Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Transkript

1 Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE modellens anvendelse i relation til sprogpakken. Dernæst følger en nærmere beskrivelse af brug af SMTTE herunder arbejdet med de fem kategorier: Sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE SMTTE tænkes som sprogdidaktisk model anvendt til arbejdet med følgende centrale elementer i metoder og strategier til at udvikle og understøtte børns sprog, jvf. forskningsoversigten i sprogpakken: Arbejdet med sprogindsatser generelt herunder: Understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning, samtaler i hverdagen, strukturerende aktiviteter (tematiseret sprogarbejde) Fokuseret indsats Forældreinddragelse Overordnet opereres med 2 SMTTE modeller 1. Arbejdet med sprog i dagtilbuddet. 2. Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinvolvering Model 1: Sproget i dagtilbuddet For arbejdet med model 1 gælder, at man i kategorien sammenhæng forholder sig til centrale og relevante parametre på flere niveauer, nemlig det individuelle (barnet), børnegruppen og sprogmiljøet, således, at man sikrer sig et helhedsorienteret og kontekstuelt perspektiv. I feltet sammenhæng formuleres altså det for målet relevante ift.: 1. Barnet Individuelt 1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS 1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer 1.3. Barnets styrker og udfordringer 1

2 2. Børnegruppen 2.1. Sprog, kommunikation og relationer i gruppen 2.2. Styrker og udfordringer i gruppen 3. Sprogmiljøet 3.1. Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3.2. Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale 3.3. Personale Model 2: Sproget i hjemmet og forældreinddragelse For arbejdet med model 2 gælder som ved model 1 - at man i kategorien sammenhæng forholder sig til centrale og relevante parametre på niveauerne: Barnet i dagtilbuddet, barnet i hjemmet, sprogmiljø i hjemmet og forældreinddragelse. 1. Barnet i dagtilbuddet 1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS 1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer 1.3. Barnets styrker og udfordringer 2. Barnet i hjemmet forældreperspektiv 2.1. Barnets sprog, kommunikation og relationer 2.2. Barnets styrker og udfordringer 3. Sprogmiljøet i hjemmet 3.1. Hverdagens organisering i hjemmet 3.2. Forældre 4. Forældreinddragelse 4.1. Vejledning 4.2. Inddragelse 4.3. Samarbejde mellem hjem og dagtilbud 2

3 Således bliver modellerne Model 1: Sproget i dagtilbuddet: Emne: Fx: barn, gruppe, personale, organisering, struktur m.m. Tidsperiode: Ansvarlig: Barn Børnegruppe Sprogmiljø Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation og evaluering Evalueringsplan Selve evalueringen Model 2: Sproget i hjemmet og samarbejde mellem hjem og dagtilbud Emne: Barnet, sprogmiljøet i hjemmet, samarbejde mellem hjem og dagtilbud, forældreinddragelse m.m. Tidsperiode: Ansvarlig: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation og evaluering Barnet i dagtilbuddet Forældreinddragelse Evalueringsplan Selve evalueringen Sprogmiljø i hjemmet Barnet i hjemmet 3

4 Brug af SMTTE som sprogdidaktisk model Det følgende er baggrundstekst om modellen og brug af denne: hvad og hvordan til 6 dages kurserne. Indledning SMTTE modellen har overordnet det mål at initiere udviklingsprocesser - gennem en tilgang båret af refleksivitet, målrettethed og systematik. Herigennem skal modellen bidrage til at skabe fælleshed og ejerskab over en udviklingsproces både blandt kolleger i et dagtilbud og mellem forældre og dagtilbud. Gennem arbejdet med modellen arbejder man konstant undersøgende på. Gør vi det, vi tror vi gør? Hvordan kan vi sikre at komme til at gøre det, som vi ønsker at gøre? Hvordan kan vi lære af vore erfaringer? Om SMTTEmodellen SMTTE-modellen 1 Centralt i SMTTE er, at de 5 kategorier forstås som indbyrdes sammenhængende og derved bliver det en dynamisk model. SMTTE modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der er som sådan intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet - Overensstemmelse mellem de forskellige kategorier - Kategorierne støtter hinanden optimalt - Tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for målene 1 Andersen, F.B.: Tegn er noget vi bestemmer - evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen. JCVU,

5 SMTTE til planlægning SMTTE til vurdering Udfordringer ved brug af SMTTE Fordele ved SMTTE Typisk anvendes SMTTE til at planlægge pædagogiske forløb med henblik på at opnå et bestemt mål. Modellen skal sikre, at man under planlægningen gør sig de nødvendige overvejelser ift. at sikre, at de valgte tiltag/aktiviteter netop fører til det ønskede mål og at processen løbende kan følges og der sluttelig kan evalueres på forløbet. Kategorien sammenhæng sikrer, at de pædagogiske aktiviteter er justeret ift. barnet/børnene, den aktuelle kontekst (sprogmiljøet), overordnede krav (fx love) og rammer. SMTTE kan også anvendes bagudskuende retrospektivt, dvs. til at vurdere sammenhæng mellem tiltag (aktiviteter) og mål (effekter) eller vurdere sammenhæng mellem teori og praksis gør vi i praksis som teori eller loven (fx læreplansarbejdet) foreskriver? Dette kan fx indgå i forberedelser til brug af SMTTE til planlægning. På denne måde er SMTTE modellen deslige et dynamisk model, idet evalueringen af et arbejde med SMTTE kan indgå i kategorien sammenhæng for et nyt udviklingsprojekt og en ny SMTTE. Modellen signalerer at alle 5 kategorier er lige vigtige, men det målorienterede kommer i fokus. Der lægges op til en systematisk og struktureret planlægning af det pædagogiske arbejde med henblik på at opnå bestemte mål. Dvs. at kategorien MÅL bliver styrende for bestemmelse af de øvrige fire kategorier. Denne tilgang har medført nogen kritik fra pædagogprofessionen, da en tilgang styret af målrationalitet, brug af modeller og udvikling af et standardiseret fagsprog synes at komme på tværs af den traditionelle identitet for pædagogfaggruppen. Det har også vist sig, at det systematiske og strukturerede arbejde med pædagogiske planlægningsmodeller ikke synes at vise sig umiddelbart i praksis i hverdagens mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger. 2 Arbejdet med modellen sikrer altså ikke i sig selv spor i den daglige praksis, hvilket kan skyldes at praksis også styres af handlingstvang og mere ureflekterede handlinger sat i gang af den kropsliggjorte dømme- og handlekraft, ligesom en begrundelse også kan være en vis uvanthed med at arbejde intenderet og målrettet med børns læring, hvor der fokuseres på enkeltelementer i læringsforløbet som kan være svær at udskille/adskille fra det samlede læringsreservoir. For at se effekt af arbejdet med modellen, skal der ifølge Andersen og Hjort (2008) arbejdes mere offensivt med implementeringsmodeller (Ibid.). SMTTE modellen giver mulighed for at styre sine pædagogiske aktiviteter og handlinger frem mod bestemte og eksplicitte mål og det giver mulighed for, at der i i kollegagruppen og sammen med forældrene kan arbejde med fælles og synlige mål det skaber fælleshed om opgaven og et fælles fagligt sprog. Det giver mulighed for fælles refleksion og fælles vurdering af indsatser hvilket er egnede elementer til at arbejde konstruktivt med implementering. På denne vis giver modellen mulighed for at planlægge og vurdere sammenhæng mellem mål og tiltag, mellem aktivitet og effekt og mellem teori og praksis. Set i et større perspektiv kan SMTTE bruges til arbejdet med dokumentation og evaluering, som stemmer overens med den eksisterende og typiske styringsform i den offentlige sektor. 2 Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Kaarsberg, L.S: Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik. Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. KBH Universitet, 2008, side 90. 5

6 Konkret arbejde med SMTTE Her følger en gennemgang af de fem forskellige kategorier i brug af SMTTE modellen og forslag til, hvordan man kan arbejde med modellen. Sammenhæng I dette kapitel beskrives den kontekst og de rammer hvori den pædagogiske indsats skal ske ift fokusområdet. Som nævnt arbejdes med to modeller af SMTTE. I kategorien sammenhæng noteres om følgende temaer for at sikre et kontekstuelt og helhedsorienteret perspektiv. Model 1: Arbejdet med sprog i dagtilbuddet Barnet Individuelt SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Børnegruppen: Sprog, kommunikation og relationer i gruppen Styrker og udfordringer i gruppen Sprogmiljøet Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3 Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale Personale 4 3 Overvej her hvordan I skaber sammenhæng med det øvrige læreplansarbejde og evt. om der er områder i læreplansarbejdet der skal justeres ift. arbejdet med sprog. 4 Hvordan den voksne stiller sig til rådighed som rollemodel. 6

7 Model 2: Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinddragelse Barnet i dagtilbuddet SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Barnet i hjemmet - forældreperspektiv Barnets sprog, kommunikation og relationer Barnets styrker og udfordringer Sprogmiljøet i hjemmet Hverdagens organisering i hjemmet Forældre 5 Forældreinddragelse Vejledning, inddragelse Samarbejde mellem hjem og dagtilbud Konkret kan man komme i gang med at udfolde temaerne ved at gøre sig overvejelser over: - sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrund (vilkår) og begrundelse (værdier) for den ønskede udvikling. o Hvad har vi gjort hidtil? o Hvor langt er vi? o Hvorfor skal vi arbejde med fokusområdet? o Hvad er opretholdende faktorer for tilstanden pt.? - Beskriv status dvs. lav en kortfattet beskrivelse af fokusområdet set ift. gældende mål - Hvilke ressourcer/vilkår har vi? 5 Hvordan forældrene stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger en række sproglige strategier til at bringe barnet sprogligt på banen og derved støtte barnets sproglige udvikling (Tekst som v. personale). 7

8 Mål Målene kan være individ- og resultatorienterede begrundet i det enkelte barn og en konkret praksis; og målene kan også være rettet mod en børnegruppe, og er her mere brede og fællesskabsorienterede. Det kan være en fordel at operere med specifikke og konkrete mål, da det ellers kan være vanskeligt at måle om et givent mål er opfyldt. Således kan man starte med at beskrive mere overordnede og generelle mål for derefter at afklare specifikke og konkrete delmål. Der kan her fx opereres med tre led. Langsigtede overordnede mål (sproglig udvikling), mellemlange mål (øget ordforråd) og umiddelbare mål (dialog og aktiv deltagelse i dialogisk oplæsning). Konkret fx: - Beskriv målet så konkret som muligt o Hvad vil vi gerne opnå? o Beskriv en ønsket fremtidig tilstand konkret og realistisk - Målet formuleres så præcist, at grad af målopfyldning efterfølgende kan vurderes/ evalueres Tiltag De konkrete aktiviteter og indsatser, som sættes i gang for at nå målet. Her beskrives de konkrete handlinger/aktiviteter, samt den planlægning, der skal sættes i gang og de pædagogiske rum, der skal etableres for at nå målene. Konkret fx o Hvilke handlinger skal vi sætte i værk for at opnå de opstillede mål? o En handlingsplan udformes, så der for hvert enkelt aftalt mål kort angives, hvilke handlinger/aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet. Tegn Tegn er indikatorer på, at en bestemt proces eller aktivitet udvikler sig i en ønsket retning. Tegn/indikatorer kommer til udtryk i praksis. Tegn beskriver, hvordan vi kan registrere, at vi er på vej mod målet og er billeder på den ønskede udvikling, som kan iagttages i praksis. Tegn er således billeder af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis. Tegn er ikke selve dokumentationen. Man bruger dokumentation til at identificere tegnene. Tegn er målepunkter, der giver viden om, hvorvidt man arbejder hen mod målet, og gennem en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden kan man undersøge og sandsynliggøre den virkning, som tiltagene har. Tegn kan angives kvantitativt (antal, hyppighed, mængde) eller mere kvalitativt (oplevelse, stemning, indtryk etc.). Det er vigtigt at man ikke blot formulerer tegn, der referer direkte til mål altså at barnets ordforråd er styrket. Tegn skal ideelt set også formulere generelt ift. sprogmiljøet fx, hvordan de voksne skal stille sig til rådighed som rollemodel, hvordan de voksne bruger sprogindsatserne, hvordan sprogarbejdet organiseres etc. Således at hele sprogmiljøet omkring barnet også indgår i formuleringen af tegn. Konkret fx: - Beskriv forlods tegn/indikatorer, som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af målet. 8

9 - Tydeliggør den bagvedliggende teori om sammenhæng mellem mål og aktiviteter - Man kvalificerer arbejdet med tegn ved at spørge: På hvilken måde bidrager xx (aktiviteter) til at nå målet? - Når vi om et år peger på det, der er lykkedes for os, hvad vil vi da pege på? Giv konkrete eksempler Evaluering Evaluering er en vurdering, en værdisættelse af, om målet er nået godt nok. Hertil kræves en status, dvs. en opgørelse af om målet er nået Og derefter sammenlignes status med indsatsens værdier, succeskriterier. Fx: Hvis der arbejdes med dialogisk oplæsning som tiltag, og målet er at børnene motiveres for og deltager aktivt i dialogisk oplæsning. Status vil da være synliggørelse af, om denne motivation og aktive deltagelse faktisk registreres samt fx om de voksne har stillet sig til rådighed som sprogmodel og brugt de sproglige strategier. Værdien eller succeskriteriet kan være, at alle børn indenfor en given tidsperiode har deltaget aktivt i dialogisk oplæsning og vist motivation herfor (fx ved at henvende sig til andre børn og voksne med bøger og aktivt tilkendegivet lyst til at være i dialog om indholdet). Til at opgøre status kan anvendes forskellige dokumentationsmetoder, der beskrives nedenfor. Evalueringsspørgsmålet handler om, hvorvidt det vi tror virker, også faktisk virker : Gør vi det vi tror vi gør og virker det efter hensigten? Således stilles evalueringsspørgsmålet i forholdet mellem mål og tiltag, mellem teori og praksis. 6 Konkret fx: - Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger sig/har bevæget sig i den ønskede retning (formativ eller summativ evaluering) - Evalueringsplanen er en kort beskrivelse af: Hvem evaluerer hvad, hvordan og hvornår - Hvad ved vi? (status gennem dataindsamling, og dokumentation) - Hvad er værdien af det, vi ved er det godt nok i forhold til vore kriterier (succeskriterier) - Undersøg undervejs og efter forløbet gennem beskrivelse og refleksion: hvad har vi nået med det vi har nået? - Hvad er effekten af vores handlinger set i forhold til de opstillede mål? 6 Næsby, T: Dokumentation og evaluering mellem teori og praksis. I: SOCIALXPRESS, juni 2007, s

10 Kvalitetssikring af arbejdet med modellen Modellen hviler på en forståelse af sammenhæng mellem mål og tiltag, dvs. for at kunne beskrive denne sammenhæng må den bagvedliggende teori for sammenhæng beskrives. Fx sammenhæng mellem sproglig udvikling og dialogisk læsning. Kvalitetssikring kan skabes gennem hvis-så-fordi sætninger, altså en tydeliggørelse af hvordan sammenhængen tænkes at være. Hvis jeg laver dialogisk læsning med børn, så udvikles barnets sprog, fordi xx. Det er netop dette fordi, der tydeliggør sammenhængen mellem mål og tiltag. Dokumentation I den samfundsvidenskabelige og socialfaglige verden omfatter dokumentation metoder, som gør det muligt at skabe overblik over, hvordan en konkret indsats virker i forhold til sociale eller sundhedsmæssige problemer. Heroverfor er evaluering svar på spørgsmål om, i hvor høj grad indsatsen derved har indfriet en række ofte på forhånd givne kriterier, værdier. Dokumentationsmetoder kan være mangfoldige: Billeder, video, lyd, narrative fortællinger, notater, observationer etc. Dokumentation vil aldrig kunne udtrykke hele praksis, men vil altid være udsnit af praksis. Valg af dokumentationsmetode skal være styret af evalueringsspørgsmålet og derfor kræver, at man bliver klar på hvilke typer af data, der vil kunne belyse det udsnit af praksis, som man ønsker at evaluere. 10