ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

Transkript

1 ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Referenceiste Det gæder mig, at du har æst min bog og er interesseret i at fordybe dig i den viden, den bygger på. Jeg vi præsentere baggrunden ti bogens tanker og metoder fra første ti sidste side. Det er enkest. Det betyder, at jeg kan komme ti at gentage mig sev undervejs. Men også, at princippernes sammenhæng biver tydeigere. God fornøjese! Bo Hejskov Evén DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

2 Første de: Principperne #1 Find atid ud af, hvem der har et probem. I teksten henvises der ti Fokeskoeoven. Det første kapite i oven er ret enket. Der står: 1. Fokeskoen ska i samarbejde med forædrene give eeverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem ti videre uddannese og giver dem yst ti at ære mere, gør dem fortroige med dansk kutur og historie, giver dem forståese for andre ande og kuturer, bidrager ti deres forståese for menneskets samspi med naturen og fremmer den enkete eevs asidige udviking. Stk. 2. Fokeskoen ska udvike arbejdsmetoder og skabe rammer for opevese, fordybese og virkeyst, så eeverne udviker erkendese og fantasi og får tiid ti egne muigheder og baggrund for at tage stiing og hande. Stk. 3. Fokeskoen ska forberede eeverne ti detagese, medansvar, rettigheder og pigter i et samfund med frihed og fokestyre. Skoens virke ska derfor være præget af åndsfrihed, igeværd og demokrati. 2. Kommunabestyresen har ansvaret for fokeskoen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunabestyresen har ansvaret for, at ae børn i kommunen sikres ret ti vederagsfri undervisning i fokeskoen. Stk. 2. Den enkete skoes eder har inden for rammerne af ovgivningen og kommunabestyresens og skoebestyresens besutninger ansvaret for undervisningens kvaitet i henhod ti fokeskoens formå, jf. 1, og fastægger undervisningens organisering og tiretteæggese. Stk. 3. Eever og forædre samarbejder med skoen om at eve op ti fokeskoens formå. Der står, at Fokeskoen ska Og så står der, at eever og forædre samarbejder Ansvaret igger såedes ganske tydeigt på skoen. Hviket er en udmærket idé. Eers kunne skoen jo give eeven skyden for, at han eer hun misykkes med opgaven. Og det fører ikke ti en bedre skoe. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 2

3 #2 Mennesker, der kan opføre sig ordentigt, gør det. Citatet er en af mange muige oversætteser af Ross W. Greenes sætning: Peope who can behave, wi behave. Jeg synes det er den oversættese, der er mest kraft i. Citatet kommer fra bogen: Greene, RW (2010): Det eksposive barn. 2. udgave. København: Foraget Pressto. Hvis man vi æse mere om eksekutive funktioner (de funktioner, der sties så store krav ti i Paes case), kan man med forde æse en af føgende bøger: Feischer, AV & Merand, J (2007): Eksekutive vanskeigheder hos børn. Evén, BH, Veje, H & Beier, H (2012): Udvikingsforstyrreser og psykisk sårbarhed. Om forskningen i effekten af Ross Greenes arbejde kan man æse i: Greene, RW (2012): Fortabt i skoen. København: Foraget Pressto. Ross Greene opdaterer desuden sev øbende en referenceiste på sin hjemmeside, Man kan desuden se en fim om et skoeprojekt i Sverige, hvor man fik het fantastiske resutater med eevernes karakterer ved at arbejde ud fra Greenes grundtanke. Se: En avisartike om det samme projekt: Listen over de evner hos børnene, vi ofte kommer ti at stie for høje krav ti, er min egen. For hver af dem er der en masse referencer, man kan remse op: Evnen ti at beregne årsag og virkning i kompekse sammenhænge: En god sammenfatning af begrebet findes i: Evén, BH, Veje, H & Beier, H (2012): Udvikingsforstyrreser og psykisk sårbarhed. Evnen ti at strukturere og gennemføre aktiviteter: Feischer, AV & Merand, J (2007): Eksekutive vanskeigheder hos børn. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 3

4 Evnen ti at huske, mens man tænker: En udmærket artike fra Fokeskoen: Evnen ti at tibagehode impuser: Feischer, AV & Merand, J (2007): Eksekutive vanskeigheder hos børn. København: Dansk Psykoogisk Forag. Udhodenhed: En udmærket videnskabsjournaistisk artike: Lehrer, J (2009): Don t. The New Yorker, May Se: Feksibiitet: En gamme definerende artike: Scott, W A (1962): Cognitive compexity and cognitive fexibiity. I: American Socioogica Association, 25: Eers har Fescher & Merand og Evén, Veje & Beier (begge nævnt ovenfor) gode sammenfatninger. Sociae kompetencer: Det har vi skrevet en de om i: Evén, BH, Veje, H & Beier, H (2012): Udvikingsforstyrreser og psykisk sårbarhed. Men man kan også gå ti kiden: Frith, U (2005): Autisme En gådes afkaring. København: Hans Reitzes Forag. Stressføsomhed: Vi man virkeig sætte sig ind i, hvad det indebærer, vi jeg anbefae, at man æser kapite fire i: Evén, BH (2010): Probemskabende adfærd ved udvikingsforstyrreser eer udvikingshæmning. Evnen ti at sige ja: DiStefano C, Morgan GB, Mot RW (2012): An examination of personaity characteristics reated to acquiescence. I: Journa of Appied Measurements. 2012; 13(1): Evnen ti at køe ned og bevare roen: Diekhof EK, Geier K, Fakai P, Gruber O. (2011): Fear is ony as deep as the mind aows. A coordinate-based meta-anaysis of neuroimaging studies on the reguation of negative affect. I: Neuroimage. 2011, Sep 1; 58(1): Sjöwa D, Roth L, Lindqvist S, Thore LB (2013): Mutipe deficits in ADHD: executive dysfunction, deay aversion, reaction time variabiity, and emotiona deficits. I: Journa of Chid Psychoogy and Psychiatry. 2013, Jun; 54(6): Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 4

5 #3 Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen. Om tågen og farten: Anstis S (2003): Moving in a fog: stimuus contrast affects the perceived speed and direction of motion. I: Proceedings of the internationa joint conference on neura networks; 1; Begreberne begribeighed og meningsfudhed har jeg ånt fra: Antonovsky, A (2000): Hebredets mysterium. København: Hans Reitzes Forag. Om begribeige fysiske rammer: Norman D (1988): The psychoogy of everyday things. New York: Basic Books. Vipu Viden 3, 2013: Mursten på recept. Århus: Oigofrenikinikken. Om struktur og forudsigeighed som grund for meningsfudhed: Gerand, G (2010): Arbeta med Aspergers syndrom: hantverket och den professionea roen. Stockhom: Pavus Utbidning. #4 Den, der tager ansvar, kan påvirke. Citatet er fra: Weiner, B (1995): Judgments of Responsibiity: A Foundation for a Theory of Socia Conduct. New York: Guiford Press. Dave Dagnans arbejde: Dagnan, D & Cairns, M (2005): Staff judgements of responsibiity for the chaenging behaviour of aduts with inteectua disabiities. I: Journa of Inteectua Disabiity Research, 49 (Pt 1): Om negative effekter af straf: Gershoff, E.T. (2002) Corpora punishment by parents and associated chid behaviors and experiences: A meta-anaytic and theoretica review. I: Psychoogica Buetin, 128(4): Shutters, ST (2013): Coective Action and the Detrimenta Side of Punishment. I: Evoutionary Psychoogy 11(2): BRÅ (2012): Återfa i brott. Sutig statistik för Stockhom: Brottsförebyggande rådet. Causen, S & Kyvsgaard, B (2009): Ungdomssanktionen: En effektevauering. København: Justitsministeriets Forskningskontor. Levin C (1998): Uppfostringsanstaten. Om tvång i förädrars stäe. Doktorsafhanding. Lund: Arkiv Förag/A-Z Förag. Sigsgaard, E (2002): Skæd ud. København: Hans Reitzes Forag. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 5

6 Om egitimerende effekter: Gneezy, U. and Rustichini, A. (2000): A Fine is a Price. I: The Journa of Lega Studies, Vo. 29, 1, Om forskeige tendenser ti at straffe: de Quervain, D. J.-F., Fischbacher U., Treyer, V., Schehammer M., Schnyder, U., Buck, A., Fehr, E. (2004) The neura basis of atruistic punishment. I: Science, 305, Om hvorfor vi straffer: Boyd R, Gintis H, Bowes S, Richerson PJ. (2003): The evoution of atruistic punishment. I: Proceedings of the Nationa Academy of Sciences of the United States of America. 100 (6): #5 Børn ærer ingenting af at misykkes. Kapitet bygger på artiken: van Duijvenvoorde ACK, Zanoie K, Rombouts SARB, RaijmakersMEJ, & Crone EA (2008): Evauating the Negative or Vauing the Positive? Neura Mechanisms Supporting Feedback- Based Learning across Deveopment. I: The Journa of Neuroscience 28 (38): #6 Man ska have sevkontro for at kunne samarbejde. Kapan, S.G., and Wheeer, E.G. (1983): Surviva skis for working with potentiay vioent cients. I: Socia Casework, 64, Evén, BH (2010): Probemskabende adfærd ved udvikingsforstyrreser eer udvikingshæmning. Diekhof EK, Geier K, Fakai P, Gruber O. (2011): Fear is ony as deep as the mind aows A coordinate-based meta-anaysis of neuroimaging studies on the reguation of negative affect. Neuroimage. 2011, Sep 1; 58(1): Sjöwa D, Roth L, Lindqvist S, Thore LB (2013): Mutipe deficits in ADHD: executive dysfunction, deay aversion, reaction time variabiity, and emotiona deficits. I: Journa of Chid Psychoogy and Psychiatry. 2013, Jun; 54(6): Bendixen, C, Esbensen, A, Pedersen, LM, Hansen, L, Hansen, SG, Pøher, L. (2005): Magtanvendese i Fokeskoen. Købehavn: Center for igebehanding af handicappede og Børnerådet i samarbejde med Undervisningsministeriet. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 6

7 #7 Ae gør, hvad de kan for at bevare sevkontroen. Evén, BH (2010): Probemskabende adfærd ved udvikingsforstyrreser eer udvikingshæmning. Om strategien at tae med eeven: Ronick S., & Mier, W.R. (1995): What is motivationa interviewing? I: Behavioura and Cognitive Psychotherapy, 23, #8 Affekt smitter. Begrebet affektsmitte kommer fra: Tomkins, Sivan S (1962): Affect, Imagery, Consciousness, Voume I. London: Tavistock. Tomkins Sivan S (1963): Affect, Imagery, Consciousness: Voume II, The Negative Affects. New York: Springer. Tomkins Sivan S (1991): Affect, Imagery, Consciousness Voume III. The Negative Affects: Anger and Fear. New York: Springer. Videnskabeigt grundag: Hatfied, E,Cacioppo JT, Rapson RL (1993): Emotiona Contagion. I: Current Directions in Psychoogica Science 2(3), En mere grundig förkaring findes i: Evén, BH, Veje, H & Beier, H (2012): Udvikingsforstyrreser og psykisk sårbarhed. København: Dansk Psykoogisk Forag. Spejneuronforskningen kommer fra: Rizzoatti G & Craighero L (2004): The Mirror-neuro system. I: Annua Review of Neuroscience 27: Danie Stern-citatet er fra et foredrag, han hodt på konferencen Meeting of Minds i Herning i Strategierne ti at mindske affekttrykket er fra metoden Low Arousa Approach. Den kan man æse mere om i: Evén, BH (2010): Probemskabende adfærd ved udvikingsforstyrreser eer udvikingshæmning. McDonne, Andrew (2010): Managing Aggressive Behavior in Care Settings. London: Wiey. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 7

8 #9 Konfikter består af øsninger. Om Matthew Goodman kan man æse på Om nødværge står der i Straffeovens 3. kapite: 13. Handinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eer afværge et påbegyndt eer overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn ti angrebets farighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarigt. 14. En handing, der eers vie være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig ti afværgese af truende skade på person eer gods, og ovovertrædesen måtte anses for at være af forhodsvis underordnet betydning. #10 Pædagogisk arbejde er at stie krav på en måde, der virker. Martha Nussbaums tanker findes i: Nussbaum MC (2007): Frontiers of Justice: Disabiity, Nationaity, Species Membership (The Tanner Lectures on Human Vaues). Boston: Harvard University Press Om vod mod personae som sætter grænser: Bjørky S. (1999): A ten-year prospective study of aggression in a specia secure unit for dangerous patients. I: Scandinavian Journa of Psychoogy 40(1): Om afedning: McDonne, Andrew (2010): Managing Aggressive Behavior in Care Settings. London: Wiey. #11 Man biver eder, når nogen føger. Hobbes tanker om magt kommer fra: Hobbes, T (1651): Leviathan. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 8

9 Anden de: Cases og handepaner Modeen med de forskeige faser er en udvidese af en mode, som bygger på: Kapan, S.G., and Wheeer, E.G. (1983). Surviva skis for working with potentiay vioent cients. I: Socia Casework, 64, Whitaker, P (2006): Probematisk adfærd og autisme - vejedning ti forædre, ærere og pædagoger i forebyggese og håndtering af probematisk adfærd. Virum: Videnscenter for Autisme. Modeen er første gang vist i: Bendixen, C, Esbensen, A, Pedersen, LM, Hansen, L, Hansen, SG, Pøher, L. (2005): Magtanvendese i Fokeskoen. Købehavn: Center for igebehanding af handicappede og Børnerådet i samarbejde med Undervisningsministeriet. Handepansmodeen kommer fra: Björne, P, Andresson, I, Björne, M, Osson, M, Pagmert, S (2012): Utmanande beteenden, utmanande verksamheter. Mamö: Stadskontoret. De fysiske metoder bygger på: McDonne, Andrew (2010): Managing Aggressive Behavior in Care Settings. London: Wiey. Om tegneseriesamtaer: Gray, C, & Attwood, T (2010): The new socia story book - 10th anniversary edition. Arington: Future Horizons. Om Skofam: Tordön, R, Axesson, U, Rappestad, CN, Windehed, E, Wiman-Osson, M (2012): Projektrapport Skofam2. Stockhom: Amänna Barnhuset. Adfærdsprobemer i skoen Referanceiste 9