Forældre og vejledning

Transkript

1 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005

2 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af undersøgelsens hovedresultater 1 2. Undersøgelsen i tal Indledning Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens temaer Rapportens struktur Forældre og vejledning Det rigtige valg Forældrenes rolle i vejledningen Forældrenes behov for viden og vejledning Sammenfatning To grupperinger af forældre til tosprogede børn og deres børn De fire største sproggrupper en sammenligning Fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn 37 Metodebilag 43 Breddeundersøgelsen 43 Fokusgrupper og kvalitative telefoninterview 48

4 1. Resumé af undersøgelsens hovedresultater Denne undersøgelse handler om forældrenes rolle i forbindelse med deres tosprogede børns valg af uddannelse og arbejde. Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll Management for Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Undersøgelsen analyserer bl.a. forældrenes rolle i vejledningen, forældrenes værdier i forhold til valg af uddannelse og arbejde, forældrenes viden om uddannelser og hvilke informationskilder forældrene benytter. Rambøll Management har tidligere gennemført en tilsvarende undersøgelse af disse temaer blandt dansksprogede forældre. Formålet er at give Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet og vejledningssystemet et kvalificeret vidensgrundlag om forældre til tosprogede børn i forhold til at kunne målrette vejledningsindsatsen og udvikle services målrettet disse forældres behov. Undersøgelsens metode Undersøgelsen bygger på telefoninterview med 544 forældre til tosprogede børn med børn i alderen år. Derudover er der gennemført to fokusgrupper med forældre i København samt fire dybdegående telefoninterview med forældre bosiddende i Jylland. Undersøgelsen bygger alene på udsagn fra forældre. Dette er en væsentlig forudsætning for tolkningen af undersøgelsens resultater. Forældre har naturligvis et andet perspektiv på undersøgelsens problemstillinger end det som interview med fx deres børn samt børnenes lærere og vejledere kunne bidrage med. Rambøll Management har identificeret fire profiler af tosprogede børn og forældre på baggrund af en særlig statistisk analyse (klyngeanalyse). Formålet med profilerne er at beskrive forældrenes karakteristika, adfærd og behov på baggrund af karakteristika ved deres børn. Undersøgelsen er afgrænset til forældre med et ikke vestligt modersmål, hovedsagligt: somali, arabisk, pakistansk/urdu, tyrkisk og persisk (farsi). Forældre med de fire førstnævnte modersmål udgør de fire største grupper i undersøgelsen. Alle interview i breddeundersøgelsen er foretaget på respondenternes egne modersmål af Rambøll Managements flersprogede interviewerkorps. Kontaktoplysningerne er leveret til Rambøll Management af en række uddannelsesinstitutioner, som er udvalgt i samarbejde med Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt med henblik på at sikre en bred dækning af skoler i forhold til geografi, størrelse og skoletyper, men udvælgelsen er ikke repræsentativ for populationen af danske uddannelsesinstitutioner. Institutionerne er blevet bedt om at udlevere kontaktinformation for forældre med andet modersmål end dansk med børn på institutionen i alderen år. Den enkelte institution er blevet bedt om at udlevere kontaktoplysninger for 25 tilfældigt udvalgte forældre i målgruppen. Skoler med færre end 25 elever inden for målgruppen er blevet bedt om at udlevere kontaktinformation for alle. Gennem denne metode er der identificeret kontaktoplysninger på forældre, som alle er blevet forsøgt kontaktet mindst én gang. Heraf lykkedes det ikke at etablere telefonisk kontakt til 682 forældre, 1

5 ligesom 129 forældre blev screenet som værende uden for undersøgelsens målgruppe ved kontakten. Af de resterende 664 forældre, ønskede 544 at deltage i undersøgelsen, svarende til 82 %. Rambøll Management vurderer overordnet, at den anvendte stikprøvemetode er hensigtsmæssig. Samtidig medfører stikprøvemetoden dog nogen grad af bias i forhold til at frasortere unge, der klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Det skyldes, at unge uden for uddannelse ikke indgår i populationen, herunder ledige og unge i beskæftigelse. Derfor kan der ikke udledes systematiske analyser af forældre til frafaldne tosprogede børn. Dette bias kan endvidere i nogen grad få forældrene og deres tosprogede børn til at fremstå som en stærkere gruppe i denne undersøgelse end i virkeligheden, og dermed kan denne rapport i nogen grad underdrive konklusionerne om, at forældrene til tosprogede børn fx har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre. Det er Rambøll Managements vurdering, at denne bias ikke påvirker konklusionernes retning i forhold til sammenligninger med dansksprogede forældre. En analyse af respondenternes uddannelsesniveau og beskæftigelsesniveau viser samtidig, at en stor del af børnene kommer fra hjem uden en udpræget uddannelsestradition og med en marginal position på arbejdsmarkedet. 49 % af fædrene og 63 % af mødrene har ingen uddannelse fra hjemlandet på et niveau højere end grundskolen. 28 % af fædrene og 43 % af mødrene oplyser, at de er uden for beskæftigelse. 29 % af fædrene og 27 % af mødrene arbejder ufaglært. På trods af den marginale position på arbejdsmarkedet sammenlignet med befolkningen generelt viser en sammenligning med beskæftigelsesstatistikken blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande fra Danmarks Statistik, at respondenter uden for beskæftigelse i nogen grad er underrepræsenteret i denne undersøgelse. En analyse af forældrenes oplysninger om de tosprogede børns karaktergennemsnit fra grundskolen bekræfter billedet af, at respondenterne og deres børn udgør en stærkere gruppe end populationen som helhed. En tilnærmet beregning af karaktergennemsnittet for respondenternes tosprogede børn viser, at gennemsnittet er 8,3, hvilket er cirka et point højere end forventeligt blandt tosprogede børn ifølge registerundersøgelser. Hver tredje af forældrene i undersøgelsen har et barn på år, 39 % har et barn på år, og 29 % har et barn på år. Forældre til børn på 13 år, 14 år eller 19 år er repræsenteret mindre end forældre i de øvrige grupper. Dette skyldes primært sammensætningen af institutioner, som bruttostikprøven bygger på. 49 % af forældrene har et barn i grundskolen, 36 % har et barn på en gymnasial uddannelse, 8 % har et barn på en erhvervsuddannelse og 8 % har et barn på andre uddannelser. Dermed er forældre med et tosproget barn på en gymnasial uddannelse overrepræsenteret i undersøgelsen. Udover det forhold, at de svageste grupper af forældre med tosprogede børn er underrepræsenterede, vurderer Rambøll Management, at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ for de forældre i de udvalgte sproggrupper med børn under uddannelse i alderen år, og at undersøgelsen samlet set giver et godt grundlag for rapportens hovedkonklusioner. Overordnede konklusioner Undersøgelsen viser, at den samlede gruppe af forældre til tosprogede børn adskiller sig væsentligt fra dansksprogede forældre på de vigtigste temaer i undersøgelsen. Forældrene til tosprogede børn har et meget højere ambitionsniveau på vegne af deres børn end dansksprogede forældre. Dette høje 2

6 ambitionsniveau kan virke overraskende taget i betragtning, at de i markant mindre grad end dansksprogede forældre vurderer, at deres børn har tilstrækkelige kompetencer til at vælge uddannelse og arbejde. Selv om de taler mere hyppigt med deres børn om uddannelsesvalg end dansksprogede forældre, er de væsentlig mere bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde, og i højere grad uenige i deres børns valg. Forældrene til tosprogede børn har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre. Forældrene til de tosprogede børn erkender selv deres mangel på viden, men er alligevel mindre aktive med hensyn til at opsøge information end dansksprogede forældre. Langt færre forældre til tosprogede børn søger således information om uddannelser på Internettet og i opslagsværker end dansksprogede forældre. Tilsvarende kan langt færre blandt forældre til tosprogede børn bruge deres eget arbejde som kilde til information om uddannelse og arbejde pga. gruppens marginale tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældre til tosprogede børn foretrækker i højere grad end dansksprogede forældre at få deres viden gennem personlige samtaler. Undersøgelsen viser, at forældre til tosprogede børn overordnet er positive overfor mulighederne i det danske uddannelsessystem. Det kommer bl.a. til udtryk gennem meget høje ambitioner for deres børns fremtidige uddannelsesniveau. De fleste forældre til tosprogede børn giver samtidig i høj grad barnet mulighed for selv at bestemme i forbindelse med valg af uddannelse. Størsteparten lægger endvidere ikke vægt på familietraditioner ved børnenes valg af uddannelse, selv om hensynet til traditioner er mere udbredt end blandt dansksprogede forældre. Selv om de generelt overlader uddannelsesvalg til deres børn, vurderer forældrene samtidig, at børnene ikke har tilstrækkelige valgkompetencer til selv at finde vej gennem uddannelsessystemet. Da forældrene imidlertid ikke føler sig i stand til at hjælpe deres børn på grund af manglende viden om uddannelsessystemet, er de bekymrede for deres børns fremtid. De har derfor også et ønske om at involvere sig yderligere, så de kan hjælpe deres børn med at realisere børnenes ønsker. Konklusionen uddybes i det følgende resumé. Forældre til tosprogede børn mere ambitiøse end dansksprogede forældre De fleste forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn tager en lang eller mellemlang videregående uddannelse, og dermed er de langt mere ambitiøse på deres børns vegne end dansksprogede forældre. 65 % af forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn som minimum ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Kun 41 % af de dansksprogede forældre svarede det samme. Samtidig er forældre til tosprogede børn i mindre grad interesserede i, at børnene ender med en erhvervsuddannelse end dansksprogede forældre. Et stort flertal af dansksprogede forældre foretrækker, at deres børn ender med en uddannelse på niveau med deres egen. Fx foretrækker 71 % af dansksprogede forældre med en lang videregående uddannelse, at deres børn også ender med en uddannelse på samme niveau, ligesom 82 % af de faglærte dansksprogede forældre foretrækker, at deres børn også ender med at blive faglærte. Da forældre til tosprogede børn generelt har et lavere uddannelsesniveau, og de samtidigt er mere ambitiøse på deres børns vegne end dansksprogede 3

7 forældre, er der i mindre grad sammenhæng mellem forældrenes egne uddannelser og den uddannelse de foretrækker deres børn ender med. Forskellen er, at mange af de dansksprogede forældre med korte uddannelser, foretrækker, at deres børn også ender med det. Samtidig forklarer nogle forældre til tosprogede børn, at deres høje ambitionsniveau for deres børn skyldes, at de opfatter det danske uddannelsessystem som en mulighed for deres børn til at uddanne sig på et niveau, forældrene aldrig selv er blevet tilbudt. Flere forældre til tosprogede børn lægger vægt på familietradition end dansksprogede forældre 20 % af forældre til tosprogede børn svarer, at familietraditioner i forhold til uddannelse og arbejde er vigtige i høj grad eller i nogen grad. Dette er markant flere end blandt dansksprogede forældre. Særligt de arabisktalende forældre lægger markant mere vægt på traditioner end gennemsnittet. Både blandt forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre er det især forældre med lange uddannelser, der lægger vægt på familietraditioner. Undersøgelsen blandt forældre til tosprogede børn viser også, at det i højere grad er forældre med børn, der får relativt lave karakterer, der lægger vægt på familietraditioner. Dårligere valgkompetencer end børn af dansksprogede forældre Færre forældre til tosprogede børn end dansksprogede forældre har tillid til, at deres børns valgkompetencer i forbindelse med at vælge uddannelse og arbejde. Fx vurderer 73 % af forældre til tosprogede børn, at deres barn i høj grad eller nogen grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde, mens den tilsvarende andel er 88 % blandt dansksprogede forældre. Forældre til tosprogede børn er generelt mere bekymrede for børnenes uddannelsesmæssige fremtid end de dansksprogede forældre. Samtidig er de tosprogede børn mindre bekymrede end dansksprogede børn. I begge grupper er det karakteristisk, at børnene er mindre bekymrede end forældrene. Hyppige samtaler med børn om valg af uddannelse Forældre til tosprogede børn svarer generelt, at de taler jævnligt med deres børn om uddannelse og arbejde, og hyppigere end dansksprogede forældre. 48 % af forældre til tosprogede børn taler ugentligt med deres børn om dette, mens det er tilfældet for 32 % af de dansksprogede forældre. Endvidere har pigerne generelt mindre hyppig kontakt med deres forældre om valg af uddannelse og arbejde, end drengene har. Der er ikke markante forskelle mellem mødre og fædre i forhold til, hvem der taler mest med barnet blandt forældre til tosprogede børn. Til gengæld er der ofte en kønsmæssig arbejdsdeling mellem forældrene. Det er ofte mødrene, der snakker med barnet om problemer i forbindelse med barnets motivation og ambitioner forbundet med uddannelsesvalg, mens det ofte er fædrene, som snakker med barnet om muligheder og fordele/ulemper ved bestemte uddannelser. Enighed mellem forældre og børn Både forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre er generelt enige i deres børns valg af uddannelse og arbejde, selv om enigheden er lidt mindre udbredt blandt forældre til tosprogede børn. 70 % af de forældre til tosprogede børn oplyser, at de er meget enige eller enige med deres børn, når de taler om valg af uddannelse og arbejde. 80 % af de dansksprogede forældre svarede dette. 4

8 Forældrene ønsker involvering og indflydelse Hovedparten af forældrene til tosprogede børn ønsker at involvere sig yderligere i vejledningen. De begrunder det med, at de ønsker at hjælpe deres børn til at realisere børnenes ønsker. Grunden til, at de ikke involverer sig så meget som de ønsker, er at de ikke ved hvordan, ikke har tid og er bange for, at barnet synes, det bliver for meget. Samtidig viser fokusgrupperne, at forældre til tosprogede børn, der ikke ønsker at involvere sig yderligere, begrunder det med, at de er godt tilfredse med den vejledning, deres børn allerede modtager. Børn af forældre til tosprogede børn må selv vælge den konkrete uddannelse I forbindelse med samtaler om valg af uddannelse og arbejde er 71 % af forældre til tosprogede børn i høj grad enige i, at det er vigtigt at sige til barnet, at det selv må bestemme. Sammenlignet med dansksprogede forældre tegner dette et generelt billede af forældre til tosprogede børn, der i højere grad lader det være op til børnene at bestemme over eget valg af uddannelse og arbejde, og som i mindre grad stiller kritiske spørgsmål til børnenes ønsker, samt i mindre grad ønsker at få børnene til at vælge, hvad forældrene synes er rigtigt. Ligesom dansksprogede forældre oplever forældre til tosprogede børn også at skulle balancere mellem at lade børnenes interesser styre valget og forældrenes ønske om at påvirke deres børn. Hovedparten af forældrene siger, at det er børnenes egne ønsker, der bør styre valg af uddannelse, da børn ikke vil acceptere et pres fra forældrenes mod eller væk fra bestemte uddannelser. Samtidig har de fleste forældre dog et ønske om at påvirke deres børns valg især hvis børnenes ønsker afviger markant fra forældrenes præferencer. Forældre til tosprogede børn påvirker på anden måde end dansksprogede Undersøgelsen indikerer, at forældre til tosprogede børn påvirker børnene på en anden måde end de dansksprogede forældre. Hvor dansksprogede forældre i højere grad påvirker deres børn ved at fraråde bestemte uddannelser gennem såkaldt manipulativ tvang 1, opstiller forældre til tosprogede børn i højere grad idealer, som de forventer børnene vælger uddannelse på baggrund af. Ofte nævner forældre til tosprogede børn professioner som advokat og læge som eksempler på disse idealer. Dog giver de samtidig udtryk for, at idealerne ikke er de eneste uddannelsesretninger, som deres børn kan vælge. De fungerer snarere som eksponenter for forældrenes ambitioner. Forældrenes vejledning er altså i højere grad retningsgivende vejledning, møntet på resultatet af uddannelsen sammenlignet med dansksprogede forældres. Tosprogede børn synes at være udsat for et hårdere pres fra deres forældre end børn af dansksprogede forældre, da forældre til tosprogede børn er mere ambitiøse på børnenes vegne og mere eksplicitte end de dansksprogede forældre. Samtidig overlades børn af forældre til tosprogede børn mere til sig selv i valgsituationen. Hensyn ved valg af uddannelse 1 Begrebet manipulativ tvang refererer til, at den almene forælder-rådgivning sjældent tager form af reel tvang, men i stedet udarter sig som en højlydt undren, kritiske spørgsmål e.l. 5

9 Selv om børnene overlades mere til sig selv i den konkrete valgsituation, har forældre til tosprogede børn alligevel synspunkter om, hvad børnene især bør tage hensyn til, når de vælger. Forældre til tosprogede børn mener, at deres børn i prioriteret rækkefølge bør tage hensyn til 1) barnets interesser, 2) mulighederne for beskæftigelse efter uddannelsen og 3) barnets kompetencer. Selv om barnets interesser er det hyppigst prioriterede hensyn blandt forældre til tosprogede børn, så er der alligevel en del flere dansksprogede forældre, der angiver barnets interesser som et af de vigtigste hensyn. Dette kan latent give en konflikt mellem forældre til tosprogede børn og deres børn. Det kan dog ikke udledes af undersøgelsen, om der er en konflikt i praksis. Mange forældre til tosprogede børn efterlyser mere viden Der er omkring dobbelt så mange forældre til tosprogede børn som dansksprogede forældre, der vurderer, at de i høj grad har behov for mere viden. De store forskelle mellem forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre gælder uanset, om det vedrører viden om de mange valgmuligheder i uddannelsessystemet, viden om enkeltuddannelser, viden om muligheder efter en uddannelse eller viden om, hvordan man som forældre bedst kan snakke om valg af uddannelse med sit barn. Mellem hver tredje og hver anden af de forældre til tosprogede børn, som vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. Især den store gruppe af forældre uden uddannelse vurderer generelt, at de ikke har nok viden om uddannelserne til at kunne tale om disse med deres børn. Forældre til tosprogede børn foretrækker personlige samtaler Den mest anvendte kilde til information om uddannelse og arbejde blandt forældre til tosprogede børn er samtaler med lærere og vejledere. Denne kilde anvendes af lidt flere blandt forældre til tosprogede børn end blandt de dansksprogede. Fire ud af fem forældre til tosprogede børn er meget tilfredse eller tilfredse med den information de får fra samtaler med lærere og vejledere. Samtaler med lærere og vejledere spiller en vigtig rolle for forældre til tosprogede børn. Samtalerne kan give forældrene information, som de ikke føler sig i stand til at få fra andre kilder, samtidig med at lærere og vejledere kender barnets svage og stærke sider, som forældrene kan have svært ved at vurdere. Det er særligt forældre til børn, der har et højt karaktergennemsnit, der foretrækker personlige samtaler. Forældre til børn, der har et lavt karaktergennemsnit samt forældre til børn, der ikke er afklarede om deres valg af uddannelse, foretrækker i højere grad at få information fra Internettet, fra pjecer og brochurer og fra informationsmøder. Dette er overraskende, da behovet for personlige samtaler kunne ventes at være større i forhold til børn, der får lave karakterer og/eller ikke er afklarede om deres uddannelsesvalg. Arbejdsløse forældre til tosprogede børn mangler jobbet som en væsentlig kilde til viden I forhold til viden om uddannelser og erhverv fra danske arbejdspladser er mange forældre til tosprogede børn dårligere stillet end dansksprogede forældre, fordi mange af dem ikke er i beskæftigelse. Kun 26 % af forældre til de tosprogede børn anvender således eget arbejde i høj grad eller i nogen grad som kilde til information om uddannelse og arbejde, mens 72 % af de dansksprogede forældre svarede dette. 6

10 Undersøgelsen viser også, at kun halvt så mange forældre til tosprogede børn (31 %) anvender Internettet som informationskilde som de dansksprogede forældre (63 %). De fire største sproggrupper en sammenligning Undersøgelsen viser, at der på nogle områder er markante forskelle mellem undersøgelsens fire største sproggrupper, dvs. arabisktalende forældre, pakistansktalende forældre, somalisktalende forældre og tyrkisktalende forældre. I præsentationen af sproggrupperne omtales alene de områder, hvor hver af sproggrupperne adskiller sig fra gennemsnittet af forældrene til tosprogede børn. Da afsnittet netop beskriver gruppernes afvigelse fra gennemsnittet af hele gruppen af tosprogede, viser dette afsnit ikke noget om den enkelte sproggruppe sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Arabiske forældre Adskiller sig på flere punkter fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn Forældrene er mere styrende end gennemsnittet. De foretrækker i højere grad, at deres børn tager en lang videregående uddannelse, og selv om hovedparten af dem ikke lægger vægt på traditioner, lægger flere vægt på traditioner end i de andre sproggrupper De er i mindre grad positivt indstillet på at lade barnet selv bestemme deres valg, selv om hovedparten dog fortsat mener, at barnet selv må bestemme Selv om de i højere grad oplever, at deres børns valgkompetencer er gode, er de markant mere bekymrede for deres børns fremtid end andre sproggrupper De oplever i højere grad end andre sproggrupper at have nok viden om diverse uddannelser De anvender og foretrækker i mindre grad personlige samtaler som informationskilde end andre sproggrupper Pakistanske forældre Forældrene adskiller sig kun på få punkter fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn Selv om størsteparten foretrækker, at deres børn ender med en lang videregående uddannelse, foretrækker de i højere grad end andre sproggrupper, at deres børn ender med en kort videregående uddannelse Samtidig lægger de markant mindre vægt på traditioner end gennemsnittet, og de oplever i højere grad, at deres børn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde 7

11 Somaliske forældre Adskiller sig mest fra gennemsnittet af samtlige forældre til tosproglige børn og især fra arabisktalende forældre Forældrene foretrækker i markant højere grad end andre sproggrupper at deres børn tager en mellemlang videregående uddannelse Selvom de vurderer deres børns valgkompetencer markant mindre positive end gennemsnittet, er hovedparten dog stadig mere positive end negative Forældrene er i mindre grad bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde end andre sproggrupper. Samtidig er de i højere grad positive i forhold til, at lade deres børn selv bestemme valg af uddannelse De snakker i markant højere grad med deres børn på en månedlig basis og markant mindre grad på en ugentlig basis Deres vidensniveau om uddannelser er lavere end hos andre sproggrupper, og deres vidensbehov højere. De ønsker samtidig i markant højere grad, at denne viden skal komme fra personlige samtaler med lærere og vejledere og i markant mindre grad at den skal komme fra Internettet Tyrkiske forældre Adskiller sig mindst fra gennemsnittet, hvilket bl.a. skyldes, at de er den største sproggruppe i undersøgelsen De lægger i mindre grad vægt på traditioner i børnenes valg af uddannelse Selv om hovedparten ikke er bekymrede for deres børns fremtid, er markant flere bekymrede end andre forældre til tosprogede børn Samtidig oplever de i mindre grad, at de har nok viden om forskellige uddannelser til at kunne tale om uddannelse med deres børn 8

12 Fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn Undersøgelsen opdeler forældrene i fire profiler på baggrund af deres egen beskrivelse af deres børn. Metoden til opdelingen bygger på klyngeanalyse, som er en statistisk analytisk metode, til at gruppere respondenter med fælles karakteristika. Fordelen ved klyngeanalyser er, at analyserne kan se gennem etablerede grupperinger som sproggrupper o.l., og gruppere respondenterne efter, hvem der ligner hinanden mest på nogle udvalgte spørgsmål. De fire profiler tegner således et mere nuanceret billede af forældrene og deres tosprogede børn end ovenstående sammenligning mellem sproggrupper. Resultatet af denne klyngeanalyse er følgende fire profiler: Profil 1: Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld (ca. 17 %) Profil 2: Han vil jo have en erhvervsuddannelse (ca. 16 %) Profil 3: Det er et svært valg, men vi blander os ikke (ca. 24 %) Profil 4: Vi er enige med hende om universitetet (ca. 38 %) I præsentationen af profilerne omtales alene de spørgsmål, hvor den enkelte profil afviger markant fra gruppen af forældre til tosprogede børn som helhed. 9

13 Profil 1 Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld Barnet klarer sig omkring middel i skolen og foretrækker en lang videregående uddannelse. Deres forældre er selv relativt højt uddannede Der tales ikke dansk hjemme Lægger større vægt på familietraditioner end øvrige profiler Forældre og børn er ofte enige når de taler om valg af uddannelse og arbejde, og forældrene stiller ofte kritiske spørgsmål til barnets ønsker Både forældre og børn er meget bekymrede for børnenes fremtid, men oplever at de har nok viden til at tale om alle uddannelser Forældrene benytter mange informationskilder om uddannelsessystemet, bl.a. via eget arbejde, familie og venner, Internettet, skriftlige materialer og samtaler med lærere og vejledere 32 % af forældrene er fra den arabiske sproggruppe (sammenlignet med 15 % i hele undersøgelsen) Profil 3 Det er et svært valg, men vi blander os ikke Barnet klarer sig gennemsnitligt i skolen og foretrækker en lang eller mellemlang videregående uddannelse Barnet oplever at nuværende uddannelse er forkert Forældrene vurdere at barnet ikke kan overskue valgmuligheder og konsekvenser ved uddannelsesvalg og at barnet ikke har et realistisk billede af egne evner Forældrene bor ikke sammen Forældrene lægger stor vægt på, at barnet selv må bestemme og prioriterer barnets interesser højt, men skæver også til beskæftigelsesmuligheder efterfølgende Forældrene har behov for mere viden om de mange muligheder og enkeltuddannelser, men søger stort set ikke information gennem arbejde, familie og venner, Internettet eller skriftlige materialer. De benytter dog samtaler med lærere og vejledere Mangler især viden om gymnasiale uddannelser 71 % foretrækker information gennem personlige samtaler 27 % somali (11 % i undersøgelsen som helhed) og 48 % tyrkere (41 % i undersøgelsen som helhed) Profil 2 Han vil jo have en erhvervsuddannelse Barnet klarer sig under middel i skolen og foretrækker en erhvervsuddannelse. Faren er ofte faglært arbejder eller arbejdsløs 34 % af forældrene foretrækker en lang videregående uddannelse, men det er ikke tilfældet for en eneste af børnene Der er flere drenge end piger i denne profil Lægger stor vægt på, at barnet selv må vælge uddannelse Har viden nok til at tale om erhvervsuddannelser og SOSU med barnet, men ikke andre uddannelser. Oplever dog heller ikke behov for mere viden om andre uddannelser 50 % af forældrene er fra den tyrkiske sproggruppe (sammenlignet med 41 % i hele undersøgelsen) Profil 4 Vi er enige med hende om universitetet Barnet klarer sig over middel i grundskolen foretrækker en lang videregående uddannelse Der er flere piger end drenge i denne profil Forældrene lægger ikke vægt på traditioner og mener at barnets interesser skal være styrende for valg af uddannelse. Mener dog at der bør skæves til beskæftigelsesmulighederne efterfølgende Hverken forældrene eller børnene er bekymrede for barnets fremtid mht. uddannelse og arbejde og forældrene vurderer, at børnenes valgkompetencer er gode Forældrenes viden, informationsbehov og informationssøgning ligger stort set som gennemsnit De får dermed primært viden om uddannelsesvalg gennem samtaler med lærere og vejledere og foretrækker information gennem personlige samtaler. Relativ ligelig sammensætning af sproggrupper 10

14 2. Undersøgelsen i tal Her præsenterer Rambøll Management et overblik over undersøgelsens resultater og konklusioner i tal. De fleste forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn får en lang eller mellemlang videregående uddannelse. 65 % af forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn som minimum ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Dette er en markant forskel sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 41 % svarede det samme. 7 % af forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn som minimum ender med en erhvervsuddannelse sammenlignet med 19 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Traditioner spiller en større rolle end for dansksprogede forældre, og der er forskel på betydningen på tværs af de store sproggrupper. 60 % af forældrene svarer, at det slet ikke er vigtigt, at barnet følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde. Dette er markant lavere end blandt dansksprogede forældre, hvor 81 % svarede, at det slet ikke var vigtigt. Særligt de arabisktalende forældre lægger markant mere vægt på traditioner end gennemsnittet af de tosprogede. 28 % af dem svarer, at de i høj grad finder det vigtigt, at barnet følger familietraditioner. For somaliske forældre er den tilsvarende andel 7 %, for tyrkiske forældre 5 % og for pakistanske forældre 4 %. Forældre til tosprogede børn er usikre på deres børns valgkompetencer og afklarethed. På den ene side vurderer 73 % af forældre til tosprogede børn, at deres børn i høj grad eller i nogen grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde. 88 % af de dansksprogede forældre svarede tilsvarende. På den anden side vurderer 24 % af forældrene, at deres børn i høj grad kan overskue valgmuligheder og konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde. Dette er lavere end blandt dansksprogede forældre, hvor 31 % af forældrene vurderede det samme. Andre 34 % vurderer, at det er tilfældet i nogen grad, hvilket svarer til andelen i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Tilsvarende vurderer 31 % af forældrene til tosprogede børn, at deres barn på nuværende tidspunkt i høj grad er sikker på det valg af uddannelse og arbejde, som de har truffet. I undersøgelsen blandt dansksprogede forældre var den tilsvarende andel 41 %. Forældre til tosprogede børn er generelt mere bekymrede for børnenes uddannelsesmæssige fremtid end dansksprogede forældre. Forældre til tosprogede børn er generelt mere bekymrede for deres barns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde sammenlignet med de dansksprogede forældre i den første undersøgelse. 20 % er 11

15 meget bekymrede og 21 % bekymrede sammenlignet med henholdsvis 7 % og 10 % blandt dansksprogede forældre. 57 % svarer samlet, at de slet ikke er bekymrede eller er lidt bekymrede sammenlignet med 82 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. 73 % af forældrene vurderer, at deres tosprogede barn enten er lidt bekymret eller slet ikke bekymret for fremtiden med hensyn til uddannelse og arbejde. Selvom der er tale om samme tendens som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, er færre børn i denne undersøgelse bekymrede sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Forældrene taler ofte med deres børn om valg af uddannelse og arbejde, og de er generelt enige i børnenes valg. Forældrene taler jævnligt med deres børn om valg af uddannelse og arbejde. 48 % taler ugentligt med deres børn om dette, hvilket er markant højere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 32 % af forældrene svarede således. Forældrene er generelt enige i deres børns valg af uddannelse og arbejde. 70 % angiver, at de er meget enige eller enige med deres børn, når de taler om valg af uddannelse og arbejde. Dette er en mindre andel end blandt dansksprogede, hvor 80 % af forældrene gav tilsvarende svar. Forældrene lader det ofte være op til børnene at bestemme valg af uddannelse og arbejde, men stiller i nogen grad kritiske spørgsmål til børnenes ønsker. De ønsker generelt ikke at presse børnene til at vælge, hvad forældrene synes er rigtigt. 71 % af forældrene er i høj grad enige i, at det er vigtigt at sige til barnet, at det selv må bestemme i forbindelse med samtaler om valg af uddannelse og arbejde. 24 % er i nogen grad enige. 18 % angiver, at det i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, at få barnet til at vælge det, man som forældre kan se er det rigtige. 67 % er i høj grad eller i nogen grad enige i, at det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker. Forældrene mangler viden om de forskellige uddannelser og har behov for at få noget mere at vide. Mellem en tredjedel og halvdelen af forældrene vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. Samtidig vurderer 2/3 af forældrene, at de i høj grad eller i nogen grad har behov for mere viden. Det er særligt mere viden om de mange valgmuligheder i forhold til uddannelse og arbejde, som forældrene har behov for. Den mest anvendte informationskilde er samtaler med lærere og vejledere. Forældrene foretrækker at få information fra personlige samtaler. 12

16 Den mest anvendte kilde til information om uddannelse og arbejde er samtaler med lærer og vejledere. 36 % angiver, at de i høj grad anvender sådanne samtaler til at få information, mens andre 29 % oplyser, at de i nogen grad anvender samtaler. Dette er lidt flere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. 63 % af forældrene foretrækker at få information fra personlige samtaler. 29 % foretrækker Internettet, 22 % informationsmøder og 22 % pjecer og brochurer. 13

17 3. Indledning Rambøll Management præsenterer hermed en undersøgelse af forældre til tosprogede børns rolle i vejledningen af deres børns i forbindelse med valg af uddannelse. Undersøgelsen blev gennemført i perioden februar maj 2005 for Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Undersøgelsens resultater er baseret på telefoninterview med 544 forældre til tosprogede børn med børn i alderen år, to fokusgrupper med forældre til tosprogede børn samt 4 kvalitative telefoninterview. Undersøgelsen bygger videre på en undersøgelse af forældre og vejledning fra december Den tidligere undersøgelse blev gennemført blandt forældre generelt, og der indgik et mindre antal forældre til tosprogede børn i undersøgelsen. Gruppen af forældre til tosprogede børn var imidlertid for lille til at muliggøre selvstændige analyser af tosprogede som gruppe. Nærværende undersøgelse adskiller sig primært fra den første ved, at den alene inddrager forældre til tosprogede børn. Indholdsmæssigt er formålet med undersøgelsen at få indsigt i forældre til tosprogede børns adfærd, viden og behov i relation til deres børns uddannelsesvalg. I denne rapport sammenlignes resultaterne løbende for de to undersøgelser. I denne rapport omtales respondenterne i den første undersøgelse generelt som dansksprogede forældre. Dette er i virkeligheden en sproglig tilnærmelse, da første undersøgelse omfatter et mindre antal forældre til tosprogede børn. 3.1 Undersøgelsens baggrund Udgangspunktet for begge undersøgelser er, at forældre har stor betydning for de unges valg af uddannelse og arbejde. I undersøgelser blandt børn giver børnene selv udtryk for, at de lytter meget til forældrene i forhold til uddannelsesvalg 2. Baggrunden for denne særskilte undersøgelse blandt forældre til tosprogede børn er et ønske om, at få viden om forældre til tosprogede børns adfærd, viden og behov i relation til uddannelsesvalg. Forældre til tosprogede børn står overfor andre og større udfordringer end forældre generelt. Mange kommer ofte fra lande uden samme muligheder og tradition for uddannelse som i det danske samfund, de har generelt lavere uddannelse og dårligt kendskab til det danske samfunds opbygning. Samtidig møder de ofte sproglige og kulturelle barrierer under uddannelse og på arbejdspladsen. Undersøgelsen gennemføres dog ikke af teoretisk interesse. Regeringen har bl.a. i Regeringsgrundlaget sat ambitiøse mål for integrationen på arbejdsmarkedet, idet det er målet, at flere flygtninge, indvandrere og efterkommere er i arbejde i Uddannelse af disse grupper er et centralt element i Regeringens strategi for at nå målet. I øjeblikket klarer disse grupper sig på flere afgørende parametre dårligere end etnisk danskere, hvilket bl.a. er belyst i flere rapporter fra Regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Dan- 2 Center for Ligestillingsforskning: Unges valg af uddannelse og job, VK Regeringen II: Nye mål. Regeringsgrundlag, februar

18 mark. En af disse rapporter viser, at en stor andel af de unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med de danske unge hverken får en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse, delvist fordi færre påbegynder en uddannelse, men især fordi unge indvandrere og efterkommere ofte falder fra den uddannelse, de er startet på. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 % af de unge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra 4. Formålet med undersøgelsen er således at tilvejebringe et kvalificeret vidensgrundlag om forældre til tosprogede børn, der kan være en hjælp til Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet, de regionale vejledningscentre, UU ere, Integrationsministeriets rollemodeller, integrationsmedarbejdere og andre i forhold til at kunne målrette vejledningsindsatsen og udvikle services målrettet forældrenes behov. 3.2 Undersøgelsens temaer Undersøgelsen omhandler de samme temaer som undersøgelsen blandt forældre generelt: Forældre og børns samtaler om valg af uddannelse og erhverv (hyppighed, form) Forældres rolle i vejledning af deres børn (ønske om involvering, styring, ansvar til børn, grænser for valg) Forældres informationssøgning og vidensniveau om uddannelser og erhverv, samt ønsker om viden og informationskanaler Forældres vurdering af deres børns valgkompetence og afklaring om trufne valg eller ønsker Forældres forventning til hvilke uddannelser og erhverv deres børn får, ønsker til hvad de skal ende med, bekymringer for deres børns fremtid for så vidt angår uddannelse og erhverv Overensstemmelse mellem forældres og børns ønsker Forældres holdning til hvad der bør styre barnets valg Undersøgelsen har karakter af en kortlægning i forhold til disse problemstillinger. Det er således ikke målet med undersøgelsen at forklare, hvad de konstaterede forhold generelt skyldes. Undersøgelsens metode er beskrevet i bilag 3.3 Rapportens struktur Nedenfor præsenterer vi en oversigt over resten af rapportens indhold: I kapitel 4 præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen i forhold til valgsituationen, herunder forældre til tosprogede børns rolle og behov for viden, samt deres værdier og involvering mv. Resultaterne sammenholdes løbende med resultaterne af undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. I kapitel 5 præsenterer vi to grupperinger af forældre til tosprogede børn og deres børn. Afsnit 5.1 indeholder således en analyse af forskelle mellem de største sproggrupper i undersøgelsen, mens afsnit 5.2 præsenterer fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn frembragt på baggrund af en såkaldt klyngeanalyse. 4 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut: Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, juni 2004; Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar

19 Rapporten indeholder endvidere et metodebilag, hvori der redegøres nærmere for rapportens metode, herunder bl.a. repræsentativitet og klyngeanalysemetoden. 16

20 4. Forældre og vejledning I dette kapitel præsenterer Rambøll Management resultaterne af den samlede undersøgelse. Som i den første undersøgelse af dansksprogede forældres rolle i vejledning har vi søgt sammenhænge, der kan forklare adfærd, holdninger og rationaler i forbindelse med forældrene og deres børns valg af uddannelse. Der vil blive lagt særlig vægt på at sammenligne resultaterne for denne undersøgelse med resultaterne fra undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. 4.1 Det rigtige valg Forældrenes foretrukne uddannelsesvalg De fleste forældre foretrækker, at deres børn får en lang eller mellemlang videregående uddannelse. 65 % af forældrene i undersøgelsen foretrækker, at deres børn som minimum ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabel 4.1. Dette er en markant forskel sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor kun 41 % svarede det samme. 7 % af forældrene i undersøgelsen foretrækker, at deres børn som minimum ender med en erhvervsuddannelse sammenlignet med 19 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Samtidig er der 16 % i undersøgelsen, som svarer ved ikke på spørgsmålet sammenlignet med 26 % i den første undersøgelse. Tabel 4.1 Hvilken uddannelsesbaggrund ville du personligt foretrække, at dit barn som minimum ender med at have? N=544 Procent Lang videregående uddannelse 44 Mellemlang videregående uddannelse 21 Kort videregående uddannelse 6 Erhvervsuddannelse og lign. 7 Gymnasial uddannelse 6 Andet 1 Ingen/folkeskolens afgangsprøve 0 Ved ikke 16 Total 100 Undersøgelsen viser, at forældre til tosprogede børn har højere ambitioner om, at deres børn skal ende med længerevarende uddannelser end dansksprogede forældre. Samtidig er forældrene i mindre grad interesserede i, at børnene ender med en erhvervsuddannelse, og de er mere afklarede om deres egne ønsker i forhold til barnets uddannelsesniveau end forældre i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Lidt færre børn end forældre foretrækker, ifølge forældrene, en lang eller mellemlang videregående uddannelse (60 %), og flere børn end forældre foretrækker en erhvervsuddannelse (13 %). Som forældre i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre er der en overvægt af piger, der foretrækker en mellemlang videregående og kort videregående uddannelse, mens det især er drengene, der foretrækker en erhvervsuddannelse. 17

21 Som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre er der en sammenhæng mellem barnets karaktergennemsnit og forældrenes ønsker for barnets uddannelse, idet forældre til børn med et karaktergennemsnit på 9 og derover i højere grad er orienteret mod mellemlange og lange videregående uddannelser end forældre til børn med karaktergennemsnit på mellem 6 og 8, som derimod orienterer sig mere mod erhvervsuddannelserne. Barnets karaktergennemsnit hænger også sammen med barnets eget ønske om uddannelse. Jo højere gennemsnit barnet har, des mere orienteret er barnet mod videregående uddannelser, ifølge forældrene. Tandlæge Rachel og datteren Yasmin, der skal have en lang uddannelse Rachel er uddannet tandlæge i Danmark og er mor til 14-årige Yasmin, der går i 8. klasse. Rachel søger at påvirke datteren til at tage en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Her spiller lidt tradition ind, da Rachel selv er den 3. akademiker i familien, og hun ønsker, at hendes børn klarer sig lige så godt eller bedre end hende selv. Rachel er tilfreds med det meget tætte samspil, der er mellem vejleder og lærere på Yasmins skole. Profil fra fokusgruppe. Navnene er opdigtede. Undersøgelsen viser samtidig interessante resultater i forhold til undersøgelsens største sproggrupper. For arabisktalende forældre gælder det, at de i højere grad end gennemsnittet foretrækker, at deres børn ender med en lang videregående uddannelse (56 %). De foretrækker dernæst mellemlange videregående uddannelser (16 %) og erhvervsuddannelser (9 %). Somaliske forældre foretrækker i markant højere grad end gennemsnittet, at deres børn ender med en mellemlang videregående uddannelse (52 %). Samtidig foretrækker kun 2 % korte videregående uddannelser og andre 2 % erhvervsuddannelserne. Pakistanske forældre foretrækker i højere grad end gennemsnittet korte videregående uddannelser (14 %) og de mellemlange videregående uddannelser (29 %). Samtidig er de mindre interesserede i de lange videregående uddannelser (32 %). Tyrkiske forældre adskiller sig ikke markant fra gennemsnittet 5. Dog er de mindre interesserede i de mellemlange videregående uddannelser end gennemsnittet (13 %). Foretrukne uddannelse og forældrenes uddannelsesbaggrund Fælles for forældrene i undersøgelsen opdelt på uddannelsesbaggrund er, at alle grupper generelt foretrækker, at deres børn ender med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabel % mødre og 75 % fædre med lang videregående uddannelse fra hjemlandet foretrækker, at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 62 % af både mødre og fædre, der ikke har mere end folkeskolens afgangsprøve i Danmark, foretrækker, at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 5 Dette forklares delvist ved, at de udgør den største gruppe i undersøgelsen, hvorved de påvirker gennemsnittet mere end andre grupper. 18

22 Tabel 4.2 Andel af forældre der foretrækker at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, opdelt efter forældrenes eget uddannelsesniveau. Forældres uddannelsesniveau Mødre Fædre Fra hjemlandet Fra Danmark Fra hjemlandet Fra Danmark Lang videregående uddannelse 73 % 88 % 75 % 92 % Mellemlang videregående uddannelse 76 % 68 % 74 % 82 % Kort videregående uddannelse 65 % 75 % 84 % 83 % Faglærte 52 % 66 % 59 % 51 % Folkeskoles afgangsprøve 60 % 62 % 56 % 62 % Andelene af forældre, der foretrækker at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, stiger, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er. Denne sammenhæng er dog langt mindre udtalt i denne undersøgelse end blandt dansksprogede forældre. Det skyldes, at forældrene i denne undersøgelse generelt har et lavere uddannelsesniveau, men samtidigt er mere ambitiøse på deres børns vegne end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Mest positive overfor, at deres børn ender med en erhvervsuddannelse, er fædre, der er faglærte i Danmark (21 %) samt fædre (17 %) og mødre (15 %) med en kort videregående uddannelse fra Danmark. Mest positive overfor, at deres børn ender med en kort videregående uddannelse, er mødre, der selv har en kort videregående uddannelse fra hjemlandet (18 %), samt mødre, der har en gymnasial uddannelse fra Danmark (14 %) Forældrenes vægt på traditioner Traditioner spiller en større rolle end for dansksprogede forældre, og der er forskel på betydningen på tværs af de store sproggrupper. 60 % af forældrene svarer, at det slet ikke er vigtigt, at barnet følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde. Dette er markant lavere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 81 % svarede, at det slet ikke var vigtigt. 19

23 Tabel 4.3 I hvilken grad er det vigtigt for dig, at dit barn følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde? N=544 Procent I høj grad 9 I nogen grad 11 I mindre grad 17 Slet ikke 60 Ved ikke 3 Total 100 Undersøgelsen viser, at især forældre med en længerevarende videregående uddannelse lægger vægt på familietraditioner, hvilket svarer til resultaterne af undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Det er særligt forældre, der ønsker, at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der lægger vægt på familietraditioner ved børnenes valg af uddannelse og erhverv. Samtidig er det i højere grad forældre med børn, der får lavere karakterer, der lægger vægt på familietraditioner. Samtidig fremgår det, at det særligt er følgende grupper, der lægger vægt på familietraditioner: Fædre med lang videregående uddannelse Mødre med mellemlange videregående uddannelser Arbejdsløse mødre Fædre, der arbejder som funktionærer. Der er store forskelle mellem undersøgelsens forskellige sproggrupper. Særligt de arabisktalende forældre lægger markant mere vægt på traditioner end gennemsnittet. 28 % af dem svarer, at de i høj grad finder det vigtigt, at barnet følger familietraditioner. For somaliske forældre er den tilsvarende andel 7 %, for tyrkiske forældre 5 % og for pakistanske forældre 4 %. Data indikerer, at traditioner muligvis kan forstås på forskellige måder, afhængig af forældrenes baggrund. For nogle forældre betyder familietraditioner akademiske traditioner. Herved bliver forældrenes eventuelle vægtning af traditioner et spørgsmål om, at de foretrækker, at børnene uddanner sig til det samme som dem selv. For andre forældre betyder familietraditioner kulturelle traditioner, hvorved forældrenes eventuelle vægtning af traditioner bliver et spørgsmål om at foretrække, at barnet vælger en uddannelse, der er kulturelt acceptabel Børns valgkompetencer og afklarethed Relativt få forældre mener, at deres børns valgkompetencer er høje, og at børnene er sikre på det valg, de har truffet. Forældrene er generelt mere bekymrede for børnenes uddannelsesmæssige fremtid end forældrene i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Valgkompetencer Kun 24 % af forældrene vurderer, at deres barn i høj grad kan overskue valgmuligheder og konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde. Dette er lavere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 31 % af forældrene vurderede det samme. 34 % vurderer, at deres barn i nogen grad kan overskue valgmuligheder og konsekvenser, hvilket svarer til andelen i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Dette 20

24 viser, at forældrene i denne undersøgelse i mindre grad end forældrene i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre vurderer, at deres barn er i stand til at træffe valg om uddannelse og arbejde. Samme tendens fremgår af forældrenes svar på, hvorvidt de vurderer, at deres barn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde. 73 % af forældrene vurderer, at dette i høj grad eller i nogen grad er tilfældet sammenlignet med 88 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Arabisktalende forældre er mere positive end gennemsnittet af forældre til tosprogede børn i deres vurdering af, om deres barn kan overskue valgmuligheder og konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde, hvorimod både somaliske og tyrkiske forældre er markant mindre positive i forhold til dette spørgsmål end andre sproggrupper. Samtidig har særligt pakistanske forældre en positiv vurdering af, om deres barn har et realistisk billede af egne evner. Somaliske forældre adskiller sig ved at være markant mindre positive end gennemsnittet på dette spørgsmål. Følgende forældre har den mest positive vurdering af, om børnene kan overskue valgmuligheder og konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde: Forældre med børn, der tager en gymnasial uddannelse (STX og HHX) Forældre med børn, der har høje karakterer skolen Forældre med børn, der er sikre på deres valg af uddannelse og arbejde Forældre med børn, der har et realistisk billede af egne evner i forhold til at vælge uddannelse og arbejde Forældre, der angiver, at det i høj grad er vigtigt at deres børn følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde Fædre, der er faglærte arbejdere Mødre, der arbejder som funktionærer eller tjenestemænd Mødre med mellemlange og korte videregående uddannelser. Afklarethed Ifølge forældrenes svar har forældre til tosprogede børn mindre afklarede børn end dansksprogede forældre. Kun 31 % af forældrene vurderer, at deres barn på nuværende tidspunkt i høj grad er sikker på det valg af uddannelse og arbejde, som de har truffet, jf. tabel 4.4. I undersøgelsen blandt dansksprogede forældre var den tilsvarende andel 41 %. Tabel 4.4 I hvilken grad tror du, at dit barn på nuværende tidspunkt er sikker på, at hans/hendes valg af uddannelse og arbejde er rigtigt? N=544 Procent I høj grad 31 I nogen grad 30 I mindre grad 19 Slet ikke 5 Ved ikke 16 Total

25 Også på dette spørgsmål er der markante forskelle mellem sproggrupperne. Somaliske forældre er markant mindre positive end gennemsnittet, og arabisktalende forældre markant mere positive end gennemsnittet. Herudover er følgende grupper af forældre relativt positive i deres svar på dette spørgsmål: Forældre, der er meget enige med deres børn om, hvad barnet skal vælge i forhold til uddannelse og arbejde Forældre med børn, der har høje karakterer skolen Forældre der angiver, at det i høj grad er vigtigt at deres børn følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde. Forældre med børn, der har et realistisk billede af egne evner i forhold til at vælge uddannelse og arbejde. Fædre, der er faglærte arbejdere Mødre, der arbejder som funktionærer eller tjenestemænd Mødre med mellemlange videregående uddannelser. Resultaterne viser samtidig, at forældre, der i høj grad vurderer, at deres børn er sikre på deres valg af uddannelse, samtidig vurderer, at børnene enten er meget bekymrede for deres fremtid (40 %) eller slet ikke bekymrede for deres fremtid (36 %). Muftafa og sønnen Cemal, der skal på teknisk skole Muftafa er far til sønnen Cemal, der skal starte på teknisk skole. Cemal var efter 9. klasse ikke interesseret i at gå mere i skole. Muftafa skaffede ham derfor et job i en butik, men Cemal har ikke været glad for sit job. Muftafa har herefter fået Cemal overtalt til at starte på teknisk skole. Muftafa vil gerne påvirke sin søn, men ved at det ikke hjælper at tvinge drengen til noget, han ikke vil. Da drengen ikke ville fortsætte i skole efter 9. klasse besluttede Muftafa og konen, at de ikke ville blande sig; at de ville lade ham gøre som han ville. De påvirker dog bevidst Cemal gennem deres ældste søn, som går på universitetet. Muftafa bruger meget sin ældste søns viden, når han skal rådgive Cemal. Muftafa er ikke uddannet i Danmark og kender ikke det danske uddannelsessystem. Den ældste søn har været igennem det hele og er som en god kammerat til faderen. Muftafa har ikke snakket med uddannelsesvejledere og føler ikke, at det er nødvendigt. Han har talt med Cemals lærer og ved, at børnene selv har kontakt til uddannelsesvejledningen. Muftafa lægger mest vægt på, at Cemal får kontakt til praktikerne, da Cemal ikke skal fortsætte i uddannelsessystemet. Profil fra fokusgruppe. Navnene er opdigtet. Børnenes afbrydelse af uddannelsesforløb Frafald fra ungdomsuddannelser blandt tosprogede børn udgør et stort problem ifølge Integrationsministeriets tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 6. Denne undersøgelse kan kun i meget begrænset grad anvendes til at belyse de frafaldne og deres forældre. Det skyldes, at stikprøven er identificeret blandt unge, der er i uddannelse. 7 % af børnene i denne undersøgelse har dog afbrudt en uddannelse. Andelen er så lav, fordi en meget stor andel af frafaldne tosprogede børn ikke er i uddannelse og dermed heller ikke omfattet af denne undersøgelse. 6 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Januar

26 Undersøgelsen viser, at i 90 % af de tilfælde hvor de tosprogede børn afbrød en uddannelse, var det barnet selv eller forældrene, der besluttede sig for at afbryde forløbet, og i 8 % af tilfældene var det uddannelsesinstitutionen. For 30 % af de børn, der valgte at afbryde et uddannelsesforløb, var årsagen at de skiftede til anden uddannelse. For andre 16 % skyldtes det, at børnene ikke ønskede mere uddannelse/var uddannelsestrætte. Kun 3 % angiver, at det skyldes mobning eller dårligt socialt klima. Tolkningen af disse tal skal læses med et stærkt forbehold for stikprøvemetoden, da det primært er den mest ressourcestærke del af de frafaldne, som er i uddannelse igen. Bekymring Undersøgelsen viser, at forældre til tosprogede børn generelt er mere bekymrede for deres barns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde sammenlignet med de dansksprogede forældre i den første undersøgelse. 20 % er meget bekymrede og 21 % bekymrede sammenlignet med henholdsvis 7 % og 10 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Kun 57 % svarer samlet, at de slet ikke er bekymrede eller er lidt bekymrede sammenlignet med 82 % i den første undersøgelse. Samtidig viser undersøgelsen, at børnene, ifølge forældrene, er mindre bekymrede end forældrene. 73 % af forældrene vurderer, at deres barn enten er lidt bekymret eller slet ikke bekymret for fremtiden med hensyn til uddannelse og arbejde. Selvom der er tale om samme tendens som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, er færre tosprogede børn bekymrede, ifølge deres forældre sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre og deres børn. Resultaterne viser igen en forskel mellem undersøgelsens sproggrupper. Arabisktalende forældre er markant mere bekymrede for deres børn i forhold til gennemsnittet, og somaliske forældre er mindre bekymrede end gennemsnittet, om end ikke så markant. Som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, er der i denne undersøgelse også forskelle i forældrenes bekymring, alt efter om der er tale om en dreng eller en pige. Bekymringen er lidt højere blandt forældre, der har drenge (23 %), end blandt forældre, der har piger (18 %). Denne forskel eksisterer også, når man spørger forældrene om, hvorvidt de vurderer, at deres børn selv bekymrer sig for fremtiden. Flere drenge (55 %) er slet ikke bekymrede sammenlignet med piger (47 %). Derudover er det særligt følgende grupper, der bekymrer sig: Forældre med børn, der har et lavt karaktergennemsnit Forældre, der aldrig taler med deres børn om uddannelse og arbejde Forældre med børn, der selv er bekymrede for fremtiden i forhold uddannelse og arbejde Forældre, der i høj grad lægger vægt på familietraditioner i valg af uddannelse Børn til forældre, der i høj grad lægger vægt på familietraditioner i valg af uddannelse Forældre, der vurderer, at deres børn slet ikke kan overskue valgmulighederne og deres konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv Forældre, der vurderer, at deres børn på nuværende tidspunkt slet ikke er sikre på, at deres valg af uddannelse og arbejde er rigtigt 23

27 Forældre, der vurderer, at deres børn slet ikke har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge arbejde og uddannelse. 4.2 Forældrenes rolle i vejledningen Forældrenes involvering i vejledning af deres børn Forældrene taler ofte med deres børn om uddannelse og arbejde og er generelt enige om børnenes valg. Samtaler med børn Undersøgelsen viser, at forældrene taler jævnligt med deres børn om uddannelse og arbejde. 48 % taler ugentligt med deres børn om dette, jf. tabel 4.5, hvilket er markant højere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 32 % af forældrene svarede således. Tabel 4.5 Hvor ofte taler du om valg af uddannelse og arbejde med dit barn? N=544 Procent Aldrig 3 Sjældnere end hvert halve år 2 Hvert halve år 3 Hvert kvartal 12 Hver måned 28 Hver uge 48 Ved ikke 6 Total 100 I modsætning til undersøgelsen blandt dansksprogede forældre viser resultaterne af denne undersøgelse ikke markante forskelle mellem mødre og fædre i forhold til, hvem der taler mest med barnet. De eneste forskelle er, at der er flere mødre end fædre, der månedligt snakker med deres børn, og flere fædre end mødre, der aldrig snakker med deres børn. Disse forskelle er dog ikke markante. Fokusgrupperne underbygger dette resultat, men viser, at der ofte er en arbejdsdeling mellem forældrene. Det er ofte mødrene, der taler med barnet om problemer i forbindelse med barnets motivation og ambitioner forbundet med uddannelsesvalg, mens det er fædrene, der taler med barnet om muligheder og fordele/ulemper ved bestemte uddannelser. Dog viser resultaterne af undersøgelsen en anden interessant kønsforskel. Forældrene taler i højere grad ugentligt med drengene og månedligt med pigerne. Dette viser, at pigerne, generelt set, har mindre hyppig kontakt med deres forældre om valg af uddannelse og arbejde, end drengene har. Herudover viser undersøgelsen, at særligt somaliske forældre skiller sig ud fra resten af forældrene. De taler i markant højere grad med deres børn månedligt (50 %) end ugentligt (18 %). Følgende grupper af forældre taler i højere grad med deres børn på en ugentlig basis end månedlig basis: Forældre til børn med lave karaktergennemsnit Forældre, der oftest taler dansk i hjemmet 24

28 Forældre, der er meget bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde Forældre, der vurderer, at deres er børn er meget bekymrede for deres fremtid med hensyn til arbejde og uddannelse Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad kan overskue valgmulighederne og deres konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv Forældre, der vurderer, at deres børn på nuværende tidspunkt i høj grad er sikre på, at deres valg af uddannelse og arbejde er rigtigt Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge arbejde og uddannelse. Enighed mellem forældre og børn Undersøgelsen viser, at forældrene generelt er enige i deres børns valg af uddannelse og arbejde. 70 % angiver, at de er meget enige eller enige med deres børn, når de taler om valg af uddannelse og arbejde. Dette er en mindre andel end forældrene i undersøgelsen blandt dansksprogede, hvor 80 % af forældre gav tilsvarende svar. Dog er andelen af forældre, der svarer uenige eller meget uenige kun 5 %, hvilket ikke adskiller gruppen fra dansksprogede forældre. 20 % af forældre til tosprogede børn svarer hverken enige eller uenige. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem enighed blandt forældre og børn og valgkompetencer. Der er en større grad af enighed blandt forældre og børn om, hvad barnet skal, blandt følgende grupper: Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad kan overskue valgmuligheder og deres konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde. Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad er sikre på, at deres valg af uddannelse er rigtigt Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde. Den første undersøgelse af dansksprogede forældre viste en sammenhæng mellem enighed blandt forældre og børn og bekymring for fremtiden. Denne sammenhæng kan ikke konstateres i undersøgelsen blandt forældre til tosprogede børn. Den viser heller ikke en sammenhæng mellem enighed og vægtning af familietraditioner eller forældrenes sprog. Forældrenes ønske om involvering Fokusgrupperne viser, at forældrene har forskellige ønsker om at involvere sig yderligere i vejledningen. De forældre, der ønsker at blive involveret yderligere, begrunder det med, at de ønsker i højere grad at hjælpe deres børn til at opnå børnenes ønsker. Grunden til, at de ikke involverer sig så meget som de ønsker, er, at de ikke ved hvordan, ikke har tid og er bange for, at barnet synes det bliver for meget. Samtidig viser fokusgrupperne, at de forældre, der ikke ønsker at involvere sig yderligere, begrunder det med, at de er godt tilfredse med den vejledning deres børn allerede modtager Forældrenes værdier i valg af uddannelse og arbejde Forældrene lader i højere grad det være op til børnene at bestemme valg af uddannelse og arbejde, og stiller i mindre grad kritiske spørgsmål til børne- 25

29 nes ønsker og ønsker generelt ikke at få børnene til at vælge, hvad forældrene synes er rigtigt. I forbindelse med samtaler om valg af uddannelse og arbejde er 71 % af forældrene i høj grad enige i, at det er vigtigt at sige til barnet, at det selv må bestemme. 24 % er i nogen grad enige, jf. tabel 4.6. Samtidig angiver 18 % at det i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, at få barnet til at vælge det, man som forældre kan se er det rigtige. Derudover viser resultaterne, at 67 % i høj grad eller i nogen grad er enige i, at det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker. Tabel 4.6 I hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn? "Når man som forælder taler med sit barn om uddannelsesvalg, er det især vigtigt? N=544 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Total At sige at "barnet selv må bestemme" At stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker (udfordre ønskerne) At få barnet til at vælge det, forældrene synes er rigtigt Mest positive for at give barnet lov til selv at bestemme er; Forældre, der slet ikke lægger vægt på familietraditioner Forældre, der vurderer, at deres børn slet ikke kan overskue valgmuligheder og deres konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde. Mest positive over for at stille kritiske spørgsmål til børnenes ønsker er: Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad kan overskue valgmuligheder og deres konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde Forældre, der vurderer, at der børn i høj grad er sikre på, at deres valg af uddannelse og arbejde er rigtigt Forældre, der vurderer, at deres børn i høj grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og erhverv. Mest interesserede i at få barnet til at vælge det, forældrene synes er rigtigt, er: Forældre, der tror, at deres børn er meget bekymrede for fremtiden med hensyn uddannelse og arbejde Forældre, der slet ikke lægger vægt på familietraditioner. Resultaterne viser samtidig store forskelle mellem undersøgelsens sproggrupper. Hvor de arabisktalende forældre i mindre grad end gennemsnittet er positive over for at lade barnet bestemme selv, er de somaliske forældre 26

30 mere positive end gennemsnittet over for dette. De somaliske forældre er samtidig i markant mindre grad end gennemsnittet interesserede i at stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker. Sammenlignet med dansksprogede forældre tegner dette et generelt billede af forældre, der i højere grad lader det være op til børnene at bestemme over eget valg af uddannelse og arbejde, og som i mindre grad stiller kritiske spørgsmål til børnenes ønsker samt i mindre grad ønsker at få børnene til at vælge, hvad forældrene synes er rigtigt. Samtidig viser fokusgrupperne, at forældrene i samme omfang som undersøgelsen blandt dansksprogede forældre oplever at skulle balancere mellem at lade børnenes interesser styre valget og forældrenes ønske om at påvirke deres børn. Hovedparten af forældrene siger, at det er børnenes egne ønsker der bør styre valg af uddannelse, da børn ikke vil acceptere et pres fra forældrenes mod eller væk fra bestemte uddannelser. Samtidig har de fleste forældre et ønske om at påvirke deres børns valg. Som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre viser fokusgrupperne, at forældrene især vil markere deres utilfredshed, hvis børnenes ønsker afviger markant fra forældrenes præferencer. Fokusgrupperne viser også, at påvirkningen tager en anden form end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Hvor forældrene i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre i højere grad påvirkede deres børn ved at fraråde bestemte uddannelser gennem såkaldt manipulativ tvang, opstiller forældrene i den seneste undersøgelse derimod i højere grad idealer som de forventer børnene vælger uddannelse på baggrund af 7. Ofte nævner forældrene professioner som advokat og læge som eksempler på disse idealer. Dog giver de samtidig udtryk for, at idealerne ikke er de eneste typer uddannelse som de ønsker at deres børn skal vælge. De fungerer snarere som eksponenter for forældrenes ambitioner. Hovedparten af forældrene ville uden indgriben tillade, at deres børn vælger andre uddannelsesretninger, så længe forældrene kan se, at disse uddannelser peger i retning af de idealer forældrene har opsat. Forældrenes vejledning er altså i højere grad retningsgivende vejledning, møntet på resultatet af uddannelsen sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Dette bekræftes af, at forældrene i mindre grad stiller kritiske spørgsmål til deres børns valg og samtidig i højere grad overlader det barnet selv at bestemme i forbindelse med valg. En stor del af forklaringen på denne forskel kan findes i forældrenes lavere uddannelsesniveau. At forældrenes uddannelsesniveau hænger sammen med deres værdier viser sig bl.a. ved, at forældre med lav eller ingen uddannelse i højere grad vil overlade det til børnene at træffe valg. Omvendt er de højt uddannede forældre mindre tilbøjelige til at lade børnene vælge selv og stiller i højere grad kritiske spørgsmål til deres ønsker. Fokusgrupperne viser samtidig, at forklaringen på dette kan være, at lavt uddannede forældre oplever, at deres børn gennem skolegang i Danmark er mere kompetente end forældrene selv til at træffe valg om uddannelse. Selv om forældrene bekymrer sig for fremtiden og ikke mener, at deres børn er fuldt så kompetente til at vælge som forældrene i undersøgelsen blandt 7 Begrebet manipulativ tvang refererer til, at den almene forælder-rådgivning sjældent tager form af reel tvang, men i stedet udarter sig som en højlydt undren, kritiske spørgsmål e.l. 27

31 dansksprogede forældre, så har børnene i højere grad end forældrene selv den nødvendige indsigt i det danske uddannelsessystem. Konsekvensen er, at børnene i undersøgelsen generelt udsættes for et hårdere pres af forældrene end børnene i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, da forældrenes ønsker på børnenes vegne er mere ambitiøse og mere eksplicitte end for børnene undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, samtidig med at de overlades mere til sig selv i valgsituationen. Spørgeskemaundersøgelsen viser i modsætning til dette, at børnene, ifølge forældrene, i mindre grad bør lægge vægt på deres interesser, når de vælger uddannelse sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Bedt om at angive de tre vigtigste ting, de mener, deres børn bør tage hensyn til, når de skal vælge uddannelse, svarer 56 % (mod 74 % i første undersøgelse), at uddannelsens indhold matcher barnets interesser. 41 % angiver sikker beskæftigelse efterfølgende (mod 40 %) og 27 %, at uddannelsesniveauet matcher barnets kompetencer (mod 40 %). Adspurgt om, hvad forældrene tror, der er de tre vigtigste ting for deres børn, svarer 49 % barnets interesser, 23 % at uddannelsesniveauet matcher barnets kompetence, og 22 % sikker beskæftigelse efterfølgende. Forældrene er altså i højere grad interesserede i, at børnene selv vælger uddannelse, men de er samtidig i mindre grad interesserede i at lade dette valg styre af barnets interesser. En forklaring kan være, at forældrene mener, at et valg på baggrund af barnets interesser vil have et andet og dårligere udfald end et valg på baggrund af forældrenes idealer. I så fald viser undersøgelsen, at forældrene i højere grad mener, at deres børns interesser står i modsætning til deres egne interesser og idealer. Dette har konsekvenser for vejledningen, da det påviser en latent konflikt mellem forældre og børn. Det kan dog ikke udledes af undersøgelsen, om der er en konflikt i praksis. Ammet og sønnen Zehar, der vil være ingeniør Ammet er uddannet pædagog i Danmark og er far til 17-årige Zehar, der går i 2. g på et gymnasium. For Ammet er det ikke vigtigt, at sønnen kommer til at tjene mange penge, men at han får arbejde, da arbejde er en værdi i sig selv, og noget der giver selvværd. Ammet er opmærksom på, at der er høj arbejdsløshed blandt etniske minoriteter. Ammet ser det som en vigtig opgave at gøre det klart for Zehar, at han skal kunne klare sig selv. Derfor er Ammet bekymret for, at Zehar har udtrykt ønske om at blive ingeniør, fordi Ammet finder arbejdsløsheden for høj. Ammet og Zehar har sammen været til informationsmøde om uddannelsesvalg, men Zehar har snakket om, at han ville i gymnasiet eller tage HTX helt fra 7. klasse. Zehar har selv undersøgt sine muligheder og har selv valgt sin ungdomsuddannelse. Ammet syntes, det var betryggende, at læreren bakkede Zehars valg op, men savner nu et netværk eller en anden kontakt at kunne ringe til for at høre om fremtidsmuligheder og jobmuligheder i forbindelse med videre valg af uddannelse. Profil fra fokusgruppe. Navnene er opdigtet. 28

32 4.3 Forældrenes behov for viden og vejledning Forældrenes viden Forældrene mangler viden om de forskellige uddannelser og har behov for at få mere at vide. Undersøgelsen viser, at mellem en tredjedel og halvdelen af forældrene vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. Dette er en lavere andel end blandt dansksprogede forældre, hvor mellem halvdelen og to tredjedele vurderede tilsvarende. 49 % af forældrene vurderer, at de i høj eller i nogen grad har nok viden om de gymnasiale uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn, jf. tabel 4.7. Dette er markant lavere end dansksprogede forældre hvor 68 % vurderede tilsvarende. Samtidig vurderer 29 % af forældrene til tosprogede børn, at de i høj eller i nogen grad har nok viden om korte videregående uddannelser sammenlignet med 50 % af de dansksprogede forældre. Tabel 4.7 I hvilken grad mener du, at du har nok viden om følgende uddannelser til at kunne tale om uddannelser med dit barn? N=544 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Total Erhvervsuddannelserne De gymnasiale uddannelser SOSU-uddannelserne Andre ungdomsuddannelser Længere videregående uddannelser (dem der tager 5 år eller mere, fx universiteterne) Mellemlange videregående uddannelser (dem der tager 3-4 år, fx lærerseminariet) Korte videregående uddannelser (fx en korrespondentuddannelse) Forældre med en videregående uddannelse vurderer i højere grad end andre forældre, at de ved nok om de gymnasiale og videregående uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. Samtidig er det tydeligt, at den store gruppe af forældre uden uddannelse generelt vurderer, at de i mindre grad har nok viden om nogen af uddannelserne til at kunne tale om uddannelser med deres børn. De arabisktalende forældre vurderer i højere grad end gennemsnittet, at de i høj grad eller i nogen grad har nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. De somaliske og tyrkiske forældre vurderer i højere grad end gennemsnittet, at de i mindre grad eller slet ikke har nok viden. 29

33 På spørgsmålet, om de har behov for viden om bestemte emner for at kunne tale om uddannelser med deres børn, svarer i ca. 2/3 af forældrene, at de i høj grad eller i nogen grad har behov for mere viden for alle fire emner, jf. tabel 4.8. Det er særligt mere viden om de mange valgmuligheder i forhold til uddannelse og arbejde, som forældrene har behov for. Tabel 4.8 I hvilken grad har du behov for mere viden om følgende emner for at kunne tale om uddannelser med dit barn? N=544 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Total Viden om de mange valgmuligheder i forhold til uddannelse og arbejde Viden om enkeltuddannelser Viden om muligheder efter uddannelsen i form af beskæftigelse, løn, karriere og videreuddannelse Viden om, hvordan jeg bedst kan snakke om valg af uddannelse og arbejde med mit barn Sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre er der dobbelt så mange forældre til tosprogede børn, der vurderer, at de i høj grad har behov for mere viden om alle fire emner for at kunne tale om uddannelser med sit barn. Dette betyder, at behovet for viden om alle fire emner blandt forældre i denne undersøgelse, er markant større end i den første undersøgelse. Følgende grupper oplever især et behov for viden om alle fire emner for at kunne tale om uddannelser med deres børn: Mødre, hvilket også blev påvist i den første undersøgelse af dansksprogede forældre Forældre, der er bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde Forældre fra hjem med en lav husstandsindkomst Somaliske forældre (dog har de ikke i markant grad et større behov end andre grupper for viden om muligheder efter uddannelsen i form af beskæftigelse, løn, karriere og videreuddannelse) Informationskilder Den mest anvendte informationskilde er samtaler med lærere og vejledere. Forældrene foretrækker at få information fra personlige samtaler. Anvendte informationskilder Den mest anvendte kilde til information om uddannelse og arbejde er gennem samtaler med lærere og vejledere. 36 % angiver, at de i høj grad anvender sådanne samtaler til at få information, andre 29 %, at de i nogen grad anvender samtaler, jf. tabel 4.9. Dette er lidt flere end i undersøgelsen 30

34 blandt dansksprogede forældre. Dernæst følger familie og venner, som den næstmest anvendte kilde til information. Kun 26 % af forældrene anvender eget arbejde i høj grad eller i nogen grad som kilde til information om uddannelse og arbejde. Dette er markant færre end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 72 % svarede, at de i høj grad eller i nogen grad anvender deres arbejde som kilde til information om uddannelse og arbejde. En forklaring på dette er, at mange flere forældre i denne undersøgelse ikke har noget arbejde. Samtidig er det kun 31 % af forældrene, der anvender Internettet i høj grad eller i nogen grad som kilde til information om uddannelse og arbejde, hvilket er markant mindre end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre (63 %). Tabel 4.9 I hvilken grad du anvender disse personer og steder til at få information om uddannelse og arbejde? N=544 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Total Eget arbejde Familie og venner Hjemmesider om uddannelser og erhverv, fx Uddannelsesguiden Skriftlige materialer og håndbøger Samtaler med lærere og vejledere Flere mødre end fædre angiver, at de i høj grad anvender eget arbejde og samtaler med lærere og vejledere, hvilket svarer overens med resultaterne af den første undersøgelse. Flere fædre end mødre angiver, at de i høj grad bruger Internettet og skriftlige materialer. Forældre, der taler et andet sprog end dansk i hjemmet, anvender i højere grad, end forældre der taler dansk i hjemmet, samtaler med lærere og vejledere. De anvender samtidig de andre kilder i mindre grad end gennemsnittet. De arabisktalende forældre anvender i højere grad samtlige informationskilder, på nær samtaler med lærere og vejledere, end de andre sproggrupper. De somaliske forældre anvender derimod i markant højere grad samtaler med lærere og vejledere som informationskilder om uddannelse og arbejde. 79 % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med den information, de får fra samtaler og vejledere. Kun 5 % er utilfredse, og 12 % er hverken tilfredse eller utilfredse. At samtaler med lærere og vejledere spiller en vigtig rolle for forældre bekræftes af fokusgrupperne. Hovedparten af deltagerne begrundede deres tilfredshed med samtaler med, at de kan give forældrene information, som de ikke føler de er i stand til at få fra andre kilder, samtidig med at lærere og vejledere kender barnets svage og stærke sider på en måde, som forældrene ikke altid kan se. Kun få deltagere i fokusgrupperne pegede på Internettet som tilfredsstillende kilde til information. 31

35 Foretrukne informationskilder Resultaterne viser, at 63 % af forældrene foretrækker at få information fra personlige samtaler (58 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre). 29 % foretrækker Internettet (65 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre), 22 % informationsmøder (23 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre) og 22 % pjecer og brochurer. Det er særligt forældre til børn, der har et højt karaktergennemsnit, der foretrækker personlige samtaler. Forældre til børn, der har et lavt karaktergennemsnit samt børn der ikke er afklarede om deres valg af uddannelse, foretrækker i højere grad at få information fra Internettet, fra pjecer og brochurer og fra informationsmøder. Rambøll Management finder dette overraskende, da man må forestille sig, at det netop er disse grupper som har størst udbytte af personlige samtaler. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at fremkomme med forklaringer på dette. Derudover viser undersøgelsen, at forældre, der taler andet end dansk i hjemmet, i højere grad end forældre, der taler dansk i hjemmet, foretrækker informationsmøder og personlige samtaler. Forældre med arabisk baggrund foretrækker i markant højere grad Internettet end gennemsnittet som kilde til information (53 %). De foretrækker samtidig i markant lavere grad personlige samtaler end gennemsnittet (40 %). Forældre med somalisk baggrund foretrækker det modsatte. Henholdsvis 95 % og 75 % foretrækker personlige samtaler og informationsmøder, og kun 10 % foretrækker Internettet. Elektriker Kamal og sønnen Ahmad, som har behov for personlig vejledning Kamal kom til Danmark for 7 år siden, arbejder som elektriker og har sønnen Ahmad der går i 8 klasse. Kamal mener, at det er forældrenes opgave at vise den rette vej og ikke bare fortælle drengen, hvad der er rigtigt og forkert, men også sætte ham ind i sammenhænge og konsekvenser. Kamal ser gerne, at de som forældre får rådgivning fra lærerne, da han mener man ikke altid kan stole på, hvad Ahmad siger. Kamal mener ikke, at Ahmad er klar over hvor meget han selv kan klare og konsekvenserne af sine valg. Derfor er personlig vejledning fra læreren vigtig, da denne bruger meget tid med Ahmad, og kender ham godt. Hjemme er det Kamals kone der hjælper med lektierne da hun har en universitetsuddannelse fra Saudi Arabien. Kamal så gerne, at Ahmad fik en lang teoretisk uddannelse, fordi det er en chance, han ikke selv har fået tilbudt, og fordi han mener det vil give Ahmad et bedre liv. Profil fra fokusgruppe. Navnene er opdigtede. 4.4 Sammenfatning Samlet er det generelle billede af forældre til tosprogede børn, at de er positive overfor mulighederne i det danske uddannelsessystem. Det kommer bl.a. til udtryk gennem meget høje ambitioner for deres børns fremtidige uddannelsesniveau. Størsteparten lægger ikke vægt på familietraditioner ved børnenes valg af uddannelse, og de giver samtidig i høj grad barnet mulighed for selv at bestemme i forbindelse med valg af uddannelse. Selv om de generelt overlader uddannelsesvalg til deres børn, vurderer forældrene samtidig, at børnene ikke har tilstrækkelige valgkompetencer til selv at finde vej gennem uddannelsessystemet. Da forældrene imidlertid ikke føler sig i stand til at hjælpe deres børn på grund af manglende viden om 32

36 uddannelsessystemet, bekymrer de sig for deres børns fremtid. De har derfor også et ønske om at involvere sig yderligere, så de kan hjælpe deres børn med at realisere børnenes ønsker. Undersøgelsen viser, at den samlede gruppe af forældre til børn adskiller sig væsentligt fra dansksprogede forældre på de vigtigste temaer i undersøgelsen. Forældre til tosprogede børn har et meget højere ambitionsniveau og lægger mere vægt på traditioner end dansksprogede forældre. Dette høje ambitionsniveau kan virke overraskende taget i betragtning, at de i markant mindre grad end dansksprogede forældre vurderer, at deres børn har tilstrækkelige kompetencer til at vælge uddannelse og arbejde. Selv om de taler mere hyppigt med deres børn om uddannelsesvalg end dansksprogede forældre, er de væsentlig mere bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde, og i højere grad uenige i deres børns valg. Forældre til tosprogede børn har samtidig et større behov for viden om uddannelsessystemet generelt end dansksprogede forældre, men er mindre aktive med hensyn til at opsøge information end dansksprogede forældre. Forældre til tosprogede børn foretrækker i højere grad end dansksprogede forældre at få deres viden gennem personlige samtaler. Overordnet adskiller forældre til tosprogede børn sig væsentligt på de følgende fem temaer. For det første foretrækker forældre til tosprogede børn i højere grad end dansksprogede forældre, at deres børn ender med en videregående uddannelse og i mindre grad at de ender med en erhvervsuddannelse. Samtidig lægger de i højere grad vægt på, at deres børn følger familietraditioner i valg af uddannelse og arbejde. For det andet vurderer forældre til tosprogede børn i mindre grad end dansksprogede forældre, at deres børn er i stand til at træffe valg om uddannelse og arbejde. Samtidig vurderer de i mindre grad, at deres børn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde. For det tredje vurderer forældre til tosprogede børn i mindre grad end dansksprogede forældre, at deres børn er sikre på at deres valg af uddannelse og arbejde er rigtigt. Samtidig er de mere bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde. For det fjerde taler forældre til tosprogede børn i højere grad ugentligt med deres børn om uddannelse og arbejde end dansksprogede forældre og er mere uenige med deres børns valg af uddannelse og arbejde. For det femte har forældre til tosprogede børn et større behov end dansksprogede forældre for yderligere viden om uddannelser og arbejde. Som informationskilde om uddannelse og arbejde anvender de i højere grad end dansksprogede forældre samtaler med lærer og vejledere og i mindre grad Internettet. 33

37 5. To grupperinger af forældre til tosprogede børn og deres børn Undersøgelsens hovedresultater for forældre til tosprogede børn og deres børn blev præsenteret i kapitel 4, hvor der også blev lavet sammenligninger mellem grupperne af forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre. Kapitel 5 analyserer alene forældre til tosprogede børn med henblik på at forstå flere nuancer af deres adfærd, viden og behov. Selv om gruppen af forældre til tosprogede børn adskiller sig markant fra de dansksprogede på afgørende punkter, eksisterer der også vigtige forskelle inden for populationen af forældre til tosprogede børn. Et mere nuanceret billede af forældre til tosprogede børn opnås gennem dette kapitels analyser af to grupperinger af forældre til tosprogede børn og deres børn. Den ene gruppering bygger på en opdeling mellem de fire største sproggrupper, dvs. arabisktalende forældre, pakistansktalende forældre, somalisktalende forældre og tyrkisktalende forældre. Denne analyse præsenteres i kapitel 5.1. Undersøgelsen omfatter også persisk- og farsi-talende forældre, men antallet af respondenter indenfor disse to grupper giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre selvstændige analyser. Den anden gruppering bygger på en såkaldt klyngeanalyse, som er en avanceret statistisk model til at inddele respondenter i grupper. På baggrund af en sådan klyngeanalyse har Rambøll Management identificeret fire profiler, som vi præsenterer i afsnit De fire største sproggrupper en sammenligning Undersøgelsen viser, at der på nogle områder er markante forskelle mellem de enkelte sproggrupper. Dette afsnit indeholder korte beskrivelser af hver enkelt af sproggrupperne, på de temaer hvor de adskiller sig fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn. Da afsnittet netop beskriver gruppernes afvigelse fra gennemsnittet af hele gruppen af forældre til tosprogede børn, fortæller dette afsnit ikke noget om den enkelte sproggruppe sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Rambøll Management vurderer dog, at et kendskab til forskellen mellem sproggrupper kan bidrage positivt til udviklingen i vejledningen af tosprogede børn, da forskellen er med til at nuancere billedet af forældre til tosprogede børn De arabisktalende forældre De arabisktalende forældre adskiller sig på flere punkter fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn. Bl.a. viser undersøgelsen, at de er mere styrende end gennemsnittet. De foretrækker i højere grad, at deres børn tager en lang videregående uddannelse og selv om hovedparten af dem ikke lægger vægt på traditioner, lægger flere af vægt på traditioner end i de andre sproggrupper. Samtidig er de i mindre grad positivt indstillet på at lade barnet selv bestemme deres valg, selv om hovedparten dog mener, at barnet selv må bestemme. Selv om de i højere grad oplever, at deres børns valgkompetencer er gode, er de markant mere bekymrede for deres børns fremtid end andre sprog- 34

38 grupper. De oplever, som de andre grupper, kun i mindre grad at have nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelse og arbejde med deres børn. Dog oplever de i højere grad end de andre grupper at have nok viden om diverse uddannelser. De anvender og foretrækker i mindre grad personlige samtaler som informationskilder til uddannelse og arbejde De pakistansktalende forældre Modsat de arabisktalende forældre, adskiller de pakistansktalende forældre sig kun fra gennemsnittet af samtlige forældre til tosprogede børn på få punkter. Selvom størsteparten foretrækker, at deres børn ender med en lang videregående uddannelse, foretrækker de i højere grad end andre sproggrupper, at deres børn ender med en kort videregående uddannelse. Samtidig lægger de markant mindre vægt på traditioner end gennemsnittet, og de oplever i højere grad, at deres børn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde De somalisktalende forældre De somaliske forældre er den gruppe, der adskiller sig mest fra gennemsnittet. De foretrækker i markant højere grad end andre sproggrupper at deres børn tager en mellemlang videregående uddannelse. Selvom de er markant mindre positive til deres børns valgkompetencer end gennemsnittet, er hovedparten dog stadig mere positive end negative. De er i mindre grad bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde end andre sproggrupper. Samtidig er de i højere grad positive i forhold til, at lade deres børn selv bestemme valg af uddannelse. Derudover snakker de i markant højere grad med deres børn på en månedlig basis og markant mindre grad på en ugentlig basis. Deres vidensniveau om uddannelser er lavere end hos andre sproggrupper, og deres vidensbehov højere. De ønsker samtidig i markant højere grad, at denne viden skal komme fra personlige samtaler med lærere og vejledere og i markant mindre grad at den skal komme fra Internettet. De somalisktalende forældre adskiller sig mest markant fra de arabisktalende forældre De tyrkisktalende forældre De tyrkisktalende forældre er den gruppe, der adskiller sig mindst fra gennemsnittet, hvilket bl.a. skyldes, at de er den største sproggruppe i undersøgelsen. Dermed påvirker de alene qua deres antal gennemsnittet mere end andre sproggrupper. Dog er der visse punkter hvor de adskiller sig. De lægger i mindre grad vægt på traditioner i børnenes valg af uddannelse, og selv om hovedparten ikke er bekymrede for deres børns fremtid, er markant flere bekymrede end andre forældre til tosprogede børn. Samtidig oplever de i mindre grad, at de har nok viden om forskellige uddannelser til at kunne tale om uddannelse med deres børn Oversigt over forskelle mellem de fire sproggrupper Forskellene mellem sproggrupperne er præsenteret i oversigtsform i skemaet nedenfor: 35

39 Tema hvor den enkelte sproggruppe adskiller sig fra gennemsnittet Foretrukken uddannelse for deres barn Vægt på traditioner Vurdering af deres børns muligheder for at overskue valgmuligheder og konsekvenser Vurdering af om deres børn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde Vurdering af om deres børn på nuværende tidspunkt er sikre på, at deres valg af uddannelse og arbejde er rigtigt Bekymring for deres børns fremtid med hensyn uddannelse og arbejde Hyppighed af samtale med deres børn om valg af uddannelse og arbejde Værdier i valg af uddannelse og arbejde Vurdering af vidensniveau om uddannelser Vurdering af behov for yderligere viden om uddannelser Sproggruppe Arabisk Pakistansk Somalisk Tyrkisk Relativt flere foretrækker Relativt flere foretrækker Relativt flere foretrækker en lang videregående en kort videregående en mellemlang videregående uddannelse end gennemsnittesnittet uddannelse end gennem- uddannelse end gennemsnittet Lægger markant mere Lægger markant mindre Lægger mindre vægt på vægt på traditioner end vægt på traditioner end traditioner end gennemsnittet gennemsnittet gennemsnittet Mere positive til deres Markant mindre positive Markant mindre positive børn muligheder for at til deres børn muligheder til deres børns muligheder overskue valgmuligheder for at overskue valgmuligheder end gennemsnittet og konsekvenser end og konsekvenser gennemsnittet end gennemsnittet Mere positive end gennemsnittet Markant mindre positive til om deres end gennemsnittet til om børn har et realistisk deres børn har et realistisk billede af egne evner i billede af egne evner forhold til at kunne vælge i forhold til at kunne uddannelse og arbejde vælge uddannelse og arbejde Markant mere positive Markant mindre positive end gennemsnittet til om end gennemsnittet til om deres børn på nuværende deres børn på nuværende tidspunkt er sikre på, at tidspunkt er sikre på, at deres valg af uddannelse deres valg af uddannelse og arbejde er rigtigt og arbejde er rigtigt Markant mere bekymrede Mindre bekymrede end end gennemsnittet for gennemsnittet for deres deres børns fremtid med børns fremtid med hensyn hensyn uddannelse og uddannelse og arbejde arbejde Snakker i markant højere grad end gennemsnittet med deres børn på en månedlig basis og markant mindre grad på en ugentlig basis. I mindre grad end gennemsnittet I højere grad end genfor positive overnemsnittet positive over- at lade barnet bestemme for at lade barnet be- selv stemme selv Har i højere grad end Har i mindre grad end Har i mindre grad end gennemsnittet nok viden gennemsnittet nok viden gennemsnittet nok viden om diverse uddannelser til om diverse uddannelser til om diverse uddannelser til at kunne tale uddannelse at kunne tale uddannelse at kunne tale uddannelse med deres børn med deres børn med deres børn Har i højere grad end gennemsnittet behov for mere viden om diverse emner for at kunne tale om uddannelser med deres børn 36

40 Tema hvor den enkelte sproggruppe adskiller sig fra gennemsnittet Brug af informationskilder om uddannelse og arbejde Foretrukne informationskilder om uddannelse og arbejde Sproggruppe Arabisk Pakistansk Somalisk Tyrkisk Anvender i mindre grad Anvender i markant højere end gennemsnittet personlige grad end gennemsnit- samtaler som tet personlige samtaler informationskilde om som informationskilde om uddannelse og arbejde uddannelse og arbejde Foretrækker i markant Foretrækker i markant højere grad end gennemsnittet højere grad end gennem- Internettet som snittet personlige samta- kilde til information om ler som kilde til information uddannelse og arbejde, om uddannelse og og foretrækker i markant arbejde, og foretrækker i mindre grad personlige markant mindre grad samtaler Internettet 5.2 Fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn Rambøll Management har endvidere opdelt forældrene i fire profiler på baggrund af deres egen beskrivelse af deres børn. Metoden til opdelingen bygger på klyngeanalyse, der beskrives nærmere i rapportens bilag. Fordelen ved klyngeanalyser er, at analyserne kan se gennem etablerede grupperinger som sproggrupper o.l., og gruppere respondenterne efter, hvem der ligner hinanden mest på nogle udvalgte spørgsmål. De fire profiler tegner således et mere nuanceret billede af forældre til tosprogede børn og deres børn end ovenstående sammenligning mellem sproggrupper. De fire profiler er dannet ud fra, hvad respondenterne har svaret på følgende fem spørgsmål: I hvilken grad tror du, at dit barn kan overskue valgmulighederne og deres konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde? I hvilken grad tror du, at dit barn på nuværende tidspunkt er sikker på, at hans/hendes valg af uddannelse og arbejde er rigtigt? I hvilken grad tror du, at dit barn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde? I hvilken grad er det vigtigt for dig, at dit barn følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde? Hvilken uddannelse tror du, at dit barn selv ville foretrække at ende med? Klyngeanalysen er baseret på de 409 respondenter svarende til 75 % - som har besvaret alle fem spørgsmål med andet end ved ikke. Resultatet af denne klyngeanalyse er følgende fire profiler: Profil 1: Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld (ca. 17 %) 37

41 Profil 2: Han vil jo have en erhvervsuddannelse (ca. 16 %) Profil 3: Det er et svært valg, men vi blander os ikke (ca. 24 %) Profil 4: Vi er enige med hende om universitetet (ca. 38 %) Profilernes andel af populationen bygger på estimater. Andelene summer til 95 %. De sidste 5 % er reserveret til en mindre gruppe af forældre, der ikke lægger vægt på uddannelse, og som det sjældent lykkes spørgeskemaundersøgelser at bringe i tale. Endvidere bygger estimaterne på, at de 135 respondenter, der ikke indgår i klyngeanalysen, kan fordeles ligeligt på de fire profiler. I præsentationen af profilerne omtales alene de spørgsmål, hvor den enkelte profil afviger markant fra gruppen af forældre til tosprogede børn som helhed. Ved udeladte spørgsmål i det følgende kan det derfor antages, at profilen ikke afviger betydeligt fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn Profil 1: Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld Forældrene og børnene i profil 1 foretrækker en lang videregående uddannelse, selv om børnene kun klarer/klarede sig omkring middel i grundskolen rent karaktermæssigt. Det er altså ikke overbevisende faglige resultater, der ligger bag forældrenes og børnenes præferencer for en lang videregående uddannelse. Relativt mange forældre i profilen svarer, at barnet bør tage hensyn til familietraditioner, når det vælger uddannelse dette er den eneste profil i undersøgelsen, hvor familietraditioner ifølge forældrene spiller en rolle. Der er også relativt mange forældre i profilen, der finder uddannelsens længde vigtig. Dette er den profil af forældre, der prioriterer hensynet til barnets interesser lavest, som dog også hos denne gruppe er det mest udbredte hensyn. Selv om forældrene har sådanne specifikke ønsker til børnene, så giver det sig tilsyneladende ikke udtryk i mange konflikter. Profilen er nemlig kendetegnet ved, at relativt mange forældre har svaret, at de er enige med deres børn om valg af uddannelse. Forældrene i profilen engagerer sig meget i børnenes uddannelsesvalg. Fx finder de det vigtigt at stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker. Der er endvidere en tendens til, at relativt flere blandt både forældre og børn i gruppen sammenlignet med andre grupper er bekymrede for barnets fremtid i forhold til uddannelse og arbejde. Trods dette er cirka halvdelen dog kun lidt eller slet ikke bekymrede. Den relativt udbredte bekymring bidrager også til billedet af et stærkt engagement i uddannelsesvalget blandt både forældre og børn i gruppen. Forældrene adskiller sig fra forældre til tosprogede børn generelt ved ifølge eget udsagn at have nok viden til at tale med deres børn om alle uddannelser. Dog oplever relativt flere et behov for mere viden om, hvordan man bedst kan snakke om uddannelsesvalg med sit barn. I forhold til forældre til tosprogede børn generelt adskiller gruppen sig ved at bruge mange informationskilder, herunder eget arbejde, familie, venner, Internettet, skriftlige materialer og samtaler med lærere og vejledere. Forældrene i denne profil er de højest uddannede af undersøgelsens profiler. Relativt flere forældre end gennemsnittet har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men på trods af den relative forskel er det fortsat tilfældet, at mange også i denne gruppe ikke har en uddannelse udover 38

42 grundskolen. Jobmæssigt er der relativt flere fædre end gennemsnittet, der dels er arbejdsløse, dels er funktionærer. I forhold til sammensætningen af sproggrupper er den arabiske sproggruppe overrepræsenteret i profilen. 32 % af forældrene tilhører således den arabiske sproggruppe, mens sproggruppen kun udgør 15 % af forældrene i undersøgelsen som helhed. Det er endvidere karakteristisk, at der typisk ikke tales dansk i hjemmet. Rambøll Management har valgt at kalde profilen, Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld, fordi: Relativt mange børn og forældre i profilen foretrækker en lang videregående uddannelse. Forældrene lægger vægt på familietraditioner (som den eneste profil) og uddannelsens længde Profil 2: Han vil jo have en erhvervsuddannelse Næsten alle børnene i denne profil foretrækker at tage en erhvervsuddannelse, hvilket er det mest karakteristiske for profilen. Nogle af forældrene bakker børnene op i ønsket om en erhvervsuddannelse, men ikke alle. På den ene side er det karakteristisk, at 24 % af forældrene i profilen foretrækker, at deres barn får en erhvervsuddannelse, hvilket er den højeste andel blandt profilerne. På den anden side er der også en gruppe af forældre, der ønsker, at deres barn får en længere, mere teoretisk orienteret uddannelse. Således nævner 34 % af forældrene, at de foretrækker, at deres barn får en lang videregående uddannelse. Dette kunne potentielt give konflikter med børnene. Ikke én eneste af børnene i profilen foretrækker således en lang videregående uddannelse. Der er relativt mange drenge i profilen, og de fleste klarer sig relativt dårligt i skolen. Det er således denne profil, der opnår de dårligste karakterer i grundskolen. Det er karakteristisk for forældrene i profilen, at de lægger relativt meget vægt på, at barnet selv må vælge uddannelse. Blandt fædrene er der en overvægt af henholdsvis faglærte og arbejdsløse. Halvdelen af forældrene i profilen er fra den tyrkiske sproggruppe sammenlignet med 41 % i undersøgelsen generelt, så der er nogen overvægt af tyrkere i gruppen. Forældrene vurderer selv, at de har viden nok til at tale om erhvervsuddannelser og SOSU med barnet, men ikke andre uddannelser. Selv om forældrene har en ret begrænset viden om de andre uddannelser, oplever forældrene dog ikke behov for mere viden om disse. Rambøll Management har valgt at kalde profilen Han vil jo have en erhvervsuddannelse, fordi: En stor andel af børnene foretrækker en erhvervsuddannelse. En stor andel af børnene er drenge. Ordene vil jo i titlen signalerer 1) dels en lettere uenighed, fordi nogle forældre foretrækker en længere, mere teoretisk orienteret uddannelse, 2) dels en lidt opgivende holdning i forhold til, at forældrene lægger vægt på, at barnet selv vælger uddannelse Profil 3: Det er et svært valg, men vi blander os ikke Det mest karakteristiske ved denne profil er, at forældrene ikke har tillid til børnenes valgkompetencer. Ifølge forældrene kan børnene ikke overskue 39

43 valgmulighederne og konsekvenserne af uddannelsesvalg, ligesom de ikke mener, at barnet har et realistisk billede af egne evner. Der er nogen overvægt af de yngre årgange i undersøgelsen, dvs. børn mellem år, men de ældre årgange indgår også i profilen. På grund af de mange unge børn er der mange i undersøgelsen, som ikke får karakterer endnu, så det er ikke muligt at vurdere børnenes faglige niveau. Relativt mange forældre i profilen har svaret, at de lægger stor vægt på, at barnet selv må bestemme, når det skal vælge uddannelse. Det indikerer, at der kan opstå en modsætning mellem ønsket om, at barnet selv bestemmer, og at forældrene ikke har tillid til børnenes valgkompetencer. Hvis denne modsætning ikke udmønter sig i en konflikt i praksis, kan det skyldes, at børnene ikke er så gamle. Så kan forældrene vente på, at børnene modnes inden de skal vælge uddannelse. Næsten halvdelen af børnene foretrækker at få en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er relativt mange. Tilsvarende er der kun 26 % af forældrene, der foretrækker, at barnet ender med en mellemlang videregående uddannelse. Forskellen skyldes dog ikke, at forældrene er mere ambitiøse end børnene. Når der skal vælges uddannelse prioriterer næsten alle i denne profil det højt, at uddannelsen svarer til barnets interesser, mens der også er tendens til, at forældrene mener, at mulighederne for beskæftigelse efterfølgende bør indgå i overvejelserne. Forældrenes viden om uddannelsessystemet er relativt begrænset, og forældrene oplever, at de har behov for såvel et bedre overblik over de mange valgmuligheder som mere detaljeret viden om den enkelte uddannelse. Trods forældrenes erkendelse af behov for mere viden er forældrene i profilen relativt inaktive i forhold til informationssøgning. Den relativt begrænsede interesse for informationssøgning gælder uanset om informationskilden er arbejde, familie, venner, Internettet eller skriftlige materialer. Samtaler med lærere og vejledere er dog en undtagelse, idet disse er meget vigtige for profilens forældre. 71 % af profilens forældre foretrækker information gennem sådanne samtaler. Profilen domineres relativt af tyrkisk- og somali-talende. 27 % af profilens forældre er somali-talende, mens de somali-talende udgør 11 % i undersøgelsen som helhed. 48 % af profilens forældre er tyrkisktalende, mens de udgør 41 % i undersøgelsen som helhed. Endvidere er det karakteristisk for profilen, at 27 % af børnene ikke bor sammen med begge forældre, hvilket er markant højere end for undersøgelsen som helhed. Rambøll Management har valgt at kalde profilen Det er et svært valg, men vi blander os ikke, fordi: Børnene har dårlige valgkompetencer ifølge forældrene. Forældrene lægger vægt på, at barnet selv må bestemme. Forældrenes viden om uddannelsessystemet er begrænset. Trods forældrenes erkendelse af behov for mere viden er de relativt inaktive i forhold til informationssøgning Profil 4: Vi er enige med hende om universitetet Både børnene og forældrene i profil 4 foretrækker, at barnet får en lang videregående uddannelse. Det er karakteristisk for børnene i profilen, at de er 40

44 dem, der opnår de højeste karakterer blandt profilerne med et gennemsnit lige under 9. Endvidere er der en overvægt af piger i profilen. Ifølge forældrene er børnene dem i undersøgelsen med de bedste valgkompetencer. Forældrene vurderer, at børnene har et realistisk billede af egne evner i forhold til valg af uddannelse og arbejde, samt at børnene er gode til at overskue valgmulighederne og konsekvenserne af deres valg. Det er karakteristisk for profilen, at hverken forældrene eller børnene er bekymrede for barnets fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde. Der er en tendens til, at relativt mange forældre i profilen mener, at barnet bør tage hensyn til beskæftigelsesmulighederne efterfølgende, når det vælger uddannelse. Selv om forældrene prioriterer beskæftigelseshensyn i højere grad end de øvrige profiler, er det vigtigste hensyn - også for denne profil at uddannelsen tilgodeser barnets interesser. Forældrene i profilen afviger ikke markant fra undersøgelsens gennemsnit i forhold til deres viden om uddannelsessystemet, informationsbehov og informationssøgning. Forældrene i profilen får dog i relativ høj grad deres viden gennem samtaler med lærere og vejledere, og det er også den informationskilde, som flest forældre i profilen foretrækker. Rambøll Management har valgt at kalde profilen Det er et svært valg, men vi blander os ikke, fordi: Profilen domineres af piger. En stor andel blandt både forældrene og børnene foretrækker en lang videregående uddannelse Forældrene vurderer valgkompetencerne højt, og hverken børnene eller forældrene er bekymrede Oversigt over forskelle mellem profiler Analyserne ovenfor kan sammenfattes i følgende tabel: Beskrivelse af de unge Profil 1 Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld Klarer sig omkring middel i skolen karaktermæssigt. Barnet foretrækker en lang videregående uddannelse. Profil 2 Han vil jo have en erhvervsuddannelse Barnet foretrækker en erhvervsuddannelse Mange drenge. Klarer sig under middel i skolen. Profil 3 Det er et svært valg, men vi blander os ikke Barnet foretrækker en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Kan ikke overskue valgmuligheder og konsekvenser ved uddannelsesvalg. Nuværende uddannelse er forkert. Barnet har ikke realistisk billede af egne evner. Mange er i alderen år. Mange har ikke fået karakterer endnu. Profil 4 Vi er enige med hende om universitetet Barnet foretrækker en lang videregående uddannelse, og det har ikke noget med traditioner at gøre. Barnet valgkompetencer er også gode. Mange piger. Den profil, der klarer sig bedst mht. karakterer i grundskolen. 41

45 Beskrivelse af forældrene Forældrene har selv længere uddannelser. Faren er funktionær eller arbejdsløs. 32 % af forældrene er fra den arabiske sproggruppe (sammenlignet med 15 % i hele undersøgelsen). Der tales ikke dansk hjemme. Faren er faglært arbejder eller arbejdsløs. 50 % af forældrene er fra den tyrkiske sproggruppe (sammenlignet med 41 % i hele undersøgelsen). Forældrene bor ikke sammen. 27 % somali (11 % i undersøgelsen som helhed) 48 % tyrkere (41 % i undersøgelsen som helhed) Relativ ligelig sammensætning af sproggrupper. Forholdet ml. forældre og barn Vi er enige, når vi taler om valg af uddannelse. Vigtigt at stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker. Forældrene er meget bekymrede for barnets fremtid, og det er børnene også. Forholdet svarer til gennemsnittet for undersøgelsen. Forholdet svarer til gennemsnittet for undersøgelsen. Hverken forældrene eller børnene er bekymrede for barnets fremtid mht. uddannelse og arbejde. Viden og vejledning Forældrene har nok viden til at tale om alle uddannelser. Har behov for mere viden om, hvordan man bedst kan snakke om uddannelsesvalg med sit barn. Benytter mange informationskilder: eget arbejde, familie og venner, Internettet, skriftlige materialer og samtaler med lærere og vejledere. Har viden nok til at tale om erhvervsuddannelser og SOSU med barnet, men ikke andre uddannelser. Oplever dog heller ikke behov for mere viden om andre uddannelser. Behov for mere viden om de mange muligheder og enkeltuddannelser, men søger stort set ikke information hos arbejde, familie og venner, Internettet eller skriftlige materialer. Mangler især viden om gymnasiale uddannelser. De benytter dog samtaler med lærere og vejledere. 71 % foretrækker information gennem personlige samtaler. Viden, informationsbehov og informationssøgning ligger stort set som gennemsnit. Får primært viden om uddannelsesvalg gennem samtaler med lærere og vejledere. Foretrækker information gennem personlige samtaler. Værdier Lægger langt større vægt på familietradition end øvrige profiler. Vigtigt at barnet trives under uddannelsen. Længden af uddannelsen er også vigtig. Prioriterer til gengæld barnets interesser lidt lavere end de øvrige forældre til tosprogede børn. Lægger stor vægt på, at barnet selv må vælge uddannelse. Børnene foretrækker alle en erhvervsuddannelse. 34 % af forældrene foretrækker LVU, men det er ikke tilfældet for en eneste af børnene. Lægger stor vægt på, at barnet selv må bestemme. 44 % af børnene foretrækker MVU, men kun 26 % af forældrene. Forældrene er dog ikke nødvendigvis mere ambitiøse end børnene. Prioriterer barnets interesser højt, men skæver også til beskæftigelsesmuligheder efterfølgende! Forældrene foretrækker, at barnet får en lang videregående uddannelse, og det gør barnet også selv. Mener dog at der bør skæves til beskæftigelsesmulighederne efterfølgende. 42

46 Metodebilag Breddeundersøgelsen Rambøll Management har gennemført telefoninterview med 544 forældre til tosprogede børn. Undersøgelsen er afgrænset til forældre med et ikke vestligt modersmål, hovedsagligt: somali, arabisk, pakistansk/urdu, tyrkisk og persisk (farsi). Forældre med de fire førstnævnte modersmål udgør de fire største grupper i undersøgelsen målt i antallet af forældre. Alle interview i breddeundersøgelsen er foretaget på respondenternes egne modersmål af Rambøll Managements flersprogede interviewerkorps. Forældre med vestligt orienterede modersmål som engelsk, tysk, fransk mv. er således afgrænset fra undersøgelsen. Det er et fællestræk for begge undersøgelser, at de alene bygger på udsagn fra forældre. Dette er en væsentlig forudsætning for tolkningen af undersøgelsens resultater. Forældre har naturligvis et andet perspektiv på undersøgelsens problemstillinger end det som interview med fx deres børn og lærere kunne bidrage med. Identifikation af respondenter Kontaktoplysningerne er leveret til Rambøll Management af en række udvalgte uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt med henblik på at sikre en bred dækning af skoler i forhold til geografi, størrelse og skoletyper. Institutionerne er blevet bedt om at udlevere kontaktinformation for forældre med andet modersmål end dansk med børn på institutionen i alderen år. Den enkelte institution er blevet bedt om at udlevere kontaktoplysninger for 25 tilfældigt udvalgte forældre i målgruppen. Skoler med færre end 25 elever inden for målgruppen er blevet bedt om at udlevere kontaktinformation for alle. Rambøll Management har gennem denne metode modtaget kontaktoplysninger på tosprogede elever og forsøgt at kontakte samtlige forældre mindst én gang. Heraf lykkedes det ikke at etablere telefonisk kontakt til 682 forældre, ligesom 129 forældre blev screenet som værende uden for undersøgelsens målgruppe ved kontakten. Af de resterende 664 forældre, ønskede 544 at deltage i undersøgelsen. Rambøll Management vurderer overordnet, at den anvendte stikprøvemetode er hensigtsmæssig. Respondenterne er således spredt ud over et så stort antal uddannelsesinstitutioner, at eventuelle særlige forhold ved den enkelte uddannelsesinstitution ikke påvirker undersøgelsens resultater. Samtidig medfører stikprøvemetoden dog nogen grad af bias i forhold til at frasortere unge, der klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Det skyldes, at unge uden for uddannelse ikke indgår i populationen, herunder ledige og unge i beskæftigelse. Stikprøvemetoden bidrager også til at forklare, at en relativ lille andel af respondenterne oplyser, at deres børn har afbrudt en uddannelse, herunder at børnene efterfølgende påbegyndte en anden uddannelse. Det skyldes, at forældre til børn, der har afbrudt en uddannelse uden at påbegynde en ny uddannelse, ikke indfanges i stikprøven blandt de kontaktede uddannelsesinstitutioner. Denne undersøgelse indeholder derfor kun i begrænset omfang frafaldsanalyser, og disse er tolket med stor varsomhed. Her må man i høje- 43

47 re grad støtte sig til andre undersøgelser, fx fra Regeringens tænketank om integrationsindsatsen. Respondenternes sammensætning Svarprocent Der blev gennemført 544 telefoninterview ud af de forældre til tosprogede børn, som Rambøll Management opnåede kontakt til. Dette svarer til en svarprocent på 82 %, hvilket er tilfredsstillende. Figuren herunder viser de forskellige årsager til frafald i forhold til bruttostikprøven. Frafald i forhold til bruttostikprøve Forældre tog ikke telefon; Screenet uden for målgruppe; 129 Ønskede ikke at deltage; Interviewet; 544 Svarprocent: 82 % 0 1 Den samlede bruttostikprøve var elever. Heraf lykkedes det ikke at etablere telefonisk kontakt til 682 forældre 8, ligesom 129 forældre blev screenet som værende uden for undersøgelsens målgruppe ved kontakten. Rambøll Management vurderer, at svarprocenten er høj, hvilket giver et godt grundlag for undersøgelsens konklusioner. Samtidig er der dog et højt frafald i forhold til forældre, som det ikke lykkedes at opnå kontakt med. Denne frafaldsårsag medfører som udgangspunkt en bias i retning af overrepræsentation af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere o.l., som oftere har mulighed for at besvare telefonopkald. Dette frafald trækker således i modsat retning i forhold til, at alene børn under uddannelse er repræsenteret i bruttostikprøven. 8 Alle forældre er forsøgt opringet mindst én gang. På grund af den ressourcemæssige ramme for undersøgelsen fraveg Rambøll Management firmaets almindelige standard, hvor en respondent først opgives kontaktet efter fem kontaktforsøg. 44

48 Respondenternes sammensætning Rambøll Management har interviewet forældre til tosprogede børn i alderen år. I tabellen nedenfor fremgår andelene af forældre opdelt efter børnenes alder. Forældre opdelt på de tosprogede børns alder N=544 Pct. 13 år 9 % 14 år 10 % 15 år 15 % 16 år 21 % 17 år 18 % 18 år 18 % 19 år 11 % Total 100 % Tabellen viser, at hver tredje forældre i undersøgelsen har et barn på år, at 39 % har et barn på år, og at 29 % har et barn på år. Forældre til børn på 13 år, 14 år eller 19 år er således repræsenteret mindre end forældre i de øvrige grupper. Dette skyldes primært sammensætningen af institutioner, som bruttostikprøven bygger på. Forældre opdelt på de tosprogede børns nuværende uddannelsesinstitution N=544 Pct. Grundskolen 49 % Erhvervsuddannelser 8 % Gymnasiale uddannelser 36 % Andet 8 % Total 100 % Tabellen ovenfor viser, at 49 % af forældrene har et barn i grundskolen, som udgør den største gruppe i undersøgelsen. Henholdsvis 36 % og 8 % af forældrene har et barn under en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Dermed er forældre til tosprogede børn under en gymnasial uddannelse overrepræsenteret i undersøgelsen. Andel forældre til tosprogede børn med uddannelse på grundskoleniveau eller ingen uddannelse Fædre Mødre Fra hjemlandet Fra Danmark Fra hjemlandet Fra Danmark 49 % 62 % 63 % 67 % N=544 Tabellen ovenfor viser, at undersøgelsen bygger på familier, der ikke har en stærk uddannelsestradition. Mellem halvdelen og to tredjedele af mødrene og fædrene i undersøgelsen har ikke nogen uddannelse eller en uddannelse på grundskoleniveau som det højeste. Beskæftigelse blandt forældre til tosprogede børn I telefoninterviewet er forældrene til de tosprogede børn blevet bedt om at svare på, hvilket arbejde de har. 45

49 Arbejde blandt undersøgelsens forældre til tosprogede børn Fædre Mødre Selvstændig eller medhjælpende 10 % 3 % ægtefælle Funktionær eller tjenestemand 11 % 11 % Faglært arbejder 9 % 4 % Ufaglært arbejder 29 % 27 % Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 28 % 43 % e.l. Andet 6 % 12 % Ved ikke 7 % 1 % Total 100 % 100 % Tabellen ovenfor viser tilsvarende, at forældrene i undersøgelsen ikke har en stærk position på arbejdsmarkedet baseret på, at 28 % af fædrene og 43 % af mødrene var arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere e.l., og at 29 % af fædrene og 27 % af mødrene var ufaglærte arbejdere. Rambøll Management har sammenlignet nærværende undersøgelse med beskæftigelsesstatistikken blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande fra Danmarks Statistik for Ifølge Danmarks Statistik var beskæftigelsesfrekvensen i 2004 her 44,9 %. I nærværende undersøgelse er det tilsvarende tal 65 % for fædre og 57 % for mødre 9. Der er således flere respondenter i denne undersøgelse i beskæftigelse end i gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt. Forskellen kan bl.a. skyldes udvælgelsesprocessen, hvor forældre til elever uden for uddannelse, ikke indgår. Derudover er populationerne ikke ens i henholdsvis denne undersøgelse og den officielle statistik, der har en bredere population i forhold til landesammensætning og aldersgruppe end denne undersøgelse. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen blandt befolkningen som helhed 72,5 %. Karakterniveau Rambøll Management har beregnet et tilnærmet gennemsnit for respondenterne på de karaktergennemsnit fra grundskolen, som forældre til tosprogede børn har oplyst 10. Det tilnærmede gennemsnit for eleverne er her 8,3. Dette er cirka ét karakterpoint højere end forventeligt blandt tosprogede børn. Rambøll Management bygger denne forventning på oplysninger om prøvegennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i dansk og matematik fordelt på herkomst i Danskerne opnåede her et karaktergennemsnit på tværs af fag på 8,1, mens de tilsvarende tal fra indvandrere og efterkommere ligger på mellem 6,8 og 7,4 afhængigt af indvandringstidspunktet, samt om eleven er indvandrer eller efterkommer. 9 Beskæftigelsesfrekvensen medtager her respondenter, der har svaret Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, Funktionær eller tjenestemand, Faglært arbejder, Ufaglært arbejder eller andet. 10 Forældrene er blevet bedt om at oplyse karaktergennemsnit inden for intervaller på én karakter (fx 8,0 8,9). Rambøll Management har i beregningen af det tilnærmede gennemsnit tildelt respondenterne en middelværdi i intervallet (fx 8,5). 68 % af respondenterne har besvaret spørgsmålet. 16 % oplyser, at deres børn ikke får karakterer, og 16 % svarer ved ikke. 11 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut: Udlændinge på ungdomsuddannelserne. Frafald og faglige kundskaber. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Side

50 Årsagerne til det relativt høje karaktergennemsnit blandt respondenterne, kan være dels selektionsproblemer, dels overrapporteringer fra forældre. Selektionsproblemerne kan knytte sig til 1) bias i stikprøvemetoden i forhold til kun at medtage unge under uddannelse, 2) selektion i forhold til hvilke forældre der vælger at medvirke i undersøgelsen og 3) selektion i forhold til hvilke forældre der vælger at oplyse karaktergennemsnit. Eventuelle overrapporteringer fra forældre kan skyldes enten, at forældrene ikke kender det eksakte karaktergennemsnit, eller at forældrene evt. pynter lidt på karaktergennemsnittet over for intervieweren. En analyse af de oplyste karaktergennemsnit viser dog en tilfredsstillende spredning i de oplyste karakterer, når der korrigeres for, at niveauet er cirka et karakterpoint for højt. Dette giver anledning til en antagelse om, at de oplyste karakterer nogenlunde afspejler de faktiske forhold korrigeret for, at niveauet er cirka et karakterpoint for højt. De ovennævnte forhold redegør for, at undersøgelsen i nogen grad har et bias i forhold til at underrepræsentere de svageste grupper. En analyse af forældrenes uddannelsesniveau viser dog, at mange af forældrene selv er relativt kortuddannede, og at en stor del af børnene således kommer fra hjem uden en udpræget uddannelsestradition. 49 % af fædrene og 63 % af mødrene har ingen uddannelse fra hjemlandet på et niveau højere end grundskolen. 28 % af fædrene og 43 % af mødrene oplyser, at de er uden for beskæftigelse. 29 % af fædrene og 27 % af mødrene arbejder ufaglært. Samlet vurdering af datagrundlaget Rambøll Management vurderer samlet datagrundlaget som tilfredsstillende. Der er en god fordeling af elever på uddannelsesinstitutioner og svarprocenten er 82 %. Dog er de svageste grupper i nogen grad underrepræsenteret i undersøgelsen, bl.a. pga. udvælgelsesmetoden som beskrevet ovenfor. Rambøll Management vurderer overordnet, at den anvendte stikprøvemetode er hensigtsmæssig. Samtidig medfører stikprøvemetoden dog nogen grad af bias i forhold til at frasortere unge, der klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Det skyldes, at unge uden for uddannelse ikke indgår i populationen, herunder ledige og unge i beskæftigelse. Derfor kan der ikke udledes systematiske analyser af forældre til frafaldne tosprogede børn. En analyse af forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsesniveau viser, at en stor del af børnene kommer fra hjem uden en udpræget uddannelsestradition og med en marginal position på arbejdsmarkedet. Udover det forhold, at de svageste grupper af forældre med tosprogede børn er underrepræsenterede, vurderer Rambøll Management, at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ for de forældre i de udvalgte sproggrupper med børn under uddannelse i alderen år, og at undersøgelsen samlet set giver et godt grundlag for rapportens hovedkonklusioner. Klyngeanalyse Rambøll Management har gennemført en klyngeanalyse af de indsamlede svar fra forældrene. Det er denne klyngeanalyse, der danner baggrund for inddelingen af børn i rapportens fire profiler, jf. kapitel 5.2. Klyngeanalysen tager udgangspunkt i en række karakteristika ved børnene (som forældrene har beskrevet dem i interviewene). Formålet med at tage udgangspunkt i karakteristika ved børnene, er at disse i højere grad er identificerbare for uddannelsesvejledere. Analysestrategien er at beskrive foræl- 47

51 drenes karakteristika, adfærd og behov på baggrund af karakteristika ved deres børn. Ideen er, at vejlederne skal kunne opnå viden om forældrene ud fra børnenes profil. Klyngeanalyse er valgt som metode, da dette giver mulighed for at foretage mere nuancerede opdelinger af børnene end eksempelvis almindelige krydstabuleringer. Vurderingen af størrelsen af de fire klynger er baseret på, at restgruppen i klyngeanalysen (de respondenter, der ikke er medtaget, fordi de ikke har besvaret nogle af de spørgsmål, der ikke i klyngeanalysen, eller har svaret ved ikke) fordeler sig svarende til de respondenter, der indgår i profilerne. Rambøll Managements beregninger viser, at denne model ikke giver systematiske skævheder, som giver anledning til at vægte profilerne. Uddybende teknisk metodebeskrivelse om klyngeanalysen I denne analyse er der anvendt en hierarkisk klyngeanalyse efterfulgt af en ikke-hierarkisk klyngeanalyse. I hierarkisk klyngeanalyse betragter vi som udgangspunkt alle respondenter hver for sig. I første skridt dannes én klynge af de to respondenter, der ligger tættest på hinanden m.h.t. et eller andet afstandsmål. Her anvendes Ward s method som afstandsmål. Metoden slår de to klynger sammen, der bevirker, at den samlede spredning i klyngerne vokser mindst muligt. I næste skridt tilføjes enten en tredje respondent til klyngen med de to respondenter eller to nye respondenter danner tilsammen en ny klynge. I tredje skridt kan der ske det, at to allerede eksisterende klynger slås sammen til én, at en respondent, der ikke allerede tilhører en klynge, føjes til en eksisterende klynge eller at to respondenter, der ikke tilhører nogen klynger, går sammen og danner en ny klynge. Et af problemerne ved hierarkisk klyngeanalyse er, at når en respondent i et af de første skridt er blevet sat i en bestemt klynge, vil vedkommende ikke på et senere tidspunkt kunne skifte til en anden klynge, selvom dette muligvis ville være hensigtsmæssigt. En uheldig konsekvens af dette er, at klyngeløsningen afhænger af, hvordan datasættet er sorteret. For at løse dette problem laves efterfølgende en ikke-hierarkisk klyngeanalyse. I en ikke-hierarkisk klyngeanalyse specificeres på forhånd, hvor mange klynger man ønsker, hvorefter computeren selv bestemmer den bedste klyngeløsning. En betingelse for, at en ikke-hierarkisk klyngeanalyse bliver god er dog, at man på forhånd tilnærmelsesvis kan specificere midtpunkterne i klyngerne, hvilket vil sige gennemsnittene for alle variabler i de forskellige klynger. Derfor laves først en hierarkisk klyngeanalyse, hvorfra man vil kunne give et kvalificeret bud på antallet af klynger samt gennemsnittene i de respektive klynger. Med disse som udgangspunkt kan ikke-hierarkisk klyngeanalyse nu benyttes til at finjustere løsningen og se om nogle af de respondenter, der på et tidligt tidspunkt blev sat i en given klynge i virkeligheden passer bedre i en anden. Fokusgrupper og kvalitative telefoninterview Efter breddeundersøgelsen holdt Rambøll Management to fokusgruppeinterview med otte forældre til tosprogede børn samt fire kvalitative telefoninterview. 48

52 Temaerne i fokusgrupperne og de kvalitative telefoninterview svarer til temaerne i undersøgelsen som helhed. Formålet med fokusgrupperne og de kvalitative telefoninterview har været, at få nuanceret og perspektiveret resultaterne fra breddeundersøgelsen. Endvidere indgår der citater i rapporten. Deltagerne i disse fokusgrupper og kvalitative telefoninterview er udvalgt på baggrund af breddeundersøgelsen, hvor respondenterne i slutningen af interviewet er blevet spurgt, om de har lyst til at deltage i et fokusgruppeinterview. Fokusgrupperne er gennemført på dansk af praktiske hensyn, og Rambøll Management har alene inviteret de forældre, som kunne gøre sig forståelige på dansk. 49