HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

Transkript

1 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de årige på, at de årige er specielt hårdt ramt af ledighed, må stadig leve i en verden fra midten af 1990 erne. Hvor gruppen mellem 25 og 29 år havde en relativt høj andel langvarigt ledige i 1995/96, så har denne gruppe i dag en andel, der er lavere eller lig andelen for de øvrige aldersgrupper. De unge mellem 25 og 29 år har således ikke i dag et særligt ledighedsproblem. Resumé: I notatet vises det, at der ikke er et særligt ledighedsproblem for de årige, som i sig selv kan tale for en ekstra indsats over for denne aldersgruppe. Forslaget om at udvide ungeindsatsens halve dagpenge til de årige virker derfor som et rent spareforslag og ikke som et udviklingsforslag. Det er snarere gruppen af årige, der har problemer med langvarig ledighed, og det kan derfor virke mere relevant med en seniorindsats frem for en udvidelse af ungeindsatsen. Faldet i de unge åriges ledighed bliver af nogle udråbt som en effekt af halve dagpenge. Notatet viser, at man med mindst lige så stor styrke kan hævde, at det er forbedrede beskæftigelsesmuligheder, flere uddannelsestilbud, lavere adgangskoefficienter og fremrykket aktiveringsindsats, der er årsag til det glædelige fald i antallet af unge langvarigt ledige. Det er ikke muligt at måle den isolerede effekt af, at der er indført halve dagpenge efter et halvt års ledighed for de årige. Notatet viser, at andelen af langvarigt ledige i forhold til antal personer i årgangen er faldet kraftigt for alle aldersgrupper. Kraftigst har faldet været for de årige. Faldet begynder dog allerede i 1995/96, altså før ungeindsatsen træder i kraft, men efter at beskæftigelsen begynder at stige, jf. notatet fra Derudover har der været en kraftig stigning i andelen af de årige, der er i gang med en uddannelse. Dette skyldes sandsynligvis både forbedringer i uddannelsestilbud og adgang til uddannelse, en tendens til at uddanne sig mere samt en effekt af ungeindsatsens aktiveringsindsats og de halve dagpenge. Notatet er udarbejdet i samarbejde med 3F, og det er en opdatering af et tilsvarende notat fra juni Mac 4:Users:laumattesen:Documents:Microsoft User Data:Saved Attachments:notat fra AE-rådet.doc

2 2 HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Regeringen har (igen) foreslået, at ungeindsatsen nærmere bestemt de halve dagpenge efter et halvt års ledighed bliver udvidet til de 25 til 29 årige. Der er dog flere forhold, der taler for, at dette er et rent spareforslag og ikke et forsøg på et løse et specifikt ledighedsproblem for de unge mellem 25 og 29 år. For der er ikke et specielt ledighedsproblem for de årige. Figur 1 viser antallet af langvarigt ledige (ledighedsperiode over et halvt år) i procent af aldersgruppen primo 1996 og primo Figur 1. Antal ledige med ledighedsperiode over et halvt år i procent af befolkningen fordelt på aldersgrupper 10% 9% 8% 7% 1995K2-1996K1 2004K2-2005K1 procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1996K1 2005K år år år år år år år år Anm.: På baggrund af tabel RU322 er der valgt antal ledige efter ledighedsperiodens længde for det rullende år med afslutning 1996K1, da ungeindsatsen trådte i kraft 1. april Dette er sat i forhold til folketal primo i året, så eventuelle databrud i forbindelse med ændringer i RAS definitionen af arbejdsstyrken undgås. Den vandrette fede linje markerer gennemsnittet for alle årige i det rullende år. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og AErådet Figur 1 viser, hvordan beskæftigelsesfremgangen har reduceret andelen af langvarigt ledige i alle aldersgrupper fra i gennemsnit 6,7 procent i 1995/96 til 3,8 procent i 2004/05. Men hvor grupperne mellem 20 og 24 år samt mellem 25 og 29 år havde en relativt høj andel langvarigt ledige i starten, så har disse grupper nu en andel, der er lavere eller lig andelen for de øvrige aldersgrupper. Samtidig ses der en forholdsvis høj andel langvarigt ledige for de årige i begge perioder. Figur 2 viser et markant billede af aldersfordelingen for andelen af ledighedsberørte med en ledighed over et halvt år.

3 3 Figur 2. Andel af ledighedsberørte med en ledighed over et halvt år 50% 45% 40% 35% Procent 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år år år år år 1995K2-1996K1 Anm. Talgrundlaget til figuren er opgjort for et rullende år. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og AErådet 2004K2-2005K1 En ting er, at andelen af langvarigt ledige er faldet markant fra 1995/96 til 2004/5, men i begge år er der en tydelig stigende sammenhæng mellem alder og andelen af ledighedsberørte, der er langvarigt ledige. Figur 2 illustrerer, at jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at komme i beskæftigelse igen, hvis man først er blevet ledig. Dette er specielt et problem for de 55 til 59 årige, der også kan være udsat for frasortering i forbindelse med jobsøgning. Figur 1 og 2 viser, at der ikke er et særligt ledighedsproblem for personer mellem 25 og 29 år. De unge har relativt mange korte ledighedsperioder, hvilket f.eks. kan skyldes, at de har ledighed i forbindelse med, at de finder ind på arbejdsmarkedet. Konklusionen er, at det i høj grad er bedre beskæftigelsesmuligheder og i mindre grad ungeindsatsen, der har medført et fald i antallet af unge langvarigt ledige i perioden fra Men det er ikke muligt at isolere effekten af halve dagpenge. Endvidere er der ikke noget særligt ledighedsproblem for de 25 til 29 årige, der taler for, at ordningen med de halve dagpenge skal udvides til denne gruppe. Derimod er der en klar sammenhæng mellem alder og ledighedens længde, som taler for en styrkelse af seniorindsatsen, snarere end en udvidelse af ungeindsatsen.

4 4 Ungeindsatsen er ikke kun halve dagpenge I løbet af halvfemserne er der gennemført store ændringer af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. En del af denne indsats går under betegnelsen ungeindsatsen. Ungeindsatsen blev gennemført som del af Finanslovsaftalen for 1996, og den trådte i kraft den 1. april Udgangspunktet for indsatsen var en relativt stor ledighed for især kortuddannede unge. Målsætningerne for ungeindsatsen er, at: - øge andelen af unge, som afslutter en uddannelse - reducere omfanget af ungdomsledigheden - mindske omfanget af unge på passiv forsørgelse - forbedre de unges kvalifikationer, og dermed på længere sigt sikre større fleksibilitet i arbejdsstyrken. Det ses, at en vigtig del af målsætningen med ungeindsatsen er at øge de unges uddannelsesniveau. Målgruppen for ungeindsatsen var i starten årige unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse med en ledighed på over seks måneder inden for de seneste ni måneder. Med Finansloven i 1999 blev målgruppen udvidet til at gælde alle unge mellem 16 og 24 år med over seks måneders ledighed. Valget af instrumenter i ungeindsatsen spænder over både stokke og gulerødder. De valgte instrumenter spænder bl.a. over: - flere uddannelsestilbud til de unge (f.eks. øget optag ved reducerede adgangskoefficienter og nye uddannelser) - forbedret og mere målrettet erhvervsvejledning af unge - fremrykning af tidspunktet for aktivering Og mere direkte, et tilbud efter et halvt års ledighed om deltagelse i: - ordinær ungdomsuddannelse til elevløn eller SU - et 18 måneders uddannelsesforløb på erhvervsskoler eller AMU-centre på en ydelse af halvdelen af dagpengemaksimum - offentligt støttede vejledende eller erhvervsrettede forløb (f.eks. produktions- og daghøjskoler) på en ydelse af halvdelen af dagpengemaksimum

5 5 Samt generelt at øge beskæftigelsen, så der også er flere unge, der kommer i arbejde. Begrundelsen for de halve dagpenge som en del af ungeindsatsen er, at det ikke skal være økonomisk attraktivt at fravælge en ungdomsuddannelse for i stedet at modtage dagpenge. De halve dagpenge er altså blot en lille del af den samlede indsats mod en forholdsvis høj ledighed blandt unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Og når ledigheden blandt unge under 24 år er faldet, så er det altså ikke alene på grund af halve dagpenge, men i mindst lige så høj grad en forbedret beskæftigelsessituation, flere uddannelsestilbud og lettere optagelse på uddannelserne, bl.a. ved reducerede adgangskoefficienter og øgede bevillinger i perioden. Stokken er kun en lille del af årsagerne til succes Når man skal måle effekten af ungeindsatsen, og mere specifikt effekten af halve dagpenge, så er det svært at adskille effekterne af halve dagpenge fra effekterne af flere uddannelsestilbud og bedre beskæftigelsesmuligheder. Figur 3 viser, hvordan antallet af ledige med ledighedsperioder over et halvt år er faldet.

6 6 Figur 3. Indeks for udviklingen i andelen af ledige med ledighedsperiode over et halvt år i procent af antal personer i årgangen Indeks I alt Anm.: Indeks er sat til 100 i år 2000, for at valget af basisår forvrider billedet mindst muligt. Årsangivelsen dækker over det rullende år, hvor eksempelvis 1995K2-1996K1 er refereret til som Folketal er opgjort pr. 1. januar i året. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og AErådet Figur 3 viser, at fra 1998 og frem har andelen af langvarigt ledige udviklet sig på en ensartet måde for de forskellige aldersgrupper på nær gruppen af årige. Før 1998 har der fra starten af 1996 været et ekstra kraftigt fald i andelen af langvarigt ledige for både de årige og de årige. Siden 2000 har der været en større stigning andelen af de langvarigt ledige for de årige, end det er tilfældet for de øvrige aldersgrupper. Ligesom figur 1 og 2 taler også figur 3 for, at problemet med en høj ungdomsledighed hørte midten af halvfemserne til, men at det ikke er et aktuelt problem. Derimod kan gruppen af årige tilsyneladende trænge til en ekstra indsats. Der er flere årsager til det relativt kraftige fald i figur 3 i andelen af langvarigt ledige blandt 20 til 24 årige. Det er ikke blot en effekt af halve dagpenge. Når flere unge vælger at uddanne sig, f.eks. som følge af forbedrede uddannelsesmuligheder, vil dette i sig selv reducere andelen af ledige, da man ikke bliver regnet som ledig, når man er registreret som uddannelsessøgende.

7 7 Figur 4 viser, hvordan år-til-år ændringen i andelen af årige og årige, der er i gang med en uddannelse, har udviklet sig fra 1993 til Figur 4. Årlig ændring i procentpoint i andelene af årige og årige, der er i gang med en uddannelse 3.0% Ungeindsats i kraft per 1. april % 2.0% procentpoint 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% årige årige Anm.: Eksempelvis refererer år-til-år ændringen 1996 til ændringen fra ultimo 1995 til ultimo Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og AErådet Figur 4 illustrerer, at der i hele perioden har været en stigende andel af de årige og de årige, der er i gang med en uddannelse. Samlet set er andelen i perioden steget fra ca. 30 procent til ca. 45 procent for de årige og fra ca. 12 til ca. 25 procent for de årige. Figur 4 viser også, at år-til-år ændringerne har ligget på et relativt højt niveau i perioden 1996 til Det kan ikke udelukkes, at der i denne periode er en effekt af indsatsen for at øge uddannelsestilbudene. Fra 2001 og frem har der tilsyneladende været en forholdsvis lavere stigning i andelen af de unge, som er i uddannelse. Figur 3 og 4 er eksempler på, at det er svært at adskille stokkeeffekten af halve dagpenge, fra effekten af bedre beskæftigelsessituation, fremrykket aktiveringsindsats, bedre uddannelsesmuligheder samt en generel tendens til, at flere unge vælger at tage en uddannelse. Men at der også er en effekt af den fremrykkede aktiveringsindsats kombineret med muligheden for at ryge på halve dagpenge, kan følgende figur

8 8 illustrere. Figur 5 viser, hvordan antallet af forsikrede med en ledighedsperiode over et halvt år i procent af antal forsikrede i A-kassen har udviklet sig for de årige samt de årige medlemmer af 3F. Figur 5. Antal forsikrede i 3F A-kasse med en ledighedsperiode over et halvt år i procent af antal forsikrede i A-kassen, årige og årige 18% 16% 14% 12% Procent 10% 8% 6% 4% 2% 0% årige årige Anm.: Ledige, der efter et halvt års ledighed vælger uddannelse, vil sandsynligvis melde sig ud af A-kassen, hvorfor både tæller og nævner i den viste brøk reduceres, og andelen af forsikrede langvarigt ledige bliver mindre. I den viste periode er tal for KAD og SID samlet, så A-kassegruppen så vidt muligt svarer til 3F. I figuren refererer eksempelvis 2004 til data opgjort i november året før, jf. standard hos Danmarks Statistik. Kilde: Registerudtræk fra IDA, Danmarks Statistik, og AErådet Figur 5 viser, at der i perioden fra 1996 til 2000 er et markant fald i andelen af langvarigt ledige for både de årige og de årige medlemmer af 3F. Dette illustrerer effekten af forbedrede beskæftigelsesmuligheder. Fra 2000 til 2003 har der været en stabil beskæftigelsessituation med høj beskæftigelse, hvor der i slutningen af 2003 har været en (midlertidig) forringet beskæftigelsessituation. Fra primo 1996 til primo 1997 er der dog et ekstra kraftigt fald for de årige medlemmer af 3F A-kasse. Dette illustrerer effekten af både den fremrykkede aktiveringsindsats med individuelle handlingsplaner m.v. og uddannelsestilbuddet, hvori halve dagpenge indgår. Igen er det ikke muligt at se den isolerede effekt af halve dagpenge.

9 9 Ovenfor er det blevet illustreret, at ungeindsatsen har haft en effekt. Men det er svært at afgøre, hvilke dele af ungeindsatsen, der har haft den største effekt. Det skyldes derfor en snæversynet vinkel, hvis man hævder, at det er reduktionen af dagpenge efter et halvt år, der har betydet et fald i antallet af unge langvarigt ledige. Ud fra en mere helhedsorienteret vinkel kan man hævde, at det er forbedrede beskæftigelsesmuligheder, flere uddannelsestilbud og fremrykket aktiveringsindsats, der er årsag til det glædelige fald i antallet af unge langvarigt ledige.