UDKAST. Ringsted Kommune. Stiplan - offentlige cykel- og gangstier til transport. Teknisk baggrundsrapport 6. april 2010 SC/tvo/jvl

Transkript

1 UDKAST Ringsted Kommune Teknisk baggrundsrapport 6. april 2010 SC/tvo/jvl

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kortlægning af hovedstinettet Uheld Borger- og skolevejsundersøgelse Stisystemet Manglende stier Cykelvaner Skoleelevernes transportvalg Målsætninger Indsatsområder Sammenhængende hovedstinet Sikkerhed i kryds Holdningsbearbejdning og adfærd Organisatoriske tiltag Bilag 1 - Forslag til manglende stier Bilag 2 - Forslag til cykelpotentiale Bilag 3 - Virkemiddelkatalog Side 2

3 1 Indledning En stiplan for Ringsted Kommune udarbejdes sideløbende med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen. Dette dokument udgør en teknisk baggrundsrapport for stiplanen. Baggrundsrapporten vil som udgangspunkt være et dokument, som Ringsted Kommune kan anvende i det daglige arbejde med stiplanlægningen. Selve stiplanen, som offentliggøres, vil indeholde sammenfatninger af denne rapport. Stiplanens indhold er følgende: Kortlægning af stinettet Uddrag fra borger- og skolevejsundersøgelse o Stisystemet o Cykelvaner o Skoleelevernes transportvalg Uheld Målsætninger Indsatsområder Virkemiddelkatalog Første udkast til den tekniske baggrundsrapport er fremlagt for kommunens trafiksikkerhedsråd d. 23. marts 2010, og i den forbindelse har trafiksikkerhedsrådet været med til at kvalificere rapporten. Ved fremlæggelsen blev især målsætninger og indsatsområder diskuteret, og en mindre arbejdsgruppe med deltagelse af tre personer fra trafiksikkerhedsrådet blev nedsat med det formål at få udpeget tællesnit for cykeltællinger. Side 3

4 2 Kortlægning af hovedstinettet Hovedstinettet i Ringsted Kommune er kortlagt i trafiksikkerhedsplanen, og fremgår af Figur 1 og Figur 2 på de følgende sider. Stinettet inddeles i fem stiklasser med følgende betegnelser: Separat sti med fast belægning stier i eget tracé med fx asfaltbelægning. Separat sti med løs belægning stier i eget tracé med fx grusbelægning. Cykelsti langs vej omfatter både cykelstier afgrænset fra kørebanen med kantsten eller rabat og cykelbaner med cykelsymboler. Kantbane veje med afmærket kantbane. Sti ad lokalvej/fartdæmpet vej det vil sige veje uden stianlæg eller afmærkning for cyklister, men med forventede lave hastigheder for biltrafikken. I kortlægningen af hovedstinettet indgår primært trafikstier, som omfatter skolestier, stier til bolig-arbejdsstedstrafik samt de væsentligste stisystemer og stier langs veje. Lokalstier og interne stier i boligområder indgår således som udgangspunkt ikke. Der er lagt vægt på, at hovedstinettet i Ringsted by er sammenhængende og tætmasket. På den måde er det hensigten, at huller i stinettet, hvor der mangler stier, tydeligt skal træde frem. Der er huller i hovedstinettet følgende steder: Bøllingsvej, mellem Nørregade og Teglovnsvej Rønnedevej Teglovnsvej, mellem Kærehavestien og Tværalle Mellem Broerne Fuglebakken, mellem Køgevej og separate stis udmunding Søndergade, mellem Køgevej og separate stis udmunding Hovedstinettet både følger og krydser de overordnede veje. Stiklassificeringen skal derfor ses i sammenhæng med vejklassificeringen, som indgår i kortlægningen til trafiksikkerhedsplanen. I relation til vejklassificeringen er de væsentligste stikrydsninger, hvor hovedstinettet krydser trafikvejnettet, udpeget. I disse stikrydsninger bør indsatsen for at sikre god fremkommelighed og trafiksikkerhed for de lette trafikanter koncentreres. Stikrydsningerne fremgår ligeledes af Figur 1 og Figur 2. I alt er der registreret 16 steder, hvor hovedstinettet krydser trafikvejnettet, og hvor der ikke er udført sikre stikrydsninger. I trafiksikkerhedsplanen er syv af disse steder udvalgt, da der potentielt færdes mange skoleelever jævnfør en beregning af elevruterne. De syv steder indgår i trafiksikkerhedsplanens prioriteringsmodel med et løsningsforslag, og disse steder vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne plan. Side 4

5 Figur 1: Hovedstinettet i Ringsted Kommune. Side 5

6 Figur 2: Hovedstinettet i Ringsted by. På Roskildevej ved Fredensvej og Smålodsvej er der i dag niveaufrie krydsninger i form af tunneler for lette trafikanter. De to stitunneler benyttes imidlertid ikke, da de er uhensigtsmæssigt udformet og utrygge. Det er derfor angivet på kortet, at der ikke er noget tiltag disse steder. Side 6

7 3 Uheld De bløde trafikanter udgør en stor del af de trafikanter, der er kommet til skade i trafikken i Ringsted Kommune i den 5-årige periode Andelen er 49 %. Cyklister og knallertkørere (knallert-30) er de af de lette trafikanter, der er mest udsat. Dette fremgår af Figur 3. 18; 19% 17; 17% 12; 12% 11; 11% 32; 33% 8; 8% Personbil Varebil MC og knallert 45 Knallert Cykel Fodgænger Figur 3: Dræbte og tilskadekomne trafikanter i trafikuheld på kommunevejene i Ringsted Kommune i den 5-årige periode Antallet af tilskadekomne cyklister og knallertkørere fordelt over den 5-årige analyseperiode fremgår af Tabel 1. Antallet af tilskadekomne knallertkørere har været meget varierende fra år til år I alt Cyklister Knallertkørere Tabel 1: Antallet af tilskadekomne cyklister og knallertkørere (knallert-30) fordelt over den 5-årige analyseperiode. De øvrige trafikanter, der er involveret i uheldene med de bløde trafikanter, fremgår af Figur 4. De ses, at det hovedsageligt er biler og varebiler, der er den anden part i uheld, hvor mindst én blød trafikant er involveret. Det samme gør sig gældende, når der ses isoleret på henholdsvis uheld med fodgængere, cyklister og knallertkørere. Side 7

8 1% 2% 4% 6% 5% 6% Personbil Varebil Lastbil Bus 14% 64% Motorcykel eller knallert 45 Anden blød trafikant Eneuheld Andet Figur 4: De øvrige trafikanter i uheldene med mindst én blød trafikant involveret. Omkring halvdelen af alle uheld med bløde trafikanter sker i kryds. Det samme er tilfældet, når der alene ses på personskadeuheldene. De hyppigst forekomne uheldssituationer er 510-uheld, 312-uheld og 610-uheld. Analyseresultaterne indikerer, at der er behov for at få udbygget og forbedret det sammenhængende stinet, så de bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt. Der er desuden behov for at arbejde med, hvordan kryds udformes, så uheld med bløde trafikanter mindskes. Side 8

9 4 Borger- og skolevejsundersøgelse I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen blev der gennemført en spørgeundersøgelse på Internettet, hvor borgerne kunne give udtryk for, hvor de oftest oplever utryghed i trafikken i Ringsted Kommune I spørgeundersøgelsen blev der også stillet nogle spørgsmål omhandlende stisystemet og borgernes cykelvaner. I fritekst var der desuden mulighed for at skrive, hvor der er mangler i stinettet, samt hvad der skal til for, at borgerne vil bruge cyklen oftere. Spørgeundersøgelsen er gennemført med et spørgeskema på kommunens hjemmeside. Undersøgelsen har været tilgængelig i fire uger (uge 34-37) fra midten af august til midten af september I alt deltog 316 personer i undersøgelsen. Der er indkommet mange forslag blandt andet omhandlende stinettet, og det er derfor et godt grundlag for at foreslå forbedringer af veje og stier. Undersøgelsen er dog ikke nødvendigvis fuldstændigt retvisende for, hvor alle borgere i kommunen føler utryghed i trafikken og mangler i vej- og stinettet. 4.1 Stisystemet Indledningsvist er der spurgt til, hvordan stisystemet generelt opleves. Som det fremgår af Figur 5, er lidt over 40 % meget tilfredse eller tilfredse med stisystemet. En forholdsvis stor del ligger i mellemgruppen og er hverken tilfredse eller utilfredse. Knap en fjerdedel er utilfredse eller meget utilfredse. 22% 44% Tilfreds/meget tilfreds Hverken-eller Utilfreds/meget utilfreds 34% Figur 5: Deltagernes vurdering af stisystemet. "Hvordan vurderer du generelt stisystemet i kommunen?" Side 9

10 For at få uddybet tilfredsheden med stisystemet lidt mere er der spurgt til, hvordan forskellige forhold vurderes. Besvarelserne fremgår af Figur 6. En stor gruppe af deltagerne i undersøgelsen er hverken tilfredse eller utilfredse med flere af forholdene ved stisystemet. Den største utilfredshed vedrører mulighederne for at krydse de store veje samt omfanget af stier. Der er en rimelig tilfredshed med belægningen og belysningen på stisystemet. Vurderingen af stisystemet blandt deltagerne falder ikke overvejende positivt ud, og signalet må derfor være, at stisystemet har brug for forbedringer. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Utilfreds/meget utilfreds Hverken-eller Tilfreds/meget tilfreds Figur 6: Holdning til udvalgte forhold ved stisystemet. "Hvordan vurderer du følgende i forhold til stisystemet i kommunen?" Manglende stier Flere deltagere er kommet med forslag til steder, hvor der mangler stier. Disse forslag er samlet en tabel i bilag Cykelvaner Borgerne er også spurgt til, hvor ofte de kører på cykel i henholdsvis sommerog vinterhalvåret. Af Figur 7 ses det, at mange benytter cyklen dagligt særligt i sommerhalvåret men også om vinteren. Ses resultatet holdt op imod, hvad deltagerne har angivet som deres primære transportmiddel, så fremgår det af Figur 8, at det ud over cyklisterne - er personer med bilen som primært transportmiddel, der udgør en betydelig del af dem, der cykler dagligt eller 1-2 gange om ugen. Side 10

11 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sommer Vinter Sjældnere 1-2 gange pr. måned 1-2 gange pr. uge Dagligt Figur 7: "Hvor ofte kører du på cykel?" - i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. Blandt deltagerne tyder det således på, at flere benytter en kombination af bil og cykel til deres daglige rejsemål. Ikke så mange benytter tilsyneladende kombinationen af tog og cykel, som man måske kunne forestille sig i en by som Ringsted, hvor der er god togforbindelse ind til København Dagligt 1-2 gange pr. uge 1-2 gange pr. måned Sjældnere Gang Cykel Knallert Bil Bus Tog Figur 8: Hvor ofte deltagerne i undersøgelsen kører på cykel i sommerhalvåret set i forhold til, hvad de har angivet som deres primære transportmiddel. Denne konklusion understøttes også af, hvilke ture deltagerne angiver, at de oftest benytter cyklen til. Af Figur 9 fremgår det nemlig, at cyklen bruges til mange forskellige rejsemål. Det vil formodentlig sige, at den benyttes, når det lige passer ind fx i kombination med bilen, og dermed heller ikke for manges vedkommende som det primære transportmiddel. Side 11

12 10% 25% Til/fra arbejde 25% Til/fra fritidsaktiviteter Til/fra indkøb Til/fra skoler/institutioner Benytter ikke cyklen 13% 27% Figur 9: "På hvilke ture benytter du oftest cyklen?". På Figur 10 ses, hvilke ture deltagerne angiver, at de oftest benytter cyklen til, holdt op imod hvad de har angivet som deres primære transportmiddel. For de som har angivet cyklen som deres primære transportmiddel, er det lidt over halvdelen, der anvender den til/fra arbejde, og 20 % anvender den til/fra skoler/institutioner. Figur 9 viste, at flest bruger cyklen til og fra fritidsaktiviteter, men når der ses på Figur 10 bliver det klart, at det primært omfatter personer, som ellers har angivet, at de har bilen som det primære transportmiddel. Det viser også ret tydeligt, at flere benytter en kombination af transportmidler til de forskellige rejsemål. Eksempel: Bilen benyttes til/fra arbejde og cyklen til/fra fritidsaktiviteter, og på den baggrund vælges det at angive bilen som det primære transportmiddel. Disse personer vil således udgøre en del af den lilla søjle ved Til/fra fritidsaktiviteter i Figur Gang Cykel Knallert Bil Bus Tog 0 Til/fra arbejde Til/fra fritidsaktiviteter Til/fra indkøb Til/fra Benytter ikke cyklen skoler/institutioner Figur 10: Hvilke ture deltagerne angiver, at de oftest benytter cyklen til set i forhold til, hvad de har angivet som deres primære transportmiddel. Side 12

13 Til slut er borgerne blevet spurgt om, hvad der skal til for, at de vil bruge cyklen oftere, resultatet ses af Figur 11. Der er flest, der angiver tiltag som bedre plads til cyklisterne på vejene og flere stier. Mange peger også på bedre muligheder for at krydse de store veje, hvilket også var det forhold ved stisystemet, som flest var utilfredse med. Højere udgifter ved brug af bil samt kampagner for cykling er der ikke mange som foreslår Figur 11: Hvad skal der til for, at du vil bruge cyklen oftere? Borgerne har desuden haft mulighed for at supplere med forslag om, hvad der kunne få dem til at cykle oftere. De indkomne forslag fremgår af bilag Skoleelevernes transportvalg I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen blev der også gennemført en skolevejsundersøgelse, hvor eleverne blandt andet blev spurgt til deres transportvalg. Besvarelserne om elevernes transportvalg er interessante for udarbejdelsen af stiplanen. Undersøgelsen viste nemlig, at omkring 60 % af eleverne går eller cykler til og fra skole i dag, se Figur 12. Side 13

14 3% 22% 16% 18% 41% Gang Cykel Bil Bus Andet Figur 12: Skoleelevernes aktuelle transportform til og fra skole. Når der så spørges til, hvordan eleverne helst vil transportere sig, så svarer cirka halvdelen af dem, der i dag køres, at de hellere vil gå eller cykle. Der bør således være et potentiale for at få flere til at gå eller cykle til og fra skole, hvis de rette virkemidler introduceres. Dette potentiale viser sig også, når der ses på sammenhængen mellem, hvorvidt eleverne må færdes alene og valget af transportform. På Figur 13 ses det, at hvis eleven ikke må færdes alene, så foregår transporten oftest i bil. I alt 207 elever må ikke færdes alene og bliver kørt i bil. Heraf har 54 % svaret, at de hellere vil gå eller cykle til skole. I den forbindelse skal det bemærkes, at 174 ud af de 207 går i klasse (forældrene er blevet bedt om at svare på de yngste elevers vegne). Det er således mange forældre, som i dag kører deres barn til skole i bil, der angiver, at de vil foretrække, at deres barn går eller cykler til skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Altid Nogle gange Aldrig Andet Figur 13: Sammenhæng mellem hvorvidt eleven må færdes alene og transportformen. Bus Bil Cykel Gang Side 14

15 5 Målsætninger Byrådets overordnede mål med en stiplan er at få skabt et sammenhængende stinet i hele kommunen med henblik på at sikre gode og sikre stier ved skolerne samt give adgang til de naturskønne områder i kommunen. Byrådet ser det som en vigtig opgave at støtte borgernes egen indsats og ansvar for et sundt liv gennem et sammenhængende net af stier, vandreruter og andre motionsmuligheder i det åbne land. 1 Byrådet vil forsøge at nå den overordnede målsætning ved at arbejde med tre konkrete og målbare målsætninger: 1. Mål for trafiksikkerhed Antallet af cyklister og knallertkørere 2, der kommer til skade i trafikken, skal reduceres: med mindst 25 % i 2014 og med mindst 50 % i 2020 i forhold til et gennemsnit af årene (begge år inklusiv). Konkret svarer det i 2014 til højst 2 tilskadekomne cyklister og 2 tilskadekomne knallertkørere. I 2020 svarer det til højst 1 tilskadekommen cyklist og 1 tilskadekommen knallertkørere. 2. Mål for skoleelever 70 % af alle skoleelever cykler eller går til og fra skole i 2014 i forhold til Mål for antallet af cyklister Antallet af cykelture på fem udvalgte strækninger skal forøges med xx % i 2014 i forhold til Nogle af de fem udvalgte strækninger, som det vælges at udføre cykeltællinger på, kunne fx være: Bjergvej mellem Vigersted og Kværkeby (den dobbeltrettede cykelsti) Roskildevej ved Præstevej Farendløsevej nord for Farendløse Haslevvej nord for Sneslev Stien over Østre Ringvej ved Kærehave Køgevej ved Kærehave Strækninger vælges ud fra, at det er vigtige cykelruter for både skoletrafik, cykelpendling og rekreative oplevelser. (En mindre arbejdsgruppe under Trafiksikkerhedsrådet fastsætter endelig målsætning og udvælger de fem tællestrækninger). 1 Dette er byrådets målsætning i planstrategien og kommuneplanen under emnet Natur vand og sundhed. 2 Målsætningen omfatter kun knallert-30 og ikke knallert-45. Side 15

16 6 Indsatsområder Målsætningerne skal opnås ved at arbejde med tiltag inden for de indsatsområder, der er beskrevet i Tabel 2. Indsatsområde Målsætning Forbedring og udbygning af et sammenhængende hovedstinet x x x Cyklisters og knallertkøreres sikkerhed i kryds x x Forbedring af komforten ved hjælp af bedre belægning, belysning og renholdelse x x Holdningsbearbejdning og adfærdspåvirkning x x x Organisatoriske tiltag x x x Tabel 2: Indsatsområder der skal føre til opfyldelse af målsætningerne. 6.1 Sammenhængende hovedstinet Et sammenhængende hovedstinet skal have til formål: at skabe forbindelse mellem de større rejsemål og kvarterer i Ringsted by og Benløse, så særligt skolebørn kan færdes sikkert og trygt. at skabe forbindelse mellem bysamfundene i landområdet, hvor der er et særligt behov for stifaciliteter fx inden for et skoledistrikt, så bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt i landområdet. at skabe forbindelse til de omkringliggende kommuner langs de overordnede trafikveje For at hovedstinettet kan opfylde alle disse kriterier, skal der arbejdes på, at hovedstinettet udbygges med nye stier og krydsningsmuligheder, men samtidig er der også behov for, at det eksisterende hovedstinet forbedres. Det er hensigten, at hovedstinettet er trafiksikkert. Det betyder, at stinettet foregår ad cykelstier eller cykelbaner, men mindre lokalveje med lave trafikmængder og fartdæmpning kan også være en del af stinettet. Enkelte strækninger med kantbaner indgår også på nuværende tidspunkt i hovedstinettet, men som udgangspunkt er der behov for at forbedre hovedstinettet disse steder med mere sikre og trygge stifaciliteter. En god komfort på hovedstinettet er vigtigt for at få flere til at cykle og for at øge sikkerheden. Det drejer sig om belægningen, belysningen og renholdelsen af stierne. Side 16

17 Belægningen og belysning på stierne skal have en acceptabel standard, og alle stier, som indgår i hovedstinettet, bør være asfalterede og belyste. Ny belægning på stier skal prioriteres lige så højt som på veje. Manglende snerydning eller fejning af stier betyder ofte, at stierne kun benyttes i begrænset omfang. Til gengæld vil velfungerende renhold af stierne forbedre både komfort, sikkerhed og fremkommelighed for cyklisterne. Snerydning og glatførebekæmpelse af hovedstinettet skal derfor prioriteres, og renholdelse af hovedstinettet skal ske efter behov. Det er i den forbindelse hensigten, at der ikke ligger glasskår, store mængder blade og anden snavs på hovedstinettet. Eksisterende hovedstinet med behov for forbedringer Forbedring af de steder hvor hovedstinettet er udført med kantbaner, fx på Næstvedvej og Køgevej i Ringsted. Flere borgere peger også på, at forbindelsen mellem Benløse og Ringsted kan forbedres, fx tunnellen ved Ringstedet og stikrydsningerne på Kaserne Parkvej og Nørregade. Nye stier I kortlægningen er påpeget nogle umiddelbare huller i hovedstinettet i Ringsted by. Disse manglende stier skal etableres, for at stinettet kan blive sammenhængende. Der ud over kan udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder skabe et behov for at udbygge stinettet. Fx kan det være relevant at se på, om der er behov for en ny stikrydsning af motorvejen imellem de to eksisterende motorvejsbroer, idet bolig- og erhvervsområder udvikles lige nord og syd for motorvejen. I landområderne er der også mange steder, hvor bysamfund ikke er bundet sammen af stisystemer. I bilag 1 kommer borgerne med mange forslag til stier både i Ringsted og i landområderne. Fx er der mange, der peger på et behov for nye stier mellem Gyrstinge og Ørslevvester og mellem Jystrup og Egemosen på Egemosevej. Endvidere ønsker mange cykelsti på Bjergbakken i Ringsted. Hovedstinet ad lokalveje i Ringsted by Hvor hovedstinettet i Ringsted by forløber ad lokalveje bør der etableres hastighedszoner med fartdæmpende foranstaltninger. Eksempler på konkrete tiltag for at skabe et sammenhængende hovedstinet. 6.2 Sikkerhed i kryds Uheldsanalysen viste, at omkring halvdelen af alle uheld med bløde trafikanter sker i kryds. Der er derfor et særligt behov for som minimum på hovedstinettet at gennemgå og forbedre krydsene med henblik på at skabe sikre løsninger for bløde trafikanter. Indsatsen skal fokuseres på cykler og knallerter. En række fysiske forhold skal gennemgås med henblik på at sikre, at de fysiske forhold lever op til de trafiksikkerhedsmæssige anbefalinger. Side 17

18 Højresvingsuheld udgør en af de hyppigst forekomne uheldsituationer med lette trafikanter. Tiltag der reducerer disse uheld skal derfor prioriteres. Det gælder fx tilbagetrukne stopstreger og afmærkning af cyklisternes areal i kryds. Disse og eksempler på andre tiltag er beskrevet nedenfor. Tilbagetrukne stopstreger I flere kryds i Ringsted by er der ikke udført tilbagetrukne stopstreger for bilerne. De signalregulerede kryds skal derfor gennemgås, og stopstreger skal trækkes tilbage, hvor det ikke er tilfældet. Afmærkning af cyklisternes areal Behovet for afmærkning af cyklisternes areal i kryds skal gennemgås med henblik på at sikre, at cyklisterne er tydelige for de øvrige trafikanter. Det gælder både i signalregulerede kryds og vigepligtskryds, hvor der er mange højresvingende biler. Fokus på krydsningspunkter uden signalregulering eller andre fysiske foranstaltninger De steder, hvor hovedstinettet krydser trafikvejene, skal der på sigt som minimum være udført sikre stikrydsninger. I kortlægningen er der peget på 16 steder, hvor dette ikke er tilfældet. Der kan desuden være et behov for at forbedre nogle af de krydsningspunkter, hvor der er udført stikrydsninger, men hvor løsningen ikke er tilstrækkelig eller virker helt efter hensigten. Eksempler på konkrete tiltag for at øge sikkerheden for cykler og knallerter i kryds. 6.3 Holdningsbearbejdning og adfærd Trafikanternes holdning og adfærd i trafikken kan påvirkes gennem forskellige tiltag, der enten kan være rettet mod at få flere til at cykle eller at få trafikanterne til at færdes mere sikkert. Trafikanterne kan påvirkes gennem blandt andet kampagner og undervisning. Skoleeleverne er de mindst erfarne i trafikken og kan ikke altid opnå det sammen overblik i trafikken som voksne trafikanter. Eleverne færdes samtidig ofte som lette trafikanter, der har større risiko for at komme til skade, og derfor er det vigtigt at gøre en indsats for denne aldersgruppe. Kommunen vil tage initiativ til undervisning af eleverne på alle folkeskolerne omkring adfærd i trafikken. Kampagner kan have til formål at oplyse trafikanterne om deres ulykkesrisiko eller vejlede dem i at færdes mere trafiksikkert. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne generelt viser større hensyn i trafikken. Kampagner kan også være rettet mod at få flere til at cykle. I Ringsted vil kampagneindsatser for at få flere til at cykle være nødvendigt for at nå de opstillede mål. Kommunen deltager allerede i landsdækkende kampagner som Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler samt Store Cykeldag. Disse kampganer vil kommunen fortsat deltage i. Uheldsanalysen viste endvidere, at der er behov at gennemføre kampagner og undervisning rettet mod forskellige temaer i forhold til trafiksikkerhed. Her Side 18

19 kan kommunen også deltage i landsdækkende kampagner, men kommunen kan også udarbejde egne kampagner, hvilket dog er mere ressourcekrævende. Kommunens deltagelse i kampagner bør følges op af politikontrol. Det samlede forslag til indsatser inden for kampagner og undervisning fremgår af Tabel 3. Tema Skoleelever Cykelfremme Unge trafikanter (16-24 år) Ældre trafikanter (over 64 år) Spirituskørsel (særligt knallertkørere) Brug af hjelm Tabel 3: Holdningsbearbejdende tiltag. Forslag til indsats Undervisning Kampagner Kampagner, undervisning Kampagner, undervisning Kampagner Kampagner 6.4 Organisatoriske tiltag De organisatoriske tiltag er en del af kommunens daglige arbejde med stiplanen i forhold til at sikre opfyldelse af de opstillede mål. De organisatoriske tiltag omfatter blandt andet udarbejdelse af trafikpolitikker på alle kommunens skoler, herunder indgå i en dialog med skolerne om elevers og forældres adfærd foran skolerne, hvor der nogle steder er kaotiske forhold om morgenen. Andre tiltag er systematisk trafiksikkerhedsrevision og inspektion af nye og eksisterende veje og stier. For at fremme cykeltrafikken kan kommunen udarbejde et cykelregnskab, hvori de fem udvalgte strækninger for cykeltællinger indgår. De organisatoriske tiltag fremgår af Tabel 4. Tema Skoletrafik Nye vej- og stiprojekter Eksisterende veje og stier Cykelfremme Samarbejde internt og eksternt Forslag til indsats Trafikpolitikker på alle kommunens skoler Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje og stier med fokus på mindre tiltag, som gennemføres over længere strækninger. Udarbejdelse af et cykelregnskab. Målrettet samarbejde internt i kommunen fx med børne- og kulturforvaltningen omkring skoletrafikken og undervisning af skoleelever og med sundhedsforvaltningen i forhold til at fremme cykeltrafik. Samarbejde med eksterne aktører i forhold til cykeltrafik, fx sogneforeningerne, LAG Ringsted, Dansk Cyklist Forbund og politiet. Tabel 4: Organisatoriske tiltag. Side 19

20 7 Bilag 1 - Forslag til manglende stier Nedenstående tabel indeholder borgernes forslag til, hvor der mangler stier i kommunen. Langs Bakkegårdsvej og Gyrstingevej - begge steder mod Kildeskolen Fra å i ringsted mark til haslevvejrundkørsel til cykler og gående På landet...! Der er rigtig mange muligheder for at lave gode gå- og cykelstier (det behøver ikke engang at være asfalteret) og der er masser af smukke, dejlige og rekreative steder. Eksempelvis Haraldsted og Allindelille Fra Holbækvej til skolen Kender ikke forholdene syd for Ringsted, men cykelsti fra Holbækvej til Allindelille og gerne videre til skolen er der stort behov for Rundt om kommunens søer Vi mangler stier i Sneslev, både således at samfærdsel i byen kan foregå uden at skulle gå på landevejen, og således at der er stiforbindelse fra Sneslev (Kalvehave) til skolen. Hvis der her tænkes cykelstier, syntes jeg at kommunen burde bruge flere ressourcer på at lave cykelstier på skolevej i landområdet, fx til Allindelille skole, det er meget op i dag at vores børn skal cykle i skole, men jeg vil ikke kalde det trykt at sende sine børn på cykel i landområdet. På landet/i yderdistrikterne Der mangler cykelsti fra Mulstrup til Nordrup/Nordbakkeskolen. Der er ingen skolevej eller stier her ude på landet og ja, det mangler der! Der er ikke en sti på Skeevej, de kører slalom mellem biler der kører meget stærkt og så alt det møg folk opbevarer ved vejen. Det giver rigtig dårlig udsyn til børnene som cykler på vejen til skole. Og der er mange børn på skolen som cykler til og fra skole. Vejen ud til Ringsted Ny Friskole, både fra Sorøvej og bagom til Ringsted igennem Bringstrup. Mellem Jystrup og Ortved Der er stort set intet lys på cykelstien på Haslevvej, kun lige i byerne. Syntes det virker som om der er fint på de andre stier jeg benytter. Vejbelægningen på Haslevvej er virkelig også elendig. Minder mig om Indien! Igen er Haslevvejs cykelsti mange steder uden lys og med dårlig asfalt. Der er mange gode stier, men der er også nogle med elendig asfalt og ingen vejbelysning. Der er også steder hvor det ikke er let at krydse vejen. der mangler cykelsti på Sct. Knudsgade. Pga. parkerede biler i begge sider af gaden, samt bilisterne i begge retninger - så er der næsten intet plads til cyklister. Det er livsfarligt at cykle der. Teglovnsvej er også et problem. Der bør ikke holde alle de biler i den ene side af vejen. gaden er jo kun 1 sporet - det gør det endnu farligere som cyklist. Det er svært at svare på da vi ikke har stisystemer på landet. Nej. Men fortov ved Smålodsvej. På sigt en ekstra cykel/gangsti over motorvejen mellem Ringsted N og Ringsted Ø Stierne synes at være mest koncentreret i selve Ringsted by, de måtte da også gerne nå ud på landet nogle flere steder i kommunen Igen i landkommunerne er stisystemer nedprioriterede - men som sikker skolevej ville dette være en god og sikker løsning for både fodgængere og cyklister PÅ LANDET!!! Side 20

21 Det er kun i byområderne der er mulighed for at vælge stisystemer. Det vil give meget for landområderne og de små by samfund hvis vi kunne transportere os i andet end biler. Jeg har min største trafikale gang i landområdet, så stisystemer kender jeg ikke meget til i kommunen, men vil gerne have det i landområderne. Der mangler stier i landområderne til gående og cyklister. Egemosevej. Stierne ved Ringsted Å burde vedligeholdes, så de ikke gror helt til. Det er snart umuligt at færdes til fods og på cykel uden at havne i brændenælder. Landområderne... primært ved Allindelille!!! Der mangler en række stier mellem landsbyerne og Ringsted samt rekreative stier i åbent land. Ude på landet, ved skolerne. Kender ikke til stisystemer i kommunen. 1. prioritet. Langs Gyrstingevej fra Holbækvej til Gyrstinge. Skolevej og adgang til rekreative områder kan sikres og der køres ekstremt stærkt og megen tung trafik på Gyrstingevej. 2. prioritet. Fra Ørslevvester til Gyrstinge for at sikre skolevej. Der mangler stier omkring den nordlige del af kommune. Haraldsted, Allindelille, Skee. Langs Jordmodervej - mange cyklister bruger den vej for at komme på arbejde i Benløse Fra Ørslev U. Skoven til Gyrstinge(kildeskolen) Der er rimeligt gode stier, men der mangler cykelstier på vejene i byen Cykelsti på Gyrstingevejen :-) Mit mobilnummer hvis yderligere kommentarer/hjælp vi mangler en cykelsti på Gyrstingevej. Der kører meget tungt trafik hele dagen, der er rigtig mange familier der benytter Gyrstingevej til og fra skole, men ingen forælder tør lade deres børn cykle på denne vej. Det er med livet som indsats at færdes på denne vej. Gyrstingevej. Fra Ørslevvester til Gyrstinge På Gyrstingevej samt fra Ørslevvester til Gyrstinge I Gyrstinge området mangler der virkelig stier. En skole sti fra Gårdstofte til kildeskolen i Gyrstinge via den gamle postrute, som der er der i forvejen, men den mangler lidt for at der kan køre cyklister. På en del af de smalle veje på landet hvor der er meget trafik, mangler der cykel/kombi stier. Mellem Ørslevvester og Gyrstinge - til skolebørnene Gyrstingevej fra Vrange Huse og et par kilometer i retning mod Ringsted fra Gyrstinge. Her færdes rigtig mange - heriblandt børn - på cykel og til bens. Folk kører alt for stærkt på denne strækning, og der er også megen tung trafik. Det er en skolevej, og derudover vejen til og fra fritidsaktiviteter. Jyllandsgade: Skolebørn til Dagmarskolen krydser hverken Jyllandsgade i fodgængerovergang ved Hækkerupsvej eller ved Sorøvej krydset men vejen mellem. Hækkerupsvej: Er blevet gennemkørselsvej. Fartdæmpende foranstaltninger ud for sti for foden af Klosterparken vil være hensigtsmæssigt. Der burde blive lavet en cykelsti fra Holbækvej ud til Gyrstinge. Og fra Gyrstinge gennem Ørslevvester til Ørslev Under Skoven. Så turde jeg godt lade mine børn cykle i skole. Smålodsvej mangler en cykelsti til de skolebørn, der cykler til skole og må dele vejen med lastbiler! Side 21

22 På landet Mangler en skole sti fra ørslevvester til kildeskolen Der mangler en skolesti fra Ørselv Vester til Gyrstinge samt en skolesti/cykelsti fra Holbækvej til Gyrstinge Mangler stier i Gyrstingeområdet! tilfra Holbækvejstien og tilfra ørslevvester Bjergbakken Der mangler en sti fra Ørslevvester til Gyrstinge, hvor vores børn kan færdes tryg til/fra skole, og til/fra fritidsaktiviteter. Især mellem ørslevvester og gyrstinge. Men også på gyrstingevej Mellem Ørslevvester og Gyrstinge mangler der en cykelsti så børn kan cykle trygt i skole, da vejen mellem de 2 byer er meget kurvet med dårligt udsyn. Jeg mangler i den grad at mine børn kan cykle fra Ringsted til Bringstrup (Ringsted Ny Friskole)i rimelig sikkerhed. Der mangler faktisk blot en lille løsning fra Sorøvejen og til skolen. Cykelstien ved Sorøvejen er meget fin. der er generelt flere stier end jeg umiddelbart vidste Som nævnt cykelstier i Gyrstinge- Ørslevvester området. Der bør være stisystemer i landområderne, der både bidrager til infrastruktur i forbindelse med eks. skoler og til rekreative formål - fremme borgernes fysiske aktivitet cykel/ride sti langs Gyrstingevej og Bakkegårdsvej Der mangler generelt stier i og omkring gyrstinge-ørslevvester, Ørslev under skov mm. Skolesti fra Ørslevvester til Kildeskolen i Gyrstinge. Skole-cykelsti fra Haraldsted til Allindelille skole. Problemet er det åbne land. Skolevejen fra oldenvej/svalmstrupvej til søholmskolen. Der er mange cyklister, både børn og voksne, og mange farlige steder med bakker, sving, smalle veje og biler der kører meget hurtigt. PÅ LANDET VED ALLINDELILLE, HARALSTED OSV. Der mangler en sti/cykelsti fra ørslevvester til gyrstinge. Ikke særlige gode forhold for børn at cykle trygt. Vi borgere i Jystrup har faktisk intet stisystem. Selvom vi bor på landet, er der flere muligheder for at etablere sikre cykelstier for vores børn fx fra Egemosevej til skolen, fra Nebs Møllevej til skolen og fra Høed/Ålbækvej til skolen. På egemosevej og slettebjergvej og neps møllevej i Jystrup Et stisystem i Jystrup og yderkanterne, så børnene bedre har mulighed for at færdes på cykel 1. Egemosevej - mellem Jystrup og Egemose. Der bor mange børn i Egemose, som meget gerne vil cykle til skolen i Jystrup. Nogle får ikke lov, fordi det er for farligt, andre får lov, men med bekymrede forældre. Børn fra Jystrup, der går i skole i Vigersted fra 7. kl, ville også nyde godt af denne sti. Jystrup Egemosen Forbedre stien langs ringsted å Slå græsset og lave en jævn vandre/cykel belægning Der mangler sti for gående, men især cyklende mellem Ørslevvester og Gyrstinge. Jystrup By er en lille by, men børn fra hhv. Egemosen og Nebs Mølle benytter vejen for at komme i skole - her er der virkelig behov for en sikker vej/sti, som de kan færdes på! Ørslevvester - Gyrstinge. Gyrstinge Holbækvej Der mangler oplysninger om hvor der er stier. Vi har boet her i Ringsted og kunne ikke finde hvor vi kunne gå for at komme til Nørregade. (er flyttet her til i maj 2007) Bringstrupvej - skolevejen Side 22

23 Sct. Knuds Gade, Dagmarsgade, Sct. Bendtsgade. Egemose... Det er jo selvfølgelig det der er tættest i ens hverdag man har bedst kendskab til. Men Egemosevej er den korteste "indfartsvej" til Jystrup, og derfor også en brugt vej af store lastbiler. Det gør det temmelig farligt at færdes på. En børnefamilie havde glemt en trehjulet cykel i vejkanten ved deres indkørsel og fandt den næste morgen totalskadet. Det fortæller en del om trafikken på denne lille vej. Generelt mangler der stier på de mindre veje og især i i byerne/landsbyerne Cykelsti til Næstved. Ellers ikke flere, dem vi har, skal bare forbedres og holdes ved lige! En direkte sti fra Søndervang/Sønderpark til stationen, så man ikke skal gå ad Næstvedvej. der mangler en cykel/gangsti fra haslevvej til Nordrup på nordrupvej ved idrætsanlæggene og Teglovnsvej og Sct. Bendtsgade Men kræver flere steder at man skal krydse vej i klostermarks kvarteret. Stierne er ikke forbundet godt nok - skolebørn bliver nødt til at krydse veje uheldige steder eller trække cyklen i modsatte side. Så derfor vurderer vi, at det trods alt er bedre at krydse Ringvejen end at bruge et ikke forbundet stisystem. Men 70 km/timen er dræbende. Og området Klosteråsen, Nonnedalen m.m. vokser og vokser, så flere og flere kommer til at færdes henover Ringvejen. Vi får hende ikke til at bruge stien langs åen grundet uheldig oplevelse med hurtig kørende knallert og de meget stejle bakke op mod Bjergbakken og desuden er dette stisystem ikke brugbart meget af året (oversvømmelser, jordskred, mudder og is) Jeg mener, at der mangler CYKELSTI på garnisonsvej, samt skilte til de stor biler ikke må køre igennem det smalle vej. Der er mange børn der krydser vejen Teglovnsvej uden der er fodgænger for de børn, der skal kryds det vej dagligt. Prøv at stå der kl om morgen og se det kaos om morgen. Adgang til Stationen fra Syd Jystrup, når cykelstien slutter, er der ingen stianlæg og der er mange børn som kører ude på vejen til og fra skolen. Der er mange børn (inkl. vores egne), som skal i skole fra Fuglebakken og over Køgevej. Der er meget trafik om morgenen og bilerne overser cyklisterne på grund af den lange strækning. Selvom børnene nogle gange trækker over til fodgængerfeltet ved tanken, bryder de sig ikke om det. De skal holde øje med vejen, tanken og Prinsensvej. Jeg har flere gange oplevet, at en flink bilist i en bil holder og vinker vores børn over, men den modkørende har ikke samme intentioner. Jeg har lært vores børn, at de ikke må gå over før de er sikre på, at den anden modkørende også vil holde. Det har desværre så vist sig, at den holdende bil bliver irriteret over, at vores børn ikke går over, når nu vedkommende har været "sød" at holde tilbage. Det er ikke en situation, de bryder sig om. De følger sig først rigtig trygge, når de er kommet ned på stien ved Opalen, hvor de kan køre i tryghed direkte til Valdemarskolen ad stien. Lyskrydset ved brandstationen er heller ingen god løsning, da de ikke vil cykle ad Dagmarsgade til skolen. Hvis de kunne komme en lysregulering midt på Køgevej, ville forholdene på den lange strækning blive optimal. Sorøvejen og Bjergbakken så det bliver bedre forhold for cyklende skole elever fra Klosterlunden til Dagmarskolen. Tværalle hvor der er mange børn der skal til og fra sport Fra Søholmskolen mangler der i særdeleshed en cykelsti mod Egemose og Ortved (strækninger der er meget farlige for cyklister pga. vejens uoverskuelighed) Men også en cykelsti til Valsølille vil være godt (se bilag 24 - stiplanen fra 2002, der står hvad der skal gøres) Side 23

24 Mellem Egemose og Jystrup til skolen. Vi mangler stier i Jystrup der binder byen mere sammen og giver borgerne adgang til nogle af de rekreative områder. F.eks. sti fra Ålbækvej langs valsølillesø. Sti forbi Jystrupsø mv. Jystrup generelt, trafik mængden bl.a. grundet golfbanen er steget betydeligt. Der er på vejene ikke plads til 2 biler og en cykel, for slet ikke at tale om de tilfælde hvor man møder bussen. Det følgende kan ikke besvares da vi kun har én udmærket cykelsti som er ret kort, at for spinkelt grundlag til generel vurdering. Bedre sti langs Sct. Bendtsgade som kan gøre det lettere for cyklister at køre væk fra vejen. Sti ved Bjergbakken Fra Valsølille til Jystrup Der mangler cykelstier på Høedvej, Ålbækvej mod og fra Jystrup. På Egemosevej til og fra Jystrup. på Næbsmøllevej til og fra Jystrup. Og på vejen fra Roskildevej og ind til Vigersted skole. Jystrup mod Egemosen.. Kender slet ikke sti systemet i byen - på landet er de ikke tilstede værende Jystrup - fra området ved Enghusene/Bakkehusene bag om Nyvej/Lillevangsvej til skolen Cykelstier i skove. F.eks. MTB tracks Bjergbakken mangler cykelsti for der bor mange børn der skal den vej ned til Dagmarskolen. Bjergbakken mangler i den grad en cykelsti, så de mange skolebørn kan færdes mere sikkert Der er overhovedet ingen stier i skee/allindelille langs ringsted å mellem gyrstinge og ørslev vester Utrolig mange steder i Ringsted mangler cykelstier. For os i Sigersted mangler især en cykelsti fra byen til hovedvejen. ved ringstedet og outlet centeret Der mangler generelt cykelstier omkring landsbyerne. Øget trafik samt større og tungere køretøjer betyder at de smalle veje i landdistrikterne langt fra kan kaldes trafiksikre. I mit område er det specielt Nebs Møllevej og Egemosevej jeg vil nævne. Omkring det nye center og ringvejen, hvor man tit møder cyklende og gående, da de eksisterende stier ikke helt er logisk placeret. Gennemkørende cyklister har også meget svært ved at finde igennem ringsted, når man ikke er lokal kendt. Jeg har hjulpet flere som var kørt forkert. Fra Nørretorv til Kasernen Der mangler stier i landområderne I Jystrup by og opland til gang og cykling Stien langs med åen ud til Holbækvej er ikke bredere end et cykeldæk. Det ville være rart, hvis den var lidt bredere, for det er kommunens smukkeste tur. Mangler ordentlige stier fra syd til Ringstedet. Stien langs med åen er kort sagt elendig. Det kunne være dejligt med bedre sti. Bringstrup/Torpet området, her er stier nærmest ikke eksisterende Der mangler en sti fra nebsmølle via bakkehusenbe og enghusene til søholmskolen Jeg mener helt klart at der mangler stier i byen jystrup. Jeg kan ikke gå hjemmefra og ned til brugsen uden at skulle gå på de meget smalle veje eller være nød til at gå næ- Side 24

25 sten langs markerne. Et stykke sti ved Ringstedet der forbinder cykelstien ved viadukten med stien ned mod mosen langs motorvejen. Stisystem der krydser motorvejen ved kasernegrunden Cykelsti langs den første del af Køgevej, cykelsti på den første del af Næstvedvej Jystrup + omegn For rigtig mange pensionister er Køgevej (fra Søndergade til Fuglebakken) et vigtigt fortov, på begge sider, som er i dårlig stand. Det er vejen til vores dagligvarebutik. Trænger til ny belægning i begge sider. Gerne asfalt i stedet for fliser. Sti mellem Ørslevvester og Gyrstinge Vi har ikke én eneste sti her ude, så der mangler stier på "indfaldsvejene" fra Holbækvej til landsbyerne, samt til skolen. Mellem Allindelille og Allindelille skole Jystrup, fra Slettebjergvej/Egemosen ned til skolen/børnehaven/sfo Jeg mener, at hvis bilisterne kørte mere hensyntagende til de bløde trafikanter, er behovet for stier begrænset. Men jeg er ikke særlig kendt med stisystemet i kommunen. Cykelstien til Vigersted fra Kværkeby-siden begynder på et yderst farligt sted i et skarpt sving på Bjergvej hvor udsynet fra begge retninger er virkelig ringe for ikke at sige ikke eksisterende. Det er meget farligt at skulle krydse vejen for at komme på cykelstien til Vigersted. Det er et mirakel at der ikke, mig bekendt, er sket noget ubehageligt der endnu. Jeg foreslår at cykelstien forlænges mod Kværkeby. Der er overhovedet ingen stier her hvor vi bor i Allindemagle. Eller på vej til skole i Allindelille. Hvis man ser på Benløse området for sig selv, er der relativt gode forhold for cyklister, med mange stier og mulighed for at krydse Roskildevej via tunnel eller via lyskryds (ved Benløse Skole eller ved rundingen). Hvis man derimod ser på sammenhængen mellem Benløse og Ringsted by, så er der ikke specielt gode forhold for cyklisterne. Det er ikke muligt at cykle fra Benløse til Ringsted centrum, uden at man skal krydse trafikerede veje. Tunnellen ved Ringstedet er svær at overskue. Når man skal over Kaserne Parkvej, så har bilerne førsteret, og dem som svinger ned fra rundkørslen kommer hurtigt hen til overgangen. Det er ikke forsvarligt at sende mindre børn alene den vej, og større + voksne er også udsatte. Kommer man sikkert over, så skal man krydse Nørregade igen for at komme på rigtig side. Der burde have været tænkt en bedre helhedsløsning ind for gående og cyklister i forbindelse med etablering af Ringsted, rundkørslen, Outlet m.m. I selv centrum er der rimelige forhold for cyklister. Skal man fra Centrum mod syd, støder man igen på det problem, at der fra Centrum og frem til baneoverskæringen ikke er sikre forhold for cyklister. Her skal man eksempelvis krydse Køgevej, køre på Næstvedvej hvor der ikke er separat cykelsti. Først efter baneoverskæringen er der igen mulighed for at man kan cykle sikkert. - Et sidste problem er selvfølgelig det store antal forældre der insisterer på at køre deres børn til skole, frem for at lade dem cykle. Dette skyldes nok både at forældrene selv ikke cykler, samt at man ikke har tillid til at børnene kan bevæge sig sikkert på egen hånd. Ved ikke hvordan dette skal håndteres, men det må gerne være mere besværligt at køre sine børn i skole. Side 25

26 8 Bilag 2 - Forslag til cykelpotentiale Nedenstående tabel indeholder borgernes supplerende forslag til, hvad der skal til for, at de vil bruge cyklen oftere. Der skal ryddes sne og saltes om vinteren. Det gøres ikke ordentligt ude i kærehave på køgevej og på stien der går fra Østre Parkvej op til byen. Længere på arbejde Det passer ikke godt med aflevering af børn - og mulighed for at nå på arbejde Bedre cykelstier. Mange gader i centrum er livsfarlige for cyklister. Ringsted kommune har jo valgt at lave indsnævring på dagmarsgade, bøllingsvej mv. Disse indsnævringer tvinger cyklisterne til pludseligt, at køre ud på vejen. Ikke alle bilister bemærker dette. Det er meget anstrengende og farligt at cykle, når der er så dårlige forhold pga. indsnævring. Der burde være paddehattebump på vejen, så cyklisterne ikke pludseligt køre af vejen og på vejen igen!! Fart dæmpning på de "små" landeveje fx. Allindelillevej...!! Der er ikke rigtig nogen alternativer her på landet Mindre fart på landevejene hvor der må køres 80 km/t eller cykelstier Vejene her nord for Ringsted er ikke cykelvenlige, trafikken er hård og der er ikke cykelstier. Forbedre cykelstierne i landområdet Kampagner for at få lastbiler og anden tung trafik til at mindske farten Hvis der var cykelsti til Nordbakkeskolen fra Mulstrup, ville begge mine børn cykle i skole, til kammerater og til aktiviteter i Nordruphallen Jeg bruger cyklen det jeg "kan", da jeg bor på landet, vil nok ikke øge min færden på cykel Eks. at man kunne støtte et eller andet ved at cykle. eks. har jeg drenge der går i skole langt fra hjemmet. Hvis de på en eller anden måde kunne få en gulerod ved at cykle i stedet for at tage skolebussen? Det ville få flere hjemme hos os til at cykle. Gavekort eller andet. Tror også mine to teenagedrenge ville cykle oftere hvis ikke de skulle køre i mørke på bumlede veje. Mindre bilister i bymidten, så det ikke er med livet som indsats hver gang man cykler! Større trafik sikkerhed når jeg cykler. Cykelsti på gyrstingevej fra gyrstinge til holbækvej. Jeg og mine børn cykler ofte denne vej til/fra arbejde/skole men bilerne køre meget stærkt ofte over det tilladte, så hvis vi bliver ramt af en bil (hvilket har været tæt på et par gang). Så bare ring til bedemanden for der er ikke behov for en læge. Bedre vejr :-) Kommentar: Jeg bruger cyklen dagligt, 6-7 km, udelukkende for at få motion Der er igen ingen cykelstier i landdistrikterne og bilernes hastighed er for høj Skabe en følelse af tryghed når man cykler på vejene ude på landet! Bor langt ude på landet, så jeg bruger kun cykel for motionens skyld. Jeg er helt afhængig at min bil. Stisystemer i landområdet, især fra Allindemagle til Allindelille skole, så kunne det være at jeg lod bilen stå for selv at cykle turen til vigersted hvor min arbejdsplads er. Sikring af vejen for cyklister på vejen fra Roskildevej og videre på vejen til Borup (Borupvej)- det ville få mig til at tage cyklen og tage med tog fra Borup. Men tør ikke pga bilernes fart. Derfor kører jeg i bil... Trygge og trafiksikre veje!!! Side 26

27 Bedre vejr! Her i Allindelille tør man ikke at lade sit barn cykle til og fra skole, uden at man selv er med. For vejene er ikke til børn. Og man siger jo altid, at man skal cykle sine børn i skole og ikke kører dem i bil. Men så kræver det at vejene er til det. Mine børn er vigtigere end noget andet, så derfor er mit ønske. Hjælp dem sikkert til og fra skole, også dem der har mere end 500 m. Mere cykelparkering ifm. stationen Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed Bedre knæ Det skal ikke nødvendigvis være selvstændige stier. Cykelsti kan også laves på vejene Ved venstresvingsbanen til Odense kunne man måske male stopstriben 3-4 meter bagud for bilerne, så de har en chance for at se cyklisterne. Efter Kvickly hvor der er cykelsti og man skal krydse vejen for at komme op i byen her burde der males på vejen, har set flere cyklister nede på asfalten efter at være blevet påkørt Mange ville være tilfredse med kombi-stier, på landet, så dem med cykel kunne komme sikkert af sted. Det vil sjældent være et problem at møde gående, da der ikke vil være så stærk trafik på sådanne stier. Vores datter ville hele året rundt cykle fra Egemosevej til Søholmskolen, hvis der var en cykelsti. Samt os andre til fritid og brugsen. Gør det trygt for os cyklister ude på landet. Ved en cykel-/gangsti på Gyrstingevej kunne det være tilfredsstillende med en gangtunnel i krydset Holbækvej, som også er meget trafikeret. Flere cykelstier, hvor man kan være i sikkerhed fra bilerne, og ikke bare en optegnet hvis maling streg på vejen Cykler allerede ca. 20 km om dagen, og har ikke planer om at cykle mere. Jeg vil bruge cyklen mere hvis jeg kunne cykle med mine børn sikkert ud af de små veje. For mine skolebørn er det et problem at der ikke er sikker cykelrute til og fra haraldsted og allindelille skole. Derfor benytter børnene det pt. ikke. Derimod køres der meget privat og tages skolebus. (hvor gåforholdene ned til busstopsted ikke er sikre..specielt ikke om vinteren i mørke ) Jeg og mit barn cykler ikke ret meget. Vi ville gerne, men jeg synes det er ret utrygt og farligt, især for mit barn. Hun ville ellers godt kunne cykle i skole hvis forholdene var bedre. Vi tager derfor bilen - også ved små ture... Der mangler virkelig en cykelsti fra ørslevvester til gyrstinge. Det er ikke trygt for børn at cykle på den smalle vej som der også kører biler på Bilister jeg kan stole på. Det er vist afhængig af egen moral Arbejder desværre langt fra hjemmet, så har desværre ikke muligheden for at cykle til arbejde. Cykler derfor stort set kun for motionen. At man havde arbejde i byen. og at jeg havde en bedre cykel, men det er eget problem:) Det er ikke smart at man mellem vejen og cykelstien har et område med småsten. Disse er til stor gene og fare for cyklister Kig på asfalten! Og når der lappes sker det ofte med en stor forhøjning som er meget ubehagelig at køre over. Og kan meget nemt få folk til at vælte hvis man rammer dem forkert. De steder der er cykelstier fungerer de perfekt, men der mangler cykelstier mange steder. F.eks. Sct. Bendtsgade, Klostervænget, Hækkerupsvej og Brogade. Det kan i vinterhalvåret være særdeles besværligt at komme frem på cykelstierne, det Side 27