOV,NVS,EJD,AVA] Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål). Undersøgelser af borger- og brugertilfredshed Tilfredshed med Miljøtilsyn - 94% >85% >85% Renholdelse i Midtbyen - 85% >85% >85% Rottebekæmpelse - - >85% >85% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 95% >85% >85% - Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) >85% >85% - - Byggesagsbehandling - 70% *) >85% >85% Affaldsydelser: - - >85% >85% Nedgravede containere 90% - >85% >85% Varmeydelser: - - >85% >85% *) I undersøgelsen svarede 17% hverken tilfreds eller utilfreds. Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år. Specifikationen vedr. AffaldVarme Aarhus er ændret i B2014. Målet vedr. byggesagsbehandling er nyt i B2014.

10 Delmål 19:[EJD] Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata). Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebrancen Delmål 20: [AVA] AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi. Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal: - Brud <125 <125 - Planlagte afbrydelser *) *) - Produktionsudfald **) **) Afbrydelser i alt Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,93% 99,94% >99,9% >99,9% Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på affaldscenter Anm.: Indtil 2012 har målet være defineret som afbrydelser i fyringssæsonen (oktober marts). Fra 2013 gælder målet hele kalenderåret. Specifikationen er ændret, så årsagen til afbrydelserne fremgår. *) Afhængig af renoveringsaktiviteten. **) Kan ikke påvirkes af AffaldVarme. Målet om antallet af afbrydelser af varme af mere end 12 timers varighed er udgået. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer i budget BA skal i samarbejde med MTM igangsætte et arbejde med udarbejdelse af en samlet by- og boligpolitik MTM skal i samarbejde med BA sikre, at kommunens større anlægsopgaver som udgangspunkt udbydes i fagentreprise BA og MTM skal udarbejde en redegørelse, der systematisk beskriver sammenhængen mellem udviklingen i vejenes tilstand og de investerede midler

11 MTM skal i samarbejde med MKB se på mulighederne for, at kommunen kan hjælpe Mollerup Golfklub med en nødvendig ændring eller omlægning af banen for at imødegå problemerne med overfladevand på banens huller MTM skal i samarbejde med BA udarbejde en handlingsplan for udmøntningen af den forøgede kvote for ungdomsboliger MTM Skal fremsende en indstilling til byrådet med konkret forslag til finansiering af kommunens udgifter til Rejsekortet MSB, MTM og BA skal i samarbejde vurdere behovet for små billige boliger til borgere med lav indkomst og sikre, at en tilstrækkelig del af boligerne målrettes denne gruppe 3.2 Øvrige særlige indsatsområder Kommunale arbejdspladser i Gellerup Aarhus Byråd godkendte den 25. april 2012 en principindstilling om lokalerokade og kommunale arbejdspladser til Gellerup og Viby Syd. Det gør bl.a. at der skal arbejdes med en fysisk samling af store dele af Teknik og Miljø. Som led heri pågår der i 2013 en afklaring af mulighederne for at opføre byggeriet i et offentligt - privat samarbejde. Organisationsudviklingsprojekt Sideløbede med forberedelsen af byggeriet i Gellerup arbejder Teknik og Miljø med et organisationsudviklingsprojekt. Projektet omfatter formulering og kommunikation af ny vision, ledelsesgrundlag og fælles indsatsområder. Projektet omfatter også en række konkrete eksperimenter og udviklingstiltag, der bl.a. også sigter på afprøvning af nye idéer om f.eks. samarbejde og kontorindretning inden sammenflytningen i Gellerup. Samling af opgaver på bygningsområdet Byrådet besluttede den 3. april 2013 at samle en række opgaver på bygningsområdet, med virkning fra 1. august vil således være det første hele driftår for den nye organisation. 4. Beskrivelse af ydelser Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og beskyttelse

12 Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt, samt forurenede grunde Vandløbstilsyn og badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg 5. Organisation Teknik og Miljø er organiseret i seks forvaltninger og tre stabsfunktioner: Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje (*) Natur og Miljø (*, t) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Arealudvikling Aarhus Ledelsessekretariatet Administration og Ejendomme (*, i) Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden side. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Den hidtidige Ejendomsforvaltning er nedlagt i 2013, og opgaverne herfra samlet med bygningsopgaver fra andre magistratsafdelinger. Opgaverne er nu organiseret sammen med Teknik og Miljøs administration, idet sektoropdelingen dog er bibeholdt. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af fællesråd), men også via alternative former for borgerinddragelse samt løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser. 6. Supplerende nøgletal Tabellen nedenfor viser udvalgte nøgletal for Teknik og Miljø. Ikke alle nøgletal opgøres hvert år, hvorfor der kan være brud i tidsserier.

13 Arealudvikling Aarhus Jordforsyning Solgte parcelhusgrunde (antal) Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) ,5 140,9 3,4 13,9 7,9 0 Planlægning og Byggeri Byggesager og støttet byggeri Byggesager (antal modtaget) Godkendte "skema B"-sager * 88% 87% 100% 68% 52% 14% 92% 86% 50% Afledt aktivitet af boligforbedringssager (faktor) ** 9,4 10,4 11,5 8,3 9,3 10,0 11,3 *) Kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri. Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Teknik og Miljø får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. **) Private tiltag, afledt af kommunale investeringer i boligforbedringer. Tallet viser, hvor mange private kroner, der investeres pr. kommunal krone. Trafik og Veje Trafik og vintertjeneste Trafikudvikling, Aarhus (indeks 100=2000) Trafikudvikling, Hele landet(indeks 100=2000) Samlet energiforbrug (GWh) til vejbelysning 16,5 16,1 16,4 16,0 17,1 16,9 16,6 17,4 16,9 Forbrug af salt, gram pr. m² off. vejnet ,4 Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 109,5 133,5 110,2 162,5 184,7 185,3 Vedligeholdelse fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger 40,0 43,1 38,8 37,5 51,6 58,3 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 58,9 77,8 78,7 250,5 124,4 104,3 Renholdelse, kr. pr. indbygger 37,9 54,7 54,6 59,7 58,7 58,8 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m 2 44,2 45,2 37,7 49,4 56,8 66,4 Vedligeholdelse af fortove, kr. pr. 10 m 2 58,9 63,1 57,7 58,6 81,8 93,7

14 Natur og Miljø Natur og grønne områder Målsætning ikke opfyldt, km. vandløb * Klager vedr. grøn pleje (antal) Hærværk, udgift (1.000 kr.) Affaldsindsamling, parker og veje (1.000 kr.) Konkurrenceudsættelse, grønne opgaver 3% 7% 8% 8% 30% 50% 85% Deltagere i skov- og naturarrangementer (1.000 stk) Kirkegårde Begravelser (antal) Kremationer (antal) Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af gravsteder 77% 58% 60% 73% 90% 104% 102% Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af begravelser 52% 46% 47% 43% 93% 139% 100% Omkostningsdækning, kirkegårde, urnenedsættelser 161% 96% 95% 101% 105% 81% 75% Højtideligheder, Nordre Kirkegård Højtideligheder, Vestre Kirkegård (antal) Miljøtilsyn Miljøtilsyn, virksomheder (antal) Miljøtilsyn, landbrug (antal) rutinetilsyn ** Miljøtilsyn, landbrug (antal) rutinetilsyn plus klagekontroller o.l. ** * Staten måler, om end sporadisk, vandkvaliteten i vandløbene. I henhold til disse målinger opgøres, hvor mange km vandløb, der ikke har opfyldt kvalitetskravene til vandløb, og målsætningen er derfor at alle vandløb lever op til kvalitetskravene. Nye skærpede beregningsmetoder er taget i brug i forbindelse med statens vandplaner, hvilket har betydet at længden af vandløb, der ikke lever op til vandkvalitetsplaner, er steget fra 68 km til 93. Km. Denne ændring er således alene udtryk for en skærpelse af kravene. Der udføres hvert år forbedringer, så flere vandløb kan opfylde målsætningen, og der er nu 321 km vandløb, som har målopfyldelse i henhold til de nye statslige vandplaner. ** Deltagere i skov- og naturarrangementer: Da naturformidlingen er nedlagt i 2011 er der ikke tal at angive for *** For Miljøtilsyn, landbrug er opgørelsen tilføjet det antal lovbestemte, rutinetilsyn, der er udført per år. Derudover er tallet for samtlige tilsyn udført per år opgjort som tidligere. Det indeholder bl.a. tilsyn i forbindelse med klagesager. Affaldsindsamling, parker og veje: Her er det udgiften til ekstraordinær affaldsindsamling, der måles på. Ejendomsforvaltningen Boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtningen indvandrere Udlejet til akutte boligansørere Boliger til studerende (Skejby Vænge) Ikke-udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,2% Administrationsudgifter pr. lejemål, kr. (nyt i B2013) Erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,6% 0,2% 0,2% 1,1% 0,5% 0,2% 0,7%

15 Aarhus Brandvæsen Brandsyn Gennemførte brandsyn Lovpligtige brandsyn AffaldVarme Aarhus Affald Boligenheder i alt Dagrenovation fra private husstande, tons Samlet beholdervolumen, m Affald på genbrugsstationerne, tons Forbrændingsanlægget Tilførte mængder, tons Fraførte mængder, tons Farligt affald og Øvrige anlæg Farligt affald, modtaget affald, tons Behandlingsanlæg for byggeaffald, tons Komposteringsanlæg for haveaffald, tons Varmeplan Aarhus Salg af varme, GWh Køb/Produktion af varme, GWh Tab mv., GWh Varme Salg af varme, GWh Køb/Produktion af varme, GWh Varmetab mv., GWh Tilsluttet areal, mio. m2 19,1 19,3 19,5 19,8 20,0 Afregende installationer, antal Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø R 2010 Byggesag pr. medarbejder Brandsyn pr. medarbejder *) Der foreligger ingen data for de pågældende år. Produktivitetstallet vedr. Antal påstigninger pr. køreplantime er udgået.

16 Ressourcer Sektor 2.00 Administration 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 84,2 78,5 74,1 73,9 72,1 Pr. 1. januar 2012 er der overført tre medarbejdere samt et anlægsbudget på 9,7 mio. kr. årligt i som følge af oprettelsen at sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 72,1 71,1 71,1 71,1 71,1 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Stigningen i nettoudgifterne fra 2013 til 2014 skyldes ophør af nettobudgettering af Fællesadministrationen i forhold til de skattefinansierede sektorer. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Status primo 2013 er (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Der er indarbejdet et forbrug af opsparing til en ekstra indsats mht. udbud og indkøb på i alt 1,5 mio. kr. i Herudover der anvendt 0,8 mio. kr. til finansiering af besparelser samt yderligere disponeringer i Endelig er der indarbejdet forbrug af opsparing på i alt 7,58 mio. kr. fordelt over hele budgetperioden til finansiering af IT-springet.

17 Sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug ,5 18,0 Sektoren er nyoprettet pr. 1. januar 2012 ved overførsel af i alt 16 medarbejdere fra sektor 2.00 Administration og 2.20 Planlægning og Byggeri. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 18,0 14,0 14,0 14,0 14,0 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013: (godkendt). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning.

18 Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 147,4 139,8 137,2 130,6 131,8 Som følge af oprettelsen af sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus er sektoren pr. 1. januar 2012 reduceret med 13 medarbejdere, et nettodriftsbudget på 4,0 mio. kr. samt et anlægsindtægtsbudget på 58,9 mio. kr. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 131,9 130,1 127,1 124,1 124,1 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: Undersektor 2.21: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Opprioritering af byggesagsbehandlingen i medfører et forbrug af opsparing på i alt 6,0 mio. kr. Herudover anvendes 1 mio. kr. til finansiering af besparelser i 2013 samt 8 mio. kr. til digitalisering af byggesagsbehandling i

19 Sektor 2.30 Trafik og Veje 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 94,3 94,8 98,4 94,0 93,5 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 93,5 93,5 93,0 93,0 93,0 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: Sektor 2.31 Vejvæsen, drift B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013 er (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2.32 Kollektiv trafik, drift B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud) Saldo primo 2013 er (godkendt). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2.33 P-kontrol B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013 er (godkendt)

20 - 20-3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2.40 Natur og Miljø 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 102,8 104,1 102,4 107,7 88,9 Til akut vedligeholdelse af den grønne infrastruktur blev der i 2013 afsat et éngangsbeløb på 11 mio. kr. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 88,9 107,0 107,0 107,0 107,0 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocent Undersektor 2.41 Natur og Miljø Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) ) Rammen omfatter driftsudgifterne under sektor I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Status primo 2013 er (godkendt) Til finansiering af koncertplads bruges der 900 af opsparingen i ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.42 Natur og Miljø, anvisning af jord, drift, takstfinansieret B ) B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2014-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2013 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2012, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,3%; : 1,7%; : 1,7%; : 1,7%.

21 Undersektor 2.43 Natur og Miljø, miljøvagt, drift, ikke decentraliseret B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser

22 Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 147,0 143,2 141,8 119,1 140,0 Personalereduktionen fra 2011 til 2012 skyldes udlicitering af rengøring på rådhuset samt besparelser på de øvrige områder. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 140,0 146,0 146,0 146,0 146,0 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Byrådsbeslutningen af 3. april 2013 om samling af en række opgaver på bygningsområdet, medfører en stigning i personaleantallet på ca. 25 medarbejdere i budgettet for 2014 og frem (i forhold til niveauet i 2012). Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013: (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Der er indarbejdet forbrug af opsparing på 2,5 mio. kr. til færdiggørelse af udskudte projekter.

23 Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 95,9 95,1 96,8 89,1 88,2 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 88,2 87,2 87,2 87,2 87,2 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013: kr (godkendt) 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning.

24 Sektor 2.70 Natur og Vej Service 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 320,0 295,4 282,6 252,3 295,0 Personaleforbruget tilpasses løbende til de aktuelle opgaver. Reduktionen fra 2011 til 2012 skyldes tabte udbud samt ophør af samarbejde med Aarhus Vand. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 295,0 263,0 263,0 263,0 263,0 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocent Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2013 til 2017: B/R 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2013-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) ) Rammen omfatter driftsudgifterne under sektor I budget 2013 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2013 er (godkendt). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld).

25 Sektor 2.90 AffaldVarme 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 2013: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 262,3 269,3 274,9 276,7 300,4 Stigningen i personaleantallet skyldes primært en opdeling af kundeafregningsfunktionen, konvertering af driftsudgifter til løn samt oprettelse af trainee- og lærlingestillinger. Stigningen i personaleantallet fra 2012 til 2013 er ikke et udtryk for en reel stigning, men skyldes en ændret opgørelse af antallet af medarbejdere som følge af overgangen til nyt lønsystem. 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2013 til 2017: B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 300,4 304,4 304,4 304,4 304,4 *) Budget 2013 er fremskrevet til 2014-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Personaleantallet stiger med 4 personer til 304,4 som følge af stigende aktivitet vedr. planlægning m.v. på baggrund af den høje anlægsaktivitet. Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.91 og 2.92 Affald, drift og anlæg B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2013 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2012, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,3%; : 1,7%; : 1,7%; : 1,7%. Undersektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2013 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2012, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus.

26 - 26-3) PL-fremskrivning: : 1,3%; : 1,7%; : 1,7%; : 1,7%. Undersektor 2.95 og 2.96 Varme B 2013* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2013 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2012, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 1,3%; : 1,7%; : 1,7%; : 1,7%.