UNG Odense. Ungeprofilundersøgelsen Kortlægning af trivsel, risikovillighed og risikoadfærd blandt unge i aldersgruppen år

Transkript

1 UNG Odense Ungeprofilundersøgelsen 14 SSP Odense - Fagudgivelser Marts - 15 Kortlægning af trivsel, risikovillighed og risikoadfærd blandt unge i aldersgruppen år

2 Kortlægning af trivsel, risikovillighed og risikoadfærd blandt unge i aldersgruppen år i Odense. Ansvarshavende redaktør Sekretariatsleder Tommy Holst sspodense@odense.dk Analyse og bearbejdning af indhold Sociolog Sandra Rasmussen Fotos Fra deltagerne i fotokonkurrencen UNG Odense på Instagram Forsidefoto: Vinder af fotokonkurrencen Sirid Møl Kristensen Tryk Oplag: 75 stk. Elektronisk på Kopiering og gengivelse af indhold er tilladt med kildeangivelse ISBN:

3 Indhold Det robuste børne- og ungeliv... 3 Vigtigste resultater Ungeprofilundersøgelsen et robust ungeliv Ungeprofilundersøgelsen i en SSP Odense-kontekst Ungeprofilundersøgelsen og effektmålene Målgruppe og rekruttering Samarbejdspartnere Metode og analyse Aktionsforskning en metode til brugerinddragelse Indsamlingsmetode Statistik og indikatorer for trivsel og risikoadfærd Statistisk signifikans At måle trivsel At måle risikoadfærd Analysestruktur og operationalisering Et spørgsmål om køn Ungdomsprofilen Teori Udarbejdelse og udgivelse af rapport Rapportstruktur Population, stikprøve og repræsentativitet Risikoprofil Diskussion og vurdering af risikoadfærd Uddannelse Trivsel og sociale netværk Tryghed og tillid Kriminalitet Fester, rusmidler og cigaretrygning Seksualitet Krop, kost og fysisk aktivitet Sociale medier Mit Odense Risikozoner

4 Udpegning af fokusområder Risikoprofil og national trivselsundersøgelse Trivselsprofil Respondentprofil Uddannelse Trivsel og sociale netværk Tryghed og tillid Kriminalitet Fester, rusmidler og cigaretrygning Seksualitet Krop, kost og fysisk aktivitet Sociale medier Mit Odense Referencer Bilag 1: Unges plancher Bilag 2: Den økologiske model for sundhedsfremme... 8 Bilag 3: Krydstabeller

5 Det robuste børne- og ungeliv I Odense er vi optagede af, at vore børn og unges talent skal i spil, så flere udlever deres fulde potentiale. Når vi bringer de unges stemme i spil, så giver det os ny viden, der styrker vores mulighed for at få flere unge i uddannelse og arbejde. At få en uddannelse og et arbejde giver livskvalitet og oplevelsen af at være en aktiv og bidragende del af samfundet. For os som rådmænd er det afgørende, at vi arbejder sammen, for at vore børn og unge i Odense kommer godt på vej, og at vi giver dem en sammenhængende overgang fra børnelivet til ungelivet. Flere skal i uddannelse og arbejde, flere skal være sunde og trives, og flere skal opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber. For at opnå disse mål har vi på børn- og ungeområdet og social- og arbejdsmarkedsområdet et fælles ansvar. Derfor kortlægger vi med ungeprofilundersøgelsen trivsel og risikoadfærd. Vi glæder os over, at de fleste unge i undersøgelsen fortæller, at de trives. Vi kan se, at de unge generelt er ansvarlige, og at de fleste er glade for at være unge i Odense. Vi er dog samtidig opmærksomme på, at nogle unge fortæller, at livet er svært. Vi bemærker os, at mange unge i Odense fortæller, at de har prøvet at ryge hash. Og mange fortæller, at de ikke anser hash for et problem. Det bekymrer os, fordi vi ved, at hash svækker mulighederne for uddannelse og fremtidig karriere. Det kan både påvirke evnen til indlæring og det sociale liv. Dertil kommer, at hash er et ulovligt rusmiddel. Det er et centralt område, som vi vil have fokus på i de kommende år. For os er det afgørende, at der er sammenhæng mellem dagtilbud, skole, fritid, uddannelse og arbejde. Det er en forudsætning for, at børn og unge bliver kompetente voksne. Vi kan se, at de unge er meget optagede af deres fremtid, og det vil vi bygge på. Vi vil derfor - med undersøgelsens resultater i hånden - byde ind til dialog med de unge og med ungdomsuddannelserne. Vi skal både fokusere på det, vi gør godt i dag, samtidig med at vi skal udvikle os til fremtidens opgaver og udfordringer. Indsatserne og målene skal vi definere i fællesskab, så vore unge også i de kommende år vil fortælle, at de trives og er stolte af at bo i vores by. Susanne Crawley Larsen Rådmand Børn- og Ungeforvaltningen Steen Møller Rådmand Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3

6 Vigtigste resultater Som indledning til Ungeprofilundersøgelsen har vi samlet nogle af de vigtigste pointer. Det er vigtigt at understrege, at pointerne skal ses i kontekst, og at der ikke kan uddrages definitive konklusioner fra teksten. Fra undersøgelsen fremgår det, at de unge i Odense Uddannelse overvejende har valgt deres studie, da det er deres drømmeuddannelse, som har et godt fagligt/socialt ry, og som giver gode jobmuligheder bagefter. Samtidig har de fleste unge fastholdt deres uddannelsesvalg og er ikke droppet ud af uddannelse/skiftet uddannelse efter grundskole Trivsel og sociale netværk for de flestes vedkommende har en afbalanceret hverdagsstruktur, har tro på fremtiden, føler sig tæt på andre, hverken mobber eller bliver mobbet og næsten ikke pjækker Tryghed og tillid generelt har haft en tryg barndom, er trygge i nattelivet samt i og uden for eget bopælsområde. Desuden har de tillidsfulde og nære relationer og har tillid til sig selv og troen på egne evner Kriminalitet for størstedelens vedkommende ikke har været i konflikt med politiet på baggrund af lovovertrædelser og heller Ikke har truet nogen eller er blevet truet af nogen for en dels vedkommende har snydt sig ind på et diskotek/bar/værtshus mv., hvor de ikke var gamle nok, og at mange ikke blev spurgt om ID Fester, rusmidler og cigaretrygning generelt ikke ryger meget. For dem der ryger, er alderen typisk 16 år, når de ryger cigaretter første gang i almindelighed er 15 år, når de er fulde første gang. De oplyser, at de oftest drikker alkohol i weekenden, og for flertallet er det for at slippe hæmninger og for at styrke fællesskabet. Mange unge drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed for over halvdelens vedkommende har prøvet at ryge hash, men at de fleste kun ryger sjældent. For dem, der har prøvet at ryge hash er debutalderen typisk 16 år for de flestes vedkommende ikke har prøvet at tage stoffer (ekskl. hash). For dem, der har er debutalderen typisk 16/17 år generelt ikke synes, at hash og andre stoffer forstyrrer hverdagen. Flertallet fortæller også, at de ikke føler sig presset til at drikke alkohol, ryge hash eller tage andre stoffer Seksualitet almindeligvis er 15/16 år, når de har samleje første gang. De har haft 1-5 partnere, og flertallet har ikke haft risikobetingede oplevelser i forbindelse med sex Krop, kost og fysisk aktivitet normalt får 7 timers søvn hver nat, sjældent oplever fysisk eller psykisk ubehag, spiser sundt, er i god form og generelt har et positivt syn på egen krop/udseende 4

7 Sociale medier for flertallets vedkommende er hyppigt online på sociale medier. De er typisk er online for at følge med i venners/families tilværelse og for at få et fristed fra hverdagen. Flertallet har et sundt etisk og moralsk kodeks for korrekt adfærd på sociale medier Mit Odense generelt betragter Odense som en god by at være ung i, og som de vil anbefale til andre unge #fridamoel 5

8 1. Ungeprofilundersøgelsen et robust ungeliv På landsplan gennemføres der en del undersøgelser af unges adfærd og trivsel, men oftest er disse undersøgelser baseret på tilfældigt og udvalgte respondenter, hvilket gør, at de er svære at anvende som baggrund for iværksættelse af handlinger lokalt, da de ikke har deltaljerede lokale tal. Desuden kan rapporterne fra landsundersøgelserne være baseret på tal, som er flere år gamle, og derfor ikke giver et retvisende billede af den nuværende lokale situation. Skolesundhedsprofilundersøgelserne har vist sig at være et særdeles godt udgangspunkt for at tilrettelægge lokale indsatser, da en sådan trivselsrapportering giver et detailkendskab til trivsel og risikoadfærd på bl.a. byniveau og på de enkelte skoleårgange. Med inspiration fra de eksisterende skolesundhedsprofilundersøgelser i Odense Kommune, har SSP Odense derfor udarbejdet en ungeprofilundersøgelse blandt årige unge, der har færdiggjort grundskolen. De unge, undersøgelsen målrettes, er studerende, bosiddende og/eller arbejdende i Odense. Kort sagt unge, der har en daglig tilknytning til Odense og på den måde påvirker den samlede ungetrivsel i Odense. Ungeprofilundersøgelsen vil på samme måde som skolesundhedsprofilerne kunne give et grundlag for at vurdere, om der skal laves en konkret indsats, fordi der tegner sig særlige udfordringer. På baggrund af ovenstående, er det Ungeprofilundersøgelsens formål at: give indsigt i trivsel, risikovillighed og risikoadfærd blandt unge i aldersgruppen år i Odense for derved at kunne målrette lokale indsatser i det forebyggende arbejde Ungeprofilundersøgelsen har således ikke kun ambition om at tegne et statistisk landskab over trivslen blandt unge, men ligeledes, på baggrund af kortlægningen af risikoadfærd, at arbejde med målrettede forebyggende indsatser. Ungeprofilundersøgelsen er derfor handlings- og forandringsorienteret. Det er tanken, at Ungeprofilundersøgelsen skal gentages med et interval på to år. Dette vil give mulighed for at følge op på iværksatte indsatser samt mulighed for at sammenligne med tidligere målinger Ungeprofilundersøgelsen i en SSP Odense-kontekst SSP Odenses eksistensgrundlag er at gøre børn og unge mellem og 24 år robuste over for risikoadfærd, der på sigt kan føre til kriminalitet. Udgangspunktet i indsatserne er, at årsagen til kriminel adfærd skal findes i unges sociale udfordringer og kulturelle modsætninger snarere end i den kriminelle handling i sig selv. SSP Odenses mission er derfor at minimere symptombehandling og stoppe den kriminelle fødekæde ved at skabe bedre sociale verdener for alle børn og unge i alderen -24 år i Odense (SSP Broen 13:). SSP Odenses forebyggelsesindsatser placerer sig på tre niveauer: individuel, specifik og generel forebyggelse. Desuden arbejdes der med en fokuseret indsats på rusmiddelområdet. Ungeprofilundersøgelsens platform er den generelle forebyggelse idet, der ikke er tale om specifikke kriminelle handlinger, der skal iværksættes indsatser omkring. Derimod arbejdes der på det mere overordnede niveau med identificering af kulturelle og sociale udfordringer og på baggrund heraf, jf. ovennævnte mål, skabe bedre forudsætninger for at indfri det robuste ungdomsliv for den enkelte Ungeprofilundersøgelsen og effektmålene Odenses vision er At lege er at leve. Den handler om at tænke nyt, når det gælder relationer, læring, innovation, udvikling og vækst. 6

9 Visionen og de udfordringer Odense står overfor har udmøntet sig i ideer for indretning af fremtidens velfærdssamfund, Ny virkelighed Ny velfærd, der skal udvikle og fremtidssikre velfærden. Det skal ske sammen med borgerne i nye samarbejdsrelationer. Odense kommunes otte strategiske effektmål for Ny virkelighed Ny velfærd, handler om at udvikle bæredygtig velfærd og skabe vækst og byudvikling. Fem af de otte effektmål har en tæt relation til Ungeprofilundersøgelsen: Flere kommer i uddannelse og job Borgernes indkomst skal stige Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn lærer mere og er mere kompetente Ungeprofilundersøgelsens resultater har direkte relevans for de tre sidstnævnte effektmål. De er samtidig forudsætningen for de to første effektmål, der således fungerer som afledte effekter. Effektmålene er ikke styrende for analysen, men de vil igen blive præsenteret i risikoprofilen og sat i relation til relevante temaer i Ungeprofilundersøgelsen. #siridmk 7

10 1.3. Målgruppe og rekruttering Ungeprofilundersøgelsen har først og fremmest koncentreret sig om de årige. Dette har derfor udgjort et primært kriterium i kvalificeringen til deltagelse. Derudover har respondenten, i rekrutteringen til undersøgelsen, skulle opfylde mindst ét af følgende tre kriterier for at være interessant for undersøgelsen: Arbejdssted i Odense Bopæl i Odense Studiested i Odense Undtagelsesvis har alder ikke udgjort et kriterium hvad angår den respondentgruppe, der var under uddannelse. Det betød, at samtlige studerende med studiested i Odense - uanset alder - automatisk kvalificerede sig til undersøgelsen. På baggrund af en demografisk kategorisering i to eller flere ovennævnte kriterier, blev målgruppen således estimeret til at bestå af 45. respondenter Samarbejdspartnere Fordi Ungeprofilundersøgelsen både favner unge, som studerer, arbejder og/eller bor i Odense, har den været i berøring med mange fagområder i forløbet. Derfor har der været grundlag for at involvere aktører, som på forskellig vis har daglig kontakt til de årige. En central del af arbejdet med Ungeprofilundersøgelsen har således været netværksdannelse og tværfagligt samarbejde. Aktørerne bestod af Børne- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (UUO), ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervslivet. De har fungeret som bindeled mellem SSP-sekretariatet og de unge, og har samlet set bidraget til, at undersøgelsen har kunne nå ud til så mange som muligt. Ungdomsprofilen 14 2 har ligeledes fungeret som samarbejdspartner. Deres landsdækkende trivselsundersøgelse blandt elever på almene gymnasier og erhvervsskoler blev gennemført på omtrent samme tidspunkt som Ungeprofilundersøgelsen. Derfor indgik vi et samarbejde med dem, som indebar, at vi fik tilladelse til at indhente statistisk materiale fra deres undersøgelse. På den måde blev det undgået, at en gruppe unge blev opfordret til at udfylde to spørgeskemaer af enslydende karakter og inden for samme tidsinterval. 1 Tal indhentet fra Danmarks Statistik 2 Ungdomsprofilen 14 er en landsdækkende undersøgelse, der vil skabe viden om unges sundhedsadfærd, trivsel og helbred. Datagrundlaget baserer sig på elever på landets almene gymnasier og erhvervsskoler. I en odensekontekst betyder det, at fire gymnasier samt Syddansk Erhvervsskole har deltaget (Statens Institut for Folkesundhed 14) 8

11 2. Metode og analyse 2.1. Aktionsforskning en metode til brugerinddragelse En af ambitionerne var at inddrage de unge selv. Denne metode kaldes aktionsforskning. Aktionsforskning er en handlings- og forandringsforskning, der søger at skabe social forandring i feltet imens det undersøges eller forskes i. Det betyder, at praktikerne (de unge selv) inddrages i et tæt samarbejde med forskerne (projektgruppen bag Ungeprofilundersøgelsen), og gennem analyser og eksperimenter i felten, bidrager til løsning af forskningsemnet (kortlægning af ungetrivsel). Pointen er, at brugbar og relevant viden først kan skabes gennem en sådan praktisk involvering og lokalisering af undersøgelsen (Nielsen og Nielsen :97-1). Andre bevæggrunde var at synliggøre undersøgelsen blandt de unge samt at give dem en stemme i forløbet skabe identifikation og en følelse af at være en del af den. Konkret blev inddragelsen operationaliseret i ønsket om at oprette en følgegruppe. Den skulle bestå af repræsentanter fra bl.a. uddannelsesstederne i form af fx de studerende/eleverne selv. Her skulle de præsenteres for undersøgelsens hovedtemaer 3 og efterfølgende supplere med eventuelle temaer, der blev ønsket en særlig kortlægning af. Af forskellige årsager, blev denne ambition ikke realiseret, hvorfor der i stedet blev gjort brug af det opsøgende arbejde. Konkret drejede det sig om at få belyst de unges egne konstruktioner af god ungetrivsel, i form af afholdelse af workshops i håbet om, at ikke belyste temaer blev italesat. Resultatet blev, jf. Bilag 1, at bl.a. kulturlivet i Odense blev sat på dagsordenen, som efterfølgende også udgjorde et tema i spørgeskemaet. Ligesom de unge blev inddraget i selve konstruktionen af spørgeskemaet, blev de ligeledes inddraget i pilottesten af det. At det undergik de unges blik betød, at andre typer fejl og mangler blev italesat. Aktionsforskningen har et fokuseret blik på at inddrage brugerne og skabe refleksion blandt dem, som derved danner baggrund for en forandring. På samme måde var ambitionen, parallelt med undersøgelsesforløbet, at skabe refleksivitet om trivsel i ung-til-ung relationer og dermed ikke lade trivselsdebatten stoppe med Ungeprofilundersøgelsen. På baggrund heraf, blev Instagramprofilen UNGodense oprettet. Konkret blev de odenseanske unge bedt om at uploade egne billeder af, hvordan det er at være ung i Odense, og blev herefter kvitteret med en plads i konkurrencen om en række præmier 4. Aktionsforskningen gjorde sig ikke kun identificerbar i de forskellige forløb rundt om undersøgelsen, men desuden indeni. Ligesom det var ambitionen med Instagram-profilen at skabe (selv)refleksivitet om trivsel, var en af spørgeskemaets styrker, at det var aktuelt og relaterede sig til den unges egen livsverden, hvorfor det tilsvarende havde evnen til at skabe (selv)refleksivitet over livets og hverdagens mere eller mindre selvfølgeligheder. Således udtrykte en respondent efter endt besvarelse: Når man får disse spørgsmål smidt i hovedet, tænker man meget over tingene. Andre indikerede (selv)refleksionen via det positive i at blive gjort opmærksom på problemstillinger, som nutidens unge er berørte af, men som der ofte ikke bliver reflekteret så meget over Indsamlingsmetode Ungeprofilundersøgelsen blev gennemført i Odense Kommune i perioden 3/11-26/ Den blev gennemført som kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor besvarelserne blev indhentet elektronisk via den internetbaserede platform Survey Monkey. Denne indsamlingsmetode blev valgt, fordi den er effektiv i forhold til at indfri ambitionen om at nå ud til flest mulige i målgruppen 5. For at kunne udfylde spørgeskemaet, blev linket formidlet på diverse kommunikationsplatforme. Eksempelvis bestod samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne 3 Se afsnit Billederne i rapporten er fra Instagram-konkurrencen 5 Det antages, at unge mellem 15 og 24 år er relativt bekendte med anvendelsen af computer og regelmæssigt har adgang til internettet 9

12 blandt andet af, at elevernes/de studerendes besvarelse blev placeret i en undervisningskontekst 6. Parallelt blev weblinket med dertilhørende QR-kode påsat undersøgelsens kampagnemateriale 7 ligesom vi på vores Instagram- og Facebook-profil samt via en Facebook-annonce gav oplysninger om rekrutteringsinformationer. Desuden gjorde vi brug af den virale rekrutteringsmetode, dvs. vi formidlede kendskabet samt opfordringen til at deltage i undersøgelsen ude i landskabet: i de 15 SSP-lokalbestyrelser, på Odense Banegård Center, på uddannelsesinstitutioner, på cafeer samt andre steder, der har en mere eller mindre daglig berøring med målgruppen. Ambitionen har været at opnå en så høj svarprocent som mulig, hvorfor alle pragmatiske kanaler blev anvendt Statistik og indikatorer for trivsel og risikoadfærd Statistisk signifikans Når man vil generalisere fra stikprøvens konkrete svar til populationens formodede svar, er det afgørende, om målingen er statistisk signifikant, dvs. om den med stor sandsynlighed eksisterer i populationen eller, om den skyldes en tilfældig opstået skævhed i stikprøven og derfor er for usikker til at kunne generalisere ud fra. Til måling af statistisk signifikans, målt i statistisk usikkerhed, anvendes derfor signifikanstesten. Den fortæller således, hvor sikker målingen er, når den generaliseres på hele populationen. Niveauet for acceptabel statistisk usikkerhed, kaldet fejlmargin, sættes i Ungeprofilundersøgelsen til 5%. Med denne fejlmargin på 5% arbejdes der derfor med et konfidensniveau på 95%. Signifikansniveauet for den pågældende statistiske analyse kaldes P- værdi og udtrykker således graden af usikkerhed. For at skabe brugbare og valide resultater, vil der i analysen kun blive præsenteret materiale med statistisk signifikans At måle trivsel På trods af, at trivsel er et hverdagsbegreb, og at de fleste kan mærke, når de trives og mistrives, er trivsel et multifacetteret begreb. Der eksisterer ikke én målbar begrebsdefinition, hvilket alt andet lige gør det komplekst at operationalisere. Forskellige forskningsmodeller peger dog på, at trivsel skal ses i kombination med det liv, den unge fører i forhold til venner, skole og familie, og at der er en gensidig sammenhæng mellem trivsel og de valg, den unge træffer. Det afgørende for den unges trivsel er således dennes evne til at udnytte muligheder og kompetencer (Aaen & Nielsen 6:13). Rapporten søger imidlertid ikke at placere begrebet trivsel i en fastlåst definitionsramme, men snarere at præsentere og arbejde med et sæt udvalgte indikatorer, der er medvirkende til at italesætte begrebet. Således placerer Ungeprofilundersøgelsen trivsel i det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor der tegnes en partiel og situeret virkelighed. De trivselsindikatorer 8, Ungeprofilundersøgelsen arbejder med, og som i spørgeskemaet søges afdækket, belyser de unges livsverden i forhold til fx uddannelse, tryghed og tillid, sociale netværk, rusmidler, sundhed, sociale medier, seksualitet og kriminalitet. De er: Uddannelse Trivsel og sociale netværk Tryghed og tillid Kriminalitet Fester, rusmidler og cigaretrygning Seksualitet 6 Denne systematisering af besvarelse kan bl.a. forklare den høje svarprocent fra unge, der er under uddannelse (87%) 7 Vi indgik et samarbejde med et reklamebureau om udarbejdelse af kampagnemateriale bestående af plakater og flyers 8 Trivselsindikatorerne og de dertilhørende spørgsmål er generet ud fra kriteriet om, at de skulle have relevans for den samlede gruppe af de årige uden at tage hensyn til den enkelte unges livssituation mv. Samtlige spørgeskemaer har derfor været identiske og har ikke været differentieret og tilpasset de enkelte alderstrin

13 Krop, kost og fysisk aktivitet Sociale medier Mit Odense For at sætte trivselsindikatorerne i forhold til den unges levede liv, placeres de i Den økologiske model for sundhedsfremme 9. I modellen illustreres, hvordan Ungeprofilundersøgelsens trivselsindikatorer positionerer sig. Den illustrerer den dialektiske proces, der eksisterer mellem individet, den nære gruppe og samfundet. Perspektivet er det, at vurderingen af egne sociale kompetencer udvikles via de tilbagemeldinger, den unge får fra det nære sociale miljø. Det nære sociale miljø er en form for spejl, den unge kan holde op for sig selv for at se, hvordan ens liv fungerer. Reaktionerne fra omverdenen er de briller, hvormed den unge udvælger, sorterer og tolker de mange informationer om det omgivende samfund i forhold til, hvad er tilladt og socialt accepteret og hvad er ikke. Det omgivende samfund har på den måde den primære rolle i forhold til forventninger og muligheder via de normer, det sætter. For de fleste unges vedkommende, er trivsel i hverdagen i højere grad påvirket af det nære sociale miljø end af samfundet som sådan (ibid:13) At måle risikoadfærd Begrebet risikoadfærd beskriver en adfærd, der på kort eller længere sigt kan medføre skade på den unge selv eller andre unge, fx brug af rusmidler, kriminalitet, mobning, usikker sex m.fl. (Det Kriminalpræventive Råd 14). De risikoindikatorer, der i Ungeprofilen søger at måle på respondenternes risikoadfærd, er følgende: Risikofaktorer: En risikofaktor forudsiger en øget sandsynlighed for senere kriminalitet. Her skelner forskningen mellem individuelle faktorer, familiefaktorer, miljøfaktorer og strukturelle faktorer. Eksempelvis er lav selvkontrol en individuel risikofaktor, mens stofmisbrug blandt forældre er et eksempel på en familiemæssig risikofaktor (Det Kriminalpræventive Råd 12:9) Risikovillighed: Ifølge Kevin Mogensen kan risikohandlinger betragtes som middel til opnåelse af social kapital i form af fx social status, position og relationer. Chancen for at vinde social status i fællesskabet og/eller at få indblik i egne følelser og egenskaber har i risikohandlinger højere værdi end risikoen ved at sætte livet på spil. Risikovillighed skal i denne kontekst derfor forstås som den risiko, den unge er villig til at løbe for at opnå social kapital. Risikohandlinger er således kapitalhandlinger (GODA 5:15f) Flertalsmisforståelser: Flertalsmisforståelser forekommer, når kollektivet af unge er af den opfattelse, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, men at det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør det (Det Kriminalpræventive Råd 14) Sociale overdrivelser: Sociale overdrivelser forekommer, når den enkelte unge er af den opfattelse, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det egentlig er tilfældet (uden at der er tale om en flertalsmisforståelse) (ibid) Når der i Ungeprofilundersøgelsen arbejdes med at identificere flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser som led i en målrettet generalpræventiv indsats, er det fordi, risikoadfærd ikke udelukkende skal ses i sammenhæng med manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, 9 Se Bilag 2 I tilknytning hertil, er SSP Odenses mission at gøre børn og unge robuste over for risikoadfærd, der på sigt kan føre til kriminalitet. I Ungeprofilundersøgelsen er fokus ikke direkte på det kriminalpræventive arbejde. Snarere sigtes der efter en forebyggende indsats, hvor der arbejdes på at styrke kompetencen hos den unge for at øge evnen til at modstå og/eller eliminere risikoadfærd 11

14 aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er også et socialt problem. Forskning viser, at unge ofte har overdrevne forestillinger om, hvad andre gør og forsøger at leve op til det, de opfatter som værende andres forventninger til dem. Fx tror mange unge, at andre omkring dem er mere risikovillige, end de selv er, hvorfor de forsøger at leve op til denne adfærd. Forestillingerne om disse forventninger viser sig ofte at være forkerte og har en tendens til at være forvrængende samt præget af sociale overdrivelser. At identificere sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i indsatser, der fokuserer på at forebygge og/eller reducere risikoadfærd, har vist sig at være en gavnlig metode idet kendskabet til vennernes reelle adfærd positivt påvirker den unges egen adfærd og reducerer sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser hos unge (ibid) Analysestruktur og operationalisering Jf. ovenstående, søger Ungeprofilundersøgelsen at afdække ungetrivsel og risikoadfærd. De udgør således analysens to primære variable, der måles på. Variablen ungetrivsel opererer på det observerende og neutrale niveau og serverer statistiske svarfordelinger, sammenhænge og ligheder/forskelle. Her måles ungetrivsel på trivselsindikatorerne. Hvor ungetrivsel udelukkende placerer sig på den analytiske platform, bevæger målingen af risikoadfærd sig derimod ned på det vurderende niveau i form af at udpege udfordringer i respondenternes trivsel. På baggrund af målingen af ungetrivsel måles der således her på de risikoindikatorer, der er medvirkende til at italesætte risikoadfærden. #siridmk 12

15 Figur x Figur 1 I ovenstående Figur 1 illustreres analysestrukturen i rapporten. Strukturen er hierarkisk opbygget, dvs. det ene målepunkt går forud for det andet i en opadgående bevægelse. Operationaliseringen er derfor opbygget således, at den starter på et konkret niveau med direkte målepunkter 11. Derefter bevæger den sig opad, hvor den gradvist 12 bliver mere abstrakt med indirekte målepunkter 13. Ungeprofilundersøgelsen opererer derfor med to centrale variable, trivsel og risikoadfærd, som ikke direkte kan måles på. Målingslogikken skal derfor, jf. ovenstående, starte nedefra på konkret niveau og gradvist bevæge sig opad på det abstrakte niveau Et spørgsmål om køn Kønsforskelle/-ligheder i svarfordelingerne vil være gennemgående for analysestrukturen i rapporten. Denne opprioritering af køn argumenteres ud fra, at der ønskes en analyse af potentielle særlige kendetegn eller karakteristika for henholdsvis pigers og drenges trivsels- og risikoadfærd for derved bedre at kunne målrette forebyggende indsatser. Drenge er mere risikovillige end piger (Vind 8), hvorfor argumentet, ud fra dette faktum, kunne være, at det ikke er interessant at analysere pigers risikoadfærd. Når Ungeprofilundersøgelsen ønsker at analysere besvarelserne for 11 Trivselsindikatorer 12 Risikoindikatorer 13 Ungetrivsel og risikoadfærd 13

16 henholdsvis drenge og piger, er det ud fra ambitionen om ikke at fjerne de robuste profiler fra indsatsradaret idet, de kan fortælle noget om, hvor forebyggelsen af risikoadfærd gør sig gældende og hvad den består af. Dermed bliver det bevidstgjort, hvad der skaber et bæredygtigt ungdomsliv og hvor det skabes og således, hvor og hvad der fremadrettet skal skabes fokus omkring. I målinger med statistisk signifikante forskelle/ligheder i svarfordelingen mellem piger og drenge præsenteres og analyseres disse kønsmæssige forskelle/ligheder. I målinger uden statistisk signifikante forskelle/ligheder mellem kønnene præsenteres og analyseres svarfordelingen udelukkende samlet for begge køn - såfremt der i de tilfælde er signifikans Ungdomsprofilen 14 I forhold til den specifikke analyse af Ungdomsprofilen 14, er ambitionen at præsentere udvalgt statistisk materiale og sammenligne det med resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen. På den måde bliver de to undersøgelser ikke synkroniseret, men i stedet indgår de eksplicit og bliver behandlet separat. I nærværende rapport, er det imidlertid udelukkende statistisk materiale fra Ungeprofilundersøgelsen, der bearbejdes, idet materialet fra Ungdomsprofilen 14 på nuværende tidspunkt er under bearbejdelse. Når rapporten er færdigudarbejdet, i foråret 15, vil udvalgte analyser fra Ungeprofilundersøgelsen igen blive præsenteret i denne kontekst som sammenligningsgrundlag med udvalgt materiale fra Ungdomsprofilen 14. I Figur 2 illustreres samkøringen af data fra de to undersøgelser: Figur Teori For at validere resultaterne og placere dem i en samfundsmæssig kontekst, vil analysen af trivselsog risikoindikatorerne blive underbygget af relevant teori, der knytter sig til de pågældende områder og begreber. De vil ikke blive gennemgået på forhånd, men vil derimod løbende blive præsenteret som de anvendes. Som nævnt i afsnit 1.2. vil et udvalg af Odense Kommunes effektmål ligeledes indgå i analysen, dog uden at være styrende for analysestrukturen Udarbejdelse og udgivelse af rapport I rapporten præsenteres det udvalgte statistiske materiale i søjle- og cirkeldiagrammer. Angivelse af den konkrete procentvise og absolutte svarfordeling findes i Bilag 3 som dokumentation. For læsevenlighedens skyld, er analysedelen inddelt i de trivselsindikatorer. Rapport og analyse er udarbejdet af konsulenter i SSP-sekretariatet, og resultaterne udgives i to forskellige rapporttyper: Odenseprofil: samlet kortlægning af trivsel og risikoadfærd blandt Odenses årige, som bliver offentlig tilgængelig Skole-/uddannelsesprofil: kortlægning af trivsel og risikoadfærd blandt studerende/elever på den enkelte skole/uddannelse, som ikke bliver offentlig tilgængelig 14

17 2.6. Rapportstruktur Analysen af ungetrivsel og risikoadfærd struktureres i to dele. Første del beskæftiger sig med diskussion og vurdering af risikoadfærden, hvor risikobegreberne tilknyttes. På baggrund heraf udarbejdes en risikoprofil. Anden del præsenterer og analyserer de unges svarfordelinger inden for trivselsindikatorerne, som har dannet baggrund for risikoprofilen. #lilldeeb 15

18 3. Population, stikprøve og repræsentativitet Datagrundlaget for Ungeprofilundersøgelsen baseres på statistisk materiale fra henholdsvis Ungeprofilundersøgelsen og Ungdomsprofilen 14. Den samlede population estimeres til at bestå af 45. respondenter. Stikprøve for Ungeprofilundersøgelsen udgør 2756 respondenter Stikprøve for Ungdomsprofilen 14 udgør 82 respondenter Baseret på disse tal bliver den samlede svarprocent for begge undersøgelser 15%. Nedenstående Tabel 1 viser først den samlede svarprocent for Ungeprofilundersøgelsen og Ungdomsprofilen 14. Derefter opdeles de to undersøgelser med angivelse af separate svarprocenter ud fra differentierede populationsstørrelser. Datagrundlag Procentgrundlag Svarprocent Ungeprofilundersøgelse /45 15% Ungdomsprofil 14 Ungeprofilundersøgelse Bopæl i Odense 31/ 6% Bopæl uden for Odense 712/1 5% I alt /45 6% Ungdomsprofil 14 Gymnasier og Syddansk Erhvervsskole 82/ % Tabel 1 Umiddelbart kan det diskuteres, hvorvidt en undersøgelse med en svarprocent på 5/6% kan fortælle noget om hele Odenses ungdom. Argumentet for at anvende resultaterne i en større skala drejer sig i mindre grad om den konkrete svarprocent og i højere grad om statistisk signifikans. Kapitel beskrev, hvordan en beregning af statistisk signifikans fortæller, om en generalisering er mulig eller ej. Med en usikkerhedsmargin på 5%, når analyserne forsøger at omfavne hele populationen, vurderes det således, at det statistisk signifikante materiale kan fortælle noget om Odenses ungdom. Hvad angår respondentprofilen i stikprøven, er næsten alle indskrevet på et uddannelsesforløb, jf. Figur 5, kapitel 5.1, hvorfor Ungeprofilundersøgelsen primært repræsenterer de studerende. Skævvridningen i deltagerprofilen betyder således, at undersøgelsen overordnet tegner et billede af trivslen som den opleves for unge, der befinder sig i en studiemæssig kontekst. Således kan der ikke isoleret set analyseres på tendenser for de arbejdsledige og de beskæftigede. 14 Stikprøven er her større end den samlede besvarelse fra unge med henholdsvis bopæl i Odense og uden for Odense (2756/2743). Denne difference forklares med det faktum, at respondenterne har haft mulighed for at springe spørgsmål over 16

19 4. Risikoprofil Nærværende risikoprofil arbejder med det statistiske materiale i næste kapitels trivselsprofil, hvor respondenternes svar analyseres. Dvs. nedenstående risikoprofil består af en diskussion og vurdering af de unges risikoadfærd ud fra en risikoidentificering. Herefter vil risikoadfærden i de forskellige trivselsindikatorer blive inddelt i tre risikozoner: Lavrisikozonen Mellemrisikozonen Højrisikozonen 4.1. Diskussion og vurdering af risikoadfærd Uddannelse På uddannelsesområdet formår de unge, i deres uddannelsesvalg, at kombinere realiseringen af drømmeuddannelsen med skolens gode sociale/faglige omdømme og et blik på fremtidsudsigter hvad angår jobmuligheder. Dette vidner således om en god balance mellem fornuft og egne drømme, når der skal skabes beslutninger for valg af uddannelsesretning efter grundskolen. Samtidig kan den meget lave grad af unge, der er droppet ud af uddannelse/skiftet uddannelse undervejs eksempelvis signalere, at de unge i Odense er vedholdende, har truffet det rette valg af uddannelse eller har haft andre motivationsfaktorer, som har formået at fastholde dem på uddannelsen. At den største andel angiver at have mistet interessen som årsag til at droppe ud/skifte uddannelse kan imidlertid signalere et manglende engagement og måske endda en forkælet tilgang til uddannelse, hvor de kun fastholdes så længe, det giver mening for dem og tilfører dem en merværdi - modsat disciplin og forpligtelse til at gennemføre et opstartet forløb. Samtidig kan det udtrykke en autentisk og oprigtig ungdom, som fjerner sig fra det, der ikke føles rigtigt for dem. Om end mange angiver mistet interessen som årsag, er flertallet grundlæggende enige i, at det ikke er i orden at afslutte et uddannelsesforløb på baggrund af manglende lyst. Dette udtrykker således et seriøst og respektfuldt forhold til uddannelse. Dette kombineres med flertallets holdning til at de faglige og sociale kompetencer, skolen gør individet i besiddelse af, har vigtig betydning senere i livet. Omvendt er der en gruppe unge, der er droppet ud eller skiftet uddannelse på baggrund af ensomhed og dårligt fællesskab i klassen, hvilket signalerer et usundt socialt klima og dermed en kollektiv risikoadfærd Trivsel og sociale netværk De unge fortæller at have en tilfredsstillende kontrol over det grundlæggende hverdagsliv, fx opgaver i skolen/job, privatøkonomi, livet derhjemme samt balance mellem arbejde, familie og venner. Dette udtrykker sund balance og fornuft og signalerer, at de overordnede hverdagsstrukturer er på plads. Økonomi står imidlertid som det punkt, de unge mindst har styr på af de ovennævnte parametre, hvilket udtrykker en risikoadfærd. De unges mentale sundhed opleves på tilsvarende vis som værende positivt forankret. Konkret oplever Odenses ungdom optimisme hvad angår fremtiden, følelsen af at være nyttig, at kunne danne egne meninger om ting, at klare problemer godt, at være tæt på andre og at være god nok som de er. Dvs. de her beretter om et sundt indre velbefindende samt positivt forhold til omverdenen. At flertallet fortæller, at de i meget høj grad kan tale med henholdsvis deres forældre/andre voksne og deres venner om problemer signalerer, at de er gode til at dele deres problemer med personer i nærmiljøet. Imidlertid identificeres en betydelig gruppe, som i mindre grad kan dele deres problemer med forældre/voksne, hvilket derfor udtrykker en risikoadfærd i forhold til ikke at kunne betro sig til sine helt nærmeste. 17

20 Mobning, som afsender og modtager, er på samme vis heller ikke noget, der sprænger skalaen negativt, hvis der tages udgangspunkt i den seneste måned. Således berettes der her indirekte om positiv omtanke til andre. Ulovligt fravær fra skole/arbejde/tvungne aktiviteter eller pjæk inden for den seneste måned har ikke fundet sted for over halvdelen. En tredjedel beretter om en til to gange. Om end det kan argumenteres at udgøre et mere eller mindre ubetydeligt antal, udtrykker det alligevel en vis grad af laissez faire tilgang til hverdagsforpligtelser. Hvis årsagen til pjækkeriet skal tages i betragtning fortæller de fleste, at træthed og manglen på overskud har været de udslagsgivende faktorer sidste gang, de havde fravær. I den forbindelse kunne det have været interessant, i forhold til træthed, at undersøge fænomenet mandags-fredagssyge for muligvis at finde frem til en sammenhæng. I stedet kan det vurderes, at det fx kan skyldes manglende evne til at estimere eget søvnbehov såfremt, det har dannet grundlag for fravær flere gange. At mange ikke kunne overskue at møde op kan muligvis signalere en følelse af at være presset/stresset, personlige problemer eller andet baggrundsstøj, der afholder den unge fra at møde op Tryghed og tillid Når de unge skal genkalde sig barndommens hjem, beskriver flertallet den som grundlæggende tryg. At de tilskriver barndommen den værdi, er et udtryk for følelsen af ontologisk sikkerhed. Begrebet ontologisk sikkerhed betegner den grundlæggende tillid, der etableres i barnets første leveår, og som fremadrettet vil præge barnets forhold til sig selv og sin egen formåen/evner samt til omverdenen i resten af livet (Kaspersen 4:426f). I hverdagspraksis gør den ontologiske sikkerhed de unge i stand til generelt at nære en tillid til både kendte og ukendte faktorer i form af oplevelser, personer, samfundsforhold, industri mv. Det kan imidlertid diskuteres, hvor afgørende ontologisk sikkerhed er for resten af livet, dvs. om den altid fungerer som en vaccine mod mistillid, eller om den kan nedbrydes, hvis den møder modstand i en tilstrækkelig grad. I Ungeprofilundersøgelsen indikeres det, at de unge har bibeholdt den grundlæggende tillid både i forhold til sig selv og til omverdenen. Hvad gælder sidstnævnte, fortæller flertallet, at de er trygge både i eget boligområde, uden for boligområdet og i nattelivet. Eget boligområdet opleves endda for flertallet som værende meget trygt. Tillid til omverdenen i form af unges sociale netværk er tilsvarende noget, der gør sig gældende. Her er de fleste overbevist om, at flere end halvdelen i deres netværk positivt vil møde dem i forskellige situationer, herunder fx økonomisk bidrag, hjælp og støtte i forhold til mobning, hjælp til lektier samt opbakning og støtte i livsvalg. Samtidig er de overbevist om, at færre end halvdelen i netværket vil være uærlige over for dem, hvis de kunne komme til det. Således berettes der her indirekte om et positivt, tillidsfuldt og inddragende fællesskab med andre i nærmiljøet. Hvad angår førstnævnte; tillid til sig selv, berettede de unge, jf. ovenstående, at de føler sig nyttige, kan danne egne meninger om ting, håndterer problemer godt, er tæt på andre og er gode nok som de er. Disse udsagn signalerer en sund og positiv selvbevidsthed og sikkerhed på baggrund af tillid til sig selv og troen på egne evner Kriminalitet Konflikter med politiet på baggrund af lovovertrædelser er noget, kun ganske få har oplevet. Kun et mindretal har oplevet det, hvoraf det for de fleste var for mere end et år siden. Dermed tegnes der et billede af en ungdom, der ikke udviser nogen markant risikoadfærd og villighed hvad angår ulovlige handlinger. Hvad angår en specifik lovovertrædelse; trussel med vold ansigt til ansigt, kan der derimod blive tegnet et mere sikkert billede. Her fortæller langt de fleste, at de aldrig har truet nogen, og lidt flere end halvdelen har aldrig oplevet at være blevet truet. Dette indikerer en positiv tendens i forhold til, at langt de fleste ikke udviser nogen risikoadfærd på dette område, hvad angår kriminalitet. Grundlæggende er de unge enige i, at love er til for at blive overholdt, hvilket udtrykker et fornuftigt og respektfuldt forhold til loven. 18

21 Reaktionerne i kølvandet på at være blevet truet med vold viser en overrepræsentation af unge, der henvender sig til deres netværk (venner og familie). Selvom de beretter om at gøre brug af netværket blandt familie og venner, vælger mange alligevel ikke at gøre noget. Samtidig vælger flere at true tilbage i forhold til andelen, der tager kontakt til politiet. Fortællingerne viser derfor både en positiv og negativ tendens, hvoraf risikoadfærden gør sig gældende i de reaktioner, hvor den unge ikke henvender sig til sit netværk eller til politiet. Ca. halvdelen af de unge har på et tidspunkt snydt sig ind på et diskotek eller lignende, hvor de ikke var gamle nok oftest flere gange. Her har lidt færre end 75% oplevet ikke at være blevet spurgt om ID. Om end stedet har en forpligtelse til at søge dokumentation for alder, udviser de unge en risikoadfærd ved at få adgang vel vidende, at de ikke er gamle nok og derfor begår en ulovlig handling. Når først en kriminel handling er begået, følger flere i kølvandet, og således er den kriminelle løbebane skabt for alle og uden undtagelse. Denne påstand er de fleste unge imidlertid uenige i. En tydelig tendens viser en åbenhed over for, at en lovovertrædelse kan være en engangshændelse og således ikke gentages og danner baggrund for en kriminel karriere. Dette indikerer en empatisk og tolerant opfattelse af andre hvad angår stempling af et individ på baggrund af kriminelle handlinger Fester, rusmidler og cigaretrygning Cigaretrygning Tendensen inden for cigaretrygning er grundlæggende positiv, fordi de fleste enten aldrig har prøvet at ryge eller kun sjældent/aldrig ryger. Selvom ca. en femtedel alligevel henholdsvis ryger dagligt/jævnligt og en gang imellem (fx til fester), udviser de unge grundlæggende ikke nogen nævneværdig risikoadfærd hvad angår cigaretrygning. Risikoadfærden gør sig således ikke bemærkelsesværdigt gældende i forhold til forbrug, men hvis blikket rettes mod debutalderen for rygning, starter de fleste som 16-årige og for mange endnu tidligere. At førstehåndserfaringen sker så relativt tidligt, udtrykker en risikovillighed hos den unge. Alkohol Debutalderen flyttes nu over i en anden kontekst og omhandler fuldskabsdebuten. Her er de fleste unge 15 år, dvs. ét år yngre i forhold til cigaretrygning. Her identificeres der derfor også en risikovillighed i unges adfærd. I forbindelse hertil, ville undersøgelsen gerne vide noget om, hvorfor de unge drikker alkohol, og hvad det er, de alkoholiske drikke kan tilføre i forhold til det at være ædru. At den mest hyppige årsag er, at de unge oplever at slippe hæmningerne og slå sig løs kan begrundes med teorien om front- og backstage. På frontstage begrænses ens bevægelsesfrihed af generthed og hæmninger, fordi man befinder sig i et risikokommunikationsfelt, hvor man er usikker på de andres reaktioner på ens adfærd. Kortene skal derfor spilles strategisk med det formål at formidle det indtryk af sig selv, som man ønsker. Her vil nogle personlighedstræk fremhæves, mens andre vil nedtones. De træk, som undertrykkes eller neddæmpes på frontstage forsvinder ikke af den grund, men kommer derimod til udtryk på backstage eller bag scenen, hvor man får muligheden for at forlade sin rolle, fordi man ikke længere skal gøre indtryk på en større omverden. Her kan man give udtryk for sider af sig selv, der ellers ikke kommer til udtryk. Her kan man til en vis grad lade de masker falde, som man bærer på frontstage - her vover man mere (Beck 6:29). Det risikovillige og fyldte knyttes ikke til overgangen fra front- til backstage, men til alkoholen som gateway eller adgangsbillet. Dvs. risikoadfærden gør sig gældende, når alkohol bruges som middel til at opnå følelsen af at lade masken falde. Mange angiver ligeledes styrkelsen af det sociale fællesskab som årsag, hvor teorien om front- og backstage også finder sin berettigelse: den løse stemning skaber større nærhed mellem hinanden. Her gør risikoadfærden sig således på tilsvarende vis gældende, når alkohol fungerer som icebreaker eller redskab til at binde fællesskabet mere tæt sammen. 19

22 De unge i undersøgelsen repræsenterer i høj grad det rekreative alkoholforbrug, hvor forbruget knyttes til festen, bylivet eller anden anledning og derfor ikke forstyrrer hverdagslivet. Det rekreative forbrug hos de unge identificeres i weekenden. Der er ikke kendskab til i hvilke sammenhænge i weekenden, unge nyder alkohol. Dog vurderes det, at fester og natteliv for langt de fleste udgør dette rum især, fordi de oftest drikker alkohol i weekenden. Risikoadfærden i at have et rekreativt alkoholforbrug knyttes til en øget sandsynlighed for og risikovillighed hvad angår binge drinking, dvs. indtagelse af relativt store mængder alkohol på én gang 15 netop fordi, forbruget koncentrerer sig om et meget afgrænset tidsrum. Dette understøtter de unge, når lidt flere end 75% fortæller, at de drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed og dermed demonstrerer et højrisikoforbrug i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Weekendens fester kan blandt andet inkludere fredagsbarer, studiefester og andre begivenheder på uddannelsesstedet, hvor alkohol konsumeres. I tilknytning hertil, er flertallet enige/helt enige i, at alkoholudskænkning på studiet er helt i orden. Risikoadfærden gør sig gældende, når de unge ikke identificerer en problemstilling i at kombinere studiekulturen med alkoholkulturen. Der synes at være skabt en norm omkring alkohol som en del af studielivet. Kun en beskeden andel har været udsat for udvalgte ubehagelige oplevelser inden for det seneste år i forbindelse med alkohol, herunder slagsmål, involveren i uheld/ulykke, konflikter med forældre/venner, fortrudt sex og fortrudt stofbrug. Dette fortæller umiddelbart, at de unge udadtil virker fornuftige i påvirket tilstand. Imidlertid er det kun en forsigtig konklusion, der kan blive draget i og med at antallet af byture inden for året alt andet lige har været udslagsgivende for, hvor mange af oplevelserne, de har haft. Den manglende viden omkring antallet af byture skaber således denne øget sandsynlighed for bias i analysen. En yderligere negativ oplevelse, de unge kan have, er presset fra omgivelserne til at indtage alkohol. Imidlertid fortæller flere end 75%, at de ikke har oplevet gruppepresset inden for det seneste år kun et mindretal angiver at have oplevet det. Såfremt de unge har været i en situation med risiko for gruppepres, signaleres der her et sundt socialt fællesskab med accept for hinandens tilog fravalg. Gruppepres i undersøgelsen skelner ikke mellem de situationer, hvor den unge har modsat sig presset og de situationer, hvor den unge har bukket under for presset, hvorfor der ikke helt konkret kan siges noget om, hvordan de unge, der har oplevet presset, har reageret på det. Hash og andre stoffer Halvdelen har førstehåndserfaring med hash, hvoraf det for de flestes vedkommende er et stykke tid siden at det er sket, dvs. inden for det seneste år/for mere end et år siden. At tendensen ikke udviser et generelt hyppigt brug er alt andet lige positivt, men hvis der udelukkende fokuseres på antallet af unge, der selv har stiftet bekendtskab med hashrygning, dvs. halvdelen, tegnes der et billede af en risikovillig ungdom. Hvad angår debutalderen for hash, læner den sig op ad debutalderen for cigaretrygning og tæt op ad debutalderen for fuldskab, idet den for de fleste unge placerer sig på 16 år. Igen repræsenteres en ungdom, der i en tidlig alder udviser risikovillig adfærd. I forbindelse med hashrygning viser der sig desuden en tydelig sammenhæng, når der krydses med cigaretrygning. Tendensen viser, at unge, der beretter om en førstehåndserfaring med hash, lige- 15 I og med SSP Odense følger Sundhedsstyrelsens grænseværdier, hvad angår højrisikoforbrug, bliver relativt store mængder alkohol på én gang defineret som mere end fem genstande

23 ledes har røget cigaretter. Samtidig har 85% et dagligt/jævnligt forbrug af cigaretter ud af gruppen, der har røget hash. Det omvendte gør sig gældende for dem, der ikke har røget hash, hvor 89% aldrig har røget cigaretter. Dvs. at andelen af dem, der har røget hash har et større forbrug af cigaretter end andelen af dem, der ikke har røget hash. Analysen fortæller ikke noget om, hvorvidt debuten for hash skete før eller efter debuten for cigaretrygning, hvorfor der ikke kan udledes nogen vurdering af cigaretter som gateway drug 16 til forbrug af hash. Det, der imidlertid kan udledes er, at forbruget af cigaretter og hash er tæt forbundne i unges rygevaner og derfor fungerer som gensidige risikofaktorer. Sammenlignet med erfaring med hashrygning, har kun et mindretal stiftet bekendtskab med andre stoffer. Om end risikoadfærden er til stede, er den det derfor ikke overordnet set så markant som ved hashrygning. Debutalderen for de fleste læner sig tæt op ad debutalderen i forbruget af de andre rusmidler, dvs. på 16/17 år. I forbindelse med alle former for rusmiddelbrug er der en sandsynlighed for, at det negativt påvirker hverdagens gøremål. Stort set ingen kan imidlertid nikke genkendende til dette, idet de fortæller, at det slet ikke forstyrrer forhold som fravær, lektier, koncentration og sociale kontekster. Det skal imidlertid pointeres, at størrelsen på samt hyppigheden for hashbruget har været udslagsgivende for i hvilken grad, de unge synes, deres respektive forbrug påvirker hverdagen. Den manglende viden omkring i hvilken grad, der er tale om en engangsoplevelse, et rekreativt forbrug eller en reel hashafhængighed medfører således, at det udelukkende er forsigtige konklusioner, der kan drages. Således kan det forsigtigt vurderes, at de unge oplever at have en god evne til ikke at lade hashrygning tage kontrollen over den unge. Om omverdenen vurderer det anderledes, er der ikke kendskab til kun den unges egne udsagn. Flertallet af de unge fortæller ligeledes her, at stoffer ikke negativt påvirker hverdagen, hvilket derfor viser samme tendens som ved hashrygning, men med samme understregning af, at konklusionerne med forsigtighed kan drages. Oplevelsen af pres fra omgivelserne til at ryge hash og tage stoffer læner sig op ad presset til at drikke alkohol, hvor langt over halvdelen heller ikke ved hashrygning og stoffer kan genkende presset. Såfremt de unge har befundet sig i en situation med risiko for gruppepres, signaleres der ligeledes her et sund socialt fællesskab med accept for hinandens til- og fravalg. Samtidig beretter flertallet af de unge om, at specifikt hashrygning ikke giver status og respekt i vennegruppen både hvis gruppen af unge, der har prøvet hash spørges og gruppen, der ikke har prøvet hash spørges. Denne tendens udtrykker således, at hashrygning ikke er legitimerende hvad angår at opnå anerkendelse i sociale sammenhænge. Denne holdning kan med andre ord oversættes til at være en beskyttelsesfaktor i forhold til at ville udvise en risikoadfærd for at få adgang til social status Seksualitet Når de unge har samleje første gang, er de typisk 15/16 år, hvilket for så vidt ikke udviser nogen risikoadfærd, fordi det er lovligt at have samleje i den alder. Imidlertid gør det sig gældende for en femtedel, at de aldrig har haft samleje, hvilket er bemærkelsesværdigt i forhold til at Ungeprofilundersøgelsens respondenter typisk er år. Alt andet lige indikerer det en refleksiv gruppe, som på dette punkt ikke udviser nogen markant risikovillig adfærd. Ved undersøgelsestidspunktet har over halvdelen haft mellem en og fem samlejepartnere. Denne seksuelle adfærd indikerer en positiv tendens til, at de unge ikke udviser nogen risikovillig adfærd. 16 Nyere studier viser, hvordan tobak kan agere som døråbner til forbrug af illegale stoffer, herunder hash og hårdere stoffer (National Institutes of Health 11) 21

24 De unge udviser heller ikke nogen bemærkelsesværdig risikoadfærd, når de bliver bedt om at svare på, hvilke risikobetingede oplevelser de har haft i forbindelse med sex, herunder opført sig seksuelt foran webcam imod sin vilje, haft oralsex/samleje mod betaling/gaver samt haft erfaring med kønssygdomme. Imidlertid skal det understreges, at der er en sandsynlighed for, at denne lave grad af risikoadfærd kan være påvirket af den femtedel, der aldrig har haft samleje. Hvad angår at føle sig presset til sex, beretter % af pigerne at kunne genkende dette, hvilket i forhold til de andre episoder indikerer en negativ tendens. Der er ikke kendskab til, om der er givet efter for presset, eller om hun har modsat sig det, hvorfor en risikoadfærd ikke kan vurderes Krop, kost og fysisk aktivitet Halvdelen af de unge vågner op efter syv timers søvn og en fjerdedel rapporterer om otte timer eller mere. Disse søvnvaner udtrykker et sundt forhold til kroppens behov for at kunne præstere og fungere optimalt. Hverdagen kan for mange være fyldt med oplevelser, der påvirker det mentale og fysiske helbred negativt. I forbindelse med dette, tegner de unge samlet set et relativt nuanceret billede af, hvordan de har det, og hvor ofte de mærker en række symptomer, herunder hovedpine, mavepine, søvnproblemer, nervøsitet, tristhed/ked af det, ensomhed og stress. Samtlige symptomer er i forskellige grader genkendelige for de unge. Imidlertid viser en overordnet tendens, at det for de fleste unge gør sig gældende henholdsvis et par gange om måneden og næsten aldrig. Især er ensomhed for mange en sjælden følelse. Det er iøjnefaldende, at der er en gruppe unge, der oftere oplever symptomerne på trods af, at der tegnes et billede af en velfungerende ungdom. Det skal imidlertid tages in mente, at forskellige og naturlige faktorer fungerer som udløsere af symptomerne eksempelvis kan tiden op til en vigtig eksamen opleves som stressfyldt og give søvnproblemer samt hoved- og mavepine. Når det kommer til kropslig sundhed, herunder er sunde og raske, er i god fysisk form, spiser sundt og er tilfreds med udseende/krop, rapporteres der ligeledes om en sund og velfungerende odenseansk ungdom. De fleste har således et overvejende positivt forhold til deres kroppe og føler sig sunde. Dog er der plads til forbedring idet langt de fleste positioner sig omkring midten på tilfredshedsskalaen og generelt er ligeså meget uenige som helt enige i forskellige udsagn om forhold til egen krop Sociale medier Onlinekulturen på de sociale medier fylder ikke kun meget for den samlede gruppe af unge i nutidens danske samfund, men ligeledes for de odenseanske unge. For de flestes vedkommende estimeres der således et samlet tidsforbrug på sociale medier på henholdsvis en-to timer og mere end to timer hver dag. Dermed er de unge i relativt lang tid nærværende i tid sammenlignet med nærværende i rum. Det kan diskuteres, hvor meget lang tid er at være online, men det er måske heller ikke i forhold til tidsforbrug, risikoadfærden skal findes derimod er årsagen bag brugen af sociale medier i højere grad interessant. Hvor førstnævnte (tidsforbrug) henviser til en ny måde at kommunikere med sin omverden på, og som ikke per definition udtrykker en risikoadfærd, refererer sidstnævnte (årsag) til hvilke motivationsfaktorer eller behov, der ligger bag forbruget. I trivselsprofilen blev det illustreret, at de sociale medier for langt de fleste giver de unge muligheden for at følge med i venners/families liv og for at få tiden til at gå. For en mindre del (en fjerdedel) betragtes de sociale medier som et form for refugium fra hverdagens sure pligter en eskapisme. Førstnævnte faktorer udtrykker henholdsvis en positiv interesse for omgivelsernes hverdag og en måde at undgå kedsomhed på. Dvs. at der i disse tilfælde ikke identificeres nogen bekymrende adfærd. Sidstnævnte kan både udtrykke ønsket om kortvarigt at begive sig hen til et univers, der ikke er trivielt og hverdagsagtigt. Samtidig kan det udtrykke en manglende glæde for eget hverdagsliv, hvor den unge eksempelvis er utilfreds med uddannelse eller parforhold. 22

25 De unges forhold til sociale medier repræsenterer en nuanceret virkelighed uden nogen klar og entydig trend. Her er flertallet neutrale i udsagnene sociale medier minder mig om, at andres liv er bedre end mit eget, jeg er afhængig af sociale medier og jeg føler mig ignoreret ved få/ingen likes. Selvom en lille tendens peger i retningen af samlet uenighed i udsagnene, spores der imidlertid en grad af risikoadfærd i de sidstnævnte på baggrund af, at mange her er enige. Hvad angår afhængighed, åbner sociale mediers mulighed for konstant at holde sig opdateret i omgivelsers gøren og laden op for, at den unge kan udvikle en frygt for at gå glip af noget (FOMO 17 ). Hvis afhængigheden er skabt på baggrund af denne frygt, identificeres sociale medier således som en risikofaktor for den unge. Følelsen af at blive ignoreret af omgivelserne, hvis et opslag på de sociale medier forbliver uden/med kun få likes eller kommentarer, kan ligeledes vurderes som en risikoadfærd. Det risikofyldte identificeres i jagten efter (konstant) validering, som den unge blandt andet får via likes på online opslag. Hvis opslagene ikke i tilfredsstillende grad understøttes af likes eller kommentarer, kan det opleves som at være usynlig eller at blive forbigået. Sociale medier åbner ikke kun op for sund og god kommunikation de kan ligeledes skabe rammen for mobning og anden destruktiv adfærd over for andre. Når de unge betragtes som modtagere af ubehagelig adfærd, har langt de fleste aldrig modtaget trusler/ubehagelige beskeder online. Det samme gør sig gældende i forhold til, at nogen har spredt rygter/skrevet grimme ting om dem til andre og i forhold til, at andre har uploaded billeder af dem imod deres vilje. Og når de unge betragtes som afsender af ubehagelig adfærd, gør den samme tendens sig gældende. For den andel, der imidlertid beretter om at have været afsendere og modtagere i de forskellige episoder, har det gjort sig gældende for et stykke tid siden, dvs. henholdsvis inden for det seneste år og for mere end et år siden. Billedet, der her tegnes, er således en ungdom, som har et sundt etisk og moralsk kodeks for korrekt adfærd på de sociale medier Mit Odense De unge har en overordnet tilfredshed med Odense som by. Således placerer langt de fleste sig på den positive side af skalaen, når de skal vurdere, om Odense er en god by at være ung i. Samme positive billede maler de, når de svarer på, om de vil anbefale Odense til andre unge. En ikke ligeså klar og tydelig trend vurderes, når de svarer på, om de kan tegne et billede af deres fremtid i Odense. I dette tilfælde deles vandene overraskende lige, hvorfor der intet overvejende positivt eller overvejende negativt perspektiv gives. På baggrund af dette vurderes det alligevel og samlet set, at de unge identificerer sig selv med byen, er loyal over for den og brander den positivt til andre unge Risikozoner På baggrund af ovenstående diskussion og vurdering, visualiseres risikoadfærden i de forskellige trivselsindikatorer i nedenstående tabel for at give et samlet overblik. Adfærden inddeles i tre risikozoner med hver deres farvekode, se Tabel FOMO: Fear Of Missing Out 23

26 Risikozone Trivselsindikator Uddannelse Trivsel og sociale netværk Tryghed og tillid Kriminalitet Fester, rusmidler og cigaretrygning Seksualitet Krop, kost og fysisk aktivitet Sociale medier Mit Odense LAVRISIKO Tabel 2: Risikoadfærd og -villighed fordelt på trivselsindikatorer og inddelt i zoner MELLEM- RISIKO HØJRISIKO #siridmk Udpegning af fokusområder Ungdommen er i sig selv en periode præget af en kraftig øget risikovillighed og -adfærd på baggrund af forøgede følelsesmæssige besværligheder (Vind 8:52). Den vigtigste udfordring er derfor at påvirke de praksisformer, de unge benytter sig af i deres udtryksformer af denne risikovillighed og adfærd, herunder eksempelvis rusmidler. I følgende vil de mest risikofyldte praksisformer blive udpeget og fungere som fokusområder i de fremadrettede forebyggelsesindsatser. Dette vil gøres på baggrund af ovenstående tabel over risikoadfærd og -villighed fordelt på trivselsindikatorerne. Trivselsindikatorer i lav-/mellemrisikozonen samt mellem-/højrisikozonen udgør de primære fokusområder. De områder, der udelukkende 24

27 placerer sig i lavrisikozonen er nogen, hvis positive tendenser fremadrettet skal vedligeholdes. Men fordi Ungeprofilundersøgelsens specifikke formål er at målrette forebyggende indsatser på områder præget af risikoadfærd og risikovillighed, vil disse grønne områder derfor ikke have en primær rolle i denne kontekst. Imidlertid identificeres enkelte risikoområder i indikatorerne med udelukkende grønne profiler, hvorfor de ligeledes vil integreres som en del af fokusområderne. Fokusområderne placerer sig primært i følgende trivselsindikatorer: Mellem-/højrisiko: o Fester, rusmidler og cigaretrygning Lav-/mellemrisiko: o Kriminalitet o Krop, kost og fysisk aktivitet o Sociale medier Konkret peges der på følgende fokusområder: Debutalder for rusmidler og cigaretrygning Som det fremgår af trivselsprofilen, er de fleste unge 16 år, når de ryger cigaretter for første gang, 15 år, når de er fulde første gang, 16 år hvad angår hashrygning og 16/17 år hvad angår stoffer. På området omkring alkohol, vil en udskydelse af alkoholdebutalder til det fyldte 16. år være et fokusområder i de kommende år. Området er omfattet af Odense Kommunes strategi for Mere sundhed og Mindre misbrug. Hash og andre stoffer Udfordringen i denne kontekst er, at omkring halvdelen har prøvet at ryge hash, og et mindretal har taget stoffer. Uanset graden af forbrug, vil der, både hvad angår hash og andre stoffer være, tale om et risikoforbrug, og området vil derfor fortsat være et væsentligt fokuspunkt. Området er på samme måde som for alkohol en del af kommunens strategi for Mere sundhed og Mindre misbrug. En analyse fra Ungeprofilundersøgelsen pegede på en sammenhæng mellem hash- og cigaretrygning, hvorfor en indsats på hashområdet med fordel også kan inkludere en indsats på tobaksområdet og vice versa. SSP Odense er en del af tobaksnetværket i Odense, hvor emnet vil blive dagsordensat. Højrisikoforbrug af alkohol Mange unge konsumerer mere end fem genstande på én gang i løbet af en bytur, fest eller anden anledning. Dette forbrug kan både have sociale og fysiske konsekvenser, hvorfor en indsats for at modvirke højrisikoforbrug vil være et fokusområde for SSP Odense. Alkohol som social lim og middel til at vove/turde mere Mange unge oplever, at alkohol styrker og skaber sociale bånd samt hjælper dem til at vove/turde mere end i en hverdagskontekst. Det vurderes derfor, at der er behov for en fokuseret indsats, der dagsordensætter og skaber refleksivitet om alkoholens rolle og funktion i sociale sammenhænge således, at problematikken omkring unges italesættelse af alkohol som betydningsfuld og for nogens vedkommende nødvendig kan imødegås. Det vil være et fokusområder for SSP Odense. 25

28 Unge får adgang til natklub/bar/værtshus, selvom de ikke er gamle nok Mange unge har på et tidspunkt fået adgang til en beværtning på trods af, at de ikke var gamle nok. En indsats, der har et skærpet fokus på denne gruppe unge mindreårige vil derfor være et fokusområde. SSP Odense faciliterer Nattelivsforum, der er et samarbejde mellem kommunen, politiet, restauratørerne, ungdomsuddannelserne og de unge i Odense. Her vil temaet blive dagsordensat. Ingen handling efter at være blevet truet med vold Når de unge oplever at blive truet med vold ansigt til ansigt, vælger mange ikke at gøre noget. Dvs. at truslen mod dem ikke bliver anmeldt eller på anden vis italesat, hvilket kan have forskellige former for konsekvenser. Derfor vurderes der et behov for et skærpet fokus på dette område. SSP Odense vil dagsordensætte temaet. Negative kropsopfattelser En gruppe unge har negative opfattelser omkring deres kroppe, hvilket kan have forskellige former for konsekvenser for den unge. Der vurderes derfor et behov for større fokus på kropsidentitet og opfattelser for at forsøge at imødekomme denne problematik. SSP Odenses nye antidopingprojekt, hvor Odense er udpeget som antidopingkommune i 15 til 17, vil blandt andet have et styrket fokus på dette område. Kropslig sundhed En gruppe unge er ikke i god form og spiser ikke sundt. Denne livsstil kan have forskellige former for psykiske, sociale og fysiske konsekvenser for den enkelte unge. Der arbejdes i forvejen med området flere steder og viden fra undersøgelsen kan bruges som en støtte til disse indsatser. SSP Odense er en del af sundheds- og forebyggelsesgruppen i Odense, hvor emnet vil blive dagsordensat. SSP Odense vil dog ikke selvstændigt iværksætte indsatser på dette område, da det ikke er en del af kerneopgaven i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Fysiske, psykiske symptomer En gruppe unge oplever jævnligt psykiske og fysiske tilstande såsom mavepine, hovedpine, søvnproblemer, nervøsitet, tristhed, ensomhed og stress. Derfor vurderes det, at der er et behov for indsatser, der fokuserer sig på den unges velbefindende ydre såvel som indre. Som for området kropslig sundhed arbejdes der flere steder med det. SSP Odense vil i lighed med det ovenstående punkt rejse temaet i sundheds- og forebyggelsesgruppen. Droppet ud af uddannelse/skiftet uddannelse efter grundskole En gruppe unge er stoppet midt i et uddannelsesforløb efter grundskolen, primært på grund af de mistet interesse. Sekundært grundet dårligt fællesskab i klassen og ensomhed. Der arbejdes løbende med at styrke indsatserne, så flere unge gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse. SSP Odense vil ikke iværksætte selvstændige indsatser på dette område, da det ikke er en del af kerneopgaven i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Sociale mediers rolle og funktion for unge De unge beretter om en relativ aktiv onlinekultur på sociale medier nogen beskriver endda sig selv som værende afhængige af sociale medier. Desuden er det vigtigt for en gruppe unge at blive valideret af omgangskredsen via deres online opdateringer/kommentarer. I denne kontekst vurderes et behov for et øget fokus på sociale medier og deres rolle og funktion i unges hverdag. Temaet vil også i de kommende år være en del af SSP Odenses arbejde. Der sættes fokus på området, da en del af de unges liv er mere virtuelt end det var for år tilbage. Det vurderes derfor som afgørende, at det kriminalitetsforebyggende arbejde også befinder sig på denne platform. 26

29 Pres til sex En gruppe unge primært pigerne har oplevet at blive presset til sex. Derfor vurderes det, at der er et behov for at indsatser, hvad angår seksuel sundhed, i højere grad dagsordensættes. SSP Odense vil understøtte temaet i det forebyggende arbejde. Pjæk Mange har pjækket en til to gange i løbet af den seneste måned med primærårsagerne manglende overskud og træthed. Det vurderes at området primært skal adresseres af ungdomsuddannelserne. Der kan dog være en sammenhæng til emner som trivsels og rusmiddeladfærd, hvorfor et bredt fokus på området anbefales. SSP Odense vil ikke selvstændigt iværksætte indsatser på området, da det ikke er en del af kerneopgaven i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Privatøkonomi En gruppe unge beretter om, at de i mindre grad har styr på den private økonomistyring. Et opprioriteret fokus på at gøre unge i besiddelse af værktøjer til at få kontrol over økonomien vurderes derfor som et behov. Problemer med privatøkonomien kan påvirke emner i det kriminalitetsforebyggende felt, dog vil SSP Odense ikke selvstændigt iværksætte indsatser på området, da det kun snævert er en del af kerneopgaven Risikoprofil og national trivselsundersøgelse En ny rapport fra SFI 18, Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel 14, viser, at de unge er blevet mere fornuftige, dvs. at de lever mere sundt og udsætter sig selv i mindre grad for risici. De unges risikoadfærd har derved forandret sig til det bedre, og det er især hos de 15-årige og navnligt drengene der skaber denne udvikling. Konkret spiser de mere sundt, ryger væsentligt mindre, drikker mindre alkohol, tager færre stoffer, begår/er udsat for kriminalitet i mindre grad. Desuden har samværet den unge imellem ændret sig således, at de nu i højere grad kommunikerer med hinanden i det virtuelle liv, herunder sociale medier (SFI 14). I forhold til resultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse repræsenterer Ungeprofilundersøgelsen et minibillede, idet den på tilsvarende vis overordnet set identificerer en sund og fornuftig ungdom i trivsel. 18 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 27

30 5. Trivselsprofil Nedenstående trivselsprofil præsenterer de tal og analyser, der danner baggrund for ovenstående risikoprofil Respondentprofil Besvarelserne er nogenlunde lige fordelt mellem kønnene, dvs. 46% er drenge og 5 er piger. Hvad angår alder, illustreres aldersfordelingen i Figur 3. Som det fremgår, er respondenter i aldersgruppen år hyppigst repræsenteret i undersøgelsen. Aldersrepræsentationen er opadgående fra år, hvor den herefter er nedadgående. Alder Figur 3 Figur 3 Langt de fleste respondenter, dvs. 7, bor i Odense. Ud af dem har 15% ikke kendskab til, hvilket område i Odense, de bor i. Resten fordeler sig tilnærmelsesvist lige på de 15 lokalbestyrelser (mellem 4 og %), som det også fremgår af Figur 4. 28

31 Bopæl fordelt på lokalbestyrelser Figur 4 Jf. Figur 5, er tæt på samtlige respondenter under uddannelse/i lære (9) på undersøgelsestidspunktet, hvorfor gruppen af de studerende udgør det primære datagrundlag 19. Hvad laver du lige nu? Figur 5 Uddannelse/i lære Arbejde Uden for arbejdsmarked Ud af de studerende, har tæt på samtlige studiested i Odense, dvs. 96%, og som det fremgår af Figur 6, er de fleste i gang med en gymnasial uddannelse (6%), hvoraf andelen af drenge er højere 19 Se kapitel 3 for uddybende kommentarer om deltagerprofil 29

32 end piger. Omvendt er der flere piger end drenge repræsenteret på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Samtidig er knap halvdelen, dvs. % indskrevet på 1. studieårgang, efterfulgt af 2. studieårgang, dvs. 2. Igangværende uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Andet Drenge Piger Figur 6 Ud af dem i beskæftigelse, ligger arbejdsstedet for 8 i Odense, hvoraf de fleste arbejder inden for handel og service, dvs. 3, jf. Figur 7. Social og sundhed JOBKATEGORI IT Ingeniør og teknik Ledelse og personale Kontor og økonomi Undervisning Handel og service Salg og kommunikation Industri og håndværk Figur 7

33 5.2. Uddannelse 67%, dvs. over halvdelen, af de adspurgte startede på en uddannelse efter grundskolen, hvorimod 19% af forskellige årsager har haft andre aktiviteter. 1 har ikke gennemført grundskolen. Dermed har flertallet bevæget sig videre i uddannelsessystemet enten direkte eller efter noget tid. Se Figur 8. Startede på uddannelse efter grundskole Ja Nej Har ikke gennemført 9./.klasse Figur 8 Når de unge spørges ind til årsagerne til, at valget faldt på den pågældende uddannelse, svarer de primært, at der var gode jobmuligheder bagefter, den havde et godt fagligt/socialt ry, og at det var deres drømmeuddannelse. Dette fremgår ligeledes af Figur 9. Således kan de kombinere realiseringen af drømmeuddannelsen og det gode faglige/sociale omdømme med at have et blik på fremtidsudsigterne i forhold til jobmuligheder. En femtedel valgte efter tilfældigheden (23%), en tiendedel (1) blev påvirket af forældres ambitioner for dem, og endnu færre () tænkte i økonomisk kontekst og valgte på baggrund af adgang til SU. Den samlede procent overstiger, fordi respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre årsager 31

34 Årsager til uddannelsesvalg efter grundskole Figur 9 Da respondenterne startede på ungdomsuddannelsen, var det ikke alle der gennemførte eller blev på uddannelsen. Nogen valgte derfor at droppe ud eller skifte uddannelse/uddannelsessted, se Figur. Droppet ud af udd./skiftet udd. efter grundskole Nej Mere end 3 gange 3 gange 2 gange 1 gang Figur I figuren fremgår det, at langt de fleste af de adspurgte (8%) ikke har droppet ud af ungdomsuddannelsen eller skiftet uddannelse efter grundskole. En mindre del (1) har alligevel forladt en uddannelse en enkelt gang. 32

35 Det er vanskeligt at bevæge sig mere detaljeret ind i diagrammets svarfordelinger, hvorfor de adspurgte blev bedt om at svare på, hvorfor de valgte at droppe ud af uddannelsen eller skifte uddannelse. Den andel, der har svaret, at de har droppet ud eller skiftet uddannelse efter grundskolen angiver følgende bevæggrunde herfor, se Figur Årsager til at droppe ud af udd./skifte udd. efter grundskole Figur 11 Af figuren fremgår det, at årsagen for langt de fleste (7) drejer sig om, at de mistede interessen i det faglige eller decideret kedede sig. Dårligt socialt klassefællesskab angives som årsag for 19%, dvs. en femtedel, af de unge efterfulgt af ensomhed for 16% 22. I kobling til at stoppe et uddannelsesforløb på grund af manglende interesse, blev de unge bedt om at erklære sig enig/uenig i påstanden om, at det er okay ikke at fortsætte på uddannelsen, hvis man har mistet lysten. Som det fremgår af Figur 12, hvor svarene er fordelt på igangværende uddannelse, forholder majoriteten sig for hver af uddannelsesniveauerne henholdsvis neutrale og uenige. 21 Den samlede procent overstiger, fordi respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre årsager 22 Den samlede procent overstiger, fordi respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre årsager 33

36 Hvis man ikke har lyst, er der ingen grund til at fortsætte i skolen Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Figur 12 De faglige og sociale kompetencer, skolen gør individet i besiddelse af, mener flertallet af de unge har positiv betydning for resten af tilværelsen. Samlet set er % helt enige og 4 er enige. Hvis der fokuseres på de tre uddannelsesniveauer adskilt, placerer de erhvervsfaglige sig imidlertid som mindst enige af de helt enige (35%). Samtidig identificeres en lille overvægt af de videregående i helt enige (49%). Se Figur 13. Det faglige/sociale, man lærer i skolen, vil man som regel få gavn af senere i livet Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Figur 13 34

37 5.3. Trivsel og sociale netværk De unge blev spurgt ind til deres hverdagsliv og i hvilken grad, de oplever en kontrol over tilværelsen. I Figur 14 illustreres det, at der overordnet oftest svares i høj grad (mellem 32 og 4) og sekundært i meget høj grad (mellem 22 og 33%). Mange forholder sig imidlertid ligeledes neutrale (mellem 19 og %). Synes du, at du har styr på opgaver i skolen? balance mellem arbejde, familie og venner? økonomi? opgaver på arbejde? livet derhjemme? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 14 Efterfølgende blev respondenterne bedt om af gradinddele deres mentale sundhed, og her tegner de stort set det samme billede som i ovenstående. Dvs. der også her overordnet oftest svares i høj grad (mellem 38 og 47%) og sekundært i meget høj grad (mellem 21 og 5%). Her er halvdelen endda helt enige i, at de kan danne sin egen mening om ting. Dette illustreres i nedenstående Figur

38 Synes du, at du føler optimisme ift. fremtiden? føler dig nyttig? klarer problemer godt? er god nok som du er? føler dig tæt på andre? kan danne egen mening om ting? klarer det, du sætter dig for? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 15 Når det handler om at dele sine problemer med andre, oplever overordnet set flere at kunne tale med deres venner end forældre/andre voksne. Forskellen er ikke markant, men der identificeres en lille overvægt i kategorien venner, som det fremgår af Figur 16. Og oftest gør det sig gældende for pigerne i forhold til drengene, at de i meget høj grad oplever at kunne tale med forældre/voksne og venner om deres problemer. Forældre/voksne Venner I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Drenge Piger Figur 16 Grundlæggende har de unge, inden for den seneste måned, hverken følt sig mobbet (9) eller har mobbet/været med til at mobbe andre (9). Kun 6% har følt sig mobbet 1-2 gange og har mobbet eller været med til at mobbe andre 1-2 gange. Som det fremgår af Figur 17, følger både drengene og pigerne denne tendens. 36

39 Følt dig mobbet Mobbet/været med til at mobbe 8 6 Nej 1-2 gange 1 gang Flere om ugen gange om ugen Nej 1-2 gange 1 gang Flere om ugen gange om ugen Drenge Piger Figur 17 Når det drejer sig om ulovlig fravær eller pjæk - fra skole/arbejde/tvungne aktiviteter 23, inden for den seneste måned, har lidt over halvdelen (57%) ikke pjækket, ca. en tredjedel (3) angiver 1-2 gange, 6% beretter om ca. en ugentlig pjækkedag og 3% har pjækket flere gange om ugen. Der er ikke markante udsving og forskelle mellem pigers og drenges fravær om end, drengene har lidt mere pjæk end pigerne. Se Figur 18. Pjæk inden for seneste måned gange 1 eller 2 gange 1 gang om ugen Flere gange om ugen Drenge Piger Figur 18 Af andelen af dem, der har pjækket inden for den seneste måned, angiver de følgende årsager til deres ulovlige fravær sidste gang, de havde det, se Figur Fx obligatoriske samtaler med jobcenter 24 Den samlede procent overstiger, fordi respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre årsager 37

40 Årsager til pjæk sidste gang Figur 19 Af figuren fremgår det, at træthed (6) og manglende evne til at overskue det (6%) angives som de primære årsager, hvorimod tømmermænd (5%), konflikter () og mobning/blev generet () angives meget sjældent. #fridamoel 38

41 5.4. Tryghed og tillid Dette tema, tryghed og tillid, har været et af de mere afgørende, fordi oplevelsen af tillid til og tryghed i omverdenen har stor betydning for, hvordan den unge trives. Over halvdelen (57%) af de adspurgte unge har oplevet barndommen som meget tryg. 27% angiver barndommen som værende tryg. Kun 5% angiver barndommen som utryg og svarer meget utryg. Hvis svarene fordeles på køn, fremgår det, jf. Figur, at begge køn følger denne trend. Tryghed i barndommen 6 5 Meget tryg Tryg Hverken eller Utryg Meget utryg Drenge Piger Figur Når respondenterne spørges ind til nuværende tryghed i konkrete lokationer, opleves også her en høj grad af tryghed. Således er mellem 34 og 5 trygge i henholdsvis eget bopælsområde, uden for bopælsområde og i nattelivet. Der er imidlertid højere grad af uenighed hvad angår oplevelsen af meget tryghed i områderne. Her er 56% meget trygge i eget bopælsområde, 27% uden for bopælsområde og kun 15% er meget trygge i nattelivet. Figur 21 viser, at flest drenge er trygge (5) eller meget trygge (2) i nattelivet i forhold til pigerne. Samtidig er flest drenge meget trygge i henholdsvis eget bopælsområde (63%) og uden for eget bopælsområde (33%) i forhold til pigerne. Omvendt er flest piger her trygge i forhold til drengene. 39

42 Meget tryg Tryg Hverken eller Utryg Meget utryg Meget tryg Tryg Hverken eller Utryg Meget utryg Meget tryg Tryg Hverken eller Utryg Meget utryg Tryghed Bopælsområde Uden for bopælsområde Nattelivet Drenge Piger Figur 21 Efterfølgende handler om, hvor stærkt et bånd, respondenterne har til deres netværk, dvs. hvordan opbakningen og støtten gør sig gældende i de unges liv. I Figur 22 fremgår det, at der for majoritetens vedkommende er flere end halvdelen i netværket, som positivt møder respondenterne i forskellige situationer. Svarfordelingen er desuden overordnet set lige fordelt på de seks kategorier. En outlier viser imidlertid en negativ trend, hvor 37% kan betro færre end halvdelen i netværket en hemmelighed. 6 Hvor mange i dit netværk vil... 5 låne dig penge? hjælpe dig, hvis du blev generet/mobbet? hjælpe med lektier? du kunne betro støtte dig i dine en hemmelighed? valg? være uærlige over for dig? Ingen Færre end halvdelen Halvdelen Flere end halvdelen Alle Figur 22

43 5.5. Kriminalitet Under dette tema, kriminalitet, blev de unge spurgt ind til lovovertrædelser både mod dem selv og nogle, de selv har begået. Derudover blev de bedt om at udtrykke deres holdning til en række påstande vedrørende kriminel adfærd. 89%, dvs. tæt på alle, har aldrig været i konflikt med politiet på baggrund af lovovertrædelser. angiver inden for seneste uge og inden for seneste måned, hvorefter kurven stiger en smule til inden for seneste år og 7% for mere end 1 år siden. I forhold til kønsforskelle, jf. Figur 23, følges begge køn nogenlunde ad i tendensen. Hvis der imidlertid rettes mod for mere end 1 år siden, er her en lille hyppighed, hvor drengene er lidt mere repræsenteret end pigerne (9%/5%). I konflikt med politiet pba. lovovertrædelser Nej Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år For mere end 1 år siden Drenge Piger Figur 23 Når der til gengæld bliver spurgt ind til en konkret lovovertrædelse; trussel med vold, har 85% aldrig truet nogen i virkeligheden mod 6%, som aldrig er blevet truet. For 23% er det mere end et år siden, de er blevet truet mod kun 9%, som har truet. Således er der en lille tendens til, at en større andel er blevet truet i forhold til andelen, der selv har truet med vold. 41

44 Truet med vold Blevet truet med vold Drenge Piger Nej Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år Mere end 1 år siden Nej Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år Mere end 1 år siden Figur 24 Når der analyseres på kønsforskelle viser Figur 24 samme tendens til, at en større andel er blevet truet med vold i virkeligheden i forhold til selv at have truet med vold. Denne tendens gør sig primært gældende i kategorierne inden for det seneste år og mere end 1 år siden. På trods af denne tendens, gør det sig overordnet set i høj grad gældende, at respondenterne aldrig hverken har truet med vold eller er blevet truet med vold i virkeligheden. Det var interessant at vide noget om, hvilken handling, der blev iværksat efter at være blevet truet med vold. Derfor bad vi respondenterne angive, hvordan de reagerede på de trusler, de fik sidste gang, det skete. Se Figur Den samlede procent overstiger, fordi respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre årsager 42

45 REAKTIONER PÅ SIDSTE TRUSSEL Talte med politiet Gjorde intet Talte med familie Truede tilbage Talte med venner Figur 25 Halvdelen (5) af de unge talte med sine venner om episoden og en tredjedel (27%) henvendte sig til familien. 17% truede tilbage og en tiendedel (1) opsøgte politiet. Derimod valgte 4 ikke at gøre noget efter at være blevet truet 26. Hvad angår de unges holdning til straffelovsovertrædelser identificeres en høj grad af nultolerance. Således er majoriteten af de unge henholdsvis enige (45%) og helt enige (26%) i, at love er til for at blive overholdt med en lille overvægt af piger i begge kategorier, jf. Figur 26. Love er til for at blive overholdt Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Drenge Piger Figur Den samlede procentsum overstiger, fordi respondenterne har haft mulighed for at sætte flere krydser 43

46 Lovovertrædelser kan både handle om materiel og menneskelig skade. Når respondenterne bliver bedt om at erklære sig enige/uenige i, at det er i orden at overtræde loven såfremt, gerningen ikke direkte påfører nogen skade, spores der i dette tilfælde et mere nuanceret forhold til de ulovlige handlinger. Således breder deres svar sig mere ud på kategorierne og skaber en højere grad af nuancering. På trods af dette, er de unge i højere grad uenige i forhold til enige i udsagnet. Hvad angår køn, er der en lille tendens til, at det især er drengene, der ser på typen af lovovertrædelse. Se nedenstående Figur 27. Hvis man ikke direkte skader nogen, er det i orden at overtræde loven Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Drenge Piger Figur 27 Et konkret eksempel på en lovovertrædelse, de unge blev spurgt ind til var, om de nogensinde havde snydt sig ind på et diskotek eller lignende vel vidende, at de ikke var gamle nok til at komme ind. Hertil svarer ca. halvdelen nej (48%), en syvendedel har snydt sig ind en enkelt gang (16%) og ca. en tredjedel (36%) har snydt sig ind flere gange. Se Figur 28. SNYDT SIG IND PÅ DISKOTEK ELLER LIGN. Flere gange Nej 1 gang Figur 28 44

47 Ud af den andel, der svarer, at de på ulovlig vis har fået adgang til en natklub, værtshus eller lignende, har de fleste (7%) oplevet ikke at blive bedt om at vise ID. En syvendedel (15%) havde lånt en andens ID, endnu færre rettede i eget ID () og en tiendedel (13%) opnåede adgang via anden metode. Se Figur 29. Rettede i mit eget ID HVORDAN KOM DU IND? Andet Havde lånt en andens ID Blev ikke spurgt om ID Figur 29 Når først en kriminel handling er blevet begået, følger flere i kølvandet, og således er den kriminelle løbebane skabt for alle og uden undtagelse. Denne påstand er imidlertid 33% uenige og 29% helt uenige i mod kun 6% enige og helt enige. Figur viser således en tydelig tendens til en åbenhed over for, at en lovovertrædelse kan være en engangshændelse og således ikke gentages og danner baggrund for en kriminel karriere. Der spores en lille tendens til, at pigerne er mere uenige end drengene, men hvad angår at være helt uenige, er drengene en tiendedel mere uenige end pigerne (35%/2). Én gang kriminel - altid kriminel Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Drenge Piger Figur 45

48 5.6. Fester, rusmidler og cigaretrygning Dette tema er et af de mest centrale i Ungeprofilundersøgelsen, og det afdækker de unges fest-, rusmiddel- og rygekultur samt vaner tilknyttet disse kulturer. Der spørges ind til de unges erfaringer med forskellige typer rusmidler (alkohol og stoffer) samt rygning. Derudover afdækkes de unges rekreative alkoholbrug idet, det sættes i en nattelivskontekst. Forbruget ( ) kan defineres som rekreativt, i og med at det er afgrænset, ikke umiddelbart medfører fysisk eller psykisk afhængighed og ikke umiddelbart får konsekvenser for hverdagens gøremål, fx uddannelse og arbejde (Sørensen 6:1). Således begrænses forbruget til udelukkende at finde sted til rekreative arrangementer, fx fester og natteliv. Specifikt hvad angår stoffer, er det kendetegnende for de rekreative stofbrugere, at de eksperimenterer i en begrænset periode i deres liv, hvorefter flertallet helt holder op med at tage stoffer (ibid). Til at starte med blev respondenterne bedt om at svare på, om de ryger cigaretter og i så fald, i hvilket omfang. Dette fremgår af Figur 31. Ryger du cigaretter? Dagligt/jævnligt Af og til (fx til fester) Sjældent/aldrig Har aldrig prøvet at ryge Figur 31 Figuren fortæller, at en tredjedel (29%) af de adspurgte unge kun ryger cigaretter meget sjældent eller aldrig ryger cigaretter. Tæt på den samme andel, dvs. 35%, har aldrig prøvet at ryge. Andelen af de unge, der henholdsvis ryger dagligt/jævnligt og en gang i mellem (fx festrygere) udgør ca. en femtedel hver (18%/18%). 46

49 Debutalder for cigaretrygning Figur 32 Af Figur 32 fremgår det, at de fleste prøvede at ryge cigaretter for første gang som 16-årige (2). 16 år udgør således toppunktet, hvor kurven flader ud på begge sider. Efterfølgende kom spørgsmålene til at dreje sig som alkohol. Her skulle de angive deres alder for, hvornår de var fulde første gang. Som Figur 33 viser, har de været ét år tidligere ude med alkohol i forhold til rygning. Således er debutalderen i denne kontekst 15 år for de fleste af de adspurgte (3). Debutalder for fuldskab Figur 33 47

50 Det var interessant for undersøgelsen at vide noget om, hvorfor de unge drikker alkohol. Hvad er det, de alkoholiske drikke kan tilføre dem i forhold til at være ædru. I Figur 34 angiver respondenterne således hver især op til tre vigtigste grunde 27. Årsager til at drikke alkohol 6 5 Slippe hæmninger Fuldskab giver status Smager godt Styrker sociale fællesskab Glemme problemer Vil ikke være ædru til fest/i byen Blive en del af fællesskabet Figur 34 Det fremgår tydeligt, at den mest hyppigst angivne årsag er, at alkoholen giver de unge mulighed for at slippe hæmningerne og slå sig løs (56%). Herefter angives smagen (45%) og styrkelsen af det sociale fællesskab (43%) som grunde. 29% fremhæver alkohol som adgangsbillet til det sociale fællesskab og 26% angiver ønsket om ikke at feste i ædru tilstand. Helt i bund identificeres til sidst det statusgivende element i at drikke sig fuld, som kun fremhæver som vigtig årsag. For at få afdækket, hvordan de unges alkoholbrug fordeles, blev de bedt om at angive hyppigheden af deres forbrug på de enkelte ugedage. Se nedenstående Figur Samlet set udgør summen af procenterne over, hvilket skyldes respondenternes mulighed for at sætte op til tre krydser 48

51 Alkoholforbrug på ugedage Mandage Tirsdage Onsdage Torsdage Fredage Lørdage+nat Søndage Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Figur 35 Som det meget tydeligt fremgår af figuren, repræsenterer respondenterne overordnet set det rekreative alkoholbrug, hvor indtagelsen af alkohol typisk begrænses til weekendens aktiviteter. Der blev ikke specifikt spurgt ind til i hvilke kontekster i weekenden, de unge nyder alkohol. Dog vurderes det, at fester og natteliv for langt de fleste udgør dette rum især fordi, de oftest drikker alkohol i weekenden. Weekendens fester kan eksempelvis inkludere fredagsbarer, uddannelsesfester og andre begivenheder på uddannelsesstedet, hvor alkohol konsumeres. I den forbindelse blev de adspurgte unge bedt om at erklære sig enige/uenige i udsagnet om, at alkoholudskænkning på uddannelsesstedet er helt i orden. Flertallet er positiv stemt i forskellige grader, hvoraf 35% er enige og 26% er helt enige. I Figur 36 fremgår det, at flere drenge end piger synes, det er i orden at udskænke alkohol på uddannelsen. 49

52 Alkoholudskænkning på uddannelsessteder er helt i orden Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Drenge Piger Figur 36 I forbindelse med festen, byturen eller anden anledning drikker de fleste (77%) mere end fem genstande ved samme lejlighed. 17% drikker 3-5 genstande, indtager to genstande, drikker en enkelt og drikker ingen. Således befinder majoriteten sig i højrisikoområdet, hvad angår alkoholforbrug 28. Jf. Figur 37 befinder lidt flere drenge end piger sig i højrisikoområdet (83%/7), hvorimod flere piger end drenge bevæger sig inden for lav-/middelrisikoområdet Skæringspunktet går til fem genstande på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højst at indtage fem genstande ved samme lejlighed for at undgå højrisikoforbrug (Sundhedsstyrelsen 14) 29 I forbindelse med alkoholforbrug ville det være interessant også at afdække, hvilken aldersgruppe der drikker mest, men fordi sammenhængen mellem alder og antal genstande ved samme lejlighed ikke er signifikant, er den ikke medtaget i analysen 5

53 Antal genstande ved samme lejlighed til 5 Mere end 5 Drenge Piger Figur 37 Når respondenterne skal sammenligne sit forbrug med andre jævnaldrende unges, er knap halvdelen (46%) overbeviste om, at deres forbrug matcher gennemsnittet af andre unges. Det er imidlertid interessant, jf. Figur 38, at flere drenge end piger tror, at de drikker henholdsvis mere og meget mere alkohol end deres jævnaldrende. Omvendt er andelen af piger højere end andelen af drenge, der estimerer deres forbrug til at være henholdsvis noget mindre og meget mindre end andre unges. Eget alkoholforbrug sammenlignet med andre unges Meget mere Noget mere Som gennemsnittet Noget mindre Meget mindre Drenge Piger Figur 38 Når de unge skal svare på, hvilke negative oplevelser, de har haft i forbindelse med, at de har drukket alkohol inden for det seneste år, har tæt på samtlige svaret ingen (mellem 78 og 93% i hver kategori). Dette fremgår også af Figur

54 Oplevelser ifm. alkohol inden for seneste år Været i slagsmål Involveret i uheld/ulykke Haft problemer med forældre/venner Haft sex, som jeg fortrød bagefter Taget stoffer, som jeg fortrød bagefter gange 1 gang 2 gange 3 eller flere Hver gang, jeg har drukket alkohol Figur 39 Kun en beskeden andel har været udsat for en eller flere af oplevelserne en enkelt gang i løbet af det seneste år (mellem 4 og 1 i hver kategori). Og endnu færre har oplevet det forskellige flere gange samt hver gang, de har drukket alkohol. Hvis svarfordelingen sammenlignes på kønnene, er andelen af drenge større end andelen af pigerne, der har været udsat for ovenstående, fordelt på hyppigheden. Dette gør sig imidlertid ikke gældende, hvad angår problemer med forældre/venner, hvor andelen her er større for pigerne. Det skal imidlertid pointeres, at antallet af byture inden for året alt andet lige har været udslagsgivende for, hvor mange af ovennævnte oplevelser, de har haft. Den manglende viden omkring antallet af byture medfører således, at det udelukkende er forsigtige konklusioner, der kan drages på baggrund af diagrammet. En anden negativ oplevelse, de unge kan have i forbindelse med alkohol, er presset fra venner og omgivelser til at drikke alkohol. Undersøgelsen viser imidlertid, at næsten alle de adspurgte unge (8) ikke har oplevet denne type pres fra venner og omgivelser inden for det seneste år. Knap en tiendedel (8%) har oplevet gruppepres en enkelt gang, har oplevet det to gange, tre eller flere gange og 3% angiver, at det er sket hver gang, deres venner/omgangskreds har drukket alkohol. Se Figur. Det skal her understreges, at oplevelsen af gruppepres i denne kontekst ikke skelner mellem de situationer, hvor den adspurgte har bukket under for presset og de situationer, hvor den unge har evnet at modstå sig presset. 52

55 Pres fra omgangskreds til at drikke alkohol inden for seneste år gange 1 gang 2 gange 3 eller flere Hver gang omgangskreds drak alkohol Figur Undersøgelsen bevæger sig nu et niveau dybere inden for rusmiddelområdet og søger at afdække de odenseanske unges hashbrug. Ud af svarene fremgår det, at ca. halvdelen (45%) har førstehåndserfaring med hashrygning lidt flere drenge end piger (55%/38%). Se fordelingen i Figur 41. Har prøvet at ryge hash Nej Ja Piger Drenge Figur 41 Debutalderen i forhold til hashrygning læner sig op ad debutalderen for cigaretrygning idet, den for de fleste unge (27%) placerer sig på 16 år, jf. Figur

56 Debutalder for hashrygning Figur 42 For at få afdækket hashbruget yderligere, blev der spurgt ind til, hvornår de sidste gang røg hash. For ca. en tredjedels vedkommende, er det et stykke tid siden, de sidst røg, dvs. henholdsvis inden for det seneste år (36%) og for mere end et år siden (37%). Røg hash sidste gang Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år For mere end 1 år siden Drenge Piger Figur 43 54

57 Af Figur 43 fremgår det ligeledes, at det er længere tid siden, at flertallet af pigerne røg hash i forhold til drengene. Når de unge bliver spurgt ind til, hvor ofte, de køber hash, svarer næsten alle (79%), at de ikke køber hash, men derimod får det af andre. Et mindretal (%) køber hash sjældnere end én gang om måneden og således spores en nedadgående tendens. Denne tendens gør sig ligeledes gældende, når kønnene deles op, jf. Figur 44. Resultatet har imidlertid sine begrænsninger idet, der ikke er renset for den andel, som kun har røget hash meget få gange og derfor er med til at skabe bias i analysen. Dvs. diagrammet både repræsenterer de hyppige brugere samt dem på eksperimentbasis og kan derfor skabe en skævvridning. Konklusioner ud fra denne del af analysen skal således drages på forsigtig grundlag. Hvor ofte køber du hash? Aldrig, jeg får det af andre Sjældnere end 1 gang om måneden Højst 1 gang om måneden 2 til 4 gange om måneden 2 til 3 gange om ugen 4 gange om ugen eller oftere Drenge Piger Figur 44 Over halvdelen (63%) får eller køber hash i sit lokalområde, dvs. Odense og omegn. Kun ca. en tredjedel (37%) henter eller får det uden for lokalområdet, eks. Christiania, Thy mv. Se Figur

58 KØBER/FÅR HASH I LOKALOMRÅDET Nej Ja Figur 45 I forbindelse med alle former for rusmiddelbrug, er der en sandsynlighed for, at det negativt påvirker hverdagens gøremål. Derfor bad vi de unge tage stilling til i hvilken grad, de oplever, at deres hashbrug sætter et negativt præg på hverdagen. Se Figur 46. Hashrygnings negative påvirkning på hverdagen Fravær Lektier Socialt Koncentration I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 46 Stort set alle svarer (mellem 81 og 89% i hver kategori), at hashbruget slet ikke påvirker hverdagen negativt. Det skal imidlertid pointeres, at størrelsen på samt hyppigheden for hashbruget har været udslagsgivende for i hvilken grad, de unge synes, deres respektive forbrug påvirker hverdagen. Den manglende viden omkring i hvilken grad, der er tale om en engangsoplevelse, et rekreativt forbrug 56

59 eller en reel hashafhængighed medfører således, at det udelukkende er forsigtige konklusioner, der kan drages på baggrund af diagrammet. Om end, det er vigtigt at afdække den andel, der har prøvet at ryge hash, er det imidlertid også interessant for undersøgelsen at fortælle noget om den andel, der ikke har haft førstehåndserfaring med hashrygning. Derfor blev denne andel spurgt, om de nogensinde havde fået tilbudt hash. Her har halvdelen (5) aldrig fået tilbudt hash. Hvis blikket rettes på den kønsmæssige fordeling, har lidt flere piger end drenge aldrig fået tilbudt hash (56%/4). Se Figur 47. Tilbudt hash 6 5 Nej Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år For mere end 1 år siden Drenge Piger Figur 47 Dvs. en større andel af drenge end piger har fået tilbudt hash flest inden for det seneste år (27%). Generelt for begge køn gør det sig gældende, at det har været inden for det seneste år (23%) eller for mere end et år siden (16%), de er blevet tilbudt hash. Gruppepres fra venner og omgivelser til at ryge hash, er for tæt på alle de adspurgte (9) ikke noget, de har oplevet inden for det seneste år. Således fremgår det, at mindre end en tiendedel har oplevet at været genstand for gruppepres henholdsvis en (5%), to (), tre eller flere gange () og hver gang, deres omgangskreds har røget hash (). Jf. Figur 48 følges begge køn ad i den tendens, men hvor der er en meget lille overvægt af piger, som ikke har oplevet gruppepres (93%/9%). Det fremgår samtidig, at de unge oplever mindre gruppepres ved hashrygning, hvis der sammenlignes med alkohol. Igen skal det understreges, at gruppepres både knytter sig til situationer, hvor de unge har givet efter for presset samt de situationer, hvor de har stået fast. 57

60 Pres fra omgangskreds til at ryge hash inden for seneste år gange 1 gang 2 gange 3 eller flere Hver gang omgangskreds har røget hash Drenge Piger Figur 48 De unge oplever således i forskellig grad en påvirkning fra omgivelserne. I forbindelse med social status i nærmiljøet, fortæller respondenterne, hvor enige/uenige de er i, at hashrygning giver respekt og status i vennegruppen. I Figur 49 er svarene fordelt på, om den unge har prøvet at ryge hash eller ej. Her fremgår det meget tydeligt, at over halvdelen er helt uenige både hvad angår dem, der har prøvet at ryge hash og dem, der ikke har. Således følges begge grupper overordnet set ad i en samlet tendens, der viser, at hashrygning ikke giver social status blandt vennerne. Hashrygning giver status og respekt i vennegruppen Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Har røget hash Har ikke røget hash Figur 49 58

61 Hash bør legaliseres i Danmark Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Har røget hash Har ikke røget hash Figur 5 Holdningen til, om hash bør legaliseres i Danmark blev på tilsvarende vis krydset med, om de adspurgte havde røget hash eller ej. Figur 5 viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem hashrygning og graden af enighed i udsagnet. Således befinder flertallet af de helt enige og enige sig i gruppen af dem, der har førstehåndserfaring med hashrygning. Omvendt er det gruppen, der ikke har røget hash, som oftest er uenige og helt uenige i udsagnet. En anden tydelig sammenhæng findes, når hashrygning krydses med cigaretrygning. Figur 51 viser sammenhængen mellem at have prøvet at ryge hash og at ryge cigaretter. Tendensen er klar: de unge, der beretter om en førstehåndserfaring med hash, har ligeledes røget cigaretter. Samtidig har 85% et dagligt/jævnligt forbrug af cigaretter ud af gruppen, der har røget hash. Det omvendte gør sig gældende for dem, der ikke har røget hash, hvor 89% aldrig har røget cigaretter. Dvs., andelen af dem, der har røget hash har et større forbrug af cigaretter end andelen af dem, der ikke har røget hash. 59

62 Hashrygning fordelt på cigaretrygning Har røget hash Har ikke røget hash Dagligt/jævnligt Af og til (fx til fester) Sjældent/aldrig Har aldrig røget cigaretter Figur 51 Undersøgelsen bevæger sig nu videre til de andre stoffer, herunder bl.a. Kokain, Ecstasy, Amfetamin/speed, Ketamin og Heroin. Her har kun en tiendedel (%) af den samlede gruppe adspurgte haft førstehåndserfaring med stoffer. Af Figur 52 fremgår det, at tendensen følges ad for begge køn dog med en lille overvægt af drenge, som har prøvet stoffer (1/6%). Har prøvet andre stoffer Ja Nej Drenge Piger Figur 52 Debutalderen for at have eksperimenteret med stoffer ligger typisk på 16/17 år (%/%), hvorfor den læner sig op ad debutalderen for hash- og cigaretrygning. Se Figur 53. 6

63 Debutalder for stoffer (ekskl. hash) Figur 53 Ligesom ved hashbruget, blev de unge her spurgt ind til i hvilken grad, de synes, deres forbrug påvirker hverdagens aktiviteter. Af Figur 54 fremgår det, ligesom ved hashrygning, at det for stort set alle slet ikke (mellem 8 og 85%) øver negativ indflydelse på dagligdagens gøremål. Stoffers negative påvirkning på hverdagen Fravær Lektier Socialt Koncentration I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur 54 61

64 Som det gjorde sig gældende i analysen af hashrygningens påvirkning på hverdagen, skal det ligeledes her pointeres, at størrelsen på samt hyppigheden for stofbruget har været udslagsgivende for i hvilken grad, de unge synes, deres respektive forbrug påvirker hverdagen. Den manglende viden omkring i hvilken grad, der er tale om en engangsoplevelse, et rekreativt forbrug eller en reel stofafhængighed medfører således, at det udelukkende er forsigtige konklusioner, der kan drages på baggrund af diagrammet. Én ting er at have prøvet stoffer en anden er, om man har prøvet at blive tilbudt stoffer. Således fortæller de fleste (73%) unge, at de aldrig har fået tilbudt andre stoffer end hash. Hvis der analyseres på forskellen på kønnene, gør det sig imidlertid kun gældende for lidt over halvdelen (63%) af drengene mens tæt på samtlige piger (8%) aldrig har oplevet at blive tilbudt stoffer. For den andel, der er blevet tilbudt stoffer, er det for de flestes vedkommende (1) sket inden for det seneste år og sekundært for mere end et år siden (9%). Og her er der igen flere drenge end piger, der inden for det seneste år er blevet tilbudt stoffer 17% for drengenes vedkommende mod kun 7% for pigernes. Se Figur 55. Tilbudt andre stoffer Nej Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år For mere end 1 år siden Drenge Piger Figur 55 Når de unge bliver bedt om at tage stilling til, om de inden for det seneste år har oplevet at blive presset fra deres omgangskreds til at tage stoffer, spores den samme tendens som ved alkohol og hashrygning: stort set alle (96%) har ikke oplevet gruppepresset, har oplevet det en enkelt gang og - har oplevet det henholdsvis to gange, tre gange eller flere samt hver gang, deres omgangskreds har taget stoffer. Se Figur

65 Pres fra omgangskreds til at tage stoffer inden for seneste år gange 1 gang 2 gange 3 eller flere Hver gang omgangskreds har taget stoffer Drenge Piger Figur 56 Af figuren fremgår det også, at tendensen er ens for både drenge og piger. Samtidig er det ved stoffer, de unge oplever det mindste gruppepres, hvis der sammenlignes med hashrygning og alkohol. Som det gjorde sig gældende i de forrige analyser af gruppepres for henholdsvis alkohol og hashrygning, accepteres både episoder, hvor de adspurgte har modsat sig presset og de episoder, hvor de har givet efter. Nu skal det handle om, hvordan de unge tror, forbruget af hash og andre stoffer ser ud for deres omgangskreds. Af Figur 57 fremgår det først og fremmest, at respondenterne har forskellige overbevisninger, hvis hashrygning sammenlignes med andre stoffer. I forhold til hashrygning tror ca. en tredjedel, at henholdsvis færre end halvdelen (33%) og flere end halvdelen (%)har eksperimenteret med hash. Ca. en fjerdedel (2) tror, at halvdelen af deres omgangskreds har røget hash. Hvis blikket rykkes til erfaringer med andre stoffer, tror halvdelen (55%) på, at færre end halvdelen har taget stoffer og 3 tror, at det ikke gør sig gældende for nogen i omgangskredsen. Så hvor ideer om venners hashforbrug jævnes mere bredt ud på midten, er der en mere klar flertalsoverbevisning om, at færre end halvdelen og ingen har prøvet andre stoffer. Både drengenes og pigernes overbevisninger følges samtidig tilnærmelsesvis ad i begge tilfælde. 63

66 Har røget hash Har taget stoffer 6 5 Drenge Piger Figur 57 #siridmk 64

67 5.7. Seksualitet Seksualitet skaber rammen om indholdet af det næste tema. Til at starte med blev respondenterne bedt om at angive deres debutalder for samleje. Der er ikke signifikans i forhold til at dele kønnene op, hvorfor Figur 58 præsenterer et samlet billede for begge køn. Debutalder for samleje Figur 58 Har aldrig haft samleje Under 15 år 16 år 17 år 18 år Over 18 år Debutalderen ligger for de fleste af de adspurgte på år (3/28%), hvilket læner sig op ad debutalderen for både fuldskab, hashrygning og stoffer. Hvad angår antal samlejepartnere, har lidt flere end halvdelen (6) haft samleje med 1-5 personer i deres liv og ca. en femtedel (17%) har haft 6- partnere. Herefter identificeres en nedadgående tendens med en lille stigning i den sidste kategori, 25 eller derover, hvor tallet her er 5%. Der er ingen markante forskelle mellem kønnene i antallet af partnere, som det også fremgår af Figur 59. Det har ikke været muligt for respondenterne at angive 15 år, hvorfor det er usikkert, om andelen af de 15-årige placerer sig i kategorien under 15 år eller 16 år. På baggrund af denne usikkerhed, der kan skabe bias, vil debutalderen for flertallet derfor forsigtigt blive vurderet til at være år 65

68 Antal samlejepartnere til 5 6 til 11 til til 21 til eller derover Drenge Piger Figur 59 Som det var tilfældet, når de unge skulle sammenligne deres alkoholforbrug med andre jævnaldrende unges, placerer også flertallet (5%) sig her i gennemsnitskategorien, når de bliver bedt om at vurdere deres egen seksuelle erfaring i forhold til andre unges. 19% tror, at de henholdsvis har mere og mindre erfaring og 6% placerer sig i henholdsvis meget mere og meget mindre. Egen seksualerfaring sammenlignet med andre unges 6 5 Meget mere Mere Som gennemsnittet Mindre Meget mindre Drenge Piger Figur 6 Jf. Figur 6, er der ikke store forskelle mellem kønnene, når de skal sammenligne sin seksuelle erfaring med andre jævnaldrende. Alligevel er andelen en smule højere for drenge, der tror, de henholdsvis har mere og meget mere erfaring end andre unge (2/7%). Omvendt tror en tiendedel flere piger end drenge (5/46%), at deres seksuelle erfaring matcher gennemsnittet. 66

69 Efterfølgende blev de unge spurgt ind til, om de havde været i en række risikobetingede situationer knyttet til seksualitet, se Figur 61. De fleste (mellem 86 og 98% i hver kategori) har ikke oplevet nogen af episoderne. Tendensen er overordnet set ens for begge køn, som det også fremgår af figuren. Alligevel har knap en tiendedel af drengene mod ca. en femtedel af pigerne (6%/%) på et tidspunkt i sit liv følt sig presset til sex Har oplevet følgende Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Opført dig seksuelt foran webcam imod din vilje Haft oralsex/samleje mod betaling/gaver Følt dig presset til sex Haft kønssygdom Drenge Piger Figur 61 #siridmk 67

70 5.8. Krop, kost og fysisk aktivitet Dette tema interesserer sig for de unges psykiske og fysiske velbefindende. Derfor spørges der ind til søvnvaner, mental og kropslig sundhed samt tilfredshed med udseende. Først afdækkes de adspurgtes søvnmønstre. Knap halvdelen (48%) får typisk syv timers søvn i løbet af en nat. En fjerdedel (2) får typisk otte timer eller mere og en femtedel (%) får seks timer. 6% sover i fem timer og sover typisk fire timer eller mindre. Af Figur 62 fremgår det, at pigerne får en smule mere søvn end drengene, men idet kønnene overordnet set følges ad i denne tendens, vurderes der ikke markante forskelle Søvn timer eller mere 7 timer 6 timer 5 timer 4 timer eller mindre Drenge Piger Figur 62 Hverdagen kan for mange unge være fyldt med oplevelser, der påvirker det mentale og fysiske helbred negativt. Derfor er det interessant at vide noget om, hvor ofte de føler fysisk og psykisk ubehag. Figur 63 viser en relativt broget virkelighed af, hvordan de adspurgte har det og hvor ofte, de oplever en række symptomer. 68

71 Oplever følgende eller flere gange om ugen 1 til 2 gange om ugen 1 til 2 gange om måneden 2 til 4 gange om året Næsten aldrig Figur 63 Alle oplevelserne vækker genklang hos de unge dog med forskellige grader af hyppighed. Alligevel kan der spores en tendens til, at de henholdsvis 1-2 gange om måneden og næsten aldrig oplever situationerne. De fleste unge har et tilfredsstillende forhold til deres kroppe og føler sig sunde. I Figur 64 fortæller de fleste adspurgte unge således, at de henholdsvis er enige i eller neutrale omkring en række positive udsagn om krop og sundhed. Hvis blikket skal rettes på andre tendenser, er flest (46%) enige i, at de føler sig sunde og raske sammenlignet med at være enige i de andre udsagn. Hvad angår at være helt uenig, placerer de fleste sig, dvs. %, i kategorien jeg er tilfreds med mit udseende/krop i forhold til at være helt uenig i de andre kategorier. Omvendt er kun helt uenige i udsagnet jeg føler mig sund og rask. Krop og sundhed Jeg føler mig sund og rask Jeg er i god fysisk form Jeg spiser sundt Jeg er tilfreds med mit udseende/krop Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Figur 64 69

72 7 #mitodense

73 5.9. Sociale medier Onlinekulturen fylder meget i nutidens unges liv, hvor de sociale medier skaber rammen om en stor del af unges kommunikation med sine omgivelser. Det senmoderne samfunds opløsning af tid og rum har åbnet op for, at det i høj grad er blevet muligt at være nærværende i tid sammenlignet med at være nærværende i rum. Nærvær er således ikke længere afhængig af fysisk tilstedeværelse. Samtidig opleves den digitale virkelighed som værende lige så virkelig som den fysiske den digitale og fysiske verden smelter således sammen på alle niveauer af unges liv (Hansen 11). Det er i den kontekst, undersøgelsen bevæger sig videre til at afdække respondenternes vaner på de sociale medier. Der kan være mange forskellige årsager til at have en profil på de sociale medier. I Figur 65 rapporteres det, at de unge primært er på de sociale medier for at følge med i venners/familiens liv og for at få tiden til at gå 31. HVORFOR ER DU PÅ SOCIALE MEDIER? Få tiden til at gå Følge med i families/venners liv Figur 65 Virkelighedsflugt Fremstille mig selv bedre end, jeg er Fristed fra hverdagens sure pligter Vil hellere snakke med folk på soc.medier Fortælle om min Gøre andre hverdag misundelige på mig Også Ungeprofilundersøgelsen viser, at de unge er hyppige brugere af sociale medier. Således er ca. %, dvs. en tredjedel, henholdsvis online 1-2 timer og mere end to timer samlet set hver dag. En fjerdedel (27%) er samlet set logget ind minutter til en time om dagen. Kun fortæller, at der kan gå dage/uger/måneder imellem, de er online. Figur 66 tegner et billede af, at både drenge og piger meget ofte er online på de sociale medier. Pigernes tidsforbrug fordeler sig primært i de høje kategorier modsat drengenes, som mest gør sig bemærket i de lavere. 31 Den samlede procentsum overstiger, fordi der har været mulighed for at angive op til fem årsager 71

74 Online på sociale medier om dagen Der kan gå dage/uger/mdr. imellem Under min. min. - 1 time 1-2 timer Over 2 timer Drenge Piger Figur 66 Når de unge bliver bedt om at erklære sig enig/uenig i en række udsagn om deres forhold til de sociale medier, tegnes der her en nuanceret virkelighed. Se Figur 67. Forhold til sociale medier Mindes om, at andres liv er bedre end mit Afhængig af sociale medier Føler mig ignoreret ved få/ingen 'likes' Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Figur 67 Et mindretal er helt enig i udsagnene (mellem 4 og 7% i hver kategori), hvorimod et flertal er neutrale, dvs. ca. % i hver kategori. Dernæst er mellem ca. og % i hver kategori uenige i udsagnene, og hvad angår de helt uenige, er fordelingen mellem 13 og 2. De adspurgte er imidlertid samlet set i høj grad nuancerede i deres svar, hvorfor der ikke fremgår nogen klar og entydig trend. Sociale medier åbner ikke kun op for god og sund kommunikation de kan ligeledes skabe rammen for mobning og anden destruktiv adfærd over for andre. Således blev de unge bedt om at 72

75 tage stilling til, om de havde været afsender og/eller modtager af denne negative adfærd på sociale medier og i så fald, hvor hyppigt. Figur 68 tegner først et billede af de adspurgte som modtagere. Her er tendensen, at de fleste aldrig har været udsat for de forskellige episoder (mellem 64 og 7 i hver kategori). For den andel, der kan nikke genkendende til episoderne, er det for de fleste sket for mere end et år siden, hvor mellem 15 og 19% placerer sig i hver af de tre kategorier. Oplevet følgende på sociale medier Modtaget trusler/ubehagelige beskeder Nogen har spredt rygter/skrevet grimme ting om dig til andre Andre har, imod din vilje, uploaded billeder af dig Aldrig Dagligt/næsten dagligt Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år For mere end 1 år siden Figur 68 Billedet af de unge som afsender af usund og negativ adfærd på de sociale medier tegner en lignende tendens som i ovenstående figur, se Figur 69. Den lille forskel er blot, at langt flere, dvs. mellem 84 og 89% i hver kategori, aldrig har været afsender af episoderne. For den lille andel, det alligevel gør sig gældende for, er det oftest henholdsvis sket inden for det seneste år (mellem 3 og 7%) og for mere end et år siden (6%). 73

76 Gjort følgende på sociale medier Sendt trusler/ubehagelige beskeder Spredt rygter/skrevet grimme ting om andre Uploaded billeder af andre imod deres vilje Aldrig Dagligt/næsten dagligt Inden for seneste uge Inden for seneste måned Inden for seneste år For mere end 1 år siden Figur 69 #herlekeiser 74

77 5.. Mit Odense Sidste tema i trivselsprofilen handler om den unges forhold til Odense som by om de identificerer sig med den. I Figur 7 spørges de unge ind til, om Odense er en god by at være ung i og om de vil anbefale byen til andre unge. I figuren fremgår det, at omkring halvdelen er enige i begge udsagn og en ca. femtedel er henholdsvis helt enige og neutrale. For begge udsagn gælder det samtidig, at kun meget få er uenige og helt uenige. Dit forhold til Odense 6 5 Odense er en god by at være ung i Jeg vil gerne anbefale Odense til andre unge Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Figur 7 Dernæst blev de spurgt ind til, om de fremadrettet kunne forestille sig et liv i Odense. Her forholder flertallet, dvs. 3, sig neutralt. Overordnet er andelen af de enige/helt enige ligeså stor som andelen af de uenige/meget uenige dog med en lille overvægt af de enige/helt enige. Forskellen er imidlertid ikke signifikant, hvorfor der ingen klar trend kan udledes af det statistiske materiale. Andet end, de er lige enige/uenige. I Figur 71 ses det, at samme trend gør sig gældende, hvis kønnene adskilles. Her fremgår en lille forskel dog, at lidt flere piger er enige i forhold til drengene (26%/18%). 75

78 Jeg ser min fremtid i Odense Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Drenge Piger Figur 71 #rockstarphilosopher 76