1. The Danish Way Talentudvikling på herresiden i Dansk Håndbold Forbund

Transkript

1 1. The Danish Way Talentudvikling på herresiden i Dansk Håndbold Forbund Mange parter er løbende involveret i udviklingen af talenterne i Danmark og har derfor hver deres andel i den aktuelle brede talentmasse i dansk herrehåndbold. DHF, JHF-kredse-, FHF-talentcenter og HRØ-regioner, træningsmiljøer, trænere, frivillige ledere og forældre bidrager hver især med input, som akkumuleret i sidste instans former talenterne. Kommunikationen og samarbejdet mellem de involverede parter i talentudviklingen er derfor af stor betydning, hvis outputtet i form af flest (og bedst) mulige talenter skal optimeres indenfor de afsatte økonomiske rammer. Den første version af The Danish Way så dagens lys i 2008, og i en dynamisk verden som håndboldens, hvor der hele tiden kan ses nye tendenser, ny viden og nye problemstillinger, er det nu tid til en revidering og udvidelse af kompendiet. Det er stadigvæk DHF s ønske, at The Danish Way kan tilgodese (mindst) to behov. For det første er det vores håb, at en øget åbenhed vil virke stimulerende på det gensidige samarbejde mellem alle involverede parter i talentudviklingen, idet tilgængeligheden gør et fælles sprog om talentudvikling lettere. For det andet håber vi, at synliggørelsen af DHF s talentarbejde vil have en afsmittende effekt på klub- og kreds-, talentcenter- og regionstræneres tilgang til det daglige arbejde med talenterne. Både i form af vores tydeligt udtrykte holdninger til, hvad talentudvikling i de relevante årgange bør tage sigte på af indhold og retning, men også via det konkrete håndboldfaglige øvelsesvalg, som vi finder effektivte til udvikling af det enkelte talents individuelle kompetencer og færdigheder. Siden udgivelsen af The Danish Way's første version er der sket det glædelige, at materialet Aldersrelateret Træningskoncept (ATT) er kommet til verden. Det Team Danmark støttede materiale må siges at have en kvalitet og et indhold, der bør være udgangspunktet for enhver talentudviklers arbejde. The Danish Way vil i den nærværende udgave således indtage en supplerende funktion i forhold til Aldersrelateret Træningskoncept, da The Danish Way er mere målrettet på Dansk Håndbold Forbunds talentudvikling og går et eller to spadestik dybere på nogle felter, der ikke er relevante for Aldersrelateret Træningskoncept, men er helt centrale for DHF s stræben efter udvikling af A landsholdsspillere. AT, der beskriver tilgangen til arbejdet med de årige håndboldspillere kan rekvireres hos Dansk Håndbold Forbunds uddannelsesafdeling. The Danish Way tager først og fremmest sigte på at fremstille den del af talentudviklingen, hvor DHF agerer direkte som en aktør. Det vil sige, hvor rekrutterede talenter indkaldes til DHF-arrangeret træning. Hvor den første version næsten udelukkende berørte Talenttræningen, vil nærværende udgave desuden trække

2 DHF Talentudvikling DHF Landshold tråde til kreds, talentcenter og regionstræningen samt kort berøre indholdet af arbejdet med HU18/ HU19 landsholdet og HU20/ HU21 landsholdet. Desuden vil der på de følgende sider flere steder være beskrevet holdninger til flere centrale problemstillinger omkring talentudviklingen, som den enkelte træner, klubleder eller forælder bør forholde sig til. Figur 1: Talentets vej til A-landsholdet. Seniorlandshold Ungdomslandshold A-landsholdet U21 landsholdet U20landsholdet Udviklingslandshold U19 landsholdet U18 landsholdet Talenttræning Kredse, talentcenter og regioner Klubber 1.1 Kreds-, talentcenter og regionstræningen

3 Det første møde med forbundets talentudvikling sker lokalt i en af HRØ's fire regioner, i det fynske talentcenter eller i en af de otte jyske kredse. Man arbejder i dette regi med spillerne i to sæsoner, inden nogle af spillerne efter et Iagttagelsesstævne i øst og vest bliver udtaget til talenttræningen. Det enkelte område udnævner selv trænerne og bestemmer selv omfanget af samlinger, men i reglen mødes man omtrent hver en gang om måneden. Træningen i de tretten områder er spillernes første møde med forbundet og forbundets talentudvikling. Derfor er samarbejdet mellem områdernes trænere og talenttrænerne af stor betydning. Talenttrænerne superviserer kreds-, talentcenter og regionstræningen to gange årligt, hvor de efter aftale med områdets talentansvarlige og trænerne kan tage (dele af) træningen, deltage ved forældreog/eller informationsmøder samt sparre med trænerne i forhold til træningsindhold og udvælgelse af spillere. DHF s talentansvarlige rundsender hvert år i august ent skrivelse med retningslinjer for sæsonens arbejde, så man sikrer sig, at der er et fælles fodslag i den måde, tingene bliver grebet an på rundt omkring i landet. Målet med anbefalingerne er, at spillerne er bedst rustet til at kunne deltage i talenttræningen, og derfor spiller de to års træning i de tretten områder en uvurderlig rolle for den samlede talentudvikling. 1.2 Formålet med talenttræningen Når en spiller indkaldes til DHF s talenttræning, sker det først og fremmest med det lange perspektiv for øje. Talenttræningen som sådan er sat i verden for at rekruttere og udvikle unge talenter til at kunne blive potentielle A- landsholdsspillere på langt sigt. Derfor er det talenternes langsigtede potentiale, som er omdrejningspunktet for både rekrutteringen og træningen af kompetencer og færdigheder. Dette kræver selvsagt, at de DHF-trænere, som forestår rekrutteringen af spillere til talenttræningen, har erfaring med individuel udvikling over lang tid og desuden besidder den nødvendige håndboldfaglige ballast til bedst muligt at kunne forudsige de behov og udfordringer, som fremtidens håndbold vil stille talenterne overfor, når de med tiden kommer så langt. Af samme årsag kræver det en tæt dialog med klub-, kreds-, talentcenter- og regionstrænere, ligesom det kræver synlighed til klubtræning eller klubkamp. Mange har i historiens løb måtte sande, at det er forbundet med risiko at spå om fremtiden. Det gælder også for DHF s talenttræningssystem. Men det er et succeskriterium i sig selv for talenttræningen, at alle A-landsholdsspillere fremover har deltaget i talenttræningen som unge talenter. En finmasket talentrekruttering og et målrettet samarbejde med alle øvrige parter i talentudviklingen, bør sikre, at en sådan ambition kan opfyldes. Hvis dette ambitiøse mål fortsat skal indfries, så er det blandt andet ualmindelig vigtigt, at alle ved, hvad det er for retningslinier, der rekrutteres efter.

4 1.3 Strategien og tankerne bag rekrutteringen Både i landstræner- og talenttrænergruppen diskuterer man løbende håndboldspillets udvikling og prøver at se i krystalkuglen i forhold til, hvilke spillertyper, man mener, det bliver vigtigt at rekruttere og videreudvikle i fremtiden, hvis Danmark skal bevare sin position i verdenstoppen. Rekrutteringen er således et kardinalpunkt for talentudviklingsarbejdet og derfor er den grundlæggende strategi af helt afgørende betydning. Det er meget vigtigt, at bredden i ungdomseliten er så stor som overhovedet muligt, altså, at vi i samarbejde mellem klubberne og forbundet formår at motivere så mange som muligt, så længe som muligt. Al erfaring fortæller nemlig, at det er utrolig vanskeligt at se, hvem der kan blive de bedste spillere på den lange bane, og det er de spillere, Dansk Håndbold Forbund er interesserede i. Interesserede kan læse mere her landsholdet/landstraenerens-blog/hvor_blev_u14-mestrene_af og Herresidens udvælgelsesprocedure er bygget op omkring fire P er: ppræmis, præstation, potentiale og personlighed. Præmis: Er en forudsætning for at forstå, hvorfor udvælgelsen foregår, som den gør. Dansk Håndbold Forbunds klare præmis er at udvikle A landsholdsspillere, og ingen af de beslutninger, man træffer undervejs, bør være i modstrid med den målsætning. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så er A landsholdet lokomotivet for herrehåndbolden. Et succesfuldt A landshold er katalysator for en positiv kædereaktion, der i sidste ende fylder hallerne med nye håndboldspillere, så vores position som nationalsport kan bevares. Det betyder, at vores tre overordnede principper for udvælgelsen for tiden er: - Individuelle kompetencer - Tovejsspillere - Fysik Baggrunden er en overbevisning om, at spillere, der kan konkurrere i begge ender af banen, er at foretrække, at fysikken er etn uomgængeligt parameter, hvis man ønsker succes i moderne herrehåndbold, samt, at det i sidste ende er spillernes individuelle kompetencer, der afgør kampene på højeste niveau i international håndbold. Den langsigtede strategi har således den konsekvens, at selvom Danmark, når man står til ungdomsmesterskaber, gerne vil vinde titler, så må det ikke ske ved at

5 give køb på præmissen. Således skifter Herre- U18 aldrig spillere ud mellem forsvar og angreb, fordi man vil udvikle tovejsspillere, og man vil sende spillerne et signal om, at det ikke bare er noget, man siger, men noget, man mener seriøst. Præstation: Når man skal selektere i spillerne, tager det udgangspunkt i spillernes nuværende niveau, det vil altid være begyndelsen på screeningen af den enkelte spiller. Man kan læse mere om dette aspekt her: Fra Dansk Håndbold Forbunds side prøver man at iagttage spillerne på tre forskellige niveauer overvære kampe, overvære træning, forestå træning. Traditionelt har overværelse af kampe været det foretrukne, det er ofte det, der er praktisk muligt for talenttrænerne, og ideen med se spillerne i aktion i konkurrence i klubholdets trygge rammer er god og et godt supplement til at se dem til udvalgt træning, hvor der kan være mange andre faktorer på spil. Faremomentet ved udelukkende at vurdere talenterne på produktet, (kampen), kan være, at det dækker over en spiller, der ikke yder det, han skal, i dagligdagen, men qua hans gode forudsætninger for spillet, alligevel kan præstere i kampsituation. Her er dialogen med klubtrænerne meget vigtig, for det sender et rigtig skidt signal, hvis man udtager den spiller, der springer over, hvor gærdet er lavest, i træningssituationerne. Det underminerer troværdigheden omkring udvælgelsen, og det hjælper ikke spilleren med at ændre adfærd. Derfor prøver man i det omfang, det er muligt, som oftest landstræneren, eller de talenttrænere, der står uden klubhold, at se/forestå træning i klubberne. Her kan man ved selvsyn se, hvem der træner godt, hvem der kan omsætte de dessinger, man som træner kommer med undervejs, samtidig kommer man i berøring med langt flere spillere, end man gør ved at overvære en kamp. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver udtaget spillere til talenttræningen på grundlag af en klubtræning, hvor en spiller, der måske ikke får specielt meget spilletid om søndagen, viser spændende takter. Et vigtigt aspekt i udvælgelsesproceduren er en forståelse af forskellen mellem kvalifikationer og kompetencer. Kvalifikationer er at være rigtig god, mens kompetence er at være god til det rigtige, skriver Henrik Holt Larsen i bogen Talentmanagement fra 2012, og selvom bogen tager udgangspunkt i erhvervslivet, er definitionen yderst relevant, hvis man skal forstå den måde DHF udtager talenter på. Både ved udvælgelsen af spillere ved Iagttagelsesstævnerne, den løbende prikken på skulderen i løbet af sæsonen, eller, når der udtages landsholdstrupper, så sker det jævnligt, at enkelte udtagelser vækker undren. Det sker i reglen, når store profiler på klubholdene eller topscorere ved DM- stævner bliver forbigået, eller er blevet forbigået. De spillere har uden tvivl store kvalifikationer, men det er

6 ikke sikkert, de har de kompetencer, der passer til Dansk Håndbold Forbunds strategi. Man bør have for øje, at banen har de samme mål i alle aldersgrupper, lige fra man som U-12 spiller begynder at spille syv mod syv, men, at spillerne udvikler sig helt kolossalt fysisk fra præpubertet til senioralderen. Det gør især i herrehåndbold rummene på banen mindre, hvilket har den afgørende konsekvens, at de kvalifikationer, der giver succes i børnehåndbold, ikke nødvendigvis er de samme, som kaster medaljer af sig ved et Herre- A verdensmesterskab. Denne detalje leder helt naturligt videre til det næste centrale parameter i selektionsprocessen, nemlig potentiale. Potentiale: Udviklingsmulighed eller skjult kraft, står der i ordbogen under potentiale. I et spil som herrehåndbold, hvor fysikken betyder meget, og hvor mange spillere i hvert fald på landsholdsplan i disse år etablerer sig senere og fortsætter længere, der bliver en korrekt vurdering og afdækning af den enkelte spillers potentiale uhyre vigtigt. Det er samtidig en vanskelig disciplin, da den er forbundet medn utrolig mange men er og hvis er, og det er både for talent- og landstrænere vigtigt at have in mente, at man til stadighed kommer til at se forkert. Områdeleder i Øst og assistenttræner for U19 og U21 landsholdet Per Sabroe har meget rammende udtrykt skismaet på følgende måde: Det gør ikke så meget, at vi rammer forkert nogle gange, bare vi fanger de rigtige. Når man på herresiden opererer med begrebet potentiale, vurderer man på mindst tre elementer historik, fysik og evnen til at omsætte træningsinput. Historik skal forstås på den måde, at inden man udtager en spiller, eller når man står i en situation, hvor man skal vælge mellem to talenter, så er det vigtigt, at man undersøger deres baggrund. Hvis man for eksempel står med to venstre backs på 15 år, der fremstår lige dygtige, så skeler man til spillernes forudsætninger for at være på samme niveau. Har man på den ene side en spiller, der har spillet håndbold i mange år og kommer fra et velrenommeret talentudviklingsmiljø med dygtige trænere og det rette træningsindhold, og på den anden side har en spiller, der er startet ret sent med at spille håndbold i en forening, hvor faciliteterne ikke er på højde med førstnævntes, så vil man i reglen udtage sidstnævnte. Det vil ske ud fra en idé om, at der må være mere uudnyttet potentiale i sidstnævnte, der ikke har modtaget de samme stimuli som førstnævnte, men alligevel har formået at opnå samme niveau. Her er det naturligvis nødvendigt at pointere, at man ikke diskvalificeres, fordi man er opvokset i et stærkt talentudviklingsmiljø, men der er større sandsynlighed for at udvikle to dygtige håndboldspillere, hvis man udtager sidstnævnte, da førstnævnte stadig vil modtage den korrekte træning, selvom han ikke kommer med første gang. Men

7 proceduren bør naturligvis kommunikeres ud til begge parter, da det er et uomgængeligt faktum, at udtagelse motiverer, mens fravalg kan resultere i det modsatte, selvom en trodsreaktion ville være ønskelig i flere tilfælde, end det gør sig gældende i disse år. Med fysisk potentiale drejer det sig om at være yderst bevidste om det velkendte udviklingsfænomen, at når man står med de årige drenge, som man i Dansk Håndbold Forbund udtager til Talenttræningen, så står man reelt set med børn, hvor nogle knapt nok er kommet i puberteten, mens andre kan være fuldt udvoksede. I modsætning til mange andre lande, for eksempel Tyskland, udfører man i Dansk Håndbold Forbund ikke videnskabeligt funderede målinger af spillerne i forbindelse med udvælgelsen, men man er meget opmærksomme på ikke at ryge i aldersfælden, som den ovenstående problematik i reglen betegnes. Og det med god grund, for de undersøgelser, der er foretaget i ungdomshåndbold, vidner om, at der er en stor skævvridning i spillernes fordeling henover kalenderåret, noget der kunne indikere, at man ikke nødvendigvis står med et talent, men i højere grad én der er tidligt fysisk udviklet. Den januar 2009 var der kredsstævne i Odder for årgang 1994, hvor 112 håbefulde drenge fra de otte kredse i Jylland var samlet. Fødselsdatoen var opgivet på 91 af spillerne, og herunder er resultatet. Kreds Måned I alt måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 1 1 I alt kreds Af samme årsag skeler man i rekrutteringsprocessen både til spillernes fødselsdato og til deres fysiske udvikling. Det kræver, grundet den manglende videnskabelige tilgang, nogle gange lidt detektivarbejde, men det bør være en del af rutinerne i talentudviklernes virke på alle niveauer. Jo yngre spillerne er, jo vigtigere er det, at man ikke fravælger med manglende fysik som argument.

8 Da man i ungdomslandsholdsregi opererer med to årgange, der følger hinanden hele vejen er udfordringen endnu større, da der kan være stor forskel på at være født i januar 1996 eller i december 1997, som bliver spændvidden, når man i løbet af 2013, skal begynde arbejdet med HU2017 landsholdet. Det er en kilde til stadige diskussioner både internt i Dansk Håndbold Forbund og eksternt med alle de interesserenter, der livligt følger med i udtagelserne, når potentiale skal vurderes i forhold til spillernes nuværende niveau. Konsekvensen er ikke, at spillerne med overskæg kommer bagerst i køen, men i højere grad, at de yngste og senest fysisk udviklede får lidt længere snor. Helt praktisk prøver man at imødegå skævvridningen ved for eksempel disse tiltag: fødselsdato på spillerne ved Iagttagelsesstævnerne, store trupper på U18/U19 niveau samt samlinger og landskampe for den yngste årgang på dette alderstrin, hvis det økonomisk kan lade sig gøre. Men det ændrer ikke ved, at trupperne stadigvæk har en slagside, og som man kan se på nærværende tal fra EM for U18 i Østrig 2012, er udfordringen ikke alene dansk, men europæisk. Således var over 47 % af de 448 registrerede spillere i de seksten landes 28 mandstrupper født i første halvår af 1994, kun godt 23 % i Eftersom forskellen er størst i de yngste årgange, men udligner sig frem mod senioralderen, bør det i de kommende år være et tema for klubbernes udviklingsarbejde i U-10, U-12 og U-14. I den sammenhæng kan det være værd at omskrive professor Jørn Lunds statement om, at I virkelighedens verden bliver de fleste grimme ællinger som bekendt til grimme ænder, men talentudviklere skal tro på, at der er svaner gemt i dem alle! Det sidste aspekt er evnen til at omsætte input fra trænerne. Det har andetsteds været nævnt, hvor vigtigt det er, at talenttrænerne og landstrænerne kommer på gulvet og står i træningssituationer med spillerne, både i forbindelse med besøg i kredse, talentcenter eller regioner, men ligeledes, når DHF trænerne de er på visit i klubberne. Først i interaktionen og kommunikationen med spillerne i træningsøvelserne fornemmer man for alvor, om talenterne kan flyttes videre fra det niveau, de besidder nu, til det niveau, der kræves af tophåndboldspillere. Man oplever under fire øjne, hvorvidt talenterne er i stand til at ændre og videreudvikle de færdigheder, de besidder. Oplevelsen kan nogle gange være, at dårlige vaner tillært i børneårene kan være endog meget vanskelige at lægge på hylden, hvilket kan medføre begrænsninger i den enkelte spillers udviklingsmuligheder. Heldigvis står man oftere i den situation, hvor talentet suger input til sig som en svamp og med få korrektioner kan lægge nye facetter til spillet. Det er klart for enhver talentudvikler, at de spillere, der er omstillingsparate, ad åre har bedre forudsætninger for at nå et højt kompetenceniveau, end de spillere, der til trods for et højere udgangsniveau ikke kan lægge nye lag på repertoiret.

9 Ikke mindst i talenttræningen, hvor man fra Dansk Håndbold Forbunds side for alvor kommer tæt på spillerne, kommer denne facet i afdækningen af talenternes potentiale på banen. Spaltepladsen her har tydeligt indikeret, hvor centralt placeret i rekrutteringen vurderingen af potentialet er, men når alt kommer til alt, kræver selv det største potentiale et motiveret talent for at blive forløst. Personligheden, som nu skal berøres, spiller en vital rolle. Personlighed: Jeg har brugt for meget tid på talenter, der ikke ville det nok, har sportschef i Dansk Håndbold Forbund Ulrik Wilbek udtalt. Det her er ikke stedet for en længere psykologisk udredning, men det er på sin plads at berøre nogle af de vigtigste mentale ressourcer et håndboldtalent bør indeholde for at kunne få potentialet til at folde sig ud. Derfor er det relevant at tage udgangspunkt i Herre- A trænerens udtalelse. Man kan eventuelt læse mere her: Man har i disse år nemlig en oplevelse af, at der er for mange af dem, der har evnerne til at drive det vidt, der af forskellige årsager stopper op undervejs i forløbet. Og der er næsten ikke noget værre end at se tilløbet til en stor karriere løbe ud i sandetvasken. Men adel forpligter nok ikke i samme grad som tidligere?! Talenter, der vil se om evnerne rækker til at gå hele vejen til A landsholdet, skal være i stand til at håndtere modgang. Når man er teenager, er træner for en teenager, eller er forældre til en teenager, så er det vigtigt, at man er bevidst om, at udvikling ofte foregår i ryk eller spring. Udvikling er ikke en lineær bevægelse, hvor man kontinuerligt bevæger sig op mod et højere niveau. Der vil være tidsintervaller, hvor man måske føler, man er gået i stå, og fornemmer, at andre spillere overhaler én. De forskellige faser er en kombination af mange faktorer. Det afhænger blandt andet af barnets motoriske og mentale udvikling, og er således ikke alene et udtryk for, om den daglige træning er korrekt sammensat. Mange spillere i denne alder tager desværre dykket som et udtryk for, at de måske alligevel ikke har det i sig. Talenterne bør i stedet for se det som en test afpå, hvor meget de brænder for at blive bedre og dygtiggøre sig. For der kommer andre bump på vejen. Man kan blive skadet, eller som det kan ske i både klub- og forbundsregi, man kan blive fravalgt. I Dansk Håndbold Forbund oplever man beklageligvis jævnligt, at en skuffelse i forbindelse med en udtagelse får spilleren til at drosle ned. Det er af flere årsager en uheldig reaktion.

10 For det første må ungdomslandsholdet ikke være et så altoverskyggende mål for ens håndboldspil, at en manglende udtagelse tager luften ud af ens lyst til at træne. Det må gerne være et drømmemål for alle børn der spiller håndbold, men nåleøjet er så lille, at man udsætter sig selv for en for stor risiko for at blive skuffet, hvis det er ens primære drivkraft. Glæden ved spillet, nysgerrigheden efter at udforske nye detaljer bør være katalysatoren for en sund håndboldmæssig udvikling. Desuden er det altid farligt at opstille mål, man ikke selv er herre over realiseringen af. For det andet er der masser af eksempler på, at spillere, der er blevet fravalgt undervejs i forløbet, er kommet med senere. Man kan sagtens komme med i talenttræningen eller på ungdomslandsholdet, selvom man ikke har været til Iagttagelsesstævne. Der er således én på det nuværende U21 landshold, der ikke har været med i talenttræningen, og flere i samme trup, der ret hurtigt blev sluset ud af talenttræningen, men har arbejdet videre i klubben i dagligdagen, og derfor nu har overhalet mange af deres jævnaldrende. Spillerne bør i downperioder opstille realistiske og konkrete mål for deres fysiske, mentale og spillemæssige udvikling og lade dem være retningslinier for arbejdet, så det skaber man de bedste forudsætninger for, at det næste udviklingsspring er på vej. En anden faldgrube man i talentudviklingen regelmæssigt ser, talenter falde i, er, når der ikke er sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør. Man står ofte ansigt til ansigt med unge mennesker, der har det hele i munden, men som efterhånden må indse, at viljen til det hårde arbejde ikke står mål med ambitionerne. Her er kommunikationen mellem klub- og forbundstræner helt vital. Hvis man i samarbejde, skal få spilleren til at indse, at der er et misforhold mellem ambitionerne og indsatsen, så er det rigtig vigtigt, at klubtræneren bekender kulør på spillerens vegne og for spillerens bedste så tidligt som muligt. Jo tidligere kreds- eller talenttræneren hører om udfordringen, jo længere tid er der til at rette op på det og dermed en større chance for at få bragt spilleren på ret køl. Man ønsker fra Dansk Håndbold Forbunds side for eksempel ikke at udtage spillere, der ikke passer deres fysiske træning i klubben, for det sender et forkert signal til de andre spillere på holdet, men man vil gerne tage en snak med spilleren, så han med en adfærdsændring i dagligdagen på et senere tidspunkt kan komme i betragtning. Det drejer sig nemlig ikke om, at alle ungdomsspillere i Danmark skal træne fysisk fire gange om ugen, det drejer om at få afstemt forventningerne, så man kan bevare glæden ved at spille håndbold uanset, hvor meget tid man ønsker at investere i det. I modsat fald spilder man hinandens tid. Målet er et realistisk selvbillede.

11 En anden mental nøgle er evnen til at træne det, man har behov for, og ikke kun det, man har lyst til. Dermed ikke sagt, at det aldrig skal være sjovt på vej mod håndboldkarrierens tinder, men det er at stikke spillerne blår i øjnene, hvis man bilder dem ind, at der ikke er mange skal træningstimer på vej i forløbet. Talenterne skal bevidstgøres om dette faktum og trænerne på alle niveauer skal være med til at åbne deres øjne for betydningen af disse timer og inspirere dem til timerne uden bold det er jo i reglen dem, man taler om i denne sammenhæng. Håndbold er et spil, hvor flid kan bære én utrolig langt, og det er naivt at tro, at man ved at øve fløjskud, hver gang man skal løbe, eller træne biceps, hver gang man skal træne ben, når i mål med det, man drømmer om. Man skal samtidig passe meget på med at afskrive de spillere, der ikke er i stand til at træne eksemplarisk på de fysiske parametre i års alderen, for de kan stadigvæk nå toppen som seniorer, hvis det bliver mere interesserede i vægt- og/eller løbetræningen senere i deres karriere. Alt i alt bunder de ovenstående punkter meget i indre motivation. En tophåndboldkarriere forudsætter i dag rigtig, rigtig mange træningstimer, en del afsavn og et teenageliv, der ikke ligner de fleste andres. Men det åbner samtidig muligheden for oplevelser, det ikke er mange forundt. Indre står naturligvis i kursiv, fordi det i sidste ende kun er ilden inde i talentet, der kan brænde så stærkt, at man ønsker at investere det, det kræver. Hverken ungdoms DM titler, rosende omtale i avisen eller på diverse hjemmesider, målpenge fra forældrene eller /udtagelse til ungdomslandsholdet kan i sig selv bære læsset hele vejen. Talent er ikke nok! Herresiden vil undgå tomme hylder: Målet med den beskrevne rekrutteringsstrategi er klar, den til enhver tid siddende A landstræner, skal råde over et så varieret og bredt udvalg af spillere på alle positioner, så Danmark uanset håndboldspillets udvikling i de kommende år kan honorere de krav et topresultat fordrer. Det kan bedst beskrives ud fra et billede af et reolsystem med syv rækker horisontalt, en for hver position og et vist antal hylder vertikalt for hver forskellig type på positionen. Tager vi venstre fløj som eksempel, så udvikler man i Danmark i lyset af vores håndboldtradition og forbilleder mange teknisk dygtige spillere på denne position, spillere, der løber en fantastisk kontra og har utallige afslutningsvarianter, når de kommer fra bunden af banen efter udspil. Billedligt talt betyder det, at hylden med den type venstre fløje er fyldt godt op med ansøgninger til fremtidens A landshold. Men det er vigtigt, at hylderne nedenunder med venstre fløje, der kan bolderobre, dække back eller forward, samt dem, der er dygtige på mand mand spillet, ikke er tomme, for det kan jo være, at det er den type, herrehåndbolden kræver om fem eller ti år, eller, at det er den type A landstræneren ønsker på sit mandskab, for at kunne have flere taktiske kort på hånden under en slutrunde.

12 Af samme årsag er man i Dansk Håndbold Forbunds talentudvikling meget bevidste om at lede efter de typer af spillere, der kan udfylde hullerne på hylderne. Man arbejder således målrettet med typer, som klubberne af forskellige årsager måske ikke er ligeså dygtige til at udvikle som arketyperne på de forskellige positioner, f.eks. den teknisk/taktisk begavede centerspiller. Hvis spillet udvikler sig i en anden retning, end man fra landstrænersiden spår, bliver det hverken tekniske fløje eller taktisk begavede centerspillere, man løber tør for. Derfor opererer man strategisk helt målrettet med at udvikle fløje med mere fysik, der kan dække op indefter i banen, og centerspillere, der kan dække op i midtzonen i både høje og lave formationer, for det er typer, man mangler, og samtidig er det typer, man forventer, bliver vigtige at råde over fremover. Det drejer sig altså ikke kun om kvalifikationer, men i højere grad om kompetencer. 1.4 Den konkrete rekruttering af spillere til talenttræningen I DHF s talenttræningssystem arbejdes der med talenter i aldersgrupperne svarende til 2. års U-16 spillere og 1. års U-18 spillere. På landsplan arbejdes der med ca. 70 spillere i de respektive årgange fordelt på de to centregeografiske grupper (vest og øst). Det samlede antal af spillere i talenttræningen kan i mindre udstrækning variere, idet talentudvikling undertiden kan være en dynamisk størrelse. Tallet må imidlertid ikke gå under 70 spillere. Overgangen fra tre til to centre har betydet en reducering af spillere på landsplan fra omkring 90 til 70. Nåleøjet er således blevet mindre, og da en af kongstankerne i forbundets talentudvikling er, at det i denne alder er vanskeligt at vurdere, hvem der på lang sigt kan gå hele vejen, så skal der være 35 spillere i hvert centergruppe, hver gang. Områdelederne har således en reserveliste, så man ved afbud kan invitere andre spillere med til talenttræning. Det tilstræbes, at centrene grupperne er nogenlunde ens, hvad antallet af spillere angår, og at det samlede antal af spillere på landsplan holdes ret konstant. Den løbende justering af antallet af spillere i de to centre grupper foretages i et tæt samarbejde mellem de to områdeledere og U18/19 landstræneren. Som det fremgik af figur 1 kan spillerne rekrutteres til talenttræningen ad to kanaler. Enten via udtagelse ved et af kredsenes- eller/ distriktsforbundenes arrangerede iagttagelsesstævner, eller, hvis spilleren skulle være skadet ved iagttagelsesstævnet, i kraft af hans præstationer i kreds-, talentcenter- eller regionsregi. Den anden rekrutteringskanal foregår som tidligere nævnt via observationer af en DHF-træner ved klubtræning eller klubkampe. Disse observationer kan sagtens foranlediges af en henvendelse fra en klubtræner, der vil anbefale en af hans sine

13 egne spillere, eller en spiller, han har mødt/set i anden sammenhæng. Dette samrarbejde er af stor betydning, hvis rekrutteringssystemets net skal være så effektivt og fintmasket som muligt, derfor bliver alle henvendelser taget seriøst Den konkrete rekruttering via kredse og distriktsforbund Kreds-, talentcenter- og regionstræningen tager sigte på årgangene 2. års U-14 og 1. års U-16 spillere. Det vil sige, at der i dette regi arbejdes med talenterne i alderstrinene umiddelbart yngre end de alderstrin, hvor talenterne rekrutteres til DHF s talenttræningssystem. Herved bliver kreds- og distriktsforbundstræningen reelt en naturlig forløber for talenttræningen for de største talenters vedkommende og som tidligere nævnt en uvurderlig medspiller i den samlede talentudvikling. Kreds og distriktsforbundene forestår selv decentralt rekrutteringen og træningen af deres talenter i de respektive årgange. Arbejdet med U-16 juniorårgangen afsluttes med to iagttagelsesstævner på landsplan, henholdsvis i øst og vest, hvor kreds- og distriktsforbundene spiller nogle kampe. Kampene overværes af de DHF-ansatte talenttrænere fra de to centre, som benytter turneringen til efterfølgende at udtage de mest interessante spillere til fremadrettet at indgå i DHF s talenttræning. Dialogen mellem trænerne før, under og efter stævnet er af stor betydning for spillernes oplevelse af kreds-, talentcenter- og regionstræningen. Det er på den ene side vigtigt, at spillere viser, at de kan præstere under det pres et Iagttagelsesstævne er forbundet med, men det er på den anden side nødvendigt at pointere, at kampene, hverken på kort eller lang sigt er diskvalificerende. Alle interessenter skal være dygtige til at kommunikere, at der er mange krogede veje til forløsningen af ens potentiale og mange veje gennem Dansk Håndbold Forbunds talentudviklingssystem. De nuværende U19 og U21 trupper rummer som tidligere nævnt både eksempler på spillere, der ikke blev udtaget til iagttagelsesstævnet, eller sågar ikke var udtaget til det. Trupperne indeholder også navne, der hurtigt blev sorteret fra i talenttræningen, men senere er kommet tilbage i varmen igen. Denne historie kan ikke fortælles for tit, og den markeres ligeledes for at understrege, at talentsystemet ikke er et rør, hvor man kommer ind i den ene ende og ud af den anden, men snarere en si, hvor man både kan ryge ind og ud flere gange undervejs i forløbet Den konkrete rekruttering via klubkampe eller klubtræning Uanset, hvor meget alle parter i rekrutteringsprocessen gør sig umage med at udpege de største talenter, eksisterer der en risiko for, at nogle talenter bliver forbigået i første ombæring. Det skyldes primært det forhold, at talentudvikling ikke nødvendigvis er en kontinuerligt fortløbende proces, og derfor vil nogle talenter

14 ikke blive op-fanget via kreds- og distriktsforbundstræningen. Sådanne talenter, der af den ene eller anden årsag ikke er blevet rekrutteret til talenttræningen via deltagelse i kreds- eller distriktsforbundsregí, skal efterfølgende opdages og rekrutteres via DHF-træneres overværelse af klubkampe eller klubtræning. Initiativet hertil, kan komme forskellige steder fra. Typisk er det dog, at en klubeller kreds-/distriktsforbundstræner henvender sig til en DHF-træner og gør opmærksom på, at et potentielt emne til talenttræningen, der bør bør der kigges nærmere på. Dent relevante talent-centers gruppes områdeleder informeres og tager beslutning om, hvem af talenttrænerne, der skal se spilleren nærmere an, og hvordan den praktiske overværelse skal finde sted. I særlige tilfælde, kan områdelederen beslutte ubeset at udtage spilleren til talent-træning på prøve i en tidsbegrænset periode. 1.5 Organisation DHF s talenttræningssystem er geografisk opdelt i to centregrupper: Øst og Vest, Øst dækker HRØ og FHF, Vest dækker JHF. Der er i hvert center ansat en områdeleder, tre talenttrænere, en målmandstræner og en fysioterapeut. Eftersom omdrejningspunktet i Talenttræningen er spillernes individuelle udvikling, er der til begge centre grupper tilknyttet en ad-hoc talenttrænervikar, som afløser talenttrænerne ved et eventuelt forfald, så man sikrer sig, at der er øjne nok til de korrektioner, der kan flytte den enkelte spiller videre. Alle de nævnte funktioner ved centrene besættes efter opslag. Ansættelserne sker ud fra en af DHF udformet kontrakt med en typisk varighed på to år. Figur 2: Talentcentrenes bemanding 1 x Områdeleder 3 x Talenttræner 1 x Målmandstræner 1 x Fysioterapeut x Talenttrænervikar

15 1.5.1 Ansvarsfordeling A-landstræneren er den øverste sportslige ansvarlige for DHF s talenttræning. Den daglige drift varetages af den talentansvarlige. Denne funktion ligger for tiden hos U18/19 landstræner Claus Hansen. Den konkrete planlægning af træningsindholdet ved talenttræningerne forestås af områdelederne ud fra temaerne og øvelsesvalgene i The Danish Way, mens rekrutteringen af talenter påhviler alle DHF-ansatte trænere. Centrenes Gruppernes område-ledere og i sidste instans den talentansvarlige, koordinerer arbejdet med rekrutteringen af talenter til talenttræningen. I det praktiske arbejde med planlægning og gennemførelse af talenttræningen under-støttes områdelederne af landsholdskoordinatoren på DHF s kontor i Idrættens Hus i Brøndby. 1.6 Koblingen til det politiske system i DHF DHF s talenttræningssystem er politisk forankret i DHF s eliteudvalg. Eliteudvalget og den administrativet ansvarlige koordinerer, at driften af talenttræningssystemet sker indenfor de fastsatte politiske rammer. DHF s bestyrelse vedtager disse rammer efter indstilling fra den sportsligte ansvarlige A-landstræner. 1.7 Talenttræningens forløb Talenttræningen foregår efter en fast rytme i løbet af året. I løbet af året samles talenterne i de to centre grupper til fire weekendsamlinger, hvor der trænes fem trænings-pas fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Herudover finder der en årlig sommerlejr sted af fem dages varighed ultimo juni eller primo juli, hvor ca. 60 af spil-lerne på landsplan og alle DHF-talenttrænerne fra centrene, samtog U18/19- og U20/21 lands-trænerne, samles og træner intensivt. Weekendsamlingerne i de to centre grupper finder tidsmæssigt sted samtidigt, og område-lederen planlægger og rundsender weekendens træningsprogram til områdelederne områdelederen fra det andet center samt til de to ungdomslandstrænere. Denne kommunikation har til hensigt at sikre en overordnet koordination af træningstemaerne centrene imellem. Samtidig sikrer den løbende kommunikation mellem områdelederne og de to ungdomslandstrænere et mere solidt beslutningsgrundlag for en eventuel op-, ned- eller omprioritering af udvalgte træningstemaer, når den årlige sommerlejr skal plan-lægges. Den sidste samling inden Sommerlejren sommerlejren er fælles for Øst og Vest. Det giver et mere retfærdigt beslutningsgrundlag, når spillerne til sommerlejren skal udvælges. Desuden giver det et tættere samarbejde områderne imellem og

16 en mulighed for at sparre, samt en oplagt chance til at planlægge ssommerlejrens indhold. Sommerlejren er derfor også ofte udgangspunktet for en drøftelse af, hvorvidt det enkelte talent skal fortsætte i DHF s talenttræning i det efterfølgende år eller skal udsluses umiddelbart efter sommerlejren. Sommerlejren er typisk også lejligheden for U18/19 landstræneren til at sammenholde U18/19 landsholdets bruttotrup med de talenter, som ligger lige udenfor bruttotruppen. U18/19-landstræneren deltager som tidligere nævnt i talenttræningerne og aflægger desuden besøg i de klubber, som aktuelt har spillere i U18/19 landsholdets bruttotrup. Men sommerlejren giver U18/19 landstræneren yderligere fem dages intensiv indsigt i den aktuelle status for de største talenter i den pågældende landsholdsårgang. I løbet af sommerlejrens to første dage afholdes et kursus for kreds- og distriktsforbundstrænere. Kursusindholdet er først og fremmest af håndboldfaglig karakter og er overvejende en gennemgang og drøftelse af de konkrete kompetencer og færdigheder, som DHF-trænerne har fokus på i sommerlejrens træningspas. Desuden er det hensigten med kurset, at kreds- og distriktsforbundstrænerne får evalueret samarbejdet med DHF-trænerne i det forløbne år og får planlagt grovskitsen for det kommende års samarbejde. Rent indholdsmæssigt adskiller sommerlejrens håndboldtræning sig ikke fra træningerne ved weekendsamlingerne. Omdrejningspunktet er i begge tilfælde udviklingen af talenternes individuelle kompetencer og færdigheder, primært i kraft af øvelsesvalgene beskrevet i nærværende kompendium. Men sommerlejrens længere varighed giver mulighed for i højere grad at supplere håndboldtræningen med teoretiske indlæg. Viden om kost og ernæring, fysisk træning, planlægning af uddannelse etc. er nogle af de teoretiske input, som skal hjælpe spillerne til at kunne etablere den elitære tilværelse, som er nødvendig, hvis talentet på det lange sigt skal udvikles til at blive potentiel A-landsholdsspiller. 1.8 Udslusning af spillere fra talenttræningen Deltagelsen i DHF s talenttræning slutter senest i sommerlejren med udgangen af den sæson, hvor talentet har optrådt som 1. års U-18 spiller. Der kan dog være flere årsager til, at deltagelsen slutter tidligere: DHF-trænerne skønner, at talentets individuelle potentiale og/eller vilje ikke er tilstrækkeligt til fortsat deltagelse i talenttræningen. U18/19 landstræneren skønner, at talentet deltager i klubtræning på så højt et niveau og i et sådant omfang, at talentet bliver tilstrækkeligt stimuleret i klubben U18/19 landstræneren skønner, at landsholdsårgangen som helhed kan udgå af talenttræningen. Herved skabes der plads i talenttræningen til flere talenter fra de yngre aldersgrupper talentet ønsker ikke fremadrettet at indgå i DHF s talenttræning.

17 Bortset fra den sidstnævnte årsag, hvor talentet selv melder fra, vil den relevante områdeleder foretage en afsluttende udslusningssamtale med den afgående spiller. I udslusningssamtalen evalueres spillerens forløb i talenttræningen. Talentspillerne bør i forbindelse med hver eneste samling have en samtale enten enkeltvist eller i grupper, hvor man diskuterer et håndboldfagligt emne, og spillerne skal have nogle stikord med hjem til klubben efter hver eneste samling, så spillerne ved, hvad der skal arbejdes videre med i den kommende periode. Det skal understreges, at dialogen med klubberne bliver bedre og mere målrettet og dermed til større gavn for spilleren, hvis klubtræneren møder op til talenttræningen. 1.9 Koblingen til U18/- U19 landsholdet Som vist i figur 1 sker rekrutteringen af talenter til U18/19 landsholdet via deltagelsen i talenttræningen. Det er således ikke muligt at være U18 landsholdsspiller og ikke indgå i talenttræningen. Skulle et talent blive udtaget direkte til U18 landsholdet via klubkampe eller klubtræning vil spilleren automatisk fremadrettet indgå i talenttræningen Arbejdet med U18/19- og U20/21 landsholdene Som tidligere nævnt i afsnit 1, bliver arbejdet med U18/19- og U20/21 landsholdene ikke behandlet nærmere i The Danish Way - udover fremhævelsen af, at DHF s talent-træningssystem er den centrale rekrutteringskanal til U18- landsholdet. Det skal dog nævnes, at en lang række af de håndboldfaglige øvelsesvalg til fremme af talenternes individuelle færdigheder og kompetencer, som finder sted i talenttræningsregií også finder anvendelse i arbejdet med U18/19- og U20/21 landsholdene Det håndboldfaglige indhold i talenttræningen I DHF s talenttræningssystem er det centrale omdrejningspunkt for træningen at udvikle spillernes individuelle kompetencer og færdigheder. Det sammensatte kollektive spil, hvor der trænes 6:6 i helheder, finder således ikke sted i talenttræningsregií. Træningen af det kollektive spil er alene et anliggende for ungdomslandsholdene og især U20/ U21 landsholdet. I stedet trænes der, som det vil fremgå af kompendiet, udelukkende i mindre grupper af spillere, hvor færdighederne trænes ved hjælp af mange øvelsesgentagelser med tilhørende korrektioner af DHF-trænerne. Talenttræningen har således til hensigt at uddanne talenterne i en udvalgt række af individuelle kompetencer og færdigheder i forsvars-, contra- og angrebsspillet, som man finder centrale. Det håndboldfaglige indhold i talenttræningen har derfor

18 som sit udgangspunkt at give talenterne en generel uddannelse i færdigheder til de nævnte faser af spillet, og øvelsesvalgene på de kommende sider er den valgte metode. Talenttræningens primære mål er således ikke på det korte sigt at opfylde ungdomslandsholdenes umiddelbare behov for kortsigtede specifikke tekniske eller taktiske færdigheder, men skal i stedet for ses som en slags langsigtet helhedsuddannelse, som alle talenter i talenttræningen skal igennem. Udmøntningen af uddannelsen af talenter i praksis i form af øvelser vil - inddelt i temaer være beskrevet i de følgende afsnit. Udvælgelsen af temaer kan samtidig ses som et udtryk for vores holdning til, hvilke centrale områder, som talentudvikling af unge spillere bør omfatte.