Bachelorprojekt modul 14

Transkript

1 Mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder i jordemoderkonsultationen hvad er problemet? Udarbejdet af: Hosai Shah Mahmood JM11S127 Louise Cecilie Sabransky JM13V100 Tine Mohrsen JM11S107 Vejleder: Kirsten Illum Afleveringsdato: Antal anslag: Bachelorprojekt modul 14 Jordemoderuddannelsen University College Syddanmark, Esbjerg Projektet må lånes ud 1

2 Forsiden er tegnet af: Thomas Mohrsen 2

3 Resume Titel: Mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder i jordemoderkonsultationen hvad er problemet? Baggrund: Både ny og gammel forskning viser, at ikke-vestlige kvinder og jordemødre, oplever udfordringer i mødet med hinanden. Rent samfundsøkonomisk er der tale om udfordringer i form af øgede omkostninger, ekstra scanninger, samt flere høj-risiko graviditeter. Igennem de sidste årtier er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere, der nu udgør 11,6 % af den danske befolkning. Af disse udgør 58% indvandrere fra ikke-vestlige lande. Til trods for, at personer med anden etnisk baggrund, herunder ikke-vestlige kvinder, udgør en lille del af den danske patientgruppe, opleves de af sundhedspersonalet som en særlig udfordrende gruppe. Endvidere er der stor difference i ikke-vestlige kvinders oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet. Nogen føler sig hørt og set andre diskriminerede. Problemformulering: Hvordan oplever jordemoderen og kvinder fra ikke-vestlige lande mødet med hinanden, i jordemoderkonsultationen? hvordan kan mødet, med afsæt i denne viden, optimeres fremadrettet? Fremgangsmåde: I projektet anvendes en hermeneutisk tilgang. Projektets empiriske fundament består af det kvalitative studie: To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (Eva K. Robertson, 2014), samt af egen generede empiri, som består af 3 individuelle semistrukturerede interviews. Studiet og resultaterne fra egen generede empiri, analyseres ud fra Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng, samt Eide og Eides teorier om Stereotypier og tværkulturel kommunikation. Konklusion: Projektet konkluderer, at der er udfordringer i mødet mellem jordemoderen og ikke vestlige-kvinder. Disse kommer til udtryk i sprog -og kulturbarrierer, samt ved tilstedeværelse og fravær af tolk. Jordemoderen har udfordringer i, at skabe kontakt til kvinden ved brug af tolk. Ved fravær af tolk øges risikoen for misforståelser. Der er mistillid til tolken både fra kvinden og jordemoderens side. Jordemoderen stoler ikke på tolkens oversættelser, mens kvinderne tilbageholder information ved tolkens tilstedeværelse. Det er vigtigt, at jordemoderen er sin begrænsede viden om ikke-vestlige kvinderes livsverden bevidst, for at optimere mødet mellem de to parter i jordemoderkonsultationen. Tekstidentitet: Louise Cecilie Sabransky, Hosai Shah Mahmood og Tine Mohrsen. Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg, Søgeord: Ikke-vestlige kvinder, sprogbarriere, kulturbarriere, tværkulturel kommunikation, jordemoderkonsultation. 3

4 Abstract Titel: The meeting between the midwife and the non-wester woman in the midwifery clinic what is the problem? Background: Both new and old research show that nonwestern women and midwifes experience challenges in the meeting with one another. Socioeconomic, the challenges show as extra scans and more high-risk pregnancies. Through the last decade there has been an increase of immigrants and their descendants which now make up 11,6 % of the Danish population. Out of these 58 % represent immigrants from non-western countries. Despite that people with another ethical background than Danish, including non-western women, only make up a small part of the Danish patient group, they are viewed by the healthcare staff as a particularly challenging group. Furthermore, there is a very big difference in the way non-wester women experience the meeting with the healthcare system. Some feel seen and heard others discriminated. Problem statement: How does the midwife and women from non-western women experience the meeting with one another in the midwifery clinic? how can the meeting with point of departure in this knowledge be optimized in the future? Method: In the project a hermeneutic approach is used. The empirical foundation of the project consists of the qualitative study: To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (Eva K. Robertson, 2014) and our own generated empiricism; consisting of three individual semi structured interviews. The study s results and our own results are analyzed based on Aaron Antonovsky s theory The Sense of Coherence and Eide and Eide s theories about Stereotypies and Cross-cultural Communication. Conclusion: The project concludes that there are challenges in the meeting between the midwife and non-western women. These challenges show as language -and cultural barriers and with and without the presence of an interpreter. The midwife is challenged in creating contact with the women when the interpreter is present. With no interpreter the risk of misunderstandings increases. Both the woman and the midwife have mistrust to the interpreter. The midwife does not trust the interpreter translates and the women withholds information because of the interpreter s presence. It is important that the midwife is aware of her own limited knowledge about the non-western woman s world view in order to improve the meeting between the two parts in the midwifery clinic. Text identification: Louise Cecilie Sabransky, Hosai Shah Mahmood and Tine Mohrsen. 4

5 Midwifery, University College South Denmark, Esbjerg, Keywords: non-western women, language barriers, cultural barriers, cross-cultural communications, midwifery clinic 5

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Problemafgrænsning Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi og hermeneutik Kvalitativ metode Søgestrategi Metodekritisk gennemgang Præsentation af empiri Formål og baggrund Metode Udvælgelse af deltagere Dataindsamling Databearbejdning Resultater Diskussion og konklusion Konklusion på den interne validitet Vurdering af den eksterne validitet Tilblivelse af egen empiri Egen empiri forforståelse Metode - anvendelse af kvalitative interviews Rekruttering af deltagere Etiske overvejelser Dataindsamling Dataanalyse Teori Aaron Antonovsky - Den salutogenetiske idé Oplevelse Af Sammenhæng Stereotypier og tværkulturel kommunikation Analyse

7 7.1 Analyse af egen empiri - Sprogbarrierer Tolken som tredjepart Mangelfuld information Kulturbarrierer De udebliver De har en anden kropsbevidsthed Jordemødrenes anskuelse af ikke-vestlige kvinder De er en taknemmelig gruppe at arbejde med At skabe trygge rammer Delkonklusion af første del af analysen Analyse af artiklens resultater Migration can both bring relief and bring grief Resettling takes a lot of effort Vulnerability in childbearing encounters Tension in the body Delkonklusion på anden del af analysen Diskussion Projektets resultater i forhold til forskning på området Projektets resultater i forhold til Svangreomsorgen Projektets resultater i forhold til interkulturel kompetence Kritisk refleksion over egen metode Egen empiri Eget projekt Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Brev til studieansvarlig og afdelingsjordemoder på Sydvestjysk Sygehus Bilag 3: Informationsbrev til jordemødrene på Sydvestjysk Sygehus Bilag 4: Interview guide Bilag 5: Studiet

8 1. Indledning Et greb i egen faglig barm: Er jordemødre generelt for dårlige til at tage hånd om gravide og fødende fra andre kulturer? Ja beklageligvis, mener to jordemødre, der har specialiseret sig i svangreomsorg for indvandrerkvinder. De mener, at ligestilling indebærer, at der gøres forskel. (Jordemoderforeningen, 2002). Igennem de sidste årtier er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere, der nu udgør 11,6 % af den danske befolkning. Af disse udgør 58% indvandrere fra ikkevestlige lande. Antallet af ikke-vestlige indvandrere er næsten seksdoblet igennem de sidste 30 år (Danmarks Statistik 2015a), og antallet af flygtninge og indvandrere, som får opholdstilladelse i Danmark, er steget markant de sidste par år, blandt andet på grund af krigen i Syrien (Ny i Danmark 2015:1-4). Til trods for, at personer med anden etnisk baggrund, herunder ikke-vestlige kvinder, udgør en lille del af den danske patientgruppe, opleves de af sundhedspersonalet som en særlig udfordrende gruppe (SST, 2010:5). I tidsskriftet for jordemødre fra 2002, beskrives det, at nogle jordemødre føler sig provokeret over dele af de ikke-vestlige kvinders traditioner og kultur. Der tages ikke ordentlig hånd om disse kvinder, da nogle jordemødre lader deres egne personlige værdier række ind over deres professionelle virke, hvilket influerer på håndtering af mødet med kvinderne. Det er ofte med afsæt i frustrerende erfaringer med fejl-kommunikation og værdisammenstød at alene et eksotisk navn på vandrejournalen kan komme til at rejse en mental barriere i jordemødres bevidsthed. (Jordemoderforeningen 2002). Ovenstående bekræftes i et hollandsk studie, fra 2013, hvor jordemødres oplevelser i arbejdet med ikkevestlige kvinder belyses. Studiet konkluderer, at arbejdet med ikke-vestlige kvinder kan være udfordrende og vanskeligt. Forskerne foreslår, at der bør indgå ekstra kurser i jordemødrenes uddannelsesprogram, med fokus på ikke vestlige-kvinder (Boerleider et al. 2013). Jordemødrenes oplevelse og håndtering af arbejdet med ikke vestlige kvinder ses muligvis afspejlet i en undersøgelse fra 2010, der giver indblik i ikke-vestlige kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet i graviditet, fødsels- og barselsperioden. Studiet konkluderer, at der er signifikant forskel på de ikke-vestlige kvinders oplevelser af information og støtte fra jordemoderen, end blandt etnisk danske kvinder. Ikke-vestlige 8

9 kvinder oplever ringere information og dårligere støtte fra jordemoderen. (Jordemoderforeningen, 2013). Vores egne oplevelser fra klinisk praksis bekræfter ovenstående, da vores erfaringer er, at jordemoderen føler sig udfordret i mødet med disse kvinder. Vi har en opfattelse af, at jordemoderen ser de ikke-vestlige kvinder som en belastende patientgruppe. Sundhedsloven har til formål at sikre den enkelte patients retssikkerhed i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje inden for sundhedsvæsenet: Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse (LOV nr 438 af 16/05/2012). Vi oplever, at der er forskel i måden hvorpå, kvinder fra ikke-vestlige lande støttes. Vi har en opfattelse af, at der ikke tages højde for, om disse kvinder har forstået informationen fra jordemoderen, sammenlignet med etnisk danske kvinder. I henhold til Svangreomsorgen bør jordemoderen være opmærksom på forskellige problemstillinger i arbejdet med gravide med anden etnisk baggrund, herunder: Kvinder, der ikke taler eller forstår dansk eller engelsk, vil have særlige vanskeligheder med at få den optimale omsorg under graviditet og barsel (SST, 2013:74). Ud over sprogbarriere, har ikkevestlige kvinder andre problemer i forhold til graviditet og fødsel, sammenlignet med danske kvinder, såsom: D-vitaminmangel, anæmi, øget prævalens af gestationel diabetes og konsangvinitet 1 (som øger risikoen for misdannelse og dødsfødsel) (ibid:74). Svangreomsorgen beskriver ydermere, at kvindernes forventninger til jordemoderen kan være anerledes end hos etniske danskere (ibid). Ikke-vestlige kvinder og de jordemødre, som varetager omsorgen for kvinderne, står med en del udfordringer. Rent samfundsøkonomisk er der også tale om udfordringer i form af øgede omkostninger, ekstra scanninger, samt flere høj-risiko graviditeter (ibid). Ifølge Etiske Retningslinjer for jordemødre er vi, som jordemødre, forpligtet til at tage hensyn til den enkelte kvindes særlige behov, for hermed at skabe forudsætninger for at støtte hende under graviditet og fødsel (Jordemoderforeningen, 2010). 1 Nært slægtskab mellem ægtefæller (Svangreomsorgen,2013:74) 9

10 Udfordringerne og det vigtige i arbejdet med ikke-vestlige gravide og fødende kvinder i Danmark har ført os frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan oplever jordemoderen og kvinder fra ikke-vestlige lande mødet med hinanden, i jordemoderkonsultationen? hvordan kan mødet, med afsæt i denne viden, optimeres fremadrettet? 2.1 Begrebsafklaring Ikke-vestlige lande: - Dansk Statistisk beskriver ikke-vestlige lande som: De lande, der ikke omfatter [ ] EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. (Danmarks Statistik 2015b) 10

11 2.2 Problemafgrænsning I det følgende vil vi beskrive og redegøre for, hvilket fokus vi har valgt i projektet, samt hvad vi har valgt at afgrænse os fra. Vi har i projektet valgt at afgrænse os fra jordemoderens oplevelser af mødet med ikke-vestlige kvinder på fødegangen og barselsgangen og i stedet fokusere på mødet i konsultationen, blandt andet på grund af, at Svangreomsorgen beskriver: Mange flygtninge har et svækket netværk. [ ] Det er vigtigt, at den gravide får en fast jordemoder, så der bliver mulighed for at opbygge et tillidsforhold, idet det vil være forudsætningen for at give kvinden mulighed for at fortælle om sine evt. traumatiske oplevelser. (Svangreomsorgen 2013:75). Vi er af den overbevisning, at mødet i konsultationen er det sted, hvor jordemoderen og de ikke-vestlige kvinder har størst mulighed for kontinuitet. Vi har fokus på ikke-vestlige kvinder, da de kommer fra en anden kulturel kontekst og, da forskning og egne oplevelser fra klinikken viser, at netop denne gruppe af kvinder har og giver jordemoderen anderledes udfordringer. Kvinderne har samtidig et stort behov for en sufficient jordemoderfaglig omsorg. projektet for kvinder fra ikke-vestlige lande. Fremadrettet bruger vi begrebet ikke-vestlige kvinder i 11

12 3. Metode I dette afsnit vil vi redegøre for projektets opbygning, samt for vores valg af empiri og teori. Da vores problemformulering lægger op til en kvalitativ indgangsvinkel, og da vi til generering af egen empiri har gjort brug af en kvalitativ metode, har vi i projektet valgt en humanistisk tilgang. Metodeafsnittet indledes derfor med redegørelse for den kvalitative metodes videnskabsteoretiske udgangspunkt, fænomenologien og hermeneutikken. Herefter følger en kort redegørelse for den kvalitative forskningsmetode. Vi vil støtte os op af Videnskabsteori en grundbog (2009), af Jackob Birkler, filosof og formand for etisk råd, samt tidligere underviser på jordemoderuddannelsen i videnskabsteori. Vi er bekendt med bogen fra undervisningen og finder den brugbar, da den giver en grundig og forståelig gennemgang af de kvalitative principper og begreber; herunder hermeneutik, den hermeneutiske cirkel, forforståelse og forståelse. Herefter vil vi redegøre for vores søgestrategi, for at vise, at vores valgte empiri er fremkommet efter grundig søgning i forskellige internationale søgemaskiner. Til belysning af første ben i problemformuleringen, vil vi benytte os af artiklen: To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (2014), af Eva K. Robertson, jordemoderen med PhD i folkesundhedsvidenskab. Artiklen benytter sig af en intersectional fremgangsmåde, til at analysere på ikke-vestlige kvinders refleksioner over deres migration og genbosættelse i Sverige, og hvordan disse har haft indflydelse på deres helbred og helbredsbehov under graviditet. Vi mener denne artikel kan bidrage til belysning af problemformuleringen. Til validering af studiet anvendes fysioterapeuterne, Marianne Lidahl og Carsten Bogh Juhls artikel Vurdering af kvalitative artikler (2002). Artiklen blev vi præsenteret for i undervisningen, og vi har valgt at gøre brug af denne, da den giver et overblik over, hvorledes man metodekritisk gennemgår et studie. Herefter følger afsnit 5, Tilblivelse af egen empiri, hvor vi redegør for vores overvejelser omkring generering af egen empiri, udformning af interviewguide, samt 12

13 beskrivelse af vores udførte interviews. Her vil vi støtte os op ad bogen Interview Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (2014), af Steiner Kvale, norsk professor i pædagogisk psykologi og leder for Centeret for Kvalitativ Metodeudvikling og Svend Brinkmann, professorer i almen psykologi og kvalitative metoder. Vi finder den anvendelig, da den en omfattende og praktisk beskrivelse og gennemgang af kvalitative interviewformer. Ydermere vil vi anvende bogen Kvalitative metoder i medisinsk forskning En innføring (2011), af forsker og professor i medicin, Kirsti Malterud. Bogen redegør klart for de forskellige forskningsmetoder inden for kvalitativ forskning. I afsnit 6 vil vi redegøre for den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovskys teori omkring Oplevelsen Af Sammenhæng. Vi vil her gøre brug af hans bog Helbredets Mysterium (1987), da vi finder teorien brugbar til besvarelse af problemformuleringen. Derefter vil vi redegøre for teorierne omkring stereotypier og tværkulturl kommunikation ved brug af Kommunikation i praksis (2004), af professor i filosofi, Tom Eide og lektor i psykologi og kommunikation, Hilde Eide. Bogen giver overordnet beskrivelse af tværkulturelle kommunikationsteorier, samt eksempler på grundlæggende praktiske kommunikationsfærdigheder. Vi finder teorierne brugbar til analyse af kommunikationen mellem de ikke-vestlige kvinder og jordemoderen, samt vurdering af henholdsvis jordemoderens og de ikke-vestlige kvinders Oplevelser Af Sammenhæng og herigennem besvare vores problemformulering. I afsnit 7 vil vi analysere vores egen genererede empiri for at besvare ben to af vores problemstilling. Hertil benyttes Eide og Eides kommunikationsteorier og supplere med Antonovskys oplevelse af sammenhæng. Til besvarelse af anden del af problemformuleringen vil analysere resultaterne fra artiklen op mod teorien om Oplevelsen af sammenhæng og supplere med kommunikationsteorierne. I afsnit 8, diskussionsafsnittet, vil vi diskutere vores resultater fra analysen, og sætte den hermeneutiske cirkel i spil, med henblik på besvarelse af problemformuleringen. Herefter følger afsnit 9, hvor vi kritisk reflekterer over eget projekt, valg af empiri og metode. Til slut vil vi konkludere på vores problemformulering, samt perspektivere vores resultater til praksis. 13

14 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser, som danner grundlag for projektet Fænomenologi og hermeneutik Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomenet, grundlagt af Edmund Husserl ( ) (Birkler, 2009:103). Fænomenologien er læren om menneskets livsverden, hvor menneskers erfaring regnes som gyldigt kundskab og forskerne stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved individets oplevelser af et bestemt fænomen. (Malterud, 2011:45). Denne tilgang har ikke til formål at undersøge en uafhængig objektiv verden, da den som grundlag arbejder ud fra det mål, at indfange individets erfaringer, som de opleves i den konkrete livsverden (ibid:105). I vores projekt vil menneskers livsverden blive anvendt som empiri i form af en kvalitativ artikel og egne interviews. I tråd med fænomenologien nævnes hermeneutikken, da de er tæt forbundet, og hermeneutikken betegnes som søsterdisciplinen (Birkler, 2009:103). Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. De grundlæggende begreber indenfor hermeneutikken er forståelse og forforståelse eller fordomme (ibid:95). For at forstå eller skabe ny viden igennem forståelse, bruges begrebet forforståelse, som er den forståelse, antagelse eller fordom, som er forud for forståelsen (ibid). Ifølge Hans-George Gadamer ( ), som var tysk filosof og grundlægger for hermeneutikken, kommer man aldrig blank ind i sin fortolkning af andre, da man altid har en forforståelse, som sættes i spil (ibid:97-98). Ifølge Birkler ser mennesker på et objekt på samme måde, men skal de derimod fortolke og forstå objektet, vil der være forskellige beskrivelser af objektet, grundet den individuelle forforståelse (ibid:97). Derudover beskriver Gadamer, at forforståelsen, med alle sine fordomme, skaber en horisont, hvilken er den mennesker fortolker verden ud fra. På baggrund af denne skabes ny forståelse, som kaldes den hermeneutiske cirkel eller forståelsens cirkularitet. Grundtanken herom består af en cirkulær forbindelse mellem helhedsforståelse og delforståelse. Hvorved delene kun forstås under forudsætning af, at helheden inddrages, samtidig med, at helheden kun kan forstås i forbindelse med delene (ibid:98). 14

15 Til besvarelsen af problemformuleringen i vores projekt ser vi det relevant at have en hermeneutisk tilgang, da vi ønsker at forstå og fortolke jordemødrenes og ikke-vestlige kvinders oplevelse af mødet med hinanden. Disse oplevelser repræsenterer hver deres delforståelse, som i analysen vil blive sat i spil med vores valgte teori, og for derigennem at opnå en ny helhedsforståelse. Ved at generere vores egen empiri og analysere denne, sætter vi en delforståelse i spil. Dette kan være med til at give en bedre forståelsen af jordemoderens og de ikke-vestlige kvinders oplevelse af mødet med hinanden, hvilket vil danne en ny delforståelse, som vil nuancere helhedsforståelsen, som enten be- eller afkræfter vores forforståelse. 3.2 Kvalitativ metode Der findes to videnskabelige undersøgelsesformer; kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative metode bruges inden for naturvidenskaben, som tilstræber sammenhænge mellem observerede fænomener, der fører til lovmæssige sammenhænge, hvilket er uafhængigt af den menneskelige praksis (ibid:48). Formålet med en kvantitativ undersøgelsesform er at beskrive fænomenernes objektivitet ved at forklare årsagssammenhænge, ved at komme bag om virkeligheden. Den viden, som fremkommer ved brug af en kvantitativ metode, vil være i et nomotetisk perspektiv, det vil sige der ønskes generelle svar på et givent fænomen (ibid). Den kvantitative metode står i kontrast til den kvalitative metode, som anvendes i humanvidenskaben, hvor formålet er at forstå en given sammenhæng. Den kvalitative metode bruges til at skabe viden om menneskers erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger, igennem præsentation af forskellige aspekter og belysning af forskellige nuancer (Malterud, 2011:27). Inden for denne videnskabelige metode vil forskeren have indflydelse på processen via sin forforståelse, eksempeltvist gennem vedkommendes status, faglige interesser, motiver og personlige erfaringer (ibid:37). Forforståelsen danner i kvalitativ forskning grundlag for forskningen og ses ikke som ulempe, hvis forskeren er bevidst om denne. Det er vigtigt, at forskeren er i stand til at lære af materialet, i stedet for at gå efter at bekræfte sin forforståelse (ibid:40-41). Den kvalitative metode søger en idiografisk viden, der er en viden, som ikke kan generaliseres. Derimod tilstræbes en beskrivelse af det enkelte menneskes oplevelser og tanker, som ikke kan gentages i tid og rum (Birkler, 15

16 2009:48). Kvalitative forskere gør brug af observationer, individuelle interviews og gruppeinterviews for at indsamle data (Malterud, 2011). Både kvantitativ og kvalitativ forskning gør brug af interviews; forskellen ligger i, om spørgsmålene er lukkede eller åbne. Inden for kvantitativ forskningsmetode bruges der lukkede spørgsmål, samt stort antal informanter. Inden for kvalitativ forskningsmetode gøres brug af åbne spørgsmål, og antallet af informanterne er få (ibid:192). Interviewene, inden for den kvalitative forskning udformes på to måder; semistruktureret og ustruktureret. Inden for den kvantitative forskning, udformes interviewene strukturerede. (Malterud, 2011). I struktureret interview er der fastlagte spørgsmål, samt fastlagt rækkefølge af disse. I semistruktureret interviews kan der tilføjes eller fjernes spørgsmål, og denne form for interview har den fordel, at der er mulighed for at opnå størst viden på området. I både semistrukturerede og ustrukturerede interviewformer fastlægger forskeren en interviewguide, hvilket ikke er gældende for de ustrukturerede interviews, da forskeren går ud fra temaer, som ses relevante i forhold til problemstillingen. Når data er indsamlet, gøres der brug af kondensering, hvor informanternes udsagn afkortes i formuleringer, hvorefter disse kategoriseres. I kategorisering reduceres den omfattende tekst i tabelform eller til beskrivelser af gennemgående temaer, som analyseres, til belysning af problemstillingen. 3.3 Søgestrategi I dette afsnit redegøres der for søgningen af projektets empiri, hvor vi har benyttet os af søgemaskinerne Cinahl, Pubmed samt SweMed+. Disse søgemaskiner giver omfattende adgang til både kvalitative og kvantitative studier inden for sundhedsfaglige professioner. Vi ønskede at finde en artikel på et sprog, vi alle forstod og en artikel ikke ældre end 10 år, for hermed at finde den nyeste forskning på området. Endvidere, et studie fra Europa, da det er relevant til belysning af vores problemformulering, at praksis er overførebart til den danske jordemoderpraksis. Vore søgekriterier, samt emneord kan ses i søgeprotokol, bilag 1. Vi ønsker i vores projekt, at forstå både jordemoderens og de ikke-vestlige kvindernes oplevelser af mødet med hinanden i konsultationen, derfor finder vi det relevant, at 16

17 empirien brugt i projektet, bygger på en kvalitativ artikel. Vi har benyttet os af Cinahl, da den giver adgang til evidensbaseret kvalitative studier, herefter supplerede vi med PubMed, da det er verdens største biomedicinske database, som indeholder såvel kvalitative som kvantitative artikler, og SweMed+ for at afdække et bredere område. SweMed+ er en sundhedsfaglig database, med skandinaviske artikler inden for blandt andet medicin og sygepleje. Vi startede søgning i den internationale søgemaskine Cinahl, hvor vi kombinerede de valgte søgeord i Cinahlheadings, hvilket gav 77 hits. Herefter begrænsede vi søgningen med beskrevne kriterier, som resulterede i 18 artikler. Vi læste abstracts på disse, og udvalgte 3 artikler, der så lovende ud. Vi fortsatte herefter søgningen med andre kombinationer af emneord, hvilket resulterede i 1 artikel. Denne var dog ikke brugbar til belysning af vores problemformulering. Ved gennemlæsning af udvalgte artikler, fravalgtes to, da den ene var for gammel (fra 1995). Det andet fravalgtes, da artiklen tog udgangspunkt i, hvordan caseload midwives i England kunne optimere behandlingen af ikke-vestlige kvinder, set fra kvindernes synspunkt. Vi fandt ikke dette relevant, da vi ikke ønskede at se på arbejdsmåden, men jordemoderens og ikke vestlige kvinders oplevelse af mødet med hinanden. Den tredje artikel var brugbar til besvarelsen af første del af problemformuleringen, da den omhandlende jordemødrenes oplevelse af arbejdet med ikke-vestlige kvinder. Denne artikel fravalgtes i samråd med vejlederen, da den er gennemgået i undervisning, og anvendt i et bachelorprojekt med samme fokusområde. På SweMed+, med de valgte søgeord og søgekriterier, var der ingen artikler at finde. I PubMed kombinerede vi ligeledes de forskellige søgeord som MeSh-termer, begrænset med vores søgekriterier, som resulterede i 42 artikler. Ved gennemlæsning af adskillige abstracts, så 4 artikler relevante ud i henhold til vores fokus. Herunder en artikel, som var brugbar til belysning af ikke-vestlige kvinders oplevelse af mødet med jordemoderen. Studiet er udført i Sverige, i 2014, og fandtes brugbart i henhold til belysningen af første del af vores problemformulering. Ved søgningen fandt vi ikke flere artikler til belysningen af jordemoderens oplevelse af arbejdet med ikke-vestlige kvinder, og fandt det derfor relevant at generere egen empiri. 17

18 4. Metodekritisk gennemgang I det følgende afsnit vil vi metodekritisk gennemgå vores valgte artikel for at vurdere dennes validitet, ved hjælp af Lindahl og Juhls artikel Vurdering af kvalitative artikler. I alle forskningsprojekter er der imidlertid metodiske problemer af forskellig art, der påvirker forskningsprocessen. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere betydningen af disse problemer i forhold til troværdigheden af artiklens resultater. (Lindahl og Juhl 2002:17). 4.1 Præsentation af empiri To be taken seriously : women s reflection on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden, er et svensk studie, udført i Sydsverige i perioden Studiet blev godkendt den 8. september Forfatteren Eva K. Robertson, er uddannet jordemoder, har PhD i folkesundhedsvidenskab, migrations medicin, har indgået i adskillige internationale udvekslinger med ikke-vestlige lande og arbejder nu som lektor ved Faculty of Professional Studies ved University of Norland. Studiet blev publiceret i tidskriftet, Sexual & Reproductive Healthcare, 2015 (Eva K. Robertson, 2014). 4.2 Formål og baggrund Baggrunden for artiklen skal jævnfør Lindahl og Juhl give læseren indblik i det, forskeren ønsker at undersøge, samt formålet med undersøgelsen. I baggrunden skal redegørelse for formålet og teorigrundlaget gøres klart for læseren. Forforståelse og den teoretiske referenceramme skal ligeledes tydeligt være beskrevet (Lindahl og Juhl, 2002:17). Indledningsvis redegør forskeren for, at immigration medfører politiske og økonomiske forandringer, men til trods for disse forandringer mødes migranter stadig med restriktioner, som har indflydelse på deres helbred (Eva K. Robertson 2014:59). Forskeren henviser til resultater fra andre videnskabelige studier på området, og 18

19 præsenterer det empiriske grundlag, hvorpå studiet bygger, hvilket styrker studiets validitet (Lindal og Juhl, 2002:17). Det teoretiske grundlag er tydeliggjort, hvilket gør det kvalitative design anvendeligt til besvarelse af forskningsspørgsmålet. De væsentlige begreber og sammenhænge er tydelig beskrevet for læseren, hvilket styrker artiklens validitet (ibid:17). Forskningsspørgsmålet fremgår eksplicit af artiklen, og udmunder naturligt i indledningen. Teorien, som forskeren ønsker at inddrage til undersøgelse af genstandsfeltet, er velbeskrevet. Forskningsspørgsmålet er tæt forankret i den teoretiske referenceramme, hvilket højner studiets validitet (ibid:17). Endvidere højnes studiets validitet, da baggrunden er relevant i forhold til studiets formål, samt forskerens valg af relevant emne. Det præsenteres i studiets indledning, at der mangler information på området, hvilket påvises ved inddragelse af andre videnskabelige studier. Alt dette højner den interne validitet (ibid:17-18). Forskerens forforståelse fremgår ikke eksplicit af artiklen. Den valgte referenceramme ses dog tydelig beskrevet, hvilket giver indblik i dele af forskerens forforståelse, hvilket højner den interne validitet (ibid:18). Forskerens forforståelse, tydelige profession eller baggrund er ikke beskrevet, hvilket svækker den interne validitet, da vi ikke ved, om der er taget højde for den i bearbejdningen af data (ibid:21). Vi er imidlertid opmærksomme på, at forskerens forforståelse i kvalitative artikler, ofte udlades grundet pladsmangel (ibid). 4.3 Metode Det er et kriterium, for kvalitative metoder, at de er velbeskrevet (ibid). Fleksibiliteten i det kvalitative design tillader, at metoden ændres undervejs, er det tilfældet, skal der redegøres for dette (ibid). Der er benyttet en kvalitativ metode i artiklen til belysning af forskningsspørgsmålet. Metoden udgøres af forskellige interviewformer, af forskellig varighed (Eva K. Robertson, 2014:60). Der anvendes metodetriangulering, hvilket validerer resultaterne, og højner artiklens validitet (Lindahl og Juhl, 2002:21). 19

20 4.3.1 Udvælgelse af deltagere Jævnfør Lindahl og Juhl skal udvælgelsen af deltagere være velbeskrevet, og udvælgelsesmetoden begrundet. Der skal være sammenhæng mellem udvælgelsen og undersøgelsen formål (ibid:18). 25 kvinder fra 17 forskellige lande deltog i undersøgelsen mellem Diversitet blev opnået i gruppen i form af alder, levetid i Sverige, hvilket år de havde født i Sverige, social-økonomisk-status og oprindelse (ibid:60). Årsagen og beskrivelsen af denne udvælgelse er relevant til belysning af forskningsspørgsmålet, hvilket højner den interne validitet (Lindahl og Juhl, 2002:18). Forskeren har overvejet det kausale felt, da der er valgt deltagere, som via deres forskellige kvalitative karakteristika giver mulighed for at belyse forskellige aspekter af genstandsfeltet, hvilket styrker artiklens validitet (ibid:18) Dataindsamling Rammerne for interviews skal beskrives i dataindsamlingsmetoden, herunder redegørelse for de fysiske rammer, forskerens personlige tilknytningsforhold til deltagerne samt omstændighederne for interviews (ibid:19). Der blev anvendt tre forskellige interview former, fokusgruppeinterviews, parinterviews og individuelle interviews. Med afsæt i Lindahl og Juhl, finder vi de udførte interviews troværdige, da kvinderne selv valgte stederne, de ønskede at blive interviewet, og der er dermed redegjort for de fysiske rammer. Ydermere højner det studiet validitet, at forskeren har taget højde for de kvinder, der ikke ønskede at udtale sig i gruppen, hvorfor par og individuelle interviews blev udført. Det styrker studiet, hvis der udføres pilotstudier, dette er ikke tilfældet i dette studie, hvilket kan svække studiet (ibid:19). Vi mener, at den interne validitet højnes, da forskeren har gjort brug af metodetriangulering (ibid:19). Slutteligt blev der anvendt opfølgende og fortolkende spørgsmål, hvilket styrker validiteten, da det viser, at analysen allerede starter ved dataindsamlingen (ibid). 20

21 4.3.3 Databearbejdning Jævnfør Lindahl og Juhl er det et absolut kvalitetskriterium, at der foretages systematisk analyse af data, så resultaterne ikke er fremkommet på baggrund af forskerens interesse (ibid:19). Først blev de transskriberede data gennemlæst, hvor forskeren benyttede sig af metoden, narrativ læsning, for at forstå interviewene i deres helhed. Derefter begyndte åben kodningslæsning, stadig med bibeholdelse af kerneindholdet af teksten. Slutteligt benyttede forskeren sig af skjult-indholds-analyse, inspireret af en intersectional fremgangsmåde, hvilket blev gjort i 3 trin (Eva K. Robertson, 2014:61). Metoden, hvorved databearbejdelsen blev udført, er beskrevet fyldestgørende og er relevant i henhold til analysen samt tolkningen, hvilket højner den interne validitet (Lindahl og Juhl, 2002:19). Jævnfør Lindahl og Juhl svækkes validiteten af databearbejdelsen, når kun en forsker står for processen (ibid). Forskeren har gjort opmærksom på, de transskriberede blev sendt til 4 af informanterne, for at sikre troværdigheden af resultaterne, hvilket styrker studiets validitet (ibid). Disse informanter blev opfordret til at kommentere på resultaterne, men det er ikke beskrevet, om dette blev gjort, hvilket svækker validiteten (ibid). 4.4 Resultater Ifølge Lindahl og Juhl, skal resultaterne være præsenteret på en overskuelig måde og bære præg af, at forskeren kender sit stof, på tværs af datamaterialet. Fremstilling skal være klar, gerne opdelt i temaer, og være løftet op over gengivelse, og bære præg af analyse på baggrund af den teoretiske referenceramme (ibid:20). Resultaterne i studiet er overskueligt præsenteret i 4 kategorier, alle 4 er forankret i den teoretiske referenceramme, hvilket styrker studiets validitet (ibid). Forskeren har skitseret et diagram, hvor læseren ser hovedtemaet for resultaterne: The hardship from migration and resettlement made women feel overstrained, tense, doubtful about their capabilities and made them ignore their bodily knowledge. This enhanced their need for trustful caring relationships during childbearing, samt de 9 underkategorier, der uddyber de 4 hovedkategorier (Eva K. Robertson, 2014:61). Det styrker artiklens validitet, da det er overskueligt og let for læseren at få overblik i resultaterne (Lindahl og Juhl, 2002:20). 21

22 Da der ikke er præsenteret en interviewguide, kan det ikke be- eller afkræftes, om resultaterne er de samme som forventet. Jævnfør Lindahl og Juhl (2002) skal det beskrives om datamængden er tilstrækkelig til at kunne give en bred og dybdegående beskrivelse af forskningsspørgsmålet (ibid:20). Datamætning er ikke eksplicit beskrevet i artiklen, eller hvornår den er opnået. Ud fra oplysningerne i metodeafsnittet, samt viden om, at studiet fandt sted over tre år formodes det, at forskeren har opnået datamætning. Vi har en formodning om, at tre år er en lang periode, og at forskeren stoppede undersøgelsen efter opnåelse af datamætning. At forskeren har formået at opnå datamætning, højner artiklens validitet (ibid:20). Vi finder de udvalgte informanter relevante, og at de har givet en bred og dybdegående belysning af både genstandsfeltet og forskningsspørgsmålet, hvilket styrker den interne validitet (ibid). I henhold til Lindahl og Juhl (2002) øger det validiteten af studiet, hvis citater belyser modsætninger. Der er, i artiklen, anvendt adskillige citater, som vi finder relevante og centrale, og som repræsenterer alle interviewpersonerne. De valgte citater belyser kategorierne, mens andre er modstridende til forskerens forforståelse, hvilket styrker studies validitet, da det viser, at forskeren har formået at sætte sin forforståelse til side (ibid:20). 4.5 Diskussion og konklusion Jævnfør Lindahl og Juhl sætter en god diskussion resultaterne i forhold til den teoretiske referenceramme, samt andre empiriske undersøgelser. Ydermere skal forskeren forholde sig kritisk til resultaterne på baggrund af metoden (ibid:20). Hovedtemaerne for resultaterne indleder diskussionsafsnittet, hvilket giver læseren et sammenfattende overblik. Resultater sammenholdes med den teoretiske referenceramme. Endvidere præsenteres andre empiriske studier undervejs, som forskeren sætter resultaterne i forhold til. Alt dette styrker studiets validitet (ibid). Det fremgår i diskussionen, at forskeren er åben for erkendelse af nye teorier, da der her inddrages nye sammenhænge. Forskeren præsenterer ud fra resultaterne et nyt fokus, hvor der mangler indsats, og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan dette kan optimeres. Ud fra resultaterne 22

23 præsenteres en klar problemstilling, og en mangel. Resultaterne bidrager til en bedre forståelse af den kliniske praksis, og mangel i denne, hvilket højner et kvalitativt studie (ibid). Slutteligt diskuteres forskerens metode, samt det kvalitative design. Læseren bliver her opmærksom på tiden, der er gået siden studiet blev udført. Der argumenteres for, at dette ikke har indflydelse på resultaterne, da situationen ikke har ændret sig siden. Ydermere påpeges det, at der i databearbejdesen kun har været en forsker indover materialet, og faldgruppen i at oversætte fra et sprog til et andet. Denne diskussion af forskerens metode højner den interne validitet, da forskeren viser læseren, at hun er opmærksom på dette (ibid). 4.6 Konklusion på den interne validitet Jævnfør Lindahl og Juhl er det vigtigt i vurdering af den interne validitet at tage højde for anvendt data og vurdere, om den er troværdig. Ydermere om analysen er gyldig, og tage stilling til, hvilket indtryk artiklen efterlader. Er resultaterne forekommet på baggrund af forskerens egen interesse, eller kommer det til udtryk, at forskeren har formået at lægge egen forforståelse til side (ibid:17-21). Efter systematisk gennemgang af artiklen ser vi enkelte kritikpunkter, herunder; datamætningen, implicit redegørelse af forskerens forforståelse, samt at databearbejdelsen blev udført af én forsker. I henhold til forskerens forforståelse, og at datamætningen ikke eksplicit er beskrevet, vurderer vi, er af mindre betydning, da det formodentligt skyldes artiklens begrænsning. Det svækker artiklen at kun én forsker, har deltaget i databearbejdning, vi mener dog, at processen er velbeskrevet og tæt forankret i den teoretiske referenceramme, hvorfor vi vurderer, at studiet opnår intern validitet (ibid:17-21). 23

24 4.7 Vurdering af den eksterne validitet I kvalitativ forskning er det en forudsætning at beskrive graden af overførbarhed, hvilket ifølge Lindahl og Juhl, blandt andet, kommer til udtryk ved, at gruppen af deltagere er veldefineret og velbeskrevet. Det er vigtigt, at man forholder sig til, om resultaterne er almene for en gruppe, hvilket beskrives som begrebsmæssig generaliserbarhed eller almengørelse (ibid:21). Der er redegjort for deltagerne, og der er grundigt beskrevet baggrund for udvælgelsen. Vi finder, at informanterne er relevante i forhold til nuancering af genstandsfeltet. Resultaterne præsenteres og analyseres op imod den teoretiske referenceramme, hvilket styrker den eksterne validitet (ibid). Vi finder studiet overførbart, da der er stor sammenlignelighed mellem den danske og den svenske svangreomsorg. Der er tale om nordiske lande og mødet mellem kvinderne og jordemoderen under graviditet, fødsel og barsel, er næsten identisk til den danske. Vi finder resultaterne anvendelige i praksis, samt til belysning af lignende problemstilling i Danmark. På baggrund af dette vurderer vi, at studiet er overførbar og opnår ekstern validitet. 24

25 5. Tilblivelse af egen empiri I det følgende afsnit vil vi præsentere baggrunden og formålet for egen genererede empiri, hvorefter vi vil redegøre for metodiske overvejelser og slutteligt præsentere resultaterne. Som nævnt i indledningen er antallet af ikke-vestlige kvinder i den fødedygtige alder stigende, og i henhold til Svangreomsorgen er der en række problemstillinger, som jordemoderen skal være opmærksom på i mødet med disse kvinder (SST, 2013:74). En dansk undersøgelse viser, at de ikke-vestlige kvinder ikke er tilfredse med jordemoderens information og omsorg (Jordemoderforeningen, 2013). Flere udenlandske og danske studier viser, at jordemødrene ser arbejdet med ikke-vestlige kvinder som udfordrende, og at der ikke bliver taget ordentligt hånd om disse kvinder (Jordemoderforeningen 2002; Boerleider et al, 2013). Det studie, vi fandt relevant, i henhold til vores problemformulering, er hollandsk. Derfor fandt vi det relevant at undersøge, hvad danske jordemødres oplevelser er af mødet med ikke-vestlige kvinder i konsultationen, samt om danske jordemødres oplevelser er de samme som de hollandske jordemødres, hvilket var formålet med undersøgelsen. 5.1 Egen empiri forforståelse Inden påbegyndelse af et kvalitativt forskningsprojekt er det relevant at redegøre for sin egen forforståelse (Lindahl & Juhl 2002:18). I denne forbindelse er vores forforståelse, at jordemoderen ser mødet med ikke-vestlige kvinder belastende, og de ikke-vestlige kvinder føler ikke, at de bliver taget seriøst. Vi vil under processen være bevidste om vores forforståelse. 25

26 5.2 Metode - anvendelse af kvalitative interviews Vi fandt det relevant at foretage et kvalitativt fokusgruppe interview som studiedesign, i det vi med projektet ønsker at få kendskab til jordemoderens oplevelser og erfaringer med mødet med ikke-vestlige kvinder. Ifølge Kvale og Brinkmann (2014) er kendetegnet for et fokusgruppeinterview, at det er en ikke-styrende interviewstil, hvor der tilstræbes at få så mange forskellige synspunkter frem som muligt. Når deltagerne taler om deres oplevelser, påvirker de hinanden, og de kommer muligvis i tanke om noget, som de ved for et eksempel et individuel interview ikke havde tænkt på (Kvale og Brinkmann, 2014: ). For at få indsigt i, hvordan fokusgruppe interview fungerer, foretog vi et pilotinterview med tre af vores medstuderende. På trods af gode intentioner endte vi med at foretage kvalitative semistruktureret individuelle interviews, da der ikke var mere end 3 jordemødre som tilmeldte sig vores undersøgelse. Antallet var ikke nok, da vi havde ønsket 2 fokusgrupper med mindst 4 jordemødre i hver. Et semistruktureret individuelt interview er en samtale mellem to personer, en interviewer og en informant. Fordelen ved denne form for interview er, muligheden for at indsamle nuanceret data emnet, man ønsker at belyse (ibid:177). Denne interviewform giver intervieweren mulighed for dybere indsigt i informantens livsverden. Udfordringen i et individuelt interview er, at man som interviewer skal holde samtalen på sporet, så det kræver, at intervieweren holder et godt flow og er samarbejdsvillig (ibid: ). I vores projekt har vi taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns 7 faser, som består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (ibid:156). I den indledende fase formulerede en problemstilling og argumenterede for, hvorfor vi finder emnet relevant. Herefter har vi klarlagt et design, hvor vi beskrev, hvilken interviewform, vi vil benytte os af. Herunder har vi givet beskrivelse af fordele og ulemper ved denne, samt antallet af informanter. Dernæst har vi udført interviewene i henhold til vores interviewguide, samt en beskrivelse af interviewenes varighed. Vi har transskriberet interviewene for at bevare anonymitet i forhold til vores informanter, og tonefaldene i udsagnene. Det gør, at vi er mere tro mod interviewene og informanternes udsagn, end hvis en udefra skulle transskribere materialet. Vi har derfor rettet små detaljer 26

27 i form af fyldord, såsom øh og gentagelser, samt sætningskonstruktionen, så sætningerne hænger sammen og er læselige (ibid:156). De resterende tre faser i projektet er baseret på analyse, verifikation og rapportering. I henhold til disse har vi gjort os overvejelser om valg af analysemetode, hvori vi meningskondensere udsagnene. I henhold til verifikation af projektet vil vi diskutere på vores valg af metode i et senere afsnit. Den sidste fase, rapportering, kommer vi ind på i konklusionen (ibid: ) Rekruttering af deltagere Med henblik på at rekruttere informanter henvendte vi os personligt til studieansvarlig jordemoder og afdelingsjordemoder på Sydvestjysk Sygehus. De ønskede information om vores interview på skrift, samt invitationsbrev til jordemødrene, hvilket blev sendt per mail se bilag 2 og 3. Efter en uge var der ingen henvendelser, hvorfor vi henvendte os igen. Afdelingsjordemoder lagde besked på privat facebook gruppe for de ansatte, om projektet, hvorefter vi blev kontaktet telefonisk af tre jordemødre, villige til at deltage. Inklusionskriterierne var jordemødre, med konsultationsarbejde, gerne med et års erfaring; eksklusionskriterier var jordemødre uden konsultationsarbejde. Informanterne er i alderen mellem 25 og 35, har arbejdet som jordemødre i henholdsvis 1½, 4 og 8 år, med konsultationsarbejde Etiske overvejelser Et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, som involverer mennesker, kræver godkendelse (Den nationale Videnskabetiske kommetié), men ifølge Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2014), kræver et forskningsprojekt på bachelorniveau ikke godkendelse herfra. Som nævnt tidligere, sendte vi brev til informanterne forud for interviewet, hvor vi oplyste om undersøgelsens formål, samt behandling af data og forsikring om fortrolighed og anonymitet i forhold til informanterne. Endvidere blev der informeret om at data destrueres efter den mundtlige eksamen. Se bilag 2 og 3. Forud for hvert interview læste moderatoren præsentationen af interviewguiden højt for 27

28 informanten, med henblik på at sikre, at informanten var indforstået med undersøgelsens formål, og at hun til hver en tid kunne undlade at besvare spørgsmål Dataindsamling Data blev indsamlet ved tre individuelle semi-strukturerede interviews, hvortil vi anvendte vores vedlagte interviewguide, se bilag 4. Alle tre interviews blev efter samtykke af informanterne optaget på diktafon med henblik på at kunne gengive det sagte og transskribere rådata. Vi udførte i alt tre interviews mellem minutters varighed. Alle interviews fandt sted efter informanternes ønske. To af disse i informanternes eget hjem, og det sidste hjemme hos et af gruppemedlemmerne. Vi er opmærksomme på, at det højner troværdigheden af interviewet, hvis det udføres i informanternes eget hjem. Vi anser det sidste interview for troværdigt, da det var informantens eget ønske, ikke at blive interviewet i eget hjem. Hver informant blev interviewet af to gruppemedlemmer, hvor den ene fungerede som moderator, mens den anden indtog en observerende rolle og stillede opfølgende spørgsmål. Endvidere tog vi højde for, at et af vores gruppemedlemmer er fra et vestligt land, hvilket muligvis kunne have indflydelse på informanternes svar. Dette blev fremlagt for informanterne, for på denne måde at undgå bias, og opnå så ærlige svar som muligt Dataanalyse Under interviewene blev der stillet opklarende spørgsmål som kan du uddybe det? Når du siger, mener du så? og kan du forklare, hvad du mener du med det?. Dette blev gjort for at sikre, forståelse af informanternes udsagn. Alle interviews blev transskriberet af samtlige gruppemedlemmer. Det transkriberede materiale blev herefter læst igennem, kondenseret og katagoriseret individuelt for at opnå forskertriangulering. Dette gjorde vi med henblik på, at øge undersøgelsens troværdighed. Materialet blev herefter sammenlignet og et fælles hovedtema kom frem: Det er udfordrende at yde jordemoderfaglig omsorg for ikke-vestlige kvinder som ikke taler dansk, i jordemoderkonsultationen. Under dette tema fremkom 3 kategorier, som uddybes 28

29 ved hjælp af underkategorier. Resultaterne ses i skemaet nedenfor og analyseres i følgende afsnit. De 3 kategorier, repræsenterer de udsagn, der viste sig gennemgående for de tre informanter. Der er ikke opnået datamætning, hvilket kan svække studiet. Vi havde ikke forventet datamætning grundet tidsbegrænsningen af projektet, og gør derfor opmærksom på dette. Hovedtema Kategorier Underkategorier Det er udfordrende at yde jordemoderfaglig omsorg for ikke-vestlige kvinder som ikke taler dansk, i jordemoderkonsultationen Sprogbarriere Kulturbarriere Jordemoderens anskuelse af ikke-vestlige kvinder Tolken som tredjepart Mangelfuld information De udebliver De har en anden kropsbevidsthed De er en taknemmeliggruppe at arbejde med At skabe trygge rammer Figur 1. Præsentation af resultater 29

30 6. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for projektets teoretiske grundlag, herunder Aaron Antonovskys Oplevelse Af Sammenhæng (herefter OAS). Derefter en redegørelse af Eide og Eide teorier om stereotypier og tværkulturel kommunikation, herunder; verbal og nonverbal kommunikation. 6.1 Aaron Antonovsky - Den salutogenetiske idé Begrebet salutogenese betyder, hvad der udvikler sundhed (saluto = sundhed; genese = baggrund for, udvikling af). Aaron Antonovsky beskrev denne teori første gang i sin bog Health, Stress, and Coping (1979). I bogen Helbredets Mysterium uddybes teorien, og han går i dybden med seks aspekter, der yderligere understøtter hans tro på den salutogenetiske tilgang. Det salutogenetiske perspektiv, fokusere på, hvordan mennesker forbliver sunde, eller hvordan mennesker opretholder deres sundhed. Dette perspektiv er anderledes fra det patogenetiske perspektiv, som fokuserer på sygdom og helbredelse (Helbredet Mysterium, 1987:34-38). Antonovsky forholder sig ikke negativt til den patogenetiske tankegang, men mener, at den salutogenetiske tanke udgør et supplement (ibid:30-31). Ydermere beskrives stressfaktorer, jævnfør med den patogenetiske tankegang, årsager som bevirker, at sygdommen opstår, og mennesker forbliver syge. Hvorimod det salutogenetiske perspektiv fremmer, at stressorer ikke behøver at være negative, og alt efter, hvordan de anskues kan være med til at holde mennesker raske (ibid:24-27). Ifølge Antonovsky ændres stressfaktorer fra at være en risikofaktor i livet, som skal bekæmpes, til at være en del af livet. På den måde bliver stressfaktorerne en del af det at mestre livet. Spørgsmålet om, hvad der forårsager sygdommen blive ændret til, hvilke faktorer der hjælper mennesket til at bevare eller flytte sig mod kontinuet, kaldet helbred. Stressfaktorerne kan påvirke mennesket positivt eller negativt, afhængig af stressfaktoren (ibid.:30-31). Antonovsky nævner de generelle modstandsressourcer. Disse har indflydelse på menneskets muligheder for at modstå stressorer. Når mennesket udsættes for stressfaktor i livet, kan de derved trække på disse ressourcer. Disse ressourcer kan være stort netværk, familie, eller kulturelt stabile omgivelser. Modstandsressourcerne danner livsoplevelser, dette kendetegnes ved medbestemmelse, sammenhæng og balance mellem under- og overbelastning. Denne balance kaldes samlet for de generelle 30

31 modstandsressourcer og modstandsunderskud. Vægter de generelle modstandsressourcer og modstandsunderskud lige meget, vil det styrke OAS, hvis ikke vil det skabe ubalance, og svække OAS (ibid:46-47) Oplevelse Af Sammenhæng Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Helbredest Mysterium, 1987:37) OAS består af tre hovedkomponenter, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (ibid:34-37). Begribelighed beskriver, hvordan et individ opfatter de stimuli, indre som ydre, som man konfronteres med. En person med stærk OAS vil opfatte stimuli som kognitivt forståelige, sammenhængende, strukturerede og som tydelig information. Stimuli opfattes som forudsigelige, og kommer de som en overraskelse, formår denne person alligevel at finde sammenhæng, og stimuli gøres derigennem forståelig. En person med svag OAS vil opfatte stimuli som støjende, kaotiske, tilfældige og uforklarlige (ibid:.34-35). Håndterbarhed definerer individets opfattelse af de ressourcer, der er til rådighed, og om disse er tilstrækkelige, i håndteringen af de forskellige stimuli, man som menneske udsættes for. Ved ressourcer mener Antonovsky, familiemedlemmer, ægtefælle, arbejdskollega, Gud eller lignende. En person med stærk håndterbarhed opfatter ikke sig selv som offer for omstændighederne, men har en opfattelse af, at uheldige ting forekommer, og når de gør, er de i stand til at håndtere det (ibid:36). Meningsfuldhed; dette beskrives også som begrebets motivationselement. Meningsfuldhed henviser til, i hvilken grad individet føler, at livet er forståeligt. I hvilken grad føler man, at visse problemstillinger og krav i tilværelsen er værd at investere energi og arrangement i. Er det udfordringer, man glæder sig over, eller er det byrder, man kunne være foruden? 31

32 Et menneske med høj OAS glæder sig ikke over livskriser, men tager udfordringen villigt op, og er besluttet på at finde mening med den og gøre sit bedste for at klare sig igennem den (ibid:36-37). 6.2 Stereotypier og tværkulturel kommunikation I det følgende vil vi redegøre for Eide og Eides teori om perception og stereotypier, samt den tværkulturelle kommunikation, herunder den verbale og nonverbale kommunikation. Ordet kommunikation stammer fra det latinske communicare, hvilket betyder at gøre noget fælles og kombineret med det latinske begreb professio, som betyder erhverv eller fag. Dette betyder: at kommunikere professionelt ud fra et fag og dets værdigrundlag. (Eide og Eide, 2005:24). I kommunikationsteorien beskriver Eide og Eide, at alle personer ved mødet med en anden, har en tendens til at reagere ud fra stereotypier, det vil sige ud fra faste reaktionsmønstre eller fordomme som danner en forestilling (ibid:87). Denne forestilling kan gøre, at man placerer den anden part ubevidst i en bestemt kategori. Vi tror, at vi kender personen foran os, men vi danner i stedet kun et billede, som er påvirket af en kombination af individuelle og kulturelle faktorer. Disse stereotypier kan have en forstyrrende effekt på kommunikationen i mødet med den anden part (ibid:88). Ifølge Eide og Eide kan menneskers læring og erfaringer påvirke en bestemt proces positiv, men denne kan også påvirkes negativt (bid: 86). Almindeligvis, vil erfaring og læring give et mere nuanceret billede af virkeligheden, og derved reducere tendensen til stereotypering (ibid:86). Kommunikationsprocessen kan derfor give mennesker en indsigt i, at det som ses, ikke er hele virkeligheden, men en tolkning af denne (ibid). Eide og Eide bruger begreberne verbal og nonverbal kommunikation, som kan have forskellige betydninger afhængigt af, hvilken kultur man kommer fra. Ved den verbale kommunikation er det vigtigt, at hjælperne forstår de kulturbestemte koder og tegn, som giver sig til udtryk i mødet med en person fra en anden kultur (ibid:98). Eksempelvis formidles budskaber på forskellige måder. Et ja kan have en betydning, som er forskellig fra andre kulturer, og derfor ikke altid bekræftelse på et spørgsmål, men kan være et udtryk for at jeg lytter. 32

33 Ved den nonverbale kommunikation er der ligeledes en kulturel forskel, som kan skabe uoverensstemmelse i forståelsen af det, modparten udtrykker (ibid:97). For at opnå god kontakt, er det en fordel at hjælperen sætter sig ind i modpartens kulturelle tegn og koder, især ved længevarende kontakt (ibid:100). Jævnfør Eide og Eide er den verbale kommunikation ikke afgørende for, at klienterne får en god oplevelse af mødet med hjælperen. Derimod kan den nonverbale kommunikation i henhold til aktiv lytning, kropssproget, illustrationer og tegn være med til, at der ikke opstår misforståelser (ibid: ). Endvidere beskriver Eide og Eide, hvordan hjælperen kan sikre, at budskabet når frem. Hvis hjælperen tvivler på dette, bør det sikres at klienten har forstået informationen korrekt, hvilket kan gøres på følgende måder (ibid:101): 1. Der er gensidig forståelse mellem hjælperen og klienten som hjælperen får bekræftet ved, at klienten sammenfatter eller gentager indholdet. Dette anses for den ideelle kommunikationsform. 2. Klienten misforstår hjælperen, og hjælperen er opmærksom på dette. Det er en vigtig del af god kommunikation at opdage og opklare misforståelser. 3. Klienten misforstår hjælperen, og hjælperen håber, at klienten har forstået eller vil komme til at forstå informationen. Dette kan medføre alvorlige konsekvenser, og ses som en almindelig form for mislykket kommunikation. Frygten for at klienten skal føle sig krænket, kan være årsagen til, at nogle lukker øjnene, og ikke tjekker om klienten har forstået informationen. 4. Hjælperen tror ikke, at klienten har forstået informationen, men klienten forstår hjælperen. I denne situation kan enkelte hjælpere blive unødig forklarende, belærende eller gentagende, hvilket kan virke nedvurderende for klienten. 33

34 7. Analyse Gennem vores analyse af egen empiri er vi kommet frem til tre kategorier, som besvarer første del af vores problemformulering. I første del af analysen vil vi analysere på, hvordan mødet mellem de ikke-vestlige kvinder og jordemoderen kan optimeres, set fra jordemoderens synsvinkel. I anden del vil vi analysere på artiklens resultater, med henblik på, at svare på anden del af problemformulering. Herunder, hvordan mødet kan optimeres mellem ikke-vestlige kvinder og jordemoderen, set fra kvindernes synsvinkel. Til begge dele af analysen vil vi benytte os af Eide og Eides teorier om stereotypier og tværkulturel kommunikation og Antonovskys teori om OAS. 7.1 Analyse af egen empiri - Sprogbarrierer Under denne kategori, vi vil analysere på to underkategorier, Tolken som tredjepart og Mangelfuld information. Kategorien er delt op i underkategorier, da de henholdsvis repræsenterer de kvinder der havde behov for tolk, og de som ikke havde Tolken som tredjepart Alle tre informanter udtrykte, at tolken som tredjepart var en udfordrende faktor. Herunder mistillid til tolkens oversættelse, da de til tider formodede, at der blev oversat mere, eller andet, end det sagte. [ ] også har jeg oplevet en del gange, at tolken ikke tolker det, som jeg fortæller dem de skal tolke, de fortæller enten noget mere eller noget af deres eget. [ ] Jeg har jo ingen mulighed for at få bekræftet, det jeg har prøvet at sige til dem.. Det ses tydeligt, at informanten er frustrerede over tolken, da de sidder med tvivl omkring det sagte. Jordemoderen, kvinden og tolken har ikke de samme kulturelle referencer, og muligvis tager tolken udgangspunkt i egne erfaringer, frem for at forholde sig objektiv. Der kan argumenteres for, at udsagnet er i modstrid med Eide og Eides beskrivelse af optimal kommunikation, da jordemoderen ikke forstår sproget og de kulturelle koder. Har tolken og kvinden samme kulturelle baggrund, stoler kvinden muligvis mere på tolken end jordemoderen. Dette kan være medvirkende til jordemoderen frustration og usikkerhed omkring, hvorvidt hendes budskab er når frem. 34

35 En af informanterne udtrykte, at en partner til kvinden, der ikke mestrer sproget, ligeledes er udfordrende i konsultationerne. Det er ikke altid, der er vurderet, at der er behov for en tolk, hvis de har en mand der kan en lille smule dansk, og så kan man alligevel sidde nogle gange, og tænker om de egentlig forstår fuldstændigt, hvad man fortæller. I henhold til informantens udsagn, er tolken ønskværdig, frem for en slægtning, der ikke mestrer sproget. Dette er i overensstemmelse med Eide og Eides beskrivelse af, at tilstedeværelse af tolk kan være til stor hjælp. Jordemoderen taler ikke altid samme sprog som kvinden, og ved brug af tolk øges muligheden for bedre kommunikation. I andre situationer fandt informanterne tolkens tilstedeværelse hæmmende i forhold til at skabe kontakt til kvinden, og grundlag for tilbageholdt information. Der kan stadig godt være nogle ting, hvor jeg tænker, det kan godt være svært for hende at åbne op, når det skal igennem en tolk til mig.. Ud fra udsagnet bekræftes Eide og Eides beskrivelse af at tolken kan virke hæmmende, når det kommer til tabubelagte temaer eller skam. Ydermere, er det bedre at opfordre patienten til at stamme sig frem på et fælles sprog, frem for tilstedeværelse af tolk, da det verbale sprog ikke altid er det afgørende i kommunikation. Til tider går tolken ind og agerer som samarbejdspartner, eller overtager formidlingen af information. Det kan være svært, at gøre sit arbejde, hvis den person der nu tolker, indtager min rolle lidt for meget. [ ] hendes eller hans funktion er jo udelukkende, at oversætte de ting, vi siger til hinanden.. Analyseres jordemoderens OAS af situationerne op i mod Antonovskys teori om OAS, kan der argumenteres for at jordemoderens OAS bliver mindre, i mødet med kvinden, når der er en tolk tilstede. Tolken, sprogbarrieren samt udfordringen i at formidle information repræsenterer her de ydre stimuli jordemoderen udsættes for. De er ikke forståelige, men kaotiske. Dette kan påvirke jordemoderens begribelighed, da hun ikke forstår tolken, og føler hun skal konkurrere om at formidle informationerne til kvinden. Jordemoderens håndterbarhed kan ligeledes påvirkes i disse situationer, da de tilgængelige ressourcer, ikke er tilstrækkelige til håndtering af de ydre stimuli. Kommunikationen ses her som en ressource, der ikke er tilgængelig for jordemoderen, hvorfor hendes meningsfuldhed påvirkes. Dette er en uforståelig situation og en byrde hun kunne være foruden. 35

36 7.1.2 Mangelfuld information Alle informanterne benytter sig af alternativer til den verbale kommunikation med kvinderne, herunder; visualisering og kropssprog. Vi kan [ ] utrolig meget med kropssprog specielt når man snakker fødestillinger [ ]. Hvor jeg egentligt føler, at hvis jeg sidder og tegner det for dem, og viser dem veerne med interval og skriver ned, at så forstår de alligevel. Vi kan godt komme rundt om mange ting, selvom vi ikke snakker samme sprog.. Ovenstående citat er i overensstemmelse med Eide og Eides teori om, at det verbale sprog ikke altid er det afgørende. Man kan komme langt ved å lytte aktivt, ta seg god tid, og bruke kroppsspråk, tegne og famle seg frem på andre måter. (Eide og Eide, 2005:100). På den måde øges chancen for, at budskabet når frem, som det kan formodes, jordemoderen oplever, når hun gør brug af alternative metoder. Jeg roder ikke ud i lange forklaringer om det ene eller det andet, fordi [ ] det virker som om, det skaber mere uro, end det er betryggende for dem.. Informanterne fortalte, at det kun er de absolut vigtigste informationer, der bliver formidlet. Dette er i overensstemmelse med Eide og Eides teori om den ideelle form for kommunikation. Når informationen er kortfattet, formodes det, at det er lettere for kvinden at genfortælle den formidlede information, hvilket kan være en sikring for jordemoderen, at informationen er forstået. Endvidere udtaler en anden informant: Det bliver jo meget praktisk, de ting jeg kan forklare. Men, jeg synes [ ] rent jordemoderfaglig omsorg med Hvordan har du det i dag og Hvordan går det derhjemme, [ ] Hvad sker der oppe i dit hoved, når du tænker fødsel? det synes jeg er svært, fordi det bliver meget praktisk, det jeg kan give dem.. Informanterne gav alle udtryk for, at sprogbarrieren påvirkede deres jordemodervirke. De føler ikke, de kan yde den samme omsorg, skabe kontakt eller give den samme fyldestgørende information, som til etnisk danske gravide kvinder. I henhold til udsagnet kan det ud fra Eide og Eides teori argumenteres for, at jordemoderen undgår at få kvinden til at gentage informationen, så kvinden ikke føler sig krænket. Opfordring til gentagelse af information kan, af kvinden, opfattes som kritik, eller tvivl på egen forståelsesevne. Vurderet ud fra Antonovskys OAS kan gentagelse af information anses som en ressource, jordemoderen kan bruge i konsultationsarbejdet med ikke-vestlige kvinder. 36

37 Jordemoderens håndterbarhed kan styrkes ved brug af alternative metoder, da det er en måde at gøre stimuli overskuelige på, hvilket kan styrke hendes begribelighed. Jordemoderen er frustreret over manglende evne til at informere fyldestgørende, hvilket påvirker hendes jordemodervirke, som kan svække hendes begribelighed og håndterbarhed. Dette påvirker muligvis motivationselementet og jordemoderens OAS kan svækkes, når hun ikke er i stand til at informere fyldestgørende. 7.2 Kulturbarrierer I denne kategori vil vi analysere på to underkategorier De udebliver og De har en anden kropsbevidsthed. Disse var to gennemgående temaer for informanterne De udebliver Et andet gennemgående element i informanternes udsagn var, at ikke-vestlige kvinder udgør gruppen af kvinder, der oftest udebliver fra konsultationerne, eller kommer for sent. Jeg synes desværre, at det er dem, der udebliver ofte, også selvom vi gang på gang prøver at sige, at du skal huske at komme til næste konsultation.. Ud fra udsagnet kan det tyde på at jordemoderen ubevidst har sat de ikke-vestlige kvinder i én kategori, som værende dem der ofte udebliver, eller kommer for sent. Set ud fra Eide og Eides perceptionsteori, påvirkes jordemoderens stereotypi enten positivt eller negativ igennem læring og erfaringer. Der kan argumenteres for, at jordemoderens erfaringer bekræfter hendes fordomme, hvorefter stereotypien forstærkes. Dette kan muligvis resultere i, at jordemoderen anser ikke-vestlige kvinder, som gruppen der udebliver, eller kommer for sent. Det er muligt, at informanten overser, at danske kvinder ligeledes kan udeblive eller komme for sent. Endvidere udtrykte informanterne irritation over ikke-vestlige kvinders opfattelse af, hvordan en aftale overholdes, og formodede, at dette er kulturelt bestemt: Det er ligegyldigt, om det er tyve minutter i fem eller, om det er kvart i fem det er det bare ikke for mig, fordi jeg har et problem, [ ], når jeg har så stramt et program. [ ] de tager det sådan lidt lettere på det.. Dette stemmer overens med Eide og Eides teori om stereotypier. Det vil sige faste reaktionsmønstre, som er påvirkede af en kombination af individuelle og kulturelle faktorer, hvorfor udsagnet kan vurderes legitimt, da jordemoderen taler ud fra erfaringer. Disse faste reaktionsmønstre kan også være 37

38 gældende for kvinderne, da opfattelsen af en aftale kan være anderledes fra en kultur til en anden. Ud fra OAS teorien kan der argumenteres for, at jordemoderens begribelighed svækkes. Udfordringen i at de ikke-vestlige kvinder kommer for sent, eller udebliver, kan repræsentere de stimuli, jordemoderen konfronteres med. Jordemoderens håndterbarhed kan svækkes, da hun ikke har en håndgribelig ressource, til forståelse af kvindernes forsinkelse og udeblivelse. Jordemoderens meningsfuldhed kan påvirkes negativ, da denne situation kan virke som en byrde, hvorfor man kan formode at hun har svag OAS i situationen De har en anden kropsbevidsthed I mødet med ikke-vestlige kvinder, beskriver informanterne endnu en udfordring, nemlig kvindernes kropsbevidsthed, hvilket informanterne formoder at være kulturelt bestemt. Informanterne giver udtryk for, at nogle af disse kvinder har en anden eller ingen forståelse for, hvad sker i kvindekroppen. [ ] mange af dem har ikke fået meget information om deres krop, og om hvordan den fungerer. [ ] der tænker jeg, danske kvinder er trods alt lidt mere informeret [ ] mit indtryk er også lidt, at der ikke er så mange at snakke med det om, altså bare sådan noget som at have menstruation, hvad gør man, og hvordan takler man det.. Ser man ud fra den tværkulturelle kommunionsteori, kan der argumenteres for, at den nationale, etniske og religiøse baggrund har indflydelse på situationen. Det kan formodes, at i de kulturer kvinderne kommer fra, at det er forbudt eller skamfuldt at tale om disse ting. Ifølge teorien kan, der med udgangspunkt i udsagnet, være en del kommunikative udfordringer for jordemoderen, i arbejdet med ikke-vestlige kvinder. Disse udfordringer kan både være at leve sig i ind kvindernes livsverden, gøre sig kendt med deres tegn og koder, skabe trygt rum og blive i stand til at yde hjælp på tværs af kulturgrænserne. Med afsæt i teorien er det vigtigt, at jordemoderen er sin egen begrænsede viden om kvindernes livsverden og sine fordomme bevidst. Der kan argumenteres for, at ikke-vestlige kvinder ikke nødvendigvis er mindre informeret, men deres kultur muligvis har en anden kutyme for, hvordan og hvornår der tales om kroppen og seksualitet. 38

39 Ud fra til Antonovskys OAS kan den manglende viden om kvindens kulturelle baggrund, påvirke jordemoderens OAS af situationen. Jordemoderens begribelighed af situationen kan falde, da hendes manglende viden bevirker, at hun ikke forstår kvinden. Kvindernes manglende kropsbevidsthed og jordemoderens begrænsede viden kan, i denne situation, repræsentere stimuli. Hele situationen kan blive mindre håndgribelig, da hun ikke har ressourcerne til at informere kvinden om hendes krop, hvorved jordemoderens håndterbarhed kan svækkes. Med viden om den tværkulturelle kommunikationsteori, kan jordemoderen få en ressource, hvilket kan højne hendes håndterbarhed og dermed også hendes begribelighed af kvindernes situation. Disse elemeter kan have indflydelse på jordemoderens meningsfuldhed i positiv retning, hvilket kan give hende motivation til at engagere sig i mødet. Denne dynamiske proces kan styrke jordemoderen OAS af situationen. 7.3 Jordemødrenes anskuelse af ikke-vestlige kvinder I denne kategori vil vi analyserer på to underkategorier De er en taknemmelig gruppe at arbejde med og At skabe trygge rammer. Disse var to gennemgående temaer for informanterne i henhold til, hvordan informanterne anskuer ikke-vestlige kvinder De er en taknemmelig gruppe at arbejde med Informanterne var enige om, at alle jordemødrene har deres individuelle baggrund, og dermed anskuer kulturer forskelligt. Der er forskel på, hvordan vi, som mennesker, har det med dem, der kommer fra andre lande. De har en hel anden kultur end den vi har, nogle er åbne for det, andre er knap så åbne. Men jeg tror, der er en general frustration blandt kollegaer. Eide og Eide mener, at de grundlæggende færdigheder i hjælpende kommunikation, hovedsagelig er de samme, lige meget om der er kulturforskelle eller ej. Grunden til dette kan være, at hjælpende kommunikation normalt er individuelt orienteret. Der kan argumenteres for, at jordemødrene er uddannet til at arbejde med ikke-vestlige kvinder, og derved vil ovenstående være en del af jordemoderens arbejde i konsultationen. Alligevel udtaler en af informanterne, at flere af jordemødrene udviser frustration over 39

40 arbejdet med ikke-vestlige kvinder. Jordemoderen udtaler ikke direkte grunden til dette, men det kan skyldes, at jordemoderens kommunikative udfordring består i, at hun skal indleve sig i kvindens kultur, og derved gøre sig bekendt med kvindens tegn og koder. Samtidig skal jordemoderen skabe tryghed, så hun bliver i stand til at yde den hjælp, som hun har lært, på trods af kulturforskelle. Eide og Eide mener, at vi har en forventning om, at personer med en anden kultur, skal forstå vores egen livsverden og sprog. Men dette forudsætter, at vi skal have en fælles baggrund af oplevelser og erfaringer, som ofte ikke er tilfældet, mellem jordemoderen og kvinden. Samtidig beskriver Eidi og Eidi, at det ikke er realistisk, at jordemoderen skal kunne forstå kvindens livsverden. Jordemoderen skal i stedet, stille sig åbent og lyttende, overfor kvinden, på trods af sin begrænsede forståelse af kvindens livsverden. Dette kan skabe en usikkerhed for jordemoderen, hvis det skyldes, at hun ikke føler budskaber når frem. Jordemoderen kan derfor prøve at sikre, at hendes budskab når frem, ved at få kvinden til at sammenfatte. Ved at jordemoderen opdager misforståelser, vil det kunne give jordemoderen en vished om, at kvinden ikke har forstået informationen. Derved kan jordemoderen forsøge, at formulere sig på en anden måde. Det at jordemoderen er opmærksom på overstående, vil kunne optimere mødet med den ikke-vestlige kvinde, og derved opnå god kommunikation. Et andet tema var, at ikke-vestlige kvinder er en nem og taknemmelig gruppe at arbejde med. [...] de stiller ikke så store krav til sundhedsvæsnet de er enormt taknemmelige, egentlige synes jeg [...], som gravide er de en let gruppe at arbejde med.. Ud fra teorien, OAS, kan der argumenteres for, at jordemoderen føler en stærk begribelighed, ved mødet med den ikke-vestlige kvinde, da jordemoderen udtaler, at kvinderne er nemme og udviser taknemmelig til dem. På den måde oplever jordemoderen, at fremtidige stressorer bliver forudsigelige og forståelige. Jordemoderens håndterbarhed styrkes, da hun vil opleve de ressourcer, der er til rådighed, til at hjælpe kvinden. På den måde, påvirkes jordemoderens meningsfuldhed i positiv retning, da kvinden ikke stiller store krav til hende. Dette vil give jordemoderen motivation til at engagere sig i mødet, hvilket højner jordemoderens OAS. 40

41 7.3.2 At skabe trygge rammer Andre jordemødre anskuer ikke-vestlige kvinder negativt, formodentligt på grund af, at de ikke altid møder op, udfordringerne i tolkesamtalen og det praktiske heri. Det kommer vi nok ikke helt uden om, at det nok desværre mest er negativt tænker jeg, og det er jo fordi, at de er oftest dem, der måske udebliver, og ikke afholder deres tider, og har en helt anden kutyme." Ifølge Eide og Eide kan mennesker have en tendens til at se ens stereotypier, det vil sige et billede, der repræsenterer en forestilling, som vi har om visse grupper af mennesker. Ud fra informantens udsagn, udtrykker jordemoderen, at ikkekvinders udeblivelse og ikke overholdelse af tider, skaber udfordringer i mødet. Denne frustration kan påvirke jordemoderen til at skabe en stereotypi omkring kvinderne. Stereotypien kan medvirke i, at jordemoderen ubevidst danner sig et billede af kvinderne. Det kan resultere i, at hun sætter kvinderne i en bestemt kategori. Denne kategori kan virke negativ og hæmmende for hendes arbejde med kvinderne, da hun vil opfatte dem som værende ens. Derved kan jordemoderen komme til at stemple kvinderne, også selvom hun ønsker at hjælpe dem. Stereotypierne kan virke forstyrrende i kommunikationen, hvis jordemoderen ikke er opmærksom på sine stereotypier og fordomme. Er jordemoderen opmærksom på dette, vil det kunne forbedre hende til at agere professionelt, og derved skabe trygge rammer. Dette udtrykker en af informanterne, som værende en vigtig del for at kunne hjælpe kvinden, men at man først skal bryde sprogbarrieren imellem dem. Jeg gør meget ud af lige at lære nogle ord, så de ved, at jeg er interesseret, og det gør tit, at isen bliver brudt lidt, og den barriere bliver brudt [ ] det kan man godt fornemme på dem, at det betyder altså noget, at der er en større tryghed... hvis man føler sig tryg, så gebærder man sig nok helt anderledes. Jordemoderen prøver her at skabe tryghed for kvinden, ved at lære et par fraser. Derved sætter jordemoderen sig ind i kvindens kultur, blandt andet hendes sprog, hvilket kan være med til at optimere mødet med ikke-vestlige kvinder. Ydermere styrker det jordemoderens kommunikation med kvinden, som ifølge Eide og Eide kan have forskellige betydninger, alt efter, hvilken kultur man kommer fra. Dette viser, at informanten er bevidst om sin måde at kommunikere med kvinderne på, både verbalt og nonverbalt. Jordemoderen vil derigennem kunne skabe tryghed for kvinderne, hvis hun er bevidst om brugen af den verbale og nonverbale kommunikation. På den måde, 41

42 forebygger jordemoderen muligvis misforståelser mellem hende og kvinden. Samtidig kan det, at skulle sætte sig ind i flere forskellige sprog, være udfordrende i sig selv. Hvis jordemoderen kan formå dette, vil det kunne være med til at højne trygheden, og derved opbygge en tættere kontakt til kvinden, som en informant udtrykker: Det handler bare så meget om at møde dem, der hvor de er, fordi så tror jeg også det gør, at de har lyst til at komme igen. En af informanterne udtaler, at kvinderne hurtig bliver bekymrede. Jeg synes, de er meget åbne overfor min omsorg. [ ] De bliver også meget hurtig bekymrede, føler jeg, hvis man siger et eller andet, fordi man kan ikke så godt forklare det. Meget hurtigt bliver de mere bekymrede over ting, som man egentlig ikke vil have, de skal blive så bekymrede over. De skal bare være opmærksomme på det ene eller det andet. I henhold til teorien OAS, kan der argumenteres for, at jordemoderens begribelighed kan svække, da hun påvirkes af kvindernes bekymringer, som repræsenterer stimuli. Situationen kan alligevel styrke jordemoderens håndgribelighed, da hun prøver at bruge sine ressourcer, ved at yde omsorg over for kvinderne. Derved vil jordemoderens meningsfuldhed styrkes, da hun ser kvindens problematik som værende værd at engagere sig i. Dette vil give jordemoderen OAS af situationen. 7.4 Delkonklusion af første del af analysen Vi kan ud fra analyse af egen empiri, Eide Eides teorier om stereotypier og tværkulturel kommunikation, samt Antonovskys OAS konkludere, at jordemødrene har udfordringer i arbejdet med ikke-vestlige kvinder. Jordemødrene gav udtryk for, at kulturbarrieren og sprogbarrieren, var de væsentligste udfordringer. I henhold til sprogbarrieren er vi kommet frem til, at både tilstedeværelse og fravær af tolk kan være medvirkende til misforståelser mellem parterne. Misforståelserne kan føre til dårlig kommunikation og mindre kontakt mellem jordemoderen og kvinden. I henhold til kulturbarrieren er vi kommet frem til, at jordemoderen og de ikke-vestlige kvinders forskellige kulturelle baggrund kan øge tendensen til stereotypiring. Vi er ligeledes kommet frem til, at jordemødrene anskuer de ikke-vestlige kvinder som værende en taknemmelig gruppe, men udfordrende gruppe at arbejde med. 42

43 7.5 Analyse af artiklens resultater I anden del af analysen analyserer vi samlet på de 4 kategorier, som er kommet på baggrund af studiets resultater. Vi er af den opfattelse, at vi vil nå frem til de samme resultater, derfor analyserer vi ikke individuelt på underkategorierne. I denne del af analysen benytter vi os ligeledes af Antonovskys teori om OAS og Eide og Eides teorier om stereotypier og tværkulturel kommunikation. Theme Categories Subcategories The hardship from Migrating can both bring To escape to survive migration and relief and cause grief Continuing to live after traumatic resettlement made life experiences women feel Resettling takes a lot of To question the past and the present overstrained, tense, effort doubtful about their Being able to communicate capabilities and made them ignore their bodily knowledge,. This enhanced their Vulnerability in childbearing encounters A need to feel cared for Healthcare that is available Be taken seriously need for trustful caring relationships during childbearing Tension in the body All experiences and struggle are hidden in the body Being treated as a stranger makes on tense Figure 2. Resultaterne fra artiklen Migration can both bring relief and bring grief Kvinderne i artiklen gav udtryk for både lettelse og stor sorg over at forlade deres land. I mange tilfælde var der ikke mulighed for at sige farvel til familie og pårørende eller tage personlige værdigenstande med. We came with severe problems in my country, with war it was very hard because we left all, work, home, family, relatives and friends, everything that was certain and secure. (Eva K. Robertson, 2014:63). Analyseres udsagnet op mod teorien om OAS, kan der argumenteres for, at denne 43

44 oplevelse svækker kvindernes OAS. Deres begribelighed kan påvirkes i negativ retning, da deres stimuli synes kaotiske og opleves usammenhængende. Stimuli kommer i denne situation til udtryk som mindet og sorgen over at forlade hjemland og omgangskreds. I henhold til teorien, kan der argumenteres for, at kvindernes håndterbarhed svækkes, da kvinderne ikke har de vanlige ressourcer til rådighed til håndtering af stimuli. Endelig formodes det, at kvindernes meningsfuldhed påvirkes både positivt og negativt. Positivt, da migration er et bevidst valg, for at komme væk fra krig, og udfordringen er værd at engagere sig i. Negativt, på grund af den dynamiske sammenhæng mellem de tre komponenter. Når der er lav begribelighed og håndterbarhed kan motivations elementet, meningsfuldhed påvirkes i negativ retning Resettling takes a lot of effort Ud fra resultaterne i denne kategori kan det udledes, at kvinderne ønskede at lære sproget, for bedre integration i det svenske samfund. Dette stemmer overens med Eide og Eides teori om, at forudsætning for god kommunikation er, at begge parter forstår hinandens sprog og koder. Problematikken i ikke at forstå sproget kom blandt andet til udtryk i mødet med sundhedsvæsnet: I get so nervous to communicate through the telephone, is so difficult instead I go there to get an appointment but they tell me I have to phone Why? (Eva K. Robertson, 2014:62). Ud fra udsagnet kan der argumenteres for, at der både er sprogbarriere og kulturbarriere mellem kvinden og sundhedspersonalet. Kulturforskellen ses i henhold til den tværkulturelle kommunikationsteori både i national, etnisk og religiøs forstand. Analyseres citatet op mod denne teori, kan det udledes, at de to parter ikke besidder fælles kulturelle referencer. Ifølge Eide og Eide er dette en forudsætning for optimalt kommunikation på tværs kulturer. Man kan forestille sig, at der ikke var optimal kommunikation, mellem kvinden og sundhedspersonalet, på grund af de manglende fælles kulturelle referencer. Dette kan muligvis medførere, at de ikke har fælles forståelse af sundhedssystemet. 44

45 I henhold til, at kvinden og sundhedspersonalet ikke har samme kulturelle referencer, kan der ud fra Antonovskys teori, argumenteres for, at dette svækker kvindens OAS. De manglende fælles kulturelle referencer, samt kvindens udtryk for nervøsitet og forvirring i mødet med sundhedsvæsnet, kan repræsentere de stimuli hun konfronteres med. Disse stimuli bevirker, at hendes begribelighed svækkes. Hendes håndterbarhed er ligeledes påvirket negativ, da hun ikke har ressourcer til at kommunikere med sundhedssystemet. Hendes meningsfuldhed er dog positiv påvirket, da hun ser mening i at lære sproget. Kvinder udtrykte at dette kunne forbedre deres mulighed for integration og forståelse af samfundet. Der kan dog på samme tid, argumenteres for, at manglende fælles kulturelle referencer, og manglende sprogkundskaber kan føre til lav OAS, når begribelig og håndterbarhed er lav Vulnerability in childbearing encounters Kvinderne berettede om vigtigheden i at blive taget seriøst, i mødet med sundhedsvæsnet. Der var stor forskel i, hvordan kvinderne oplevede mødet; nogle følte sig mødt og hørt, andre overhørt og ikke taget seriøst. I wonder how far should it go before they really listen and take one s worries seriously not just giving some strange explanations so one gets quiet confused persuade one that is what I feel to many caregivers do. (Eva K. Robertson, 2014:63). I forhold til kommunikationsteorien kan det tyde på, at kvinden her misforstår jordemoderen, mens jordemoderen formoder eller håber på, at kvinden har forstået informationen. Det optimale i kommunikationen ville være, at jordemoderen sikrede sig, at kvinden havde forstået informationen. Dette kunne gøres ved, at jordemoderen fik kvinden til at sammenfatte eller gengive informationen, som Eide og Eide beskriver, som den ideelle kommunikationsform. Jordemoderen kan have lukket øjnene for, om budskabet er nået frem, af frygt for at kvinden betvivler sin forståelsesevne, og dermed føler sig krænket. Kvinderne udtrykte endvidere, at tidligere mareridt og ængstelighed kom til overfladen under deres graviditet. Kvinderne fortalte, at den manglende omgangskreds og støtte gjorde, at de havde behov for et fortroligt og omsorgsfuldt forhold til deres jordemoder. Det omsorgsfulde forhold til jordemoderen gjorde dem i stand til at håndtere flere ting selvstændigt, og styrkede dem under deres graviditet. Analyseres ovenstående op mod 45

46 OAS, kan kvinderne OAS styrkes gennem et tillidsfuldt forhold til jordemoderen, og en optimal kommunikation mellem parterne. Ud fra artiklens resultater, kan det udledes at kvindernes begribelighed svækkes under graviditet. Deres stimuli påvirkes negativ, da tidligere traumatiske oplevelser her kommer til syne. Kvindernes håndterbarhed kan højnes, når de har et tillidsfuldt forhold til jordemoderen. Ydermere, at jordemoderen sikrer sig, budskabet er nået frem, samt sikring af at misforståelser ikke er opstået mellem de to parter. Jordemoderen repræsenterer den ressource, kvinderne har tilgængelig til håndtering af stimuli. Dette har en positivt effekt på kvindernes begribelighed, som gør disse stimuli mere overskuelige og mindre kaotiske. Ligeledes kan brug af kommunikationsteorien ses, som en ressource, der sikrer, at kvinderne føler sig hørt og forstået. Kvindernes meningsfuldhed påvirkes positiv, da de motiveres af jordemoderens omsorg, og på den måde opnår en følelse af, at de kan klare situationen. På den anden side udtalte kvinderne, at den modsatte behandling kan have den modsatte effekt. Nogle kvinder følte sig overset og ignoreret under deres graviditet: In these situations I got overstrained, all tense, numb or nervy and asked myself did I do something wrong I did often put the blame on myself and felt totally worthless. (Eva K. Robertson, 2014:62). Kvinderene udtrykte ikke at have ressourcer til rådighed, i form af familie og omgangskreds. De berettede om vigtigheden af et godt forhold til jordemoderen, under deres graviditet, da de påvirkedes af fortidens traume. Analyseret op mod Antonovskys OAS, kan kvindernes begribelighed, håndterbarhed og meningsfuld svækkes på dette grundlag, hvilket kan medføre svækkelse af OAS Tension in the body Kvinderne i studiet fortalte, at de udfordringer, der var forbundet med deres migration, påvirkede deres helbred og velvære. Nogle kvinder forsøgte at ignorere dette i hverdagen, men det kom til syne gennem mareridt og psykosomatiske symptomer, under deres graviditet. Disse spændinger i kroppen gjorde, at de ignorerede kroppens egne tegn og betvivlede deres egne evner. De fandt det udfordrende at finde rundt i sundhedssystemet, da personalet, efter deres opfattelse, til tider virkede arrogant. Ydermere, følte kvinderne ikke, at de modtog den samme omsorg som de svenske kvinder, hvilket førte til følelsen af diskrimination (ibid:64). 46

47 Tages der udgangspunkt i den tværkulturelle kommunikationsteoris verbale og nonverbale del, kan det formodes, at kommunikationen her er mislykket. Dette kan muligvis skyldes, at der ikke er taget højde for de kulturelle koder og tegn. I henhold til teorien kan det udledes, at sundhedspersonalet ikke forstår det kulturbestemte kropssprog, til at kunne aflæse og forstå indholdet i kvindernes verbale sprog. Ligeledes kan det antages, at kvinderne oplever sundhedspersonalet afvisende og arrogante, fordi de ikke kan tyde deres kropssprog. Det kan formodes, at kvinderne har misforstået sundhedspersonalets nonverbale sprog, da de ikke har samme kulturelle koder, tegn og signaler. Derudover, i henhold til Eide og Eides teorier om stereotypier, kan kvinderne have en tendens til at reagere ud fra faste reaktionsmønstre, som er resultat af en kombination af deres individuelle og kulturelle faktorer. Det vil sige, at kvinderne enkelte gange er blevet forskelsbehandlet, men spontane negative reaktioner vækkes i dem, under mødet med sundhedsvæsenet. De stimuli, kvinderne her konfronteres med, kommer til udtryk gennem følelsen af diskrimination. Ud fra Eide og Eides kommunikationsteori formodes det, at denne følelse kommer på baggrund af, at der ikke er taget højde for kulturelle sprog og koder. Derudover gav kvinderne udtryk for spændinger i kroppen og tvivl på egne evner. Stimuli ses ud fra resultaterne som kaotiske og usammenhængende, hvorfor deres begribelighed svækkes. Kvinderne fra studiet gav udtryk for at ignorere de spændinger, som stimuli udløste i kroppen. I henhold til teorien om OAS, kan der derfor argumenteres for, at kvindernes håndterbarhed svækkes. Kvinderne har ikke ressourcer, til at håndtere de stimuli, de konfronteres med. Ud fra Eide og Eides teori, formodes det, at kvindernes oplevelse af mødet, grunder i deres stereotypier. I henhold til Antonovskys teori, kan der argumenteres for, at kvindernes håndterbarhed svækkes, formodentligt på grund af, at kvinderne ikke er deres stereotypier bevidste. Dette kan i sidste ende svække kvindernes meningsfuldhed, hvilket kan påvirke mødet med sundhedsvæsnet og personalet på en demotiverende og opgivende måde. Kvinderne kan have en svag OAS af situationen. 47

48 7.6 Delkonklusion på anden del af analysen Vi kan ud fra studiets resultater, Eide og Eidis teorier om stereotyper, tværkulturel kommunikation og Antonovskys teori om OAS konkludere, at de ikke-vestlige kvinder har udfordringer, såsom sprog- og kulturbarriere. Vi er kommet frem til, at ikke-vestlige kvinder ikke har ressourcer til rådighed til håndteringen af deres situation. Deres situationer kan være uoverskuelige, da kvinderne og sundhedspersonalet ikke har fælles kulturelle referencer, og der er mindre mulighed for en optimal kommunikation. Det kan være medvirkende i, at der opstår misforståelser mellem parterne, som kan give kvinderne en følelse af at blive diskrimineret. Hermed kan de have en tendens til stereotypier, som er resultat af deres erfaringer. 48

49 8. Diskussion I det følgende afsnit vil diskutere analysens resultater, som er fremkommet på baggrund af resultaterne i egen empiri og artiklens resultater. For at overskueliggøre diskussionen, har vi delt den op i afsnit. Først vil diskutere projektets resultater i forhold til forskning på området, herefter diskuteres projektets resultater i forhold til Svangreomsorgen, og slutteligt diskuteres projektets resultater i forhold til interkulturel kompetence. Med udgangspunkt i disse afsnit, vil vi besvare projektets problemformulering om, hvordan mødet kan optimeres mellem ikke-vestlige kvinder og jordemoderen i jordemoderkonsultationen. 8.1 Projektets resultater i forhold til forskning på området I henhold til hovedtemaet fra egen genererede empiri, anså jordemødrene det som udfordrende at yde jordemoderfaglig omsorg, for ikke-vestlige kvinder, som ikke taler dansk, i jordemoderkonsultationen. Vores resultater bekræfter resultaterne i artiklen Den multietniske udfordring (2002), hvor samme temaer var gennemgående. I artiklen påpeges: Jo, vist er det besværligt. Når den fødende ikke forstår, hvad der bliver sagt. Vi undrer os over, hvad det skyldes, at der ikke er sket ændringer, på trods af gode intentioner. På baggrund af resultaterne fra egen genererede empiri kom vi frem til, at jordemoderen fandt tilstedeværelse af tolken udfordrende og følte mistillid til det oversatte. [ ] og så har jeg oplevet en del gange, at tolken ikke tolker det, som jeg fortæller [ ]. Vi antager, at sprogbarrierens problematikker skal forbedres mellem alle tre parter; jordemoderen, den ikke-vestlige kvinde og tolken. Hvis samarbejdet mellem tolken og jordemoderen forbedres, er der grobund for optimal kommunikation. I henhold til Sundhedsloven, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Den gravides integritet og selvbestemmelse kræver, at hun forstår den givne information, derfor er tilstedeværelse af en tolk relevant. En informant udtalte: [ ] men om man skal lave interview med tolkene? [ ] men det koster penge, og det koster samfundet. 49

50 Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det ikke sikkert, at der er økonomi til at afholde individuelle interviews med tolkene, med henblik på, at jordemoderen kan sikre sig, at tolken oversætter det sagte. Vi anerkender, at tolkeuddannelsen er en formel og godkendt uddannelse. Vi ser dermed problematikker i at afholde interviews, da dette kan ses som tvivl på tolkenes kompetenceområde. Et forslag kunne være, at benytte sig af det samme tolkefirma, eller kontakte de samme tolke til konsultationerne. Dette kan være medvirkende i, at tolkene udvikler kompetencer inden for obstetrisk fagterminologi. Jordemoderen kan få en forsikring om, at informationen videreformidles, samt risikoen for misforståelser mindskes. Et andet forslag kunne være, at tolken fik udleveret materiale, hvilket en af informanterne udtrykte som: [ ] muligheden for at sætte sig ind i materialet, så hun nemmere kan tolke [ ]. Fordelen ved at anvende kendte tolke er, at der kan opstå tillidsforhold, og der skal ikke bruges tid på mindre unødige problematikker, såsom mistillid. Vi mener, dette er til fordel for kvinderne, da de i studiet udtrykte mistillid til tolkens tilstedeværelse. Ved at benytte de samme tolke, vil kvinderne opleve mere kontinuitet, og føle åbenhed overfor at udtale sig om fortrolige emner. 50

51 8.2 Projektets resultater i forhold til Svangreomsorgen Formålet med sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode er at bidrage til, at mor og barn får så godt et forløb som muligt (SST, 2013:16). For, at jordemoderen retter sig efter dette, skal hun forholde sig til problematikkerne, som opstår i mødet med de ikke-vestlige kvinder. Ud fra resultaterne af vores egen genererede empiri, var en gentagende udtalelse fra jordemødrene, at ikke-vestlige kvinder ofte udebliver eller kommer for sent. Jordemødrene er irriterede over tidspresset, når disse kvinder kommer for sent. Kvinderne i det svenske studie viste ligeledes frustration over, at de ikke forstod sundhedspersonalet: I get so nervous to communicate through the telephone, is so difficult instead I go there to get an appointment but they tell me I have to phone Why? (Eva K. Robertson, 2014:62). Det kan diskuteres, hvorfor der er dette sammenstød mellem sundhedspersonalet og de ikke-vestlige kvinder. Vi mener, at dette kan skyldes kvindernes manglende viden om et struktureret sundhedssystem. Endvidere, den kulturelle baggrund kvinderne har, hvor deres kliniske virkelighed ikke er tilpasset det danske system. Et forslag kunne være, at kvinderne blev oplyst om at komme til åben konsultation, som ikke kræver faste tider, og kvinderne kan søge hjælp efter deres behov. Ulempen ved forslaget er, at de ikke tilses i graviditeten som etniske danske kvinder, hvilket kan være imod loven om etnisk ligebehandling, som har til formål: at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.. Denne lov er i modstrid med tidsskriftet Den multietniske udfordring (2002), hvor der påpeges, at ligestilling indebærer, at der gøres en forskel. Anbefalinger for Svangreomsorgen beskriver, at det er nødvendigt for jordemoderen at have en interkulturel forståelse af, og tilgang til, kvinden hendes familie og hendes forudsætninger (SST, 2013:75). I vores analyse fandt vi frem til, at forskellen i de ikkevestlige kvinders og jordemoderens kulturelle baggrund kan være med til, at de danner negative stereotypier om hinanden, på baggrund af deres fordomme. I forbindelse med, at der ikke er beskrevet, hvad der skal forventes af kvinden, mener vi, at jordemoderen kan gøre mødet optimalt. Dette kan hun gøre ved at få kendskab til ikke-vestlige kvinders kulturelle baggrund. 51

52 Sundhedsstyrelsens Sundhedsprofessionel i en multikulturel verden beskriver, at kultur anvendes ikke til at beskrive et menneske, men til at forstå et menneske. En af informanterne udtalte følgende: Jeg gør meget ud af lige at lære nogle ord, så de ved, at jeg er interesseret, og det gør tit, at isen bliver brudt lidt, og den barriere bliver brudt [ ] det kan man godt fornemme på dem, at det betyder altså noget, at der er en større tryghed... hvis man føler sig tryg, så gebærder man sig nok helt anderledes. Vi mener, at denne jordemoder prøver på at forstå de ikke-vestlige kvinder og deres kulturelle baggrunde, som er forudsætning for en bedre forståelse for de forskellige kulturelle referencer, de har. En måde, jordemoderen kan opnå forståelse på, er at anvende den hermeneutiske cirkel, og forsøge at forstå alle aspekter (delene) af at være gravid i en fremmed kultur, såsom kvindernes kulturelle referencer. Der vil opstå nye delforståelser igennem samtalerne mellem jordemoderen og de ikke-vestlige kvinder, i konsultationen, hvor en revideret delforståelse skabes. Igennem disse nye delforståelser mellem jordemoderen og kvinderne vil der ske en horisontsammensmeltning. Jordemoderen kan ikke frigøre sig sin forståelseshorisont, som er basseret på hendes forforståelse, men kan være bevidst om denne og bevidst om sin manglende viden om kvindernes livsverden og deres kulturelle referencer. På den måde kan jordemoderen opnå interkulturel forståelse og kan agere i henhold til kvindernes individuelle behov. Anbefalinger for Svangreomsorgen beskriver, at ikke-vestlige kvinders forventninger til jordemoderen er anderledes i forhold til etnisk danske kvinder (SST, 2013:75). Der er dog ikke beskrivelser af forventningerne og hvad de indebærer. Vi mener derfor, at jordemoderens forståelse af ikke-vestlige kvinders livsverden og kulturelle baggrund vil være med til at optimere mødet mellem parterne. I henhold til dette, vil vi komme med forslag til, hvordan jordemoderen kan opnå en interkulturel kompetence i nedenstående afsnit 52

53 8.3 Projektets resultater i forhold til interkulturel kompetence Informanterne i vores egen genererede empiri var enige om, at ikke-vestlige kvinder var en taknemmelig gruppe at arbejde med: [...] de er enormt taknemmelige, egentlige synes jeg [...], som gravide er de en let gruppe at arbejde med. Denne udtalelse er i modstrid med artiklen Den multietniske udfordring, hvor der blandt andet påpeges: Nogle jordemødre føler sig desuden provokeret over visse dele af deres traditioner og kultur. (Jordemoderforeningen, 2002). Vi formoder, der er sket en ændring i jordemødrenes tilgange i arbejdet med ikke-vestlige kvinder. Ud fra, at udfordringerne siden 2002 har samme gennemgående temaer som vores resultater, kan der diskuteres, om udsagnene er sandfærdige. På trods af, at informanterne ser de ikke-vestlige kvinder som en taknemmelig gruppe at arbejde med, udtaler de sig, at kvinderne udgør en udfordrende gruppe. Udfordringerne ligger i, at ikke-vestlige kvinder har en anden eller ingen kropsbevidsthed, de udebliver eller kommer for sent, og er en svær gruppe at navigere i sundhedssystemet. I Sundhedsstyrelsens Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden står, En anden barriere i sundhedspersonalets møde med den etniske minoritets- patient, er en frygt for at blive beskyldt for at være racist. (SST, 2007:13). Ydermere påpeges, at denne gruppe af patienter frygter diskrimination, hvilket er i overensstemmelse med udsagn fra kvinderne i det svenske studie. Vi antager, at jordemødrene er påpasselige med deres udtalelser, for ikke at støde nogen og for ikke at blive set som racister. Denne påpasselighed kan i praksis føre til misforståelser mellem jordemoderen og de ikkevestlige kvinder. I Anbefalingerne for Svangreomsorgen står: Det er vigtigt ikke at være bange for at spørge og indgå i en dialog herom. Vi mener, at jordemoderen må tilegne sig viden om kvindernes kulturelle referencer, samt indsigt i deres livsverden, for at leve op til Anbefalinger for Svangreomsorgen, i henhold til ikke-vestlige kvinder. Jordemoderens kendskab til ikke-vestlige kvinders kulturelle baggrund kan være medvirkende til, at kvinderne føler sig trygge, og dermed skabes en forudsætning for forståelse af manglende fælles referencer. På den måde kan jordemoderen støtte kvinderne på bedst mulig måde, og dermed kan mødet optimeres mellem parterne, hvilket resulterer i gode oplevelser for ikke-vestlige kvinder. 53

54 9. Kritisk refleksion over egen metode I følgende afsnit vil vi reflektere over udarbejdelse af egen generet empiri og eget projekt, herunder valg af empiri og teori. 9.1 Egen empiri Vi fandt ikke et studie til belysningen af jordemødrenes oplevelser, og fandt det derfor relevant at generere egen empiri. Igennem dette har vi fået indblik i jordemødrenes oplevelser og erfaringer, men er dog bevidste om, at der er begrænsninger i vores egen empiri. Disse begrænsninger ligger i, at gruppen af informanterne er homogen og antallet af informanterne lille, hvilket kan være medvirkende til, at der ikke er opnået datamætning. Omvendt skal det understreges, at informanternes besvarelser var gennemgående, hvorfor der argumenteres for delvis datamætning. Hvis vi havde valgt flere informanter fra forskellige sygehuse, ville vi få en mere heterogen gruppe, og dermed indsigt i jordemødrenes oplevelser af arbejdet med ikkevestlige kvinder på landsplan. Dette var dog ikke muligt på grund af ressource- og tidsmæssige begrænsninger. Vi har valgt det semistrukturerede interview, da interviewguiden kunne revideres løbende og informanterne havde mulighed for at uddybe deres svar. Det kan diskuteres hvorvidt, det ville være bedre med feltarbejde, da det ville give mulighed for at observere mødet mellem ikke-vestlige kvinder og jordemoderen. Ligeledes var dette ikke muligt grundet ressource- og tidsmæssige begrænsninger. Endvidere kan der argumenteres for, at vores erfaringer som interviewere er begrænsede, og kan have indflydelse på resultaterne. Vi er bevidste om, at undersøgelsens resultater er ikke generaliserebare, men vi mener, at de er valide og brugbare. 54

55 9.2 Eget projekt Vi er blevet opmærksomme på nye aspekter af problemstillingen, gennem udarbejdelsen af projektet. Vores forståelseshorisont er revideret, på den måde, at jordemødrene føler sig udfordrede i arbejdet med ikke-vestlige kvinder, da de ikke har redskaber til at yde omsorg på fyldestgørende måde. Ligeledes, at kvinderne ikke er belastende, men en taknemmelig gruppe at arbejde med, hvis ressourcerne er tilstede, til henholdsvis sprogog kulturbarrieren. Derudover, at kvinderne er utilfredse i forhold til mødet med jordemoderen, men vi er kommet frem til, at der er differentierede holdninger; ligeså mange har gode oplevelser, som antallet af dem, der har dårlige oplevelser. Det kunne overvejes, at interviews med ikke-vestlige kvinder ville være mere brugbart, da det ville belyse bosatte ikke-vestlige kvinder i Danmark. Grundet projektets omfang, tids- og ressourcemæssige begrænsninger var det ikke muligt. Fordelen ved at inddrage Aaron Antonovsky er, at teorien er et godt redskab til, hvordan man optimerer mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder i henhold til at give begge parter ressourcer til Oplevelse Af Sammenhæng i situationen. Fordelen ved inddragelse af Eide og Eide kommunikationsteorier er, at den giver en bred forståelse for kommunikation på tværs af kulturer, samt et godt indblik i, hvordan mennesker er som individer. Den tværkulturelle kommunikation omhandler ikke blot det verbale sprog, men har gjort os opmærksomme på andre elementer, som kan medvirke til en optimal kommunikation og god kontakt. Eide og Eides teorier kombineret med Antonovsky har kastet lys over problematikken, hvilket har bidraget til løsningsforslag om, hvordan man kan optimere mødet mellem jordemoderen og de ikke-vestlige kvinder. 55

56 10. Konklusion På baggrund af det svenske studie kan der konkluderes, at ikke-vestlige kvinder oplever udfordringer i form af sprog- og kulturbarrierer, som gør deres situation, til tider uoverskuelig, da de ikke har ressourcer til at håndtere deres situation. Vi er kommet frem til, at ikke-vestlige kvinder har mistillid til tolken, i henhold til at dele fortrolige informationer. De ikke-vestlige kvinders oplevelser med det svenske sundhedsvæsen, hermed jordemoderen, er forskellige; nogle føler sig støttet af jordemoderen, mens andre føler sig diskriminerede. Vi er kommet frem til, at følelsen af diskrimination kan skyldes, at jordemoderen og de ikke-vestlige kvinder ikke har fælles kulturelle referencer. Forskellen i kulturel baggrund kan være medvirkende til, at de misforstår jordemoderen, og på baggrund af den dårlige oplevelse, kan de have en tendens til negativ stereotypiring. På baggrund af egen generede empiri, i form af semistrukturerede individuelle interviews, kan vi konkludere, at jordemødrene har en del udfordringer i mødet med ikke-vestlige kvinder, i konsultationen. Udfordringerne kommer til udtryk i form af sprog- og kulturbarriere, som kan være medvirkende til, at jordemødrene ikke altid føler, de yder jordemoderfaglig omsorg på en optimal måde. Jordemødrene er enige om, at deres jordemodervirke påvirkes i mødet med ikke-vestlige kvinder på grund af sprogbarrieren. Vi er kommet frem til, at deres jordmodervirke ikke nødvendigvis påvirkes, da den nonverbale kommunikation er en ligeså vigtig faktor, som den verbale. Jordemødrene var desuden enige om, at både tilstedeværelse og fravær af tolk, kan medføre misforståelser mellem dem og de ikke-vestlige kvinder. Misforståelserne kan komme på baggrund af, at tolken tolker mere eller mindre end det sagte. Tillige kan vi konkludere, at tilstedeværelse af tolken kan være hæmmende for jordemødrene, i forhold til at skabe kontakt til ikkevestlige kvinder, i konsultationen. Tilstedeværelse af tolken er en vigtig del af mødet med ikke-vestlige kvinder, da det fører til en mulig verbal kommunikation mellem parterne. Tolkens tilstedeværelse er en forudsætning for en optimal støtte, da kvinden kan være medbestemmende i graviditeten, og jordemoderen kan leve op til sundhedslovens paragraf om informeret samtykke, samt lov om etnisk ligebehandling. Hvis mødet mellem jordemoderen og tolken optimeres, kan det være medvirkende til at mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder optimeres. Der kan afholdes interviews mellem jordemoderen og tolken for at sikre jordemoderen i, at tolken tolker det sagte. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er der muligvis ikke økonomi til det. Hvis jordemødrene 56

57 anvender de samme tolke fra bestemte tolkefirmaer, kan det muliggøre, at tolkene kender til det obstetriske fagområde og er bevidste om, at de skal være objektive i situationen. På baggrund af egen generede empiri og det svenske studie, er vi kommet frem til de samme problematikker, som er vist i tidligere forskning. Gennem projektet er vi ikke kommet frem til noget konkret som kan optimere mødet mellem den ikke-vestlige kvinde og jordemoderen, men vores løsningforslag kan ses som et redskab hertil. Vi kan konkludere, at ved brug af Eide og Eides kommunikationsteorier, kan jordemoderen optimere sit arbejde i henhold til Anbefalinger for Svangreomsorgen om interkulturel forståelse. Herigennem kan jordemoderen tilegne sig viden om kvindernes livsverden, herunder kulturelle koder, tegn og signaler. Det kan medføre, at kvinderne bliver mere interesserede i, og føler sig trygge ved mødet med jordemoderen, i konsultationen. Det kan desuden medvirke til, at risikoen for negativ stereotypering mindskes for begge parter. 57

58 11. Perspektivering Gennem vores projekt er vi blevet opmærksomme på vedvarende problemstillinger i mødet mellem ikke-vestlige kvinder og jordemoderen. Den gennemgående udfordring, for vores informanter, var samarbejdet med tolken i jordemoderkonsultationen. Det kunne være interessant at foretage mere dybdegående undersøgelser, herunder feltarbejde, og observerer mødet mellem de to parter samt jordemoderens samarbejde med tolken. For at fastslå om samarbejdet mellem jordemoderen og tolken kunne optimeres, foreslår vi en undersøgelse, hvor den ene gruppe anvender de samme tolke, og den anden gruppe fortsætter med at benytte sig af de tolke, der er til rådighed. Ved at sammenligne de to grupper kan vi få et mere nuanceret billede af, om det er her der skal gøres en indsats. For at optimere mødet mellem ikke-vestlige kvinder og jordemødrene, forslår vi, at jordemødre med konsultationsarbejde, tilbydes efteruddannelse, så de kan få bedre kendskab til kvindernes kulturelle baggrund. Vi ser mulighed for, at dette kan bidrage til, at ikke-vestlige kvinder undgår følelsen af diskrimination. Derudover har vi en formodning om, at dette kunne nedsætte antallet af ikke-vestlige kvinder, der udebliver fra deres konsultationer. For at mindske jordemødrenes følelse af, at de blot informerer begrænset, foreslår vi fødselsforberedelse specielt tilrettelagt til ikke-vestlige kvinder, med tilstedeværelse af kendt tolk, for at yde mere målrettet omsorg og sikre, at den ønskede information når frem. På denne måde får kvinderne mere information, hvilket kan biddrage til følelsen af tryghed og mindre usikkerhed under deres graviditeter. Dette mener vi kan biddrage til, at nedbringe tallet af ekstra scanninger og højrisikograviditeter, hvilket ville være at foretrække, både for kvinderne og i et samfundsøkonomisk perspektiv. 58

59 12. Litteraturliste Antonovsky, A. 2000, Helbredets mysterium, Hans Reitzels Forlag, København K. Birkler, J. 2009, Videnskabsteori En grundbog, Munksgaard Danmark, København. Boerleider, W.A., Francke, L.A., Manniën, J.,Wiegers, A. T., Devillé, L.J.M.W. 2013, A Mixture of positive and negative feelings : A qualitative study of primary care midwives experiences with non-western clients living in the Netherlands, International Journal of Nursing Studies 2013, nr. 50, s Danmarks Statistik, 2015a, Indvandrere i Danmark, København. Tilgængelig på: Aflæst: [060416] Danmarks Statistik, 2015 b, Indvandrere og efterkommere. Tilgængelig på: Aflæst: [060416] Eide, T., Eide, H. 2005, Kommunikasjon i praksis Relasjoner, samspil og etikk i sosialfaglig arbeid, Gyldendal Norsk Forlag AS 2004, Oslo. Jordemoderforeningen, Den multietniske udfordring, Tidsskrift for jordemødre 2002, nr. 9. Tilgængelig på: Aflæst: [080416] Jordemoderforeningen, 2013, Fagligt indstik: Etnisk oprindelses betydning for kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og barsel Tidskrift for jordemødre 2013, nr. 7/8. Tilgængelig på: Aflæst: [060416] Kvale, S., Brinkmann, S. 2014, Interview Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, København 59

60 Lindahl, M., Juhl, C. B. 2002, Vurdering af kvalitative artikler, Nyt om forskning 2002, nr. 1, s Lov om etnisk ligebehandling. LOV nr 438 af 16/05/2012 Ny i Danmark, 2015, Tal på udlændingeområdet pr Tilgængeligt på: 7AAF44DE1F12/0/seneste_tal_udlaendingeeomraadet.pdf Aflæst: [100416] Malterud, K. 2011, Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring, 3. udgave, Universitetsforlaget, Oslo. Rienecker, L., Jørgensen, Peter S. 2011, Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg C. Robertson, K. E. 2014, To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden, Sexual & Reproductive Healthcare 2015, nr. 6, s Sundhedsstyrelsen. 2007, Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden, Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen. 2010, Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi, Sundhedsstyrelsen, København. Tilgængelig på: Aflæst: [060416] Sundhedsstyrelsen, 2013, Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave, Komiteen for sundhedsoplysninger, København. 60

61 13. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Brev til studieansvarlig og afdelingsjordemoder på Sydvestjysk Sygehus Bilag 3: Informationsbrev til jordemødrene på Sydvestjysk Sygehus Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: To be taken seriously : women s reflection on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden 61

62 Bilag 1: Søgeprotokol Navn Hold Dato Studie nr. JM11S127 Hosai Shah Mahmood JM13V JM13V100 Louise Sabransky JM13V JM11S107 Tine Mohrsen JM13V Jordemoderfaglig problemstilling: Vi ønsker at beskæftige os med jordemoderomsorg, for ikke-vestlige kvinder, hvor bl.a. sprogbarrieren er et problem. At undersøge, hvordan vi som jordemødre kan støtte og yde omsorg overfor disse kvinder, der ikke behersker det danske sprog. Endvidere finder vi det relevant at kaste lys over, hvordan disse kvinder oplever mødet med jordemoderen i konsultationen. Inspirationen kommer af flygtningestrømmen fra Syrien, og fødsel med kvinder fra asylcentre, stigning i antallet af ikke-vestlige kvinder på fødesteder og i konsultationer. Vi tænker, at fokus vil være både jordemødrenes og de ikke-vestlige kvinders oplevelser, samt hvordan vi kan optimere deres møde med hinanden. Problemformulering: Hvordan oplever kvinder med ikke vestlig baggrund konsultationen hos jordemoder? Og hvordan oplever jordemoderen disse konsultationer? Hvordan kan vi med afsæt i denne viden optimere mødet i konsultationen mellem kvinderne og jordemoderen? 62

63 Søgeord/emneord: Søgeord Synonym (er) Oversættelse til fremmedsprog Kulturelle forskelle Etnicitet/ etniske grupper Cultural differences/ ethnic groups Sprogbarriere Kommunikation Language barriere/ Communication Jordemoder Jordemoderomsorg Midwifery/ midwifery care Fødsel Labor Informationskilde: Valg af informationskilder samt kort begrundelse: (databaser, søgemaskine, internet-hjemmesider mv) PUBMED CINAHL SweMed+ Vi har benyttet os af Pupmed, da det er verdens største biomedicinske database, som giver adgang til kvalitative og kvantitative studier, inden for sundhedsfaglige professioner. Vi supplerede med Cinahl, da det er en international sundhedsprofessionel søgemaskine, med primær vægt på kvalitative studier. Vi søgte ligeledes i SweMed+, da det er sundhedsfaglig database, med skandinaviske artikler inden for blandt andet medicin og sygepleje. 63

64 Inklusionskriterier Overordnede kriterier for litteratursøgningen samt begrundelse for disse: Geografi: Europa Abstrakt available Andre kriterier anvendt i databasen ved søgningen samt begrundelsen for disse. Publikationsdato: Fra 2006 Sprog: Engelsk Søgning Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits CINAHL Cultural diversity 9154 AND midwifery 77 + inkl. Kriterier 18 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits CINAHL Cultural diversity 9154 AND Midwifery care 5 + inkl. Kriterier 4 64

65 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits CINAHL labor 9151 Language barriers 1 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits Pubmed Cultural diversity 9866 AND midwifery 47 +inkl, kriterier 18 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits Pubmed Cultural diversity 9866 AND midwifery care 1 + inkl, kriterier 0 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits Pubmed Labor, Obstetric 5355 AND barriers Communication 2 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits Pubmed Ethnic groups

66 AND midwifery inkl. kriterier 42 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits SweMed+ Cultural diversity 140 AND midwifery 1 + inkl. Kriterier 0 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits SweMed+ Cultural diversity 140 AND midwifery care 1 + inkl. kriterier 0 Database Fritekst / emneord AND / OR / NOT Relevante hits SweMed+ Labor 725 Communication barriers 2 + inkl, kriterier 0 66

67 Bilag 2: Brev til studieansvarlig og afdelingsjordemoder på Sydvestjysk Sygehus Kære Dorthe Svane og Liselotte Holst, på SVS. Vi er tre jordemoderstuderende, alle på modul 14. Vi tillader os at rette henvendelse til jer i forbindelse med vores afsluttende bachelor projekt på jordemoderuddannelsen. Vi ønsker i vores projekt at belyse jordemoderens oplevelse af konsultationsarbejdet med kvinder med ikke-vestlig baggrund, med henblik på at optimere mødet for begge parter. I den forbindelse ønsker vi at lave to fokusgruppeinterviews, med 4 jordemødre. Vi søger derfor 8 jordemødre, gerne med konsultationsarbejde. Fokusgruppeinterviewet vil bestå af fire jordemødre, anført af en moderator. Det kendetegnede ved fokusinterview er den ikke-styrende interviewstil, da det har til formål at bringe så mange forskellige synspunkter til overfladen som muligt. Interviewet vil blive præsenteret på dagen, hvorefter gruppemoderatoren vil stille spørgsmål, og lette ordvekslingen. Det er ikke formålet at nå til enighed eller præsentere løsninger på de forskellige spørgsmål, men derimod lade en dialog mellem jordemødrene opstå, og få forskellige synspunkter på sagen frem. Vi vedlægger brevet, som vi ønsker at sende til jordmødrene, hvor vi beskriver vores undersøgelse. Vi har tavshedspligt og jordmødrene vil blive anonymiserede. Interviewene vil have en varighed af cirka 30 min, de vil blive optaget og transskriberet, og herefter være tilgængelig for vejleder og censor. De optagede og transskriberede data vil blive destrueret efter den mundtlige eksamen. Vi vil gerne bede om tilladelse til at interviewe jordemødre på SVS, og hjælp til at indhente vores informanter. Ydermere, låne et grupperum til at afholde interviewene i, hvis muligt. I kan kontakte os pr. mail eller telefonisk. Efter ønske kan det færdige projekt naturligvis tilsendes. Med venlig hilsen Louise Sabransky, Hosai Mahmood og Tine Mohrsen 67

68 Bilag 3: Informationsbrev til jordemødrene på Sydvestjysk Sygehus Kære jordemødre på SVS Vi er tre jordemoderstuderende, alle på modul 14. Vi tillader os at rette henvendelse til jer i forbindelse med vores afsluttende bachelor projekt på jordemoderuddannelsen. I vores projekt ønsker vi at belyse jordemoderens oplevelse af konsultationsarbejdet, med kvinder med ikke-vestlig baggrund, med henblik på at optimere mødet for begge parter. Der er ikke megen forskning at hente på området, og med jeres deltagelse kan I hjælpe os med at kaste mere lys på området. I den forbindelse ønsker vi at lave to fokusgruppeinterviews med 4 jordemødre. Fokusgruppeinterviewet vil bestå af fire jordemødre, anført af en moderator. Det kendetegnede ved fokusinterview, er den ikke-styrende interviewstil, da det har til formål at bringe så mange forskellige synspunkter til overfladen som muligt. Interviewets vil blive præsenteret på dagen, hvorefter gruppemoderatoren vil stille spørgsmål, og lette ordvekslingen. Det er ikke formålet at nå til enighed eller præsentere løsninger på de forskellige spørgsmål, men derimod lade en dialog mellem jordemødrene opstå, og få forskellige synspunkter på sagen frem Vi søger derfor jordemødre, som har konsultationsarbejde, og har lyst til at deltage i en interviewundersøgelse på ca. 30 min. Det kræver ingen forberedelse til at deltage i interviewet, men blot at du har lyst til at dele dine oplevelser af arbejdet med de ikkevestlige kvinder. Vi vil primært spørge ind til jeres oplevelser i konsultationen med ikkevestlige kvinder, og hvordan i synes det er at yde omsorg for disse. Vi har tavshedspligt, og alle deltagere vil blive anonymiserede. Interviewene vil blive optaget og transskriberet, og herefter være tilgængelig for vejleder og censor. Den optagede og transskriberede Data vil blive destrueret efter den mundtlige eksamen. Vi håber I har lyst til at deltage Med venlig hilsen Hosai Mahmood, Louise Sabransky og Tine Mohrsen 68

69 Bilag 4: Interview guide Semistruktureret interview guide Kort præsentation: Kort præsentation af interviewet samt formålet med denne. Hosai præsenterer kort sig selv i forbindelse med, at hun er flygtning fra Afghanistan. Dette gør hun, så informanterne ikke holder erfaringer og oplevelser tilbage for at tage hensyn til hendes baggrund/ status. Dette gøres for at undgå bias i informanternes besvarelser, og håber at det medfører ærlighed i deres besvarelser. Spørgsmål til informanterne: 1. I hvor lang tid har du været praktiserende jordemødre med konsultationsarbejde? 2. Hvor ofte har du haft gravide kvinder af ikke vestlig herkomst i konsultationen? 3. Hvordan oplever du konsultationsarbejdet med ikke-vestlige kvinder? 4. Hvad tænker du, når du ser konsultationsprogrammet og ser tolkesamtaler? 5. Hvordan synes du det er at varetage og yde omsorg for ikke vestlige kvinder? Hvis informanten nævner at arbejdet er udfordrende, eller nævner sprogbarrierer: i. Hvori ligger disse udfordringerne/hvad er disse udfordringer? ii. Hvordan påvirker det dit virke, når du ikke kan kommunikere kvinderne? iii. Hvad bruger du af alternativer til kommunikation? 1. Hvad foretrækker du af disse alternativer? 6. Synes du der er forskel på, hvordan jordemødre anskuer ikke-vestlige kvinder a. (I givet fald de kommer ind på at omsorgen skal forbedres stilles dette spørgsmål) - Har du et bud på, hvordan man kunne forbedre omsorgen for de ikkevestlige kvinder 69

70 Bilag 5: Studiet To be taken seriously : women s reflections on how migration and resettlement experiences influence their healthcare needs during childbearing in Sweden (Eva K. Robertson,2014) 70