Den Tværfaglige Model Den Tværfaglige Model i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Tværfaglige Model Den Tværfaglige Model i praksis"

Transkript

1 Den Tværfaglige Model Den Tværfaglige Model i praksis Vi ønsker at skabe trivsel, læring og udvikling og give ALLE børn og unge i Viborg Kommune lys i øjnene!

2 2 Den Tværfaglige Model i praksis

3 Indhold Forord 4 Den Tværfaglige Model Kort fortalt 5 Modellen 6 Det forpligtende samarbejde 7 Lokale Praksisfællesskaber 8 Tværfagligt Forum 14 Tværfagligt Myndighedsforum 18 Redskaber og systematikker 22 Version 1.1 / December 2018 Den Tværfaglige Model i praksis 3

4 Forord I Viborg Kommune har vi fokus på at vores børn og unges trives, lærer og udvikler sig gennem hele deres tid i dagtilbud og skole. Vores sammenhængende Børne-og Ungdomspolitik, Lys i øjnene, er det grundlag, vores arbejde med alle børn og unge hviler på. I politikken fremgår det, at vi ser børn og unges liv som en helhed og har blik for de sammenhænge, som børn og unge indgår i. Denne sammenhæng illustrerer vi i vores ståsteder: Fælles grundlag for børns læring, TOPI og Den Tværfaglige Model. I Fælles grundlag for børns læring står vi på et bredt læringsbegreb som udstikker en retning og er med til at styrke vores praksis. Med sit fokus på børn og unges sammenhængende læringsbaner understøtter vi helhedstænkningen. Det gennemgående læringssyn i grundlaget retter de fagprofessionelles opmærksomhed på, hvad deres intentioner med børnene og de unge er, og hvad der realiseres i både det formelle og uformelle læringsrum. I det tværprofessionelle samarbejde inviteres vi til en nysgerrig og tværfaglige drøftelser af en problemstilling ud fra fælles begreber og forståelser. Sammenhængen er også gennemgående i TOPI som understøtter og styrker et systematisk arbejde med alle børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det sker både monofagligt og tværfagligt. De konkrete redskaber og systematikker i TOPI er med til at opspore og analysere forandringer og ubalancer i børn og unges trivsel, læring og udvikling, samt sikrer at vigtig og relevant viden om barnet og gode arbejdsformer gives videre i overgange. Dette som en del af arbejdet i Den Tværfaglige Model. I Viborg Kommune tror vi på, at vi gennem tværfagligt samarbejde kan koordinere vores viden og handle mere effektivt med de ubalancer og forandringer, vi observerer i hverdagen. Alt sammen i et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene. Den Tværfaglige Model sætter rammen for det tværfaglige samarbejde og beskriver, hvordan vi samarbejder om børn og unges trivsel, udvikling og læring på tværs af fagligheder. Modellen er med til at sikre, at alle kender sin egen og andres rolle og funktion i forhold til det tværfaglige samarbejde. Den Tværfaglige Model blev indført i 2008 og er i 2018 blevet revideret og justeret, så den nu er en model med tre niveauer. Vi tror på, at vi gennem vores samarbejdsstruktur kan lykkes med at styrke børnenes faglige og sociale trivsel, så alle bliver så dygtige, som de kan, mestrer egen livssituation og bliver aktører i eget liv. Det er netop, når vi lykkes i koordineringen af vores viden og handlinger på tværs, at vi er allerbedst sammen! Rigtig god arbejdslyst med Den Tværfaglige Model i revideret udgave. Chefgruppen, Børn og Unge 4 Den Tværfaglige Model i praksis

5 Den Tværfaglige Model kort fortalt Den Tværfaglige Model er stilladset for vores samarbejde, når vi i Børn & Unge i Viborg Kommune samarbejder på tværs af fagligheder omkring børn og unges trivsel, læring og udvikling. Stilladset udgør den nødvendige organisering og struktur for, at vi sammen kan yde en tidlig og effektiv indsats. Målet med Den Tværfaglige Model er at styrke børns trivsel, læring og udvikling med henblik på at hjælpe børn med at blive så dygtige, som de kan og med at blive aktører i eget liv og kunne mestre egen livssituation. Det gør vi ved: at skabe sammenhæng i indsatserne i alle de arenaer, som barnet indgår i, gennem et rettidigt, forpligtende og koordineret tværfagligt samarbejde at se barnets adfærd i de sociale kontekster, som barnet indgår i at se forældrene som en ressource og som aktive samarbejdspartnere at arbejde med børnefællesskabet som en aktiv ressource. Den Tværfaglige Model omfatter alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Overblik over det tværfaglige samarbejde Andre relevante deltagere Familiecenter Viborg / Ungeindsatsen Viborg Fremskudte socialrådgivere Myndighedsrådgivere Sundhedsplejen PPL (Psykologer) PPL (Øvrige afdelinger i PPL) Pædagogisk personale Forældre Forældre Forældre Børn Børn Børn Tovholder Tovholder Tovholder 3 TVÆRFAGLIGT MYNDIGHEDSFORUM Træder i kraft når der, på baggrund af en underretning, oprettes en sag i Familieafdelingen. Tværfagligt Myndig hedsforum har til formål at koordinere de tiltag, der sættes i værk i Familieafdelingen med de tiltag, der arbejdes med i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og klubber. UNDERRETNING 2 TVÆRFAGLIGT FORUM Mødeforum hvor forskellige fagligheder mødes for at udfolde og analysere konkrete trivsels-, lærings- eller udviklingsmæssige udfordringer i et tværfagligt perspektiv. Enten i forhold til et enkelt barn eller i forhold til grupper af børn med henblik på konkrete aftaler om handling. 1 LOKALE PRAKSISFÆLLESSKABER De forskellige fællesskaber hvor familien, dagpleje, vuggestue, børnehus, skole, SFO eller klub samarbejder med andre om børns læring og trivsel. Der arbejdes både forebyggende og med specifikke udfordringer, som kan have både faglig og tværfaglig karakter. Obligatoriske deltagere Ad hoc deltagere Den Tværfaglige Model i praksis 5

6 Modellen I Den Tværfaglige Model samarbejder vi på tre niveauer 1. Lokale Praksisfællesskaber er de fællesskaber, hvor der i hverdagen samarbejdes lokalt om det enkelte barn eller en gruppe af børn i forhold til deres trivsel, læring og udvikling. Arbejdet understøttes af trivselsundersøgelser, som danner grundlaget for at iværksætte en målrettet indsats. Langt de fleste udfordringer løses her og bidrager til en positiv udvikling. Eksempler på Lokale Praksisfællesskaber kan være lærerteamet omkring en klasse eller samarbejdet mellem en familie og Ungeindsatsen Viborg. 2. Tværfagligt Forum er et fast mødeforum, hvor forskellige fagligheder mødes med forældrene for at udfolde og analysere konkrete udfordringer for det enkelte barn eller gruppen af børn. Målet med drøftelserne i Tværfagligt Forum er, at vi får nye perspektiver på en problemstilling, og at vi indgår konkrete aftaler om handling. Handlingerne udføres i de Lokale Praksisfællesskaber. 3. Tværfagligt Myndighedsforum træder i kraft, når der på baggrund af en forældrehenvendelse eller en underretning er oprettet en sag i Familieafdelingen. Familieafdelingen tager initiativ til den første kontakt. Tværfagligt Myndighedsforum har til formål at koordinere de tiltag, der sættes i værk i Familieafdelingen, med de tiltag, der arbejdes med i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og klubber. Vores samarbejde i Den Tværfaglige Model er dynamisk, og der kan løbende arbejdes med en konkret problemstilling på tværs af de tre niveauer afhængig af opgavens karakter. Vi koordinerer og aftaler handling på alle tre niveauer i modellen, mens der bliver arbejdet med indsatserne i de Lokale Praksisfællesskaber. Opgaven bor i de Lokale Praksisfællesskaber hos dem, der arbejder med vores børn og forældre i hverdagen. Barnet, forældrene og tovholderen er centrale aktører på de tre niveauer. Tovholderen er forældrenes direkte indgang til det tværfaglige samarbejde. Et aktivt og ligeværdigt samarbejde med forældrene er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan forstå barnets signaler på manglende trivsel, læring og udvikling, og for at vi sammen kan løse den konkrete udfordring. Herudover kan en række forskellige fagprofessionelle inddrages med viden og kompetencer. Nogle fagprofessionelle deltager fast afhængig af niveau, mens andre kan inviteres efter behov. På 0-2 årsområdet deltager PPL fast med flere aktører på niveau 2, som det ses i modellen herunder. Sundhedsplejen er også fast deltager på 0-2 årsområdet. Overblik over det tværfaglige samarbejde i Vuggestue og Dagpleje Andre relevante deltagere Familiecenter Viborg / Ungeindsatsen Viborg Fremskudte socialrådgivere Myndighedsrådgivere Sundhedsplejen PPL (Psykologer og fysio-/ergoterapeuter) PPL (Øvrige afdelinger i PPL) Pædagogisk personale Forældre Forældre Forældre Børn Børn Børn Tovholder Tovholder Tovholder 3 TVÆRFAGLIGT MYNDIGHEDSFORUM Træder i kraft når der, på baggrund af en underretning, oprettes en sag i Familieafdelingen. Tværfagligt Myndig hedsforum har til formål at koordinere de tiltag, der sættes i værk i Familieafdelingen med de tiltag, der arbejdes med i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og klubber. UNDERRETNING 2 TVÆRFAGLIGT FORUM Mødeforum hvor forskellige fagligheder mødes for at udfolde og analysere konkrete trivsels-, lærings- eller udviklingsmæssige udfordringer i et tværfagligt perspektiv. Enten i forhold til et enkelt barn eller i forhold til grupper af børn med henblik på konkrete aftaler om handling. 1 LOKALE PRAKSISFÆLLESSKABER De forskellige fællesskaber hvor familien, dagpleje, vuggestue, børnehus, skole, SFO eller klub samarbejder med andre om børns læring og trivsel. Der arbejdes både forebyggende og med specifikke udfordringer, som kan have både faglig og tværfaglig karakter. 6 Den Tværfaglige Model i praksis

7 Det forpligtende samarbejde Med Den Tværfaglige Model har vi en stærk samarbejdsstruktur. Men for at kunne realisere vores tværfaglige indsatser i praksis, kræver det, at vi alle bidrager i koordineringen på tværs. Tovholderen er central i forhold til sikring, opfølgning og koordinering, og vi har alle ansvar for koordinering i forhold til vores egen praksis og rolle. Vi er gensidigt afhængige af hinanden i opgaveløsningen, og vi skal altid kommunikere og handle med henblik på at integrere vores egen opgaveløsning ind i den store fælles opgaveløsning. Derfor skal vi følge de formelle procedurer og systematikker, der findes for vores arbejdsgange, og vi skal løbende tale sammen om, hvordan vi koordinerer klogt i specifikke sammenhænge. På den måde bliver Den Tværfaglige Model et solidt fundament for vores fælles koordinering. I samarbejdet omkring Den Tværfaglige Model forventer vi, at du: bidrager til at sikre et tæt og konstruktivt forældresamarbejde. bidrager til at analysere ubalancer i børns trivsel, læring og udvikling med udgangspunkt i konkrete observationer. er nysgerrig på de observationer og perspektiver andre bringer i spil. har fokus på ressourcer og nye læringsbaner både hos det enkelte barn, børnegruppen og hos dig selv og dine kollegaer. kan gå fra et møde med en eller flere opgaver, og at du arbejder med de aftalte indsatser mellem møderne. Alle skal bidrage til, at intentionerne med Den Tværfaglige Model realiseres i praksis. Opleves uoverensstemmelser i arbejdet ind i Den Tværfaglige Model, har den enkelte pligt til at italesætte dette overfor de involverede samarbejdspartnere. Sammen skal det undersøges, hvordan intentionerne med Den Tværfaglige Model kan lykkes. Er det ikke muligt, har den enkelte pligt til at gå til egen ledelse med henblik på at undersøge, hvorfor modellen ikke følges. Den Tværfaglige Model i praksis 7

8 1 LOKALE PRAKSISFÆLLESSKABER Lokale Praksisfællesskaber Arbejdet i Lokale Praksisfællesskaber I Den Tværfaglige Model arbejdes der med tre former for indsatser i de Lokale Praksisfællesskaber: Generelle drøftelser, forebyggende tiltag og læring i egen praksis. Konkrete drøftelser og indsatser vedrørende børn eller grupper af børn, der ikke trives. Arbejdet med handleplaner på baggrund af møder i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Generelle drøftelser, forebyggende tiltag og læring I de Lokale Praksisfællesskaber forventes det, at der løbende bliver arbejdet med generelle tværfaglige drøftelser i lokalt forankrede praksisfællesskaber (personalemøder, teammøder osv.). Generelle drøftelser omfatter opsporing af udfordringer, som har med trivsel, læring og udvikling at gøre på individ- og gruppeniveau, herunder TOPI-trivselsanalyser af alle børn. På samme måde arbejdes der med forebyggende tiltag for alle børn i form af specifikke indsatser som eksempelvis sundhedsplejens fastlagte individuelle sundhedssamtaler på skoler, forældremøder med SSP, fritidsvejledning af forældre-barn m.m. En af hjørnestenene i det forebyggende arbejde er forældresamarbejde både i forhold til gruppen af børn og i forhold til det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Det kan for eksempel være i form af legestue i dagtilbud før opstart, fælles forældremøder, skole-hjem-samtaler og løbende kontakt med forældrene i dagligdagen. I de Lokale Praksisfællesskaber skal der løbende arbejdes med kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdere. Det kan for eksempel være i forhold til forebyggende sundhedsydelser (alkohol, fysisk aktivitet, overvægt m.m.), forebyggelse og opsporing af vold og seksuelle overgreb, grundlæggende kompetenceudvikling i forhold til målsætningen om, at flere børn med særlige behov skal tilknyttes distriktsskolen osv. Drøftelserne kan initieres af både de Lokale Praksisfællesskaber i sundhedsplejen 0-1år, dagtilbud, skole/sfo og klub samt af centralt forankrede faggrupper, som eksempelvis sundhedsplejen, PPL, Familiecenter Viborg eller Familieafdelingen. Sidst men ikke mindst omfatter de generelle drøftelser også rådgivning og vejledning af personale og ledelse, individuelt eller i lokalt forankrede pædagogiske praksisfællesskaber, med henblik på egen læring og håndtering af konkrete udfordringer i den daglige pædagogiske eller didaktiske praksis. Rådgivningen og vejledningen varetages hovedsageligt af fremskudte socialrådgivere, PPL og Sundhedsplejen enten telefonisk, på mail eller på institutionen, børnehuset, skolen osv. Konkrete drøftelser og indsatser for børn eller grupper af børn, der ikke trives Ved opsporing af børn i gul eller rød position ( jf. TOPI-indikatorerne) eller børnefællesskaber, hvor trivslen er udfordret, skal der i de Lokale Praksisfællesskaber arbejdes med: Analysemodellen i forhold til udfordringer omkring barnets trivsel, læring og udvikling både på individ- og gruppeniveau. Analysen udarbejdes i lokale praksisfællesskaber. Ved analyser, der peger på et behov for indsats i egen lokale praksis udarbejdes en handleplan i samarbejde med forældrene. Ved analyser, der peger på et behov for tværfaglig sparring eller indsats, indkaldes der til møde i Tværfagligt Forum (se hvordan i afsnittet om Tværfagligt Forum). Ved analyser, der peger på, at familien har behov for særlig støtte fra Familieafdelingen, udarbejdes der en underretning til Familieafdelingens Frontteam - gerne i samarbejde med forældrene (læs mere om, hvad der sker efter en underretning i afsnittet om Tværfagligt Myndighedsforum). Forældre skal løbende involveres og inddrages i analysen af de udfordringer, der opspores. De skal også inddrages i udarbejdelsen af dagsordenen til møder i Tværfagligt Forum og gerne i udarbejdelsen af en underretning, hvis det er muligt. De skal som minimum orienteres om underretningens indhold inden den afsendes. Med undtagelse af mistanke om vold og overgreb-problematikker. 8 Den Tværfaglige Model i praksis

9 På specialområdet kan drøftelser om konkrete børn også have til formål at sikre et grundlag for en eventuel revisitering. Arbejdet med handleplaner Efter indgået aftale om en pædagogisk indsats på et af de tre niveauer, skal der arbejdes med den tværfaglige handleplan, der indgås aftale om. Det kan være i form af: Indsatser i egen lokale praksis. Løbende samarbejde om indsatser understøttet af andre fagligheder i Børn & Unge, herunder Familiecenter Viborg og Ungeindsatsen Viborg efter aftale på Tværfagligt Myndighedsforum og med specifikt samtykke. Indsatser understøttet af forældrene, hvis der er tale om et enkelt barn eller forældrene, hvis der er tale om en gruppe af børn. Det aftales i den tværfaglige handleplan, hvornår og hvordan, der følges op på de aftalte indsatser. Viser det sig, at de aftalte tiltag ikke er tilstrækkelige, kan der indkaldes til et nyt møde i Tværfagligt Forum med henblik på at justere eller iværksætte nye tiltag. Andre fagligheder kan eventuel inddrages eller der kan anmodes om en justering af den tværfaglige handleplan på et møde i Tværfagligt Myndighedsforum i forbindelse med den halvårlige opfølgning i Familieafdelingen. Deltagere Lokale Praksisfællesskaber omfatter personale og ledelse i sundhedsplejen 0-1 år, dagpleje, børnehusene, skoler, SFO er, klubber og specialtilbud. Der vil som oftest være flere forskellige praksisfællesskaber i eksempelvis sundhedsplejen, børnehuset eller den enkelte skole m.fl. De Lokale Praksisfællesskaber kan både være på overordnet institutions- eller skoleniveau og på team- eller afdelingsniveau. Sundhedsplejen I sundhedsplejen vil generelle drøftelser og iværksættelse af forebyggende indsatser for alle børn ske på afdelingsniveau. I disse drøftelser vil ledelsen ofte være initiativtager. Forældresamarbejde, tidlig opsporing og indsats, analysearbejde samt generel rådgivning og vejledning vil ske på individuelt eller team/områdeniveau med mulighed for at inddrage ledelsen ved behov. Dagtilbud I dagtilbud vil udgangspunktet være, at børnehuslederen, dagplejelederen eller dagplejepædagogen er initiativtager eller som minimum inddrages i drøftelserne i de Lokale Praksisfællesskaber uanset indholdet af drøftelserne. Eksempler på Lokale Praksisfællesskaber i Dagtilbud kunne være legestuegrupper i dagplejen, personalemøder i børnehusene, gruppemøder, ledersparring i forbindelse med TOPI-trivselsundersøgelser osv. Skole/fritid På skoler vil generelle tværfaglige drøftelser og forebyggende tiltag for alle børn, som oftest ske med ledelsen som initiativtager. Forældresamarbejde, tidlig opsporing og indsats, analysearbejde og generel rådgivning og vejledning vil ske individuelt eller på teamniveau med mulighed for at inddrage ledelsen ved behov. I SFO og SFO-klub vil udgangspunktet være, at den daglige leder er initiativtager eller som minimum inddrages i drøftelserne i de Lokale Praksisfællesskaber uanset indholdet af drøftelserne. Eksempler på Lokale Praksisfællesskaber i skoler, SFO eller klub kunne være: personalemøder, teammøder, pædagogiske læringsfællesskaber (PLF), møder i forbindelse med TOPI-trivselsundersøgelser og -analyse m.m. Roller og opgaver Forældre Forældrene og barnet/den unge har til opgave at: bidrage med egne oplevelser af ressourcer og begrænsninger. lytte til andres observationer i forhold til ressourcer og begrænsninger. bidrage til udarbejdelse af en tværfaglig handleplan. arbejde med de tiltag, der aftales. gennem tovholdere følge op på de aftaler, som bliver indgået på møder i Den Tværfaglige Model. Den Tværfaglige Model i praksis 9

10 1 LOKALE PRAKSISFÆLLESSKABER Den enkelte medarbejder i sundhedsplejen 0-1 år, dagplejen, børnehuse, skoler (herunder SFO og SFO-klub) og specialtilbud Den enkelte medarbejders opgave i forbindelse med generelle drøftelser, forebyggende tiltag og egen læring er: løbende at informere, inddrage og involvere forældrene i samarbejdet om et barns eller en børnegruppes trivsel, læring og udvikling. at deltage i generelle drøftelser med fagligt fokus og omsætte ny viden til daglig praksis. at deltage i Lokale Praksisfællesskaber og opsøge råd og vejledning med henblik på egen læring og håndtering af konkrete udfordringer i den daglige sundhedsfaglige, pædagogiske eller didaktiske praksis. at udarbejde TOPI-trivselsundersøgelser i forhold til alle børn. Den enkelte medarbejders opgave i forbindelse med konkrete drøftelser og indsatser for børn eller grupper af børn, der ikke trives, er: ved observationer af forandringer og ubalance i børns eller børnegruppers trivsel, læring og udvikling at inddrage forældre, kollegaer og eventuel ledelse med henblik på analyse (jf. analysemodellen) af de konkrete udfordringer og iværksætte konkrete tiltag. sammen med forældrene at inddrage sin leder ved behov for møder i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. at arbejde med de indsatser eller handleplaner, der aftales. at fungere som relationel tovholder i forhold til et barn eller ung og dennes familie, hvis man udpeges til det. Ledelsen i sundhedsplejen 0-1 år, dagpleje, børnehuse, skoler (herunder SFO og SFO-Klub) og specialtilbud Ledelsens opgave i forbindelse med generelle drøftelser, forebyggende tiltag og læring i egen praksis er: at sætte generelle drøftelser med fagligt fokus på dagsordenen i Lokale Praksisfællesskaber og understøtte medarbejdernes muligheder for at omsætte ny viden til daglig praksis. Generelle drøftelser kunne eksempelvis være om hygiejne, inkluderende læringsfællesskaber osv. at understøtte iværksættelsen at forebyggende tiltag for alle børn, både monofagligt, flerfagligt og tværfagligt. ved behov at deltage og eventuelt lede drøftelserne i lokalt forankrede praksisfællesskaber samt opsøge råd og vejledning. Både med henblik på egen læring og understøttelse af medarbejdernes læring i forhold til håndtering af konkrete udfordringer i den daglige praksis. at sikre, at der udarbejdes TOPI- trivselsundersøgelser i forhold til alle børn i aftalte perioder. Ledelsens opgave i forbindelse med konkrete drøftelser og handleplaner for børn eller grupper af børn, der ikke trives er: At fungere som organisatorisk tovholder i forhold til sagen. at sikre, at der udarbejdes analyser (jf. analysemodellen) for børn i gul eller rød position, eller børnegrupper, der ikke trives. at sikre, at der på baggrund af analysen udarbejdes en handleplan for barnet eller børnegruppen, og at der udpeges en relationel tovholder. at understøtte iværksættelsen af de indsatser, der aftales i handleplanen. at fungere som relationel tovholder i forhold til et barn og dennes familie, hvis man er den mest relevante til opgaven. Fritidsklubber Fritidsklubberne har som udgangspunkt de samme opgaver, som de er beskrevet under medarbejdernes og ledernes opgaver. Da fritidsklubberne er selvstændige klubber, skal de i forbindelse med opsporing af børn i gul eller rød position sikre et samarbejde med den skole, som barnet går på (husk samtykke fra forældrene i forhold til at dele oplysninger). Viser det sig, at de tegn på manglende trivsel, som klubben ser, også gør sig gældende i skolen, koordineres indsatsen i skolen. Personale og ledelse fra klubben deltager i så fald på møder i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum på skolen og bidrager til og handler efter en fælles handleplan. Opleves den manglende trivsel specifikt i forhold til dagligdagen i klubben, kan lederen af klubben anmode om et tværfagligt møde med deltagelse af relevante samarbejdspartnere. 10 Den Tværfaglige Model i praksis

11 Relationel tovholder Ved de første drøftelser om et konkret barn udpeges en relationel tovholder. Det tilstræbes, at tovholderen er en person (leder eller medarbejder), der har en god kontakt til forældrene. Tovholderfunktionen varetages ikke nødvendigvis af den samme person under hele forløbet, men kan skifte efter aftale med familien og lederen. Den relationelle tovholders opgave er: at fungere som forældrenes og barnet eller den unges kontaktperson. at sikre inddragelse og involvering af forældre og barn i forbindelse med analyse af en problemstilling. sammen med forældrene og i samråd med den organisatoriske tovholder (lederen) at anmode om et møde i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum, hvis der er behov for det. at sikre inddragelse af forældre og barn i forbindelse med beslutning om konkrete indsatser (tværfaglig handleplan). at sikre et konstruktivt samarbejde med forældrene i forbindelse med daglig praksis. at holde sig opdateret i forhold til iværksatte indsatser (efter aftale med den organisatoriske tovholder). Organisatorisk tovholder Den organisatoriske tovholder udpeges i forbindelse med, at der iværksættes konkrete indsatser eller handleplaner, som kræver ledelsesmæssig involvering. Den organisatoriske tovholderfunktion varetages altid af en leder. Opgaven for den organisatoriske tovholder er: at arkivere analyser, handleplaner osv. på barnets sag. at koordinere og følge op på, at konkrete indsatser og handleplaner udføres og sikre, at den relationelle tovholder og forældrene er opdateret i forhold til dette. Fagpersoner fra Familie & Rådgivning Alle faggrupper i Familie & Rådgivning kan deltage i generelle tværfaglige drøftelser i lokalt forankrede praksisfællesskaber (personalemøder, teammøder osv.), herunder kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdere i forhold til for eksempel forebyggende sundhedsydelser om alkohol, fysisk aktivitet og overvægt, forebyggelse og opsporing af vold og seksuelle overgreb, grundlæggende kompetenceudvikling i forhold til målsætningen om, at flere børn med særlige behov skal tilknyttes distriktsskolen, forældresamarbejde osv. Drøftelserne kan initieres af både de Lokale Praksisfællesskaber i sundhedsplejen 0-1år, dagtilbud, skole, klub og af faggrupperne i Familie & Rådgivning. Omfanget justeres løbende med udgangspunkt i en ledelsesmæssig prioritering. Alle faggrupper kan bidrage med forebyggende tiltag for alle børn i form af specifikke indsatser som eksempelvis sundhedsplejens fastlagte sundhedssamtaler på skoler. Fysio- og ergoterapeuter og tale/hørekonsulenter Kan kontaktes i forhold til generelle råd- og vejledningsopgaver i sundhedsplejen, i dagplejen, i børnehuse, i skole, i klub osv. enten i forbindelse med fysisk tilstedeværelse i dagtilbud og skoler eller på mail, telefon eller skype. Kan afholde sprogfokusmøder og fysio/ergo fokusmøder. Møderne afholdes med forældre og sundhedspleje 0-1 år, dagtilbud eller skole ved rene sprog- eller fysio/ergo-problemstillinger, der ikke kræver yderligere tværfaglig drøftelse. Arbejder med konkrete indsatser og handleplaner i forhold til barnet, forældrene og medarbejderne fra det tilbud, barnet er tilknyttet. Disse indsatser og handleplaner kan være aftalt enten på sprog- eller fysio/ergo-fokusmøder eller på møder i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Kontakter den organisatoriske tovholder, hvis det viser sig, at der er behov for tværfaglige drøftelser i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Psykologer, Ressourcekorps, Læringskonsulenter Kan kontaktes i forhold til generelle råd- og vejledningsopgaver i sundhedsplejen 0-1 år, dagplejen, i børnehuse, Den Tværfaglige Model i praksis 11

12 1 LOKALE PRAKSISFÆLLESSKABER i skole, i klub osv. enten i forbindelse med fysisk tilstedeværelse i dagtilbud og skoler eller på mail, telefon eller skype. Arbejder med konkrete indsatser og handleplaner i forhold til barnet, forældrene og medarbejderne fra det tilbud, barnet er tilknyttet. Disse indsatser og handleplaner aftales på møde i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Kontakter den organisatoriske tovholder, hvis det viser sig, at der er behov for yderligere tværfaglige drøftelser i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Har en særlig forpligtelse i forhold til at understøtte processen, når børn der flytter fra et specialtilbud til et alment tilbud. Fremskudte socialrådgivere Kan kontaktes i forhold til generelle råd- og vejledningsopgaver i sundhedsplejen, dagplejen, i børnehuse, i skole, i klub osv. enten i forbindelse med fysisk tilstedeværelse i dagtilbud og skoler eller på mail, telefon eller skype. Arbejder med konkrete indsatser og handleplaner i forhold til barnet, forældrene og medarbejderne fra det tilbud, barnet er tilknyttet. Disse indsatser og handleplaner aftales på et møde i Tværfagligt Forum. aftales på møde i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Kontakter den organisatoriske tovholder, hvis det viser sig, at der er behov for yderligere tværfaglige drøftelser i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Familiecenter Viborg og Ungeindsatsen Viborg Familiecenter Viborg og Ungeindsatsen Viborg arbejder med konkrete indsatser og handleplaner i forhold til børn og forældre iværksat af myndighedsrådgivere fra Familieafdelingen. Medarbejdere fra de to enheder skal: Sammen med forældrene sikre den daglige koordinering mellem indsatsen i familien og det tilbud, barnet er tilknyttet (sundhedsplejen 0-1 år, dagtilbud, skole/sfo, klub), hvis det er beskrevet i handleplanen fra møde i Tværfagligt Myndighedsforum. Kontakte barnets socialrådgiver og den organisatoriske tovholder, hvis det viser sig, at der er behov for yderligere tværfaglige drøftelser i Tværfagligt Myndighedsforum Kontakter den organisatoriske tovholder, hvis det viser sig, at der er behov for yderligere tværfaglige drøftelser i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Sundhedsplejen Har en særlig pligt til at bidrage med generelle tværfaglige drøftelser i lokalt forankrede praksisfællesskaber (personalemøder, teammøder osv.), herunder løbende kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdere eksempelvis i forhold til forebyggende sundhedsydelser om alkohol, fysisk aktivitet, overvægt m.m. Bidrager med forebyggende tiltag for alle børn, eksempelvis i form af de fastlagte sundhedssamtaler på skoler. Kan kontaktes i forhold til generelle råd- og vejledningsopgaver i dagplejen, i børnehuse, i skole, i klub osv. enten i forbindelse med fysisk tilstedeværelse i dagtilbud og skoler eller på mail, telefon eller skype. Arbejder med konkrete indsatser og handleplaner i forhold til barnet, forældrene og medarbejderne fra det tilbud barnet er tilknyttet. Disse indsatser og handleplaner 12 Den Tværfaglige Model i praksis

13 Den Tværfaglige Model i praksis 13

14 2 TVÆRFAGLIGT FORUM Tværfagligt Forum Der kan indkaldes til et møde i Tværfagligt Forum, hvis der er behov for en tværfaglig drøftelse om faglig eller social trivsel i forhold til: et konkret barn eller ung i gul eller rød position i TOPI. en gruppe af børn eller unge. Møderne i Tværfagligt Forum har til formål at ændre på de vilkår, der omgiver barnet eller den unge eller gruppen af børn eller unge, så de igen kan navigere i eget liv. Arbejdet i Tværfagligt Forum Møderne i Tværfagligt Forum kan have følgende formål: at udfolde en problemstilling i et tværfagligt perspektiv ved at analysere omgivelsernes påvirkning af konkrete børn eller unges trivsel. at klæde medarbejdere og forældre på til at ændre praksis i forhold til konkrete børn eller grupper af børn. at udarbejde konkrete handleplaner med henblik på, at barnet eller gruppen af børn igen kan navigere i eget liv. at følge op på og koordinere de konkrete indsatser og tiltag, som er aftalt i handleplanen. Minimum en gang årligt afholdes der et møde i Tværfagligt Forum, hvor samarbejdet i Den Tværfaglige Model evalueres. Det drøftes blandt andet, om deltagerne i de forskellige praksisfælles skaber har de bedste forudsætninger for at lykkes, hvilke læringsbaner, der skal arbejdes med, og rammerne for den fælles situerede læring. På mødet inviteres også ad hoc-deltagere. Omfang Ved møder om konkrete børn eller grupper af børn afsættes minimum en time pr. drøftelse. Ved et møde på to timer kan der altså max drøftes to børn. Sundhedsplejen I sundhedsplejen afholdes der møde i Tværfagligt Forum gange årligt. Der afsættes to timer til hvert møde, men der er mulighed for fleksibilitet i forhold til antal og længde med baggrund i antallet af anmodninger. Dagplejen Der afholdes møde i Tværfagligt Forum seks gange årligt i hvert af de fem dagtilbudsområder. Der afsættes to timer 14 Den Tværfaglige Model i praksis

15 til hvert møde, men der er mulighed for fleksibilitet i forhold til antal og længde afhængig af børnegruppe og kontekst. Børnehuse Der afholdes møde i Tværfagligt Forum seks gange årligt i hvert børnehus. Der afsættes to timer til hvert møde, men der er mulighed for fleksibilitet i forhold til antal og længde afhængig af børnegruppe og kontekst. Skoler, SFO og klubber Der afholdes møde i Tværfagligt Forum ca gange årligt i hvert skoledistrikt efter aftale mellem skolelederen og psykologen. Antallet og længden af møder afhænger af antal elever, børnegruppen og kontekst. Klubber og SFO er har mulighed for at bringe observationer om børn i gul eller rød position op på møder i Tværfagligt Forum på den skole, hvor barnet går. Ved udfordringer i trivsel, som kun vedrører fritidsklubben, kan der indkaldes ad hoc til et møde i Tværfagligt Forum med de relevante parter. Møder kan kun afholdes hvis: der i et lokalt praksisfællesskab på forhånd er udarbejdet en analyse jf. analysemodellen. ad hoc deltagere er inviteret minimum 14 dage før mødet. der senest fem arbejdsdage før mødet, foreligger en dagsorden jf. skabelon, som er sendt til alle deltagere. dagsordenen ved drøftelse af konkrete børn er udfyldt sammen med forældrene. Sundhedsplejen I sundhedsplejen består Tværfagligt Forum fast af den faglige leder i sundhedsplejen, den sundhedsplejerske, der kommer i familien, en psykolog og en fremskudt socialrådgiver. Ved drøftelser om konkrete børn, deltager forældrene. Andre relevante personer kan indkaldes ad hoc. Eksempelvis en fysio/ergoterapeut eller en tale/hørekonsulent. En medarbejder fra Familiecenter Viborg eller Ungeindsatsen Viborg kan også deltage, hvis dette er aftalt i Tværfagligt Myndighedsforum. Dagplejen I dagplejen består Tværfagligt Forum fast af dagplejelederen, involverede pædagoger/dagplejere, psykologen, sundhedsplejersken og fysio/ergoterapeuten samt forældrene (kun ved drøftelser af konkrete børn). Tale/hørekonsulenten bookes i kalenderen, men relevansen af deltagelse vurderes fra møde til møde. Andre relevante personer kan indkaldes ad hoc. Eksempelvis ressourcepædagoger, når de er involveret i en sag eller den fremskudte socialrådgiver i tilfælde, hvor der er behov for kortere råd og vejledningsforløb eller rådgivning i forbindelse med en underretning. En medarbejder fra Familiecenter Viborg eller Ungeindsatsen Viborg kan også deltage, hvis dette er aftalt i Tværfagligt Myndighedsforum. Børnehuse I børnehusene består Tværfagligt Forum fast af børnehuslederen, de involverede pædagoger og pædagogmedhjælpere, psykologen og forældrene. Ved drøftelser af børn i vuggestuen deltager fysio/ergoterapeuten og sundhedsplejersken fast. Deltagere I Tværfagligt Forum indkaldes en række deltagere fast til møderne et år frem i tiden. Til hvert møde vurderes relevansen af deltagelse af ad hoc. deltagere med udgangspunkt i dagsordenen. Tale-hørekonsulenten bookes i kalenderen, men relevansen af deltagelse vurderes fra møde til møde. Ressourcepædagoger indkaldes, når de er involveret i en sag. Andre relevante personer kan indkaldes ad hoc. Eksempelvis en fremskudt socialrådgiver i tilfælde, hvor der er behov for kortere råd og vejledningsforløb eller rådgivning i forbindelse med en eventuel underretning. Den Tværfaglige Model i praksis 15

16 2 TVÆRFAGLIGT FORUM En medarbejder fra Familiecenter Viborg eller Ungeindsatsen Viborg kan også deltage, hvis dette er aftalt i Tværfagligt Myndighedsforum. Skoler, SFO og klubber På skoleområdet består Tværfagligt Forum af en repræsentant fra skolens ledelse, de involverede lærere og pædagoger, specialfunktioner på skolen (AKT-lærere, læsevejledere m.fl.) psykologen samt forældrene og eventuel barnet eller den unge selv. Læringskonsulenter indkaldes, når de er involveret i en sag. Andre relevante personer kan indkaldes ad hoc. for eksempel fremskudte socialrådgivere, sundhedsplejersker, talehørekonsulenter og fysio/ergoterapeuter. En medarbejder fra Familiecenter Viborg eller Ungeindsatsen Viborg kan også deltage, hvis dette er aftalt i Tværfagligt Myndighedsforum. Roller og opgaver Forældre Forældrene og barnet har på mødet i Tværfagligt Forum til opgave at: bidrage med egne oplevelser af ressourcer og begrænsninger. lytte til andres observationer i forhold til ressourcer og begrænsninger. bidrage til at udarbejde en handleplan. arbejde med de tiltag, der aftales. Gennem tovholdere følge op på de aftaler, som bliver indgået på møder i Tværfagligt Forum. Den enkelte medarbejder i sundhedsplejen 0-1 år, dagpleje, børnehuse, skoler (herunder SFO og SFO-Klub) og specialtilbud Den enkelte medarbejders opgave i forbindelse med drøftelser i Tværfagligt Forum er: at være familiens relationelle tovholder, hvis man udpeges til det. inden mødet at have bidraget til at udarbejde en analyse af de konkrete udfordringer i forhold til trivsel jf. analysemodellen. på mødet at bidrage til udfoldelse af problemstillingen, gennem refleksion, sparring og analyse i et tværfagligt perspektiv jf. dialogmodellen. på baggrund af refleksion, sparring og analyse at deltage i udarbejdelsen af en konkret handleplan med henblik på, at barnet eller gruppen af børn igen kan navigere i eget liv. at arbejde med de indsatser, der aftales i handleplanen. at bidrage til koordinering af de konkrete indsatser og tiltag, der er aftalt i handleplanen. at deltage i opfølgning på og evaluering af de indsatser og tiltag, der er aftalt i handleplanen. Relationel tovholder Den relationelle tovholder vil være den sundhedsplejerske, der kommer i familien, barnets dagplejer, kontaktpædagogen i børnehuset, klasselæreren eller en kontaktpædagog i SFO eller klub, men kan være andre. Den relationelle tovholder skal være en person, der har en god relation til forældrene. Den relationelle tovholders opgave er: at inddrage og involvere forældrene i forhold til analyse af en problemstilling. at inddrage og involvere forældrene i forhold til udfyldelse af dagsorden jf skabelon. at forberede forældrene på mødet i Tværfagligt Forum (sikre at de føler sig trygge). at følge op på mødet sammen med forældrene. sammen med den organisatoriske tovholder sikre løbende inddragelse og opdatering i forhold til handleplanen. Ledelsen i sundhedsplejen 0-1 år, dagpleje, børnehuse, skoler (herunder SFO og SFO-klub) og specialtilbud Ledelsens opgave i forhold til Tværfagligt Forum er: at sikre, at der inden mødet er udarbejdet en analyse jf. analysemodellen. 16 Den Tværfaglige Model i praksis

17 at fungere som organisatorisk tovholder. at fungere som relationel tovholder, hvis man udpeges til det. at understøtte arbejdet med de indsatser, der aftales på mødet. Organisatorisk tovholder Når en problemstilling skal drøftes i Tværfagligt Forum fungerer en ledelsesrepræsentant som organisatorisk tovholder. Den organisatoriske tovholder vil i sundhedsplejen være den faglige leder, i dagplejen vil det være dagplejelederen, i børnehusene vil det være børnehuslederen og på skoleområdet vil det oftest være en skoleleder eller en pædagogisk leder. I tilfælde, hvor en fritidsklub har behov for et møde i Tværfagligt Forum, og hvor skolen ikke skal involveres, vil det være den enkelte klubleder, der er organisatorisk tovholder. Den organisatoriske tovholderens opgave er: at indkalde de faste deltagere i Tværfagligt Forum for ét år ad gangen. sammen med forældrene, barnet og den relationelle tovholder at udarbejde en dagsorden jf. skabelon til Tværfagligt Forum ved behov for tværfaglige drøftelser. at sikre, at dagsordenen jf. skabelon bliver udfyldt i samarbejde med forældrene og barnet. at vurdere, hvilke deltagere, der vil være relevante for mødet. at invitere eventuelle ad hoc-deltagere senest 14 før mødet. at sende en dagsorden til deltagerne, senest fem arbejdsdage før mødet. at være mødeleder på mødet og herunder sikre, at der skrives referat eller udarbejdes en handleplan. at koordinere og følge op på, at konkrete indsatser og handleplaner udføres samt sikre, at den relationelle tovholder og forældrene er opdateret i forhold til dette. at sikre videndeling mellem de involverede parter. at sikre løbende forældreinvolvering (eventuelt gennem relationel tovholder). at sikre opfølgning og evaluering af de tiltag, der jf. handleplanen iværksættes (hvor og hvornår aftales på mødet i Tværfaglig Forum). at sende en underretning til Familieafdelingens Frontteam, hvis det vurderes, at forældrene har brug for støtte fra familieafdelingen. Underretningen udarbejdes som udgangspunkt sammen med forældrene. Fagpersoner fra Familie & Rådgivning Alle fagpersoner i sundhedsplejen og PPL samt de fremskudte socialrådgivere og medarbejdere fra Familiecenter Viborg og Ungeindsatsen Viborg (efter aftale i Tværfagligt Myndighedsforum) kan inviteres til at deltage på et møde i Tværfagligt Forum. Deres opgave på møder i Tværfagligt Forum er: at bidrage til udfoldelse af problemstillingen gennem refleksion, sparring og analyse i et tværfagligt perspektiv jf. dialogmodellen. på baggrund af refleksion, sparring og analyse at deltage i udarbejdelsen af en konkret handleplan med henblik på at barnet eller gruppen af børn igen kan navigere i eget liv. at arbejde med de indsatser, der aftales i handleplanen. at bidrage til koordinering af de konkrete indsatser og tiltag, der er aftalt i handleplanen. at deltage i opfølgning på og evaluering af de indsatser og tiltag, der er aftalt i handleplanen. Procesleder Den fasttilknyttede psykolog fungerer som procesleder på møderne i Tværfagligt Forum. Proceslederens opgave er: at lede processen jf. dialogmodellen, sådan at alle involverede parter kommer til at dele, udfordre og anerkende hinandens viden og erfaringer jf. dialogmodellen. at lede processen sådan, at alle involverede parter arbejder frem mod nye forståelser af, hvorfor et barn ikke trives, og nye handlemuligheder i forhold til at ændre på de vilkår, der omgiver barnet, så vedkommende igen kan navigere i eget liv. sammen med den organisatoriske tovholder at sikre, at der udarbejdes en handleplan, og at der fastsættes tidspunkt og metode for opfølgning og evaluering af de i handleplanen besluttede tiltag. Den Tværfaglige Model i praksis 17

18 3 TVÆRFAGLIGT MYNDIGHEDSFORUM Tværfagligt Myndighedsforum Tværfagligt Myndighedsforum kan aktiveres, når der er behov for tværfaglig koordinering i forhold til en indsats iværksat af Familieafdelingen. Der er to måder, hvorpå et barn eller en familie kan komme i betragtning til støtte fra Familieafdelingen: 1. ved at forældrene selv henvender sig til Familieafdelingen. eller 2. ved at skolen eller dagtilbuddet (helst i samråd med forældrene) henvender sig til Familieafdelingen gennem en underretning. For mere information om hvordan man kommer i kontakt med Familieafdelingen se Når Frontteamet modtager en underretning, er de forpligtet til at vurdere, om der er grundlag for at sætte en forebyggende indsats i værk, eller om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse ( 50 undersøgelse). Hvis de vurderer, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse, så skal følgende forhold undersøges: udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid og venskaber samt andre relevante forhold. Forældre inddrages så tidligt som muligt (medmindre der er tale om overgreb) og der lægges stor vægt på inddragelse af barnet. En børnefaglig undersøgelse kan tage op til fire måneder. Allerede når en børnefaglig undersøgelse går i gang, indledes der et samarbejde med øvrige professionelle omkring barnet, hvis forholdene tillader det og forældrene giver samtykke til dette. Arbejdet i Tværfagligt Myndighedsforum Familieafdelingen sikrer, at der afholdes møder i Tværfagligt Myndighedsforum, når dette er muligt i forhold til forældresamtykke. Møderne i Tværfagligt Myndighedsforum kan have følgende formål: I forbindelse med Frontteamets afdækning af sagen eller i forbindelse med udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse at udfolde problemstillingen samt aftale handling i undersøgelsesperioden (altid med forældrenes samtykke). Eksempelvis dagtilbud eller skolens fortsatte eller justerede indsats, den forebyggende fraværskonsulents indsats, midlertidige foranstaltninger i Familieafdelingen, mens den børnefaglige undersøgelse pågår osv. I forbindelse med iværksættelse af 52 foranstaltninger at koordinere foranstaltningen med den indsats, der sker i dagtilbud eller skole (altid med forældrenes samtykke). Her laves der eksempelvis aftaler om samarbejde mellem foranstaltninger i Familiecenter Viborg eller Ungeteamet Viborg, det dagtilbud eller den skole, som barnet er tilknyttet, og familien. I forbindelse med socialrådgiverens lovgivningsmæssige opfølgning hvert halve år at justere den tværfaglige handleplan. Dette kan enten ske ved, at der indkaldes til møde i Tværfagligt Myndighedsforum eller pr. mail, telefon eller skype. Dagtilbud eller skole kan ved disse opfølgninger anmode om, at der afholdes møde, hvis det vurderes, at der er behov for det. I disse tilfælde skal der ligge en begrundet anmodning til grund. I forbindelse med afslutning af en foranstaltning at udarbejde en handleplan for det videre forløb mellem familien og dagtilbud eller skole. Omfang Der afholdes møder i Tværfagligt Myndighedsforum efter behov. Det tilstræbes dog, at der altid afholdes et indledende møde i forbindelse med den indledende afklaring 18 Den Tværfaglige Model i praksis

19 i Frontteamet eller den børnefaglige undersøgelse, og efterfølgende i forbindelse med koordinering af iværksatte foranstaltninger, hvis familie giver samtykke. Derudover tager familieafdelingen initiativ til løbende koordinering pr. mail, telefon eller skype i forbindelse med: orientering om tidsperspektiv i forhold til en afgørelse om indsats. orientering om afgørelse. de halvårlige opfølgninger. udvikling i sagen, der kan have betydning for dagtilbuddet eller skolens daglige virke. Deltagere Tværfagligt Myndighedsforum består fast af den socialrådgiver, der har sagen, den relationelle- og den organisatoriske tovholder samt forældrene. Øvrige interne og eksterne fagpersoner inviteres efter en konkret vurdering. Eksempelvis fagpersoner, der er involveret i sagen (psykolog, ressourcekorps, læringskonsulenter osv.) eller fagpersoner fra den foranstaltning, der iværksættes (Familiecenter Viborg/Ungeindsatsen Viborg). Deltagelsen skal ske ud fra et nødvendighedsprincip, således at deltagerkredsen holdes på et minimum og ikke bliver for overvældende for familien og barnet. Princippet om at gå i byen for hinanden, gælder her. Roller og opgaver Organisatorisk tovholder (sammen med relationel tovholder) Tovholderne har følgende opgaver i forhold til Tværfagligt Myndighedsforum: løbende inddragelse af og samarbejde med forældrene og barnet i den lokale praksis. at sende en underretning, hvis det vurderes, at barnet og forældrene har brug for støtte fra Familieafdelingen (gerne i samarbejde med familien). at deltage i underretningsmøde med socialrådgiver og forældrene (eventuel på skype). at udfylde ICS skema, hvis Familieafdelingen anmoder om det. Tidligere udarbejdede observationer, analyser, handleplaner og opfølgning på tiltag lægges til grund for beskrivelsen. at bidrage til udfoldelse af problemstillingen på afklaringsmøder i Tværfagligt Myndighedsforum gennem refleksion, sparring og analyse i et tværfagligt perspektiv jf. dialogmodellen og med udgangspunkt i egne analyser, erfaringer og refleksioner. på afklaringsmøder og gennem refleksion, sparring og analyse at deltage i udarbejdelsen af en midlertidig handleplan, mens en børnefaglig undersøgelse udarbejdes. på koordineringsmøder og gennem refleksion, sparring og analyse i et tværfagligt perspektiv at bidrage til udarbejdelsen af en konkret koordineret tværfaglig handleplan. Forslag til lokale indsatser medbringes til mødet (eventuelt i form at den sidst besluttede handleplan i Tværfagligt Forum). at bidrage med viden om udvikling i forhold til barnets trivsel og den lokale indsats ved de lovpligtige halvårlige opfølgninger på foranstaltninger. Enten pr. mail eller telefon (husk samtykke fra forældrene) eller ved møde i Tværfagligt Myndighedsforum. at udarbejde en dagsorden jf. skabelon og være mødeleder (indkalde deltagere, sende dagsorden med baggrundsmateriale, skrive referat), hvis den organisatoriske tovholder vurderer, at der er behov for et møde i Tværfagligt Myndighedsforum i forbindelse med den halvårlige opfølgning. at tage kontakt til barnets socialrådgiver ved markant udvikling i barnets trivsel og sende en ny underretning til Familieafdelingen. at bidrage til udarbejdelse af en overdragelsesplan ved afslutning af en foranstaltning. at arbejde med de aftaler, der besluttes på møder i Tværfaglig Myndighedsforum. Den organisatoriske tovholder har en særlig forpligtelse til at sikre lokal koordinering. Frontteamet i familieafdelingen Frontteamets opgave i forbindelse med en underretning er: at foretage en indledende vurdering af underretningen inden for 24 timer. Her kategoriseres sagen (lav, middel, høj eller akut). at handle på underretninger med kategorien akut inden for 24 timer (her vurderes det, at barnet er i fare). På Den Tværfaglige Model i praksis 19

20 3 TVÆRFAGLIGT MYNDIGHEDSFORUM underretninger med kategorien høj inden for en uge, ved kategorien middel inden for to uger og ved kategorien lav inden for en måned. at sikre genvurdering af sagen i sager, hvor der i forvejen er sat foranstaltninger i værk, jf. serviceloven 52. Her deltager en medarbejder i Familieafdelingen, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen. Genvurderingen skal afklare, om den nye underretning gør, at man skal revidere indsatsen i familien. Frontteamets opgave i forbindelse med det tværfaglige samarbejde er: senest seks hverdage efter underretningen at sikre en bekræftelse til underretter på, at Familieafdelingen har modtaget den. Her fremgår det, hvornår underretter kan forvente, at sagsbehandlingen træder i kraft. at indkalde til underretningssamtale. Som hovedregel indkaldes begge forældre og underretter (underretters deltagelse kan eventuelt ske på skype). at indkalde til et møde i Tværfagligt Myndighedsforum med henblik på udfoldelse af problemstillingen, hvis det skønnes nødvendig for at kunne træffe en afgørelse om efterfølgende børnefaglig undersøgelse eller anden indsats. at orientere underretter om, hvorvidt der bliver sat en børnefaglig undersøgelse eller anden indsats i værk samt hvilken (med samtykke fra forældrene). Her oplyses der også om en foreløbig tidsplan for indsatsen. Socialrådgivere i børneteamet og ungeteamet i Familieafdelingen Barnets socialrådgiver i børneteamet eller ungeteamet har følgende opgaver i forhold til det tværfaglige samarbejde og møder i Tværfagligt Forum: at sikre, at der tidligt i samarbejdet træffes aftaler og afstemmes forventninger i forhold til i hvilken grad og i hvilken form, der skal ske en tilbagemelding fra socialrådgiveren til samarbejdspartnerne i almensystemet om sagens udvikling. Hvis tidsplanen undervejs ændrer sig i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse eller iværksættelse af en foranstaltning, så sikres det, at den organisatoriske tovholder orienteres. at sikre, at disse aftaler er afstemt med forældrene jf. reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger (indhentelse af samtykke til udveksling af oplysninger). at indkalde til et møde i Tværfagligt Myndighedsforum i forbindelse med udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, med henblik på udfoldelse af problemstillingen (indsamling af viden til BFU) og aftale handling i undersøgelsesperioden. Eksempelvis skolens fortsatte eller justerede indsats, den forebyggende fraværskonsulents indsats, midlertidige foranstaltninger i Familieafdelingen, mens den børnefaglige undersøgelse pågår osv. Mødet kan kun afholdes med forældrenes samtykke og deltagelse. at indkalde til et møde i Tværfagligt Myndighedsforum, hvis der træffes afgørelse om at iværksætte 52-foranstaltninger, med henblik på at koordinere indsatsen med den indsats, der sker i dagtilbud eller skole. Mødet kan kun afholdes med forældrenes samtykke og deltagelse. at inddrage dagtilbud eller skole med henblik på status og eventuelt behov for yderligere koordinering ved den lovgivningsmæssige opfølgning hvert halve år. Inddragelsen kan ske ved at indkalde til møde i Tværfagligt Myndighedsforum eller pr. mail eller telefon. Skole eller dagtilbud kan ved disse opfølgninger anmode om, at der afholdes møde, hvis det vurderes, at der er behov for det. I disse tilfælde skal der lægge en begrundet anmodning til grund. at deltage i et møde i Tværfaglig Myndighedsforum, hvis den organisatoriske tovholder anmoder om det ved de halvårlige opfølgninger (mødelederansvaret ligger her hos tovholderen). at anmode om deltagelse på et møde i Tværfagligt Forum i skole eller dagtilbud med henblik på status, overdragelse og aftaler om det videre forløb mellem familien og dagtilbud/skole, når en foranstaltning afsluttes (organisatorisk tovholder er mødeleder). at fungere som mødeleder ved indkaldelse til møder i Tværfagligt Myndighedsforum (bortset fra opfølgningsmøder, hvor dagtilbud/skole er anmoder og overdragelsesmøder), herunder: vurdere hvilke deltagere, der vil være relevante for mødet. at invitere deltagerne senest 14 dage før mødet. at sende en dagsorden, der beskriver det specifikke formål med mødet og eventuel baggrundsviden (godkendt af forældrene), senest fem arbejdsdage før mødet. at være mødeleder på mødet og herunder sikre, at der skrives referat, udarbejdes en handleplan og at det aftales, hvem der er procesleder på mødet. 20 Den Tværfaglige Model i praksis

21 Fordeling mellem mødeleder, procesleder og deltager aftales inden mødet Proceslederens opgave er: at lede processen sådan, at alle involverede parter kommer til at dele, udfordre og anerkende hinandens viden og erfaringer jf. dialogmodellen. at lede processen sådan, at alle involverede parter arbejder frem mod nye forståelser af, hvorfor et barn ikke trives, og dermed også nye handlemuligheder i forhold til at ændre på de vilkår, der omgiver barnet, så vedkommende igen kan navigere i eget liv. Øvrige deltagere på møder i Tværfagligt Myndighedsforum Øvrige deltagere har til opgave: At bidrage til at belyse en sag på mødet. At bidrage til at koordinere indsatserne på almen og specialområdet. At arbejde med de aftaler der indgås på mødet i Tværfaglig Myndighedsforum, indtil andet aftales. at sikre, at der på mødet er tid til at udarbejde en tværfaglig handleplan og fastsætte et tidspunkt og metode for opfølgning og evaluering af de i handleplanen besluttede tiltag. Familiecenter Viborg og Ungeindsatsen Viborg Ved iværksættelse af foranstaltninger i Familiecenter Viborg eller Ungeindsatsen Viborg deltager den medarbejder, der skal arbejde med familien, på koordineringsmødet i Tværfagligt Myndighedsforum og på eventuelle møder i forbindelse med de halvårlige opfølgninger. Medarbejderens opgave på møderne er: gennem refleksion, sparring og analyse i et tværfagligt perspektiv at bidrage til udarbejdelsen af en konkret koordineret tværfaglig handleplan samt at indgå aftaler om løbende gensidigt samarbejde og dialog. Plan for egen indsats medbringes til mødet (efter aftale med familien). at bidrage med viden om udvikling i forhold til barnets (familiens) trivsel samt egen indsats ved de lovpligtige halvårlige opfølgninger på foranstaltninger, enten pr. mail eller telefon (med samtykke fra forældrene) eller ved møde i Tværfagligt Myndighedsforum. at udfylde et anmodningsskema og bede socialrådgiveren på sagen om at indkalde til et møde, hvis medarbejderen vurderer, at der er behov for et møde i Tværfagligt Forum i forbindelse med den halvårlige opfølgning. Løbende at koordinere indsatsen med almenområdet efter behov eller ved forandringer. Den Tværfaglige Model i praksis 21

22 Redskaber og systematikker Trivselspositionering Flere gange årligt udarbejder sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, SFO og klubber trivselsundersøgelser i forhold til alle børn. Vi er gensidigt afhængige af hinanden i opgaveløsningen og vi skal altid kommunikere og handle med henblik på at integrere vores egen opgaveløsning i den store fælles opgaveløsning. For at kunne det, er det vigtigt, at vi følger de formelle procedurer og systematikker, der er for vores arbejdsgange. Herunder kan du se, hvilke redskaber og systematikker vi har forpligtet hinanden til at anvende i Den Tværfaglige Model. Du kan læse mere om redskaberne og hvordan de anvendes på hjemmesiden Opretholdende faktorer Opretholdende faktorer Opretholdende faktorer Konkret udfordring/ problemstilling Opretholdende faktorer Opretholdende faktorer Opretholdende faktorer Analysemodellen Ved børn i gul eller rød position involveres forældrene og der udarbejdes en analyse jf. analysemodellen. Formålet med analysemodellen er at blive kloge på, hvad der opretholder en problemstilling og hjælpe os til at være undersøgende og nysgerrig på egen og andres praksis. Analysen er en forudsætning for, at vi kan iværksætte virksomme indsatser, som både reducerer og forebygger forskellige problematikker. Evaluering Tegn Sammenhæng Tiltag Mål Handleplan På baggrund af analysen og i samarbejde med forældrene udarbejdes der en handleplan jf. SMTTE-modellen. Formålet med handleplanen er at sikre, at vi handler med udgangspunkt i fakta, bliver præcise i formuleringen, af det vi gerne vil opnå og hvordan vi vil opnå det, samt sikre konkret evaluering og opfølgning. Hvis der er behov for tværfaglig kvalificering af problemstillingen udarbejdes handleplanen på baggrund af et møde i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum. Dialogmodellen Beslutningens domæne Refleksionens domæne Forventningsafstemning: Formål Proces Møderesultat Analysens domæne Sparringens domæne Møder om konkrete børn eller grupper af børn struktureres altid efter dialogmodellen. Formålet med dialogmodellen er at skabe gode professionelle og effektive tværfaglige og monofaglige mødeforløb, som afsæt for sammenhængende løsninger til gavn for børnene. Dialogmodellen skal medvirke til at skabe rammer og klarhed om mødet samt om deltagernes roller og opgaver. Integrated Children s System (ICS) Når Familieafdelingen indhenter status og udtalelser på et barn, så vil det ske med udgangspunkt i ICS metoden og et ICS skema skal udfyldes. ICS er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. 22 Den Tværfaglige Model i praksis

23 Den Tværfaglige Model i praksis 23

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Den tværfaglige model Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Forord I Børn & Unge i Viborg Kommune er der stor opmærksomhed på de krav, der i dag stilles til landets kommuner. I takt med

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer

Læs mere

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart. Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I 1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams: NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler

Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5

Læs mere

Gode sammenhænge. Barnets spor SKIVE.DK

Gode sammenhænge. Barnets spor SKIVE.DK Gode sammenhænge Barnets spor SKIVE.DK Forord: Den Sammenhængende Børnepolitik i Skive kommune handler om alle vores børn og har fokus på det hele børneliv. Vores vision er, at alle børn i Skive Kommune

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Styrket Tværfagligt Samarbejde Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen

Læs mere

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første

Læs mere

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Viden eller mistanke om. overgreb mod et barn

Viden eller mistanke om. overgreb mod et barn Viden eller mistanke om overgreb mod et barn Beredskab og handlevejledning til ansatte i Viborg Kommune, der er i direkte kontakt med børn under 18 år Børn & Unge 2018 Indhold Sådan underretter du.........................................................4

Læs mere

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde

Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt

Læs mere

Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)

Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune

Læs mere

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

TOPI -Tidlig opsporing og indsats

TOPI -Tidlig opsporing og indsats TOPI -Tidlig opsporing og indsats Erfaringer og effekt - en tværfaglig implementeringsproces der involverer alle fagligheder og ledelseslag i B&U som arbejder med børn fra 0 til18 år Cita Ammitzbøll, cia@viborg.dk

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn,

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED 2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere