Vandmiljø. Nyt er også en tilpasset adgang til at klage over vand- og naturplaner

Transkript

1 Vandmiljø GV-aftalen - juni 09 I relation til næringsstoffer til vandmiljøet lægger regeringen op til at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet med hhv tons og 210 tons frem mod Dette skal nås gennem: Omlægning af kvælstofreguleringen til et system baseret på omsættelige kvoter i Der skal ske et udredningsarbejde Lovkrav om permanente 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, svarende til ha. Tilskud til udlægning af ha vådområder Tilskud til udlægning af ha ådale (ekstensivering, red) Udlægning af yderligere efterafgrøder på ha landbrugsjord Afvikling af regel om at udlæg af efterafgrøder kan erstattes med vintergrønne marker Valgmulighed mellem udlæg af efterafgrøder og sænket kvælstofnorm. Neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsjord til byudvikling, natur mv. Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder i løbet af året Parterne er desuden enige om, at de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb skal forbedres, herunder bl.a. ophør eller reduktion af vedligeholdelse. Vandløbsvedligeholdelsen skal til enhver tid være i overensstemmelse med regulativet. Endelig er parterne enige om at sikre forbedret rensning af regnvand og spildevand For at sikre en hurtigere behandling af vand- og Natura 2000-planerne tilpasses adgangen til at klage over vand- og Natura 2000-planer. Natur Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet: En målrettet indsats i Natura 2000-områderne i form af tilskud til naturpleje- og forvaltning af private og statslige Natura 2000-arealer Understøttelse af etablering af op til ha ny natur. De overordnede mål er de samme hhv ton N og 210 ton P, men i modsætning til i forslaget er der i aftalen ikke givet tal på de enkelte tiltag Det er ikke nævnt i aftalen at tilskud til udlægning ha i ådale (ekstensivering) skal ligge i oplandet til søer, hvilket var tilfældet i forslaget. Det er i aftalen specificeret at vandløbsvedligeholdelsen til enhver tid skal være i overensstemmelse med regulativet ellers er kommunen ansvarlig. Nyt er også en tilpasset adgang til at klage over vand- og naturplaner Omfanget af de arealer i Natura2000- områderne, hvor der skal ske en indsats, er ikke specificeret i aftalen I aftalen er der i modsætning til forslaget ikke omtalt prioriteringen om at nedgrave - 1 -

2 Tilskud til pleje af ca ha 3-arealer (enge, heder, moser, overdrev, mv.) uden for Natura 2000-områderne. Mere og bedre tilgængelig natur: Understøtte etablering af i alt op til ha ny natur frem til 2015, herunder: ca. 800 ha ny bynær skov, ca ha ny privat skov, ca ha vådområder og ådale, ca ha ny natur i Natura områder, ca ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner. Etablering og drift af fem nationalparker med bl.a. vandrestier, cykel- og ridestier, fugletårne og overnatningspladser. Lokale grønne partnerskaber. Styrket formidling og lettere adgang til naturen. Der etableres en tilskudspulje på 4 mio. kr. årligt i til faciliteter (fx skiltning, borde, bænke mv.) i forbindelse med fortidsminder og frivillige fredninger. Der afsættes desuden 1 mio. kr. årligt i til en Internet-portal med vejledning om restaurering og formidling af fortidsminder. Forbedre overvågningen af den danske naturtilstand: Det danske natur- og miljøovervågningsprogram revideres. Der igangsættes et projekt om udarbejdelsen af et Grønt Danmarkskort Økologi Aftalen går efter at udvide det økologiske areal fra ca. 6 pct. nu til 15 pct. i 2020 og væksten skal være drevet af markedet for / efterspørgslen efter økologiske produkter. Indsatsen skal bestå af følgende: Skabe rammer for markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor. Indsatsen for at femme afsætningen skal styrkes, især for at udvide eksporten af økologiske produkter Økologiske storkøkkener skal lettere kunne anvende økologiske råvarer, idet de ikke længere skal betale for at registrere sig til det økologiske spisemærke. Bevillingsrammen til omlægningstilskud og miljøbetinget tilskud udvides, så den kan dække en udvidelse af det økologiske areal på op til ha om året. Tilskudssatserne skal justeres løbende, så de matcher markedssituationen. Omlægningstjek hos konventionelle landmænd. højspændingsforbindelser. Det er nyt i forhold til aftalen at der etableres 2 tilskudspuljer på 4 mio. og 1 mio. kr. til hhv. faciliteter og en internet portal Målsætningen er blevet udvidet fra en fordobling (ca. 12 pct.) til 15. pct. og i konsekvens af dette er den økonomiske ramme for arealtilskud udvidet fra ha til ha årligt. Satserne er som nu. Øvrige tiltag er som i forslaget. Dog er den særlige satsning på økologisk forskning ikke nævnt eksplicit i aftalen. Til gengæld er der kommet en administrativ lettelse for storkøkkener, der vil bruge økologiske råvarer, og et udvalg skal se på administrative lettelser for økologien i det - 2 -

3 Tilskud til at nedsætte ERFA-grupper, som skal fremme nyetablering og omlægning til økologisk drift. Igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg. Nedsættelse af bredt sammensat udvalg, der skal undersøge mulighederne for yderligere forenklinger og administrative lettelser for økologien. Evaluering af den samlede indsats i 2013 for at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag. Pesticider Parterne er enige om følgende initiativer med henblik på at reducere pesticiders skadevirkninger på mennesker, dyr og natur: Den hidtidige indikator (behandlingshyppighed) erstattes af en ny indikator for belastningsomfang. Pesticiders miljø- og sundhedsmæssige belastning inddrages i den kommende indikator for belastningsomfang Belastningsomfanget skal reduceres til 1,4 inden udgangen af 2013 (svarende til behandlingshyppighed på 1,7) Der sigtes efter, at der i efteråret 2009 fremsættes lovforslag om en omlægning af pesticidafgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges den højeste afgift, mens mere skånsomme pesticider pålægges en relativt lavere afgift Der skal tages hensyn til special- og højværdiafgrøder, således at udflagning af disse afgrøder modvirkes Lovkrav om permanente 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, svarende til ha. Kravet om dyrkningsfrihed gælder ikke, hvis der dyrkes vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder uden brug af gødning eller sprøjtemidler Skabe rammerne for dyrkning efter retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse, herunder udvikling af afgrødespecifikke vejledninger, monitorerings- og varslingssystemer, 7 demonstrationslandbrug, etablering af pointsystem til rangordning og substitution af pesticider samt en øget indsats for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler Fokuseret rådgivning om integreret plantebeskyttelse til landbrug, gartnerier og frugtavl. Der vil blive stillet krav om, at store bedrifter benytter rådgivnings- og varslingssystemer hele taget. At tilskudssatserne kan justeres efter markedssituationen får næppe stor betydning, da omlægningen netop skal svare til efterspørgslen. Puljen til omlægningstjek bliver: 1 mio. kr. årligt og til ERFA-grupper: 4 mio. kr. årligt. Regeringen arbejder hen over sommeren med forslag til udmøntning af de forskellige initiativer på pesticidområdet, herunder hvordan pesticidafgiften kan omlægges. Det kan forventes, at der inden folketinget åbner vil foreligge konkrete forslag

4 Informationskampagner for forbrugere og haveejere Indberetningspligt for sprøjtejournaler Brugerbetalt kontrol/syn af sprøjteudstyr Krav om uddannelse af pesticidforhandlere Restriktiv godkendelsesordning Miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl skal nedsættes mest muligt Restindholdet af pesticider i dansk producerede fødevarer skal være mindst mulig Godkendte pesticider skal ikke udvaskes til grundvandet over grænseværdien Fortsat kontrol af restkoncentrationer af pesticider i fødevarer Varslingssystem for pesticider i grundvand Enstrenget pesticidkontrol inklusiv kontrol med ulovlig import Krav om udlægning af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg Bekæmpelsesmiddelforskning i bl.a. integreret plantebeskyttelse, beslutningsstøttesystemer og pesticiders skadevirkninger Biogas, forbrænding af husdyrgødning og energiafgrøder Landbrugets rolle som energileverandør skal styrkes. Det skal bl.a. ske ved, at op mod 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark skal anvendes til energiformål i 2020, skabe bedre rammer for forbrænding af husdyrgødning og ved at fremme dyrkningen af flerårige energiafgrøder. Konkret gennemføres følgende initiativer: Biogas: I etableres en igangsætningspulje til fællesanlæg på 85 mio. kr. om året. Under ordningen kan der ydes 20 pct. anlægstilskud. Under ordningen kan der også ydes tilskud til bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutningen til fællesanlæg. Der kan ydes 60 pct. kommunegaranteret låntagning til fællesanlæg. I etableres en igangsætningspulje til økologiske gårdanlæg på 15 mio. kr. om året. Under ordningen kan der ydes 20 pct. anlægstilskud. Det er præciseret, at den nuværende elafregningspris på biogas opretholdes. Analyse af varmeforsyningsloven med henblik på ligestilling af biogasleverandører og naturgasleverandører. Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeværker og naturgasnettet. Med hensyn til anvendelsen af husdyrgødning til energi er målsætningen øget fra op mod 40 pct. til op mod 50 pct. Det er præciseret, at der kan ydes anlægstilskud på 20 pct. til fællesanlæg og økologiske gårdanlæg. Der ydes kommunegaranterede lån på 60 pct. af investeringen på fællesanlæg. Status på udbytningen af biogasanlæg i Ændring af naturbeskyttelseslovens afstandskrav for flerårige energiafgrøder. Tilskudsordning til flerårige energiafgrøder

5 Fremme af placeringen af biogasanlæg (drejebog for indplacering, koordineringsplan for gødningsformidling, statsligt rejsehold, forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen). Der vil blive gjort status på udbygningen af biogasanlæg i 2012 for at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag. Forbrænding af husdyrgødning: Regeringen vil arbejde for øget afgiftsmæssig ligestilling mellem vegetabilsk biomasse og husdyrgødning og for en lempelse af affaldsforbrændingsdirektivets krav. Flerårige energiafgrøder: Plantning af flerårige energiafgrøder gøres skattemæssigt fradragsberettiget. Ændring af afstandskrav til søer og vandløb i naturbeskyttelsesloven. Tilskudsordning på 32 mio. kr. årligt i (op til 40 pct. af tilplantningsomkostningerne). Tilskuddet kan gives til arealer, hvor tilplantningen vil give stor kvælstofreduktion, og hvor reduktionen kan indgå i opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Ordningen evalueres i Drivhusgasser Grøn Vækst forventes at føre til en reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser med tons CO 2 årligt som afledt effekt af energi-, natur- og miljøindsatsen. Det svarer til en reduktion på omkring 8 pct. af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Grøn Vækst indeholder ingen tiltag, der direkte er målrettet en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Der er iværksat en analyse af mulighederne for yderligere at reducere udledningerne af drivhusgasser i landbruget ved hjælp af en markedsbaseret model, hvilket i praksis vil sige enten afgifter eller en CO 2 - kvoteordning. Analysen fremlægges i efteråret Danmark har i december 2008 tilsluttet sig EU s klima- og energipakke. Det forpligtiger Danmark til at reducere udledningen af drivhusgasser på hele det ikke-co 2 -kvotebelagte område med 20 pct. i 2020 i forhold til Det ikke-kvotebelagte område består af landbruget, boligsektoren og transportsektoren. Byrdefordelingen mellem de tre sektorer er ikke aftalt og kan blive forskellig. Regeringen vil fremlægge en klimastrategi for hele det ikke-kvotebelagte område. Det sker formentlig efter klimatopmødet i København i december I forslaget var den forventede reduktionen på ton CO 2 årligt

6 Miljøgodkendelse GV-aftalen - juni 09 Grøn Vækst indebærer en indsat for yderligere reduktion af ammoniakbelastningen og styrkelse af den biologiske mangfoldighed. Midlerne er Det generelle reduktionskrav skærpes til 30 pct. i 2011 og indførelse af standardvilkår for BAT for brug over 250 DE Fra 2012 erstattes det generelle reduktionskrav for brug over 250 DE af BAT Den specifikke ammoniakregulering ændres til krav om maksimal totalbelastning fra 0,2 til 1 kg N/ha/år afhængig af naturtype For visse ikke Natura 2000-naturtyper uden bufferzone krav om maksimal merbelastning på 1 kg N/ha/år Hensyn til visse dyrearter og en vis fleksibilitet ved modernisering af staldteknologi Revision af husdyrgodkendelsesloven i 2009 med undtagelser for godkendelsespligt ved ensilageplads, gødningsopbevaring, ændringer uden flere dyreenheder og gennemførelse af visse tiltag, f.eks. til begrænsning af gylleudslip Der skal nedsættes et udvalg, der inden udgangen af 2010 skal identificere forslag til at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrgodkendelsesloven yderligere med den øvrige miljø- og fødevareregulering. Ændringen fra merbelastning til totalbelastning i bufferzonen er principiel og kan få stor betydning, herunder forpligtigelserne i forhold til habitatdirektivet. Landbrugslov I forhold til landbrugsloven forventes Grøn Vækst at bevirke følgende ændringer: Ophævelse af grænsen for antal dyreenheder pr. bedrift, som i dag er på 750 DE Afskaffelse af arealkravet (harmonikravet i miljølovgivningen opretholdes) Ophævelse af grænsen for, hvor meget jord, den enkelte landmand maksimalt må eje, som i dag udgør 400 ha. Der står ikke i forliget noget om, hvorvidt grænsen for antal ejendomme (4) tillige skal ophæves, men det antages, at denne grænse tillige ophæves Lempelse af reglerne om selskabserhvervelse, idet kravet om, at øvrige selskabsdeltagere skal være i familie med landmanden i selskabet, ophæves. Det vil fortsat være et krav, at der i selskabet er en Selskabseje af landbrugsejendomme blev ikke lempet i samme grad, som udspillet lagde op til. Der er således stadig krav om en landmand i selskabet. Ændringer af bopælspligten og afskaffelse af afstandskrav er nye tiltag i forhold til udspillet

7 deltager (landmanden i selskabet), som opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser, og som ejer mindst 10 % af kapitalen og har stemmeflertal Ændring af bopælspligten, som fremover for alle bedrifter vil kunne opfyldes af en anden, end den der ejer og/eller driver ejendommen (den upersonlige bopælspligt) Bopælspligten forlænges fra 8 til 10 år for at understøtte bosætning på landet Ophævelse af afstandsgrænsen på 10 km for alle ejede/medejede ejendomme Ophævelse af afstandsgrænsen på 15 km ved forpagtning af vedvarende græsarealer og naturarealer Mulighed for at drive husdyrproduktion på ejendomme uden landbrugspligt og ejendomme uden jord Regler om fortrinsstilling evalueres allerede i efteråret 2009 Mulighed for, at private, fonde, foreninger o.l. kan erhverve landbrugsarealer til naturformål Ændring af planloven Der gennemføres en række initiativer til at fremme landbrugets rolle som energileverandør, bl.a.: Ændring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Desuden ændres planloven, så kommunerne skal inddrage de nye store husdyrbrug i den almindelige planlægning. Indsats for akvakultur Der etableres en tilskudspulje på i alt 100 mio. kr. i perioden Der nedsættes et akvakulturudvalg Danmark som grønt vækstlaboratorium En styrket indsats for forskning, udvikling og innovation inden for miljø- og fødevareområdet Der skabes en mere slagkraftig organisering af forsknings- og innovationsindsatsen inden for landbrugsog fødevareområdet. I den forbindelse oprettes et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Investeringer i nye grønne teknologier Det er nyt at der afsættes midler og at der nedsættes et udvalg Nyt er Tilbageholdelse af næringsstoffer - 7 -

8 Oprettelse af en tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt til anvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primære erhverv. Puljen målrettes anvendelse af teknologi til: fra markerne, fx i minivådområder eller lign Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning Reduktion af pesticidanvendelsen Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren. Eksempelvis investeringer i forbedrede drivhus- eller energilagringsteknologier. Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne, fx i minivådområder eller lign. En mere værdiskabende fødevareindustri Fortsat understøttelse af den teknologiske udvikling i fødevareindustrien for at styrke produktiviteten og værdiskabelsen. Bidrage til mangfoldigheden af fødevarer gennem en styrkelse af Netværksordningen. Iværksættelse af en Kvalitetsfødevareordning med fokus på rådgivning omkring markedsføring og forretningsplaner. Etablering af et MadExperimentarium med fokus på innovation og uddannelse. Branding af Danmark som gourmetland ved etablering af et offentlig-privat partnerskab. Finansiering af grønvækst Omkostningerne til Grønvækst er 13,5 mia. kr. for perioden Ikke omtalt i forslag Hjemtagning af midler under EU s landdistriktsprogram mv. Ca. 2/3 af Miljømilliard II. Ændret tilbageførsel af pesticidafgiftsprovenuet til promilleafgiftsfondene. Fastfryses på et niveau svarende til, at behandlingshyppigheden på 1,7 er opfyldt Omprioritering af statslige bevillinger, herunder den statslige del af pesticidafgiftsprovenuet Anvendelse af uforbrugte videreførsler under Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Salg af arealer under Miljøministeriet og Fødevareministeriet - 8 -

9 Landdistrikt program 2010 GV-aftalen - juni 09 De igangsatte initiativer i Grøn Vækst finansieret af Landdistriktsprogrammet for forudsættes forlænget i udmøntningen af Landdistriktsprogrammet for 2014 og For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres desuden en andel af rammen til kommuner og regioner (på mindst 200 mio. kr. årligt), samt til landbrugets fonde (på mindst 80 mio. kr. årligt), så de som det for kommuner og fonde også er tilfældet i dag får mulighed for at opnå medfinansiering fra landdistriktsprogrammet til igangsættelse af egne aktiviteter. Parterne lægger vægt, at der på EU-niveau arbejdes for, at det i højere grad bliver muligt at indrette tilskudsordninger, som er egnede til at opnå permanent udtagning af landbrugsarealer i forbindelse med fx genopretning af vådområder, ophør med vandløbsvedligeholdelse, etablering af randzoner mm. Udover Grøn Vækst-initiativerne indeholder LDP også andre indsatser under programmets akse III, som parterne er enige om at gennemføre (aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne, tilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områder samt plantegenetiske ressourcer) Ikke omtalt i forslag - 9 -