Indholdsfortegnelse. Evalueringens del -sprogede elever. Evalueringens del Øvrige elever. Side 5. Evalueringens del Medarbejderne. Side 8.
|
|
- Stig Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2016
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Opsamlingsplan Side 4 Evalueringens del -sprogede elever Side 5 Evalueringens del Øvrige elever Evalueringens del Medarbejderne Side 8 Side 12 Bilag: Bilag : Spørgeskemaundersøgelse fra Øvrige elever Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse fra medarbejderne. 2
3 Indledning I skoleåret 2015/16 har vi i forbindelse med evalueringen af den samlede undervisning valgt at sætte fokus på Solgårdens tilbud til 2-sprogede elever. Med baggrund i de mål, som vi som skole har opstillet i vores indholdsplan s omkring vores tilbud til 2-sprogede elever, er der blevet lavet en række evalueringer med forskellig målgruppe og fokus. Evalueringens mål er at opsamle viden og give indsigt i, hvordan 2-sprogede elever oplever det at være en del af Efterskolen Solgården, og om de når de mål, som skolen har opstillet. Vi vil også undersøge, hvordan skolens øvrige elever og skolens personale oplever det, at der er 2-sprogede elever på skolen. Vi har i skoleåret 10 elever, der er 2-sprogede og som er en del af vores tilbud til 2-sprogede. Skolen har forskellige modeller for de tilbud, som vi giver eleverne, der er 2-sprogede afhængig af deres danskniveau kan følgende være en del af tilbuddet: Danskundervisning på et lille hold kun for 2-sprogede. Målet er at gå til FP9 prøve i løbet af to år Dansk som 2-sprog (DSA) som ekstra undervisning i det danske sprog og dansk kultur. Mentorordninger for vores elever, der er 2-sprogede. Mulighed for at tage FP9 prøverne over ét eller to år afhængig af dansk-niveau. Er med på de almindelige klasser i alle fag. I nogle af fagene er der understøttende underviser påsat. Evalueringens form er faldet i tre forskellige grupper og er samlet i denne evaluering. 1. Evaluering af de 2-sprogede elevers udbytte af Solgårdens tilbud til 2-sprogede elever er lavet som individuelle interview med et flertal af disse elever. Pointerne fra disse interview vedlægges denne evaluering som små dryp, der samlet set giver et indtryk af elevernes udbytte af Solgårdens tilbud til dem. 2. Evaluering af de øvrige elevers oplevelse af det, at der er 2-sprogede elever på skolen, er lavet som et digitalt spørgeskema og med efterfølgende gruppesamtale. Pointerne fra denne samtale er vedlagt sammen med resultaterne af spørgeskemaet. 3. Evalueringen af medarbejdernes oplevelser af, at der er 2-sprogede elever på skolen er lavet som et digitalt spørgeskema, hvor de er givet god plads til at skrive kommentarer. I denne evaluering er der vedlagt resultaterne heraf. 3
4 Opsamlingsplan Planen for opsamlingen på denne evaluering er følgende: 1. Evalueringen rundsendes til skolens medarbejdere til gennemlæsning 2. Evalueringen behandles på et medarbejdermøde i efteråret Overordnede betragtninger udledt af drøftelsen på medarbejdermødet samt selve evalueringen medbringes til efterårets bestyrelsesmøde, hvor en videre drøftelse af evalueringen vil finde sted. 4
5 Evalueringens del 1: De 2-sprogede elevers udbytte af Solgårdens tilbud til 2-sprogede elever samlet i sætninger efter individuelle interviews rubriceret i forskellige kategorier. Nedenstående interviews er foretaget af Inger Smedegaard og Inge Lise Diaminda. Efterskoleformen - I min gamle skole var jeg ikke sammen med andre danskere og gik bagefter hjem og snakkede mit eget sprog. - Kæmpe stor oplevelse for mig, men også hårdt for første gang væk fra min familie og jeg kendte ingen kammerater. Jeg har lært en masse sprog og en helt anden dansk kultur og mad, venner og fællesskab. - Fedt fordi er sammen med venner og masser af sport og fritid. Sport har udviklet mit danske sprog, for der skal man snakke sammen. - Meget godt for udlændinge, vi lærer rigtig meget - vi bliver bedre både til at tale og forstå kulturen. - Helt perfekt og fantastisk, man lærer meget. Fællesskabet er noget helt nyt for mig - og det hele er gode ting. Der er ikke noget dårligt, for der er regler, dem har jeg lært efterhånden. Man oplever noget, og så finder man ud af, der var en regel. - Meget godt med regler om, hvad man må og ikke må. Det er dårligt, når der er regler, og elever ikke følger reglerne. Om tilbuddet 9z Generelt er alle fem glade for 9Z. Stor enighed om at der er et passende niveau, de forstår det meste, nemmere at stille spørgsmål, tager ikke de andres (etnisk danske)elevers tid, får mere hjælp, hyggelig atmosfære, sjovt, kan slappe af og være dem selv. En sagde, at det var godt, at klassen blev opdelt i to grupper, for der var mange forskellige niveauer i klassen. I grupper kan man sige mere. Men også godt, at alle var sammen i reklameforløbet. Også glade for den understøttende lærer i 9.Z. -Den måde vi snakker på med store stemmer, men altid sjovt. Jeg griner bare hele tiden. - Jeg ved hvis jeg siger noget forkert, så bliver jeg ikke bedømt. I min (stam) klasse var jeg med. Jeg var ikke bare en der sad. Men i 9Z der var jeg 100 procent med, fordi vi var få elever og en lærer der spørger os ud. Det var en hjælp. Læreren forklarer det, så jeg kan forstå. - Ca. midtvejs ville jeg gerne skifte tilbage til danskklassen, men nu tænker jeg at det var bedst, at jeg blev i 9Z for der fik jeg mere hjælp. Så det jeg synes selv, var ikke nødvendigvis det bedste for mig. - I 9Z kan jeg virkelig mærke, at jeg lærer noget og være seriøs, og jeg kan finde ud af tingene, og jeg tør virkelig sige noget. - Hvis jeg kunne få både dansk i min klasse og 9z på en gang ville jeg gerne det, men skal jeg vælge mellem de to bliver det 9z. 5
6 - Det er godt for udlændinge med en 9.z, for så behøver vi ikke at være generte i den store klasse. - Man kan altid spørge, man bliver ikke genert. Selvom man siger noget forkert griner man bare, sådan er det ikke i en almindelig klasse Dansk som andetsprog: Fokus på skriftlige genrer, skriveprocesser, grammatik, læseprøver/diktat var godt. To ville godt have haft endnu flere læsetekster, også i de timer. -Tak fordi I gør meget for dansk som andetsprog. Jeg har været glad for muligheden for at gå her og opleve en masse. - Det hele fint. Jeg havde brug for det hele. Almindelig klasse 9y / 9x Lidt forskellige opfattelser: To synes, at det er fint i den almindelige klasse - Understøttende i engelsk og matematik var godt og det hjælper meget til at forstå bedre. Tror ikke i kunne have gjort mere for at jeg fik mere ud af undervisningen. - Synes det er lidt højt niveau, hvis man ikke kan dansk på medium niveau. Har ikke haft understøttende lærer men hvis ikke læreren kan finde ud af at udtale sig på en anden måde, tror jeg det er godt men det skal være ofte ikke bare engang imellem, hvis jeg skal have glæde af det. - Synes jeg bliver set og hørt selvom ikke altid taget, når jeg har hånden oppe. Undervisningen var fin. - Gruppearbejde er rigtig svært i flere af fagene. Godt med understøttende undervisning i matematik. Det får jeg meget ud af. Lektier er nogen gange svært at få lavet. Lektiehjælp tider var godt. - For det meste bliver jeg ikke set, jeg sidder bare der, for jeg forstår ingenting. - Alle taler perfekt dansk, jeg sidder bare og kigger. - Når der er støtte, så er det helt sikkert bedre, men det kommer an på, hvem læreren er, og hvordan det bliver forklaret. - Jeg kunne lære mere, hvis lærerne forklarer svære ord eller bruger nogen nemmere. - Læreren kan godt hjælpe mig ved at spørge mig. - Det skal siges lidt på en anden måde, for at jeg forstår. Egen kultur: En vil gerne f.eks. fortælle de andre elever om sit land. Tror det ville hjælpe de andre elever til at forstå mig bedre og det ville gøre det mere afslappende for mig. 3 synes ikke der skal gøres 6
7 mere ud af deres kultur. En ved ikke. En synes ikke det kun kører på dansk kultur. Mange er interesserede i vores kultur, og meget ligner hinanden. Det har været fedt. Vi har været mange med baggrund i andre lande i år. Trivsel på skolen med elever Glad for fællesskabet. Det er kun et fåtal af eleverne der ikke forstår og det er nok fordi de ikke selv har prøvet en anden kultur og sprog. Nogle elever kan godt lide elevens sprog og det er en rigdom at kunne elevens sprog. Sport giver godt fællesskab. Der er elever, der har oplevet sårende og nedgørende udtalelser. Fortalte det ikke til lærerne, da bange for at sætte andre elever i et dårligt lys og vidste heller ikke om lærerne ville tro på det. De sårende kommentarer for en elev blev stoppet vha. en anden (etnisk dansk) elev.. Vil gerne fællesskabet men giver udtryk for at have brug for hjælp til at komme med f.eks. i dagligstuen. Bruger tid på lektier i stedet for. Der opleves også, at mange elever er tålmodige og gerne vil høre hvad de tosprogede siger. - Nogle gange føler jeg mig lidt speciel, men jeg har gode kammerater, som jeg snakker med. Trivsel på skolen sammen med voksne - Jeg kunne ikke snakke med lærerne i mit hjemland, men her kan vi drille hinanden og have det sjovt. Jeg er virkelig glad for det. - Jeg har aldrig haft så mange lærere, jeg kunne snakke med. Jeg er glad for, at man kan lave sjov med dem. Er glad for lærerne her. - Nogle udtrykker glæde over at kunne snakke regelmæssigt med deres mentor og en anden vil gerne være bedre til at være åben overfor sin mentor og andre lærere. I familiegruppen er det lidt dårligt. Nogen gange griner de, når jeg siger noget. I familiegruppen er det ikke godt, vi er ikke tæt på hinanden. De (de etniske danskere) snakker kun med hinanden og griner, jeg føler mig udenfor. 9. klasse to gange - Nogle gange lidt kedeligt men det er også godt for jeg kan huske det fra sidste år så jeg forstår nemmere. I år er jeg ikke så bange for at sige noget på klassen, så jeg kan godt følge med og jeg tør spørge læreren om hvad det betyder men er stadigvæk lidt nervøs for om de kan forstå mig. De andre vil gerne høre hvad jeg siger i klassen. - Nu synes jeg det er fedt nok med 9 kl. (to gange). Jeg er blevet meget bedre til dansk kan jeg mærke, jeg kan finde ud af at arbejde alene. Det kunne jeg ikke sidste år og opgaver som jeg får i klassen kan jeg finde ud af at løse, og jeg er bedre til at gøre tingene til tiden. - Jeg vil gerne have mange timer i de fag jeg har svært ved, og jeg tænker også på mine karakterer, så jeg kan komme på STX. Tror vi har flere timer i 9 end i 10. Glad for ikke at være den eneste, der skal gå 9 klasse to gange. 7
8 Det kristne fællesskab Flertallet nævner selv, at de har været meget glade for det kristne fællesskab, lovsang, at kunne dele troen med hinanden, lære mere om kristendom, bede for hinanden. Godt at piger og drenge er delt på gange. Gode råd til den nye tosprogede: - Hende eller ham skal selv åbne for andre, få nogen venner at snakke med. - Alle rejser og fællesskab vi har på skolen hjælper allermest på at få nye venner, og man skal selv tage kontakt også, ikke bare sidde og vente på at få en ven. - Hvis elever har en opgave at tage sig af en nydansker skal man give nydanskeren mulighed for at sige ja eller nej til tilbuddet. - Hvis nogen havde meldt sig til at være hyggegruppe i dagligstuen eller sport i hallen må de gerne spørge mig om jeg vil med. - Vær mere social ellers kommer I til at fortryde det. - Det er vigtigt at følge reglerne. - Man skal aflevere stil engang om måneden. - Hvis man ødelægger noget, skal man selv betale. - Vigtigt med en god rumbo, som vil høre på dig og hjælpe dig og snakke med dig Øvrige kommentarer fra 2-sprogede elever: - Jeg vil gerne være mere med i fællesskabet, men jeg ved ikke hvordan, det vil jeg gerne lære. - Jeg føler klar respekt fra skolen, hele skolen. - Jeg tror, jeg kan tage en 9. afg. eksamen til næste år, i al fald i matematik og dansk. - Jo mere jeg lærer at forstå reglerne på skolen, jo mere elsker jeg den her efterskole. - Eleverne, de beskytter mig, de kan lide mig, det samme med lærerne. Interviewernes egne kommentarer til ovenstående: - Udfordring omkring at tage 9.kl over 2 år: Hvordan forklarer de tosprogede og de andre elever det på en måde, så der kommer større accept og forståelse for at det ikke handler om at være dum, hvis man vælger at gå to år i 9 klasse? - Hjælp til at være mere med i fællesskabet. Kunne man oprette en elevhyggegruppe, der tog initiativer til sjove ting i hal og dagligstue eller kreativ e.l. som alle elever kunne inviteres med i og at de var udfarende i deres invitation? - Vigtigt med rum i mindre grupper, hvor man kan fortælle om de svære oplevelser. 8
9 Evalueringens del 2: Evaluering af de øvrige elevers oplevelse af det, at der er 2-sprogede elever på skolen, er lavet som et digitalt spørgeskema og med efterfølgende gruppesamtale. Pointerne fra denne samtale er vedlagt sammen med resultaterne af spørgeskemaet. Der deltog en repræsentativt sammensat gruppe på 10 elever i denne undersøgelse. Interview og spørgeskema lavet af Peter Jensen. Spørgeskema vedlagt som bilag 1 sidste i evalueringen. Herunder generelle udsagn fra gruppeinterviews med referencegruppe i forbindelse med evaluering af det at der er 2sprogede elever på Solgården. Desuden kommentarer som var indskrevet i selve spørgeskemaundersøgelsen. Det kan opleves hårdt at opleve, at det er meget svært for 2-sprogede elever at kunne finde ud af deres lektier. Jeg oplever tit, at jeg bliver nødt til at bruge tid på at hjælpe dem med deres lektier og min oplevelse er, at de tit ikke forstår det som de skal lave. Det er godt, at der er blandede kulturer på Solgården. Jeg har selv haft en rumbo, der er 2sproget og jeg har bl.a. oplevet at det gav indsigt i andre kulturer. I familiegrupperne opleves det af og til som en udfordring pga. deres begrænsede dansk kan samtalerne blive meget korte og akavede. Det gælder også i bibelstudiegrupperne. At de ikke kan så meget dansk gør situationen anspændt og akavet af og til. På udlandsturen til Spanien og i EU-parlamentet oplevede jeg, at nogle af de 2-sprogede elever virkelig var seje til at bruge deres oprindelige sprog. Det var godt at se, at de kunne noget her. Jeg har brugt meget tid på at hjælpe nogle af de 2-sprogede, fordi jeg ville. Det var et bevidst valg fra min side. Min oplevelse er, at de mangler meget hjælp især til tre ting: 1) Lektierne - de bruger rigtig meget tid på lektierne. 2) Til at komme med ned i fællesskabet i dagligstuen 3) At der bliver arrangeret konkret ting, som de nemt kan være med i. Det er godt, at der er 2-sprogede elever på efterskolerne fordi her lærer de mere dansk Jeg synes, at Solgården går alt for meget op i kulturer og at være rummelig. Nogle af de 2sprogede har fået alt for lang snor i forhold til ikke 2-sprogede. Jeg oplever, at niveauet i nogle fag bliver for lavt, fordi lærerne vil have bunden med. Det er irriterende, at man oplever, at der i nogle fag ikke bliver noget for toppen! I fag, hvor der er gruppeprøver, bliver det oplevet som et stort offer, at skulle være i gruppe med en, som ikke er på samme dansk-faglige niveau, da man skal hjælpe meget. Det kan opleves som om man taber point i forhold til sin karakterer. Man kan af og til få dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe nok. Klosterturen var en god oplevelse for vores 2-sprogede elever, de var en del af fællesskabet. 9
10 Vigtigt at der i weekenderne arrangeres konkrete tilbud som alle (også 2-sprogede) kan deltage i. Ikke kun sport, volley mv. Nogle 2-sprogede elever virker opgivende især i de fag, hvor der ikke er ekstra lærere fx naturfag. Jeg ser det som en væsentlig og vigtig opgave, at Solgården vil have et antal 2-sprogede. Men det er for mange med 10%. I nogle klasser er antallet for højt. Spørgeskemaresultater (Bilag 1) Resumé Der er i tilknytning til samtalen med referencegruppen blevet et spørgeskema med 10 spørgsmål, der centrerer sig om følgende punkter: Solgården som sted for kulturel og etnisk mangfoldighed Hvor oplever eleverne, at skolen øger kulturelle og etniske mangfoldighed? Solgårdens internationale aktiviteter. Oplevelsen af elever fra andre kulturer 2-sprogede elever og skolen/fællesskabet I spørgeskemaet kommer det tydeligt til udtryk, at eleverne oplever, at der på Solgården er stort fokus på rummelighed og plads til elever med dansk som 2-sprog. Spørgeskemaet viser tydeligt, at der foregår mange internationale aktiviteter på skolen. Nogle har et præg af turist-oplevelser, mens andre giver en dybere forståelse af kulturer her fremhæves især Erasmusprojektet. I spørgeskemaet kommer der også nogle konkrete overvejelser over, hvad der gør det svært at have elever/venner fra andre kulturer både i fritiden og i klasserne., hvilket er listet op nedenfor: Jeg har mødt mennesker der kan bidrage med andre ting til vores fællesskab på Solgården fx med at inddrage os andre i andre kulture og sprog. Der har været mange forskellige kulturer og etniske baggrunde, men det har være sjovt at møde disse mennesker og lære dem at kende. Jeg kan godt lide den måde de blander sig i fællesskabet. Jeg ser det som om de gerne vil være med i fællesskabet og aktivt prøver, men der kan være gange, hvor at en DSA-elev går op på værelset og kommer ikke ned, hvilket jeg syntes er en smule trist, også specielt fordi jeg gerne vil snakke med dsa-elever/ indvandrer i det hel taget. Der er rigtig mange positive ting ved eleverne, når det kommer til det sociale, men der er samtidig også nogle negative ting, når det kommer til det faglige niveau i klassen. 10
11 Jeg har fået et indblik i hvordan det er at komme fra et forholdsvis fattigt sted i [X-land], og hvordan det er at komme fra et forholdsvis rigt sted i [Y-land]. Jeg kan godt lide når flere forskellige kulturer er samlet et sted. (Ligesom Benny Andersen så smukt beskriver i digtet verdensborger i Danmark.) Jeg kan godt lide at snakke med dsa-elever og vil gerne hjælpe dem. Jeg tænker at det hjælper meget at folk gerne vil snakke med dem. De har brug for at lære dansk og det lære de bedst ved at man snakker med dem og prøver at forstå dem. Jeg syntes at det er smart, at sætte dem i samme klasse som os, fordi at de ikke altid kan finde ud af de nemme ting og derfor kan normale elever godt hjælpe dem. Ved om det kan berige debatter i klassen, vil jeg sige, at det er de færreste to-sprogede, som "tør" at deltage - men når de gør, så ja. Den største ulempe der er måske, at de nemt kommer til at gå sammen (det må de gerne), men nogle gange bliver det meget dsa-elever og resten og eleverne og jeg tænker at det bedste ville være, hvis man enten kunne snakke med dem i den gruppe de måske er i og dermed få dem lidt ud fra deres komfortzone. Jeg tænker, at man skal være meget hurtig til, at snakke med dem for ellers går de i deres skal og kommer ikke ud af den igen. Man er nødt til at snakke med dem hurtigst muligt. Så for de og du mere ud af det. Jeg har f.eks. oplevet i fysik, at jeg skulle snakke med NN om et emne, hvilket vedkommende ikke fattede en bjælde af, og jeg fik heller ikke selv noget ud af det. Jeg tænker, at man er nødt til at hjælpe dem hurtigst muligt så de for meget ud af det. Man er nødt til at opsøge det man ikke kender for ellers lære du ikke noget. Man skal snakke med dem fra dag 1. Indvandrer er ofte meget generte og har svært ved at opsøge kontakt med andre end dem som de kender/lære at kende fra første dag. Derfor har de fleste dsa-elever nemt med at snakke internt da de har mange timer sammen og bliver derfor meget glade for hindanden og har det godt med hinanden. Jeg syntes at man skal have dem til at sige mere i klassen så man for dem åbnet op. Der er mange der gerne vil hjælpe så man skal bare have dem ud af skudhullerne. Der er brug for dem der hjælper dem, for ellers bliver dsa-eleverne lukket ude, hvilket er skidt. Jeg syntes at det er godt, at have to-sproget elever på skolen. Skolen er meget åben overfor dsa-eleverne og deres ting/historie. Man er nødt til, at se dem som de er også vide, at der er en historie bag som for nogle er meget slem, og nogle gange skal den takles psykisk. Man er nødt til at snakke med dem hurtigt, og hvis du kommer tæt nok på for du historien. Historien kan være meget slem og hvis den er det så skal den person hjælpes så man ikke har traumer. Alle personer har en historie og man er nødt til at hjælpe dem der har de svært nu på grund af deres fortid. De skal hjælpes, og man hjælper dem bedst ved at snakke med dem. 11
12 Evalueringens del 3: Evalueringen af medarbejdernes oplevelser af, at der er 2-sprogede elever på skolen er lavet som et digitalt spørgeskema, hvor de er givet god plads til at skrive kommentarer. I denne evaluering er der vedlagt resultaterne heraf. Interview og spørgeskema lavet af Peter Jensen. Selve undersøgelsen er vedlagt som bilag 2 Nogle af kommentarerne er medtaget nedenfor. Tænker at 10 % af skolens elever er absolut max for gruppen af to-sprogede. Det er fint, at vi som skole tilbyder et løft ift. integration og tager socialt ansvar. Når vi har sagt a, må vi også sige b, hvilket vil sige, vi skal sørge for at have ressourcerne til at løfte opgaven. 10 % er for mig at se, det maksimale antal 2-sprogede, vi kan magte. Jeg kan til dels savne nogle definerede "succeskriterier" for de 2-sprogede elever, når det gælder undervisning. Vi hverken kan eller skal forvente, de kan levere på samme niveau som vore etniskdanske elever. Fyldt negativt - underligt udtryk. Det koster, men er det værd Det, at der har været understøttende underviser på i en del af mine timer, har været med til, at det ikke blev en negativ oplevelse at have de to-sprogede i den almindelige undervisning :) Det kan være svært at nå omkring 2-sprogs eleverne Oplevelsen af den understøttende underviser er alt afhængig af den understøttende undervisers kompetencer Det er klart at foretrække, at det er en uddannet lærer, der er understøttende underviser. Det giver mere præg af et reelt to-lærer-system, hvor begge har "lige" respekt i klassen. Synes det er godt, at vi kan rumme de 2-sprogede elever på Solgården. Det er vigtigt at de får specialundervisning og får fyldt nogle huller ud. Men ift lærermøder, skal man passe på, at det ikke tager al tiden, at vi også prioritere de andre elever. Jeg tror, det kunne være godt med et "grund-kursus" for os alle, men jeg tænker ikke, de tosprogede må komme til at fylde alt for meget. Der er mange andre elever, der har brug for, at vi har dem i fokus! Nogle af de 2-sprogede elever har endnu højere krav til sig selv ift. læring end resten af elevgruppen. Det er både godt og skidt. Vi skal sørge for at markere, at det kan være en stor sejr blot at bestå et fag, så disse elever ikke knækker nakken. Vi skal sørge for at involvere de ny-danske elever i modtagelsen af de nye-ny-danske elever. I det mindste på den måde, at vi spørger dem til, hvad der var den største udfordring som ny på skolen i august-september. 12
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereSkole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj
Skole og fritid 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 God Skole Altid glad for at Sjov undervisning Respektfuld komme i skole behandling 2 Mest uenig
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereMin mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole
Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 22. september 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Timerne og undervisningen Følgende egne emner indgår i resultatvisningen: Kontaktlæreren,
Læs mereIqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016
Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereFordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1
Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 1.2 Er du kvinde eller mand? 1:Kvinde 41 51,9% 2:Mand 38 48,1% Spørgsmål 1.3 Hvor gammel er du? 1 1,3% 2 2,5%
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereTilfredshedsundersøgelse.
Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole
af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mere! " # # $ % & & ' " () * ' /
" # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereBesvarelse af Spørgeskema
Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er
Læs mereI forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:
Navn DM503, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 7 26,9% 11-15 timer 7 26,9% 16-20 timer 9 34,6% 21-25 timer 2 7,7%
Læs mereSELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET
SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET 2011-2012 "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål dreng
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereEvaluering af Den samlede undervisning. Efterskolen Solgården. Indsamlet og rediget af Peter Jensen
Evaluering af Den samlede undervisning Efterskolen Solgården Indsamlet og rediget af Peter Jensen 2016-17 Oplæg til evalueringen af den samlede undervisning 2016/17 Evaluering af den samlede undervisning
Læs mereSelvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus
Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende
Læs mereSelvevaluering 06/07
Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering skoleåret 2015/2016
Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2015/2016 I slutningen af skoleåret 2015/1016 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 124 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1
Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores
Læs mereI historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og
I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011
Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Emne Spørgsmål Svarmulighed Antal besvarelser Antal respondenter Baggrundsspørgsmål Er du: Dreng 24 80 30 Pige 56 80 70 Generel tilfredshed
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mere0 2. er skolen for børn?
0 2. er skolen for børn? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Man kommer ind i klassen, og så skal man sidde, og så er man træt, og så snakker læreren og siger, at man skal
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereBILAGSRAPPORT. Skanderborg Ungdomsskole Skanderborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Skanderborg Ungdomsskole Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereSelvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier
Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig
Læs mereResultat af Undervisningsmiljøundersøgelse
Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereFokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge
Fokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge Metoden: Der er afholdt 4 fokusgruppeinterviews med unge uledsagede indvandrere. Dog var målgruppen udvidet, idet enkelte deltagere boede med familie
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereSkoleåret 2017/18 ÅRETS SELVEVALUERING. Efterskolen Solgården
Skoleåret 2017/18 ÅRETS SELVEVALUERING Efterskolen Solgården Indholdsfortegnelse Forside... 1 Evaluering af værdiggrundlaget årets selvevaluering... 2 Spørgeskemaets udformning.... 4 Arbejde med årets
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereFælles PALS-dag på 8 Pals-skoler.
Fredag d. 6. marts, var det national trivselsdag. 8 PALS-skoler i kommunen valgte at markere denne dag samlet. PALS-tovholderne havde overordnet planlagt dagen sammen, og der var valgt nogle aktiviteter,
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereSelvevaluering
Selvevaluering 2010-2011 Plan for Selvevaluering 2010-2011 SU har besluttet at selvevaluere på den pind i værdigrundlaget, der lyder Mødet mellem elever og medarbejdere fremmes gennem samtale, nærvær,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mere1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereHer ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål.
Resultatudtrækket er foretaget 24. oktober 2012 Følgende egne emner indgår i resultatvisningen: Udbytte af efterskoleopholdet Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Den Danske Husflidsefterskole
Læs mereSelvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2017/2018
Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2017/2018 1 Evaluanden Bestyrelsen for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har vedtaget, at årets evalueringsobjekt er som følgende:
Læs mereElevevaluering på VHFE maj 2012 Undervisningsmiljøundersøgelse Procentvise fordeling for elever fra 4.-9-klasse
Elevevaluering på VHFE maj 2012 Undervisningsmiljøundersøgelse Procentvise fordeling for elever fra 4.-9-klasse OBS: resultat fra 2012 fremhævet- det andet er resultat fra 2010 Generel tilfredshed Er du
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereHvad børn siger om et godt børneliv!
Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereNyt profilbillede. Nina. #digitalpænt. Dilemma nr. 1. Dilemma nr. 1. Nyt Profilbillede
Dilemma nr. 1 Nyt Profilbillede #digitalpænt Nina Dilemma nr. 1 Nyt profilbillede Ninas baggrund Nina elsker at shoppe tøj og bruge tid med sine veninder. Hun følger mange bloggere og youtubere, og ser
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereAfrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet
- Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereudfordrer kristne fællesskaber
101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik
Læs mere