Unge med erhvervet hjerneskade og meningsfulde fritidsaktiviteter

Transkript

1 Grafisk illustration (Desktophpwallpapers.eu 2017) Unge med erhvervet hjerneskade og meningsfulde fritidsaktiviteter - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi 2017 University College Lillebælt Vejleder: Anette Judithe Madsen Ergoterapeutuddannelsen - Hold 513 Projektet er udarbejdet af: Modul 14 - Bachelor opgave Ditte Sigvardt Andersen Af leveringsdato: Christina Friis Jørgensen Anslag: Michaela Egemose Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af

2 Resumé Titel: Unge med erhvervet hjerneskade og meningsfulde fritidsaktiviteter Kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever fritidsaktiviteter, udbudt af Odense kommune, som værende meningsfulde. Problembaggrund: De forenede nationers (FN) handicapkonvention indeholder rettigheder om ligebehandling samt deltagelse og inklusion i aktiviteter for mennesker med funktionsnedsættelse. For at leve op til konventionen har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer og en hovedrapport, der fortæller, at det er vanskeligt at danne sig overblik over udbuddet af kommunale fritidsaktiviteter. Tilbuddenes kvalitet og effektivitet er ikke tilstrækkeligt beskrevet. Odense kommunes handicappolitik har en vision om, at fritidstilbud skal være lige tilgængelige. Da hjernen indgår i al menneskelig aktivitet, kan unge med erhvervet hjerneskade opleve forskellige udfordringer i udførelse af fritidsaktiviteter. I perspektivering til ergoterapi er mennesket aktivitetsorienteret, og det at kunne deltage i meningsfulde fritidsaktiviteter har betydning for trivsel og sundhed. Problemformulering: Hvordan oplever 4 unge mellem år med erhvervet hjerneskade, de fritidsaktiviteter Odense kommune udbyder som værende meningsfulde? Hvad fremmer og hæmmer deres deltagelse i fritidsaktiviteterne? Design og metode: Projektet er kvalitativt med anvendelse af semistrukturerede interviews. Der tages afsæt i den fænomenologiske og hermeneutiske metodiske tilgang, som videnskabeligt grundlag. Resultat: Informanterne oplever en følelse af glæde og at have det rart ved deltagelse i de kommunale fritidsaktiviteter. Særlig sociale aktiviteter vurderes som meningsfulde for informanterne. Flere faktorer i de fysiske og sociale omgivelser, samt informanternes personlige ressourcer og begrænsninger ses som fremmende og hæmmende i deltagelse i fritidsaktiviteterne.

3 Konklusion: Det konkluderes, at informanterne oplever fritidsaktiviteter udbudt af Odense kommune som værende meningsfulde for dem. Resultaterne fra interviewene viser, de fire informanterne ser det sociale samvær som værende afgørende, ift. om fritidsaktiviteten opleves som meningsfuld. De sociale og fysiske omgivelser går ind og fremmer og hæmmer deltagelse i aktiviteterne. Følgerne efter hjerneskaden og manglende støtte til kompensation af disse hæmmer deltagelsen. Personlige ressourcer og fastholdelse af fritidsaktiviteter ses som fremmende for deres deltagelse. Perspektivering: Projektets resultater videreformidles til praksisstederne for at kunne bidrage til udvikling af den ergoterapeutiske praksis. Det kunne være relevant at udarbejde en oversigt over, hvilke fritidsaktivitetstilbud i Odense kommune, der udbydes til unge med erhvervet hjerneskade. Søgeord: Erhvervet hjerneskade, unge, fritidsaktiviteter, ergoterapi, aktivitetsbalance Antal ord: 353

4 Abstract Title: Young people with acquired brain injury and meaningful leisure activities A qualitative study of how four young people with acquired brain injury experience the leisure activities offered by Odense municipality, as being meaningful. Problem background: The United Nations (UN) convention on disability, includes the rights of equal treatment and participation and inclusion in activities for people with disabilities. To live up to the Convention, the board of health, has prepared guidelines and conducted a main report that says that it is difficult to get a comprehensive overview of the range of local leisure activities. Odense municipality disability policy has a vision that leisure activities must be equally accessible. Since the brain is part of all human activity, young people with acquired brain injury experienced various challenges in performing their leisure activities. In the perspective of occupational therapy, humans are activity oriented and the possibillity of being able to participate in meaningful leisure activities affect the persons the well- being and health. Problem statement: How do four young people aged years, with acquired brain injury, experience the leisure activities in Odense municipality as meaningful for them and what promotes and hinders their participation in the leisure activities? Design and Method: The project is qualitative, with use of semi- structured interviews. The starting point is in the phenomenological and hermeneutical methodological approach as a scientific basis. Result: When participating in the leisure activities, the informants seem to have a good time and they experience a sense of joy. Particularly social activities are considered as meaningful for the informants. The informants have different personal resources and limitations that promote and inhibit their participation in the leisure activities. Conclusion: It is concluded that the informants find leisure activities offered by Odense commune as being meaningful.

5 The results of the interviews shows, that the four informants sees social life as being crucial if the leisure is experienced as meaningful. The social and physical environment advocate and facilitate or hinder participation in the activities. The implications of brain damage and lack of support in form of compensation of these inhibits the participations ability to participate. Personal resources and retention of leisure activities are seen as conducive to their participation. Search words: Acquired brain Injury, young people, leisure activities, occupational therapy, occupational balance Words: 377

6 Forord Dette bachelorprojekt er et kvalitativt studie af, hvordan 4 unge med erhvervet hjerneskade oplever fritidsaktiviteter, der udbydes i kommunen, som værende meningsfulde, samt hvad der fremmer og hæmmer deres deltagelse i fritidsaktiviteterne. Projekt er udarbejdet af tre ergoterapeutstuderende fra University College Lillebælt (UCL) januar Alle medlemmer af bachelorgruppen har bidraget aktivt til udarbejdelse og gennemførelse af den skriftlige fremførsel af projektet. En stor tak til Anette Judithe Madsen, der har bidraget med kyndig vejledning gennem hele projektforløbet. Ligeledes en særlig tak til informanterne samt Bjerggårdshaven, Hovedtropperne, Hjerneskadecentret og Café Klara for samarbejde. Læsevejledning Der vil i projektet blive anvendt forkortelser i overensstemmelse med Dansk sprognævn (Jensen & Rathje 2004). Der vil blive henvist til bilag, som findes bagerst i projektet. Som referenceramme er der anvendt Harvard (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Syddansk Universitetsbibliotek 2016) Projektforfatterne vil i opgaven blive beskrevet som forfatterne. Rigtig god læselyst!

7 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembaggrund De forenede nationer (FN) Sundhedsstyrelsen Odense Kommune Hjernens funktion i aktivitet Studier om personer med hjerneskade og aktivitetsdeltagelse Unge med erhvervet hjerneskade Ergoterapifaglig relevans Formål Målgruppen Baggrund for undersøgelsen Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori Canadiske Model Of Human Performance and Engagement (CMOP- E) Model of human Occupation (MOHO) Klientcentrering Metode Videnskabsteori Forforståelse Forskningstype Tilrettelæggelse Kontakt til samarbejdspartner og informanter Inklusions og eksklusionskriterier for informanterne Design Dataindsamling Udarbejdelse af interviewguide Tilrettelæggelse af interview Litteratursøgning Søgestrategi: Etiske overvejelser Databearbejdning... 12

8 7.1 Analysemetode Transskription og analyse af interview Resultater og diskussion Præsentation af informanter Resultatafsnittets fire temaer analyseres: Tema 1 - Meningsfuld Tema 2 - Sociale omgivelser Tema 3 - Fysiske omgivelser Tema 4 - Personlige ressourcer og begrænsninger Fastholdelse: Ny forforståelse Metodediskussion Kontakt til informanter Teori Interview Resultat & diskussionsafsnit Konklusion Perspektivering Referenceliste... 28

9 1.0 Problembaggrund 1.1 De forenede nationer (FN) FN s handicapkonvention beskriver rettighederne for personer med handicap. Konventionen har til formål at sikre borgere med handicap samme friheds- og menneskerettigheder som andre. Danmark har indgået i handicapkonventionen siden 2009 (Det centrale handicapråd 2008). Konventionens generelle principper indebærer, at der for handicappede skal være fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet. Der skal være lige muligheder samt tilgængelighed for handicappede til aktiviteter (Ibid). 1.2 Sundhedsstyrelsen For at leve op til konventionen har Sundhedsstyrelsen udarbejdet National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne, som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - 8 udvalgte indsatser fra Her angives, at der er ca i Danmark, der årligt rammes af sygdomme, der kan give skader i hjernen. Ca lever med senfølger efter hjerneskade (Sundhedsstyrelsen 2014, s 7). Hjernen varetager styringen af al menneskelig aktivitet. Symptomer afhænger af skadens omfang og lokalitet og varierer fra person til person (Sundhedsstyrelsen 2011 s. 4). I Sundhedsstyrelsens Hovedrapport: Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport ses, at eksisterende fritidsaktivitetstilbud i kommunerne er vanskelige at danne overblik over. Hverken på regionalt eller kommunalt plan findes tilbuddenes kvalitet og effektivitet beskrevet. Borgeren og den bevilligende myndighed har dermed ikke mulighed for at vurdere tilbuddenes effektivitet og kvalitet (Sundhedsstyrelsen MTV, 2011, s ). 1.3 Odense Kommune Odense kommunes handicappolitik: Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser (Ældre- og handicapforvaltningen 2016) lever umiddelbart op til FN- konventionens krav. Ældre- og handicapforvaltningen beskriver kommunens vision om, at byen, kulturlivet og fritidstilbuddene skal være tilgængelige for alle. Det tilstræbes at støtte borgere med handicap i at deltage i byens kultur- og fritidsliv. Kommunen kan her benytte egne, regionale og private tilbud eller indgå et samarbejde med andre kommuner (Sundhedsstyrelsens forløbsprogram 2014 s. 45). Kommunen vejleder foreninger og kulturinstitutioner, så de i videst muligt omfang kan inkludere mennesker med handicap (Ældre- og 1

10 Handicapforvaltningen 2016), dette er i tråd med ligebehandlingsprincippet, som har været et af grundprincipperne i dansk handicappolitik siden 1993 (Det centrale handicapråd 2005). Princippet skal sikre mennesker med funktionsnedsættelse samme tilgængelighed til ydelser som andre, og derudover forpligtiger samfundet til at kompensere for personens funktionsnedsættelse (ibid). 1.4 Hjernens funktion i aktivitet Hjernen indgår i al menneskelig aktivitet, og skader i hjernen kan give forskellige grader af fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser (Socialstyrelsen, 2014 s. 6-7). Skaderne kan b.la. hæmme udførelsen af fysiske fritidsaktiviteter ved parese eller paralyse af muskulaturen (Nielsen 2013 s. 53) samt nedsætte balancen (Gyring & Jensen 2013 s.79). Forringelse af sanserne som fx nedsat syn og hørelse kan have stor betydning for deltagelse i sociale fritidsaktiviteter, tabet heraf kan medfører isolation (Bach s ). Herudover kan koncentration og hukommelsesvanskeligheder samt emotionelle ændringer have betydning for personligheden og aktiviteter hvor der interageres med andre. Erhvervet hjerneskade giver ofte flere funktionsnedsættelser, og følgevirkningerne kan have store konsekvenser for den enkeltes hverdag og deltagelse i fritidsaktiviteter (Prosad 2015 s. 28). 1.5 Studier om personer med hjerneskade og aktivitetsdeltagelse I et kvalitativt studie fra 1966 og juni 2009 er der undersøgt 23 studier, med erfaringer fra 263 mennesker, der har følger af erhvervet hjerneskade. I studiet beskrev flere informanter, at de fravalgte at deltage i sociale aktiviteter, enten fordi de følte sig ude af stand til at klare sig i de situationer eller som følge af ændringer i personlige interesser (Levack et al 2014). Et dansk opfølgningsstudie undersøgte psykosociale konsekvenser efter erhvervet hjerneskade hos 346 patienter. I studiet indgik et kvantitativt opfølgningsskema, som er udfyldt henholdsvis 5, 10 og 15 år efter patienternes erhvervede hjerneskade. Her undersøgtes bl.a., hvorvidt patienterne var hæmmede i deltagelse af deres fritidsaktiviteter. Resultater viste, at over 60%, 5 år efter deres erhvervede hjerneskade rapporterede, at de stadig følte sig hæmmede i deltagelse i deres fritidsaktiviteter (Teasdale & Engberg 2005 s ). 1.6 Unge med erhvervet hjerneskade Unge med erhvervet hjerneskade befinder sig ofte i en sårbar situation, da følgevirkninger efter hjerneskade kan være mange og af alvorlig karakter (Sundhedsstyrelsen 2011, s. 6). Følgevirkningerne medfører ofte aktivitetsproblemer i de unges hverdagsliv, og derved påvirkes fritidsaktiviteter ligeledes (Holm & Schrøde 2007 s ). En videnskabelig artikel beskriver, at unge med fysiske vanskeligheder 2

11 efterfulgt af erhvervet hjerneskade oplever hæmmende faktorer i at deltage i kommunale udbudte fritidsaktiviteter. De unge har i højere grad tendens til at deltage i uformelle, strukturerede aktiviteter, der foregår i eget hjem frem for formelle, strukturerede aktiviteter, der udbydes af kommunen (Law et al 2015 s. 165). Hanne Kaae Kristensen og Grethe Egmont Nielsen beskriver usikkerhed som et langvarigt grundvilkår for personer med erhvervet hjerneskade, der skal etablere nyt hverdagsliv samt søge efter relevante tilbud, herunder fritidsaktivitetstilbud, der matcher deres kompetencer og færdigheder. Mange oplever her store udfordringer ved rehabiliteringen (Kristensen & Nielsen 2013 s. 243). Disse udfordringer kan rette sig mod at leve selvstændigt, at køre bil eller benytte offentlig transport, komme tilbage til arbejde eller uddannelse og det at kunne deltage i fritids- og sociale aktiviteter (Prosad 2015 s. 28). 1.7 Ergoterapifaglig relevans Et fundament i ergoterapi er, at alle mennesker er aktivitetsorienteret, og at kunne foretage sig noget betragtes som en meningsfuld og essentielt del af livet (Brandt et al. 2013, s. 17), som har betydning for trivsel og sundhed (Mathiasson & Morville 2013 s. 110). Det er essentielt for menneskers sundhed og trivsel, at deltage i meningsfulde fritidsaktiviteter i deres hverdag. Aktiviteten i sig selv spiller ikke den store rolle, hvorvidt aktiviteten er meningsfuldt for den enkelte har betydning (Polatajko et al 2011 s. 83). En af hensigterne i den ergoterapeutiske praksis er i samarbejde med borgeren at skabe en hensigtsmæssig balance mellem egenomsorgs-, produktivitets- og fritidsaktiviteter (Jacobsen et al 2013 s. 61) Samt afdækning af hvilke elementer der fremmer og hæmmer borgeren i at deltage i meningsfuld aktivitet (Brandt & Petersen 2013 s. 162). 1.8 Formål Projektets formål er at finde ud af, hvorvidt fire unge mellem 18 og 35 år med erhvervet hjerneskade finder fritidsaktiviteter, som Odense kommune udbyder, som værende meningsfulde. Der undersøges, hvad der er med til at fremme og hæmme deres deltagelse i fritidsaktiviteterne. Resultatet videreformidles til praksis med formål at skabe udvikling, da praksis opnår indsigt i de unges subjektive oplevelse af, hvorvidt de udbudte fritidsaktiviteter er meningsfulde samt hvilke faktorer, der fremmer og hæmmer deres deltagelse i fritidsaktiviteterne. 3

12 1.9 Målgruppen Der fokuseres på fire unge fra år med erhvervet hjerneskade. De er kommet ud til eget hjem eller botilbud. Her foregår hjerneskaderehabiliteringen i kommunalt regi. De unge er eller har været tilknyttet rehabiliteringscentre eller organisationer i Odense kommune Baggrund for undersøgelsen En ergoterapeut fra et kommunalt rehabiliteringscenter i Odense har givet udtryk for problemfeltets relevans. Hun beskriver sin bekymring om, at det er forskelligt, hvorvidt unge med erhvervet hjerneskade deltager i fritidsaktiviteter. Nogle deltager i mange, mens andre ikke deltager. Der skulle efter hendes overbevisning være tilstrækkeligt med udbud af fritidsaktiviteter, men i hvilken grad de unge informeres om disse, er for hende uvist. På baggrund af ergoterapeutens beskrivelse samt faglig viden om at det er essentielt for alle mennesker at have betydningsfulde fritidsaktiviteter (Polatajko et al s. 49), ses det som relevant at undersøge, hvorvidt de udbudte fritidsaktiviteter i Odense kommune opleves som meningsfulde samt hvilke elementer, der fremmer og hæmmer deres deltagelse i fritidsaktiviteterne. Den omtalte videnskabelige artikel (se side 4) danner belæg for, at unge med erhvervet hjerneskade føler sig hæmmede i deltagelse i fritidsaktiviteter, eftersom at 60 % beretter, at de stadig føler sig hæmmede i deltagelsen i fritidsaktiviteter 5 år efter deres hjerneskade (Law et al 2015 s. 165). Dette indikerer et behov for mere fokus på at muliggøre personer med erhvervet hjerneskade s deltagelse i fritidsaktiviteter. Ved inspiration fra praksis er der fundet frem til følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Hvordan oplever 4 unge mellem år med erhvervet hjerneskade de fritidsaktiviteter, Odense kommune udbyder som værende meningsfulde? Hvad fremmer og hæmmer deres deltagelse i fritidsaktiviteterne? 2.1 Begrebsafklaring Erhvervet hjerneskade: Defineres som en akut skade i hjernen, opstået tidligst 28 dage efter fødslen enten på grund af sygdom eller en ulykke. Erhvervet hjerneskade opdeles oftest i 2 typer. De, der er forårsaget af apopleksi, eller af traumatiske skader (Socialstyrelsen, 2014 s. 6-7). Unge med erhvervet hjerneskade: Målgruppen er unge med erhvervet hjerneskade mellem år, i denne alder udvikles identitet og selvstændighed. Denne målgruppe kan opleve udfordringer på kropsniveau samt i forhold til sociale og fysiske omgivelserne (Holm & Højberg 2013 s ). 4

13 Fritidsaktiviteter: I denne sammenhæng karakteriseres fritidsaktiviteter, som de unge med erhvervet hjerneskade deltager i, der udbydes af Odense kommune. Fritidsaktiviteter tager afsæt i interesser og er meningsfulde for den enkelte. Aktiviteterne har ofte karakter af leg, kreative, fysiske eller sociale aktiviteter og udføres oftest sammen med andre, som deler samme interesse. Disse aktiviteter kan foregå både i private og organiseret sammenhæng (Jacobsen et al 2013 s. 58). Meningsfuld aktivitet: Aktivitet, som vælges og udføres for at få erfaringer, der giver personlig mening og tilfredsstillelse for enkeltpersoner, grupper og samfund (Birk & Langdal 2013 & s. 127). Deltagelse: Deltagelse angår det at foretage sig noget i bredeste forstand. Det dækker over involvering i aktivitet på niveau med arbejde, leg og dagligdags aktiviteter, der udgør et menneskes liv (Kielhofner 2012 s. 115). Oplever: I denne sammenhæng betyder ordet at mene og/eller konstatere noget på baggrund af egne erfaringer, fornemmelser og umiddelbare følelser (Den Danske Ordbog ) Fremme og hæmmer: De fysiske og sociale omgivelser byder på muligheder, ressourcer, krav og begrænsninger, som fremmer eller hæmmer aktivitetsadfærd (Kielhofner 2006 s. 106) 3.0 Ergoterapifaglige perspektiver og teori De teoretiske referencerammer, som præsenteres herunder, er del af forfatternes forforståelse og ligger til grund for udarbejdelse af de kvalitative interviews, samt projektets resultat og konklusionsafsnit. 3.1 Canadiske Model Of Human Performance and Engagement (CMOP- E) Den ergoterapeutiske begrebsmodel CMOP- E har til formål at beskrive menneskets betydningsfulde aktiviteter samt give forståelse for aktivitetsudøvelse og engagement. Elementerne i CMOP- E forklarer det dynamiske samspil mellem mennesket, den betydningsfulde aktivitet og omgivelserne (Polatajko et al s ), herved kan fremmende og hæmmende faktorer ved aktivitet identificeres. Mennesket defineres ud fra tre udøvelseskomponenter: kognitive, affektive og fysiske (Polatajko et al 2011 s. 70), ved erhvervet hjerneskade kan disse komponenter være påvirket, og det kan have indflydelse på deltagelse i fritidsaktiviteter (Prosad 2015 s. 28). Begrebet betydningsfulde aktiviteter dækker over aktiviteter, som en 5

14 person engagerer sig i og tillægger et formål (Polatajko et al 2011 s ). I centrum af CMOP- E er spiritualitet placeret (ibid s. 60), denne komponent defineres, som det der giver betydningsfulde aktiviteter meningsfuldhed (ibid s ). I projektet forsøges der via interviews at finde frem til, hvilken mening en given fritidsaktivitet har for den unge. En fritidsaktivitet er en betydningsfuld aktivitet, hvis den fremkalder oplevelsen af mening og tilfredsstillelse for den enkelte (ibid s. 82). Aktiviteter er placeret i midterste cirkel og består af: egenomsorg, produktivitet og fritid (ibid s. 70). Omgivelser, der omgiver mennesket (ibid s. 60), udgør yderste cirkel og indeholder: kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser (ibid s ). Broen, som går gennem modellen, har til formål at illustrere, hvordan individets betydningsfulde aktiviteter bliver forbundet med og påvirkes af omgivelserne (ibid s. 60). I projektet undersøges bl.a., hvilken indvirkning omgivelser har ved at se på, hvordan elementer i omgivelserne kan fremme og hæmme de unge med erhvervet hjerneskade s deltagelses i fritidsaktiviteter. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance (Law et al. 2007, s. 7) 6

15 3.2 Model of human Occupation (MOHO) En begrebsmodel, der omhandler omgivelsernes påvirkning, er MOHO. I modellen ses omgivelserne som det altoverskyggende, der har indflydelse på aktivitetsdeltagelse igennem fremmende og hæmmende faktorer. Ressourcer i omgivelser kan muliggøre deltagelse i fritidsaktiviteter (Kielhofner 2012, s. 102.) Forfatterne af projektet ønsker at undersøge, hvordan omgivelserne fremmer eller hæmmer den unges mulighed for at udføre fritidsaktiviteter. Kielhofner forklarer, hvordan kulturelle omgivelser har indvirkning på viljemæssige tanker, der giver følelse af handleevne (ibid s.45-46), samt hvordan værdier og interesser definerer, hvad individet finder meningsfuldt (ibid s ). I projektet er der ud over omgivelsesdimensionen fokus på de unges subjektive oplevelse af, hvorvidt de finder fritidsaktiviteterne meningsfulde. 3.3 Klientcentrering I projektet behandles klientcentrering ud fra MOHO. Der fokuseres på det unikke i personen, og hvordan der kan opnås dybere forståelse af de unges perspektiv og situation ved b.la. at udvise respekt og forståelse for deres værdier og erfaringer med deltagelse i fritidsaktiviteterne (Kielhofner 2012 s. 18). Forfatterne vil yderligere udvise forståelse overfor de unges (ibid s. 50), interesser (Ibid s. 53) samt følelse af udøvelseskapacitet (Ibid s ) og handleevne (ibid s ). Ved brug af klientcentrering har forfatterne forståelse for de unges subjektive oplevelse af meningsfulde fritidsaktiviteter, og hvad der fremmer og hæmmer deltagelsen (ibid s. 18). Fremadrettet i projektet omtales de unge med erhvervet hjerneskade som informanter, på nær i konklusionen. 4.0 Metode Her argumenteres for forskningsmetode og videnskabsteoretiske tilgange. Forfatternes forforståelse beskrives, og der redegøres for dataindsamling, databearbejdning samt etiske overvejelser. 4.1 Videnskabsteori Fænomenologisk tilgang anvendes i bearbejdning af første del af problemformuleringen, hvor informanternes subjektive oplevelse af fritidsaktiviteter (beskrives herefter som fænomenet ), undersøges. Formålet med fænomenologien er at beskrive fænomenet ud fra informanternes livsverden (Friberg & Öhlen 2014 s ) og opnå bevidsthed om, hvordan fænomenet opleves af informanterne (Birkler 2005, s. 103). Forfatterne har en teoretisk forforståelse ift. begrebet meningsfuld, denne sættes i 7

16 parentes, så informantens subjektive erfaringer træder frem, og empirien fremstår så utilsløret som mulig og med informantens egne ord (Kvale & Brinkmann 2009 s ). Med fænomenologisk tilgang besidder forfatterne opfattelsen, at den vigtige virkelighed er den informanten oplever (Ibid s. 44). Eftersom der tages udgangspunkt i empirien, er denne del ud fra en induktiv undersøgelse (Priebe & Landström 2014 s.39-40). Hermeneutikken anvendes i bearbejdning af anden del af problemformuleringen: hvad der fremmer og hæmmer informanternes deltagelse i fritidsaktiviteterne. Tilgangen anvendes i udarbejdelse af interviewguiden ved brug af CMOP- E og MOHO som referencerammer, samt til analyse af empiri. I denne del af projektet anvendes deduktiv forskning, da teorien er udgangspunktet for forskningen (Priebe & Landström 2014 s.41-42) Forforståelse I hermeneutikken indgår begrebet forforståelse som afgørende for, hvordan vi fortolker verden og vores situation (Birkler 2005, s ). Forforståelsen kan både skabe hindringer og være til gavn (Friberg & Öhién 2014 s. 341). Ved bevidsthed om dette er det muligt at forholde sig aktivt til problemstillingen og være åben overfor en ny forståelse af fænomenet (ibid). Iflg. Dahlager & Fredslund sker en horisontsammensmeltning i mødet mellem forskerens egen forståelseshorisont og den udforskedes forståelseshorisont, og dermed opstår en ny forforståelse (Danielson 2014 s. 16) Den hermeneutiske cirkel beskriver, hvordan det, der forstås, bliver udviklet på grund af forforståelsen. Herved opstår et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse (Birkler 2005, s. 98). Forfatterne er opmærksom på forforståelsen for at højne pålideligheden, for at modvirke, at interviewet bliver en bekræftelse af denne (Wallengren & Henricson 2014 s. 504). Det sjette hermeneutiske fortolkningsprincip beskriver, at det er essentielt at gøre sig bevidst om interviewspørgsmålene, da bestemte formuleringer kan have væsentlig betydning for informantens svar (Kvale & Brinkmann 2009 s. 233). Forfatternes forforståelse er til dels dannet fra vores ergoterapifaglige teori, der beskriver meningsfulde fritidsaktiviteter som en naturlig del af menneskers liv, og disse er væsentlige for oplevelsen af identitet og livskvalitet (Jacobsen et al s. 58.) Forforståelsen er ligeledes dannet ud fra en samtale med en ergoterapeut fra et rehabiliteringscentret, der fandt sted før projektets start (se s. 4). Ergoterapeuten havde en hypotese om, at det økonomiske aspekt var en hæmmende faktorer ift. deltagelse. Hun gav yderligere udtryk for, at nogle unge havde behov for social støtte for at kunne deltage. Samtalen har givet forfatterne grobund for at undersøge om, hvorvidt fritidsaktiviteterne i Odense kommune opleves som meningsfulde, og hvilke faktorer der fremmer og hæmmer unge hjerneskadedes deltagelse. 8

17 4.1.2 Forskningstype Med den forstående forskningstype ønsker forfattere at afdække fænomenet ud fra informanternes perspektiv. Det undersøgte fænomen baseres delvist på den fænomenologiske tilgang i dataindsamling ift. informanternes subjektive erfaring; hvorvidt fritidsaktiviteterne opleves som meningsfulde (Launsø et al 2011, s ). Den hermeneutiske tilgang anvendes ved dataindsamling og forfatternes tolkning af informanternes svar i analysen. Til den forstående forskningstype anvendes kvalitetskriterierne; gyldighedskriteriet, helhedskriteriet og overførbarhed (Ibid s ). 4.2 Tilrettelæggelse Kontakt til samarbejdspartner og informanter Kontakten blev formidlet via mail og pr. telefon til forskellige organisationer og institutioner i Odense kommune med det formål at skaffe samarbejdspartnere, som kunne etablere kontakt til informanterne. De pågældende steder: Hovedtropperne og Hjerneskadecentret fik sendt informationer om projektet bla. hvilke emner, der ville være i fokus i interviewet. Informanterne fik mulighed for at vælge, om interviewet skulle foregå i eget hjem eller på forfatternes skole. Overvejelser herom drejede sig om at skabe et trygt miljø for informanterne, samt hvorvidt de havde mulighed for transport til og fra skolen. Alle informanterne valgte, at interviewet skulle foregå i eget hjem Inklusions og eksklusionskriterier for informanterne Inklusionskriterier Personer mellem år Personer med erhvervet hjerneskade Personer er fra Odense kommune Personer der bor i eget hjem Kan tale og forstå dansk Eksklusionskriterier Personer med erhvervede hjerneskader, der stadig er i genoptræningsforløb. Personer der ikke har kontakt med Odense kommune. De med medfødte hjerneskader. Personer med funktionsnedsættelse der vurderes til ikke at kunne deltage i interview. 9

18 4.3 Design Designet er kvalitativt (Kvale & Brinkmann 2009 s. 43.) Der afholdes 4 individuelle, semistrukturerede forskningsinterviews. Informanterne stemmer overens med inklusionskriterierne. Ved kvalitativt interview fås nuanceret og dybdegående indsigt i fænomenet ud fra informantens subjektive oplevelser, perspektiv og erfaringer, hvilket er hensigten med projektet (ibid s 44-46). Kvalitativt design har oprindelse i humanvidenskabelig tradition og omhandler at studere menneskers personlige erfaringer med et fænomen (Henricson & Billhult 2014, s ). Gennem kvalitativ tilgang gives mulighed for at få indsigt i informantens livsverden og ved en udforskende tilgang, kan fænomenet forstås i dybden (Launsø et al 2011, s. 135). 5.0 Dataindsamling 5.1 Udarbejdelse af interviewguide I interviewguiden indgår elementet spiritualitet fra CMOP- E ved, at der er fokus på informantens subjektive oplevelse af, hvorvidt en fritidsaktivitet opleves som meningsfuld (Polatajko et al 2011 s ). Der stilles spørgsmål ift. at afklare, hvordan omgivelsernes dimensioner i CMOP- E (Polatajko et al s ) fremmer eller hæmmer informantens deltagelse i fritidsaktiviteter, kommunen udbyder. MOHO anvendes i udarbejdelse af interviewguiden for at belyse interaktionen mellem fritidsaktiviteterne og informanten (Kielhofner 2010 s. 103). En semistruktureret interviewguide danner baggrund for gennemførsel af kvalitative forskningsinterviews (Kvale & Brinkmann 2009 s ). Guiden har til hensigt at strukturere interviewet gennem overordnede temaer med forberedte spørgsmål (ibid s. 151). Det forsøges at give informanten en god oplevelse og fremme dynamik ved, at spørgsmålene er udformet korte, konkrete og letforståelige (ibid s. 152). Ud fra Kvale & Brinkmann (2009, s ) anvendes bevidst naivitet. Her sættes interviewerens egen forforståelse i parentes, og der vil være opmærksomhed mod de hypoteser, der kan opstå i interviewet. Intervieweren forholder sig nysgerrig og åben overfor nye og uventede fænomener, hvilket giver mulighed for, at der kan springes mellem temaer og spørgsmål undervejs og følge uventede og relevante veje med henblik på besvarelse af problemformuleringen (ibid s. 151). Der vil være en interpersonel tilgang til, hvordan fænomenet opleves af informanten med det formål at få forståelse for informantens subjektive erfaringer med fritidsaktiviteter, der udbydes af Odense kommune (Kvale & Brinkmann 2009 s. 143). Der vil i interviewet være opfølgende og afklarende spørgsmål for at sikre relevant information til besvarelse af problemformuleringen, dette vil desuden vise informanten, at intervieweren lytter aktivt og er interesseret i informantens oplevelse (ibid s. 154). Kvalitetskriterier anvendes med udgangspunkt i den forstående forskningstypes formål om at sætte informantens perspektiv og kontekst i 10

19 fokus. Gyldighedskriteriet anvendes ved, at informantens vurdering af forfatterens fortolkning inddrages under interviewet (Launsø L. et al 2011, s ). 6.0 Tilrettelæggelse af interview Projekt blev præsenteret ved et arrangement via organisationen Hovedtropperne for unge med erhvervet hjerneskade. Her blev formålet med interviewet fremlagt, og praktiske spørgsmål blev besvaret, herefter meldte nogle af de unge sig til at deltage i et interview. Informanterne blev herefter yderligere informeret om formålet og praktiske detaljer via skriftlig information over mail (Launsø et al. 157) (Se bilag 4). Da interviewet har fokus på informanternes subjektive oplevelse, sikres en tryg og rolig iscenesættelse (Persson & Sundin 2014 s. 366) ved, at informanten får mulighed for at bestemme, om interviewet skal foregå på University College Lillebælt eller i Informantens eget hjem. Alle tre forskere deltog i interviewene, og rollerne var aftalt på forhånd og ville gå på skift. Der vil være en hoved- interviewer, en med- interviewer, der kan tage notater og stille opfølgende og uddybende spørgsmål undervejs, samt en suppleant, der er opmærksom på tiden og står for optagelserne. 6.1 Litteratursøgning I udarbejdelse af projektet er der foretaget søgning i ergoterapeutisk litteratur og videnskabelige, internationale, sundhedsfaglige søgedatabaser: CINAHL og PubMed, for at finde relevant forskning og litteratur til belysning af emnet. Dette er gjort for at kunne sikre og indarbejde evidens og nyeste viden i projektets udvikling. Der er hertil udarbejdet søgeprofil (se bilag 1). I nogle tilfælde er der søgt bredt for at afdække forskning om unge med erhvervet hjerneskade og kommunale fritidsaktiviteter. Søgekriteriet blev senere indskrænket og mere specifikt i forhold til problemformuleringen. 6.2 Søgestrategi: Databaser: Sprog: Pubmed, Cinahl Engelsk, dansk Alder: Voksne 18+ Geografi: Udvælgelsesproces: Der er blevet anvendt artikler fra lande, der er sammenlignelige med danske forhold. Abstract blev læst og hvis dette blev fundet relevant for projektet, blev den fulde tekst hentet. Herefter blev udvalgte artikler læst og via fælles dialog, blev der fundet frem til hvilke og hvordan artiklerne skulle inddrages 11

20 6.3 Etiske overvejelser I projektet har der været etiske problemstillinger, som forfatterne har taget stilling og handlet i forhold til. Processen for informeret samtykke er fulgt (Kjellstrom 2014, s ), og der er indhentet skriftligt samtykke (ibid) fra informanterne før interviewet (se bilag 3). Forfatterne har som ergoterapeutstuderende tavshedspligt og dermed pligt til at anonymisere alle personoplysninger ifølge 40, stk. 2 (LBK nr af 14/11/2014), hvilket informanterne gøres opmærksomme på. Ved personligt fremmøde og via mail gives information om forfatternes baggrund, interviewets formål, anonymitet samt at de til hver en tid har mulighed for at trække sig ud af interviewet. Forfatterne valgte, at tilbagemelding skulle ske til deres kontaktperson, så de ikke følte sig presset til at deltage. For at give informanterne en tryg oplevelse og tage højde for etiske kriterier præsenteres formålet og samtykkeerklæring i letforståeligt sprog i starten af interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009 s. 151). Der er givet tilladelse til at anvende praksissteders navn, da det er et ønske fra praksis, at der bliver sat fokus på, hvorvidt informanterne oplever fritidsaktiviteterne i Odense kommune, som meningsfulde for dem, samt hvad der fremmer og hæmmer deres deltagelse. Det er hensigten, at resultaterne af projektet vil kunne medvirke til forbedring af praksis. Tilladelse er indhentet fra Bjerggårdshaven, Hovedtropperne og Hjerneskadecentret. 7.0 Databearbejdning 7.1 Analysemetode Transskription og videre bearbejdning af interviews Grundlaget for analysen fastlægges i udarbejdelse af interviewguiden (se s. 10), da forfatterne har gjort sig tanker om, hvad hensigten var at få at vide i mødet med informanten til besvarelse af problemformuleringen (Dalland 2013 s. 178). 7.2 Transskription og analyse af interview Der anvendes lydoptagelse til registrering af interviewet til dokumentation via transskription (Brinkmann & Kvale 2009 s ), derved højnes pålidelighed (Wallengren & Henricson 2014 s. 504). Interviewene gennemlyttes, transskriberes og transskriberingerne gennemlæses for at få et overblik over empirien, herved skabes helhedsindtrykket (Dahlager & Fredslunds 2011, s ). Intervieweren transskriberer eget interview, da dette giver læring om interviewstil samt bevidsthed om sociale og emotionelle aspekter, der har været under interviewsituationen. Meningsanalysen påbegyndes allerede her (Kvale & Brinkmann s ). Interviewet er et direkte, socialt samspil mellem intervieweren og informanten, hvor 12

21 samtaletempo, stemmeleje og kropssprog fremtræder tydeligt. Forfatterne er opmærksomme på, at elementer går tabt ved transskribering til skriftlig form. Ironi er også et element, der går tabt i den konstruerede skriftlige form (Ibid s. 200), og derfor fejltolkes dette let, hvis det læses alene. Forfatterne har øje for fortolkningsmæssige problemer ved at notere sig undervejs, hvis en episode ville kunne fejltolkes i den skriftlige form, så fejltolkning hindres i analyseprocessen. Der vælges en transkriptionsprocedure, der tager højde for dette (ibid s ). De meningsbærende enheder (Dahlager og Fredslunds 2011, s ) i interviewet noteres og markeres og organiseres med forskellige farver. Herefter sker der en operationalisering (ibid s ), hvor informantens svar inddeles i temaer, hvor det fremgår, hvad der er meningsfuldt, og hvad der fremmer og hæmmer. Herefter foretages en rekontekstualisering (ibid s ), hvor der sorteres efter hvilke svar, der har mest tyngde og hvilke svar, forfatterne finder mest relevante ift. projektets problemformulering (ibid s ). Inden for hvert tema vil resultaterne præsenteres og derefter relateres disse til teorier, og diskussion af de forskellige temaer vil forekomme undervejs (Lindahl & Juhl 2011 s. 70). 13

22 8.0 Resultater og diskussion Projektets resultater præsenteres og beskrives ud fra temaer, som er relevante i forhold til projektets problemformulering, design og forskningstype. Resultat og diskussion kombineres. Med udgangspunkt i en hermeneutisk analyse (se s. 8) og gennem udvalgte teorier fortolkes og analyseres empirien om, hvorvidt de kommunale udbudte fritidsaktiviteter opleves som meningsfulde for informanterne, samt hvilke fremmende og hæmmende faktorer der er ift. deltagelse i fritidsaktiviteterne. 8.1 Præsentation af informanter Informanter Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4 Kontakt etableret gennem Hoved- Tropperne Hoved- tropperne Hoved- tropperne Hjerneskade- centret Køn: Mand Mand Kvinde Kvinde Alder: Fritidsaktivitet er de deltager i, der udbydes af Odense kommune: Madgruppe Café Klara (hovedtroppern es café) For unge med erhvervet hjerneskade Aktivitetsværksted Café Klara (hovedtroppern es café) For unge med erhvervet hjerneskade Café Klara (hovedtroppern es café) For unge med erhvervet hjerneskade Strikke/hækle klub Handicapridnin g 8.2 Resultatafsnittets fire temaer analyseres: Tema 1 Meningsfuld Tema 2 - Sociale omgivelser Tema 3 - Fysiske omgivelser Tema 4 - Personlige ressourcer og begrænsninger 14

23 8.3 Tema 1 - Meningsfuld Flere af informanterne udtrykker glæde og at have det rart ved deltagelse i fritidsaktiviteterne. Der spørges ind til, hvilken følelse det giver informant 1 at deltage i madgruppen: Det gør mig vel bare glad. Informant 3 beskriver sin deltagelse i en kreativ strikke - hækleklub, og hvad det giver hende at deltage:...det giver samvær, det er hyggeligt,... og så udveksler man ideer, man hjælper hinanden og er sammen med hinanden, og det er rart Ud fra informanternes udsagn tolker forfatterne, at deltagelse i disse fritidsaktiviteter, der udbydes af Odense kommune, er meningsfulde for dem, da de beskriver en følelse af glæde samt at have det rart og hyggeligt. Meningsfuld aktivitet kendetegnes ved, at aktiviteten giver personen mening og tilfredsstillelse (Birk & Langdahl 2013 s.127). Denne tilfredsstillelse tolker forfatterne som værende sammenlignelig med informanternes følelse af glæde og at have det rart. Meningsfulde aktiviteter kendetegnes ved at have en personlig meningskomponent og tilfredsstillelse (ibid s. 127). I CMOP- E placeres de aktiviteter, som opleves som meningsfulde og tilfredsstillende som en bro, der går gennem modellen, hvilket har til formål at illustrere, hvordan individets betydningsfulde aktiviteter bliver forbundet med og påvirkes af omgivelserne (Poletajko et al. s. 60). Informanterne beskriver de sociale omgivelsers betydning. Informant 1 siger: Jamen det er da meget dejligt at komme ud og lave noget socialt sammen med andre. Informant 3 siger:...tror, at det er sådan med mange af os derinde, at det er mere for at møde nogen, end det er aktiviteten. Nogen som også har nogle vanskeligheder. 15

24 Forfatterne tolker, at socialt samvær er meningsfuldt for informanterne, da det beskrives som dejligt at mødes med andre og lige så vigtigt som selve aktiviteten. En væsentlig del af menneskers aktiviteter i denne sammenhæng fritidsaktiviteter indebærer samvær med andre i sociale grupper, hvor grupperne omfatter det sammenspil, der er mellem personen og de øvrige, der deltager i fritidsaktiviteten (Kielhofner 2012 s. 106). Det sociale fællesskab kan være en fremmende faktor, da det kan motivere til deltagelse i en fritidsaktivitet (ibid). Informanterne beskriver deres deltagelse i fritidsaktiviteten på Café Klara, og hvilken betydning det sociale har for dem. Informant 2 siger: Den sociale kontakt forsvinder jo ret meget efter en hjerneskade Det er nok det allerværste ved ulykken, det har været det sociale tab. Det kan være rigtig rart at kunne komme inde i hovedtroppernes cafe Informant 3 beskriver samvær med ligesindede i madgruppen på Café Klara som værende det væsentligste ved deltagelse i fritidsaktiviteterne: Det var fordi, at jeg gerne ville møde nogle andre unge, som også havde en skade - og tror, at det er sådan med mange af os derinde, at det er mere for at møde nogen, end det er aktiviteten. Nogen som også har nogle vanskeligheder Ud fra informanternes beskrivelse anses deltagelsen i Café Klara og det sociale samvær som værende meningsfuldt for dem. Informant 2 beskriver, at det især er efter, han har oplevet tab af personer i de sociale netværk, at han synes, det er rart at komme i caféen. Det at være ung og have en erhvervet hjerneskade kan medføre problemer i forhold til at opretholde et socialt netværk samt at bibeholde og danne nye relationer (Holm & Schrøder, 2011, s ). For unge med erhvervet hjerneskade kan problemerne med de sociale omgivelser skyldes sociale og kommunikative vanskeligheder, som kan medfører social tilbagetrækning (Agnihotri et al s. 370). Mennesket er som udgangspunkt et socialt væsen, og en helt grundlæggende eksistentiel overlevelsesmekanisme er at være en del af en gruppe, da det giver en følelse af tilhørsforhold og er med til at skabe individets identitet (Schilling 2012, s. 228). 16

25 8.4 Tema 2 - Sociale omgivelser Informant 2 fortæller om det at miste den sociale kontakt:...den sociale kontakt forsvinder jo ret meget efter en hjerneskade... når man havde kendt nogen af dem siden man var helt lille, så var det sådan lidt mærkeligt, at man ikke var under uddannelse længere det er nok det allerværste ved ulykken, det har været det sociale tab. Det kan være rigtig rart at kunne komme inde i hovedtroppernes cafe og så se lidt til nogle andre der er cirka jævnaldrende. Som tidligere nævnt vægter flere af informanterne sociale aktiviteter højt, dette tolker forfatterne som værende fremmende for deres deltagelse i de sociale fritidsaktiviteter. Mennesker former og formes af deres omgivelser, og derved kan disse fremme og hæmme deltagelsen i meningsfulde aktivitet (Polatajko et al s. 35). Personer med erhvervet hjerneskade oplever ofte påvirkning i de sociale omgivelser efter pådragelse af: fysisk-, emotionelle-, eller intellektuelle funktionsnedsættelser (Kielhofner 2012 s. 107). De emotionelle ændringer varetager funktioner, der relaterer sig til personens grundlæggende personlighedsstruktur og følelsesmæssige tilstand (Kristensen & Nielsen 2013 s ). Flere informanter beskriver disse følger af deres hjerneskade, og disse ses som hæmmende ift. deltage i fritidsaktiviteten. Informant 3 beskriver:...nogle gange kan jeg ikke rumme så mange mennesker. Og man har altså også dage, hvor det er, at det bare skal være helt stille. Hvor jeg bare skal være mig selv. Informant 3 fortæller ligeledes om fritidsaktiviteter, hun gerne vil men undlader at deltage i:...men så er der nogle steder, som jeg egentlig gerne vil, men der er det så det sociale, som mangler, og nogle gange har man måske bare brug for, at der var en ved siden af, som man kunne støtte sig til, om det så er en ligesindet eller ej, men bare det at man ikke står der alene.. Det tolkes, at aktiviteten ikke opleves som meningsfuld for hende, hvis andre ikke deltager i aktiviteten med hende, og det hæmmer hendes deltagelse i fritidsaktiviteterne, at hun ikke har nogen fra sit sociale 17

26 netværk til at deltage. Manglende deltagelse fra det sociale netværk kan skyldes, at personerne har trukket sig på grund af den funktionsnedsættelse, som hjerneskaden har medført hos informanten (Kielhofner 2012 s. 108). Mennesker med erhvervet hjerneskade kan opleve midlertidig eller varig fjernelse fra de sociale omgivelser, hvor de før havde deres roller og udførte deres aktiviteter. Disse påvirkninger kan skyldes, at de sociale omgivelser er usikre eller uvillige til at fortsætte kontakten, eller at de aktiviteter, der dannede grundlag for kontakten, ikke længere er en mulighed at deltage i (Ibid.) At miste personer i de sociale omgivelser kan ligeledes skyldes tab af informantens sociale færdigheder, som er fundamentale for at kunne interagere succesfuldt med andre (Agnihotri et al s. 370). Informant 1 beskriver, hvordan det fungerer rent praktisk i en madlavningsgruppe, han deltager i: Det er personalet, der går over og handler ind, og så laver vi maden. Det tolkes, at de sociale omgivelser udgør en støtte til informanten. Forfatterne ser støtten fra de sociale omgivelser som fremmende for hans deltagelse i fritidsaktiviteten, da barriererne i omgivelserne mindskes (Kielhofner 2012 s. 111). Personalet graduerer aktiviteten ved at have handlet ind, og derved mindskes kravene til aktiviteten (Bundgaard & Bulow 2013 s. 209). Informant 1 fortsætter:.når vi laver mad sammen, så kan jeg godt få lidt støtte, nu hvor denne her arm ikke rigtig virker Det kan være til at skære et eller andet ud. Det tolkes som fremmende for hans deltagelse, at han får støtte undervejs i madlavnings- aktiviteten. Støtten består i, han bliver vejledt og guidet til, hvordan den hypotone (Gammeltoft 2012 s. 56) hånd kan bruges som støttehånd til at holde og støtte om det, der skal skæres ud, så han kan skære med den anden. De sociale omgivelser kan fremme deltagelse i en fritidsaktivitet ved, at krav og forventninger til aktiviteten tilpasses informantens nærmeste udviklingszone (NUZO). Kravene ligger her lidt over, hvad informanten selvstændigt kan men kan udføre aktiviteten med støtte (Holm & Højberg 2013 s 310.). Hvis kravene ikke kan imødekommes med støtte, ligger de uden for informantens NUZO og kan forringe motivationen, hvilket kan resultere i, informanten ikke deltager i fritidsaktiviteten (ibid). Informant 4 beskriver, hvordan hendes el- cykel blev bevilget, efter en læge havde kæmpet for hendes sag på trods af tidligere afslag: 18

27 Heldigvis havde jeg en god læge nede fra Hjerneskadecentret, og han insisterede simpelthen på, at jeg skulle have den. Han kontaktede selv handicapforvaltningen, og så fik jeg den. Denne støtte fra informantens sociale omgivelser tolkes som værende fremmende for hendes deltagelse i fritidsaktiviteten handicapridning, eftersom hun fandt det for krævende at fragte sig selv til og fra fritidsaktiviteten. Påvirkningen af de sociale omgivelser tydeliggøres via CMOP- E, der beskriver, hvordan sociale omgivelser og aktiviteten gensidigt påvirker hinanden, og hvordan disse elementer kan fremme deltagelsen i aktiviteter (Polatajko et al s.93). De sociale (Ibid s ), fysiske (Ibid s.94-95) og institutionelle omgivelser (Ibid s ) kan give begrænsninger men også adgang til forskellige muligheder og ressourcer såsom et hjælpemiddel, som kan fremme deltagelse i en meningsfuld fritidsaktivitet. Via CMOP- E vil forfatterne belyse det dynamiske sammenspil, der er mellem informanten, den betydningsfulde aktivitet og omgivelserne (Polatajko et al s ) Informant 4 beskriver: Nu har jeg en cykel, jeg kan gøre det hurtigere end bussen næsten. Det tog mig en halv time at gå fra busstoppestedet og op til der, hvor jeg går til ridning. 8.5 Tema 3 - Fysiske omgivelser Informant 1 beskriver de fysiske omgivelser, og at der i den madlavningsgruppe, han deltager i, ikke er nogle hjælperedskaber til rådighed:...det kunne da være dejligt, hvis de havde et fiksbræt dernede, men kommunen er ikke så gavmilde.. det ville gøre det nemmere for mig. Det tolkes, at informant 1 hæmmes i deltagelsen i fritidsaktiviteten, da han ikke har de nødvendige hjælperedskaber, som er med til at kompensere for hans funktionsnedsættelse. Gap- modellen af Ivar Lies illustrerer, hvordan gabet mellem informantens forudsætninger, og de krav omgivelserne stiller ved aktivitetsdeltagelse, kan være større eller mindre. Vanskeligheder ved at deltage i en aktivitet kan imødekommes ved at fremme individets forudsætninger fx ved at bevilge et hjælpemiddel eller graduere de krav, omgivelserne stiller. Herved mindskes gabet (Bindslev 2011 s ). Hjælpemidler, som er medvirkende til at kompensere for funktionsnedsættelse, er en vigtig ressource for at kunne deltage i aktiviteter (Kielhofner 2012, s. 105). Tidligere beskrives ligebehandlingsprincippet (se s. 2.) Forudsætningen for ligebehandling er, at samfundet pådrager sig solidarisk forpligtigelse til at kompensere for mennesker med funktionsnedsættelser, så det via denne kompensation kan sikres et lige udgangspunkt. Forfatterne 19

28 vurderer, at ligebehandlingsprincippet (Det Centrale handicapråd 2008) ikke overholdes i informant 1 s tilfælde, da der ikke kompenseres for hans funktionsnedsættelse, så deltagelse i fritidsaktiviteten sikres med et lige udgangspunkt. Informant 4 fortæller om sin oplevelse ved at have fået bevilliget en eldrevet cykel: Men det er bare lidt mere besværligt for mig, når jeg har dårlig balance, og hvis jeg skal fra et busstoppested og hen til der, hvor jeg skal hen, det tager mig jo næsten tre gange så lang tid som for andre mennesker. Nu har jeg en cykel, jeg kan gøre det hurtigere end bussen næsten. Det tog mig en halv time at gå fra busstoppestedet og op til der, hvor jeg går til ridning. Det tolkes, at informant 4 s beskrivelse af hvordan de fysiske omgivelser i form af en bevilget eldrevet cykel fremmer hendes deltagelse i den meningsfulde fritidsaktivitet handicapridning. Der bliver kompenseret for informantens nedsatte styrke og balance i højre side ved, at der er påsat en hjælpemotor på cyklen (Hansen & Vedsmand 2014 s.145). Dette medvirker til, at informanten kan have mere energi til at udføre fritidsaktiviteten. På baggrund af anden lovgivning samt serviceloven 112 stk. 1, (LBK nr 1270 af 24/10/2016) opfylder hjælpemidler til fritidsaktiviteter ikke bevillingskriterierne (Petersen & Mortensen 2014 s. 354) og ville i de fleste tilfælde gå under betegnelsen forbrugsgode (Bindslev 2011 s. 173). Der er undtagelser, hvor et hjælpemiddel til en fritidsaktivitet kan bevilges. Hjælpemidler skal med udgangspunkt i en helhedsvurdering i væsentlig grad kunne kompensere for funktionsnedsættelse samt fremme muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter, som er særligt betydningsfulde for personen (Petersen & Mortensen 2014 s. 354). Der ses en stigning i hjælpemidler, der bevilges til det som kommunen anser for værende fornuftige hverdagsaktiviteter, frem for det personen selv vurderer som en vigtig aktivitet, som fx en fritidsaktivitet (Bindslev 2011 s.23-24). Ankestyrelsen har skærpet kriteriet for, hvornår væsentlighedsprincippet er opfyldt, og derfor er kommunerne begyndt at lægge større fokus på kompenserende hjælpemidler til praktiske hverdagsaktiviteter og mindre på de aktiviteter, der kan fremme sundhed og livskvalitet som ofte knyttes til en fritidsaktivitet, selvom begrebet forbedret livskvalitet indgår i serviceloven (Christensen 2011 s. 42). 20

29 8.6 Tema 4 - Personlige ressourcer og begrænsninger Informant 4 beskriver, hvordan hun via træning i fitnesscenteret får styrke til at deltage i den meningsfulde aktivitet handicapridning: Jeg bliver nødt til og træne for at holde min krop vedlige, fordi jeg har fået så mange skavanker efter hjerneblødning. Det, at informanten kan motivere sig selv til at træne, tolkes som værende en personlig ressource og tolkes som fremmende for deltagelse i fritidsaktiviteter handicapridning. I CMOP- E placeres evnen til at forstå vigtigheden af at holde kroppen fysisk vedlige samt at kunne motivere sig selv under det kognitive og det spirituelle i mennesket (Polatajko et al 2011 s. 60). Fysiske fritidsaktiviteter, der opleves som meningsfulde og selvrealiserende, kan virke motiverende, da de b.la. kan give individet en oplevelse af at helbrede sig selv (Ibid s. 57). Informant 4 beskriver, hvordan hun gennem sin barndom og teenagerårene har dyrket ridning i sin fritid:...så har jeg altid været en hestepige. Så da jeg fandt ud af, at man kunne det, så blev jeg helt vildt glad, fordi det er en helt anden måde at træne på jo. Når det er noget, man godt kan lide, så føles det ikke som træning, så føles det bare rart,... På baggrund af informantens beskrivelse tolkes det, at hun har dannet sin identitet som det at være en hestepige. Denne identitetsdannelse tolkes som værende en fremmende ressource for hendes deltagelse. Personlig interesse for og identitetsskabende aktiviteten kan øge motivation til at genoptage samt vedligeholde deltagelse i en aktivitet (Polatajko et al 2011 s ). Identitet, interesse og kompetencer kan bidrage til at opnå og bibeholde sociale færdigheder, og hvordan man kan interagere med andre (ibid s. 58). Det er kun individet selv, der kan bestemme aktivitetens mening og formål, der er afgørende for ressourcer som motivation og interesse (ibid s. 58). I artiklen af Levack et al (2014) (se s. 2) berettede flere af informanterne, at det var vigtigt for dem at være i spidsen for udvikling af egen identitet efter en erhvervede hjerneskade, og at det skulle bero på informanternes egne værdier Fastholdelse: Informant 3 beskriver fritidsaktiviteten den kreative strikke/hækle klub :. så udveksler man ideer, man hjælper hinanden og er sammen med hinanden, og det er rart. Og samtidig med holder man fast i noget. 21

30 Informant 4 fortæller, at hun træner i træningscenter og går til handicapridning. Hun siger, at hun kun træner i træningscentret, fordi hun skal, da hun ved, hendes krop har behov for det, men sådan har hun det ikke med sin ridning: En helt anden følelse end når jeg sådan træner. Det er jo også en form for genoptræning og vedligeholdelse. Og så har jeg altid været en hestepige. Så da jeg fandt ud af, at man kunne det, så blev jeg helt vildt glad, fordi det er en helt anden måde at træne på, jo. Når det er noget, man godt kan lide, så føles det ikke som træning, så føles det bare rart, så det giver mig rigtig meget i forhold til almindelig træning. Ud fra informantens beskrivelse tolkes hendes fritidsaktivitet handicapridning som værende fremmende, eftersom det fastholder hendes identitet som hestepige. Den identitet hun havde inden sin skade. Det tolkes som værende fremmende for hendes deltagelse, da aktiviteten er selvvalgt, at den fastholder hendes identitet og giver glæde frem for at være en pligt. Jvf. Kielhofner er det en væsentlig faktor at have aktiviteter, man kan finde en identitet gennem, idet de daglige aktiviteter er med til at forme individets personlighed og livsverden (Kielhofner 2008, s. 38). Udviklingen af det unge menneskes unikke værdier, interesser og oplevelse af egen virkekraft ses som en central og udfordrende opgave, som er tæt forbundet med udviklingen af aktivitetsidentitet (Kielhofner 2012, s. 149). Informant 1 spørges ind til fritidsaktiviteten på det aktivitetscenteret, han er tilknyttet, og hvilke værksteder han har valgt, samt hvad det giver ham at være på disse værksteder: Jamen jeg har keramik og træ Det er dejligt at komme ud og bruge sine hænder, eller min hånd er det vel. Og fortsætter: jeg er jo håndværker. Udsagnet om at fastholde tidligere aktivitet og sammenhængen med den profession som mekaniker, han havde før sin skade, tolkes som værende fremmende for hans deltagelse i fritidsaktiviteterne på værkstedet. Ud fra informanternes udsagn tolkes det som en stor vigtighed, at meningsfulde og velkendte aktiviteter er med til at fylde de unges hverdag og fastholdelse af tidligere fritidsaktiviteter. Det tolkes, at 22

31 de gennem deres fritidsaktiviteter får mulighed for at være med i et sammenspil med andre, som dermed giver dem følelsen af, at de hører til (Kristensen & Nielsen 2013, s. 244). Det at fastholde meningsfulde aktiviteter kan være medvirkende til at fastholde dele af identiteten før skaden. Det tolkes som værende fælles for tre af informanterne, at de ønsker at fastholde de fritidsaktiviteter, de havde før deres skade, aktiviteter som har været med til at definere dem som person. Denne fastholdelse tolkes som værende fremmende for deltagelsen i fritidsaktiviteterne, der udbydes af Odense Kommune. Informant 3 beskriver, der er flere fritidsaktiviteter, hun undlader at deltage i, da hun oplever øget træthed efter sin skade:...nogle gange skal man også passe på med alle de der ting som man gerne vil, nogle gange har man så mange ting man gerne vil, det er måske bare ikke altid lige helt så godt fordi man måske inderst inde er sindssygt træt. Det tolkes, at informanten hæmmes i deltagelse i fritidsaktiviteter, eftersom hun efter sin hjerneskade oplever lav arousal, som skyldes forstyrrelser i den kortikale tonusregulering (Kristensen & Nielsen 2013 s. 51). Den lave arousal kan komme til udtryk ved: langsommelighed, svækkelse af initiativ, besvær ved at vågne (Kristensen & Birkmose 2013 s. 94.) Den lave arousal kan medvirke til, at informanten påbegynder noget korrekt, men at reaktionerne efter kort tid bliver langsommere og kan gå helt i stå (Kristensen & Nielsen 2013 s. 52.) I en forløbsbeskrivelse fra socialstyrelsen (2016) forklares, hvordan mental udtrætning kan have betydning for personens ønske om et aktivt liv og kan have indflydelse på at kunne deltage i fritidsaktiviteter (Socialstyrelsen 2016 s. 27). Udtrætning er ofte forbundet med irritation og forringet koncentration, hvilket kan vanskeliggøre deltagelse i sociale aktiviteter (ibid). Forfatterne ser informantens følger af sin erhvervede hjerneskade som hæmmende ift. deltagelsen i fritidsaktiviteterne. Informant 1 beskriver sin arm i fritidsaktiviteten madgruppe : Jo altså når vi laver mad, så kan jeg godt få lidt støtte, nu hvor denne her arm ikke rigtig virker. Det tolkes som hæmmende for informantens deltagelse i fritidsaktiviteten, at muskulaturen i hans arm er paretisk (Nielsen 2013 s. 53). Mennesker, der rammes af erhvervet hjerneskade, kan opleve kropslige problemer, som kan får gennemgribende betydning i at kunne deltage i hverdags og fritidsaktiviteter (Gammeltoft & Larsen 2011 s ). 23

32 9.0 Ny forforståelse Forfatternes forforståelse (se s. 8) omhandlende meningsfulde fritidsaktiviteter som væsentlige for oplevelsen af identitet og livskvalitet, blev bekræftet gennem interviewene. Vores forforståelse blev ligeledes påvirket af samtalen med ergoterapeuten fra praksis hypotese. Mht. det økonomiske aspekt, var dette ikke med til at hæmme informanterne i deltagelsen i fritidsaktiviteterne. Den sociale støtte, som hun beskrev som et behov for mange unge, blev bekræftet som værende væsentlig for én af informanterne (se s. 18). Forfatterne har opnået større kendskab til det sociales betydning ift. informanternes oplevelse af meningsfuldhed i deltagelsen i fritidsaktiviteterne. Projektets fokus på hvilke fremmende og hæmmende faktorer, der påvirker deltagelsen i de unges fritidsaktiviteter, har givet forfatterne forforståelse for hvor komplekst og hvor mange faktorer, der kan have indflydelse på deltagelse i fritidsaktiviteter Metodediskussion Metoden diskuteres mhp. refleksion over metodevalg, for at sikre kvalitet samt sikre projektets troværdighed og overførbarhed (Henricson 2014 s ) 10.1 Videnskabelig Tilgang Den fænomenologiske tilgang var relevant ift. at få forståelse for informanternes subjektive oplevelse af hvilke fritidsaktiviteter, der opleves som meningsfulde. Hermeneutikken var velvalgt ved udarbejdelse af interviewguide, da det sikrede, at forfatterne kom rundt om det hele mennesket samt omgivelsesdimensionen. Ulempen ved at anvende teoretisk referenceramme som CMOP- E og MOHO kan være, at fokusset bliver rettet mod at komme rundt om elementerne frem for at følge informantens udsagn. Forfatterne har været opmærksomme på at komme omkring områder i referencerammerne med relevans for informanternes udsagn Kontakt til informanter For at sikre verificerbarhed opfyldte de 4 informanter inklusion og eksklusionskriterier (se s. 9), disse blev beskrevet (Henriksson 2014 s. 504). Antallet af informanter er valgt, da det syntes overkommeligt, og at det ikke er hensigtsmæssigt at indhente mere data, end der var tid til at bearbejde og anvende (Dalland 2007 s. 165). For at højne troværdigheden blev informanter af forskelligt køn og alder valgt (Wallengren & Henricson 2014 s. 504). Forfatterne er bevidste om, at det mest ideelle ville have været flere interview med henblik på at styrket projektets troværdighed og dermed gyldighed (Henricson 2014 s. 491). 24

33 10.3 Teori Til besvarelse af problemformulering vurderer forfatterne MOHO og CMOP- E som relevante. CMOP- E kritiseres i nogle tilfælde for at være utilstrækkelig ift. til at forklare udfordringer i en aktivitet (Polatajko 2011 s. 292). Dette var grund til at inddrage MOHO Interview Ved at præsentere informanterne for rollefordeling, struktur og formål med interviewet blev der skabt et behagelig ramme og godt fundament for interviewet. Det har været problematisk for forfatterne at forholde sig konsekvent til undersøgelsens formål (se s. 3), der udelukkende var at indsamle data fra informanterne. I nogle tilfælde blev der spurgt ind til fritidsaktiviteter, der ikke var udbudt af Odense kommune, hvilket har ledt til ubrugelige data ift. interviewets formål Etiske overvejelser I udarbejdelse af Interviewguiden havde forfatterne for øje at spørge ind til relevante emner ift. projektets problemformulering, hvilket informanterne blev gjort opmærksomme på (se s. 10) for at bevare rollerne som forskere frem for terapeuter. Dette har medført manglende data om informanternes hjerneskade, og hvordan de har pådraget sig skaden. Ved eftertanke kunne disse data give bedre kendskab til informanterne. Informanterne gav udtryk for et behov for at fortælle om årsagen til deres skade. Dette har ledt til en ambivalent følelse hos forfatterne, da der var taget beslutning om ikke at spørge ind til dette, og samtidig besidder forfatterne et ønske om at leve op til informanternes behov Databearbejdning Det havde været gavnligt for databearbejdningen, hvis de udskrevne transskriptioner havde været til godkendelse hos informanterne for at se, om dette havde ledt til ændringer eller rettelser i transskriptionen (Lindahl & Juhl 2011 s. 68) og for at sikre troværdigheden ved, at der er overensstemmelse med informanternes oplevelse (Wallengren & Henricson 2014 s. 503) Resultat & diskussionsafsnit Præsentation af kombination mellem resultater og diskussion vælges eftersom den forstående undersøgelse anvendes (Lindahl & Juhl 2011 s. 70). Kombinationen muliggjorde at integrere diskussionen i resultatafsnittet, hvor indledning med tema og citat efterfulgt af en kort diskussion gav struktur (Henricson 25

34 2014 s. 492). En anden tilgang kunne have været at præsentere empirien renset for forfatternes tolkning og teoretiske forklaringer under et resultatafsnit og derefter skrive diskussionen (Lindahl & Juhl 2011 s. 69). Det var vanskeligt at kombinere og tydeliggøre fortolkning og diskussion under resultatafsnittet, dette kunne muligvis være undgået ved at have valgt at adskille resultat og diskussionsafsnit Konklusion De fire unge med erhvervet hjerneskade giver udtryk for at opleve fritidsaktiviteter udbudt af Odense Kommune som meningsfulde for dem. Oplevelsen af meningsfuldhed tolkes på baggrund af de unges udtalelser om, at deltagelse i fritidsaktiviteterne giver følelse af glæde, og at deltagelsen er rart og hyggeligt. Det sociale samvær i fritidsaktiviteterne tolkes som værende altafgørende for de unge, før de oplever disse som meningsfulde. Det sociale samværs betydning skyldes tab af netværk, og at de finder det rart at deltage i aktiviteter med ligesindede. At de unge vægter socialt samvær højt tolkes som fremmende for deltagelse i sociale fritidsaktiviteter, der udbydes af Odense Kommune. De fysiske omgivelser tolkes som værende fremmende og hæmmende for de unges deltagelse i fritidsaktiviteterne. De unge har følger efter hjerneskaden som bla. Omhandler: fysisk funktionsnedsættelse, nedsat arousal, manglede sociale kompetencer samt manglende støtte fra det sociale netværk, dette ses som hæmmende for de unges deltagelse. Øvrige faktorer, der hæmmer deltagelse i fritidsaktiviteterne er at de rette hjælpemidler ikke er til rådighed, og derved bliver ligebehandlingsprincippet ikke opfyldt. Det vurderes, at forskellige personlige ressourcer og fastholdelse af fritidsaktiviteter er fremmende for de unges deltagelse Perspektivering Forfatterne ser videreformidling af projektets resultater til de tidligere kontaktede praksissteder (se s. 9) som værende væsentligt for, at projektet kan være til gavn og bidrage til udvikling af den ergoterapeutiske praksis. På baggrund af informanternes udsagn og ud fra et klientcentreret perspektiv forestiller forfatterne sig, at et bredt udvalg af fritidsaktiviteter især sociale aktiviteter med ligesindede ville være optimalt. Resultater fra interviewene viser, at alle informanterne ser det sociale samvær afgørende, ift. om fritidsaktiviteten opleves som meningsfuld. De fremmende og hæmmende faktorer, som projektet belyser, kan benyttes ift., hvad der skal tages højde for når de kommunale fritidsaktiviteter tilbydes til unge med erhvervet hjerneskade. Informanterne fortæller, hvordan de selv har fundet frem til fritidsaktiviteterne og giver udtryk for at de ville ønske at have fået dem tilbudt. Til videre udvikling kunne det være relevant at udarbejde oversigt over fritidsaktivitetstilbud, der udbydes til unge mellem år med erhvervet hjerneskade i Odense kommune, som så kunne udleveres ved udskrivelse og på rehabiliteringscentre. En 26

35 sådan oversigt er som tidligere nævnt (se s. 1) ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt. Herudover er det relevant at sætte fokus på bevilling af hjælpemidler til at fremme livskvaliteten som fx at kunne deltagelse i fritidsaktiviteter (se s. 19). Deltagelse i fritidsaktiviteter foregår ofte sammen med andre og giver mulighed for at udvikle sig, lære nyt og nyde at slappe af og have det sjovt i hverdagen. Gennem deltagelse i fritidsaktiviteter opnås der ofte øget livskvalitet og disse har stor betydning for oplevelsen af identitetsfølelse (Jacobsen et al 2013 s.58-59). Herved vurderer forfatterne, at resultaterne fra undersøgelsen omhandlende socialt samvær som værende meningsfuldt i fritidsaktiviteterne (se s ) kan overføres til andre målgrupper, som ligeledes har oplevet tab af personer i deres sociale netværk. 27

36 13.0 Referenceliste Agnihotri et al Community integration interventions for youth with acquired brain injuries: A review [Internet], Revideret 13 May 2010, Accepteret 4 June s Lokaliseret d , Tilgængelig fra: vas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=220f3fc8- cce6-4c68- a6e0-6af27ac5f5c4%40sessionmgr4009&vid=5&hid=4104 Bach F. W. 2013, Kap. 3 Det sensoriske system, I: Wæhrens E. E., Winkel A. & Jørgensen H. S. NEUROLOGI OG NEUROREHABILITERING, 2. udgave, 1 oplag, Munksgaard København s Bindslev N. 2011, kap. 1 Karakteristik af hjælpemiddelformidling I: Bindslev N., Christensen D.N. & Petersen A.K., Metodebog i hjælpemiddelformidling, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Bindslev N. 2011, kap. 9 Lovgivningen og myndighedsrollen I: Bindslev N., Christensen D.N. & Petersen A.K., Metodebog i hjælpemiddelformidling, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Birk M. A. & Langdal l. 2013, Kap. 7 Centrale begreber inden for ergoterapi I: Brandt et al. BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark, København, s Birkler, J., 2005, Videnskabsteori- En grundbog, 1. udgave. 11. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Brandt Å. & Petersen F., L Kap. 9 Ergoterapeutisk undersøgelse I: Brandt et al., BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s. 17 s Brandt Å. et al Kap. 4 Introduktion til ergoterapi I: Brandt et al., BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s. 17 Bundgaard K. M. & Bulow C. V. 2013, Kap. 11 Aktivitetsanalyse i ergoterapi I: Brandt et al. BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s

37 Christensen DN. 2011, kap. 9 Sundhedsfremme som en del af hjælpemiddelprocessen I: Bindslev N., Christensen D.N. & Petersen A.K., Metodebog i hjælpemiddelformidling, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s. 42 Dahlager L. & Fredslunds H Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse FORSKNINGSMETODER I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB 4 udgave, 1 oplag. Munksgaard Danmark, København s Dalland O. 2007, kap. 7 Intervju som metode, I: Metode og opgaveskrivning for studenter, 5. Udgave, 1. oplag, Gyldendal Norsk Forlag AS, s. 165 Dalland O. 2013, kap. 7 Intervju I: Metode og opgaveskrivning for studenter, 5. Udgave, 1. oplag, Gyldendal Norsk Forlag AS, s Danielson E kap. 9 Kvalitativt forskningsinterview I: Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination, 1 udgave, 2 oplag, Munksgaard København Danmark. s. 16 Den danske ordbog. Betydninger [Internet]. Den Danske Ordbog Tilgængeligt på: Lokaliseret d Det Centrale Handicapråd [Internet]. Tilgængelig på: Lokaliseret d Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Syddansk Universitetsbibliotek 2016 [Internet]. To eksempler: Vancouver og Harvard, - litteraturlister og referancer Tilgængeligtpå: Lokaliseret d Desktophpwallpapers.eu Grafisk illustration på forsiden. [Internet] Tilgængelig på: dk/natur/gr%c3%a6s- blomster- omr%c3%a5det- himlen- solen Lokaliseret d

38 Friberg F., Öhlen J 2014, kap. 20 Fænomenologi og hermeneutik I: videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard København Danmark s Gammeltoft G. 2012, kap. 3 Apopleksi og de motoriske problemer I: Skulderproblematik hos den hemiplegiramte 1. udgave, 1. oplag, Gammeltoft. Danmark s. 56 Gammeltoft B. C., & Larsen A. E., 2011 Kap. 17 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne - somatisk behandling og rehabilitering I: Borg T. et al. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, 2. udgave, 4. oplag, Munksgaard, Danmark, København s Gyring J., Jensen J. 2013, Kap. 4 De øvrige sanser, I: Wæhrens E. E., Winkel A. & Jørgensen H. S. NEUROLOGI OG NEUROREHABILITERING, 2. udgave, 1 oplag, Munksgaard København s. 79 Hansen E. M., Vedsmand M. 2014, Kap. 8 Mobilitet, I: Brandt Å., Jensen. J. Grundbog om hjælpemidler- til personer med funktionsnedsættelse, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s.145 Henricson M. & Billhult A. 2014, kap. 6 Kvalitativt design, I: Henricson M., Videnskabelig teori og metode- fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Henricson M kap. 28 Diskussion, I: Henricson M., Videnskabelig teori og metode- fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Holm H. & Højberg AL Kap. 17 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos unge med nedsat funktionsevne I: Brandt et al., BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s. s Holm H. & Schrøde I., 2011, Kap. 15 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos unge med nedsat funktionsevne, I: Borg et al., Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, 2. udgave, 4. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Jacobsen A. et al. 2013, Kap. 4. Aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser I: Brandt et al. BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s

39 Jensen N. J. & Rathje M. 2004, Dansk Sprognævn Rigtig Kort Anbefalede forkortelser 1 udgave, 2 oplag. Nordisk forlag A/S Copenhagen Kielhofner G. 2012, Kap. 1 Introduktion til Modellen for Menneskelig Aktivitet I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s. 18 Kielhofner G. 2012, Kap. 3 Dynamikken i menneskelig aktivitet I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s. 38 Kielhofner G. 2012, Kap. 4 Vilje I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s Kielhofner G. 2012, Kap. 6 Udøvelseskapaciteten og den levende krop I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s Kielhofner G. Et al. 2006, Kap. 6 Udøvelseskapacitet og den levede krop I: MOHO- modellen: modellen for menneskelig aktivitet 1. udgave, Munksgaard Danmark, København s. 106 Kielhofner G. 2012, Kap. 7 Omgivelser og den menneskelig aktivitet I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet, 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s Kielhofner G. 2012, Kap. 6 Dimensionerne i det at foretage sig noget I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s. 115 Kielhofner G. 2012, Kap. 10 At foretage sig noget og blive noget: Aktivitetsforandring og - udvikling I: MOHO Modellen for menneskelig aktivitet 2 udgave, 2 oplag. Munksgaard Danmark, København s. 149 Kjellstrom S. 2014, Kap. 3. Forskningsetik I: I: Henricson M., Videnskabelig teori og metode - fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Kristensen K., H. & Birkmose D. 2013, Kap. 6 Kognitive vanskeligheder I: Wæhrens et al., Neurologi og neurorehabilitering, 2 udgave, 1 oplag. Munksgaard København, s

40 Kristensen H. K. & Nielsen G. E. 2013, Kap. 3 Kognitive udfald efter en hjerneskade I: Ergoterapi og Hjerneskade 4. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, Danmark, s Kristensen H. K. & Nielsen G. E. 2013, Kap. 11 Deltagelsesaspektet, I: Ergoterapi og hjerneskade- aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter med kognitive udfald, 4. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, s Kvale S & Brinkmann S. 2009, Kap 2. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler I: Interview, introduktion til et håndværk, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews) s Kvale S & Brinkmann S. 2009, Kap 5. Det kvalitativa forskningsinterview som håndværk I: Interview, introduktion til et håndværk, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews) s Kvale S & Brinkmann S. 2009, Kap 7. Udførelse af et interview I: Interview, introduktion til et håndværk, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews) s Kvale S & Brinkmann S. 2009, Kap 10. Transskription af interview I: Interview, introduktion til et håndværk, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews) s Kvale S & Brinkmann S. 2009, Kap 12. Interviewanalyser med fokus på mening, I: Interview, introduktion til et håndværk, 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews) s. 233 Launsø, L.et al. 2011, kap. 2 Forskningstyper, I: Launsø L., Rieper O. & Olsen L., Forskning om og med menneskers, 6. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, s Launsø, L.et al. 2011, kap. 3 Det paradigmatiske bagland, I: Launsø L., Rieper O. & Olsen L., Forskning om og med menneskers, 6. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, s

41 Launsø, L.et al. 2011, kap. 5 Forskningsprocessen - dataindsamlingsmetoder, I: Launsø L., Rieper O. & Olsen L., Forskning om og med menneskers, 6. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, s Law, M. et al., Canadian Occupational Performance Measure. 3. udgave [Internet]. Ergoterapeutforeningen, s. 7 Tilgængelig fra: manual_revideret_version_af_3._udgave_- _december_2007.pdf Lokaliseret Law et al 2015 Improving the participation of youth with physical disabilities in community activities: An interrupted time series design` [Internet], s 165. Lokaliseret d , Tilgængelig fra: vas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=0658aa37-2fc3-467d- a9c9-84e0ecfbbe5f%40sessionmgr4007&vid=4&hid=4104 LBK nr 1270 af 24/10/2016 Bekendtgørelse af serviceloven. Tilgængelig fra: LBK nr af 14/11/2014. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Tilgængelig fra: Lokaliseret Levack, MMV. et al. 2014, Establishing a person- centred framework of self- identity after traumatic brain injury: a grounded theory study to inform measure development` [Internet], Revideret 25 April 2014, Accepteret 30 April 2014, Udgivet 15 Maj Lokaliseret d , Tilgængelig fra: Lindahl M. & Juhl C Kap 3 Opgavens indhold I: DEN SUNDHEDSVIDENSKABELIGE OPGAVE vejledning og værktøjskasse 2 udgave, 3 oplag. Munksgaard, København. s

42 Mathiasson G. & Morville A. 2013, Kap. 6 Grundlæggende antagelser, værdier og etik i ergoterapi I: Brandt et al. BASISBOG I ERGOTERAPI, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, s. 110 Metze E. & Nystrup J. 2013, Kap 2. Gensvarsmodeller I: Samtaletræning Håndbog i præcis kommunikation, 1. udgave, 27. oplag. Hans Reizels Forlag 2000 s Nielsen J. B. 2013, Kap. 2 Det motoriske system, I: Wæhrens E. E., Winkel A. & Jørgensen H. S. NEUROLOGI OG NEUROREHABILITERING, 2. udgave, 1 oplag, Munksgaard København s. 53 Persson & Sundin 2014, Kap. 21 Fænomenologisk og hermeneutisk analysemetode - en dialektisk tilgang I: Henricson M., Videnskabelig teori og metode- fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s. 366 Petersen P., Mortensen C. 2014, Kap 14 Leg og fritid, I: Brandt Å., Jensen. J. Grundbog om hjælpemidler- til personer med funktionsnedsættelse, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København,s. 354 Polatajko et al. 2009, Indledning I: Townsend E. A. & Polatajko H. J. Menneskelig aktivitet II 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark. s. 35 Polatajko et al. 2009, Kap. 1 Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen I: Townsend E. A. & Polatajko H. J. Menneskelig aktivitet II 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark. s Polatajko et al. 2009, Kap. 3 Aktivitetsvidenskab: En bydende nødvendighed for ergoterapi I: Townsend E. A. & Polatajko H. J. Menneskelig aktivitet II 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark. s. 127 Polatajko et al Kap. 2 Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne I: Townsend E. A. & Polatajko H. J. Menneskelig aktivitet II 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark. S Polatajko et al. 2009, Kap. 8 Aktivitetsbaseret praksis De essentielle elementer I: Townsend E. A. & Polatajko H. J. Menneskelig aktivitet II 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark. s

43 Priebe G., & Landstöm 2014 kap. 1 Den videnskabelige erkendelsesmuligheder og begrænsninger grundlæggende videnskabsteori, I: Henricson M., Videnskabelig teori og metode- fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s Prosad P. S., 2015 Supporting rehabilitation of traumatic brain injury sufferers in the community s. 28 Schilling M. 2012, Kap. 8 Sociale processer, I: Psykologi i sundhedsfag - En grundbog, udgave, oplag, Munksgaard Danmark, København, s. 228 Socialstyrelsen, 2014, Voksne med erhvervet hjerneskade- Sociale indsatser der virker, [Internet], s. 6-7 Tilgængeligt på: notat_hjermeskade_socialstyrelsen_web.pdf Lokaliseret d Socialstyrelsen 2016, Forløbsbeskrivelse: REHABILITERING AF VOKSNE MED KOMPLEKS ERHVERVET HJERNESKADE på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. [Internet] Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen. ISBN nr Udgivet august 2016, s. 27 Lokaliseret d , Kan downloades fra: med- kompleks- erhvervet- hjerneskade- 1 Sundhedsstyrelsen 2014, 1. Indledning Nationale klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - 8 udvalgte indsatser. [Internet] s. 7 Tilgængelig fra: Lokaliseret d Sundhedsstyrelsen 2011, Hjerneskaderehabilitering - MTV- en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport. [Internet] s Tilgængeligt fra: Lokaliseret d

44 Sundhedsstyrelsen 2014, Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade, [Internet] s. 45 Tilgængeligt fra: og- behandling/genoptraening- og- rehabilitering/rehabilitering/forloebsprogrammer- for- erhvervet- hjerneskade Lokaliseret d Sundhedsstyrelsen, 2011, Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati, [Internet] s Tilgængelig fra: Lokaliseret d Teasdale T. W. & Engberg A. W Psychosocial consequences of stroke: A long- term population- based follow- up s (Received 17 August 2004; accepted 14 February 2005) Tilgængelig fra: vas.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=b85ec d- 4d02-9ba3-52bd46ee7756%40sessionmgr103&vid=4&hid=102 Ældre- og Handicapforvaltningen 2016, [Internet] Tilgængeligt fra: Lokaliseret d Wallengren C. & Henricson M Kap. 29 Videnskabelig kvalitetssikring af litteraturbaserede eksamensopgaver Henricson M. I: Videnskabelig teori og metode- fra ide til eksamination, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København, s

45 Bilagsliste Bilag 1: Søgeprofil... 1 Bilag 2: Interviewguide... 4 Bilag 3: Samtykkeerklæring... 8 Bilag 4: Invitation

46 Bilag 1: Søgeprofil Søgeord Filtre Database Dato for søgning Young 0 PubMed D people 016 with an acquired brain injury Antal Sortering fund 286 Der blev lavet en mere specifik søgning Udvalgt og anvendt What problems experien ced young people with an acquired brain injury Full text Max 10 år PubMed D Abstract blev læst og 16 artikler blev valgt fra, da de omhandlede: - Målgruppe under 18 år. - Depressive symptomer efter en hjerne skade. - Atleter med sen hjerneskade / hjernerystelse. - Sundhedstilstand og forekomsten af medicinske følgesygdomme opleves af traumatisk hjerneskade. - Arbejdshukommelse ved en hjerneskade. - Deltagelse i erhvervslivet Establishing a person- centred framework of self- identity after traumatic brain injury: a grounded theory study to inform measure development Revideret 25 April 2014, Accepteret 30 April 2014, Udgivet 15 Maj Tilgængelig fra: mj.com/content/ 4/5/e lon g Young people or youth or adolesce nts or young adults AND recreatio n AND acquired brain injury Full text Max 10 år CINAHL D artikler blev valgt fra, da de efter læsning af overskrift og gennemgang af nogle enkelte abstract ikke syntes relevante. Improving the participation of youth with physical disabilities in community activities: An interrupted time series design Australian Occupational Therapy Journal (2015) 62, 105 1

47 115 doi: / Tilgængelig fra: cohost.com.ez- vas.statsbibliotek et.dk:2048/ehost /pdfviewer/pdfvi ewer?sid=0658aa 37-2fc3-467d- a9c9-84e0ecfbbe5f%4 0sessionmgr4007 &vid=4&hid=410 4 Wilcock AND occupati onal therapy AND 1993 Acqured brain injury AND Social network Full text Max 10 år Full text Max 10 år CINAHL D CINAHL D Alle artikler blev valgt fra, da de vurderede som ikke relevant for dette projekt. 2 1 artikel blev valgt fra Community integration interventions for youth with acquired brain injuries: A review (Received 13 May 2010; revised 3 June 2010; accepted 4 June 2010) Tilgængelig fra: cohost.com.ez- vas.statsbibliotek et.dk:2048/ehost /pdfviewer/pdfvi ewer?sid=220f3fc 8- cce6-4c68- a6e0-6af27ac5f5c4%40 sessionmgr4009 &vid=5&hid=

48 Life quality or quality of life AND conseque nces of stroke Full text Max 10 år CINAHL D Alle øvrige artikler blev valgt fra, da de ikke blev fundet relevante for dette projekt. Psychosocial consequences of stroke: A long- term population- based follow- up (Received 17 August 2004; accepted 14 February 2005) Tilgængelig fra: cohost.com.ez- vas.statsbibliotek et.dk:2048/ehost /pdfviewer/pdfvi ewer?sid=b85ec d- 4d02-9ba3-52bd46ee7756% 40sessionmgr103 &vid=4&hid=102 3

49 Bilag 2: Interviewguide (Det der er beskrevet med rødt er noter til os selv undervejs i interviewet) Formål Formålet med vores bachelorprojekt er at finde ud af om du har nogle fritidsaktiviteter i din hverdag, som er udbudt af Odense kommune. Vi er interesseret i at høre om dine erfaringer med fritidsaktiviteterne. Hvilken betydning fritidsaktiviteter har for dig og hvilke ting der kan gøre at du har nemt, eller svært ved at deltage. Anonymisering, tavshedspligt og samtykkeerklæring Vi vil optage interviewet på vores telefoner, så vi bedre kan huske hvad vi har snakket om i dag. Det vil blive slettet, så snart vi er færdige med vores opgave. Du vil blive anonymiseret i vores opgave, så ingen vil kunne læse at det er dig vi har snakket med. Desuden har vi alle tavshedspligt. Vi har valgt at lave et individuelt interview, så vi kan komme mere i dybden med snakken og fritidsaktiviteter og hvad disse betyder for dig. Interviewet vil tage omkring en halv til en hel time. Det vil primært være mig XX der stiller spørgsmålene og XX vil komme med supplerende spørgsmål, hvis der er noget jeg glemmer undervejs. XX vil tage noter. Jeg vil kigge lidt i mine papirer, for at sikre at jeg for det hele med. Undervejs i interviewet skal du endelig sige til, hvis du har brug for en pause og ligeledes sige fra hvis der er noget i ikke har lyst til at svare på. Har du nogle spørgsmål inden vi går i gang? Når vi siger fritidsaktiviteter, så mener vi den tid hvor du beskæftige dig med aktiviteter du har interesse i og som er meningsfulde for dig. Aktiviteterne har ofte karakter af leg, kreative, fysiske eller sociale aktiviteter, og oftest er sammen med andre som har samme interesser. Aktiviteter kan foregå både i eget hjem, men kan også være ude som fx. madgruppen på Café Klara (Jacobsen et al 2013 s.58). (Dette eksempel skal fortælles til alle på nær informant 4) 4

50 1. Hvilke fritidsaktiviteter kender du, der er udbudt af Odense kommune? - det kan være fra det rehabiliteringscenter du er tilknyttet, eller hjerneskadecentret 2. Hvilke fritidsaktiviteter er du blevet tilbudt? 3. Hvilke tilbud benytter du i din hverdag? (Herefter spørges ind til hver af de nævnte fritidsaktiviteter, spørgsmål 4-8) Aktivitet 1 4. Hvilken betydning/mening har denne fritidsaktivitet for dig? (Relateret til mennesket, spiritualitet i CMOP- E) 5. Hvilken følelse giver det dig at deltage i aktiviteten? (Når følelsen som fx. glad beskrives, så spørges der yderligere ind, hvis informanten ikke uddyber det af sig selv- Relateret til mennesket, det affektive i CMOP- E) 5.1 Vil du prøve, at fortælle lidt mere den følelse aktiviteten giver dig? 6. Prøv at beskriv en situation hvor du har fået denne følelse, imens du deltog i fritidsaktiviteten? 7. Hvad gør det nemmere for dig at deltage i aktiviteten? 7.1 Hvilken støtte får du fra venner/familie eller andre? 7.2 Hvordan kommer du derhen rent praktisk? Bliver du kørt derhen, eller tager du offentlig transport? 7.3. Anvender du nogle hjælpemidler? 7.4 Betaler kommunen for at du deltager i aktiviteten? 8. Er der noget der gør det svært for dig at deltage i aktiviteten? 8.1 (HVIS NEJ I 7.1) Mangler du støtte fra venner/familie eller andre? 8.2 (AFHÆNGIG AF 7.2) Er der noget ved transporten der gør det svært for dig? (Problemer med af- og påstigning, hukommelse ift. tider mv.) 5

51 8.3 Føler du at du mangler hjælpemidler til at deltage i aktiviteten? - Hvilke? 8.4 ( HVIS NEJ 7.4) Du beskrev før at kommunen ikke betaler for aktiviteten. Er det vanskeligt for dig at stå med den betaling selv? Aktivitet 2: 4. Hvilken betydning/mening har denne fritidsaktivitet for dig? 5. Hvilken følelse giver det dig at deltage i aktiviteten? (når følelsen som fx. glad beskrives, så spørges der yderligere ind, hvis informanten ikke uddyber det af sig selv) 5.1 Hvordan gør det dig fx. glad? 6. Kan du beskrive en situation hvor du har fået denne følelse, imens du deltog i fritidsaktiviteten? 7. Er der noget der gør det nemmere for dig at deltage i aktiviteten 7.1 Får støtte fra venner/familie eller andre? 7.2 Hvordan kommer du derhen rent praktisk? Bliver du kørt derhen, eller tager du offentlig transport? 7.3. Anvender du nogle hjælpemidler? 7.4 Betaler kommunen for at du deltager i aktiviteten? 8. Er der noget der gør det svært for dig at deltage i aktiviteten? 8.1 (HVIS NEJ I 7.1) Mangler du støtte fra venner/familie eller andre? 8.2 (AFHÆNGIG AF 7.2) Er der noget ved transporten der gør det svært for dig? (Problemer med af- og påstigning, hukommelse ift. tider mv.) 8.3 (AFHÆNGIG AF 7.3) Føler du at du mangler hjælpemidler til at deltage i aktiviteten? 8.4 ( HVIS NEJ 7.4) Du beskrev før at kommunen ikke betaler for aktiviteten. Er det vanskeligt for dig at stå med den betaling selv? 6

52 Er du blevet tilbudt aktiviteter som du har sagt nej til at deltage i? (Hvis ja, hvorfor?) Er der fritidsaktiviteter du godt kunne tænke dig at deltage i, som du ikke er blevet tilbudt? Er der fritidsaktiviteter du godt kunne tænke dig at deltage i, som ikke er en mulighed for dig at deltage i? (Fysisk eller kognitiv formåen?) Er der noget du har lyst til at uddybe/snakke mere om? 7

53 Bilag 3 - Samtykkeerklæring Jeg bekræfter hermed at jeg har fået information om bachelorprojektet omhandlende fritidsaktiviteter hos personer med erhvervet hjerneskade der er indenfor målgruppen år. Jeg har fået information om at interviewet vil blive optaget og at alle personoplysninger vil blive anonymiseret, så ingen vil kunne genkende de personer der beskrives i opgaven. Det optagede interview vil blive slettet igen i Januar Jeg giver hermed tilladelse til, at mine beskrivelser under interviewet må anvendes i den ergoterapeutiske bacheloropgave samt at opgaven eventuelt må offentliggøres i en artikel, så denne vil kunne læses af andre ergoterapeuter. Jeg er blevet oplyst om at jeg til hver en tid kan tilbagetrække denne samtykkeerklæring samt at deltagelsen i interviewet er frivilligt og at jeg til hver en tid kan sige fra og undlade at svare på spørgsmålene. Tak for din deltagelse Dato Underskrift 8

54 Bilag 4 - Invitation Udleveret på Café Klara til de unge ved personligt møde og præsentation af projektet Kære Vi er tre ergoterapeutstuderende, der er i gang med vores afsluttende Bachelorprojekt. Vi vil gerne undersøge hvorvidt unge mellem 18-35, med erhvervet hjerneskade i Odense kommune oplever at de fritidsaktiviteter de får tilbudt er tilstrækkelige, efter de er kommet ud til eget hjem eller botilbud. Og hvad er det der gør at unge med erhvervet hjerneskade ikke anvender de aktivitetstilbud de får tilbudt? Samtalerne tager ca. 1 time og hvor samtalen vil foregå der hvor det passer dig bedst. Samtalerne bliver lyd- optaget, hvilket vi håber, er i orden med dig. Du vil blive anonymiseret i vores bachelor. Optagelserne vil udelukkende blive brugt som hjælp til vores hukommelse og efterfølgende blive slettet. For at sikre os at dette er i orden med dig, vil vi bede dig om at skrive under på en samtykkeerklæring som vi medbringer til samtalen. Samtykkeerklæringen vil til hver en tid kunne tilbagetrækkes. Du vil høre nærmere omkring hvornår interviewet vil finde sted. Med Venlig Hilsen Michaela Egemose, Christina Friis Jørgensen & Ditte Sigvardt Andersen 9