Dansk Vejtidsskrift skifter ham

Transkript

1 r

2 63 men 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1986 Dansk Vejtidsskrifi ISSN Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening Meddelelsesblad for Amtskommunernes vejvæsener Vejdirektoratet, Ministeriet for offentlige arbejder Dansk Vej historisk Selskab Redaktion: Civ.ing. G. Asger-Olsen (ansv.) Heglingevej 13, 4180 Sorø Civ.ing. A. 0. Haugaard Søndervangen 104, 3460 Birkerød og (afien) Redaktionelle medarbejdere: Kgl. Kommissarius F. J. Boas Civ.ing. G. Christiansen Vejdirektoratet, Statens Vejlaboratorium Civ.ing. H. C. Nørgaard, Vejdirektoratet Professor, civ.ing. H. H. Ravn Annoncer, salg og administration: L.F. Design/Marketing ApS Jernbanegade 27, 4800 Nykøbing F. Tlf Sats og reproduktion: Design Sats ApS Frisegade 15, 4800 Nykøbing F. Tlf Tryk: Fr. Bagges Kgl. Holbogtryk, Kbh. Abonnementspris: Kr. 180,- + moms, om året for 12 numre. Løssalg: Kr. 18,- + moms. Medlem af: Oplag: eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for perioden 1. juli juni INDHOLD Uheldsrapport for Hjørring by 4 Beplantning af Kirkeåsvejen 10 Dansk Amtsvejs ingeniørforening 13 I,ove, cirkulærer, bekendtgørelser m.m 13 Veje og vejbygning på Færøerne 14 Vej- og Byplanforeningens forårsprogram 24 Trafikantomkostninger og belægningstilstand 26 Dansk Vejtidsskrift skifter ham Vejtidsskriftets redaktion, bestyrelse og forlag har længe været enige om, at vor forside var lidt kedelig. Ved et redaktionsmøde i efteråret 1985 skulle vi drøfte nogle for slag til en ny forside dagen før redaktionsmødet modtog jeg fra arkitekt m.a.a. Philip Rasmussen et spontant forslag til fri af benyttelse. Philip Rasmussen, som er blandt vore abonnenter, havde også den opfattelse, at vi trængte til en ansigtsløftning, og den kompo nerede han så under en togrejse. Den samlede redaktion og forlaget var straks enige om, at Philip Rasmussens forslag var det bedste, og da bestyrelsen tilsluttede sig, indfører vi nu Philips phorside fra og med januar Der er som tidligere et ledigt felt, som vore annoncører er me get velkomne til at købe, og til de numre, hvor der ikke er en forsi deannonce vil vi bringe illustrationer med relation til vejvæsenets vidtspændende fagområde. Skulle vore læsere være i besiddelse af fotografier eller tegninger, som kan udfylde dette felt på forsiden, vil redaktionen være meget glad for at låne dem. Vi håber, at læserne også kan lide vor nye forside, og vi siger tak til Philips Rasmussen for den. G. Asger-Olsen

3 Vejen til fremtidens brobelægninger går gennem Tjærekompagniet I Broer er på en særlig måde udsat for vejr og vind, frost og tø. Der er brug for vejbelægninger, som kan arbejde optimalt sammen med broens egne materialer. Derfor har Tjærekompagniet nu udviklet to produktgrupper: tjæreepoxy og modificeret støbeasfalt, som er specielt beregnet til beton- og stålkonstruktioner. Kontakt en af Tjærekompagniets vejafdelinger og få yderligere oplysninger. Tjærekompagniet forud for vejen. Ç TJÆREKOMPAGNIET DANSKE GASVÆRKERS TJÆRE KOMPAGNI AKTIESELSKAB Vejsektor 1 Ridderstien 38 Fjelsted 5560 Aarup Tlf. (09) Yejafdellng Fyn: Vejafdeling Jylland: Vejafdeling Sjælland: idderstlen 38, Fjelsted, 5560 Aarup Kongensbro, 8643 Ans by Lyngageren 63, 4000 Roskilde Tlf. (Q9) Tlf. (06) Tlf. (02)380540

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1986 Uheldsrapport for Hjørring by Af ingeniør teknisk Jens assistent Petersen og Brita Nielsen, Hjørring kommune Undersøgelse samarbejde med Vej- at uheld i Hjørring by med forslag til forbedringer af trafiksikkerheden. Hjørring kommune har, i direktoratet (SSV-Sekretariatet for Vejforanstaltninger) i bejdet en for Hjørring by. fremmende uheldsrapport p Sikkerheds udar Rapporten er udført grundlag af politiets indbe retningsskemaer. Pi bag grund afdisse skemaer er de uheidsbelastede vejkryds og vejstrækninger udpeget. De 8 mest uheidsbelastede vejkryds og de mest uheldsbe lastede vejstrækninger er underkastet en detaljeret analyse, og der er udarbej det løsningsforslag til for bedring af trafiksikkerhe den.»projekt S1age1se gennemførte SSV, i samarbejde med Slagelse kommune, Vestsjællands amt og politiet i Slagelse et projekt, hvis formm var at vise, hvorledes, et systema tisk uheldsbekæmpende ar bejde kan udføres i.en by af Slagelses størrelse. Projektet blev beskrevet i en rapport»projekt Slagelse uhelds bekæmpelse i en by», som blev udsendt afssv i Arbejdet i Hjørring kommune Med denne rapport som for billede, har Hjørring kom mune udarbejdet sin uheldsrapport for Hjørring by. Den 16. januar 1984 havde Hjørring kommune det første møde med civilin geniør, Else Jørgensen, SSV, og her blev det drøftet, hvor ledes projektet skulle gen nemføres. Fig 1. Ulykker sket i Hjørring bymidte

5 H.Y. Kondrup Consulting and Trading ApS Kirke Værløsevej 26, 3500 Værløse Telefon: Telex: KCAT DK Er forhandler for Danmark gram for udvikling af maskiner og metoder til DYNAPAC har konstant et betydeligt pro for forebyggende ved ligehold av veje, f lyvepladser og lignende. fræsere, -udlæggere, tromler samt maskiner DYNAPAC fremstiller og markedsfører asfalt vej bygning. VEJEN. somhed. I ÆJVIÆIPC Hovedkontor: Dynapac Heavy Equipment AB, Box 1103, S SOLNA Telefon: Telex: dynsol s Dynapac har betydelige fabrikskapaciteter i Brasilien. Frankrig, Japan. Sverige, USA og Vesttyskland VIWAAC litet og økonomi for det færdige produkt: erfaringer fra en verdensomspændende virk DYNAPAC s produktudvikling er baceret på DYNAPAC s målsætning er at forbedre kva

6 FRILANDSVEJ 2 en 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Tæthedslister Hjørring kommune startede med at plotte uheld for 3 år, , ind på et kort over Hjørring by. Derefter blev der fastlagt et trafikvejnet i byen og dette dannede grundlag for den systemati ske gennemgang af byens kryds og strækninger. Kryds er defineret ved, at mindst 3 trafikveje mødes, mens et kryds også kan være et sted, hvor f.eks. 2 trafikveje mødes med andre veje. Krydsene er bearbejdet så fremt der er sket min. 3 uheld på 3 år. Strækninger er de vejelementer, der lig ger mellem krydsene. Tra fikvejene opdeles således, at en stræknings længde er mellem m. Der er dog en enkelt strækning på under 250 m. For kryds og strækninger på trafikvej nettet, er der be regnet uheldstætheder. Der efter er 17 kryds og 35 stræk ninger ordnet efter faldende uheldstæthed. Uheidstæthed for kryds: Antal uheld/kryds/år. Uheldstæthed for stræk ninger: Antal uheld/km/år. Resultatet blev»tætheds liste for kryds» og»tætheds liste for strækninger». VEJKRYDS i HOLMEGÅROSVEJ BLASIGVEJ 2 RINGVEJEN VELLINGSHOJVEJ SKIBSBYVEJ 3 IDRÆTS ALLË FREDERIKSHAVNSVEJ 4 NORREBRO SKAGENSVEJ 5 ØSTERGADE TØRHOLMSVEJ BISPENSGADE 6 RINGVEJEN VEJSTRÆKNNGER i NORREGADE 2 JERNBANEGADE 3 TORHOLMSVEJ 4 KLOKAGERVEJ 5 ULVEGRAVENE 6 SKAGENSVEJ 7 ØSTERGADE 8 HIRTSHALSVEJ SÆBYVEJ 7 HIRTSHALSVEJ TOELHOJVEJ KIRKEGÅRDSVEJ B SPRINGVANDSPLADSEN -JERNBANEGADE Uheldsfrekvens Fra toppen af krydslisten blev det besluttet at udtage 10 kryds og fra toppen af strækningslisten 16 stræk ninger. For disse 26 lokalite ter var det nødvendigt at kende trafiktallene, hvorfor en del trafiktællinger måtte udføres. Særlig uheidsbela stende steder udenfor trafik vejene fik ligeledes beregnet uheldsfrekvens, og disse ste der blev indrangeret på de nye lister. De to lister, der var resul tatet af beregningerne, ud gør de egentlige udpeg ningslister. De indeholder altså de steder i Hjørring by, der har haft flest uheld i åre ne , men ordnet på en sådan måde, at de steder med flest uheld, set i forhold til trafikmængderne, står øverst på listerne. Derefter blev uheldsfre kvensen udregnet og på nye kryds- og strækningslister blev stederne ordnet påny, denne gang efter faldende uheldsfrekvens. Uheldsfrekvens for kryds: Antal uheld pr. 10 mio. pas serede køretøjer. Uheldsfrekvens for stræk ninger: Antal uheld pr. 10 mio, køretøj skilometer. UHELDSFREKVENS UHELDSFREKVENS i 3 6 i Afhængig af hvilken delstrækning) B (Afhængig af hvilken delstrækning) Fig. 2. Liste over de uheidsbelastede vejk,yds og vejstrækninger. Fig. 3. Kiydset Holmegårdsvej/Blåsigvej set fra Holmegårdsvejs sydlige ben. Udpegningslisterne + detailanalysen Det blev nu vedtaget, at 8 kryds og 8 strækninger fra udpegningslisterne skulle detailanalyseres. Listerne med de 8 kryds og 8 stræk ninger er vist i fig. 2. Den førsté fase i detailanalysen var udarbejdelsen afuhelds oversigtsskemaer, uheids analyseskemaer og kollisi onsdiagrammer. Desuden blev der fremskaflèt oplys ninger om eventuelle vejtek niske ændringer på de aktu elle steder i den betragtede periode. Ud fra analyseskemaerne var det nu muligt at se, om uheldene var sket under be stemte vilkår, f.eks. i mørke bestemt ugedag et bestemt klokkeslet o.s.v. Kollisionsdiagrammer Kollisionsdiagrammerne gav oplysninger om uhelds situationer, trafikart, samlet uheldsbillede m.v. Det var muligt at se, om det var be stemte grupper, der var im pliceret i uheldene f.eks. mange cyklistuheld. Udpegningsstederne: Ud fra disse oplysninger og besigtigelser afudpegnings stederne blev alle lokalite terne på udpegningslisterne gennemgået med henbl.ik på at foreslå foranstaltninger til forbedring aftrafiksikker heden. Der blev ikke foreslå et foranstaltninger i to kryds på statsveje, der administre res af Nordjyllands amt. Krydsene var taget med i udpegningen, for at fa et indblik i trafiksikkerheden på alle veje i Hjørring by. På de 3 lokaliteter var der, efter en nøjere gennemgang af uheldene, ikke grundlag for at foreslå foranstaltnin ger, da uheldene tilsynela dende var af tilfældig karak ter og uden fællestræk, der kunne pege på bestemte for anstaltninger. For to lokali teter blev der kun nævnt ide er til løsninger, idet Hjør ring kommune allerede har større planer for en ombyg ning. Eksempler på uheidsbelastede vejkryds: Holmegårdsvej/Blåsigvej. I krydset Holmegårds vej/blåsigvej er der sket 3 ulykker på 3 år. Uheldsfre kvensen bliver høj, fordi tra fikmængderne i krydset er meget små. Blåsigvej ligger lavere end Holmegårdsvej og fremtræder derfor ikke som en skærende vej. Løs ningsforslaget sigter på at gøre krydset mere synligt ved kørsel fra Syd. Der an-

7 på»opkørslen«til»bum synlige fra syd. Dette los pet«, således at de bliver Et alternativt (og billige synsfeltet for trafikanter fra se. Den skal være tydelig i kr. ne spare 2 ulykker på 3 år. ningsforslag skønnes at kun Prisoverslaget er ,- vigepligtstavle i stor størrel er trafikanterne kørt ind i re) forslag er, at opstille en i årene I 3 tilfælde uheldsbilledet er foretaget Analysen af ker, som er sket indenfor 3 år ge ben. Hajtænderne males»bump< -virkning i det sydli 2. Nørrebro/Skagensvej skønnes at kunne spare 1 ulykke i 3 år. peget på grundlag af 7 ulyk lægges overkørsel med let Dette losningsforslag ud fra 13 ulykker, der er sket Nørrebro/Skagensvej er ud bringes på en galge. syd, og den kan f.eks. an kom fra syd. Alle disse ulyk måske»ventere trafikanter- ker er sket sent om aftenen, krydset mod rødt, idet de denne tid af døgnet. Det er trafikanter fra vest de kolli Det foreslås, at der etable eneuheld. Jernbanegade: Jernbanegade er en 340 m stresvingende til at placere delse med overhaling af en set, dels for at hjælpe ven res ledelinier gennem kryd venstresvingsuheld, eneuheld samt et uheld i forbin derer med, muligvis fordi oversigten mod vest er for cyklist. dårlig. Der er iøvrigt sket at lade signalet vise 4-vejsrødt i nattetimerne. Endelig Det foreslås, at parke kunne spare 4 ulykker i 3 år. Disse foranstaltninger for ulykker på 5 år. Prisoversla ventes at kunne spare 3-4 femårig periode er der sket ringer. De anlægges skifte ring ved Asylgade og Kors løsningsforslag skønnes at Der er i det foregående nævnt 3 eksempler på løs rigt nævnes, at den skønne skønnede anlægspris benyt- fortovene i nogen grad be 14 ulykker. uheidsbelastet Eksempel på vejstrækning get er ,- kr. kes cykelfelter i krydset. ne fra vest ikke på grønt på på Nørrebro forlænges frem sket 7 ulykker på 3 år. I en kan muligvis forebygges ved foreslås det, at cykelbanerne til krydset, og at der afmær set parkering. Parkeringsba gågade) ,- kr. hver. Den de anlægspris for 7 af ombygningerne ligger på under... Fodgænger arealet her hæves, og der an ligger i tre forskellige prisniveauer, men det kan iøv økonomi ps gade. res stillevej, idet kørebane - INCL INCL 0j Eneuheld * Erieuheld 0 Fodgænger Fodgænger SKET I ÅRENE N SVINGET w MAMMUTPLADSEN MØLLEVEJ KORSGADE SIGNATURFORKLARING SIGNATURFORKLARING Materielskadeuheld Personskadeuheld -0 Knallert + Knallert 0 Cykel --b Cykel Materielskadeuheld Personskacleuheld -c Knallert -* Knallert. Cykel Cykel Fodgænger ø.j Eneuheld. * Eneuheld. Fig. 4. Kollisionsdiagram for krydset Nørrebro/Skagensvej. Fig. 6. Kollisionsdiagram for Jernbanegade. * Bil Bil * Bil * Bil SKET I ÅRENE KOLLIS1ONSDIAGRAM FOR UHELD KOLLISIONSDIAGRAM FOR UHELD Tværkollisionsulykkerne sig, og dels for at forebygge DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I ningsforslag. Forslagene kr. (heraf ,- kr. til Prisoverslaget er ,- Svinget til Østergade. Dette gågade eller stillevej fra banegade kan der etableres I den anden ende afjern lægges ramper og indsnæv rådet fra Asylgade til Banegårdspladsen kan der etable vis i hver side afvejen. i om nerne afgrænses af udspar ringsbaner med tidsbegræn ved etablering af parke ringsforholdene forbedres nyttes til vareudstillinger. de (6,90 m kørebane), hvor holdsvis smal forretningsga Jernbanegade er en for lang strækning, hvor der er

8 ring af arbejderne. Efter at der er udarbejdet hedsmæssig effekt, der kan vurderet hvilken sikker Det er den endelige priorite ringsliste over de sikker hedsmæssige foranstaitnin ste at spare i uheld i 3 år. på de enkelte steder, er det forslag til foranstaltninger forventes efter gennemførel sen af foranstaitningerne. hvad det skønnes at ville ko Der opstilles nu en liste på grundlag af en beregning af, losningsforslag: Prioritering af de 9 tes til den endelige priorite Springvandspladsen/Jern Jernbanegade Sted Forventet Skønnet Skønnet an Holmegårdsvej/Blåsigvej Nørregade Nørrebro/Skagensvej 2, Skagensvej. strækning A 1, banegade 2, Tørholmsvej, strækn. A 1, Tørholmsvej, strækn. C 1, HirtshalsvejlToelhøjvej/ uheldsred. anlægs- lægspris for 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fig. 5. Losningsforslag for krydset Nørrebro/Skagensvej. PRIORITERINGSLISTE over 3 år pris hvert sparet kr. uheld i 3 år kr. Idræts Allé/Frederiksvej 1, Kirkegårdsvej 2, Fig. 9. de priser, man officielt sæt- der er vist i fig. 9. lokaliteter i Hjørring, der når uheidstallene sættes i re ,- kr. Set i relation til hører til de mest uheldsbela lation til trafikmængden. løsningsforsiag, der bør de absolutte uheidstal, eller Denne liste viser altså de 9 Desuden viser listen hvilke Det ses, at på 5 steder, kan årsperiode for under vil»have mest for pengene». gennemføres først, hvis man der spares et uheld i en tre over forslagene på de 9 Ste stede, enten med hensyn til ger, der er forslået. Listen

9 specialbiad Vejtidsskrift Dansk nemsnitligt Ca. 2 timer dag Rapporten har til gengæld Det er en større opgave at udarbejde en uheldsrap uheld. nisk assistent arbejdet gen Hjørring kommune givet et indtryk godt af færdseissik port. I Hjørring har en tek opfølgning: Udarbejdelse og ter på uheld, er det en særde ligt på projektet i 1 /2 år. byplanudvalget for gader og trykt vilje til at lade de fore den meget positivt og ud Det er iøvrigt hensigten at nemføre snarest muligt. mest uheidsbelastede steder veje i Hjørring har modtaget slåede foranstaltninger gen gentage undersøgelsen om 2-3 år, for på denne måde, at være åjour med, hvor de Nordlige del. Sydlige del. ler kan spares en hel del kerheden i byen, og man har DANSK VEJTIDSSKRIFT NR les god investering. ffiet en række konkrete for til, hvor slag der for fà mid nu er kendt for kommunen. rapport, da arbejdsgangen i byen er. Det vil være nem mere at udarbejde den næste Fig. 8. Jernbanegade set fra nord mod Korsgade. eneste Fig. 7. Løsningsforslag for Jernbanegade. trafikteknikere for vej: og politisk behandling. Både Rapporten er nu under

10 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1986 Beplantning al Kirkeåsvejen Af Philip Rasmussen, arkitekt m.a.a. Kirkeåsvejen varieret landskab der landskab, og lige værdier. sig igennem et og i Odsherred. Der er derfor ofret på at en beplantning, i det tilfører området nye strækker skabe store anstrengelser dels indpasser vejanlægget dels smukt sårbare landskabe Den endnu uåbnede Kirke åsvej løber fra hovedlande vej 122 nord for Vig til ho vedlandevej 123 vest for Lumsås. Det nye vej anlæg skal betjene færgetrafikken til Sjællands Odde og til sommerhusområderne i Se jerø-bugten, og efter planen tages anlægget i brug juni Vejstrækningen er Ca. kilometer lang og bevæger sig igennem et varieret land skab med store fredningsin teresser, der er søgt tilgode set i tracéring og detailud formning. ii Landskabet Meget groft kan landskabet, som vejen gennemløber, inddeles i 4 hoveddele: Den flade og åbne Trundholm Mose, det kuperede land brugsiand, sommerhusbe byggelsen og den dramati ske Kirkeås. Disse land skabselementer har været af gørende for udformningen af beplantningen langs ve jen. Dels understreger man de landskabselementer, som Ved kommuneve/stilslulningerne er der plantet en trægruppe at ahorn i hver sidevejsh&le. Formålet er at skabe en enkel og klar orientering om k,ydset. Desuden skal træerne naturligvis forskønne vejmiljøet. trafikanten ruller igennem, og dels fortæller landskabs typerne meget om forskelli ge planters vækstvilkår. Ikke uventet er jordbunds- og vindforholdene meget for skellige i de fire områder. Det er derfor helt afgørende for, om man opnår et frodigt resultat, at man foretager et plantevalg, der er nøje af stemt de stedlige vækstbe tingelser. 1 På strækningen igennem den åbne Trundholm Mose er der plantet op stammede ahorn. Det er et robust træ, som vil trives godt på trods at de åbne forhold. Planteafstanden til kørebanekanten er de fleste steder: 4,5 meter. Ved trærækken i kunien længere fremme på tegningen er afstan den dog 8 meter. II

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Beplantningens idé flade landskab samtidig vækst selv under de forblæ- sen og det kuperede land- Langs den første strækning med at det åbne udsyn over ste forhold i dette område. brugsland. Landskabet er igennem Trundholm Mose Mosen bevares. Som træart Fra Trundholm Mose her meget mildere, jordbun plantes der trærækker i ve- er der valgt ahorn, der er et fortsætter vejen nordpå og den er god sjællandsk jens yderkurver. De skal un- robust og vindstærkt træ, løber stortset i skellet imel- sandblandet lerjord og om derstrege vej forløbet i det der vil udvikle en frodig lem sommerhusbebyggel- rådet er mere vindbeskyttet. til Odden Lu msås Vig til Holbæk og Roskilde Grov Iandskabskarakteristik 1: Stærkt kuperet Sommerhusbebyggelse Trundholm Mose Det øvrige landskab langs vejen er kuperet landbrugsområde. Meget groft kan man inddele landskabet langs vejen i 4 hoveddele. Ikke uventet er vind- og jordbundsforholdene meget forskellige imellem om- råderne. Landskabstyperne har derfor haft stor indflydelse på plantevalg og formgivning af beplantningen langs vejen.

12 med 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1986 Af beplantningerne ved de omkringliggende gårde ses også at træerne har meget bedre vækstvilkår her. På denne strækning er der etableret en støjvold imel lem vejen og sommerhusbe byggelsen. Udover voldens støj afskærmning så er den landskabeligt en gave, idet den danner et skabt skel imellem landbrugslandet og sommerhusbebyggelsen. På volden er der etableret en bøgekultur med hvidel som rammeplantning. Adskillel sen imellem de to meget for skellige områder bliver såle des et 5 kilometer lang bøgebælte, der slynger sig igen nem landskabet. Køreturen ad den nye vej bliver således et langt skov bryn med udsigten til det betagende Odsherred i ve jens modsatte side. Stedvis afbrydes udsigten over mar kerne dog af afgravnings skråninger, hvor der ligele des er plantet bøg. Ved den nordligste stræk ning over Kirkeåsen bliver landskabet mere åbent og forblæst. Det er derfor ikke velegnet at anvende bøg, der især i etableringsfasen, er meget følsom over for vindpåvirkning. Strækningen er samtidig meget spændende først og fremmest på grund af de flotte udsigter over Kattegat og Sej erøbugten fra en højde på ca. 45 meter. Andre steder er udsynet luk ket af afgravningsskrånin ger, der med tiden forandres til oplevelsesrige stræknin ger igennem skovagtige be voksninger. Plantevalget er fortrinsvis stilkeg, slåen og hvidtj ørn, der bedre kan tåle den kraftige blæst. Disse planter er desuden allerede almindeligt forekommende på Kirkeåsens top, og med naturens egne erfaringer kan man næppe finde bedre vækstgaranti. Mange sjove restarealer Ved dette projekt er der des uden en del spændende restarealer af forskellig størrel se, som har været en be plantningsmæssig udfor dring. De har blandt andet fundet anvendelse som lun de, frugthaver, pilekrat ved vådområder, egeblandings lunde ved sommerhusbe byggelse og meget mere. Beplantninger, der næp pe vil blive opfattet som no gen planlagt del afvej anlæg get, men som alligevel vil have en stor indflydelse på oplevelsen af vejmiljøet og det omgivende landskab. Vækstsikkerhed i entreprisen Plantearbejdet er udført i ef teråret 1985 på baggrund af en offentlig licitation, der blev vundet af Nykøbing- Rørvig Planteskole Aps. Som en del af entreprisen skal planteentreprenøren forestå vedligeholdelsen i de første 3 vækstsæsoner, og lø bende udskifte planter der går ud. Der skulle således være sikret en rimelig garan ti for at opnå et frodigt ud tryk, der ad åre vil gøre vejforløbet varieret og oplevel sesrigt. Af en hovedlandevejs strækning på ca. 11 kilome ter er det en forholdsvis stor planteentreprise med føl gende hovedmængder: 102 højstammede træer 274 heistere 501 frugttræer 8 CO-træer 40 MK-træer skovplanter Med planteindkøb, plant ning, vedligeholdelsen i de første 3 vækstsæsoner, pro jektering og administration løber beplantningen op i i million kroner. 9. På strækningen langs sommerhusbebyggelsen er der etableret en støj vold, på hvilken der er plantet bøg. Køreturen bliver således langs et 5km langt bøgeskovbryn - udsigten til Odsherred i vejens modsatte side.

13 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Dansk 25 års AvF Amtsvejingenior forening jubilæum Den 1.februar 1986 kan sek tionsingeniør Jens Erik Pe dersen, Nordjyllands amts kommune fejre 25-årsdagen for sin ansættelse ved det da værende Aalborg Amts Vejvæsen. Den 1. marts 1986 kan kon struktør Erling Pedersen fejre 25-årsdagen for sin an sættelse ved Frederiksborg Amts Vejvæsen. Love, cirkulærer, bekendtgørelser m.m. Bekendtgørelse nr. 488 af 18. november 1985 om begrænsning af klageadgang efter vejlovgivningen I medfør af vej lovens 4, stk. 2 har ministeren for of fentlige arbejder undtaget en række afgørelser fra kla geadgangen efter 4, stk. 1. Tilsvarende har ministe ren i medfør af 7, stk. 2 i lov om private fællesveje undtaget en række afgørel ser fra klageadgangen efter lovens 7, stk. 1. Lov om ændring af færdelsloven Med lov nr. 495 af 27. no vember 1985 er færdselslo vens 101, 103, 105, 107 og 108 ændrede. Mammouth handler om erstatning og forsikring. spredeautomater \1z1 I. INER - HELSINGFORSGAOE 6 AABHVS N TLF. O6) D.A.V. betonautoværn er smukt, fleksibelt - og sikkerheden selv... DAV: plastfiberarmeret beton autoværn har en retningsgiven de udbøjning på 1,0 m. Det er miljøvenhigt, let at vedligeholde og har meget lang levetid. D.A.V. beton-autoværn er ideel til yderrabatter samt som for stærket værn ved bropassager. D.A.V. beton-autoværn er kon strueret og testet i samarbejde med Jydsk Tekqologisk Institut og ergodkendtafvejdirektoratet Silkeborg, tlf den økonomiske, danske løsning

14 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1986 Veje og vejbygning på Færøerne At ingeniør R Sveistrup Kristensen, Vejle amtskommune Forfatteren foretog i 1985 en studietur til Færøer ne til en bred belysning af emnet vejbygning. For holdene var ikke ukendte for forfatteren, som i perioden 1983/84 arbejdede i år som ingeniør i vejprojekteringsafdelingen hos Landsingeniøren på øerne. Langt ude i det kviksoivly sende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland for holder sig til det store hav omtrent som et sandkorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandkorn alligevel en hel verden med bjerge og da le, og sunde og fjorde og hu se med små mennesker. Så ledes indleder den færøske forfatter, William Heinesen i romanen: De fortabte spil lemænd fra Supplerende kan man fortsætte. Færøerne ligger ved At lanterhavets nordgrænse, Ca. 300 km fra Shetland, 400 km fra Island og 1300 km fra København. Arealet udgør ialt Ca km2, hvilket er lidt større end Lollands og er fordelt på 18 øer, hvoraf de 16 er beboede. Ialt bor der ca mennesker. Øgruppen ligger på den un dersøiske ryg, Wyville Thomsen-ryggen, der af grænser Nordhavet fra At lanterhavet, idet den over Is land forbinder Grønland med de indre Hebrider og Nordirland. Øerne er som det øvrige nordatlantiske ba saltområde så godt som ude lukkende opbygget af lavastrømme, der er adskilt ved At lov om Haugevæsen fra 23. februar 1866 står der:»ingen, der ikke i denne lovs bestemmelser har hjemmel dertil, mâ gå i nogen fremmed hauge undtagen ad de rette bygdeveje. Disse bør derfor betegnes med Stenvarder, der opføres og vedligeholdes at den bygd, hvortil Haugen hø rer, i forhold til Marketal.» blødere lag aftuf(sammen kittet vulkansk aske). Basalt lagene er i almindelighed 3-10, undetiden indtil 30 m tykke, flertallet af tuflagene er under i m tykke, men kan dog forekomme i indtil 10, m s tykkelse. Den samlede lagtykkelse er mindst 3000 m. Det højeste punkt på Fær øerne er 882 m (Slættaratin dur), og er beliggende på Eysturoy. Vejhistorie På færøerne er der intetsteds mere end 5 km til nærmeste kyst. Al bebyggelse ligger ved kysten og sunde og fjorde har således været landets vigtigste transportveje helt op til midten afvort århund rede. Forbindelsen mellem bygderne over land bestod af såkaldte bygdeveje, som er stier afmærket med stenvar der. Stierne har i dag helt mistet betydningen, og kun enkelte vedligeholdes afme re historisk interesse. En beskrivelse af landets stade omkring århundred skiftet fs afp. Feilberg, som for Det danske Landhus holdningsselskab i 1899 be rejste Færøerne og Shet land. P. Feilberg skriver så ledes:»at offentlige anlæg, veje og havne, byer og bygninger etc. på Shetland er et halvt eller helt århundrede forud for Færøerne, ser man den første dag, man sætter foden på land der. Færinge, der

15 Dansk Vejtidsskrift ÅRGANG UNDER REDAKTION AF G. ASGEROLSEN, CIVILINGENIØR (ansv.) A. 0. HAUGAARD, CIVILINGENIØR REDAKTIONELLE MEDARBEJDERE F. J. BOAS, GL. KOMMISSARIUS G. CHRISTIANSEN, CIVILINGENIØR H. C. NØRGAARD, CIVILINGENIØR H. H. RAVN, PROFESSOR, CIVILINGENIØR UDGIVET AF Dansk Vejtidsskrift, ApS EKSPEDITION L.F. Design/Marketing ApS

16 en force forsinkelse frivillig støj beregning vedligeholdelse hensyntagen bygherreleverancer tidsfristforlængelse entrepriseomfang dagbøder prisstigningstillæg prisstigningstillæg bundforhold vilkår bundforhold alternative modregning forhold adm frafald force bundforhold bundforhold bundforhold dagbøder Foreningsmeddelelser Program for Dansk Amtsvejinge niørforenings generalforsamling og årsmøde Personalia Nikolaj Nielsen, nekrolog Elvin Knudsen, nekrolog Karl Emil Andersen 25 års jubilæum Erik Laursen, 25 års jubilæum Aage Danø, 25 års jubilæum H.H.Ravn,80år Ebbe Kjær Andersen, nekrolog Th. Ehlers Andersen, 25 års jubilæum Einar Kjemtrup, 40 års jubilæum A.E. Nielsen, 90 år Gunnar Jensen, nekrolog Knud Jensen, 40 års jubilæum Kaj Buch-Larsen, nekrolog Knud Fritze, 25 års jubilæum. Jens Erik Pedersen, 25 års jubilæum Viggo Rasmussen, nekrolog. Kongresser og møder Hvor langt er der til Malmø og Lund 7 Nordisk Vejdag Nordisk Vejdag 15. internationale studieuge om trafikteknik og sikkerhed Eurobitume s 3. symposium i Haag september PIARC international winter road congress 1986 Kurser U-lands kursus Kongresser, møder og udstillinger Internationalt nyt Motorvejsanlæg i Mellemøsten NVF fejrer 50 års jubilæum Nyt fra vejdirektoratet Fremtidens trafikanter vil være flit tige brugere af vejdirektcratets info-tjeneste Statens Vejlaboratorium netop nu Samspillet med vej nettets brugere Vejdirektoratets handlingsplan 1985 Bøger og tidsskrifter OECD-rapporten «Road Binder and Energy Savings» Støj fra veje kommenteret litteraturliste Skat ved arbejde i udlandet Farø-publikationer Romerveje i Europa Tidsskrift læsekredse 1986 fra Danmarks Tekniske Bibliotek Love og cirkulærer Lov om ændring af færdselsloven Lov om ændring af vej loven 99 Nye vej love I Ændrede paragraffer i færdsels loven Fra domstolene Erstatning for arealer belagt med servitut om byggelinie Ministerielle afgørelser Om samlet istandsættelse af vej, der overtages som offentlig, og veje, der forbliver private fælles veje Om dispensation fra oversigtsser vitut Om fordeling af udgifter til fremti dig vedligeholdelse af privat fæl lesvej som samlet arbejde Om nedlæggelse af en privat fæl lesvej på landet på privat initiativ Om tvangsinddrivning af udgifter til vejarbejder på privat fællesvej. Om delvis nedlæggelse af privat fællesvej 82 Kendelser om fast ejendom 92 Busholdeplads godkendelses 139 pligt godkendelse støj grænsers anvendelighed ved bus- 202 holdepladser place ringsmuligheder samfundsnytte 202 hensyn inhabilitet Busholdeplads godkendelsespligt Busholdeplads godkendelses pligt til sam fundsnytte til 23 færdselslovgivningen Entreprise 201 uklarhed Entreprise mangler - inistra tionssalær totalentreprenøran svar undersøgelsesomkostninger - to- 192 talentreprise egen skyld Entreprise risiko Entreprise dagbøder - reklamati on tidsfristforlæn gelse - ekstraarbejder 42 majeure Entreprise spilddage vejrlig 122 Entreprise 174 forsinkelse erstatnings 204 beregning Entreprise tidsfristforlængelse pris stigninger Entreprise materialestigning 23 Entreprise ekstra ordinære forhold - entrepriseom 68 fang «offergrænse» 69 Entreprise beskadigelse - ud- 204 gravningsskade erstatningskrav Entreprise oplysningspligt Entreprise ekstra- 207 ordinære forhold tidsfristforlæn 207 gelse - majeure 240 Entreprise oplys ningspligt 242 reklamation Entreprise oplys ningspligt Måleteknik 260 Målevogn Type H.J Opmåling og registrering af vej tværprofiler ved fotogrammetri Fotogrammetrisk opmåling af tværprofiler i vejprøvemaskinen. Ny målevogn deflektograf Moderne land målingsmetoder Planlægning og projektering Hvordan konstrueres en færdsels sikker rundkørsel Ekspropriation 19 Erstatning for arealer belagt med servitut om byggelinie Trafikteknik og -sikkerhed 20 Forsøg med områdevise has tighedsgrænser på 40 km/t Trafikanalyse i Randers Persontrafikken forventes at stige alene på grund af befolkningens alderssammensætning Et forsøg med forskellige afmærk ningsformer på en motorvejsaf kør sel 22 Kantbaner kan ikke erstatte cykelstier 22 Cykelstier eller kantbaner Hvordan konstrueres en færdsels sikker rundkørsel 7 Sti eller stribe økonomisk set 22 Trafikulykkerne i de danske byer falder 46 Trafiksanering på større bygade effektundersøgelse med video... Fartdæmpning i Videbæk Sikkerhedsmæssig vurdering og prioritering af mindre anlægsar 46 bejder på hovedlandeveje 1985 Er det farligt at slukke hveranden 47 lampe i vejbelysningen 9 Trafikreguleringer ved større vejar bejder på motorveje Cykelstier er et tilbud om sikker- 68 hed, men ingen garanti Cyklister ved busstoppesteder. 68 Oplysningskampagne om trafik og alkohol i Viborg amtskommune i Hastighedsgrænser i trafiksikker hedens tjeneste I Trafikrapport Trafikuheld i 1984 Trafikken på omfartsvejen syd om 160 Gammelby ved Esbjerg i i i Cykelstier byer den sikkerheds mæssige effekt 160 Miljøprioritet gennemfart Vinde rup og Skærbæk Cykelstiers sikkerhed 259 Hastighedsgrænser trafiksikker hedens tjeneste II 259 Cykelruter

17 broer økonomisk Hastighedsg rænser trafiksikker hedens tjeneste Ill Cykelstiers sikkerhed i byer Hastighedsgrænser i trafiksikker hedens tjeneste IV Trafiksanering i England udbyttet af en studierejse Geoteknik Prøvningsmetode til bestemmelse at sandmaterialers alkalikisel reaktivitet Vejbefæstelser Overfladebehandlingens økonomi Overfladebehandlingens økonomi Forslag til»udbuds- og anlægs forskrifter for bundsikringsarbej der» samt til»udbuds- og anlægs forskrifter for stabile grusbære lag» Forsøgsstrækninger med bitumi nøse belægninger. Elementer i planlægning og opfølgning Overfladebehandling i samfundsperspektiv Ny type kørebanebelægning syd for Farøbroerne Forslag til»udbuds- og anlægs forskrifter for skærvemastiks» Overfladebehandlingens økonomi Lyst tilslag contra holdbarhed Genanvendelse at opbrudt asfalt Anvendelse af forbrænd i ngsovns slagge i veje Fornyelse af belægninger, NVFrapport Belægningsarbejderne på Farø broerne Genbrugsasfalt på værk Ny målevogn def lektog rat Operation pletrensn ing Prøvningsmetoder, bituminøse be lægningsmaterialer Afmærkning Et forsøg med forskellige afmærk ningsformer på en motorvejsaf kørsel Afmærkning af cykelruter Vejtilbehør Udgifter til drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg på hoved landevejene Motorvejskiosker i Danmark Er det farligt at slukke hveranden lampe i vejbelysningen Billedkunst motorveje Vejregler for signalanlæg Natreduktion af vejbelysning 9 Broer GI. Lillebæltsbro Beregnings- og belastningsregler for vejbroer Limfjordstunnelen renoveres. i i Nye anlæg 21 Guldborgsundtunnelen sættes gang 88 Omfartsvej vest om Bramming Storebælt 115 Danskernes vej over Farø Motortrafikvejen mellem Løgten 135 og Tåstrup Djursland 144 Sammenlægning af færgedrift i 146 Knudshoved 156 Vejvedligeholdse 173 Kørebanevedligeholdelse en bykommune 205 Kommentar til ovenstående Fugtsalt 213 Pavement Management System 220 Vintertjeneste - fugtsalt 262 Noget om fugtsalt 263 Pavement Management system.. Glatførevarslingssystemer 310 Vintervagterne instrueres Ny computerstyret»lappe maskine» 291 Administration og økonomi 8 Overfaldebehandl i ngens økonomi Overfaldebehandlingens økonomi Udgiftertil drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg på hoved landevejene 52 Sti eller stribe set 133 Overfladebehandling i samfundsperspektiv 147 Kørebanevedligeholdelse i en by- 152 kommune 162 Nyt om trafikøkonomiske enheds 163 priser Overfladebehandlingens økonomi Kommentar til»kørebanevedlige 127 holdelse i en bykommune» Privatisering i Sverige 151 Vejdatabank 290 Trafikantomkostninger og belæg ningstilstand Vejhistorie 134 Vejhistorisk udstilling i Stockholm 161 Stationeringspæle 177 GI. Lillebæltsbro Vejhistorisk museum i Hedeland? Vejhistorisk møde på Færøerne Vejhistorisk rejse i Sønderjylland Diverse Plakatkunst i særklasse fra Nor disk Vejteknisk Forbund Euro Guide 85 Graffiti, kunst eller hærværk. Entreprenører underviser vorden de ingeniører Efteruddannelse af vejteknikere fra udlandet Vejeksperter og meteorologer an griber vinterulykker Public Design i Frankfurt Forfatterfortegnelse 1985 Allarp, Hans 213 Andersen, Egon 91 Andersen, Knud Erik 28 Asger-Olsen. G 206 Bach, Ole 168 Bach, Paul Erik 78 Bang, Einar 91 Berggren, C.S 302 Bjerager, D 16 Boas, EJ 260 Buli, Kristian 42 Busch, Christian 302 Christiansen, Georg 286 Clausen, Per 174 Dandanell, Dorete , 152, 182, 228 Dybbroe, Ole 34 Engel. Ulla4, 30, 57, 93, 178, 242, 244, 306 Esser, Nils 272 Faarup, Hans 240 Gjelstrup, Gunnar 52 Hansen, Carl Johan 202 Hansen, H.K 289 Hove, L 88 Jeppesen, RS 150 Johansen, Svend Kold 276 Jørgensen, N 224, 248, 268, 296 Jørgensen, Palle 188 Kirk, J.M 17, 23, 144, 146 Kristiansen, Kjeld 85 Laursen, Jan Grubb 82 Lehmann-Hansen, Anker 106 Ludvigsen, Henrik Ludvigsen, Morten 14, 252, 280 Nystrup, P 146 Nørgaard, H.C 70, 138, 192 Pedersen, Søren Kølster 198. Poulsen, K.l 206 Puckman, Knud 115 Renstrup, E 154 Rosbach, Ole 168 Rørbech, Jens 46 Schacke, Ivar 122 Schiøtz, Otto 152 Schmidt, Bjarne 157, 286 Simonsen, Per 288, 302 Studstrup, Frank 64 Thau, Mikael 220 Thomsen, Lars Krogsgaard...4, 30, 57, 93, 178, 242, 244, 306 Tondal, Jens Kjems 156 Tøfting, Svend 64, 106 Tønning-Christensen, Bjarne 9 øllgaard, Keld 304

18

19 - 0 - DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Enniberg Trøll iöareiôi 20 I lov 20 Tj Mykines Mykneshôlrnur Tindhöjmur Trøllhøvdi Sai 414 Lilla Jimun Skûvanes FØROYAR 1: km Munkurin v f. Greenwich 30

20 pånær stort 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR gennem de 3 forudgående årtier havde haft en stadig stigende samkvem med om verdenen, havde dog selv f et øjnene op for, at såfremt fiskeriet og handelen skulle udvikles, ville det blive nød vendigt med en omfattende udbygning af landet fik man således en ung ingeniør, Hans Horn, fra det norske vejvæsen til at foretage undersøgelser og udarbejde overslag i forbin delse med spørgsmålene om etablering af telefonforbin delser og anlæg afveje. Efter et ophold på 3 måneder af gav Hans Horn en betænk ning i telefon- og vej sagen, samtidig havde han udfær diget skitseprojekter for et stort antal veje og tillige et detailprojekt. Om vejbyg ning var Hans Horns kon klusion bl.a., at hovedopga ven i første omgang måtte være at skaffe de isolerede bygder forbindelse med en skibshavn eller en god bådehavn samt at tilvejebringe forbindelse mellem vigtige re bygder på samme ø, der ellers kun havde forbindelse ad en lang og besværlig sø vej. Hans Horns vurdering kom til at spille en afgøren de rolle, idet vejene indtil nyere tid er anlagt efter dette mønster. Den første vej anlagdes mellem Skopun og Sandur på Sandoy og var færdig i 1916, med en bredde på 2,5 m og 3,5 m ved vigepladser ne. Arbejdet blev udført af Sandur kommune og blev forestået af 2 norske vej for mænd, tilsynet havde en dansk amtsingeniør. Vejarbejderne i 30 erne og faktisk til midten afhalvtres serne, blev væsentligst sty ret af, hvor den dengang herskende arbejdsløshed var størst. Vejbevillingerne hav de derfor snarere karakter af at være en slags sociale ydel ser end bidrag til udvikling af samfærdslen. Fra perio den 1921 til 1936 forestod en afdeling af Det Danske Vandbygningsvæsen (V.B.V.) projektering og til syn med havne- og vejbyg ning, som der var bevilget støtte til af statskassen. I 1936 delte lagtinget amtsin geniørembedet i 2 afdelin ger, lagtingsingeniøren og telefondirektøren. Da hjem mestyreloven trådte i kraft i 1948, blev lagtingsingeniø rens administrationsområde udvidet betydeligt og embe dets indehaver fik titlen landsingeniør. I midten af 30 erne havde man en samlet vejlængde på lige under 150 km fordelt på 4 strækninger, hvoraf den længste var ca. 25 km. I 1950 var den samlede vejstrækning steget til 250 km fordelt på 13 strækninger, med den længste på 36 km. I dag udgør det færøske vej net Ca. 430 km asfalteret vej med 240 km 2-sporet vej og 12 tuneller med en læng de på ialt 20 km. Det største sammenhængende lands vejnet udgør ca. 270 km og er beliggende på de 2 største øer, Eysturoy og Streymoy, som er forbundet med en 220 m lang bro. Ud over de nævnte vej strækninger, fin des der over 400 km bygde veje, som svarer til de dan ske kommuneveje/byveje. Landsingenioren Foruden anlæg og vedlige holdelse af landsveje, fore står landsingeniøren også anlæg af havne. Arbejderne udføres havnean læggene set i eget regi. Landsingeniøren råder derfor over en stor maskin 52 Normal tværprofil for landevej fra 50 erne. Efterhånden som antallet af motorkeretøjer begyndte at stige måtte man for at kunne afvikle trafik ken tilfredsstillende, stille andre krav. Der begyndte således en ombygning og udvidelse af de mest befærdede veje.

21 I I DANSK VEJTIDSSKRIFT NR DVERIrJG. j UVERING. J DUERING. i I LANDSINGENIEREN I I DVERING. DKONO JEDLIGEHOL AFD. FOR AFD. FOR KASKINAF TRAFIKAF DELSESAFD. NYANLÆG STEN OG DELINGEN DELINGEN (VEJE) (VEJE) ASFALT VÆRK PROJEKTE PLANLÆG AFD. FUR AFD. FUR ADrIINI RINGSAF NINGSAFD. STURRE f1indre STRATI DELINGEN LANDS HAVNEAN HAVNEAN ONSAFDb (VEJE) PLANLÆGN. LÆG LÆG Landsingeniøren har direkte reterence til Laugtinget. På nær administra tionsatdelingen, er der til hver afdeling knyttet en afdelingsingeniør. Ialt er der ansat Ca. 75? forvaltningen, hvortil kommer markpersonalet, som ligger i størrelsesordenen Ca. 100 ansatte. park og dertil knyttede værksteder. Endvidere over stenbrud, knuseværker og anlæg til fremstilling af be lægningsmaterialer. Vejprojektering og - bygning Vejbygningsopgaverne løses i princippet først i projekte ringsafdelingen og videregi ves dernæst til entreprenø Til projekteringsafdelingen hører også en landmålingsafdeling, som forestår det meste opmåling og afsætning, og endvidere også foretager søopmålinger at de færøske farvande. Afdelingen råder til løsningen at disse opgaver over moderne landmålingsudstyr. herunder bla. også totalstationer, hvorved man i det til tider fugtige klima kan undgå at føre målebog, og direkte kan overfør indmålings - dataerne til en HP-tromle plotter. rafdelingen (afdelingen for nyanlæg), som styrer udfø relsen af anlæggene. Proj ekteringsgrundla get, som tidligere bestod af kortmateriale i målestok 1:20000 samt mere detalje rede kort konstrueret ud fra tachymetriske opmålinger, udgøres idag stort set af tek niske kort i 1:1000. Kortma terialet er baseret på luftfo tografering, og blev frem stillet på foranledning af matrikelvæsnet på Færøer ne samt af Landsingeniøren til løsning af primært vej bygningsopgaver. Typisk starter vejprojekte ringen med en rekognoce ring, i visse tilfælde dog ale ne ud fra de tekniske kort i 1:1000. Der vælges nogle tvangspunkter for vejens forløb, hvorefter en forelø big linie udtegnes. Vurderes linien at være acceptabel, foretages efterfølgende en opmåling aflængdeprofilet. Tværprofiler laves ud fra de tekniske kort, hvor ækvidi stanten er i m. Der foretages en jordberegning, men ikke jordudligning. Dette hæn ger sammen med, at sprængning af det underlig gende basatlag er meget om kostningskrævende. Vejene anlægges derfor ofte på en lille påfyldningsskråning, som selv med ret lange transportafstande er billigst. Vejudformningen følger i det store og hele de norske vej regler, som geologisk og topografisk passer til færø ske forhold.,_* Til projekterings opgaverne hører også udbygning og regulering at gamle og nu utidssvarende vejs trækninger. På billedet ses i baggrunden den gamle bro, som nu er erstattet at en ny. 4.i - - -,.. Overslagsmæssigt koster en 1-sporet vej med en kro nebredde på 6 m fra ; Atlas Copco boreagregat i arbejde. Der bores i den ønskede dybde et passende antal huller, hvorefter disse efter en nærmere angiven plan ud fyldes med sprængstof. Størrelsen at sprængstykkerne er sammen hængende med tætheden og arten at sprængstof. pr. m, og en 2-sporet fra pr. m.

22 og økonomisk umulighed. Da den norske ingeniør, især er typisk for nordøerne, en umulig opgave. Tunnelbyggeri var dengang ikke på somme fjelde var en teknisk tale, og forcering af de vold bejde forslag til vej forbindel ser på Færøerne, har de nok gjort, at det nærmest var de firmaer. Anlægsfaser står ne samt alt andet entrepre hundredskiftet skulle udar Hans Horn omkring år voldsomme stigninger som nelføring, som i rimelig dersøgelserne sker i samar råder man over 2 borevog grad tilgodeser nævnte krite kort, lagboringer og eventu rier, sker ud fra geologiske bejde mellem Landsingeni øren, geologer og rådgiven gæld selv for. Til arbejdet Landsingeniøren til gen elt seismiske målinger. Un Tunnelbyggeri de. Fastsættelsen af en tun Tunellerne ønskes generelt 2-sporede tuneller med en højde på 4,50 m og en bred placeret i et homogent ba mende tuflag ønskes gen nemskåret så skråt som mu bærer en del sikringsarbej 1450 m. Anlægstiden var ca. de på 7,00 m. de materiale, normalt inde ligt, således at skæringsarea med ikke sammenhængen hvoraf Ca udgøres af undgået, da disse områder 2,6 mio. kr. I dag råder man over ialt Ca. 20 km tuneller, forsøges forskydningszoner 2 år og udgifterne androg ca. på 3,30 m og en længde på let minimeres. Endvidere saitlag. Eventuelt forekom helt fast og boringsdybden sprængstof. Fjernelsen af huller i selve tunnelprofilet. Hullernes placering ligger ud af i tunnelprofilet. Pr. m3 sprængstykkerne sker med ANFO (aminiumnitrat og prenørmateriellet. 2-forbindelser fra entre C0 fuelolie), og antændes med forsinkelse i eksplosionen fjeld regnes med ca. 2,5-3 kg gummihjulslæssere og dumpers. Under dette arbejde gerne samt CO- og ning af de giftige NON forbindelser fra sprængnin sker der en konstant udsug er 3,26 m. Hullerne udfyl des med sprængstof, betåen de af dynamit, minimit og tunnelen. hindring at vandpassage kan påvirke miljøet. Til venstre påbegyndelse at kortere strækning skal udgøres at en bro har været diskuteret, da en Aflæggelse at dæmning over Haraldssund. Hvorvidt dæmningen på en mellem byerne Tvoroya og Hvalba. Tunellen har en fri højde på 3,20 m, en bredde bores med borevogn ialt 58 begyndtes i sommeren d.å. Den første tunnel blev fuldført i 1963 på Suduroy Ved tunellen, Haraldsi nørmateriel. Kunoy på Kunoy, som på 18 losseplads efter endt anvendelse. Om stenbruddet har der været fremsat forslag om at bruge det som materiale samt ton asfalt. moy. I året 83/84 produceredes ton skærver, ton spræng Stenbrud, knusanlæg samt asfaltværk ved Hundsarabotnur på Strey en 1-sporet tunnel, med en del emulsionsbundne Ma Sten- og asfaltværk pr. m, og en skaffes fast forbindelse til bygden, Kunoy samt til byg Overslagsmæssigt koster til dels vejforbindelse til 2-sporet, med en bredde på Asfaltering af vejene på større stil i 1960 erne. Før den tid var der dog lagt en 7,00 m fra pr m. Sprængmaterialet bruges ning af dæmning over Ha raldssund, således at der naboøen, Bordoy. bredde på 3,50 m fra Færøerne startede først i 1 sigte. Skærverne, som blev ger på Færøerne. Derfor har lægge knuseanlæg med der ligesom englænderne under samt en del veje på Vagar. det været nødvendigt at an første anlæg af denne type nere fraktioner (0-3 mm) større bygder og i Térshavn, besættelsen fremstillede as faltbeton til flyvepladsen til knyttede sigteanlæg. De bestod af 1-2 stenknusere og cadambelægninger i de Der findes ikke større og brugbare moræneaflejrin fremstillet lå i størrelsesor denen 0,5 og 0,25 og de fi kunne der kun fremstilles begrænsede mængder af. elever, og det er derfor vedtaget at der skal bygges en tunnel. med glatføre og blæst kan være farlige. Dagligt transporteres der skole Hårnålesving mellem Sumba og Lobra på Suduroy, som ved vintertid DANSK VEJTIDSSKRIFT NR

23 De første belægninger blev lagt efter skotsk møn ne blev bundet sammen ren 5 stenværker til fremstil te-macadam, hvor skærver med asfaltopløsninger. Be ling af skærver. 2 af dem har en kapacitet på 200 ton i ti et vist reservedelslager, da le taget er det vigtigt at have I dag har Landsingeniø lægningerne gav en god frik tion og en rimelig slidstyrke til den daværende trafikbe lastning. ster og var en slags sprøj hvor der også foretages repa doy og Suduroy findes vedli dre omfang, samt foretages lagre afreservedele. I det he geholdeslesværkstederne, rationer, omend dog i min almindelig vedligeholdelse. og der foretages alle hovedreparationer af materiellet. Endvidere er der til disse 4 værksteder knyttet mindre På Eysturoy, Bordoy, San Oversigt over materiel hos Landsingeniøren. antal Materiel VEJF1ÆRKNINGSFIPSKINEF 8LNDENASKINER ISF LTT!\NKB ILER \JEJTRO1LER RSFLTUDLÆGGERE varmtblandet asfalt og 7159 er tilsluttet et asfaltværk. asfalt. De mest almindelige Som landets største entre og grusasfaltbeton. I 1984 og dertil hørende værkste der. Centralværkstedet lig ger ved Hosvik på Streymoy, men, gradueret materiale og ton materialer på ton, pulverasfalt, oliegrus en veludbygget maskinpark E3ÆLTETRPKTORER BORE\JOGNE Arligt produceres der ialt ca. asfaltblandinger er asfaltbe prenør har Landsingeniøren HJULTRPKTORER DU1PERE stenværkerne og på asfalt værkerne ialt Ca ton produceredes i alt ton SNESLYNCERE ton oliegrus. KONPRESSORER E GRPVE[ 9PSKINER VE JHØ VLE te maskine. Føreren af ma være vanskeligt fra centralt og arbejdspladser kan det og visa versa. ler, brændstof- og oliefor vedele af Landsingeniøren eller mindre en aftale, at såsom aflæsning af timetæl sig i princippet ikke fra de turligvis betyder ret lange leveringstider fra fastlandet. Af samme grund er det mere Med de mange værksteder Færøernes beliggenhed na nødstilfælde kan låne reser hold, at have overblik over materiellets tilstand. Derfor EDB-logbog over den enkel private entreprenører i har man indført en slags skinen fører dagligt en sta tus og tjek over maskinen, Vejvedligeholdelse lægges ud fra timeantallet og tersyn af maskinerne fast I GUmrvlIH JULSLÆSSERE I I er en slags forebyggende kontoret i Tårshavn, til vi vedligeholdelse. Serviceef den pågældende placering. Vejvedligeholdelsesopgave rne på Færøerne adskiller her i landet kendte. Asfalte fra kørsel med pigdæk (de sendes ugentligt til hoved Slidlag udføres normalt i dere behandling. Systemet selv. Normalbelægning for forestås af Landsingeniøren fleste bilister kører med pig er en slags GAB-belægning. dæk om vinteren), samt ud brug m.v. Oplysningerne Nedbrydningen af belæg ring er primæropgaven, og bærelag benævnes AMB, og asfalt-betonbelægninger, enten AB 12 eller AB 18. ningen forårsages af slitage (årsnedbøren er omtrent vaskning af bindemiddel Vej ved Hhsvik på Streymoy. Rabatten er meget smal, og det ville nok væ re et at de steder der skulle opsættes autoværn, hvis ikke det lå fast at vejen skal forlægges. I I i i i i j DANSK VEJTIDSSKRIFT NR

24 3 gange er faldet indtil 2 m som fx Oyggjarvejen, som er Streymoy, visse år i op til generelt store vejgradient. anseelig post, da der på hø jereliggende strækninger, havn og Kollafjordur på nedbørsmængde samt den Snerydning kan være en beliggende mellem Térs været grundstenene i denne på Vagar. Bygden udgøres af gang. Den ene er Gasadalur eneste adgang går over fel det ad en smal sti. Det er be en håndfuld huse, og den lige omkring 00, den store at temperaturen ofte ligger snerydning. At der ikke saltes må hænge sammen med udbygning af landingsmu ligheder for fisk og lokale forarbejdningsfabrikker har plan. hvortil der ikke er vejad at der kun resterer 3 bygder I dag er situationen den, alligevel nåede færgen til Vestmanna. Sådan kan man også adviseres om fare for nedstyrtning. På vej fra lufthavnen punkterede bussen, men vi var nogle stykker som skellige sikkerhedsforan Under vedligeholdelse i øvrigt hænger sammen landet målte). Der er nor den dobbelte af den her i samme kan siges om frost varige frostperioder, hvilket mest ikke at have nogen malt ikke problemer med maglende bæreevne. Det med Golfstrømmens klima hævninger er sjæl dent, at der optræder lang hører også udførelse af for staltninger, såsom opsæt ning af autoværn og udvi delse af eksisterende rabatbredder, som på enkelte indvirkning. strækninger må siges nær bredde. Gennem de seneste ske. Eksempelvis kan dog det batter sker med skærveud bejde som stadig pågår. Ud videlse af eksisterende ra færdige overflade udgøres af glatføre kan bruges til op disse ru materialer, som i som ligger tæt op ad den nor vejene sker efter egen af er gul, men er hvid. år er der således opsat autoværn på mange farlige nævnes, at midterafstrib Vintervedligeholdelse om fatter på landevej ene kun strækninger, og det er et ar lægningsmaskiner. Den bremsning. Afstribning af ningen ikke, som den norske mærkningsbekendgørelse, også er muligt at fà en øje 5. Kl. 6 gives rapport til af deres distrikt allerede kl. moy. I perioder med frost og des dernæst i radioen i for vej<c i det til tider usigtbare vejr. fordelt ud på øerne, hvoraf princippet fra 9 stationer strukturen sammen med en ne. Udbygningen af infra ret at bevare lokalsamfunde Rundt på øerne Snerydningen udgår i udsigt til sne, starter ialt 10 Landsingeniøren. indsættes vej høvl med træk vejformænd med inspektion hovedkontoret i Törshavn vendige snerydning er for blikkelig status via automa tiske telefonsvarer hos samtidig med at den nød anstaltet. Situationen sen bindelse med nyhedsudsen Landsstyrets politik har væ delsen, samtidig med at det sne. I sådanne situationer på op til 6 hjul. de 3 er beliggende på Strey en tunnel til bygden. Arbej som påbegyndtes for ca. 3 år et par år. Bygden Müli er byggere. Kunoy bygd på gods. Dette er iøvrigt også vil standse fraflytningen. ce, til persoritransport og skal udgøres afca. 7 km vej, fra Böur har allerede stået på det med den tilstødende vej gælder, at der et par gange 2 km vej. For alle 3 bygder doy, knap 3 km tunnel og ca. stå af en dæmning til Bor den anden. Forbindelsen siden. I bygden er der 8 ind sluttet at der skal etableres Kunoy er den tredie. For tilfældet med de små øer, desbeliggende små bygder som er mest utilgængelige. på Færøerne må, i forhold til dyre forbindelser til de afsi og man må håbe, at især de ges at være en bekostelig sag, bindelsen kommer til at be ugentligt er helikopterservi Udbygningen af vejnettet befolkningsgrundlaget, si»præster. Præster er fræpæle forsynet med refleksbrikker, og kan»vise Langs vejene er der med en indbyrdes afstand af m opsat såkaldte 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1986

25 og DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fra landsvejen på Bordoy tager turen til Bygden, Måli Ca. 2 timer til fods. En vejforbindelse er under udførelse, men det tager for lang tid mener en af de 8 beboere godstransport sker i dag også med helikopter, som flyver et par gange om ugen. Nedkørsel til bygden, Eldipå Eysturoy. Fra Eidi går vejen forbi det højeste punkt på Færøerne, Slættaratindur (882 m), og derfra videre til bygderne, Funningur og Gjågv. Vejen ned mod Funningur er en serpentinen,ej, og suppleres med en ny vej, som er under aflæggelse fra bunden at Fun ningsfjordur. Af oplæg til finanslovs forslag for 1986 fremgår, at der for Landsingeniøren er regnet med et forbrug på 68 mio kr. til nyanlæg afveje og tunneler. Det totale vejbud get, som også omfatter vej vedlligeholdelse og drift af sten- og asfaltværker m.m. lyder på 171,4 mio kr. For fuldstændighedens skyld er på 292,4 mio. kr. kan nævnes at Landsingeni orens totale budget for 1986 skrivende vedtaget. stund dog ikke Et blik fra Klaksvig mod Bygden Husarpå Kalsoy På øen er der ialt 4 byg der, som har forbindelse med vej. Det voldsomme terræn har imidlertid Broen mellem hovedøerne, Streymoy og Eysturoy indvidedes og gjort, at det har været nødvendigt at anlægge ialt 5250 m som 1-sporet udgør i dag et vigtigt forbindelsesled. tunneler fordelt over 4 stk. Den sidste afsluttedes i 1985.

26 I Tunnelen mellem Leirvik og Gôtudalur. Nordøst for ses den gamle strækning, som den har erstattet. veje, tunneler, vandlednin for firmaets opbygning og følge med teknologien, og ene af de ialt 5 indehavere af lagid). Pauli Andreasen, den landets største af denne art, nemlig LBF (Landsbyggife firmaet gav en redegørelse arbejdsområder. Firmaets områder er vidt spændende og omfatter su projektering og tilsyn med øerne tog jeg også kontakt til marisk forundersøgelser, havneanlæg, færgelejer, lægning. har i dag 50 ansatte, hvoraf torpe rsonale. dermed. Man har valgt at ges at have udviklet sig i takt tekter, 4 er konstruktører, 2 har gennem de seneste år været ret højt på Færøerne, Bygge- og anlægsniveauet er landmålere og resten kon 17 er ingeniører, 5 er arki Under studieopholdet på ger, olieanlæg, bygningskonstruktioner og byplan Firmaet startede i 1964 og Rådgivende ingeniører og firmaet må i størrelse si hjælpemidler. Som eksem Det administrative system styring af regnskaber, skri administrativt og et teknisk. vefunktioner med lazerprin tromleplotter i A3 format til mindre udtegninger. Det tekniske system be ges at være 2 systemer et råder i dag over moderne lett-packard) og anvendes til pel kan nævnes EDBsystemet, som snarere må si udgøres af 3 HP 15 (Hew ter og mindre beregninger. Systemet er koblet til en ledet. Regulering at vej på Suduroy. Den gamle vejopbygning anes til højre I bil Bygade i Tôrshavn..- ;. 22 i A0 format. Systemet inde ter Samt digitaliseringsbord Al formats plotter og prin bærer en meget rationel ar bejdsgang på eksempelvis landmålings- og vejprojekte indkodede data fra marken. ringsområdet, hvor der kan tværprofiler direkte ud fra LBF har projekteret og 9817 med fælles Winchester foretages kortudtegning af står afen HP 9837 og en HP disk på 55 mega bites. Ma skinerne kan via et SAM-sysystem køre på den samme DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1986

27 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i ført tilsyn med en række vejog tunnelbyggerier. Tunne len mellem Leirvik og Götu dalur på Eysturoy er et af dem. Vejstrækningen til havneanlægget i Leirvik, som er forbindelsesled til nordøerne, hvor Klaksvik som landets anden største by ligger, var for smal og far lig til den stigende trafik. Man valgt at bygge en tun nel, som iøvrigt indebærer en reduktion afstrækningen på 5 km. Arbejdet påbe gyndtes i september 1982 og i juni 1985 var den 2238 m lange tunnel færdig. Med 520 sprængninger er der ialt sprængt og flyttet ton fjeld. Der er brugt 300 ton sprængstof og boret sprænghuller i en længde af ialt m. Ialt er der brugt mandetimer og 52 mio. kr., som dog også dækker fuldførelsen af 1230 Normaltværprofil for tunnelen. Længdefaldet for strækningen er 150/00 m tilsluttende veje. Det udsprængte materiale fra tun nelen er brugt til en hav neudvidelse i Leirvik til ialt 40 mio. kr. Det indledende landmå lingsarbejde ved tunnelbyg geriet har bestået i at skabe sammenhæng mellem koor dinatsystemet ved de 2 ind slag i fjeldet. Afsætningen er sket med lazer ud fra indmålte fixpunkter, følgende tunnelens fremføring. Vejvedligeholdelse - Revner giver mulighed for at vand trænger ned i og øger risikoen for frostskader og også om vinteren Dette stoppes effektivt med revn efo rseg Ii ngssystem ç Revneforseglingssystemet består at effektiv oprensning af revner m.v. med Jet-blaster der giver 8 m3 pr. min C varm luft med en hastighed at 370 m pr. sek. samt forsegling med varm Thormaseal A2 revneforseglingsmasse med stor nedtrængningsevne og god friktion. -etledikak s vejvedligeholdelsesprogram. Scandiagade København SV (01) * KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI A/S

28 24 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vej- og Byplanforeningens forårsprogram Til nedennævnte arrangemente der gennemfø res ved Vej- og Byplanforeningens foranstaltning er alle interesserede velkomne. Stadsingenior i Tanzania Mandag den 3. februar kl i DIF V&B i samarbejde med U-landsfaggruppen. Akademiingeniør Nils Ek ner har været stadsingeniør i byen Kigoma ved Tanganyi ka-søen, en bykommune og regionshovedstad på Ca indbyggere. Niels Ekner vil ved mødet fortælle både om landet og byen, og om de særlige erfaringer, man ifir som lokalt ansat og ikke-udefrakommende eks pert. Ekner stod i høj grad for opbygningen af den tek niske forvaltning, hvor ho vedemner var planlægning, vej forvaltning (mest vedli gehold, afvanding, broer), bygningsvedligeholdelse og tekniske anlæg under for valtningen. Efter foredraget er der dis kussion. Miljøplanlægningens rolle i regionspianlægningen Onsdag den 19. februar kl OF, Jernbanegade 20, Odense. V&B i samarbejde med Fyn -grupperne. Igennem de seneste årtier er bevidstheden om vort leven de miljøs værdier og sårbarhed øget støt. Mange forskellige organisationer præ ger på hver sin måde kam pen for miljøets bevarelse. Det er altafgørende at vi skaffer os en fælles miljøpo litik og at den slår igennem på lokalt plan. Formand for Fyns amts udvalg for teknik og miljø, Henning Andersen og over ingeniør, amtsbiolog Jørgen Dan Petersen vil orientere om amtets politiske og plan mæssige intensioner på det miljøtekniske område Re gionplan 85. Studierejse til Vesttyskland V&B vil arrangere en studie rejse til Vesttyskland i efter året Formålet er at be søge BASt (Bundesanstalt flir Strassenwesen) uden for Köln, samt at besigtige og høre om trafikanlæg i andre byer. Turens emner er kol lektiv trafikplanlægning, biltrafikplanlægning, samt trafiksanering og let trafik, og også trafiksikkerhed og miljøspørgsmål vil vikunne gøre noget ud af. I en foreløbig skitse til en tur over 5 hverdage indgår: 1. dag: BASt i Köln, fore drag (aftales) og rundvisning, 2. dag: Styring af biltrafik i Bonn (signaler og parkering), besigti gelse afhængebane i Wuppertal, og af sporvogn og sporbunden bus i Essen, 3. dag: Besigtigelse af kabi netaxi på Dort munds universitet, og cykeltrafikanlæg i Münster, 4. dag: Besigtigelse af for søgsanlæg for mag nettog i Bremen og Buxtehude, 5. dag: Besøg på den kollek tive trafiks hoved kontor i Hamburg (HVV). Nattog fra og til Køben havn, bus og tog resten af vejen. Program for rejsen udsen des til medlemmerne i be gyndelsen af 1986, og kan endvidere rekvireres hos DIF, Susanne Minor Møl ler, eller IVTB, DTH, Jan Grubb Laursen. Forhåndstilmelding se nest den 1. april til DIF. Har der tilmeldt sig til strækkeligt mange interesse rede inviteres disse pr. brev til et informationsmøde, hvor detailplanlægningen af turen kan aftales. Fremtidens transportmuligheder Onsdag den 12. marts kl OF Jernbanegade 20, Odense. V&B i samarbejde med Fyn-grupperne. Allerede kendt teknologi giver idag uanede mulighe der indenfor transport- og befordringsområdet. Men vil vi betale de omkostnin ger, en sådan udvikling medfører? Vil vi tabe væ sentlige menneskelige vær dier ved ukritisk at underka ste os disse muligheder? Er vi for? Imod? eller skepti ske? økonomisk konsulent Uf fe Jacobsen vil lægge op til en debat om disse mulighe der. Kommunale vejregistre og vejvedligeholdelse Torsdag den 3. april kl Vejdatalaboratoriet, Stationsalleen 42, Herlev. VDL er i samarbejde med en række kommuner og SV i gang med på microdatama ter at udvikle et edb-system til brug for kommunernes tekniske forvaltninger til vejadministration og vejvedligeholdelse. Systemet hedder VEJ- MAN. Akademiingeniør Jens E. Pedersen, VDL vil på mødet gennemgå og de monstrere, hvad systemet kan. VEJMAN har mulig hed for at indeholde oplys ninger om hver enkelt vejstrækning, både af admini strativ og af vejteknisk ka rakter. Bl.a. kan det erstatte hidtidige officielle vej- og stifortegnelser. VEJMAN indeholder også program mer til budgettering af vej vedligeholdelsesudgifter. Denne del af systemet ud vikles på baggrund af SV-laboratorierapport nr. 50. Begrænset deltagerantal. Tilmelding til DIF senest tirsdag den 1. april.

29 blandt DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i Dansk Asfaltdag 1986 Torsdag den 10. april kl , Bella-Centret Asfaltindustrien. Asfaltindustrien afholder Asfaltdag den 10. april i Bel la-centret. Program for dagen vil foreligge i februar og offent liggøres i»asfalt«nr. 92. Ef ter den 15. februar kan pro grammet også fàs ved direk te henvendelse til AOV, Stamholmen 91, 2650 Hvidovre. Tlf Vore trafikveje - i et samfundshistoriske perspektiv Tirsdag den 15. april kl. 19,30,»Palæ, Sct. Mathiasgade 78, Viborg. V&B i samarbejde med Dansk Vejhistorisk Selskab. Fhv. retspræsident, dr. jur. E.A. Abitz vil fortælle om udviklingen på vejbyg ningsområdet fra vikingeti den til i dag seriøst og causerende. Dr. Abitz behandler såvel vej tekniske som trafikale ud viklinger i relation til skif tende samfundsforhold. Og så Vejadministrationens og lovgivningens rolle for vejbyggeriet gennem tiderne belyses. Modeleder: Civ.ing. Jens Kr. Fonnesbeck, tlf Cykelstier og trafikplanen for Odense Tirsdag den 22. april kl OF Jernbanegade 20, Odense. V&B i samarbejde med Fyn -grupperne. Trafikplanen for Odense bymidte udføres i disse år. En vigtig del af dette projekt er gennemførelsen af cykelru ter. Nye undersøgelser i Vejdirektoratet peger imidler tid på, at anlæg afcykelstier måske alligevel ikke er så sikre. Afdelingsingeniør Otto Schøitz, Vej direktoratet, civilingeniør Henrik Lud vigsen, SSV og overingeniør Hans Jul Jacobsen, Odense kommune vil lægge op til debat om disse forhold. Vejregelarbejdet - nær»s1utproduktet! Tirsdag den 29. april kl i DIF Efter at vægten i vej regelar bejdet i godt 10 år har været lagt på at udarbejde et stedse voksende antal afenkeitstå ende vejregler, planlægges det nu andet med det formål at gøre vejregler ne mere overskuelige at skabe et afrundet sæt af vejregler. Når dette»slutprodukt«er etableret, er det menin gen at vægten i vejregelar bejdet derefter skal lægges på en løbende revision af dette sæt afvejregler. Overingeniør Jens Rørbech og afdelingsingeniør Ole Djurhuus, Vejdirektora tet vil fremlægge disse tan ker og civilingeniør Per Bor ges, Anders Nyvig AIS vil oreintere om vejregler for byernes trafikarealer, den første del af dette samlede sæt afvejregler. Miljoprioriterede gennemfarter Torsdag den 22. maj kl Vinderup Hotel V&B i samarbejde med Midtjyllands afd., Vestjyl lands afd., FAB og IS. Den miljøprioriterede gen nemfart i Vinderup har til maj fungeret i så lang tid, at nogle erfaringer fra projek tet kan formidles. Projektet, udførelsen af det, samt det færdige resultat er meget spændende, idet der invol veres såvel trafikmæssige, arkitektoniske som byplan mæssige aspekter. Under mødet vil der blive arrangeret besigtigelse afdet færdige resultat ved civilin geniør Henning Bang, An ders Nyvig AIS. Civilinge niør Lene Herrstedt, Vejda talaboratoriet vil orientere om EMIL-projektet (effèkt af miljøprioriterede gen nemkørsler). Politiinspek tør Niels Jørgen Lundsgård, Holstebro politi, vil sam men med lokale repræsen tanter for kommune, han delsstandsforening og amtskommunens vejvæsen rede gøre for erfaringer fra pro jektet. Der vil efter indlæggene blive mulighed for de bat. Deltagerafgift: 100 kr. for medl. afv&b eller DIF, 150 kr. for øvrige der ikke kan være medl. af DIF og 35 kr. for juniorer og pensionerede medlemmer. Tilmelding til DIF senest den 16. maj. Sejltur på Odense Fjord Fredag den 23. maj kl , Odense Havn. V&B i samarbejde med Fyngrupperne. Forårets byvandring er en sejltur med FREM på Odense Fjord. Et naturom råde med mange modsat ret tede interesser. Hensynet til erhvervsinteresser (havne planer), naturfredninger, re kreative interesser og plan ter og dyr kan ikke forenes overalt. Havnedirektør, René Pe tersen, Odense vil fortælle om de nye havneplaner ved Lindø og Kurt Due Johan sen fra Odense lokalkomité (Danmarks Naturfredningsforening) vil orientere om livet i og omkring fjorden. Turen er beregnet til ca. 4 ti mer. Miljoprioriterede gennemfarter Onsdag den 28. maj kl , Ablings Hotel, Skærbæk. V&B i samarbejde med Vestjyllands afd, Sønderjyllands afd., FAB og IS. Den miljøprioriterede gen nemfart i Skærbæk har til maj fungeret i så lang tid, at nogle erfaringer fra projek tet kan formidles. Projektet, udførelsen af det, samt det færdige resultat er meget spændende, idet der invol veres såvel trafikmæssige, arkitektoniske som byplan mæssige aspekter. Mødet vil blive arrangeret som mødet den 22. maj i Vinderup, men selvfølgelig med lokale repræsentanter fra Skærbæk. Deltagerafgift: 100 kr. for medl. afv&b eller DIF, 150 kr. for øvrige der ikke kan være medl. af DIF og 35 kr. for juniorer og pensionerede medlemmer. Tilmeldning til DIF se nest den 22. maj. oriinai epoke -værd at efterligne EPOKE KIS, Askov, DK-6600 Vejen, Tlf.:

30 ej MODI )Trafikantomkostn ingers afhængighed af vejbe Vejdirektoratet, Statens Vej- cen var H.J. Ertman Larsen, holdt en international minikonference om emnet Mødeleder ved konferen og Transportøkonomisk Forening i fællesskab af direktoratet, økonomisk sta tistisk afdeling. den, at man ved vejarbejder beregner brugeromkostnin derne mellem vedligehol delsesarbejderne, men der Den 10. oktober blev af Vej- og Byplanforen ingen bonus eller bøde afhængig brugeromkostninger i perio ske model beregner ingen At Bjarne Schmidt af om arbejdet færdiggøres ringstidspunkt. Den engel før eller efter aftalt leve se tildeler entreprenøren en Trafikantomkostninger og belægningstilstand gerne og på baggrund afdis i vejene med NYFALT gange så godt som salt og ned til 50 MASTIX I VEJAFSTRBNNG - VEJSTRBEMASKNER - STRIBEMATERIALER - LONGELSEVEJ RUBKØBING TLF. (09) AIS LANGELANDS KEMISKE FABRIKER Ring til LANGELAND LUKKER REVNERNE LANGELAND LANGELAND TERMOPLAST-udlæggermaskine til den rigtige pris RIGTIGE nye Ikke den store - heller den lille, men den PRÆSENTERER Skader ikke bevoksning Ingen tæringsproblemer Ingen skadelig virkning på beton Smeltet sne og is fryser ikke igen C SMEL TER ISEN NYT LANGELAND V&B initiativ til at samle en kelte modeller samtidig øget omfang søgt inddraget. række af Europas førende tomkostningerne i stadig vedligeholdelse er trafikan Da emnet er nyt, og man i vikling og afprøvning af en findes nogen erfaring, tog fremlægge deres viden og er faringer. med, at der internationalt eksperter på området til at rige. Gunnar Carlson, Statens sées, Frankrig. prioritering af belægnings Danmark arbejder med ud Jean Lucas, Laboratoire England. Central des Ponts et Chaus Flemming Clausen, Vej- gende: Väg och Trafikinstitut, Sve I de senere års arbejde med De fem eksperter var føl Peter Still, Transport and desanstalt für Strassenwe Road research Laboratory, Wolfgang Schulte, Bun sen, Tyskland. i forbindelse med vejarbej I England arbejdes i øje de for undersøgelser afbru lyse afbrugeromkostninger, se fremlagde deres respek ledte konferencen med en tive landes resultater og sta nelse og uheld. Ideen er H.J. Ertman Larsen ind perter, hvorefter hver afdis geromkostninger. blikket på en model til ana hovedsagelig omkostninger der med henblik på kødan lægningers tilstande. laboratorium. præsentation af de fem eks 26 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1986 ker, støj og rejsetid er under for macrostrukturen og at arbejde med brugerom tes, at der i 1987 vil blive I Tyskland er man kun i i Frankrig søger at fastlægge for friktionen og de franske le tilstand er alt afgørende turelle tilstand afvejen samt jævnheden og friktionen og zinforbruget og ulykkesrisi undersøgelser har vist, at dringer af macrostrukturen baseret på den macrostruk større effekt på friktionen end ændringer af dækmøn jævnheden. brændstof, dækslid, ulyk uheldsrisikoen, specielt i bruget. ningsprogram vedrørende af brugeromkostninger er finger kunne nedbringe De franske undersøgelser steret. Ulemperne ved for hvilket har bevirket, at man fattende undersøgelser afen menlignet overfladebehand ling i forhold til asfaltbelæg beskedent omfang begyndt kostninger; men det forven disses indvirkning på ben koen. Den macrostrukturel ved en våd vejbane har æn en forøgelse af både støjni veau og benzinforbrug, nogle maksimale grænser Sverige har foretaget om øgelse afmacrostrukturen er række elementer, hvor især søgt, hvor man her har sam viste, at overfladebehand glat føre, hvorimod de viste ling med asfaltbelægninger. De svenske undersøgelser, iværksat et større forsk dette emne. Det foreløbige en svag stigning i benzinfor indført. arbejdes hen imod at fa dette

31 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I arbejde har hovedsagelig omfattet litteraturstudier af især tidsforbrug, støj effek ter og brændstofforbrug. Den hidtidige forsknings indsats i Danmark har været baseret på brugeromkost ninger så som brændstoffor brug, dækslid og forsinkel ser ved vejarbejder. Vejdi rektoratet har foretaget en undersøgelse, der sammen ligner brugeromkostninger ne ved overfladebehandlin ger og pulverasfaltbelægnin ger. Disse brugeromkostnin ger omfattede brændstoffor brug, dækslid og ulykker. Resultatet af undersøgelsen viste at brug af overfladebe handling er en samfunds mæssig forsvarlig løsning i forhold til pulverasfalt og as faltbeton, når årsdøgnstra fikken ikke overstiger køretøjer, og at der med en årsdøgnstrafik op til køretøjer med fordel kan be nyttes modificerede overfla debehandlinger. Efter fremlæggelsen fra de fem eksperter var der en livlig diskussion mellem pane let og deltagerne i salen. På baggrund af denne dis kussion kan fremhæves, at antallet afparametre, der in fluerer på brugeromkostnin gerne er så omfattende, at det er svært at tage højde for dem alle. Endvidere er man ge afde forskelle, der er fun det ved en række af de un dersøgte parametre så små, feks, ved forskellige belæg ningstyper, at føreren af et køretøj og dennes måde at køre på kan have en større betydning for brugerom kostningerne. Dette forkla rer måske, hvorfor trafikant omkostninger i så ringe grad i dag inddrages i prioriterin gen af belægningsvedlige holdelse. Endelig viste kon ferencen, hvor forskelligt man vurderer parametrenes betydning i de forskellige lande, et forhold der i hvert fald delvis kan tilskrives markante særpræg i trafikforholdene. Særskilte stillinger Transportation Planning Professionals - Tanzania Danida sponsors a Transport and Communications Plan ning Project in Tanzania. The matn objective of the project is to assist the Government to strengthen and develop its sector planning and coordination institution located in the Ministry of Communications and Works. Subject to the final approval by the Tanzanian Government three professionals are now sought for the project. They will, under the direction of the ProjectLeader, function asa team of transport advisers, who will provide expert advice to the Director of Planning on issues of policy and sector planning and investment programming, and provide trai ning opportunities for the local counterpart staff. Position 1: Transport Econonist-cum-Financial Analyst, based in Dar es Salaam. (i) Key Functions: This professional will assist to establish and manage a data hase of inventory, financial and economic statistics related to infrastructure, stock of vehicles, operation, cost, traffic tariffs and the performance of the sector. He will provide the conceptional framework for the determination of cost based tariffs, assist to establish and monitor their imple mentation, conduct research and project evaluation, and assist in the preparation of annual budgets and program mes. (ii) Qualifications: University degree in econimics or business administration and post-graduate qualifications in transport or develop ment economics, planning or closely related suhjects. At least 7 years of post-graduate work experience in the transport sector with exposure to tariff setting procedures, project evaluation and financial analysis, of which at least three years must have been in developing countries. Fluency in written and spoken English. Position 2: Transport Engineer, based in Dar es Salaam. (i) Key Functions: This professional will provide advice and assist to establish the existing, and forecast future, capacity requirements of the overall multi-modal transport and communications net work and infrastructure, and identify and evolve the tran sport and communications network and tnfrastructure re quired in the future. (ii) Qualifications: Degree in Civil Engineering and post-graduate qualificati on in transport planning or traffic engineering. At least 7 years of post-graduate work experience in the fi elds of planning and design of transport infrastructure (ro ads, railways, sea and airports), project identification, eva luation and implementation, of which at least three years must have been in developing countries. Fluency in written and spoken English. Position 3 Transportation Planner, based in Zanzibar (i) Key Functions: This professional will provide advice relating to the deve lopment and operation of the transport and communications sector. He will establish and assist in the management of a data base of statistics relating to the existing transport sy stems and infrastructure and their utilization, monitor sector performance, establish tariffs, identify and evaluate in vestment projects and assist in the co-ordination of donor assistance and the preparation of development plans. (ii) Qualifications: Degree in Economics or Transportation Engineering and at least 10 years of post-graduate work experience in the field of transport planning/economics, consultancy or closely re lated fields. A minimum of 5 years of relevant working experience in de veloping countries is required. Fluency in written and spoken English. Contract Terms Offered Each of the 3 posts are offered on 2-year contracts with the possibility of prolongation. The salary, free of tax, accor ding to qualifications and experience. Free sickness and ac cident insurance. Free initial and return travel, also for spouse and children. Deadline for application: Ansegningsskema samt nærmere oplysninger kan under henvisning til j.nr Tanz. 138.d. rekvireres fra (01) eller (01) D r i icia Udenrigsministeriets Asiatisk Plads København K afdeling for internationalt udviklingsarbejde /

32 . Phønix er pioner på genbrugsområdet, og med Phønix teknologi kan den gamle asfalt genbruges uden pro blemer med kvaliteten. Opbrudte asfaitmaterialer er et råstof, ikke et problem. Med Phønix genbrugssystem er der sik kerhed for, at asfalt med gen brugsmaterialer har samme høje kvalitet som asfalt af nye materia ler. Hele hemmeligheden ligger i fin delingen af asfaltflagerne. I stedet for at knuse disse har Phønix ud viklet en granulator, som river ma terialet i stykker. Det betyder, at kornstørrelserne i genbrugsmate rialet svarer til tilsvarende nyt ma teriale. Noget, som traditionelle knusere ikke kan leve op til. Det har betydning for asfaltkvaliteten. Så stor betydning, at granulatoren i dag er en stor eksportartikel for Phønix division,,partner Technic. ;rr4 At genbruge gammel asfalt kræver styr på kornstørrelserne. PHØNIX A/S Phønix Contractors 6600 Vejen Tlf. (05) z