Billund Kommune. Langelands vug-kultur-kreativ PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Billund Kommune Langelands vug-kultur-kreativ PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Vision Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 25 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 28 6 AFSLUTNING 29

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære Læser Dette er Børnenes Univers Grindsted Vests pædagogiske læreplan. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem dagtilbudslederne og børne- og kulturforvaltningen i Billund kommune. Formålet med dette samarbejde har været at udvikle en fælles pædagogisk læreplan på almen området. En pædagogisk læreplan der bygger på den nyeste viden om børns læring og udvikling og som understøtter en pædagogisk praksis med fokus på progression i børnenes læring og udvikling. Institutionens ledelse sætter i samarbejde med forældrebestyrelsen mål for den kommende 2 årige periode og den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Derudover indeholder den pædagogiske læreplan dagtilbuddets strategi og handleplaner for arbejdet med Billund Kommunes øvrige indsatsområder: Politik for udviklende fællesskaber Børn og digitale medier Science strategien. Rigtig god læselyst. Illustration 1

4 1.2 Vision Vi bygger broer i et nysgerrigt læringsmiljø i balance mellem udfordring, begejstring, nærhed og ro, skaber vi udviklende fællesskaber. 1.3 Værdier Områdets fastsatte værdier I Børnenes Univers Grindsted Vest skal alle have mulighed for at føle sig ventet og velkommen; menneskesynet er kendetegnet ved inklusion og anerkendelse. Påstand: Anerkendelse er for mennesket, hvad solen er for jorden Vores bærende værdier er: Tillid tryghed anerkendelse glæde. (Nedenstående er gældende for relationer på alle niveauer - børn - forældre - medarbejdere - samarbejdspartnere etc.) Tillid betyder: at jeg stoler på mig selv og på den anden at jeg er åben - giver og modtager at jeg tør investere mig selv at jeg er nysgerrig på den andens intention at vi er stærke sammen Tryghed betyder: at jeg har mod og plads til at kunne være og lære at jeg har indflydelse og er aktiv deltager at jeg åbent kommunikerer med egne perspektiver Anerkendelse betyder: at jeg er opmærksom på at se og lytte til andre og mig selv at jeg stiller mig til rådighed for den anden at jeg værdsætter den andens kompetencer, som en styrke til fællesskabet Glæde betyder: at jeg bidrager med glæde og begejstring at jeg oplever mig værdsat og værdifuld

5 1.4 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Dagtilbuddet tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, således at det giver barnet mulighed for alsidige og mangfoldige oplevelser. 2. Princip: Dagtilbuddet tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, således at barnet får mulighed for via tryghed, at søge nye udfordringer. 3. Princip: I det pædagogiske læringsmiljø, understøttes fællesskaber kendetegnet ved rummelighed og værdsættelse af forskellighed. 4. Princip: I det pædagogiske læringsmiljø, understøttes fællesskaber kendetegnet ved anerkendelse, konstruktiv og positiv tilgang. 5. Princip: Det gode samarbejde mellem familien og dagtilbuddet prioriteres - Med værdsættelse og respekt, understøttes det fælles ansvar omkring barnet, via gensidig information, åben dialog og kommunikation 1.5 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse

6 At lære knytter sig til begreberne: At kunne noget man ikke kunne før At forstå noget man ikke forstod før At vide noget man ikke vidste før At ændre holdning/adfærd, forholde sig anerledes og på en anden måde, end man gjorde før At blive opmærksom på og interesseret i noget man ikke var før At indse noget, man ikke forstod før At se, høre eller mærke noget man ikke har set, hørt eller mærket før. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge visse sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre. Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i de sociale fællesskaber og relationer Med inspiration fra Vygotsky arbejder vi med barnets to udviklingsniveauer, ud fra zonen for nærmeste udvikling. Det aktuelle udviklingsniveau de færdigheder, som barnet mestrer, og klarer som selvstændig problemløsning. Det potentielle udviklingsniveau problemer som barnet bliver i stand til at løse, hvis det får hjælp til det. Barnets problemløsning sker under voksen vejledning eller i samarbejde med mere erfarne jævnaldrende. Legen er barnets dominerende virksomhed og centralt i barnets læreprocesser. I legen indgår barnet i kommunikation og samvær med andre; skaber relationer til andre og gør sig erfaringer med fx normer og sociale adfærdsregler i et forhandlingsfelt og dermed udvikler legekompetencer. Leg kan ikke planlægges og igangsættes med læring som mål; leg har kvalitet i sig selv og indebærer altid læring. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige situationer. Den voksnes formidling, glæde, begejstring og engagement har stor betydning for et mangfoldigt og udviklende læringsmiljø. Den voksnes rolle afhænger af læringsrummet: Det voksenstyrede læringsrum, hvor den voksne som rollemodel, viser vejen og går foran. Det barnestyrede læringsrum, hvor den voksne går bagved og støtter. Det fælles læringsrum, hvor den voksne går ved siden af og er en aktiv del af barnets læringsproces. Læringsrummet er situationsbestemt og afpasset det enkelte barns og børnegruppens læringsbehov. Illustration 2

7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: De overordnede læringsmål rækker frem mod måden at arbejde med de 6 læreplanstemaer i den pædagogiske praksis i dagtilbud i Billund Kommune Målet er at læringsmiljøet understøtter barnets leg, læring og kreativitet at børnene udvikler deres selvværd og selvstændighed at børnene kan indgå i sociale relationer og har venner at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber at børnene får erfaringer og forståelse med demokratiske processer at børnene udvikler fysisk og psykisk robusthed 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: Vi arbejder overordnet ud fra de samme læringsmål for hele børnegruppen. Vi vælger metoder og aktiviteter der understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring og børnegruppen generelt. Vi er særligt opmærksomme på, at børn med særlige behov udvikler sig og lærer så meget, som det er muligt. Barnet skal have mulighed for at opleve sig som ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet, dvs. at barnet: har ret til en plads i institutionen oplever, at mangfoldighed er værdifuld oplever sig værdsat møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer oplever at læring tager udgangspunkt i barnets styrker Dagtilbuddets læringsmiljø udgør en væsentlig betingelse for det enkelte barns inklusionsmuligheder. Børns muligheder for inklusion afhænger af fællesskabets måde at fungere på. Vi arbejder for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation.

9 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i hold, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for holdet. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPS (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i hold, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for holdet. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPS (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen.

10 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudslovens 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Billund Kommune anvender sprogvurderingsmaterialet til 3- og 5-årige fra Rambøll, Hjernen og hjertet. Sprogvurderingen giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Sprogvurderingen laves i et tæt samarbejde med forældrene, og er der behov for sprogstimulering udarbejdes der handleplaner. Der er i dagtilbuddene uddannet 25 sprogpædagoger via det landsdækkende program Sprogpakken fra Servicestyrelsen. Talehørekonsulenterne fra PPR kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. Sproghelikopteren i PPR tilbyder personalet faglig sparring på det generelle sproglige læringsmiljø. Sproghelikopteren besøger de enkelte dagtilbud i korte perioder ca. 1 gang årligt. Dagtilbuddets sprogindsats: Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudslovens 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Billund Kommune anvender sprogvurderingsmaterialet til 3- og 5-årige fra Rambøll, Hjernen og hjertet. Sprogvurderingen giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Sprogvurderingen laves i et tæt samarbejde med forældrene, og er der behov for sprogstimulering udarbejdes der handleplaner. Der er i dagtilbuddene uddannet 25 sprogpædagoger via det landsdækkende program Sprogpakken fra Servicestyrelsen. Talehørekonsulenterne fra PPR kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. Sproghelikopteren i PPR tilbyder personalet faglig sparring på det generelle sproglige læringsmiljø. Sproghelikopteren besøger de enkelte dagtilbud i korte perioder ca. 1 gang årligt. I vuggestuen vil vi fra medio 2016 iværksætte sprogvurderinger på alle børn fra 2,10 til3,4 måneder

11 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Der er et tæt samarbejde mellem distriktets sundhedsplejerske og det pædagogiske personale i vuggestuen, omkring vejledning og opdatering på den nyeste sundhedsfaglige viden i forhold til aldersgruppen. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

12 Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Dagplejegrupperne i Grindsted Vest og dagtilbuddet samarbejder 2 gange årligt både på Trehøjevej og Langelandsvej om temadage for børnegrupperne. Her arbejdes der med aktiviteter om temaet Science. Forud for overgangen fra vuggestue til børnehaven, besøger barnet og mindre børnegrupper børnehaven, anvender de forskellige funktioner og legepladsen. Deltager i arrangementer på tværs i enheden på Langelandsvej og møder på den måde det nye læringsmiljø, de nye voksne og de andre børn. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Der udarbejdes i samarbejde mellem forældre og personale, skriftlige børneprofiler på alle børn forud for overgangen til dagtilbud og SFO/skole. Illustration 3

13 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Vuggestuefunktionen i Børnenes Univers Grindsted Vest er etableret den i den nye ramme på Langelandsvej 70. Vuggestuen er normeret til gennemsnitligt 14 vuggestuebørn Der er tilknyttet 4 medarbejdere til denne gruppe - 3 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Personalet indgår i et tæt samarbejde med sundhedsplejen. Vuggestuegruppen har sin egen fysiske zone både inde og ude i forhold til den nye ramme på Langelandsvej - hvilken også en rummer en pædagogisk linje for 85 børnehavebørn. Der er fokus på at skabe stjernestunder i hverdagsaktiviteternes læringsmuligheder, Hvilken læring finder sted ved måltidet, ved puslebordet etc." Indretningen giver mulighed for forskellige sansemotoriske stimuli og bevægelsesaktiviteter vægtes højt. Det sunde frokostmåltid, samt dagens øvrige måltider tilbydes til alle i enheden, og værdsættes som en naturlig del af læreplansarbejdet. Der er en mangfoldighed af forskellige nationaliteter fra Danmark, Polen, Syrien, Afghanistan etc. hvilket beriger til det store fællesskab. Det betyder, at vi arbejder med kommunikation på mange måder, i et tæt samarbejde med tværfaglige ressourcepersoner. Den ordinære åbningstid er på 50,5 time ugentligt: mandag til torsdag kl / fredag Der tilbydes i en forsøgsperiode fra 1. juni 2014 indtil den nye ressource model træder i kraft i pasning på alle hverdage mandag til fredag fra klokken 6.00 til Den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddet består af 1 dagtilbudsleder, 2 daglige pædagogiske ledere, 18 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere og 2 køkkenmedarbejdere og pædagogstuderende. Vi er også virksomhedscenter.

14 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer finder sted i den daglige pædagogiske praksis med opfyldelse af kerneopgaven i forhold til børnegruppen. Her er alle temaer lige centrale. Derudover arbejdes der i løbet af den 2 årige periode med tematiske "nedslag" i forhold til hvert enkelt læreplanstema. Dette giver anledning til systematisk dokumentation, evaluering og læring. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE GLK modellen Opdeling i påagtede og upåagtede aktiviteter Inddragelse af forældre i arbejdet med de enkelte temaer - sammen finder vi ud af det 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis:

15 Vi vil på baggrund af vores evalueringer løbende justere den pædagogiske praksis, så den afspejler børnegruppens behov bedst muligt. Vi vil anvende SMITTE og GLK til evaluering af de enkelte tematiske forløb i forhold til de enkelte læreplanstemaer. Vi vil 2 gange årligt anvende et sammentræk af de udarbejdede trivselsprofiler på alle børn i enheden og vil herefter forholde os til behov for justeringer af planlagte metoder og aktiviteter. Vi vil ligeledes anvende evalueringsresultaterne til refleksion og voksenlæring. Vi er opmærksomme på læreplanstemaernes indbyrdes samspil, hvor alle kompetencer er på spil i mange af de forskellige pædagogiske tiltag og aktiviteter. Illustration 4

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet 9-14 måneder At have indlevelse i andre gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre At tage initiativ tager øjenkontakt reagerer på kontakt rækker ud med hænderne At være psykisk robust kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli forsøger sig frem gentagne gange kravler eller 'rumper sig' ud i nye omgivelser Barnet på vej mod 2 år

17 At have indlevelse i andre reagerer på andres kropssprog og følelsesudtryk er opmærksom på andres behov og udviser omsorg viser interesse i andre børn At tage initiativ udviser initiativ og følelser i samspil med andre er opsøgende i forhold til andre børn og voksne viser interesse og lyst til at deltage i leg og aktiviteter At være psykisk robust udforsker de nære omgivelser og udfordringer viser stolthed over egne præstationer viser interesse for nye og fremmede børn og voksne Barnet på vej mod børnehave At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Arbejde med synliggørelse af billeder af barnet og barnets familie viden om, hvem er jeg? 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Erfaringer fra værkstedsrummene - få mulighed for at opdage nye færdigheder/muligheder 3. Tiltag: Upåagtet aktivitet - At sætte ord på barnets følelser 4. Tiltag: Upåagtet aktivitet - At blive nævnt ved navn og taget godt imod dagligt 5. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Fælles nysgerrighed mod dem, der ikke planlagt kommer forbi - skraldemand etc. 6. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Billeder af barnets familie indsamles i samspil med forældrene

18 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Barnet 9-14 måneder Tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At indgå i fællesskaber kigger på det, som andre kigger på, og det de gør efterligner andres handlinger tager initiativ til kontakt med andre At kommunikere med følelser giver respons med forskellige ansigtsudtryk giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre Barnet på vej mod 2 år

19 At vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte børn og voksne viser interesse for at etablere kontakt til andre børn bevæger sig ud i nye omgivelser At indgå i sociale fællesskaber viser interesse og lyst til at deltage i sociale fællesskaber inviterer til fælles opmærksomhed enten verbalt eller kropsligt, fx ved at pege på en bil deltager i fælles aktiviteter med andre børn og voksne At kommunikere med følelser udtrykker egne behov og grænser gennem mimik og kropssprog udtrykker egen vilje og egne ønsker kropsligt og sprogligt viser tydeligt hvad det vil over for forældre og søskende Barnet på vej mod børnehave At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Besøge plejehjemmet - muligheden for at se en anden kultur og møde andre aldre 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Etablering af små legegrupper både inde og ude, turgrupper, spisegrupper mm. 3. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Den voksne benævner gruppens børn ved navne i samværet med børnene - kommet/holder fri 4. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Den voksne sætter ord på barnets følelser 5. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Opfordring til at forældrene deltager i legepladsdage kaffedage etc. 6. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Formidling af, at det er betydningsfuldt for barnet, at familien deltager i fællesskabet

20 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Barnet 9-14 måneder At etablere sproglig kontakt peger, rækker ud og skubber hen til ler, klapper, siger lyde og enkelte ord giver og tager genstande At kommunikere med kendte andre er i dialog med andre med lyde og ord bevæger hovedet ved et 'ja' eller 'nej' giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning At håndtere sprogets form siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord efterligner sprogmelodien i det, barnet hører giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagsrutiner Barnet på vej mod 2 år

21 At etablere sproglig kontakt bruger ord og kropssprog til at skabe og få opmærksomhed kontakter uopfordret andre børn og voksne gennem sproglig kommunikation indgår i lege og aktiviteter med andre børn At kommunikere med sin nære omverden kan fastholde dialogen omkring et emne i kortere tid kan kommunikere om ting/personer, der ikke er tilstede kan forstå og svare på simple spørgsmål, som fx hvad er det, hvem er det og hvor er At håndtere og forstå sprogets form sætter flere ord sammen til en sætning har en forståelse for samtalens opbygning, skiftevis lytte og tale kan forstå og svare på simple spørgsmål og beskeder Barnet på vej mod børnehave At etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Arbejde med rim og remser, læse bøger, sange og sanglege. 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Udendørs musikinstrumenter/sang og musik på legepladsen 3. Tiltag: Påagtet aktivitet - Brug af materialet "læseleg" 4. Tiltag: Påagtet aktivitet - Kims leg og vendespil 5. Tiltag: Påagtet aktivitet - Italesætter farver og synliggør disse i hverdagen 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Bruger sproget og benævner hverdagsoplevelser/benævner hvad børnene og de voksne gør og siger 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Stimulerer at børnene leger med ordene og får nye ord 8. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Brug af fakter og konkreter(små figurer) og billeder af ting til samtaler med barnet. 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - introduktion til sprogkalenderen/formidler betydningen af hverdagssamtaler, gentagelser, sange mm. 10. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - sprogvurderinger og fælles indsats på alle børn

22 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Barnet 9-14 måneder At deltage i hverdagsrutiner bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning At anvende sanserne ler, når kroppen bevæges giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning At koordinere kroppens bevægelser står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig afsted eller kravler sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden Barnet på vej mod 2 år

23 At deltage og hjælpe til i hverdagsrutiner viser initiativ til selv at tage sko og tøj af og på spiser selv med gaffel og ske og kan drikke af en kop viser initiativ til at klare praktiske gøremål på egen hånd At have begyndende kropsbevidsthed bruger kroppen aktivt i forbindelse med aktiviteter og leg bruger syns-, høre-, lugte- og følesans til at undersøge materialer, legetøj m.m. r opmærksom på andre børn og voksnes bevægelser med kroppen At koordinere kroppens grundbevægelser går med dobbelt skridt på trapper, imens det holder ved gelænderet går og løber sikkert og er begyndt at hoppe med samlede ben begynder at kunne kaste og sparke en stor bold Barnet på vej mod børnehave At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Fokus på børnenes grundkompetencer, forskelligt underlag og terræn inde og ude 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Brug af kælkebakken - til træning af grundkompetencer 3. Tiltag: Påagtet aktivitet - Motoriske udfordringer inspirerer og prioriteres i læringsmiljøet 4. Tiltag: Påagtet aktivitet - små forhindringsbaner, sanglege, massage 5. Tiltag: Påagtet aktivitet - Inspiration fra motorikkonsulenten - arbejde med styrkelse af motoriske milepæle 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Læring i hverdagspraksis ved påklædning, i garderoben, ved måltidet mm. 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Læring hverdagspraksis, barnet selv kravler op i krybben, på puslebordet mm. 8. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Introduktion til video på kaffedag - så lad dog barnet 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Opfordring til deltagelse i forældrefordrag - motorikkonsulent 10. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Samarbejde med familien og sundhedsplejen om ex. pottetræning

24 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Barnet 9-14 måneder At modtage naturoplevelser retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænder op foran ansigtet ser, lytter, dufter, smager og rører Barnet på vej mod 2 år At have glæde ved at opholde sig i naturen og bruge sanserne undersøger insekter, blade, blomster og lign. ved at bruge sanserne viser glæde ved at lege og færdes i naturen leger med sten, blade, grene og andet fra naturen At være nysgerrig over for dyr, planter og materialer i naturen er nysgerrig på smådyr og planter spørger interesseret til sten, blade, vand og andre ting i naturen genkender almindelige dyr som fx en hund eller ko At vise interesse for naturen og dens fænomener gentager handlinger for at undersøge forskellige forhold i naturen, fx hoppe i vandpytter kender enkelte vejrfænomener som fx regn, sol, sne er nysgerrig og undersøgende, når det præsenteres for ting og oplevelser i naturen Barnet på vej mod børnehave

25 At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - At få naturoplevelser i det nære legeområde - ved skov, tronsø mm 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Naturoplevelser på legepladsen. 3. Tiltag: Påagtet aktivitet - Finder små dyr, udstilling i små glasbure 4. Tiltag: Påagtet aktivitet - Besøg på landbrugsskolen 5. Tiltag: Påagtet aktivitet - Telte på legepladsen - erfaringer med vind mm. 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Ude i al slags vejr - hoppe i vandpytter mm 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Følger dyr og planter i akvariet 8. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Fælles nysgerrighed og fælles aktivitet omkring dyr og planter 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Kyllinger udefra, som det er muligt at se og røre ved 10. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - Opfordring til forældredeltagelse i "åbent landbrug" 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN

26 I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Barnet 9-14 måneder At deltage i kulturelle aktiviteter griber ud, kigger og peger ved højtlæsning bevæger kroppen til musik og sange ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Barnet på vej mod 2 år At være kreativ viser interesse for at tegne og male kan genkende kendte fortællinger/eventyr begynder at synge med på sange og bevæger sig mere varieret og sikkert til musik At have begyndende opmærksomhed på egen kultur kender højtider eller årstider som fx fødselsdag, jul, sommer, vinter osv. leger simple rollelege kender sin nærmeste familie og kender begreber som bror, søster, mormor osv. At vise interesse for kulturelle fællesskaber deltager i dagtilbuddets traditioner viser interesse for kulturelle institutioner fx museum og bibliotek, når det præsenteres her for udviser interesse for musik og sanglege Barnet på vej mod børnehave At være kreativ eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Påagtet aktivitet - Præsentation af forskellige materialer til leg, modellervoks, kartoffelmel, fjer, lim, kagedej mm.

27 2. Tiltag: Påagtet aktivitet - Muligheden for at røre og gøre, sanse og smage, se og føle 3. Tiltag: Påagtet aktivitet - Fokus på traditioner, jul, fastelavn, påske mm. 4. Tiltag: Påagtet aktivitet - Samarbejde med kulturskolen - efterår Tiltag: Påagtet aktivitet - Billund Builds 6. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Arbejde med mad og måltidskultur - materialet "madleg" - barnet smører sine egne madder 7. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Sanglege i den pædagogiske hverdagspraksis + ved samlinger 8. Tiltag: Upåagtet aktivitet - Brug af udklædning 9. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - se materialet "så lad dog barnet" på andre sprog - samtale om madkultur 10. Tiltag: Sammen finder vi ud af det - mad tema - nye smagsoplevelser, hvor forældre kommer med forskellig mad Illustration 5

28 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Indarbejdes som en del af læreplanen, med fokus på barnets perspektiv i forhold til det fysiske miljø, det psykiske miljø og det æstetiske miljø. Vi søger såvel indretningsmæssigt som arkitektonisk, at der er enkelthed og tydelighed i, hvad de forskellige legezoners indhold kan anvendes til i barnets leg og eksperimenteren. Der er høj grad af fleksibilitet i indretningen, styret af og tilpasset den aktuelle børnegruppes behov i løbet af dagen og i en periode. Vores opmærksomhed er rettet mod, den voksnes magtrelation i forhold til tolkning af barnets svar. Det sete, afhænger af øjnene der ser. Derfor bestræber vi os på, som personale, at anvende vores fælles iagttagelser til at være nysgerrige og undersøgende på barnets perspektiver. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Med bidrag fra den dynamiske evaluering af de enkelte læreplanstemaer, samt børnemiljøvurderingen, arbejder vi med følgende spørgsmål, for at imødekomme den aktuelle børnegruppes behov. Hvordan fungerer vores funktionsrum ude og inde? Hvad skal børnene have ud af af "rummene" og deres indretning? Hvilke regler har vi i de forskellige "funktionsrum"? Hvad kan vi evt. gøre anderledes? Har vi "funktionsrum", der dækker de forskellige behov for hvile, aktivitet og fordybelse? Hvorledes er det tydeligt for børnene, hvad "funktionsrummet" indeholder? Hvorledes anvender vi børnenes bidrag til indretningen?

29 6 AFSLUTNING Vi håber, at du som læser har fået et godt indblik i dagtilbuddets arbejde med de pædagogiske læreplaner. Du er velkommen til at læse nærmere på " Du kan evt. kontakte dagtilbudsleder: Karin Christensen kac@billund.dk tlf Langelandsvej Grindsted.

30 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1