Indholdsfortegnelse AFS. 1. INDLEDNING... 2 AFS. 2. METODE... 3 AFS. 3. TEORI OG LITTERATUR... 5

Transkript

1 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 1 af Indholdsfortegnelse AFS. 1. INDLEDNING RAPPORTENS STRUKTUR HVORFOR DETTE PROJEKT? PRÆSENTATION AF PRAKTIKSTED OG ARBEJDSOMRÅDER PROBLEMFORMULERING... 3 AFS. 2. METODE SURVEYINTERVIEWS I KOMMUNALE FORVALTNINGER REKRUTTERING AF INFORMANTER ELITEINTERVIEW FORSKNINGSKRITERIER... 4 AFS. 3. TEORI OG LITTERATUR DEN PROFESSIONELLES SELVFORSTÅELSE FORENINGSLIVET I DANMARK FORENINGERS BETYDNING FOR INTEGRATION: 'FLERE SPROG I BRUG'... 6 AFS. 4. ANALYSE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSENS DATA KVALITETEN AF DE INDSAMLEDE DATA INFORMANTERNES PROFESSIONSSYN PROBLEMSTILLINGER... 8 AFS. 5. UDKAST TIL LØSNINGER PÅ DE IDENTIFICEREDE PROBLEMSTILLINGER... 8 AFS. 6. AFPRØVNING AF NYE LØSNINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN... 9 AFS. 7. KONKLUSION...11 AFS. 8. LITTERATURLISTE...12 BILAG...12 BILAG 1. SPØRGESKEMA TIL KOMMUNALE FORVALTNINGER BILAG 2. SPØRGESKEMA MED BESVARELSER INDSAMLET BILAG 3. CHECKLISTE TIL NYSTARTEDE ETNISKE FORENINGER BILAG 4. ENGAGEMENT OG TIMEFORBRUG SOM PRAKTIKANT I SYDDJURS MULTI MEDIE FORENING... 18

2 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 2 af Afs. 1. Indledning I nærværende afsnit beskrives først denne rapports struktur, dernæst min motivation for valg af arbejdsområde efterfulgt af en beskrivelse af praktikstedet samt problemformulering. 1.1 Rapportens struktur Denne rapport løses som en proces i fire trin: Først Identificeres konkrete problemstillinger på en konkret arbejdsplads, der her er en frivillig forening i Syddjurs Kommune (afs. 2). Dernæst reflekteres over de identificerede problemstillinger (afs. 3-4). Herefter formuleres udkast til løsninger på de identificerede problemstillinger (afs. 5). Til sidst omtales afprøvning af nye løsninger på arbejdspladsen (afs. 6). 1.2 Hvorfor dette projekt? Der findes meget viden om integration af nydanskere i eksisterende foreninger som fx. beskrevet af Gunnar Lind Haase Svendsen (2009), der er forsker ved Syddansk Universitet. Det tyder dog på, at der mangler viden om, når nydanskere selv ønsker at starte en forening. Da det ikke umiddelbart fremmer integrationen, at indgå i bestående foreninger (Svendsen, 2009), ønsker jeg at undersøge, hvilke udfordringer der kan opstå, når nydanskere selv opstarter forening. Et relevant spørgsmål kunne være: Fremmes integrationen bedre, når nydanskere selv står for foreningsdannelsen? Svaret her på gives dog ikke i nærværende projekt, der kun giver svar på hvilke udfordringer som observeres. Her undersøges udelukkende foreninger, der opererer eller ønsker at operere i regi af folkeoplysningsloven (se Undervisningsministeriet, 2011) og der rettes særligt fokus på den kommunale forvaltning af folkeoplysningsloven. Da der er to aktører involveret i denne forvaltning, nemlig den kommunale forvaltning og den nydanske forening, vil det også være yderst relevant i en udvidet undersøgelse, at indsamle viden om nydanske foreningers tilfredshed med den kommunale forvaltning af folkeoplysningsloven. Dette indgår dog ikke i nærværende projekt for at fastholde det kommunale fokus. 1.3 Præsentation af praktiksted og arbejdsområder Min personlige drivkraft for valg af praktiksted bunder i mange års involvering i bestyrelsesarbejde i frivillige organisationer. Dette arbejde har givet mange erfaringer omkring samarbejdet med offentlige myndigheder, foreningsudvikling, integration af nydanskere, diakonale tiltag, frivillighed, fundraising, aktivitetsstyring, foreningsadministration etc. Rammerne om nærværende projekt som praktiksted er Syddjurs Multi Medie Forening, der er initieret af en gruppe tamiler bosiddende i Syddjurs Kommune. Foreningen har følgende formål: "- At fremme og producere film, musik og andre former for kunst og kultur. - At aktivere og støtte børn og unge med at udvikle kreative evner. - At fremme læring og integration. - At samarbejde med andre, såvel foreninger som private, der ønsker at

3 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 3 af fremme integration gennem kreative projekter." (Syddjurs Multi Medie Forening, 2016) Mine arbejdsområder som praktikant har bestået i at bidrage til opfyldelse af ovenstående formål med særlig fokus på foreningsudvikling gennem kreative projekter målrettet foreningens medlemmer. De specifikke arbejdsopgaver fremgår af bilag 4. Generelt kan det anføres, at aktiviteterne kan sammenfattes til opgaver omkring godkendelse af foreningen som tilskudsberettiget, PR-aktiviteter, hjemmesidegenerering, tilskudsansøgninger samt crowdfunding. Anslået timeforbrug i alt fremgår også af bilag Problemformulering Hvilke tiltag bør igangsættes med det formål at understøtte nydanskeres foreningsdannelse? Uddybning af problemformulering: Problemformuleringen søges besvares gennem Surveyinterview med frontmedarbejdere i kommuner, da disse møder nydanskerne i deres daglige arbejde for deres forening. En høj kvalitet i frontmedarbejderens arbejde er desuden relevant. Ved at fokusere på kommunale frontmedarbejdere, afgrænser jeg mig herved fra at undersøge nydanskernes perspektiv. Frontmedarbejdere defineres her som dem, der forvalter folkeoplysningsloven og derved har den direkte kontakt til nydanskere ved bl.a. foreningsdannelse under folkeoplysningsloven (se Undervisningsministeriet, 2011), der udstikker en række krav til foreninger og kravene administreres af de kommunale forvaltninger. Afs. 2. Metode I dette afsnit beskrives metoder til Identificering af konkrete problemstillinger på en konkret arbejdsplads, der her er en frivillig forening i Syddjurs Kommune. 2.1 Surveyinterviews i kommunale forvaltninger I nærværende opgave benyttes surveyinterviews via et udsendt spørgeskema. Om surveyinterviews skriver Kvale & Brinkmann (2009, s. 100): "Intervieweren følger her et sæt standardregler med et minimum af personligt skøn og stiller spørgsmål i en forudbestemt rækkefølge og med en bestemt ordlyd." (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 100) Alle informanter har fået stillet de samme spørgsmål og der har ikke været en dialog om spørgsmålene mellem informanterne og forfatteren. Interviewskemaet, der er udsendt til kommunale forvaltninger, er vist i bilag 1. Inspiration til spørgsmålene er hentet fra Andy Højholdt

4 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 4 af (Højholt, 2013, s. 95). Skemaet, der indeholder 11 spørgsmål, søger at afdække en række aspekter i mødet mellem sagsbehandler (frontmedarbejder) i kommunal forvaltning og nydanskeren. Metoden med et interviewskema, er valgt for at få sammenlignelige besvarelser fra flere kommuner, der er spredt geografisk og i øvrigt er af forskellig størrelse. 2.2 Rekruttering af informanter Informanterne er udvalgt specifikt efter deres rolle i den kommunale forvaltning. Kravet var, at informanterne - skulle være frontmedarbejdere, medarbejdere som havde ansvar for daglig og direkte kontakt med borgeren/nydanskeren. - arbejdsområdet skulle minimum være den kommunale forvaltning af Folkeoplysningsloven (se Undervisningsministeriet, 2011). Jeg valgte at informanterne til spørgeskemaundersøgelsen skulle komme fra flere kommuner, da jeg ønskede at flere kommuner medvirkede for at højne undersøgelsens kvalitet. Udpegning af kandidatkommuner skete ved kontakt til konsulent i Syddjurs Kommune, der via sit arbejde havde kontakt til fritidsforvaltningerne i alle kommuner i Region Midtjylland. Herefter blev informanterne fundet ved først at kontakte afdelingsledere med ansvar for forvaltning af folkeoplysningsloven i de respektive kommuner. Afdelingslederne blev gjort bekendt med mine krav til informanter og forelagt interviewskemaet til orientering, Herefter blev Informanterne udpeget og disse modtog i mail interviewskemaet (vist som bilag 1). I alt var der udpeget 5 informanter i 5 kommuner. En kommune ønskede ikke at indgå i undersøgelsen, hvorfor der foreligger fire besvarelser (se bilag 2). 2.3 Eliteinterview Informanternes rolle medfører, at de foretagne interview via spørgeskema ifølge Kvale (2009) kan betegnes som eliteinterview med "personer, der er ledere eller eksperter, og som sædvanligvis beklæder magtfulde stillinger." (Kvale 2009, s. 167) Informanterne kaldes i dette tilfælde eliteinformanter, der normalt er kendetegnet ved at være vant til at blive spurgt til deres meninger og holdninger. 2.4 Forskningskriterier De 3 forskningskriterier validitet, replikabilitet/generaliserbarhed og reliabilitet defineres således af Kvale og Brinkmann (2009) "Validitet: Styrken og gyldigheden af et udsagn. (...) Replikabilitet/generaliserbarhed: Hvorvidt resultater i én situation kan overføres til andre situationer.

5 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 5 af Reliabilitet: En forskningsrapports konsistens og pålidelighed; (...)" (Kvale, 2009, s ) Forskningskriterierne vil indgå som baggrund i en analyse af kvaliteten af de indsamlede data (afs. 4.1). Afs. 3. Teori og litteratur I dette afsnit henvises til teori og litteratur, der sætter fokus på begrebet forening og dets evt. betydning for integration. 3.1 Den professionelles selvforståelse Andy Højholdt (2013) beskriver relationen mellem den professionelles selvforståelse og den professionelles samarbejde med andre. Højholdt opererer med to former for selvforståelse: Et statisk professionssyn og et dynamisk professionssyn. Om det dynamiske professionssyn skriver Højholdt: "Til forskel fra det statiske professionssyn har det dynamiske fokus på at indfange den dynamik, der eksisterer i praksis, hvor professioner i samarbejde forhandler om, hvem der gør hvad, og hvem der skal udføre hvilke opgaver." (Højholdt 2013, s. 90) Højholdt (2013) har anskueliggjort forskellen mellem de 2 professionssyn i efterfølgende figur: Figur 1. Model af statisk hhv. dynamisk professionsforståelse. (Højholdt 2013, 91) I nærværende projekts analysedel vil informanternes besvarelser blive analyseret ud fra, hvilke professionssyn den enkelte informant kan tillægges. Dette vil ske i afs. 4.2 i forlængelse af en analyse af kvaliteten af de indsamlede data.

6 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 6 af Foreningslivet i Danmark I rapporten 'Foreningslivet i Danmark: Under udvikling eller afvikling?' konkluderes: "Langt hovedparten af foreningerne og de frivillige findes på fritids- og kulturområdet, og disse foreninger har sjældent velfærd, integration og sundhed som sit eksplicitte formål." (Gunnar Lind Haase Svendsen, 2009, s. 30) Det vil sige, at bestående foreninger ifølge Svendsen (2009) sjældent har integration som et fokus, hvorfor nydanskeres deltagelse i en bestående forening ikke nødvendigvis har en integrerende funktion. Derfor er fokus for nærværende spørgeundersøgelsen i stedet forholdet mellem nydanskere og den kommunale forvaltning når opgaven er at danne en helt ny folkeoplysende forening. 3.3 Foreningers betydning for integration: I rapporten Foreningslivet i Danmark: Under udvikling eller afvikling? skriver Svendsen (2009) også og han konkluderer: "(...) For det første har foreningerne uden tvivl en helt generel velfærdsfunktion, selvom de fleste af dem ikke opfatter sig som foreninger til løsning af sociale og sundhedsmæssige problemer. For det andet spiller foreningerne viser anden forskning en stor rolle for dannelsen af social kapital i form af netværk, generaliseret gensidighed og tillid og demokratisk selvorganisering, som antages at have væsentlig betydning for opbakningen til et solidarisk velfærdsamfund." (Svendsen, 2009, s. 31) Foreningers betydning for integration anses altså her for at være indirekte og understøtter nærværende rapports problemformulering om styrkelse af nydanskeres mulighed for foreningsdannelse. 3.4 'Flere sprog i brug' Søren Andersen skriver i en artikel i Århus Stiftstidende med overskriften 'Flere sprog i brug', at: Norddjurs Kommune sender nyhedsbrev til integrationsborgere for at sikre, information bliver modtaget og forstået. (Andersen, 2016, s. 20) Videre skriver Andersen (2016) bl.a.: "Der er rigtigt mange, der er i berøring med de nye borgerne, der har fortalt os, at der er brug for et nyhedsbrev på borgernes eget sprog, siger afdelingschef for Virksomhed, integration og Beskæftigelse, Erik Holck Hansen." (Andersen, 2016, s. 20)

7 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 7 af Sammenfattende vil Norddjurs kommune sikre sig, at information bliver modtaget og forstået af nye borgere, og udsender derfor nyhedsbrev på flere sprog. Det fremgår ikke af kommunens hjemmeside ( ) om denne kommunikation foregår. Afs. 4. Analyse af spørgeskemaundersøgelsens data I dette afsnit anskues undersøgelsens empiri (bilag 2) helt overordnet mht. kvaliteten af data, informanternes professionssyn og samarbejdet med borgeren (nydanskeren).formålet hermed er at identificere problemstillinger som kan/skal løses. I efterfølgende afsnit (afs. 5) beskrives forslag til løsning af de identificerede problemstillinger. 4.1 Kvaliteten af de indsamlede data Mht. forskningskriterier (defineret i afs. 2.4) kan det konkluderes om validitet, at informanterne kan betragtes som elite-informanter (jfr. afs. 2.3) med høje krav til den kommunale rolle, hvilket peger på, at validiteten af de indsamlede data er høj. Informanternes stillingsbetegnelser strækker sig fra administrativ sagsbehandler til centerleder i frivilligcenter, kultur- og fritidskonsulent og medarbejdere i sport- & fritidsforvaltning. De sammenfaldende svar på mange af spørgsmålene tyder på høj replikabilitet/generaliserbarhed. At datamaterialet er fri for tilfældige fejl (reliabilitet) kan ikke afgøres entydigt da undersøgelsen kun omfatter fire af landets 98 kommuner. Men de mange sammenfaldende svar og svar fra kommuner af meget forskellig størrelse og placering, strækkende sig fra landkommune, forstadskommune og til storbykommuner, tyder på en høj grad af reliabilitet. 4.2 Informanternes professionssyn I forlængelse af vurderingen af kvaliteten af de indsamlede data oven for, er det også relevant at vurdere informanternes syn på deres profession: Ifølge Andy Højholdt (2013) er den enten statisk, hvor opgaver løses ud fra en stabil kerne af færdigheder eller også er den dynamisk, hvor opgaver løses ud fra de konkrete betingelser og samarbejde. Professionssynet er medtaget i nærværende analyse, da det må forventes at have indflydelse på, om observerede problemstillinger også på sigt implementeres i de kommunale forvaltninger. Centreret om informanternes professionssyn anses følgende svar i bilag 2 som relevante: - informanterne opfatter nydanskerne som medmennesker (ikke som borgere eller klienter), - de er også opmærksomme på det uheldige i at nydanskernes fokus er økonomi og ikke folkeoplysning, - de er opmærksomme på at skabe 'et fælles tredje', - de har fokus på 'at forstå hinanden', - de er opmærksomme på, at der skal skabes en ramme for forståelse, og at forventninger skal afstemmes, - de er også opmærksomme på det vigtige i tydelighed i rådgivningen og i deres pædagogiske

8 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 8 af formåen, - og de lægger alle vægt på mundtlig kontakt, så misforståelser undgås. Ud fra informanternes besvarelse udleder jeg, at alle fire informanter kan tillægges det Højholdt (2013) betegner som et dynamisk professionssyn. 4.3 Problemstillinger Om informanternes samarbejde med nydanskere kan følgende problemstillinger identificeres ud fra informanternes svar: - samarbejdet er vanskeligt, hvis der er en sprogbarriere. - på tværs af besvarelserne ærgrer alle 4 informanter sig generelt over, ' at økonomien spiller så stor en rolle på nogle nydanskeres dagsorden ', - det er svært (for nydanskerne) at forstå, ' at der ikke bare kan ydes tilskud til alt.', - 'det er svært at få dem væk fra tanken om Hvor kan vi få flest penge i tilskud? til Hvad vil vi gerne med vores forening? ' - informanterne opfatter samarbejdet som positivt og som en væsentlig integrationsindsats og også berigende, da informanterne får indblik i andre kulturer. Generelt kan problemstillingerne sammenfatte til: - sprogbarrierer - nydanskeres fokus er at få mest i tilskud og ikke på hvad vil de gerne med deres forening. Afs. 5. Udkast til løsninger på de identificerede problemstillinger I dette afsnit formuleres udkast til løsninger på de identificerede problemstillinger. Blandt de identificerede problemstillinger er udvalgt to forslag til løsninger. Det første forslag vedr. den kommunale forvaltnings håndtering af nystartede etniske foreninger. Det andet forslag går mere 'dybt' ned i den nydanske forenings tankesæt, hvor opgaven er at flytte fokus fra 'økonomi' til 'forening'. Løsning 1: Kommunalt beredskab skal være til stede Når nydanskere vil danne en folkeoplysende forening viser besvarelserne, at et kommunalt beredskab er vigtigt. Beredskabets opgaver formuleres tydeligt af en af informanterne, der skriver: "Jeg har været rådgiver i forhold til fortællingen om det at lave en forening. Ligeledes har jeg været rådgiver ved udarbejdelse af vedtægter for foreningerne og har informeret om tilskudsmuligheder. Teoretisk har det fungeret godt men i praksis har det været vanskeligere for initiativtagerne at gennemføre og fastholde princippet med en forening. I disse situationer kan det være vanskeligt at slippe taget i foreningen og lade initiativtagerne selv have ansvaret. Vi har ikke kunnet

9 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 9 af nøjes med et enkelt eller to møder, men har haft flere/mange møder. Jeg har bl.a. deltaget i de stiftende generalforsamlinger." (Bilag 2, spørgsmål 2, informant 3) Alle fire informanter anfører en række råd til sig selv i forvaltningerne om holdning til ansøgninger, opbyggelse af tillid, parathed og vigtigheden af mundtlig kontakt, tydelighed og konkrethed (spørgsmål 10). Konkret skal beredskabet kunne tage hånd om følgende: - sprogproblemer - nydanskeres manglende forståelse for forvaltningen af Folkeoplysningsloven, - at det er særligt krævende/vanskeligt at bibringe nydanskerne forståelsen for, hvordan man afholder en generalforsamling, hvordan man respekterer og arbejder efter foreningens vedtægter, og hvordan man laver et regnskab (spørgsmål 3, informant 3). At sproget er en udfordring bekræftes også af tiltag i Norddjurs Kommune, der nu udarbejder vejledninger til nydanskere på flere sprog (se afs Flere sprog i brug). Løsning 2: At flytte tankesættet fra penge til forening Hvordan nydanskerens tankesæt kan flyttes fra Hvor kan vi få flest penge i tilskud? til Hvad vil vi gerne med vores forening?, altså flytte tankesættet til det folkeoplysende element, så den nydanske forening bliver en integreret del af Foreningsdanmark har informant 2 et forslag til: Løsningen er, at skabe samklang omkring formålet med folkeoplysning mellem en kommunes politiske lag og forvaltningslaget. Informant 2 beskriver i svaret til spørgsmål 4, at denne samklang ikke er til stede, da en politisk engageret persons dagsorden betegnes som meget penge-fikseret. Afs. 6. Afprøvning af nye løsninger på arbejdspladsen I afsnit 5 er der beskrevet udkast til løsning af 2 problemstillinger - Løsning 1: Kommunalt beredskab skal være til stede. - Løsning 2: At flytte tankesættet fra penge til forening. I det efterfølgende omtales afprøvning af de 2 løsninger. Løsning 1: Kommunalt beredskab skal være til stede I ingen af de 4 undersøgte kommuner har der på baggrund af undersøgelsen kunnet observeres decideret beredskab til hjælp af nydanskere ved start af ny folkeoplysende forening. Informanternes fokus er forvaltning af folkeoplysningsloven i bred forstand. Mit første forslag til beredskabet er en checkliste, der udleveres til den nye forening og med de elementer, der er vist i bilag 3. Checklisten er med et godt resultat fungeret ved at understøtte mit arbejde med Syddjurs Multi Medie Forening. Den aktuelle brug af checkliste er vist i bilag 4.

10 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 10 af Det skal bemærkes, at en checkliste kun er et lille element i et sådant beredskab, et beredskab som i den kommunale forvaltning både kræver viden, strukturer og personale. Løsning 2: At flytte tankesættet fra penge til forening (crowdfunding) I min praktikforening Syddjurs Multi Medie Forening har det været en udfordring at flytte tankesættet fra økonomi til foreningsværdier og krav i en tilskudsberettiget forening under folkeoplysningsloven. De lovgivningsmæssige krav har været vanskelige at formidle til Syddjurs Multi Medie Forening. Kravene i folkeoplysningsloven er fx årlig generalforsamling, at foreningen er i drift og ikke mindst, at foreningen har registrerede medlemmer. For at 'opdyrke' Syddjurs Multi Medie Forening 's foreningsside forelå der to konkrete problemer: Et behov for indkøb af multimedie-udstyr, men i folkeoplysningsloven er der ingen muligheder for finansiering af driften, her indkøb af multimedie-udstyr. En beregning viste et behov for kr. til indkøb af udstyr. Et behov for rekruttering af medlemmer, da medlemmerne pt. kun var den valgte bestyrelse. Har foreningen fx ingen medlemmer kan den miste sin tilskudsberettigelse. Teknologien crowdfunding var en løsning af de 2 problemer, nemlig finansiering af udstyr og medlemshvervning. Efter at Syddjurs Multi Medie Forening havde accepteret crowdfunding blev platform for crowdfunding besluttet, hvilket blev den engelsksprogede platform Herefter blev forretningsmodel designet, tilbud på udstyr indhentet og projekt udarbejdet (oprettet) på platformen, se Hvordan problemet med økonomi løses, ligger implicit i et crowdfunding-projekt, hvor der altid angives det beløb, der ønskes sponsoreret. Projektet 'løber' i øvrigt automatisk ind til beløbet er sponsoreret. Problemet med flere medlemmer løses indirekte, i det sponsorer, der indbetaler fra 30 $. og opefter modtager et gratis medlemsskab når indsamlingen lykkes! Indbetales mindre vil donator modtage et takkebrev. Doneres fra 150 $ og opefter så modtager donator både et medlemsskab og en musik-cd. Se 'Donation levels' i figur 2 neden for, hvor der er 3 niveauer, på hhv. 1 $, 30 $ og 150 $. Et vigtigt element i crowdfunding er intensiv udbredelse af information om projektet på internettet og var også et vigtigt parameter for valg af crowdfunding, da formanden for Syddjurs Multi Medie Forening har flere tusinde især tamilske venner i sit netværk på sociale medier. Hvordan 'deling' på facebook er designet fremgår af figur 3 neden for.

11 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 11 af Figur 2. Donationsniveauer Figur 3. Deling på Facebook. Afs. 7. Konklusion Problemformuleringen i afs. 1.4 lød Hvilke tiltag bør igangsættes med det formål at understøtte nydanskeres foreningsdannelse? Nærværende rapport belyser, hvordan nydanskere kan hjælpes. Via en spørgeskemaundersøgelse blev problemstillinger i kommunalt regi undersøgt og der blev i analysen identificeret en række problemstillinger og der blev udvalgt to problemstillinger, nemlig det kommunale beredskab og ønsket om at flytte foreningernes fokus fra økonomi til forening. Forslaget om at der på forhånd etableret et beredskab, anses som en væsentlig hjælp i kommunalt regi. Som et element i dette beredskab foreslås checklister til den nystartede forening. Forslag til punkter i en sådan checkliste er vist i bilag 3 og er med et godt resultat anvendt på min praktikorganisation Syddjurs Multi Medie Forening. Checklisten har nemlig hele tiden i projektforløbet understøttet samarbejdet med foreningen ved fx at give et overblik over status på aktiviteter. Spørgeskemaundersøgelsen identificerede også et problem, der går mere 'dybt' ned i den nydanske forenings tankesæt, nemlig forvaltningens/samfundets ønske om at flytte fokus fra 'økonomi' til 'forening'. At inddrage teknologier som crowdfunding har vist sig nyttig som hjælp til flytning af fokus til det samfundsmæssigt vigtigste, nemlig foreningen. For Syddjurs Multi Medie Forening har crowdfunding understøttet foreningsdannelsen ved på samme tid at løse to af foreningens problemer. der er 1) at skaffe midler til multimedie-udstyr så foreningen kan komme i gang og 2) rekruttering af medlemmer til foreningen.

12 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 12 af Afs. 8. Litteraturliste Andersen, Søren (2016) Flere sprog i brug. Artikel i Århus Stiftstidende , s. 20. Også tilgængelig fra: [Downloaded ]) Højholdt, Andy (2013) Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag. 112 s. Kvale, Steinar og Brinkmann, Sven (2009) InterView. Introduktion til et håndværk. København, Hans Reitzels Forlag. 2. udg. 376 s. Svendsen, Gunnar Lind Haase, redaktør (2009) Foreningslivet i Danmark: Under udvikling eller afvikling? Syddansk Universitet. IFUL REPORT 11/ s. Syddjurs Multi Medie Forening (2016) Foreningen SMMF's vedtægter pr Undervisningsministeriet (2011) Folkeoplysningsloven. [online] Tilgængelig fra: fra Bilag

13 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 13 af Bilag 1. Spørgeskema til kommunale forvaltninger Dit navn: Dato for interview/besvarelse: Din stillingsbetegnelse: Du blev ansat i din organisation, år: Din organisation/kommune: Din uddannelse: Problemformulering: Hvordan hjælpes nydanskere ved start af frivillig forening og hvordan imødegås forhindringer. Fortrolighed: Din besvarelse vil blive behandlet fortroligt. Dit navn vil således kun være kendt af mig. Send din besvarelse til mig, tscherning@gmail.com, - TAK! Spørgsmål 1. Prøv at fortælle, hvordan du opfatter din rolle i samarbejde med nydanskere? 2. Hvordan oplever du den rolle? (giv gerne eksempler). Er det godt/dårligt? Hvorfor? 3. Er der noget i samarbejdet med nydanskere, du oplever som særligt krævende? Hvad? Hvorfor er det krævende? 4. Hvis I gennemfører evalueringer af samarbejdet, hvordan gør I så det? 5. Prøv at fortælle, hvilken betydning samarbejdet med nydanskere har for dig? 6. Når du samarbejder med nydanskere, er der så nogle områder af din faglighed, som du oplever, bliver særligt betydningsfulde? 7. Prøv at fortælle noget om, hvad der egentlig er vigtigst i jeres samarbejde med nydanskere. Hvad skal der til for at få det til at fungere? 8. Prøv at beskrive den form, jeres samarbejde har - hvad gør I? Er der noget i den måde, I samarbejder på, som du oplever som særligt værdifuldt? 9. Hvordan oplever du din ledelses måde at involvere sig på i samarbejdet med nydanskere? Er der noget, du synes, de skulle gøre anderledes? Hvorfor? 10. Hvis du skulle give andre et godt råd om samarbejdet med nydanskere, hvad skulle det så være? 11. Hvis du skulle fremhæve én god ting ved samarbejdet med nydanskere, hvad skulle det så være? Svar

14 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 14 af Bilag 2. Spørgeskema med besvarelser indsamlet Signatur: Fremhævet tekst i besvarelserne er foretaget af forfatteren. Spørgsmål Svar Svar Svar Svar Kommune 1 Landkommune 2 Storby 3. Forstad 4. Storby 1. Prøv at fortælle, hvordan du opfatter din rolle i samarbejde med Have en god dialog, råde og vejlede i forhold til tilskud, foreningsdannelse etc. nydanskere? 2. Hvordan oplever du den rolle? (giv gerne eksempler). Er det godt/dårligt? Hvorfor? Primært god. Men det kan især være vanskeligt, hvis der er sprogbarrierer. Jeg oplever mig også her altid først og fremmest som medmenneske. Jeg kan konkret hjælpe dem med råd og vejledning i forbindelse med oprettelse af foreninger m.m. Jeg har det fint med den rolle men ærgrer mig nogle gange over at økonomien spiller så stor en rolle på nogle nydanskeres dagsorden Jeg er bl.a. konsulent for foreningsområdet, og det som rådgiver/vejleder, jeg har relation til nydanskerne. I Skanderborg Kommune er der med vores kendskab - etableret meget få foreninger for og med nydanskere. Max. 3-4 stk. Som udgangspunkt har det været en positiv oplevelse. Interessen hos initiativtagerne har været stor. Jeg har været rådgiver i forhold til fortællingen om det at lave en forening. Ligeledes har jeg været rådgiver ved udarbejdelse af vedtægter for foreningerne og har informeret om tilskudsmuligheder. Teoretisk har det fungeret godt men i praksis har det været vanskeligere for initiativtagerne at gennemføre og fastholde princippet med en forening. I disse situationer kan det være vanskeligt at slippe taget i foreningen og lade initiativtagerne selv have ansvaret. Vi har ikke kunnet nøjes med et enkelt eller to møder men har haft flere/mange møder. Jeg har bl.a. deltaget i de stiftende generalforsamlinger. Som medarbejdere i Sport & Fritid har vi en lang række forskellige opgaver/snitflader i forhold til denne målgruppe. Det er derfor meget forskelligt hvad der er udgangspunktet hos foreningen og hvilke indsatser, udfordringer og opgaver det fører med sig. Vores rolle er, at formidle og informere om kommunens indsatser og tilbud inden for sport og fritidsområdet til målgruppen samt at vejlede og hjælpe foreningerne i forhold til ex. oprettelse af foreninger, lån af lokaler, ansøgning om tilskud, gældende regler og foreningsudvikling. Det er givende, at kunne hjælpe denne målgruppe med at komme ind i foreningslivet. Vi oplever at vores hjælp gør en forskel hos målgruppen.

15 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 15 af Kommune 1 Syddjurs 2 Herning 3. Skanderborg 4. Århus 3. Er der noget i samarbejdet med nydanskere, du oplever som særligt krævende? Hvad? Hvorfor er det krævende? 4. Hvis I gennemfører evalueringer af samarbejdet, hvordan gør I så det? 5. Prøv at fortælle, hvilken betydning samarbejdet med nydanskere har for dig? 6. Når du samarbejder med nydanskere, er der så nogle områder af din faglighed, som du oplever, bliver særligt betydningsfulde? Råd og vejledning skal helst gives ansigt til ansigt eller også skal ansøger have en tolk/oversætter med til at forklare evt. spørgsmål og svar. Det er svært at forstå, at der ikke bare kan ydes tilskud til alt. Det har der ikke været grundlag for at gøre. Vi har ikke meget samarbejde, men råder og vejleder til oprettelse af forening, hvordan man søger tilskud eller låner lokaler. Vil ikke kalde det samarbejde, men tror det er positivt, har betydning for alle at være social aktive og føle man gør noget for andre. Jeg synes indimellem det er svært at få dem væk fra tanken om hvor kan vi få flest penge i tilskud til hvad vil vi gerne med vores forening. Jeg oplever det helt mellem os sagt som en udfordring, at Arul er så stor en del af spillet omkring nydanskere i Herning da jeg oplever hans dagsorden som meget penge-fikseret. Jeg har ikke været med i nogen evaluering men det er noget, vi forhåbentlig bliver bedre til Jeg synes det er inspirerende og jeg oplever det som en stor integrationsindsats alene at mødes og samtale om tingene Mine pædagogiske evner er da af og til sat på prøve og så er det en interessant udfordring at forstå de forskellige roller og strukturer blandt de grupper, der kommer her. Fx hvem er det, der har noget at skulle have sagt i den gruppe der træder ind ad døren. Det er/har været særligt krævende/vanskeligt at bibringe nydanskerne forståelsen for f.eks. hvordan man afholder en generalforsamling, hvordan man respekterer og arbejder efter foreningens vedtægter, hvordan man laver et regnskab. Men når man tager i betragtning, at de fleste (af dem, vi har mødt) kun danner en forening, fordi de er nødt til det, hvis de vil have tilskud til deres aktiviteter, er det foreningstekniske bare noget, der skal overstås så hurtigt som muligt, så man kan komme videre med alt det sjove: Nemlig det, man gerne vil samles om. Vi har ikke evalueret samarbejdet For mig har samarbejdet betydet, at jeg har skullet blive endnu mere tydelig i min rådgivning, når jeg skal bringe begreberne om hvad en forening er videre til mennesker, for hvem foreningsliv er noget helt nyt. Min faglige såvel som private baggrund som hhv. lærer og mange år som aktiv i det frivillige foreningsliv gør, at jeg har stort kendskab til de muligheder, som foreningslivet kan tilbyde nydanskerne både som aktive udøvere og som ledere i en forening Kommunikationen og at vi ikke har samme kulturel baggrund. Afhængig af hvor gode de er til dansk, kan det ex være krævende at forklare hvad folkeoplysning er, og det kan være svært for dem, at forstå at de skal igennem en lang procedure, når de skal oprette en forening. Vi evaluerer ikke samarbejdet med nydanskere, men vi gennemfører generelt brugerundersøgelser på faciliteter og service. Samarbejdet giver et godt indblik i andre kulturer, og hvad der lægger til grund for deres måde at tænke og se verden på. Evnen til at tilpasse og målrette sin kommunikation til den enkelte.

16 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 16 af Kommune 1 Syddjurs 2 Herning 3. Skanderborg 4. Århus 7. Prøv at fortælle noget om, hvad der egentlig er vigtigst i jeres samarbejde med nydanskere. Hvad skal der til for at få det til at fungere? Vi opfordrer til at integrere sig bland de allerede godkendte foreninger i kommunen. Det er rigtigt afgørende, at vi bliver enige om, at det primært er for integrationens og meningsfuldhedens skyld, at vi hjælper med at oprette foreninger og ikke er et spørgsmål om at hive penge op af kommunekassen på den bedst tænkelige måde Som pkt. 3 og 5. Hvis samarbejdet med nydanskere skal fungere, skal vi som kommune være parate til at vejlede, fortælle og forklare mange gange Det vigtigste er at tilpasse sin kommunikation til den enkelte, herunder skabe et fælles tredje, så vi forstår hinanden. 8. Prøv at beskrive den form, jeres samarbejde har - hvad gør I? Er der noget i den måde, I samarbejder på, som du oplever som særligt værdifuldt? 9. Hvordan oplever du din ledelses måde at involvere sig på i samarbejdet med nydanskere? Er der noget, du synes, de skulle gøre anderledes? Hvorfor? 10. Hvis du skulle give andre et godt råd om samarbejdet med nydanskere, hvad skulle det så være? 11. Hvis du skulle fremhæve én god ting ved samarbejdet med nydanskere, hvad skulle det så være? Vi samarbejde ikke, men råder og vejleder. Vi mødes med initiativtagere og holder kurser i foreningsoprettelse. Vi hjælper med vedtægter, bestyrelsesmøder og regnskab og holder opfølgende møder med råd og vejledning. Og så låner vi lokaler ud til foreningerne og møder dem i denne forbindelse.? Jeg tænker vi som center prioriterer dette arbejde ret højt i mine øjne tager det af og til for meget af vores tid, men det er jo altid svært at justere på den slags. Det er vigtigt at opleve det danske samfund. Hvorfor det er vigtigt at se positivt på ansøgninger fra nydanskere, jo mere jo bedre, men de skal også være opmærksom på, at de vi har love/regler for skal overholdes. Positivt at de vil tage initiativ til at iværksætte aktiviteter. At udrydde fordomme først ved at se mennesker og deres situation i øjnene og opbygge tilliden. Mange problemer ville kunne undgås, hvis vi alle starter der. Det er enormt inspirerende og lærerigt at se verden med deres øjne og lære helt anderledes mennesker at kende. Verden bliver større, og begge parter bliver rigere. Som punkt 2 og 8 (2: Som udgangspunkt har det været en positiv oplevelse. Interessen hos initiativtagerne har været stor. Jeg har været rådgiver i forhold til fortællingen om det at lave en forening. (...)) (8: Min faglige såvel som private baggrund som hhv. lærer og mange år som aktiv i det frivillige foreningsliv (...) ) Min ledelse er ikke direkte involveret i samarbejdet. Den opgave ligger primært hos mig. Som pkt. 7 (7: Hvis samarbejdet med nydanskere skal fungere, skal vi som kommune være parate til at vejlede, fortælle og forklare mange gange.) Inspirerende at skulle se tingene fra en anden vinkel, end man normalt skal, når man samarbejder med etniske danskere, som er født ind i en foreningskultur. Vi forsøger at skabe en fælles forståelsesramme og får forventningsafstemt fra starten for at undgå, at der opstår misforståelser senere. Ledelsen understøtter vores involvering i samarbejdet med nydanskere. Hvis det er muligt, så mød dem på deres hjemmebane. Kommuniker så vidt muligt med dem mundtligt i stedet for skriftligt, vær tydelig og konkret. Italesæt det åbenlyse. Vær forsigtig med at bruge ironi. Vi får udvidet vores horisont og får noget igen. Vi får ligeså meget tilbage, som vi giver.

17 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 17 af Bilag 3. Checkliste til nystartede etniske foreninger Område Aktivitet/opgave Dato OK Kommunal godkendelse af forening 1 Stiftende Generalforsamling. Afholde stiftende generalforsamling Kommunal godkendelse af vedtægter og forening 2 CVR Oprette/checke/rette CVR-nummer: - Foreningens navn: - Adresse: - Kontaktperson:. 3 NemId - 4 Foreningsregister Oprette/checke NemId Bank: Reg.nr.: - Konto : Knytte foreningen til NemId og Konto til CVR. Oprette/rette foreningen i Kommunens foreningsregister. Fx Conventus Brugernavn: - Adgangskode: WWW - Hjemmeside 5.1 Site Oprette Hjemmeside, fx. WordPress Navn: Bruger: Adgangskode: Designe indhold, beskrivelse (Se fx. vedtægter) Designe kontaktinfo: 1) Navn-1: Mail-1: 2) Navn-2: Mail-2: Tilføje billeder. Billedkilde: WWW - Facebook 6 Facebook Sidenavn:. Beskrivelse: Brugsstrategi: Økonomi - Ansøgning om tilskud fra kommunen 7.1 Ansøgning om tilskud Udarbejdelse af ansøgning om 1) starttilskud (engangs) 2) aktivitetstilskud (årligt) 3) lokaletilskud(årligt) 4) uddannelsestilskud (årligt) Økonomi - Crowdfunding - Fx Generosity.com 8 Analysere og beslutte platform Analysere og beslutte sponsorgaver Hjemtagning af tilbud på udstyr. Udarbejde forretningsmodel og oversætte til engelsk Designe, oprette og redesigne crowdfunding. Opfølgning. Foreningsliv Struktur (hierarkisk eller aktivitetsstyret) Medlemshvervning Aktiviteter, tilmelding og kontingent Lokaler

18 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 18 af Bilag 4. Engagement og timeforbrug som praktikant i SYDDJURS MULTI MEDIE FORENING Område Aktivitet/opgave - CHECKLISTE Egen rolle Timer Administrativt 1 Generalf. Afholde stiftende generalforsamling som dirigent Dirigent CVR Checke/rette, at CVR-nummer: er ok. Foreningens navn: Syddjurs Multi Medie Forening Adresse: Hyrdevænget 5, 8400 Ebeltoft Person: Anpumyl Thangavadivelu smmf.ebeltoft@gmail.com Rådgiver 10 3 NemId - Checke, at NemId (Bankkonto) er ok Sparekassen Kronjylland, Ebeltoft afd. Reg.nr Konto Knytte virksomheden til NemId og Konto til ny CVR Conventus Oprette/rette SMMF i Syddjurs Kommunes foreningsregister. Brugernavn: jørgentscherning Adgangskode: - CVRnr. og konto opdateret. Hjemmeside 5.1 Hjemmeside Oprette Hjemmeside, WordPress Navn: SmmfEbeltoft.wordpress.com User: agal1980 Pass: Rådgiver 5 WEB-redaktør 10 WEB-redaktør Designe indhold, beskrivelse (Fra vedtægter) WEB-redaktør Designe kontaktinfo: Mail, - Bo's WEB-redaktør 5 1) Navn: Anpumyl Thangavadivelu Mail: smmf.ebeltoft@gmail.com Sekundær: avtdtsf@gmail.com? 2) Navn: Jørgen H. Tscherning, Mail: tscherning@gmail.com Tilføje billeder WEB-redaktør 5 Facebook 6 Facebook Rådgiver /?fref=ts Ansøgning om tilskud fra kommunen 7.1 Ansøgning Udarbejdelse af ansøgning om tilskud til Rådgiver 25 om tilskud arrangement i Tirstrup kr. bevilget Crowdfunding - Generosity.com 8 Crowdfunding Analysere og beslutte platform Analysere og beslutte sponsorgaver Hjemtagning af tilbud på multimedieudstyr. Udarbejde forretningsmodel og oversætte til engelsk Designe, oprette og redesigne crowdfunding. Opfølgning. Timer i alt WEB-redaktør timer

19 Jørgen H. Tscherning, Kandidat i Diakoni. Projektrapport. - Fil: Tscherning-Rapport-SMMF-V05.doc - Side: 19 af