ANTIMOBBE- HANDLEPLAN

Transkript

1 ANTIMOBBE- HANDLEPLAN Igennem de seneste 2 år har der på skolen været arbejdet en del med begrebet mobning, bl.a. gennem 10 - & 20 timersgrupper med forskellig besætning. For hele lærergruppen blev der afholdt en pædagogisk dag med P.S. Jørgensen. Ultimo 2002 arrangerede antimobbegruppen en antimobbedag for hele det pædagogiske personale. Forberedelsesfasen er således allerede sat i værk, men førend den egentlige handleplan kan træde i kraft resterer en del af denne fase: I forhold til ledelsen: Orientering skriftlig og mundtligt om udvalgets arbejde Drøftelse af indhold og det videre arbejde I forhold til bestyrelsen: Skriftlig og mundtlig orientering fra skolelederen Mundtlig præsentation fra udvalget I forhold til forældre: Præsentation af tiltag i Forældreavisen Drøftelser i UV-råd mv. Orientering på forældremøder evt. fællesmøder med gæstelærere Udlevering af antimobbefolder I forhold til eleverne: Undervisning på klassen i tilknytning til folder Fælles antimobbedag (temadag)

2 Den egentlige handleplan er udarbejdet i relation til skolens 3 afdelinger: 1. Børnehaveklassen 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen For hver afdeling udarbejdes med afsæt i noter fra pædagogisk dag lørdag den Gruppearbejderne på denne dag var struktureret således: Forebyggelse Afklaring orientering Omvæltning/intervention Opfølgning En model, der afspejler en række faser, som arbejdet vil forløbe efter på alle 3 trin. Mange af underpunkterne vil kunne opfattes som et idékatalog, hvor ud fra det enkelte team selv planlægger sin indsats. Men som det ligger naturligt i en faseopdelt model, er de enkelte punkter og deres rækkefølge vigtig.

3 BØRNEHAVEKLASSERNE FOREBYGGELSE En sund klassekultur Vi benytter os af undervisningsmaterialet Trin for trin i alle klasser Vi venter med at dele børnene i klasser, til efter en periode hvor vi observerer det enkelte barn grundigt. Od ud fra vores iagttagelser laver vi 2 el. 3 homogene klasser. Vi laver klasseregler i fællesskab med børnene, med det formål at det bliver rart at være i klassen for alle. Vi gør forældrene medansvarlige for det sociale miljø i klassen. (Eks. Fødselsdagskort til alle piger, alle drenge eller alle i klassen). Vi har elevsamtaler 2 gange om året og efter behov. Vi tager hurtigt kontakt med forældrene hvis og når der er problemer. Vi samarbejder, fortæller/informerer hinanden, hvis der har været en konflikt. Dermed ved børnene at vi snakker sammen. Allerede før skolestart drøfter vi omgangsregler med forældrene Der vil være mulighed for at lære børn at løse konflikter, fordi de voksne er i rummet AFKLARING ORIENTERING Afklaring af klassedynamikken: (2 gange årligt) Spørgeskemaundersøgelse evt. sammen med en voksen Lærer og elev tegner et billede af klassen Lærer og elev samtaler 2 gange årligt samtaleark Vi taler dagligt i rundkredsen om klassens sociale liv (fx hvem er kede af det, hvad kan vi gøre for at hjælpe?) I slutningen af børnehaveklassen bruger vi samtalekort fra socialpædagogisk forlag ORIENTERINGSFASEN Om klassedynamikken Løbende intern orientering i teamet om klassedynamikken, som tjekkes 3-4 gange årligt Løbende inddragelse af elever og forældre

4 Ved mobning Grundig analyse i hele lærerteamet Orientering af og drøftelse med ledelsen Skriftlig orientering af forældrene (vær meget opmærksom på orienteringens form og indhold søg evt. ekstern bistand konferer evt. med ledelsen). Hvis der opstår behov for et forældremøde, bør skolens leder, eller en anden med særlige erfaringer være til stede. Notat til sagsmappen OMVÆLTNINGSFASEN/INTERVENERING Der udarbejdes sammen med skolens antimobbekonsulent konkrete handleplaner for selve interventionen. Der kunne være tale om: Individuelle samtaler Klasseintervenering (jfr. Olweus model) Mediering Arbejde med mindre grupper Gruppen udarbejder en punkt for punkt handleplan (hvem gør hvad hvornår?) Herefter knyttes der kommentarer til de enkelte punkter evt. udarbejdes arbejdsbilag til støtte for lærerne. Hver fase beskrives nøje (mål-, middel-, metode redegørelse). Struktur og rækkefølge overvejes nøje, ligesom det diskuteres, hvilken kommunikation tone der lægges til grund. Grupperne kan tænke på handleplaner som temmelig bindende. Selvfølgelig vil den enkelte lærer i den konkrete situation skulle vælge, men samtidig må de fælles planer opfattes som bindende, hvis ikke andre konkrete planer udarbejdes som erstatning herfor.

5 INDSKOLINGEN FOREBYGGELSE Et godt klassemiljø Vi benytter Trin for trin i alle klasser Der arbejdes med rollespil/sketches Der arbejdes tematisk målrettet frem mod en sund klassekultur. Fx via emneuger Der udarbejdes samspilsregler på klassen Der arbejdes med tonen/atmosfæren på klassen Vi drøfter disse tanker med forældrene på fællesmøder og individuelt. På årets forældremøde drøftes alles forventninger Vi søger straks forældrenes opbakning og støtte, når der konkret er behov derfor Gennem elevsamtaler sikres en positiv udvikling for den enkelte elev set i klassesammenhæng Der kan arrangeres fællesture fællesaftener for at styrke relationerne på klassen Lærerrollen Lærerne drøfter den nye lærerrolle i indskolingen Lærerne drøfter i fællesskab træk hos børnene Lærerne drøfter mulighederne for at skabe gode læringsmiljøer Der arbejdes i teams Supervisionsmodeller afprøves Afdelingen drøfter forhold omkring mobning mv. Afdelingen drøfter forhold omkring konflikter mv. AFKLARING ORIENTERING Klassens dynamik afdækkes (2 gange årligt) Afklaring gennem samtaleark + samtaler (individuelle, smågrupper, andre) Spørgeskemaundersøgelser (evt. tegninger, stile/historier) 3-4 gange årligt Der afholdes 1 månedligt klassemøde Forskellige sociogrammer anvendes Afklaring via samarbejde med SFO Børnemøder i SFO Aftale med forældrene om straks at henvende sig, hvis der er problemer

6 ORIENTERING Om klassedynamikken Løbende intern orientering via teammøder Konkret henvendelse til forældre, kolleger, ledelse m.fl. ORIENTERING Om mobning Grundig analyse i hele lærerteamet Orientering af og drøftelse med ledelsen Skriftlig orientering af forældrene (vær meget opmærksom på orienteringens form og indhold, søg evt. ekstern bistand, konferer evt. med ledelsen) Hvis der opstår behov for et forældremøde, bør skolens leder, eller en anden med særlige erfaringer foruden klasselæreren være til stede. Notat til sagsmappen OMVÆLTNINGSFASEN / INTERVENERING Ved små problemer Klasselæreren træder til + teamet Ved mobning Der udarbejdes sammen med skolens antimobbekonsulent konkrete handleplaner for selve interventionen. Der kunne være tale om Individuelle samtaler Klasseintervenering (jfr. Olweus model) Mediering Arbejde i mindre grupper Gruppen udarbejder en punkt for punkt handleplan (hvem gør hvad hvornår?) Herefter knyttes der kommentarer til de enkelte punkter evt. udarbejdes arbejdsbilag til støtte for lærerne. Hver fase beskrives nøje (mål-, middel-, metode redegørelse). Struktur og rækkefølge overvejes nøje, ligesom det diskuteres, hvilken kommunikation tone der lægges til grund. Grupperne kan tænke på handleplaner som temmelig bindende. Selvfølgelig vil den enkelte lærer i den konkrete situation skulle vælge, men samtidig må de fælles planer opfattes som bindende, hvis ikke andre konkrete planer udarbejdes som erstatning herfor.

7 MELLEMTRINNET FOREBYGGELSE Vi arbejder med klassekulturen Opfordre forældreråd til at arrangere fælles aktiviteter for eleverne i fritiden (ture, hyggeaftener ) Arrangere ture ud af huset for at se børnene under mindre strukturerede forhold Arbejde med forældregruppen omkring fælles holdninger af betydning for samspillet eleverne imellem (alkohol, rygning, fester, fødselsdage..) Teamet arbejder bevidst med samarbejdet på klassen (gruppearb., lærerstyrede gruppedannelser, nye pladser evt. ved hver ferie, besøg ved sygdom...) Teamet arbejder målrettet mod en god klassekultur Klassen arbejder målrettet mod en god klassekultur (temauge) Vi arbejder med børns sociale kompetencer Materialet fra Lions Quest og Trin for trin danner udgangspunkt for temaforløb Klassen arbejder målrettet med verbalt og non verbalt sprog i relation til tonen/atmosfæren og set i relation til følelser (evt. gæstelærere) Der kan i visse klasser arbejdes med flere konfliktløsningsmodeller (evt. gæstelærere) Der arbejdes med samspilsregler i øvrigt. Fælles elevarbejde som resulterer i sociale regler, som hænges op i klassen. AFKLARING - ORIENTERING Afklaring af klassedynamikken 2 gange årligt Spørgeskema Undersøgelser evt. anonyme Lad eleverne tegne et klassesociogram Afklaring gennem samtaler: lærer/elev lærer/gruppen lærer/klassen (evt. med ekstern støtte. Der rettes særlig opmærksomhed på spilleregler for kommunikationen). ORIENTERINGSFASEN Om klassedynamikken Løbende intern orientering i teamet om klassedynamikken, som tjekkes 3-4 gange årligt Løbende inddragelse af elever og forældre

8 Ved mobning Grundig analyse i hele lærerteamet Orientering af og drøftelse med ledelsen Skriftlig orientering af forældrene (vær meget opmærksom på orienteringens form og indhold søg evt. ekstern bistand konferer evt. med ledelsen). Hvis der opstår behov for et forældremøde, bør skolens leder, eller en anden med særlige erfaringer være til stede. Notat til sagsmappe. OMVÆTNINGSFASEN / INTERVENERING Der udarbejdes sammen med skolens antimobbekonsulent konkrete handleplaner for selve interventionen. Der kunne være tale om: Individuelle samtaler Klasseintervenering (jfr. Olweus model) Mediering Arbejde med mindre grupper Gruppen udarbejder en punkt for punkt handleplan (hvem gør hvad hvornår?) Herefter knyttes der kommentarer til de enkelte punkter evt. udarbejdes arbejdsbilag til støtte for lærerne. Hver fase beskrives nøje (mål-, middel-, metode redegørelse) Struktur og rækkefølge overvejes nøje, ligesom det diskuteres hvilken kommunikation tone der lægges til grund. Grupperne kan tænke på handleplaner som temmelig bindende. Selvfølgelig vil den enkelte lærer i den konkrete situation skulle vælge, med samtidig må de fælles planer opfattes som bindende, hvis ikke andre konkrete planer udarbejdes som erstatning herfor.

9 OVERBYGNINGEN FOREBYGGELSE Vi arbejder med klassekulturen Undervisningsrådet/forældre kan arrangere fælles aktiviteter for eleverne i fritiden (ture, hyggeaftener ) Arrangere ture ud af huset for at se børnene under mindre strukturerede forhold Teamet arbejder bevidst med samarbejde på klassen (gruppearbejde, lærerstyrede gruppedannelser, nye pladser evt. ved hver ferie, besøg ved sygdom.) Teamet arbejder med begrebet en god klassekultur Klassen arbejder målrettet mod en god klassekultur (temauge) med afsæt i introtur AFKLARING - ORIENTERING Afklaring af klassedynamikken (2 gange årligt) Spørgeskemaundersøgelser evt. anonyme Lad elever tegne et klassesociogram Afklaring gennem samtaler: lærer/elev lærer/gruppen lærer/klassen (evt. med ekstern støtte der rettes særlig opmærksomhed på stilleregler for kommunikation) sum evt. logbøger. ORIENTERINGSFASEN Om klassedynamikken Intern orientering i teamet om klassedynamikken, som tjekkes 3-4 gange årligt Løbende inddragelse af elever og forældre Ved mobning Grundig analyse i hele lærerteamet Orientering af og drøftelse med ledelsen Skriftlig orientering af forældrene (vær meget opmærksom på orienteringens form og indhold søg evt. ekstern bistand). Hvis der opstår behov for et forældremøde, bør skolens leder, eller en anden med særlige erfaringer være til stede. Notat til sagsmappe

10 OMVÆLTNINGSFASEN / INTERVENERING Der udarbejdes sammen med skolens antimobbekonsulent konkrete handleplaner for selve interventionen. Der kunne være tale om: Individuelle samtaler Klasseintervenering (jfr. Olweus model) Mediering Arbejde med mindre grupper Gruppen udarbejder en punkt for punkt handleplan (hvem gør hvad hvornår?). Herefter knyttes der kommentarer til de enkelte punkter evt. udarbejdes arbejdsbilag til stætte for lærerne. Hver fase beskrives nøje (mål-, middel-, metode redegørelse) Struktur og rækkefølge overvejes nøje, ligesom det diskuteres, hvilken kommunikation tone der lægges til grund. Grupperne kan tænke på handleplaner som temmelig bindende. Selvfølgelig vil den enkelte lærer i den konkrete situation skulle vælge, men samtidig må de fælles planer opfattes som bindende, hvis ikke andre konkrete planer udarbejdes som erstatning herfor. OPFØLGNING Helt afhængig af det forløb klassen har været igennem, sikrer lærerteamet sig et aktuelt billede af klassedynamikken. Der følges op via samme metoder, som anført under afklaringsfasen Her ud over kan klassen vedtage at afsætte én månedlig lektion til samtale på klassen. Hvad der herefter følger kan relateres til ovenstående handleplans øvrige punkter.