Udfordrende elever i skolen

Transkript

1 Udfordrende elever i skolen Vejle den 11. september 2013 kl Præsentation Nærvær, kontakt og anerkendende relationer Pause Skyggesider i relationer Frokost Den følelsesmæssige udvikling Pause Forsvarsstrategier Afslutning dobbeltcirkel

2 Udfordrende elever del 2 Vejle den 23. oktober 2013 kl Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? KRAP Pause Iltningsretning og PUMA Frokost Spejling som pædagogisk redskab i skolen Pause Spejlingsdialoger i praksis Afslutning

3 Mål At I har fået et mere nuanceret syn på de udfordrende elever, deres forudsætninger for adfærd og deres forsvarsstrategier/selvbeskyttelsesstrategier At I har fået en større forståelse for, hvordan jeres selvindsigt og kontakt indadtil har betydning for jeres evne til at skabe anerkendende relationer At I har fået konkrete handlemuligheder i samspillet med de udfordrende elever

4 Nyere stressforskning har vist, at det at have kontakt med de helt basale funktioner, kroppen, åndedrættet og hjertet og at være bevidst opmærksom på disse funktioner har en gavnlig indvirkning på bl.a. stressniveauet og koncentrationsevnen. Zachariae, 2004

5 Hvorfor praktisere mindfulness i skolen? eleverne bliver bedre til at fokusere og fastholde opmærksomheden, bedre til at slappe af og træffe hensigtsmæssige beslutninger i konflikter, mindre nervøse under tests. eleverne bliver bedre til at viljestyre deres opmærksomhed, som er grundlaget for at kunne lære. bevidsthed om at tanker og følelser kun er repræsentationer af virkeligheden og ikke sandheder lærer ikke at smelte sammen med sine tanker og følelser og være i sine følelsers vold fra auto-pilot og refleksreaktioner til mere bevidste valg velvære, forankring og indre ro mere medfølelse for sig selv og andre styrker klassens oplevelse af fællesskab og samhørighed

6 At være i stand til at skabe anerkendende relationer til alle børn indebærer, at vi løbende arbejder med vores egen selverkendelse og er optaget af, hvordan vi bidrager til samspillet med andre mennesker.

7 Anerkendelse skaber kontakt mellem barnet og den voksne og styrker relationen. At rumme og spejle barnets bagvedliggende og svære følelser styrker barnets selvfølelse og selvforståelse. At hjælpe barnet til at komme i kontakt med sine følelser og få forståelse for sine reaktionsmønstre, giver barnet mulighed for at håndtere følelserne og ændre sin måde at reagere på.

8 at møde børnene anerkendende er ikke det samme som laissez-faire pædagogik. man kan godt være anerkendende og sætte tydelige grænser på samme tid. anerkendelse er ikke noget man har, men noget man er.

9 Kunsten at sige nej ligger i, at et nej skal markere den professionelles grænse uden at definere, nedgøre eller ydmyge eleven. Det kræver kontakt og nærvær med sig selv at sætte grænser uden at nedgøre. Det kan sagtens være barnet reagerer med stærke følelser, når grænsen sættes, og så handler det om at rumme og anerkende følelserne og om nødvendigt samtidig sætte grænser for barnets adfærd.

10 Anerkendelse er i relationen at fastholde den anden som autoritet i forhold til personens egne oplevelser, værdier og følelser -også selvom de overhovedet ikke ligner ens egne.

11

12

13 De fire bevidsthedstilstande viser, hvordan vi kan betragte en handling, følelse eller motivation, alt afhængig hvilken af parterne som kender den. Det åbne jeg Er det som refererer til dig selv, din adfærd, følelser som du erkender og er villig til at dele med andre. I forholdet til andre mennesker kan vi være åbne, meddelsomme og ligefremme. Vi er ærlige og det er klart for begge parter hvad vi vil og hvad hensigten er. Vores åbne jeg er opmærksom og villig til at inddrage andre mennesker i vores hensigter. Det skjulte jeg Er det som refererer til noget som vedrører dig selv, som du er den eneste der kender til. Det er af privat karakter, ingen omkring dig ved hvad der foregår. Det skjulte jeg er det vi er bevidste om, men ikke ønsker at dele med andre omkring os. Som en reaktion på forskellige oplevelser i barndommen, har de fleste af os lært at holde vores fantasier, følelser og ideer for os selv. Det blinde jeg Er det som refererer til noget vi ikke selv er klar over, men som er synligt for omverden og som viser sig igennem vores adfærd. Det kan eksempelvis være måden man taler på med et bestemt stemmeleje, forskellige ansigtsudtryk, en speciel kropspositur. Som vi ikke selv er bevidste om. Vores adfærd kan nemt have indvirkning på, hvordan andre mennesker opfatter en. Det har derfor indflydelse på hvordan andre mennesker vælger at omgås en. Disse adfærdsmønstrer er som oftest, noget vi har tillagt os. Eksempelvis kopieret fra andre mennesker som har haft en vis indflydelse i ens liv, vores kopiering af andre mennesker er ubevidst od fordi den oftest foregår tidligt i vores liv, er vi ikke i stand til at se dem senere. Derfor udgør de vores blinde jeg. Det ukendte jeg Er det som referer til det i os, som ingen kender til, ikke engang en selv. Ingen ved hvad der sker. Det ukendte jeg er mere gådefuldt end det skjulte jeg og det blinde jeg. som oftest stikker vores hensigter dybt og ikke engang os selv, ved hvad der sker. Som oftest oplever man disse dele af en selv, forklædt i drømme eller som en del af angst eller tvangstanker. Sådanne handlinger, motiver og følelser forbliver uklare og tågede for os, så længe man ikke lader det komme til overfladen.c

14 Hvad er skyggesider? skyggesider er de sider hos os selv, som vi ikke kan acceptere sider, som vi har gemt godt af vejen i det ubevidste, og som vi på ingen måder vil identificere os med. sider, som vi fordømmer, tager afstand fra, afskyr. sider, vi ikke kan rumme som værende en del af os selv, og som vi projicerer over i andre.

15 Vores skyggesider er med til at skabe vores relationer og den måde, vi møder vores elever, kolleger, forældre på. Hvis vi vil forandre vores relationer, må vi starte med at kigge i vores egen skyggeboks Jo mere vi fordømmer os selv eller andre, jo mere har vi gemt i vores skyggeboks I det øjeblik, vi erkender og accepterer de sider, som trigger os hos andre, i os selv, frigives en masse energi i relationen, og relationen vil på magisk vis forandre sig.

16 Det du bekæmper består. Det du ser på forsvinder Citat: Lone Lund Jørgensen

17 det er i etiketten skyggen skal findes og ikke i den bestemte adfærd. erkendelse er ikke det samme som accept alle vores skyggesider dækker over en positiv kvalitet, som vi har lukket ned for i forsøget på at udvikle det modsatte

18 Kun med hjertet kan man rigtigt se Citat: Den lille prins Hjernen kan ikke finde de gaver, der er åbenlyse for hjertet Citat: Lone L. Jørgensen

19 De 3 faser i skyggearbejdet Identifikation Erkendelse Accept

20 Identifikation: Hvilke karaktertræk kan irritere dig voldsomt ved en elev? Skriv konkret, hvad der irriterer dig og vælg derefter, hvad der irriterer dig allermest eller hvad du nødigt selv vil opfattes som. Vælg den side, du synes ligger længst fra den du er. Jo større modstand, jo vigtigere er det af få kigget på. Erkendelse: Spørg nu dig selv i hvilke situationer du kan være på den pågældende måde. Brug sætninger som disse, her med karaktertrækket egoisme: jeg er egoistisk, når jeg bruger min fridag på mig selv i stedet for mine børn, jeg er egoistisk, når jeg beder mine børn om at gå ind på deres værelser og lege jeg er egoistisk, når jeg køber tøj til mig selv jeg er egoistisk, når jeg går i byen med min veninde fredag aften i stedet for at være sammen med familien osv Skriv mindst om 4-6 situationer med den pågældende side, du har valgt Accept: fokuser opmærksomheden på dit hjerte og spørg: Hvad har jeg positivt fået ud af at være i den konkrete situation? Hvad har det givet mig? Skriv gaven ud for hver enkelt situation. F.eks: Jeg er egoistisk,når jeg sender mine børn ind på værelset og lege. Gaven: Jeg får fred, når jeg er træt og har brug for ro. Jeg får sat grænser. Børnene lærer at lege selv. Lad svaret komme fra dit hjerte. Hav tålmodighed og lyt efter svaret. Forsøg ikke at regne det ud. Når du har udfyldt hele listen, så spørg dig selv om du virkelig kan acceptere denne side hos dig selv. Ellers må du dybere ind i hjertet og gentage processen indtil du kan mærke ægte accept i din krop. Skyggeprocessen er taget fra bogen: Bliv ven med dine skyggesider af Lone L. Jørgensen

21 Inklusion af udfordrende elever Ændret perspektiv: - fra at eleven er et problem, til at eleven er i problemer Diagnosticering og analyser er ok: - når de bruges til at lave fremadrettede indsatser og/eller strategier. På den måde kan vi samarbejde med eleverne med de forudsætninger, de har Kognitive-, motoriske- og følelsesmæssige umodenheder giver vanskeligheder i skolen/sfo

22 Den gode lærer Underviseren november 2009 og Asterisk nr. 41 juni-juli 2008 Didaktiske kompetence Den afdækkende og analytiske kompetence Ledelseskompetence Relationskompetence

23 Thomas Nordahl/John Hattie: - Der er evidens for, at de tre kompetencer har størst indflydelse på inklusion Model for kompetenceudvikling Relationskompetence Socialkonstruktivistisk læringsforståelse - Læring foregår i dynamiske fællesskaber - Forskel på tilblivelse og tilegnelse - Vidensproduktion fremfor reproduktion - Den lærende praktiker Forhold til viden - Den traditionsbårne: vi gør som vi altid har gjort - Vidensforbrugeren: Vi gør det, andre kan vise virker - Vidensproducenten: Vi udvikler ny viden til os selv og andre Refleksion Pr - Den reflekterende praktiker - Refleksion-i-handling (reflekterende samtale med situationen) Ledelseskompetence Praksis Didaktisk kompetence Steen Larsen: Forudsætninger for læring: - Den lærende er aktiv og engageret - Det nye skal kunne kobles på forforståelsen - Det nye skal tage afsæt i noget, man mestrer Forfine Bente Jensen: Præstation (det udfoldede) Kompetence (den udviklede evne) Potentiale (det bagvedliggende)

24 Den følelsesmæssige udvikling iflg. neuroaffektiv udviklingspsykologi Alle mennesker har potentiale til at skabe følelsesmæssige forbindelser og relationer Den psykiske struktur udvikler sig i vekselvirkning mellem nervesystem og omsorgspersoner Selvregulering kommer af hensigtsmæssig følelsesmæssig interaktion

25 Hjernens niveauer Den neomammale hjerne Beskytter jeg`et Tænke Skyld (ord) Skam Fortrængning Forskydning Intellektualisering Den Paleomammale hjerne. Beskytter relationer Føle Sort/hvid Blander selv og andre sammen Splitting Projektiv identifikation Introjektion Benægtelse Idyllisering Primitiv projektion (andres skyld) Reptilhjernen. Beskytter overlevelse Sanse Tilknytningsmodus Kamp/flugt Freeze Note: Susan Hart

26 Hvordan kan vi i pædagogiske sammenhæng hjælpe følelsesmæssige umodne elever? Hvordan udvikler elever evnen til at mærke egne følelser? Arousalregulering (berolige, opmuntre, udtryk for vågenhed, parathed ) Affektafstemning (at sætte sig ind i den følelse, der ligger til grund for barnets adfærd) Mentalisering (omtanke, evne til at se os selv udefra og andre indefra, prøve at forstå andre, hvorfor andre tænker og føler som de gør )

27 Fra ekstern regulering til selvorganisering Gentagne interaktioner med omsorgspersoner, der er i stand til at reflektere, rumme, lindre og give ro, styrker barnet evnerne til at tolerere negative oplevelser og øge deres tillid til at søge støtte udefra Vigtigt: Når et menneske bliver stresset, bliver bange, bliver presset, er træt osv. vil reaktioner og forsvar komme fra et mere primitivt stadie

28 Den voksne Det indre styrede barn Det ydre styrede barn

29 Forforståelse Traditioner Kultur Familieliv Interesser Moral Værdier Det indre styrede barn Den voksne styrede

30 Det ydre Den styrede voksne barn Andre/anderledes traditioner Hygiejne Reaktions mønstre Vrede Voldsom Støjende Kuglestøber/medløber Værdier Moral

31 Afgrænsning og det asymmetriske forhold At afgrænse og være den styrende i det asymmetriske forhold skal ikke forveksles med rigtigt eller forkert eller hvem, der har ret eller ikke ret Afgrænsning er at kunne bevare den harmoniske sindstilstand og hjælpe barnet/eleven tilbage til den harmoniske tilstand Det asymmetriske forhold som i starten er af primært følelsesmæssig art erstattes senere af selvrefleksion Det asymmetriske forhold skal betragtes som et støttende og beskyttende stillads omkring eleven Strukturen omkring elever skal betragtes som det stillads, de kravler i, ikke det bur de spærres inde i vis: I don`t like you mummy

32 Afgrænsning Positiv/negativ Grænseafprøvning er en naturlig proces, og en vigtig dimension, når man udvikler sig Vi vil gerne have eleverne ind, men de mærker kun den negative afgrænsning Her er de elever vi kalder ind Når de afprøver grænser

33 Positiv afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere... Spejle deres følelser Sætte tydelige grænser Følge op på det vi siger Begrunde vores argumenter Gøre konteksten tydelig eks. Vi er i skole nu Vedligeholdelse og proaktiv

34 Negativ afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere... Straf Fordomme Vrede/konflikter taber - vinder Reaktiv Opretholdende faktorer Adfærd og personlighed smelter sammen

35 Relationel selvvurderingscirkel Mig og mine elever Farezonen Risikozonen Sikkerhedszonen Mig selv s Ide Anne Linder

36 Hvordan kan vi så komme videre? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)

37

38 Bliv ven med dine skyggesider-og skab fredfyldte relationer af Lone Lund Jørgensen Fra interaktion til relation af Susan Hart og Rikke Schwartz Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi af Susan Hart Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel E. Macadam og P. Lang. Relationsorienteret klasseledelse en praktisk håndbog I. Bergkastet, L. Dahl og A. Hansen. Dafolo. Skolen som vitaliseringsmiljø- for dannelse og fællesskab: J. Tønnesvang KRAP L.. Metner og P. Storgård. Dafolo PUMA Rene Kristensen Det eksplosive barn af Ross W. Greene Fortabt i skolen af Ross W. Greene Anerkendende pædagogik af Bente Lynge Anerkendelse i børnehøjde af Berit Hertz og Frank Iversen Mere anerkendelse i børnehøjde af Berit Hertz og Frank Iversen Miljøterapi med børn af Lars Rasborg Sunde børns problemer af Lars Rasborg Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution, Akademisk forlag Mindfulness i Pædagogikken af Nikolaj Flor Rotne, Hans Reitzels Forla