Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Transkript

1 Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen. Som skolebestyrelsesmedlem har jeg forhørt mig lidt, og det lyder til, at de børn der er startet er rigtig godt tilfreds, og synes det er spændende og sjovt at komme der. Skolebestyrelsen har dog fra starten været meget betænkelig ved denne sammenlægning - bl.a. pga. det pladsproblem sammenlægningen skaber. Skolebestyrelsen satte derfor som betingelse i et høringssvar til Udvalget for Børn og Unge, at der ikke ville blive tale om dobbeltudnyttelse af lokaler. Denne betingelse valgte Udvalget for Børn og Unge i Holstebro Kommune at sidde overhørig i deres beslutning om overflytning. Skolebestyrelsen arbejder naturligvis fortsat på at få midler fra Holstebro Kommune til en om- eller tilbygning, der kan afhjælpe dette akutte pladsproblem. For det er ifølge skolebestyrelsen en meget uholdbar situation, at SFH en deler lokaler med børnehaveklassen. En sådan dobbelt udnyttelse er meget uhensigtsmæssig i forhold til projektarbejder, der strækker sig over længere tid. Samt at det giver en bedre ro og et større sammenhold og tilhørsforhold, hvis hver gruppe i SFH en har et rum, de kan sætte præg på og kalde deres.

2 Skulle der være flere, der har lyst til at være med til at kæmpe for bl.a. bedre pladsforhold i SFH en på Birkelundskolen, så er der valg til skolebestyrelsen foråret 2010 På skolebestyrelsens vegne Karen-Ingeborg Jacobsen Principper. I skolebestyrelsen tager vi jævnligt skolens principper op til revision og i nogle tilfælde udfærdiger vi ændringer af de eksisterende principper eller udfærdiger nye. Det er tilfældet for skolens princip for anvendelse af cykelhjelme og skolens princip for elevernes brug af mobiltelefoner. Vedrørende brug af cykelhjelme ved vi, at det kan være svært at motivere vores børn til at bruge hjelm, når de når en vis alder. Når eleverne er på tur med mange i flok kan fokus være mange andre steder end netop på trafikken, så akkurat i de situationer ser vi vigtigheden af at bruge cykelhjelme. Vi håber gennem det nye princip, at kunne motivere skolens børn til at anvende hjelm og derved give børnene forståelse for vigtigheden af at minimere risikoen for hjerneskader, også når de skal i 4. klasse Vi regner med fuld opbakning fra jer forældre. Principper for anvendelse af cykelhjelme Til og med 3. klasse skal eleverne anvende cykelhjelm, når de er på cykeltur med skole/sfh. Indførelsen af brugen af cykelhjelme følger de nuværende 3. klasser op gennem skoleforløbet, så princippet er gældende for alle årgange i skoleåret Skolen/SFH en råder over et antal cykelhjelme, der kan lånes. 2

3 Personalet bør foregå som det gode eksempel, når de tager på cykeltur med eleverne Vedtaget af skolebestyrelsen på mødet den 17. juni 2009 Endvidere måtte der en revision af skolens princip for brug af mobiltelefoner pga. af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand. Folkeskoler må godt tage mobiltelefonen fra elever, der bruger dem i undervisningstiden, men skolen må ikke beholde telefonen til næste dag. Den skal senest udleveres når eleven får fri. I fremtiden vil vi måske også se at mobiltelefoner kan inddrages i undervisningen, hvilket det ny reviderede princip også tager højde for. Elevrådet har ønsket at princippet i frikvartererne ikke skulle gælde for de store klasser. Det forsøges i en forsøgsperiode og princippet vil blive taget op igen. Birkelundskolens regler for elevernes mobiltelefoner. Hovedregel: Mobiltelefoner må ikke bruges i skoletiden, forstået som tiden fra eleven er mødt i skole til eleven får fri (skal være slukket). - Skolen accepterer, at eleverne har deres mobiltelefoner med i skolen, men de skal være gemt væk i hele skoletiden. - Hvis skolens personale alligevel ser en telefon, vil de inddrage telefonen og aflevere den på skolens kontor. - Eleven vil kunne afhente telefonen efter skoletid. Ved gentagne tilfælde vil forældrene blive kontaktet. - Man må gerne inddrage elevernes mobiltelefoner som et redskab i undervisningen, men skolen har ikke mulighed for at stille mobiltelefoner til rådighed. - Det er IKKE tilladt at fotografere eller lyd-/videooptage elever eller lærere. For 8. og 9. klasserne gælder særligt, at de må bruge mobiltelefonerne i frikvartererne. 3

4 Det er IKKE tilladt at bruge mobiltelefonen eller have den tændt i undervisningen, med mindre det er aftalt med en lærer og har et undervisningsmæssigt sigte. Vedtaget på bestyrelsesmødet den 17. juni 2009 Selma Fage-Pedersen, skolebestyrelsen Skolens økonomiske forhold. Som forældre mærker man ikke meget til de opgaver som ledelsen, og til tider bestyrelsen, har med at få økonomien til at hænge sammen på skolen. Dog er de fleste, som har haft deres gang på skolen, blevet gjort opmærksom på manglende udskiftning af gulvtæppet i løbet af tæppets levetid. Når man tænker på at det er 35 år siden jeg startede på skolen i 8. klasse og det er først nu, at hele tæppet er udskiftet, så ligger disse beslutninger uden for skolens rækker, nemlig hos Udvalget for Børn og Unge og dermed den endelige beslutning i byrådet. Vi har dog presset på for at få afgørelsen truffet, til gavn for vore elever og medarbejdere. Jeg har deltaget i flere høringer de seneste år omkring Fremtidens skole til ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Uanset om vi talte med rødt eller blåt hold i byrådet var udmeldingen den samme. Man taler ikke om penge, når vi taler visioner, det har jeg svært ved at forene med de indsatsområder man ønsker styrket. I mine øjne skal vi have flere ressourcer for at kunne føre nye visioner ud i skolen, indsats, ressourcer og penge hænger sammen i min verden. Det har været fremme i dagspressen at vi bruger for mange penge i forhold til vores budget på personalet. Derfor har ledelsen flere gange påpeget at beregningsmodellen for gennemsnitsmodel, for især lærer lønninger ikke kan bruges på vores skole, vi bruger timemæssigt de lærertimer vi skal, men vore lærerlønninger ligger over gennemsnittet i kommunen pga. anciennitet / uddannelse mv. end på visse andre kommuneskoler i Holstebro. 4

5 Budgetoplæget 2010 for Udvalget for Børn og Unge udgør ca. 950 mio. Så vi taler om mange penge og rigtigt mange opgaver, som skal løses for disse penge. Birkelundskolens budget for 2009 udgør ca. 29 mio. heraf går ca. 85 % til lønninger til de ca. 80 medarbejdere som arbejder på skolens område, dernæst går ca. 10 % til bygninger (rengøring, opvarmning mv.), ca. 5 % til materiale- og aktivitetsudgifter, denne post så jeg gerne vi havde mulighed for at gøre større, da den kunne gøre skoledagen mere spændende og udfordrende for de enkelte elever og lærere. Det skal også nævnes, at Holstebro Kommune ligger langt fra toppen af danske kommuner i oversigten udgift pr. elev, så der burde kunne omfordeles midler til vore børns fremtid i folkeskolerne. Derfor en opfordring til dig, som ønsker indflydelse på skolen, lad dig opstille til skolens bestyrelse. På bestyrelsens vegne / Per Halgaard Sæt kryds i kalenderen onsdag den 3. marts 2010 Og hvorfor så det? Jo for da kommer hjerneforsker Ann E. Knudsen, der er psykolog og har arbejdet meget med neuropsykologi og hjerneforskning. Ann er især kendt for sine foredrag om forskellen mellem drenge og piger. Det endelige indhold af foredraget er endnu ikke aftalt, men Ann vil komme ind på hvorfor drengene ender groft sagt i en af de to kasser: duer / duer ikke 5

6 og pigerne ender i den "pæne ende" af det gennemsnitlige. Og måske får vi svaret på en række spørgsmål som: Hvorfor taber vi så mange drenge ud af uddannelsessystemet? Hvorfor vil pigerne - uafhængig af deres intelligens og gode eksamensresultater - alle sammen være "noget med dyr eller børn"? Kan tendenserne påvirkes? Hvorfor er der "lukket på grund af ombygning", når vores børn bliver teenagere? Hvad kan vi forvente af børn - hvornår? Hvor tidligt er der forskel på hvordan piger og drenge leger og lærer? Hvornår kan de huske og hvordan udvikles intelligens? Og hvad kan vi som forældre og professionelt voksne gøre for at give en hånd med, så både piger og drenge får det optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale? Læs om Ann E. Knudsen på: Andet år med sportsklasser. Det første år gik fint, og vi glæder os til det andet år. Vores samarbejde med Holstebro Elitesport har heddet mange ting, eliteklasser, elitesportsklasser, sportsklasser! Den aftalte betegnelse er S klasser = sportsklasser. Sportsklasserne blev en realitet da Kultur og Fritids udvalget/ Byrådet besluttede sig for at indgå i et samarbejde med Team Danmark om at gøre Holstebro til en elitesportskommune. Holstebro Kommune besluttede at forankre projektet i den selvejende institution Holstebro Elitesport. Kultur og Fritids udvalget bevilger hvert år penge til driften af projektet. 6

7 Det at være en del af Holstebro Elitesport betyder, at udøverne får mulighed for at nyde godt af forbedrede træningsmuligheder og får mulighed for i højere grad at kombinere uddannelse og idræt. Det betyder at der er lavet aftaler med Udvalget for Børn og Unge om at oprette specielle sportsklasser og at der er lavet særlige aftaler med ungdomsuddannelserne. Sportsklasserne er oprettet på samme betingelser som skolens øvrige klasser. Altså ingen særlig økonomi, det eneste specielle er klassernes skoleskemaer. Der er gjort plads til to morgentræninger. Det er Holstebro Elitesport der står for information om projektet og i samarbejde med de respektive sportsklubber, står de for udpegningen af talenterne. Eleverne optages i sportsklasserne i samråd med Birkelundskolen. Der stilles ikke særlige krav til elevernes boglige kunnen, man hele tanken om elitesportsprojektet bygger på ligeværdigheden mellem uddannelse og sportsudøvelse. Hvilket bl.a. kan læses ud af de aftalte retningslinjer. Det koster 2500,- kr. at være en del af Holstebro Elitesport. Pengene bruges bl.a. til en sportstøjspakke og trænerudgifter. Man kan læse meget mere om Holstebro Elitesport på projektets hjemmeside. Mogens Beck 7

8 SKOLEBESTYRELSEN Formand Niels Sparvath Kuhlausvej Næstformand Karen-Ingeborg Jakobsen Ravelsvej Bettina Uhrbrand Knud Aggersvej Lene Bastrup Henriksen Wagnersvej Kirsten Skov Christensen Jens Søndergårdsvej Per Halgaard Kuhlausvej Selma Fage-Pedersen Laubsvej