Destination Faglig vinkel Eksempel på organisationer, der arbejder inden for det faglige område USA, New York

Transkript

1 Vedrørende: Fælles - Notat Sagsnavn: Beskæftigelsesudvalget - Studietur 2014 Sagsnummer: G Skrevet af: Christian Forchhammer Foldager Christian.Forchhammer.Foldager@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Beskæftigelsesudvalget Destination Faglig vinkel Eksempel på organisationer, der arbejder inden for det faglige område USA, New York udgift pr Aktiv beskæftigelsespolitik Match mellem virksomheder og arbejdsledige New York State Department of Labor har til formål at beskytte arbejdstageres rettigheder, hjælpe arbejdstagere med at finde et job samt at hjælpe virksomheder med at finde kvalificerede medarbejdere. Organisationen har således udviklet en virksomhedsservice, hvor den arbejdskraft virksomhederne efterspørger matches med ledige med de rette kvalifikationer. Metodeudvikling - Resultatbaseret styring i et teoretisk perspektiv I New York har man igennem flere år arbejdet målbevidst og systematisk med at øge effekterne af byens beskæftigelsespolitik. Udfordringerne i New York har været at tusindvis af arbejdspladser har været nedlagt og større dele af arbejdsstyrken er i fare for at blive fastlåst i langvarig ledighed. På beskæftigelsesområdet har man derfor indført den såkaldte resultatbaseret styring og ledelses metode (RBS) Metoden handler om at levere et individuelt og målrettet tilbud med klart fokus på resultater frem for aktiviteter. Performance management (i en konkret organisation) USA og New York i særdeleshed er frontløbere inden for Performance management. Dette skyldes at byen har været meget hårdt ramt af finanskrisen, og politikkerne og embedsmændende har derfor New York State Department of Labor New York State Department of Labor har eksisteret siden Institutionen leverer serviceydelser til både arbejdstagere og arbejdsgivere i New York. Oplæg fra David Hunter David Hunter er en af verdens førende eksperter indenfor resultatbaseret styring i den offentlige sektor. David Hunter har været ansat i flere større offentlige virksomheder. Center for Employment Opportunities (CEO) CEO arbejder med personer, der nyligt er kommet ud af fængsel og forsøger at indsluse dem på arbejdsmarkedet

2 Tyskland, Berlin udgift pr været tvunget til at tænke anderledes i forhold til at få det maksimale ud af et presset offentligt budget. I New York er der således en række offentlige og private leverandør organisationer til den offentlige sektor, der er langt fremme med resultatstyring. Kanalstrategi/Effektivisering af adgang til den offentlige sektor I New York har man gennem en længere periode arbejdet med at effektivisere borgernes adgang til det offentlige. Byen har således et telefonnummer, hvor borgere kan få detaljerede informationer om alle offentlige ydelser. Dette sparer andet personale for afbrydelser og bidrager dermed til at øge effektiviteten andre steder end i organisationen. 311 hjemmesiden er oversat til 50 sprog og via telefonlinjen kan borgere assisteres på mere end 180 sprog. I 2011 blev 89% af alle opkald behandlet via 311- linjen, og skulle således ikke behandles af personale andetsteds i organisationen og ventetiden var gennemsnitlig 31 sekunder. Beskæftigelses politik/målstyring I New York har man et system, hvor de lokale myndigheder får et rent bloktilskud, med den binding, at 80 af beløbet skal anvendes på arbejdsmarkedsområdet. Samtidig har man indført mål og rammestyring med nogle relativt konkrete krav om resultater. I resultatkravene er fokus på effekter og ikke på anvendte metoder og processer. Globalisering/ Beskæftigelses politik og praksis i Tyskland Fra den tyske genforening frem til 2005 var det tyske arbejdsmarked præget af stor og stigende arbejdsløshed til et niveau på 12% i I 2003 satte man ind med de såkaldte Hartz4 reformer. Reformerne omdannede omdannede arbejdsmarkedspolitikken fra passiv til aktiv og skabte et mere fleksibelt arbejdsmarked. Kravene til ledige er skærpet, ydelserne nedsat og reduceret i varighed. Samtidig har man lave lønudgifter, hvilket har styrket den tyske eksport og økonomi. Oplevelsesøkonomi/ socialøkonomiske virksomheder I Berlin har man i en årrække haft fokus på oplevelsesøkonomi og de afledte jobperspektiver hurtigst muligt. CEO arbejder med resultatbaseret styring og har opnået gode resultater. NYC311 NYC311 er New Yorks kanalstrategi i forhold til effektive borgerindgange til kommunen. Linjen er åben døgnet rundt året rundt. NYC311 har en stab på 400 kundeservice ansatte. NYC Department og Small (DSBS) Buisness Services og Jobcentre. DSBS og decentrale jobcentre arbejder for at matche jobsøgende og virksomheder. Reichstag Jobcentre Spandau i Berlin Potsdamer Platz, Sony Centret Restaurent Pinelli Restaurent Pinelli er en

3 heraf. Oplevelsesøkonomi dækker mange områder; fin- og populærkultur, handel og turisme. På den nyrenoverede Potsdamer Platz, hvor der i dag er opført et helt nyt kvarter, der hvor berlinmuren tidligere stod kan man se en række af de virksomheder der opererer inden for oplevelsesøkonomien. I Berlin ligger der en række socialøkonomiske virksomheder. Fællesnævneren for virksomhederne er deres fokus på inklusion. Ligesom i Danmark har de socialøkonomiske virksomheder et tæt samarbejde med kommunens social-, sundheds- og arbejdsmarkedsforvaltning. Pinel GmbH er en almennyttig organisation, der driver en række socialøkonomiske virksomheder i Berlin. Arbejdsmarkedsforvaltningens opbygning i Tyskland I Tyskland er det det statslige Bundesagentur fur Arbeit(BA), der står for arbejdsformidlingen og for udbetalingen af understøttelse for alle ledige også ikke-forsikrede BA samarbejder med de større kommuner om arbejdsformidlingen og om særlige beskæftigelsesprogrammer, BA er den største offentlige arbejdsgiver i Tyskland med ansatte. Uddannelsespolitik Flere og flere unge tyskere tager en studentereksamen med henblik på en universitetsuddannelse. Elevtallet på erhvervs uddannelserne er således faldet markant de senere år. Dermed står landet over for de samme uddannelsesmæssige udfordringer, som vi gør i Danmark. I Tyskland er erhvervsuddannelserne meget specialiserede med i alt 329 godkendte uddannelser. Der er et relativt stort frafald og skift til andre faguddannelser. I alt udgør frafald og skift ca. 25% af en årgang. restaurent, der drives af sindslidende. Restaurent Pinelli fungerer som socialøkonomisk virksomhed og hører under den almennyttige organisation Pinel GmbH. Bundesagentur fur Arbeit i regionen (BA) BA er på Landsplan opdelt i 10 regioner med ca. 180 agenturer og knap 700 jobcentre. Uddannelsesinstitutionen Oberstufenzentrum Werder Uddannelsesinstitutionen har 1800 elever. 74 undervisere og 190 skolehjemspladser. På skolen har man flere undervisningsspor. Blandt disse er et for gymnasieuddannelser og et for landbrugsrettede erhvervsuddannelser.

4 Holland, Amsterdam Udgift pr Fagforeninger/arbejdsmarkedspolitik Omkring 1,9 millioner mennesker i Holland er medlem af en fagforening. I forhold til den samlede erhvervsaktive befolkning, betyder det, at 27 ud af hver 100 mennesker er fagligt organiseret. Samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstager har en lang historie i Holland. Siden 90'erne har dette samarbejde ændret sig i den forstand, at antallet af formaliserede institutioner med en todelt eller treparts bestyrelse er aftaget. Indflydelse fra arbejdsgiver-og arbejdstagerorganisationer er dog fortsat stærk Polder Modellen Den hollandske model for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter bliver ofte omtalt som "Polder-modellen". Poldere er stykker af jord, der er blevet drænet og erobret fra havet ved hjælp af diger. Det siges at for at hollænderne skulle have succes med at bekæmpe havet og skaffe jord var det nødvendigt at samarbejde og ikke bekæmpe hinanden. Samarbejde mellem private organisationer og offentlige myndigheder. I Holland har man i en årrække anvendt private aktører til at levere ydelser, som de offentlige myndigheder har defineret. På beskæftigelsesområdet er der således en række private firmaer og organisationer, som arbejder på at skaffe borgere arbejde og på at skabe det rette match mellem virksomhed og ledig arbejdskraft Kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Social økonomiske virksomheder Holland har en udbredt tradition for socialøkonomiske virksomheder. I Holland er der en lang række af virksomheder, der alle er kendetegnet ved at være drevet af engagerede virksomhedsejere Kommunernes foranstaltninger mhp. at bringe borgere med behov for støtte tilbage til arbejdsmarkedet I Holland benyttes flere af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, som vi bruger i Danmark. En markant forskel er dog, at i Holland FNV Fnv er en paraplyorganisation for en række fagforeninger, der repræsenterer interesserne for arbejdstagerne og dagpengemodtagere. FNV har 18 tilknyttede fagforeninger, der repræsenterer omkring 1,1 millioner medlemmer: 63 procent af alle fagforeningsmedlemmer. Medlemmerne af FNV er et tværsnit af befolkningen i Holland: mænd og kvinder, gamle og unge, medarbejdere og sociale dagpengemodtagere, selvstændige og lønmodtagere, hollandske statsborgere, og folk af andre nationaliteter. Uitvoringsinstitutt Werknemersverzekering(UWV) UWV er en uafhængigt administrativ organisation, der hjælper ledige med at komme i arbejde. UWV er hyret af det hollandske ministerie for sociale anliggender og beskæftigelse. Rambler studio Rambler studio i Amsterdam arbejder med tøjdesign og meget udsatte unge (stofmisbrug, kriminalitet og psykisk sygdom) Kommunernes Beskægtigelsesområde Jobcentre

5 opsøges ledige borgere på deres hjemadresse af kommunale medarbejdere. En af kommunerne i Amsterdam har eksempelvis 22 medarbejdere samt en række frivillige, der opsøger borgerne i deres hjem for at drøfte, hvordan den enkelte borger kom i gang med uddannelse eller job