FOKUS det sammenhængende børneliv

Transkript

1 FOKUS det sammenhængende børneliv (FOKUS= Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) Arbejdsgange, metoder, aktivitetsoverblik mv. August

2 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) er den lokale Svendborg-betegnelse for Socialstyrelsens Opsporingsmodel. I Svendborg Kommune er FOKUS igangsat for hele 0-6 års området med en forventning om, at vi tidligere får øje på den begyndende mistrivsel. Andre kommuners erfaringer med at arbejde efter den model, som FOKUS består af resulterer i, at børnene bliver opdaget 1½ år tidligere. På denne baggrund kan vi endnu tidligere handle effektivt på de tegn, som barnet udviser. Modellen er baseret på tre grundlæggende værdier: Forældre er aktive medspillere Fokus på forældrenes og barnets ressourcer og styrkesider Vigtigheden af at bruge det tværfaglige samarbejde Modellen er baseret på en række teorier om børns trivsel og udvikling og hvorledes fagprofessionelle drøfter børns trivsel og handler, når de vurderer, at et barn ikke trives. Den teoretiske ramme tager sit udgangspunkt i, at barnets adfærd skal forstås i dets kontekster. Centrale teorier er: Den Udviklingsøkologiske teori (Bronfenbrenner), Tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth, Killén), Resiliens teori (Borge), Positiv psykologi (Knoop), Narrativ psykologi (Bruner, White). Nærmere beskrivelse kan findes i Socialstyrelsens guide, udleveret på ambassadøruddannelsen. Dette dokument er udarbejdet på baggrund af et behov for at få svar på hvorledes FOKUS ser ud i en lokal kontekst. På de følgende sider er samlet det, som vurderes relevant i forhold til den videre udvikling af FOKUS aktivitetsoverblik, metoder mv. Guiden justeres ved behov. 2

3 Indholdsfortegnelse Visuelt overblik over FOKUS dagtilbud s. 4 Indhold i en trivselsvurdering s.5 Arbejdsgange og datooverblik for trivselsvurderinger - dagtilbud s. 6 Visuelt overblik over FOKUS den almene sundhedspleje s. 8 Visuelt overblik over FOKUS Mødrehuset s. 9 Vækstmodellen s. 10 Svendborg sløjfen s. 11 Bekymringsbarometret s. 12 Datoer for evaluering på tidlig.dk s.13 Ansøgning om interne projektmidler s.14 Koordinationsgruppe i FOKUS s. 16 Spørgsmål og svar s. 17 3

4 Visuelt overblik over FOKUS det sammenhængende børneliv for dagtilbud 4

5 Indhold i trivselsvurderingen En trivselsvurdering foretages ud fra nedenstående vurderinger indenfor fire trivselsdimensioner. Trivselsvurderingen IT-understøttes af Rambølls TOPI og her findes mere specifik Psykisk og emotionel trivsel: Virker barnet glad og tilfreds? Viser barnet tillid til sine omgivelser? Har de nære omsorgspersoner en god kontakt med barnet, og drager de den nødvendige omsorg svarende til barnets behov? Kognitiv trivsel: Udvikler barnet sig kognitivt i forhold til dets alder? Er barnets sproglige udvikling alderssvarende? Viser barnet interesse for sine omgivelser? Har barnet tillid til sig selv og egne evner? Søger barnet at mestre nye færdigheder? Søger de voksne omkring barnet at stimulere barnet til at lære nye færdigheder? Social trivsel: Søger barnet kontakt med andre, og opnår det kontakt (de lidt større børn)? Indgår barnet i legefællesskaber, og kender det de sociale spilleregler for samvær? Trives barnet i samværet med andre børn og voksne? Fysisk og sansemotorisk trivsel: Virker barnet sundt og rask? Får barnet tilfredsstillet sit søvnbehov? Får barnet den nødvendige kost? Spiser barnet, og er det lidt større barn hverken undervægtigt eller overvægtigt? Virker barnet rent og velplejet? Er barnets motorik alderssvarende? Er barnets sansemotoriske udvikling alderssvarende? Udvikler barnet sig fysisk svarende til alderen? 5

6 Arbejdsgange i en trivselsvurdering - dagtilbud Formålet med trivselsvurderinger er, at vurdere alle børns trivsel og opspore manglende trivsel på et tidligere tidspunkt. Ved at vurdere alle børns trivsel systematisk, viser tidligere erfaringer, at børns begyndende mistrivsel opspores op til 1½ år tidligere. Målet er at få handlet i tide, i forhold til børns manglende trivsel. Systematikken i trivselsvurderingerne sætter et yderligere fokus på, at der skal handles så snart, at en bekymring opstår. Individuelle vurderinger Den enkelte medarbejder gennemfører en trivselsvurdering af alle børn, der er tilknyttet gruppen/stuen. I TOPI vurderer den enkelte medarbejder, hvert barns samlede trivsel ud fra følgende positioner: Trivsel(grøn position), Fokus (gul position) og Særligt fokus (rød position). Fælles kollegial gruppevurdering af fælles børn Teamet omkring børnegruppen sætter sig efterfølgende sammen og reflekterer over det samlede resultat fra TOPI. Sløjfen anvendes som et pædagogisk redskab i drøftelsen. Dette giver en faglig dialog/sparring sammen om gruppens børn, og hvor medarbejderne samlet kvalificerer deres vurderinger af alle børns trivsel. Der udarbejdes en handleplan ud fra SMTTE på børn i fokus (gul position) og særligt fokus (rød position). Det samlede resultat skaber grundlag for aftaler om, hvilke pædagogiske indsatser der skal sættes i værk. Sparring på handleplaner med dagtilbudssocialrådgiver Ved børn i fokus (gul position) giver dagtilbudssocialrådgiver sparring på handleplan. På dette møde forventes det, at den pædagogiske teamleder er mødeleder. Der vil blive vurderet på om der skal afholdes en trivselssamtale med forældrene, Småbørnsfora/KIM møde eller, tværfagligt møde, dialogisk underretning eller skriftlig underretning. Dagtilbudsleder koordinerer plan for eget område og sender denne til dagtilbudssocialrådgiver. 6

7 Ugeoverblik for trivselsvurderinger i dagtilbud Individuel vurdering og fælles kollegial gruppevurdering af fælles børn (punkt 1-3) FORÅR Individuel vurdering og fælles kollegial gruppevurdering af fælles børn (punkt 1-3) Individuel vurdering og fælles kollegial gruppevurdering af fælles børn (punkt 1-3) EFTERÅR Østerdalen Uge 4-5 Uge 6 Uge Uge 37 Sundet Uge 5-6 Uge 8 Uge Uge 39 Vesterlunden Uge 6,8 Uge 9 Uge Uge 40 Egebjerg Uge 8-9 Uge 10 Uge Uge 41 Fyrtårnet Uge 9-10 Uge 11 Uge Uge 43 Børnebyøster Uge Uge 13 Uge Uge 44 Gruppesparring med dagtilbudssocialrådgiver (punkt 4) Dagplejen Uge 10-11, 13 Uge Afklares i august Uge 38, 45-47, 49 Mere specifik plan er sendt til Dagtilbudsleder. Dagtilbudsleder koordinerer plan for eget område og melder samlet ind til dagtilbudssocialrådgiver 7

8 Visuelt overblik over FOKUS det sammenhængende børneliv i den almene sundhedspleje 8

9 Visuelt overblik over FOKUS det sammenhængende børneliv i Mødrehuset Børn/Familier er kun tilknyttet Mødrehuset indtil barnet er 1 år. Herefter overgår de til den almene sundhedspleje. Dog kan d er fortsat være tilknyttet en Familierådgiver fra Mødrehuset 9

10 Vækstmodellen v. Marianne Grønbæk 1. Hvad går godt? 2. Udfordringer 5. Det bedste ved samtalen 3. Muligheder 4. Aftaler 10

11 Svendborgsløjfen (Klik på Ctrl og på billedet) 11

12 Bekymringsbarometret Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Barnet udvikler sig almindeligt følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk har alm. selvværd og alm. udsving og har udviklingspotentiale. Barnet er udsat for en større pludselig belastning, skilsmisse, dødsfald og lign. Barnet bliver f.eks. mere urolig, har flere konflikter, har døgnrytme- eller vækstproblemer, bliver sløv, forsinket udvikling, følelsesmæssige- eller adfærdsmæssige vanskeligheder, har hovedeller mavepine eller får fagproblemer i skolen Barnets udviklingsperspektiv Barnet har permanent fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Barnet viser lettere tegn på, at noget er galt med symptomer som: Ensomhed, vægtproblemer, tristhed, forsinket udvikling, udadreagerende adfærd, konflikter, mobning, traumer, sprogvanskeligheder mm. Niveauet for forældreomsorgen Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ikke alderssvarende udvikling eller tilbagegang i udvikling (følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt, personligt) Kan ikke lege, har mange konflikter, socialt isoleret, svære adfærdsvanskeligheder, lille voksen, kriminel, begyndende misbrug, seksualiseret adfærd, alvorligt handicap, traumer Barnet viser daglig signaler og mistrives alvorligt, f.eks. Ikke alderssvarende udvikling eller tilbagegang i udvikling (følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt, personligt ), destruktiv adfærd, selvmordstanker, svær kontaktsvaghed, psykisk sygdom, alvorligt traume, incestoffer, misbrug, kriminalitet, eller meget svær handicap med behov for pleje og overvågning Og/eller Og /eller Og/eller Og/eller Og / eller Forældrekompetencen er god. Gode kompetencer til at løse hverdagens problemer. Gode til at søge rådgivning ved særlige problemer. Har ofte et netværk at trække på. Forældreomsorgen er midlertidigt nedsat p.g.a. krise, skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed, periodevis misbrug eller kortvarig psykisk sygdom. Eller forældrene magter ikke barnets midlertidige problemer. Har måske et godt netværk Forældreomsorg og evne kan forbedres med særlig støtte og fagfolks rådgivning. Eller forældrene har permanent nedsat forældreomsorg f.eks. p.g.a. psykisk sygdom, dårlig begavelse mv. Har måske et godt netværk. Forældreomsorgen er stærkt reduceret og belastninger i familien magtes ikke. F.eks. psykisk sygdom, kriminalitet eller misbrug og/ eller stærkt nedsat forældreevne, manglende empati, kan ikke tilsidesætte egne behov, udøver psykisk eller fysisk vold. Intet eller dårligt netværk. Forældreomsorgen mangler helt. Familien har alvorlige personlige, psykiske, sociale, økonomisk og/eller netværksmæssige problematikker f.eks. mange konflikter, udøver svær vold, kriminalitet eller incest. Har ingen grænser, ingen forandringskompetence, ingen empati, alvorlige traumer. Intet eller dårligt netværk. Opgaven klares i det daglige rum. Evt. involvering af dagtilbud, skole og det forebyggende og sundhedsfremmende system. Opgaven klares i det daglige rum. Involvering af dagtilbud, skole og det forebyggende og sundhedsfremmende system. Evt. rådgivning i småbørnsfora / skolefora Opgaven kræver bistand fra andre med involvering af dagtilbud, skole og det forebyggende og sundhedsfremmende system samt stillingtagen til videre forløb i småbørnsfora / skolefora. Evt. belæg for korterevarende støtte via Opgaven kræver bistand fra andre. I handlingen indsættes massiv støtte i det daglige rum, evt. også udenfor det daglige rum. Underretningspligt. 50 undersøgelse. Myndighedsudøvelse. Sociale støtteforanstaltninger. Opgaven løses særlige steder. I handlingen iværksættes massiv indsats. Underretningspligt. 50 undersøgelse. Massive sociale støtteforanstaltninger, herunder anbringelse udenfor hjemmet. 12

13 Datoer for evaluering på tidlig.dk For at Socialstyrelsen efter endt projektperiode kan vurdere på effekten af arbejdet med FOKUS, skal projektet løbende evalueres. Dette foregår på tidlig.dk. Nedenfor følger et overblik over evalueringen. Hvad skal der svares på? Hvem skal svare? Hvornår? Omkostningsskema PTL er og leder af Sundhedsplejen Hver måned Spørgsmål om udrulning og handlekompetencer PTL er og leder af Sundhedsplejen Medarbejdere i børnehuse, dagplejen og sundhedsplejen Tidsrummet 15.marts-15.april 2017 Spørgeskema om børns trivsel Vesterlunden Kernehuset og Kildebækken Tidsrummet 15.marts-15.april 2017 Børnebyøster Kobberbækken Fyrtårnet Mariasøstrenes børnehus Dagplejen Nymark og Hesselager Implementeringstjek liste August 2016 Januar 2017 Casebesøg fra KORA Dagplejen Nymark Vesterlunden Kildebækken (Sundhedsplejen) August 2017 Efterår 2016 ifm trivselsvurderinger En gang i

14 Ansøgning om interne projektmidler Med henblik på at afprøve konkrete tiltag som er af tidlig, forebyggende og midlertidig karakter, er det muligt at ansøge om puljemidler. Følgende principper for tildeling af midler skal være opfyldt: Målgruppen er 0-6 år Have nytte- eller medværdi for barnet og familien Indsatsen skal være så tidlig og forebyggende, at det ligger før Servicelovens 11 Indsatsen skal være tværfaglig Indsatsen skal være midlertidig Der udarbejdes en ansøgning som beskriver: - Hvad går projektet ud på? - Hvem er tovholder og øvrige involverede? - Hvilke mål er der sat for indsatsen? - Hvilken effekt forventes og hvorledes vil den måles? - Økonomi hvad ansøges der om? Og hvad er selvfinancieringen? - Projektets løbetid? Ansøgningen sendes til Bodil Schjøtt: [email protected] Ansøgningen vurderes af Helle Troelsen og Birgit Lindberg. Såfremt projektet vurderes relevant, indkaldes tovholdere til møde hvor den endelige udformning af projektet fastlægges. Tovholder har herefter til opgave at omskrive ansøgningen til en projektbeskrivelse som indeholder de endelige aftaler om projektet. Der holdes midtvejs- og afslutningsmøder, hvor tovholder giver en status på projektet fremdrift og effekt. Der er løbende mulighed for fremsendelse af ansøgning, og der vil snarest muligt herefter blive givet en tilbagemelding om midler til projektet imødekommes. 14

15 Bevilligede projekter fra den interne pulje: Der er pt. bevilliget to projekter Fremskudt forældrerådgivning: Et samarbejde mellem Dagtilbud, PPR og Rådgivningshuset. Fire børnehuse (Egebjerg Vester Skerninge Børnehuse og Egebjerg Stenstrup Børnehus samt Børnebyøster Paraplyen og Børnebyøster Thurø Børnehuse) vil forældre have mulighed for få sparring fra en psykolog og en terapeut på bekymringer omkring deres barn og families trivsel. Mødre i praktik i vuggestue: Et samarbejde mellem Dagtilbud og Sundhedsplejen. Et antal mødre bliver graviditeten eller i starten barslen koblet på en vuggestue, så der er mulighed for pædagogisk vejledning i forældrerollen. Der er i udgangspunktet Sundhedsplejen, som i deres besøg vurderer om der er relevante kandidater til projektet. 15

16 Koordinationsgruppe i FOKUS Koordinationsgruppen har til opgave at få øje på de tiltag og elementer, som skal træffes beslutninger om, eller som der skal arbejdes videre med i en arbejdsgruppe. Gruppen kvalificerer beslutningsoplæg til fx Styregruppe eller dagtilbudsledermøde. Gruppen består pt. af en repræsentanter fra Dagtilbudsområde, Skoleområdet, Sundhedsplejen, PPR, Familieafdelingen og projektleder. Dagtilbudssocialrådgiver vil deltage ad hoc. Mai-Britt Strøm Hanne Ebbesen Ole Lund Jane Bergenhagen Bitten Krog Jacob Sønderby Anne Hagstrøm Mimi Visbjerg Peter Faarup Bodil Schjøtt Dagtilbudsleder Østerdalen Pædagogisk teamleder Sundet Dagtilbudsleder Dagplejen Leder af sundhedsplejen Afdelingsleder i Mødrehuset Psykologfaglig leder i PPR Leder af Familieafdelingen Vestermarkskolen Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Projektleder for FOKUS 16

17 Spørgsmål og svar Spørgsmål Er det muligt at ændre en farvekategorisering i grøn, gul og rød ift børns trivsel? Hvornår går vi i gang med modellens elementer? Hvor findes overgangsskemaet Svar Lokalt har vi valgt at anvende betegnelserne trivsel, fokus og særligt fokus. Det vil således være disse betegnelser som anvendes i daglig tale. Socialstyrelsen har valgt, at projektkommunerne anvender betegnelserne grøn/trivsel, gul/bekymring og rød/stærk bekymring. Derfor vil det være disse betegnelser som fx optræder i den elektroniske IT-understøttelse som anvendes. Dette kan vi ikke ændre på. Trivselsvurderinger: Er i gang og skal foretages to gange årligt Overgangsbeskrivelser: Dette element tages i brug, når der et barn skal starte i et nyt dagtilbud / skole Sundhedsplejen er ikke koblet på Rambøll, og derfor kan de ikke overlevere ved udfyldelse af beskrivelse i Rambøll. Der forventes en løsning omkring jul. Vækstmodellen: Nogle områder anvender allerede Vækstmodellen som en samtaleguide på møder. Da ikke alle har kendskab til Vækstmodellen er der behov for oplæring, og dette vil ske i løbet af foråret Overgangsskemaerne er en overgangsbeskrivelse, som findes i Rambølls IT-system. Man klikker ind på det konkrete barn, klikker på et fokuspunkt og vælger heref overgangsbeskrivelse. 17

18 Ift. overgange til skole vil det ligeledes foregå i Rambølls IT-system, da skolerne også er koblet på. Dette er under udvikling. Samtaler med forældre er der et krav til hvordan? Når et barn er i fokus eller særligt fokus, tilbydes forældre en trivselssamtale. Vækstmodellen anvendes som metode til samtalen Kan familiekonsulenter fra Familieafdelingen deltage i møder ifm PTL inviterer familiekonsulenter med til overdragelsesmøde, når det overgange? er relevant Skal man have sparring med dagtilbudssocialrådgiver inden en bekymring Nej, man kan godt bringe en bekymring på KIM-, Småbørnsmøde bringes på KIM- eller småbørnsmøde? uden at bekymringen er vendt med dagtilbudssocialrådgiver Opsamling i koordinationsgruppen med input fra dagtilbudsområderne juni 2016 Hvor ligger vi niveauet for kategoriseringerne, når børn bliver Det vil ikke være muligt at lave udtømmende og retningsgivende trivselsvurderet. Hvornår vurderes et barn i fokus og særligt fokus? Kan vi opdeling ift hvornår børnene skal kategoriseres i hhv. trivsel, fokus få en fælles retning for hvornår hvad der ligger indenfor de tre og særligt fokus. Derimod anbefaler koordinationsgruppen at tage kategoriseringer målet om at sætte ind op til 1½ år tidligere alvorligt. Med den tidlige indsats for øje, vil man skulle vurdere barnet i fokus eller særligt Skal der gives sparring på alle børn i fokus eller skal sparringen målrettes? fokus så snart der er en bekymring. Sparring på alle børn i fokus fastholdes for ikke allerede at sortere noget fra som værende knapt så vigtigt at have fokus på. Dog skal både PTL og dagtilbudssocialrådgiver være skarpe på at lægge vægten hvor der er størst tyngde i problematikken. Hvad er forventningen til overlevering, når et barn overgår til private dagtilbud eller privat skole? Skal der laves overgangsbeskrivelse på alle børn også børn i trivsel? Med Rambølls overgangsbeskrivelse er der mulighed for både at udfylde beskrivelsen sammen med forældre eller give dem adgang via link, så de kan udfylde forældredelen. Skal vi have fælles retningslinjer på dette? Hvad består ambassadørrollen i? Har ambassadørerne fortsat en opgave? Og hvad består den i? Og er der lagt op til yderligere videndeling/uddannelse? Der er på chefniveau truffet beslutning om, at der udfyldes en overgangsbeskrivelse på alle børn, som gives til forældrene. Eftersom forældrene har valgt et privat dagtilbud eller skole, er der forældrene ansvar at overlevere til det nye sted. Såfremt der er en bekymring om barnets trivsel laves en underretning. Ja, der skal laves en beskrivelse på alle børn. Intensionen er at almindeliggøre at der laves overgangsarbejde på alle børn, og at vi ikke kun har fat i børn, når der er en bekymring Det er op til det enkelte børnehus/dagplejer selv at vurderer hvorledes det bedst giver mening at få inddraget forældrenes perspektiv Ambassadøruddannelsen har haft til opgave at have nogle medarbejdere, som har haft et særligt kendskab til modellen i forbindelse med udrulning. Fremadrettet vil det være den 18

19 19 pædagogiske teamleder som sætter ambassadørerne i spil. Der forventes uddannelse i Vækstmodellen i 2017, som overvejes at blive tilrettelagt i de fem ambassadørhold, som var af sted i 2015.