Dagsordenspunkter med bilag

Transkript

1 Dagsordenspunkter med bilag Indhold 1.2 Referat...2 Bilag 1: Referat rådmandsmøde Mulige samarbejdsflader i forbindselse med besøg i Grønland...5 Bilag 1: Mulige samarbejdsflader besøg i Grønland...5 Bilag 2: Forslag til rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge 21.pdf Gennemgang af to- og trepartsforhandlingerne...9 Bilag 1: Rådmandsindstilling - kommentering af to- og trepartsforhandlingerne...9 Bilag 2: Bilag 1 Kommentering af topartsaftalen...11 Bilag 3: Bilag 2 Kommentering af trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Forslag til dagsorden til møde ml MSB og BA den 19. april Bilag 1: Rådmandsindstilling - Forslag til dagsorden til møde mellem JB og TM den 19. april Tilfredshedsundersøgelse af døgntilbud i FBU...37 Bilag 1: Indstilling om tilfredshedsundersøgelse FBU...37 Bilag 2: Resultat af tilfredshedsundersøgelse Orientering fra Magistraten...42 Bilag 1: Referat for møde i Magistraten Orientering om udvalgsmøder...43 Bilag 1: Dagsorden til møde i Socialudvalget den 7. april...43 Bilag 2: Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget Bordrunden...51 Bilag 1: Bordrunden...51

2 Sociale Forhold og Beskæftigelse Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde : :00 Dato: Tid: Sted: Deltagere: Afbud: 30. marts :00-11:00 Rådmandens kontor, Rådhuset Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Lotte Henriksen (LH) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Lisette Bulig Thoustrup (referent) Afbud fra JLH. Fraværende: Bemærk: 1 Til godkendelse 1.1 Dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1.2 Referat Referatet blev godkendt. 1.3 Justering af stabsorganiseringen i Socialforvaltningen Socialforvaltningen (SOC) har evalueret implementeringen af den nye organisering af SOC s centrale stabe. Det foreslås, at de to overordnede stabe lægges sammen til én. Indstilling om, At 1) Rådmanden orienteres om resultaterne af evalueringen, herunder 12 konkrete initiativer, der iværksættes på baggrund af evalueringen. At 2) Rådmanden tiltræder en justeret stabsstruktur for SOC med én central stab og derved én stabschef for de fire enheder. LH orienterede om en god proces og om opmærksomhedspunkter i evalueringen, herunder den politiske betjening. TM tog orienteringen til efterretning og godkendte justeringen. TM udtrykte tilfredshed med betjeningen.

3 1.4 Justering af stabsorganiseringen i Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen (BEF) ønsker en forenkling af stabsorganiseringen. Det foreslås, at de to overordnede stabe lægges sammen til én. Indstilling om, at rådmanden tiltræder en justeret stabsstruktur i BEF. VJ orienterede om forenklingen i BEF. Rådmanden godkendte justeringen. 2 Til drøftelse 2.1 Oversigt over projekter Øget selvforsørgelse er et af de besluttede fem indsatsområder for innovation i Aarhus Kommune. Der er seks forslag til innovationsprojekter, som det foreslås, at Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) går videre med i den planlagte proces i Direktørgruppen. Indstilling om, at vedlagte forslag til innovationsprojekter drøftes. Projekterne blev drøftet. Beslutning om at have en åben proces og lade alle projekter indgå. Der skal være en opmærksomhed på at sikre sammenhæng mellem processer, der berører Sæt Familien I spil. 3 Til orientering 3.1 Orientering fra Magistraten TM orienterede fra magistratsmøde. Camilla Fabricius (S) bad på mødet om en beskrivelse af hotline for radikaliserede. SOC følger op. 3.2 Orientering om udvalgsmøder LH orienterede om det kommende socialudvalgsmøde. Rammeaftalen er dagsordenssat. Kort notat om konsekvensen af den foreliggende rammeaftale dagsordenssættes på næstkommende socialudvalgsmøde. VJ orienterede om det kommende beskæftigelsesudvalgsmøde. Stærkere partnerskaber med virksomhederne er dagsordenssat som tema. Udvalgsmedlemmer skal spørges pr mail inden mødet, om der er nogle emner, som medlemmer særligt ønsker at dykke ned i. TM tog orienteringerne til efterretning. 3.3 Informationspakke Der skal være en nyhed om justeringerne af stabene. BEF og SOC følger op med én nyhed. Side 2

4 3.4 Bordrunden TM orienterede om en hændelse i Roskilde kommune, hvor en medarbejder mistede livet. EKH orienterede om, at problemstillingen skal vendes under eventuelt på det kommende HMU-møde, hvor TM deltager. På det efterfølgende møde er der en temadrøftelse om vold og trusler om vold. Beslutning om at MSB s procedurer skal overvejes herunder samspillet med regionen. SOC følger op. Topartsaftalen blev vendt. Bemærkninger om, at: Der skal være en tæt og hurtig dialog med Teknik & Miljø omkring boliger. Det er interessant at blive mere systematisk i forhold til bofællesskaber. Betyder aftalen noget for fordeling i Den Sociale Boligtildeling? Særligt den nye uddannelse, går BEF i gang med hurtigt. Trepartsaftalen blev vendt. Bemærkninger om, at det er relevant at tage aftalen op på næste møde i Arbejdsmarkedspolitisk Forum. Kan der fx tænkes en fælles lokal udmøntning ind? BEF kommenterer aftalerne og giver en status i forhold til BEF til TM. TM orienterede om, at der er fremsat et beslutningsforslag i Folketinget (B106) om at afskaffe forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af børn og unge. Udvalgsmedlemmerne skal orienteres pr. mail med link til forslaget. SOC følger op. EKH orienterede om arbejdet med antiradikalisering og samarbejdet med PET. VJ orienterede om samarbejdet med Industriens Fond omkring flygtninge. Side 3

5 Indstilling Til Rådmanden Fra Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen (Organisation & Ledelse) Dato 4. april 2016 Mulige samarbejdsflader i forbindelse med rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge Resume Til brug for rådmanden og direktørens besøg i Grønland i uge 21 har Socialforvaltningen (SOC) og Beskæftigelsesforvaltningen (BEF) udarbejdet bud på mulige samarbejdsflader. 2. Beslutningspunkter At 1) Deltagerne på rådmandsmødet drøfter de mulige samarbejdsflader i forbindelse med rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge Baggrund Rådmanden og direktøren skal i uge 21 besøge Grønland. SOC og BEF har udarbejdet en række bud på mulige samarbejdsflader med Kommune Kujalleq, Naalakkersuisut (Grønlands regering) og Inatsisartut (Grønlands parlament). Forslagene fremgår af bilag 1. Bilag Bilag 1: Forslag til mulige samarbejdsflader i forbindelse med rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge 21 Organisation & Ledelse Tlf.: Antal tegn: 1098 Sagsbehandler: Mia Brix Jensen Mulige samarbejdsflader i forbindelse med rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge 21 side 1 af 2

6 E-post: Tlf.: E-post: Mulige samarbejdsflader i forbindelse med rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge 21 side 2 af 2

7 Forslag til mulige samarbejdsflader i forbindelse med rådmandens og direktørens besøg i Grønland i uge marts 2016 Side 1 af 2 Socialforvaltningen har følgende forslag til samarbejdsflader med Kommune Kujalleq 1. Oprettelse af en rotationsstilling som socialrådgiver, hvor Aarhus Kommune sender socialrådgivere til Kommune Kujalleq i korte eller længere perioder og dermed besætter en fuldtidsstilling. Kommune Kujalleq har problemer med at få tiltrække socialrådgivere, og ved at finde danske socialrådgivere, som kan rejse i Kommune Kujalleq i en periode, kan Aarhus Kommune være med til at afhjælpe et akut rekrutteringsproblem. Samtidig kan en dansk socialrådgiver oplyse om livet i Danmark og derigennem være med til at nedbryde nogle af de myter, der hersker i Grønland om forholdene i Danmark som modtager af offentlige ydelser. Vedkommende får desuden en værdifuld viden om Grønland og de forhold, socialt udsatte grønlændere i Aarhus kommer fra, og kan derigennem være med til at løfte indsatsen overfor herboende grønlændere. 2. Samarbejde med NGO er i Sydgrønland, fx på børneområdet. a. Foreningen Nanu Børn driver et børnehus i Qaqortoq, se mere på b. Røde Kors har en afdeling i Qaqortoq, se mere på c. Foreningen Grønlandske Børn har et ung-til-ungmentorprojekt for unge i 10. klasse og er aktiv i Qaqortoq. Se mere på SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Staben Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: social@aarhus.dk Direkte such@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Susanne Corydon Harritsø Beskæftigelsesforvaltningen har følgende forslag til samarbejdsflader (pkt. 1-3 er inspireret af rammeaftalen mellem Aalborg og Nuuk): 1. Erhvervsservice for grønlandske virksomheder i Danmark/Aarhus (rekruttering af arbejdskraft og praktikpladser mv) 2. Formidling af job i Grønland (jobopslag kan f.eks. sendes til jobcenter-postkassen/dagpenge og kontanthjælp) 3. Indsats for at forebygge frafald fra uddannelserne fokus på grønlændere 4. Sociale klausuler i forbindelse med offentlige byggerier 5. Virksomhedsskoler Forslag til samarbejdsflader og drøftelser med Naalakkersuisut (Grønlands regering) og Inatsisartut (Grønlands parlament)

8 1. Samarbejde omkring flytninger til fra Grønland til Aarhus. I Grønland er der mange myter omkring livet i Danmark, men mange oplever, at virkeligheden ser meget anderledes ud, når man først er står i Danmark. Hvordan kan Grønland og Danmark samarbejde om at klæde grønlænderne bedre på til en tilværelse/et ophold i Danmark? 18. marts 2016 Side 2 af 2 2. Hvor langt er man med en aftale om underretninger på tværs af Grønland og Danmark, så danske kommuner får besked, når en borger med stort støttebehov flytter fra Grønland til en dansk kommune? 3. Hvilke ønsker er der fra Grønlands side til det modtageapparat, der findes i de danske kommuner i forhold til socialt udsatte grønlændere? Hvor ser man fra grønlandsk side nogle behov?

9 Indstilling Til Rådmanden Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 4. april 2016 Gennemgang af to- og trepartsforhandlingerne 1. Resume På rådmandsmødet den 30 marts 2015 blev det besluttet, at Beskæftigelsesforvaltningen skulle kommentere initiativerne i to- og trepartsforhandling. Beskæftigelsesforvaltningens kommentering er udarbejdet i skemaform, der er vedlagt som bilag. Det fremgår af aftalerne, at regeringen hurtigst muligt vil søge tilslutning til initiativerne blandt Folketingets partier, så de initiativer, der skal udmøntes via lovgivning, kan falde på plads inden sommerferien. 2. Beslutningspunkter At 1) Kommenteringen drøftes. 3. Baggrund Generelt er der mange gode initiativer og tilkendegivelser på deltagelse og opmærksomhed på integrationsområdet. Mange af punkterne i begge forhandlingsresultater er på områder / fokuspunkter, som Aarhus Kommune allerede arbejder med eller ønsker at adressere fremadrettet Derudover er nogle af initiativerne uklare i forhold til, hvordan de forventes konkretiseret. Det er forvaltningens vurdering, at der vil være størst effekt i forhold til den tidlige og fremskudte indsats i asylfasen. Klik her for at angive tekst. side 1 af 2

10 Særligt vil det styrke kommunens mulighed for en tidlig virksomhedsrettet indsats, såfremt man allerede ved ankomsten til Aarhus har afdækket både formelle/uformelle kompetencer. Og endnu bedre hvis der allerede er ansøgt og (og måske fået svar) i forhold til realvurderingen af deres uddannelsesniveau fra hjemlandet. Derudover er tanken omkring en tættere geografisk placering af asylfasen ift. modtagerbyen yderst interessant i relation til muligheden for at etablere en fremskudt eller meget tidlig indsats for målgruppen. Ligeledes er et øget fokus på sprogundervisning i særligt asylfasen et positivt indspark i mulighederne for at kunne bringe målgruppen hurtigt i beskæftigelse ved ankomsten til kommunen. Sprogniveau og sprogevner er fortsat en af de største udfordringer, og en tidligere indsats på dette område vil være velkomment. Bilag Bilag 1: Bilag 2: Kommentering af topartsforhandlingerne Kommentering af trepartsforhandlingerne Beskæftigelsesforvaltningen Tlf.: Antal tegn: Klik her for at angive tekst. Sagsbehandler: Jacob Sunimal Sonne E-post: sjas@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 2 af 2

11 Topartsaftale mellem KL og regeringen 4. april 2016 Side 1 af 15 Initiativer Styrkede muligheder for boligplacering Små almene boliger målrettet flygtninge: Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt kan kommunerne opføre boligerne større. I så fald skal mindst halvdelen af boligerne være mindre end 55 m2, og den enkelte kommune vil selv skulle finansiere de eventuelle merudgifter. Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Kommunerne har fuld anvisningsret til boligerne, så de kan målrettes flygtninge. Med puljen forventes der at kunne etableres i omegnen af små boliger. Det vil dermed indebære en betydelig aflastning af kommunernes boligudfordring. En fuld anvendelse af puljen vil betyde en samlet skønnet investering på i størrelsesordenen 8,5 mia. kr. Bemærkninger Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. Af det kommunale grundkapitaltilskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 kvadratmeter og en billig husleje. Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Kommunerne har 100 % anvisning til boligerne Den enkelte kommune skal ansøge om at få del i puljen. Ministeriet klargør rammerne for puljen. Der er i uge 13 udarbejdet en opgørelse over det generelle boligbehov for borgere med begrænset betalingsevne i Sociale Forhold og Beskæftigelse, ligesom der er lavet en vurdering af boligbehovet til flygtninge fra 2016 og fremefter. Der har været et såkaldt planlægningsmøde den mellem Teknik og Miljø, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Borgmesterens Afdeling. Der er nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe. Gruppen udarbejder såvel et SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Udvikling & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte sjas@aarhus.dk Sagsbehandler: Jacob Sonne / Janus Hedemann

12 Investeringspulje til midlertidig indkvartering: Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Der forventes afløb for halvdelen af puljen i Formålet med puljen er at løse akut opståede behov for midlertidige boliger i kommuner, hvor flygtningestrømmen udgør et ekstraordinært pres i forhold til den eksisterende boligsituation. Med puljen forventes der at kunne etableres ca boliger og midlertidige opholdssteder. Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering: Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering. Refusionen ydes inden for et loft på kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering, og hvor kommunen har udgifter til midlertidig indkvartering. Med ordningen bliver kommunernes økonomi aflastet i forhold til udgifter til midlertidig indkvartering, samtidig med at der fastholdes en tilskyndelse til et fokus på langsigtede boligplaceringsløsninger. Smidiggørelse og tydeliggørelse af regler om boligplacering: Et ekstraordinært højt antal flygtninge kan forlænge den periode, hvor kommunerne har behov for at boligplacere flygtninge i midlertidig indkvartering. Integrationsloven ændres fra, at kommunen snarest muligt skal finde en permanent bolig, til når det er muligt. Samtidig tydeliggøres, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil. strategi- som et planoplæg, der kan anvendes i ansøgningsøjemed, sammen med opgørelsen over boligbehovet. Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme boliger til flygtninge. Halvdelen af puljen er til 2016, resten er til Ligesom ovenfor skal der søges om tilskud fra puljen. I den kommende tid, vil der være fokus på tomme huse/ejendomme med videre, der med forholdsvis små midler kan omdannes til midlertidig indkvartering eller bofællesskaber. Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 % af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering. (Der er et loft på kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering) Kravet til at finde en permanent bolig ændres fra snarest muligt til når det er muligt. 4. april 2016 Side 2 af 15

13 Udvidelse af mulighederne for almene bofællesskaber: Kravet til antallet af værelser i almene familieboligbofællesskaber lempes, så flere boliger bliver egnede som bofællesskaber. Der udarbejdes derudover en vejledning om bofællesskaber i almene familieboliger, herunder håndtering af de særlige forhold, som følger af, at der er tale om udlejning af enkeltværelser på særskilte kontrakter. Anvendelse af ældre- og ungdomsboliger til flygtningeboliger: Der udarbejdes en vejledning om mulighederne for anvendelse af tomme almene ældreboliger samt almene ungdomsboliger til flygtninge. Dato for overtagelse: Reglerne i dag tilsiger, at kommunerne overtager integrationsansvaret den 1. i måneden, medmindre kommunen med flygtningens samtykke vælger at overtage ansvaret før tid. Integrationsloven ændres, så der sikres øget fleksibilitet, såfremt den 1. falder en helligdag eller weekend. Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats Lempelse af krav til modtagelsesklasser: Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund), samt kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne og ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen. Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud: Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt Kravet ændres så der ikke længere er et krav om et ekstra værelse, når der etableres almene familieboligfællesskaber. Ministeriet udarbejder en vejledning, der muliggør udlejning af enkeltværelser på særskilte kontrakter. Ministeriet udarbejder en vejledning, der muliggør denne løsning. MSB s indsatser koordineres med MBU. MSB s indsatser koordineres med MBU. 4. april 2016 Side 3 af 15

14 undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring. 4. april 2016 Side 4 af 15 Større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn uden for dagtilbud: Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen. Dette vil skabe mere fleksibilitet for kommunerne, som i dag er forpligtet til at tilbyde 15/30 timer om ugen. Frie grundskoler: Regeringen vil søge at opnå en aftale med de frie grundskolers foreninger om, at de frie skoler vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til flygtninge på skolerne. Aftalen med de frie grundskolers foreninger skal danne ramme for lokale aftaler mellem kommuner og konkrete frie grundskoler. Efterskoler: Regeringen vil søge at opnå en aftale med Efterskoleforeningen om, at efterskolerne vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til uledsagede flygtningebørn på skolerne. Øget vejledning om anvendelse af reglerne om befordring: Øget statslig vejledning til kommunerne om anvendelse af de gældende regler om befordring, herunder om afstandskriterier og om kommunens befordrings-forpligtelse i forhold til børn, der henvises til en anden skole end distriktsskolen. Vejledning om SU: Der udarbejdes en vejledning til kommunerne om tilrettelæggelse af forberedende MSB s indsatser koordineres med MBU. MSB s indsatser koordineres med MBU. MSB s indsatser koordineres med MBU. MSB s indsatser koordineres med MBU. Vi vejleder allerede målgruppen. En vejledning kan sikre en

15 uddannelsestilbud til sent ankomne unge og voksne og mulighederne for SU hertil. Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger: Tilbuddet om helbredsvurderinger målrettes, så det er op til kommunerne at beslutte, om der er behov for en opfølgende helbredsvurdering. Kommunerne kan desuden beslutte at foretage en helbredsvurdering af familiesammenførte. Forenkling af regler om integrationskontrakt og integrationsplan: Kommunerne har i dag pligt til både at udfylde en integrationskontrakt og en integrationsplan. Der lægges op til at afskaffe integrationsplanen. Visse elementer fra integrationsplanen integreres i integrationskontrakten. Forenkling af regler om samtaler i integrationsprogrammet: Kravet om opfølgningssamtaler hver 3. måned ændres til minimum 4 gange årligt for at skabe øget fleksibilitet om afholdelsen af opfølgningssamtalerne. Dækning af transportudgifter: Efter integrationsloven skal der foretages økonomisk vurdering ved bevilling af transportgodtgørelse, hvilket er forbundet med en del bureaukrati i kommunerne. Trangsvurderingen ophæves, og i stedet indsættes en begrænsning, så transportudgifter alene kan dækkes for personer, der under integrationsprogrammet modtager integrationsydelse. Regler om økonomisk sikkerhedsstillelse: Med henblik på at skabe større klarhed om de nuværende regler for økonomisk sikkerhedsstillelse udarbejdes der en vejledning til kommunernes administration heraf. Digitalisering af økonomisk sikkerhedsstillelse: I forbindelse med familiesammenføring skal der i henhold til fælles og ensartet tilgang. Aarhus Kommune gør allerede brug af helbredsvurdering med sociallægerne for størstedelen af nytilkomne. Fint med en forsimpling af disse regler. Regelforenklingen kan understøtte en fleksibel og resultatpræget tilgang til opfølgningssamtalerne. Vi hilser initiativet velkomment. Vi hilser initiativet velkomment. Vi hilser initiativet velkomment. 4. april 2016 Side 5 af 15

16 gældende regler stilles økonomisk sikkerhed. Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at afdække mulighederne for digitalisering af økonomisk sikkerhedsstillelser. 4. april 2016 Side 6 af 15 Tidligere information omkring familiesammenføring: Kommunerne bliver i dag adviseret via Udlændingeinformationsportalen, når en familiesammenført er flyttet til landet. Fremadrettet vil kommunerne allerede adviseres, når tilladelsen til familiesammenføring gives, hvilket understøtter kommunernes planlægning i den kommunale modtageindsats. Forlænget periode for afklaring af behov for flygtninges døgnophold: Kommunernes afklaringsperiode i forbindelse med muligheden for at få refusion for udgifter efter servicelovens 181, stk. 3, nr. 1, når flygtninge anbringes på døgnophold, forlænges fra 12 måneder til 24 måneder med henblik på at give kommunerne længere tid til at få kendskab til og afdække den enkeltes behov. Fint initiativet giver mulighed for at planlægge indsatsen på både bolig- og beskæftigelsesområdet i forhold en tidlig indsats. MSB koordinerer indsatsen med MBU. Tidlig indsats Tidlig afdækning og styrket informationsudveksling: Der skal i asylfasen ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Overgivelsen af information fra asylfasen til kommunen skal samtidig forbedres. Der udarbejdes et nyt fælles skema, der dels kan fungere som standard for overgivelse af information fra indkvarteringsoperatør til kommune, dels kan styrke Udlændingestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med visitering af flygtninge til en kommune. Samtidig skal der ske en screening af formelle og uformelle kompetencer i asylfasen. På baggrund heraf skal flygtninge inden de overgår til kommunerne have tilbudt en egentligt vurdering af formelle kompetencer. Styrket information i overgangsfasen: Vil være en forbedring og i tråd med kommunens planer på området. På denne måde har vi allerede et billede af formelle som uformelle kompetencer allerede inden 1. samtale. Vil styrke mulighederne for tidlig indsats. Vi har allerede i udviklet et

17 Med udgangspunkt i best practice i kommuner og asylcentre udarbejdes en fælles basis standardpakke for information, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Den kan omhandle en forventningsafstemning i forhold til en ny tilværelse i en kommune, praksisnære ting, danske normer og værdier og privat økonomi mv. Bedre visitering: Det faktuelle grundlag for visiteringen styrkes ved udvikling af et digitalt system, hvor kommunerne kan indberette ønsker til nye flygtninge og angive relevante oplysninger om arbejdsmarkedsforhold m.v., som Udlændingestyrelsen kan anvende i visiteringsafgørelsen. Styrket beskæftigelsesfokus i visiteringen: I visiteringsbeslutningen skal muligheden for at komme i beskæftigelse i modtagerkommunen være et helt centralt hensyn. Særregel i fordeling ved jobtilbud: Der indføres en særlig regel om, at personer, der har et reelt jobtilbud som udgangspunkt fordeles til den kommune, hvor den kommende arbejdsplads er beliggende, uanset om der er tale om en kommune med 0-kvote eller en allerede opfyldt kvote. Styrket samarbejde mellem asylcenter og kommune: I forbindelse med visiteringen vil geografisk nærhed mellem asylcenter og kommune blive et selvstændigt kriterium, da det kan styrke samarbejdet mellem det enkelte asylcenter og kommunen ved overgangen. Adgang til at flytte efter arbejde: Det præciseres i integrationsloven, at kommunen skal overtage integrationsansvaret, hvis en udlænding omfattet af integrationsprogrammet eller dennes ægtefælle har fået ordinær ansættelse i tilflytningskommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet. Aktivering i asylfasen: Der indføres krav introforløb med de relevante afklaringer, informationer og forventningsafstemninger. Der er behov for en konkretisering af dette initiativ for at gøre det operationaliserbart, herunder i forhold til kompetencer. Interessant initiativ, men man bør være opmærksom på risikoen for en skæv fordeling mellem kommunerne med baggrund i jobmuligheder. Fin idé målet er beskæftigelse og selvforsørgelse. Fint muligheden for tidlige indsatser allerede i asylfasen er en del af vores virksomhedsrettede strategi. Vi hilser initiativet velkomment. Fint, det er godt at fokusere 4. april 2016 Side 7 af 15

18 om, at asylansøgere i højere grad end i dag gør sig nyttige i asylcentrene eller i umiddelbar tilknytning hertil allerede fra tidspunktet umiddelbart efter deres ankomst til Danmark. Det kan fx indebære, at asylansøgerne hjælper med rengøring, lettere vedligeholdelsesopgaver, eller at de deltager i aktiviteter i de institutioner, hvor deres børn går. Herved forberedes asylansøgerne på de krav, de møder i kommunerne, hvis de får opholdstilladelse og bliver en del af det danske samfund. Styrket beskæftigelsesindsats Integrationstilskud til kommunerne: Der gives en kontant belønning til de kommuner, der får flygtninge i arbejde. Den enkelte kommune modtager en belønning på kr. for hver ekstra flygtning, der kommer i ustøttet beskæftigelse i 2016 og 2017, som udbetales til kommunerne i henholdsvis 2017 og Den kommunale serviceramme løftes i de pågældende år svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne kan således anvende midlerne til kommunale serviceudgifter. Nytilkomne skal mødes som jobparate: Alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate. Kun i de tilfælde, hvor udlændingen helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats, skal den pågældende visiteres aktivitetsparat. Det betyder, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil blive visiteret som jobparate, når de anmoder om integrationsydelse, og som udgangspunkt vil være jobparate i en 3 måneders visitationsperiode. Samtidig får kommunerne mulighed for midlertidigt at fritage flygtninge og familiesammenførte fra kravene om løbende at tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV på Jobnet. Kommunen kan fortsat give nyankomne unge under 25 år et uddannelsespålæg Tidlig virksomhedsrettet indsats: Kommunerne skal sigte efter at igangsætte på aktivering i asylfasen, men gerne med mere fokus på sprogundervisning. Giver umiddelbart mulighed for at satse yderligere på en form for investeringsmodeller / finansierede indsatser. Generelt møder vi alle som jobparate og kun i særlige tilfælde kan der være tale om andet. Kravet om ændring af procedurer ift. jobnet er god og vil forhåbentlig afhjælpe unødig administration. Ift. uddannelsespålægget er det vigtigt at notere sig, at uddannelse ikke som før støtter op om muligheden for permanent opholdstilladelse jf. ny lovgivning. Vi arbejder allerede målrettet med denne indsats. 4. april 2016 Side 8 af 15

19 den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og de er forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Kommunerne skal i løbet af det første år tilbyde en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats således, at der højst kan være 6 ugers pause mellem tilbuddene. Formålet er, at nytilkomne tidligst muligt introduceres til en konkret arbejdsplads og, at der stilles krav om at den nytilkomne i videst muligt omfang opkvalificerer sig og arbejder for ydelsen. Der afsættes i den forbindelse 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 til at styrke kommunernes virksomhedsrettede indsats. 4. april 2016 Side 9 af 15 Et mere intensivt integrationsprogram: Integrationsprogrammet intensiveres med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse. Det vil sige, at integrationsprogrammet afkortes til 1 år med mulighed for forlængelse. Der ydes dog fortsat grundtilskud til kommunerne i tre år. Det første år af integrationsprogrammet skal have et entydigt jobfokus og virksomhedsrettet indsats. Det 1-årige intensive integrationsprogram kan forlænges med yderligere op til 4 år, og det samlede program kan derfor have en varighed på op til 5 år. Forforløb for aktivitetsparate: De aktivitetsparate, som ikke med det samme er i stand til at modtage et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud, skal ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats. Det første virksomhedsrettede tilbud for denne gruppe gives som et særligt tilrettelagt forløb, hvor en del af aktiviteten som udgangspunkt skal foregå på en virksomhed ( forforløb ). De særligt tilrettelagte virksomhedsforløb skal tilknyttes konkrete virksomheder. Afskaffelse af 37-timers-kravet: Aktiveringskravet på 37 timer erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate, således at den samlede indsats for jobparate som Initiativet indeholder modsatrettede elementer og bør konkretiseres yderligere. Generelt mødes hovedelen af de nye borgere som jobparate. For nuværende har vi virksomhedsrettede tilbud til denne målgruppe via andre såvel interne som eksterne aktører. Interessant initiativ. Man bør være opmærksom på de borgere, hvor et 37-timers sprogforløb vil være at foretrække i forhold til at nedbryde barrierer for adgang

20 udgangspunkt fortsat modsvarer en almindelig arbejdsuge. 15 timers-kravet sikrer et stærkt virksomhedsrettet fokus og giver samtidig mulighed for at kombinere det virksomhedsrettede tilbud med danskuddannelse og evt. med målrettede opkvalificeringsforløb. En mere fleksibel redskabsvifte: Redskabsviften i pauserne mellem de virksomhedsrettede tilbud i det første år af integrationsprogrammet skal være fleksibel, så tiden udnyttes bedste muligt. Herefter anvendes de samme aktiveringsredskaber som for kontanthjælpsmodtagere. Bedre virksomhedsservice: Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal jobcentrene i kommunerne sikre, at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service på tværs af kommunegrænserne. Indikatorer for resultater: Der opstilles indikatorer, der følger op på kommunernes resultater i integrationsprogrammet med at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse samt anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud. Øget brug af medbragte kompetencer Øget brug af eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering: Kommunerne skal informere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for at få foretaget en vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer. Kommunernes informationsforpligtelse vil omfatte personer, som angiver at have en formel kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, og som ikke tidligere har fået vurderet deres uddannelse i overgangsfasen. Den formelle kompetencevurdering skal allerede påbegyndes i overgangsfasen fra asylfasen til kommunen, hvor det vurderes relevant. Der udarbejdes vejledningsmateriale til kommunerne og asylcentrene og oprettes til arbejdsmarkedet. Initiativet bør konkretiseres yderligere. Jobcenter Erhverv arbejder allerede på samarbejde mellem kommunerne i forskellige fora. Vi arbejder allerede med resultat og effektmål, men er interesserede i at få skabt så tydelige og retvisende mål og resultater på tværs af kommunerne. Vi arbejder altid med en vurdering af formelle kompetencer fra første samtale med borgeren. Muligheden for afklaring allerede i asylfasen vil styrke en tidlige virksomhedsrettet indsats og match mellem virksomheder og borger. 4. april 2016 Side 10 af 15

21 en fast track ordning (hotline) i regi af Styrelsen for Videregående Uddannelser, rettet mod asylcentermedarbejdere, kommunale sagsbehandlere m.fl., som kan supplere de individuelle vurderinger, så sagsbehandleren kan få en hurtig og indledende vurdering af de formelle kvalifikationer. 4. april 2016 Side 11 af 15 Kompetenceafklaring til beskæftigelse: Der udvikles et nyt værktøj til kompetenceafklaring med jobperspektiv målrettet ufaglærte og faglærte jobs, som kan anvendes i de enkelte jobcentre. Formålet er at tydeliggøre de kompetencer, den enkelte kommer med inden for brancher med lokale jobmuligheder. AMU-branchepakker målrettet beskæftigelse: Kommunernes brug af branchepakker i AMU-regi styrkes gen-nem udvikling og information. Regeringen vil tage initiativ til at understøtte brugen af branchepakker, herunder certifikatuddannelser, ved gennemførelse af en informationsindsats over for kommunerne om mulighederne ved brug af branchepakker samt ved udvikling af nye branchepakker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Branchepakkerne kan suppleres med danskundervisning. Styrket samarbejde mellem sprogcentre og AMU: Regeringen vil søge Folketingets opbakning til, at der åbnes for, at godkendte Sprogcentre igen kan forestå undervisningen i generelle og tværgående AMU-uddannelser i samarbejde med en AMU-udbyder. Det styrkede samarbejde vil have en positiv effekt for deltagerens læring, da det giver bedre muligheder for, at den erhvervsrettede undervisning kombineres med undervisning i dansk. Øget information om kompetencevurderingsredskaber mv.: Relevant information til flygtninge videreformidles via forskellige hjemmesider. Der udvælges én af hjemmesiderne, som skal udbygges med information om uddannelses- og Det er vigtigt at afklare relationen mellem denne og realkompetencevurderingerne, der foretages i regi af Aarhus Tech. Fint - særlig tilrettelagt undervisning/certificering til flygtninge målrettet de brancher, der vurderes at have høje entry-muligheder vil bidrage til øget beskæftigelse. Vi arbejder allerede målrettet på kombination af sprog og job arbejdspladsdansk. Fint at samle alt ét sted for både medarbejdere og borgere.

22 opkvalificeringsmuligheder og kompetenceafklarings- og vurderingsmuligheder. 4. april 2016 Side 12 af 15 Bedre veje til en ungdomsuddannelse for unge flygtninge: Regeringens nedsatte Ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad matcher bl.a. flygtninge og indvandrere med ringe danskkundskaber. MSB koordinerer indsatsen med MBU. Erhvervsrettet danskuddannelse Turbodansk i overgangsfasen: Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervisning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basis standardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Derudover standardiseres timetallet i alle asylcentre, således at den enkelte i gennemsnit modtager undervisning 25 timer ugentligt. Målet er at fremme en hurtig integration ved at tilbyde intensiv dansk inden overgangen til en kommune. Beskæftigelsesrettet danskuddannelse: Danskundervisningen skal give sprogkundskaber, som er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan ske ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. i undervisningen. Målrettet finansiering af danskundervisning: Finansieringen af danskuddannelse til voksne udlændinge skal i højere grad tilskynde, både at sprogcentrene sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen bliver rettet mod arbejdsmarkedet. Modultakstfinansieringen Fint, vi oplever, at manglende sprogkompetencer er en barriere for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Vi arbejder allerede med sprogpraktikker på både private og kommunale arbejdspladser. Derudover arbejder vi sammen med LærDansk/integrationsnet om danskundervisning i en branchekontekst. For nuværende er der oprettet 5-6 branchehold der underviser indenfor de brancher der har entry-muligheder. Incitamentsstrukturer vil være fint ift. eksterne aktører.

23 omlægges, således at den sluttakst, sprogcentrene får udbetalt, når en kursist har bestået en modultest eller en prøve, forøges sammenlignet med i dag. Samtidig gives der mulighed for, at taksterne kan differentieres med henblik på at sikre sprogcentrenes incitamenter til at understøtte et samlet virksomhedsrettet forløb for den enkelte kursist. Der vil eksempelvis kunne fastsættes særskilte takster for udlændinge, der er i virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse. 4. april 2016 Side 13 af 15 Forenkling af henvisningsreglerne: Reglerne for henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for arbejdstagere og studerende forenkles, således at kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en henvisning af kursisten til hver af de fem 50-timers undervisningsforløb. Analyse af danskuddannelse: Der iværksættes en analyse af danskuddannelserne. Den skal bl.a. afdække, hvilke barrierer, der er i praksis for, at flygtninge kan deltage i virksomhedsrettede tilbud. Den skal endvidere fokuseres mod yderligere muligheder for at fremme virksomhedsorganiseret danskundervisning og en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen uanset om den foregår på virksomheden eller sprogcentret i forhold til virksomhedsrettede tilbud og ordinær beskæftigelse. Analysen færdiggøres inden 1. juli Kortlægning af god praksis: Parallelt med ovenstående analyse nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et inspirationskatalog med eksempler på god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så den uanset om den foregår på virksomheden eller sprog-centeret - tilpasses den virksomhedsrettede indsats og ordinær beskæftigelse. Der skal samtidig kortlægges god praksis for samarbejde mellem jobcentre og Vi hilser regelforsimpling velkomment. Fint med data og viden på området understøtter det fokus vi allerede arbejder efter på området. Fint med data og viden på området understøtter det fokus vi allerede arbejder efter på området.

24 sprogcentre. Inspirationskataloget skal kunne anvendes af kommunerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af driften, tilsyn og eventuelle kommende udbud. Kortlægningen færdiggøres inden 1. juli april 2016 Side 14 af 15 Virksomhedsorganiseret danskundervisning: Der etableres bedre muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne. Det kan ske ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af danskundervisning om at organisere undervisningen på arbejdspladsen. Der skal samtidig være mulighed for, at større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisningen på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene til danskundervisning følger den enkelte udlænding. Regeringen vil på baggrund af ovenstående analyser, og efter drøftelse med KL, fremlægge forslag til en model herfor med henblik på fremsættelse af lovforslag i efteråret Virksomhedsinddragelse øger incitamentet til at tage flygtninge ind. Fokuseret finansiering Styrket resultattilskud: Med henblik på at fastholde et stærkt økonomisk incitament for kommunerne forhøjes resultattilskuddet til kommunerne ved at få nytilkomne i beskæftigelse/uddannelse i de første tre år. Resultattilskuddet for bestået danskprøve nedjusteres samtidig. Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse og uddannelse forlænges fra 3 til 5 år. Forhøjelse af grundtilskud: I lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nytilkomne flygtninge forhøjes grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 50 pct. for 2017 og Herved vil en øget andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte flygtning/familiesammenførte til flygtninge. Grundtilskuddet ydes fortsat i tre år. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at forhøje integrationstilskuddet på 200 mio. kr., som blev aftalt med Giver umiddelbart mulighed for at satse yderligere på en form for investeringsmodeller / finansieret indsats. Giver umiddelbart mulighed for at satse yderligere på en form for investeringsmo-deller / finansieret indsats.

25 økonomiaftalen for 2016, med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. i 2016 svarende til en forhøjelse af grundtilskuddet allerede i april 2016 Side 15 af 15

26 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration 4. april 2016 Side 1 af 9 Initiativer 1. Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse af information fra asylcenter til kommune. Screeningen skal blandt andet indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring. 2. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen til kommunen med henblik på at bringe den enkeltes kompetencer hurtigt i spil på det danske arbejdsmarked. 3. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til grund. 4. Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger. 5. Der skal ske en bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer fx sprog, uddannelse, erhvervserfaring mv. fra asylcentret til kommunen med henblik på, at kommunen, herunder ved eventuel inddragelse af anden aktør, kan forberede indsatsen, allerede når kommunen får besked om, at en asylansøger får asyl. Bemærkninge r Vil være en forbedring og i tråd med kommunens planer på området. Vil styrke mulighederne for tidlig indsats i visitering til praktik og tilbud allerede ved 1. samtale. Vil være en forbedring og i tråd med kommunens planer på området. Vil styrke mulighederne for tidlig indsats i visitering til praktik og tilbud allerede ved 1. samtale. Fin ide målet er be-skæftigelse og selvfor-sørgelse. Fin ide målet er beskæftigelse og selvforsørgelse. Vil være en forbedring og i tråd med kommunens planer på området. Vil styrke mulighederne for tidlig indsats i visitering til praktik og tilbud allerede SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Udvikling & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte sjas@aarhus.dk Sagsbehandler: Jacob Sonne / Janus Hedemann

27 6. Der skal ske en ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asylcenter til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervisningen i denne periode. 7. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet fremover som udgangspunkt skal mødes som jobparate og dermed møde et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Kun i de tilfælde, hvor flygtninge og familiesammenførte helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats pga. sociale eller helbredsmæssige problemer (eksempelvis på grund af stærk traumatisering), skal de visiteres aktivitetsparate. Herudover kan kommunen, som i dag, give unge under 25 år et uddannelsespålæg. 8. De nuværende krav om at flygtninge og familiesammenførte skal tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV i Jobnet, kan være en barriere ift. at blive vurderet jobparat. Kravene forudsætter således i praksis, at den enkelte kan dansk, eller at kommunen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på håndholdt at hjælpe den enkelte med udfyldelse af CV mv. Kommunerne skal derfor have mulighed for at fritage flygtninge og familiesammenførte midlertidigt fra disse krav. Kommunerne skal fortsat understøtte, at flygtninge ved 1. samtale. I tråd med kommunens planer på området. Vi oplever, at sproglige kompetencer er en af de mest afgørende faktor ift.succes med beskæftigelsesind satsen. Generelt møder vi alle som jobparate og kun i særlige tilfælde kan der være tale om andet. Kravet om ændring af procedurer ift. jobnet er god og vil afhjælpe unødig administration for dennes skyld. Ift. uddannelsespålægget er det vigtigt at notere sig, at uddannelse ikke som før støtter op om muligheden for per-manent opholdstilla-delse (jf. ny lovgiv-ning) Kravet om ændring af procedurer ift. jobnet er godt og vil afhjælpe unødig administration. 4. april 2016 Side 2 af 9

28 hurtigst muligt bliver i stand til at benytte Jobnet. 9. Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det understøtter den kortest mulige vej i beskæftigelse. Kommunen skal fortsat være forpligtet til i op til 5 år at tilbyde relevant og gratis danskundervisning, uanset om den pågældende deltager i virksomhedsrettede tilbud eller er i beskæftigelse. Er den enkelte klar til at starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår fx i takt med, at de tilegner sig det danske sprog kan det være vejen til en stabil arbejdsmarkedstilknytning. 10. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven. Det er også en forudsætning for at få et bedre udbytte af sprogundervisningen. Ambitionen er, at den enkelte deltager i integrationsindsatsen på fuld tid, såfremt det understøtter den hurtigste vej i job. 11. Aktivitetsparate flygtninge (ikke-jobparate) får mulighed for at starte den virksomhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på senere ordinær beskæftigelse. Forforløbet kan blandt andet bruges til at afdække den enkeltes udfordringer i forhold til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud og introducere den enkelte til en dansk arbejdsplads. En del af aktiviteten i forforløbet bør som udgangspunkt foregå på en virksomhed. Den konkrete model vil skulle udvikles. 12. Alle flygtninge og familiesammenførte vil ligesom i dag have pligt til at deltage i den virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved ulovlig udeblivelse herfra. Fint. Vil sætte fokus på danskkompetence r, og være et incitament for, at kommunerne prioriterer, at flygtningene kan bestå danskprøven/ har tilegnet sig tilstrækkelige sprogkompetence r indenfor integrationsperiod en. Vi arbejder allerede med en tidlig erhvervsrettet indsats. OBS på at integrationsindsat s også kan være dansk på fuld tid, hvis det er den væsentligste hindring for adgang til arbejdsmarkedet. Generelt mødes ho-vedelen af de nye borgere som jobpa-rate. For nuværende har vi virksomhedsretted e tilbud til denne mål-gruppe via andre såvel interne som eksterne aktører. Følger gældende praksis i kommunen. 4. april 2016 Side 3 af Danskundervisningen skal understøtte den Initiativet er i tråd

29 virksomhedsrettede indsats, og at flygtninge i videst muligt omfang skal arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan foregå uden for arbejdstiden, og i det hele taget indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Der iværksættes en analyse med henblik på at afdække, om der i praksis er barrierer for flygtninges deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. i den måde, undervisningen tilrettelægges på i dag. 14. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sproglige krav i job og samtidig så vidt muligt tager højde for, at flygtningene vil skulle varetage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det væsentligt for integrationen, at flygtningen også tilegner sig sproglige kompetencer, der giver grundlag for at deltage bredt i det danske samfund. 15. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning. 16. Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv. Der skal derfor fastsættes nærmere regler i danskuddannelsesloven med den indsats, vi allerede leverer på området. Vi arbejde løbende med udvikling og tilrettelæggelse af fleksible tilbud. En analyse af området vil være fint ift. at afdække faldgrupper og best practice. Vi arbejder allerede med sprogpraktikker på både private og kommunale arbejdspladser. Derudover arbejder vi sammen med LærDansk/integra tionsnet om danskundervisnin g i en branchekontekst. For nuværende er der oprettet 5-6 branchehold, der underviser inden for de brancher der har entrymuligheder. Fint. Såfremt virksomhederne selv deltager på denne måde er de mere forpligtede og vil muligvis have større incitament til at tage flygtninge ind. Vi hilser initiativet velkomment. 4. april 2016 Side 4 af 9