STRESSALLIANCEN Strategisession, 19. januar 2016

Transkript

1 STRESSALLIANCEN Strategisession, 19. januar 2016

2 PROGRAM Velkomst og introduktion ved alliancen Hvad er Stressalliancen? Hvorfor en indsats mod stress, hvad er konsekvenserne og udfordringerne? Præsentation af dagens deltagere Ambition for Danmark Fælles ambition for et Danmark med mindre stress Pause Inspirationsoplæg ved eksperter Hvorfor er stress et samfundsproblem? Hvordan opstår problemerne? Hvad virker til at forebygge og bekæmpe stress? - Inger Schaumburg, NFA - Christian Gaden Jensen, Center for psykisk sundhedsfremme - Bjarne Toftegård, Forebygstress Alliancens indsatsområder (i 3 grupper) - Identifikation af udfordringer og løsninger målrettet individ og kollektiv - De vigtigste budskaber til hvem? - De vigtigste samarbejdspartnere Pause Præsentation fra hver gruppe Deltagelse af VIP fra allianen Afslutning og next step ved alliancen Tak for i dag og en forfriskning i køkkenet 2

3 DELTAGERLISTE Stressalliancen Anne Seiersen, Forsikring og Pension Helle Vestmar Winther, Forsikring & Pension Allan Ahmad, Forsikring og Pension Morten Ørsted-Rasmussen, Hjerteforeningen Simon Rask, Hjerteforeningen Niels Adler, Psykiatrifonden Mikkel Behnke, Psykiatrifonden Mikael Danielsen, Psykiatrifonden Lars Hübertz, Psykiatrifonden Nanna Sars Schewitsch, HK Heidi Lisette Bille, HK Julie Greve Lindholm, HK Stat Merete Hansen, HK Stat Eksperter Inger Schaumburg, NFA Christian Gaden Jensen, Center for psykisk sundhedsfremme Anne Vorre Hansen, Center for psykisk sundhedsfremme Thomas Milsted, Stresstænketanken Betinna Damsbo, Kalmia Center mod stress Bjarne Toftegård, Forebygstress Lise Keller, BrancheArbejdsmiljøRådene Sidsel Romme Nygaard, BrancheArbejdsmiljøRådene Lotte Larsen, Københavns Kommune Yun Ladegaard, Københavns Universitet Charlotte Bredahl, FOA Annette Vilhelmsen, tidl. MF Morten Løkkegård, Løkkegård Kommunikation Bindslev Next Step Claus Bindslev Pil Hasselager Mikkel Daa Schrøder VIPs deltager i sidste del af sessionen Kim Høgh, direktør, Hjerteforeningen Per Bremer Rasmussen, adm.dir., Forsikring & Pension Mette Kindberg, Næstformand HK Danmark Mads Samsing, Næstformand HK Kommunal Peter Raben, Næstformand HK Stat Birgitte Hougaard, Pressechef i HK Danmark 3

4 OM STRESSALLIANCEN Stressalliancen arbejder for at nedbringe antallet af stressramte i Danmark til gavn for den enkelte og for samfundet. HK, Forsikring & Pension, Hjerteforeningen og Psykiatrifonden har etableret Stressalliancen for at nedbringe sygefraværet og skabe arbejdsglæde med fokus på det hele menneske det vil sige både privatliv og arbejde. Vi vil sikre, at folk er raske og kan gå på arbejde uden stress via en forebyggende indsats, hvor vi identificerer, hvordan vi kan forebygge stress og undgå flest mulige tilfælde af stress. Det skal ske ved at finde, forstærke og formidle de løsninger, der virker til at forebygge og fjerne stress. Vi samarbejder med landets førende eksperter på stressområdet og vil gerne inddrage flere partnere i alliance. Stressalliancen er udsprunget af en fælles ambition om at samle stærke kræfter i en national kamp mod stress. Til trods for, at der er gjort en betydelig indsats på området, må vi i dag konstatere, at stressfrekvensen er øget med ca. 20% i Danmark bare i løbet af de seneste år, og at stress årligt koster det danske samfund op mod 14 mia. kr. Stress er blevet et nationalt problem og har længe fyldt meget i medierne. TAL, DER TALER STRESS ER BLEVET ET SAMFUNDSPROBLEM Stress koster hvert år samfundet ca. 14 mia. DKK Antallet af stressede er steget med 20% de sidste 20 år danskere lider af alvorlig stress danskere er hver dag sygemeldte pga. stress hospitalsindlæggelser forsaget af stress årligt For 52% af danskerne er arbejdet den største kilde til stress 33% flere kvinder end mænd føler sig stressede Hver fjerde teenager oplever stress For 52% af danskerne er arbejdet den største kilde til stress 4

5 TRE FOKUSOMRÅDER AMBITION Stresskurven er knækket 3. FORMIDLE 2. FORSTÆRKE 1. FINDE UDDANNELSE ARBEJDSLIV FRITIDSLIV HØJ VIDEN OM STRESS Gode erfaringer og mange værktøjer til forebyggelse og behandling af stress Høj viden og erfaring blandt initiativtagere Arbejdsliv Arbejdslivet er en stor kilde til stress. Langt de fleste stressramte angiver arbejdet, som den væsentligste kilde til stress (NFA). Derfor er arbejdspladsen inkl. kollegaer og ledere en nøgle både for forebyggelse og behandling af stress. Faggrupper, der særligt ofte føler sig stressede, er psykologer, læger og undervisere (NFA 2014) Faggrupper, der sjældent føler sig stressede er maskinførere, jord- og betonarbejdere, militærpersonale, gartnere og landmænd. (NFA 2014) Kun 14 procent af lederne er uddannet i at forebygge sygefravær, og de er afhængige af, at medarbejderne også selv tager et medansvar (SFI 2007) Uddannelsesliv Flere og flere under unge bliver stressede. Det er især studerende og særligt unge piger, der føler sig stressede langt flere end man oplevede før i tiden. Mere end hver 5. pige i gymnasiet føler sig stresset det samme gælder for hver 10. Dreng. 24,4 % under uddannelse har et højt stressniveau Blandt Djøfs studentermedlemmer føler 53% sig i nogen eller høj grad stressede, langt de fleste er kvinder 70% af gymnasieelever føler, at den stressede hverdag går ud over deres koncentration (DGS 2014). 5

6 Fritidsliv Mange har højere og højere forventninger til privatliv og familieliv. Lige såvel som på arbejdet ønsker man gerne leve op til de mange forventning til sig selv, til sine børn, partner venner og familie. Løsninger mod stress er primært målrettet ansatte på arbejdspladser. Stress blev primært opfattet som et individuelt anliggende, og kun få indsatser her fokus på det organisatoriske niveau (SDU 2007). Stress kan være en af hovedårsagerne til dårlig søvn. Søvn og restitution er derfor en nøgle til at forebygge stress. Større livsforandrende begivenheder kan udløse stress, fx skilsmisse, flytning, at få børn, gå på pension mv. NØGLEUDFORDRINGER Der er en række nøgleudfordringer, der skal tages hånd om for at komme stressudfordringen til livs. Herunder er en række af de vigtigste udfordringer. Forståelser. Der hersker mange forskellige forståelser af, hvad stress er og dermed hvor stort problemet er. Der er stor forskel på at være stresset og at have stress. Der er brug for et fælles sprog og en betegnelse for stress, som folk har lyst til at anvende. Anerkendelse. På tværs af virksomheder og arbejdspladser er der ikke en enslydende anerkendelse af, at stress er et reelt problem med konsekvenser for den enkelte og for arbejdspladserne. Det afspejler sig i en stor forskellighed i, hvordan stress håndteres. Ansvaret tillægges ofte arbejdsgiveren selvom stress kan udløses af mange forskellige faktorer. Gråzoner. Der findes rigtig mange forskellige tilbud, værktøjer og mange blandende løsninger for behandling af stress. De fleste stressindsatser blev udbudt af private konsulenter. Der er ikke en ensretning i anbefalingerne. Det gør det svært for stressramte, ledere og andre at vælge de løsninger, der virker. Talkrig. Stress er svært at måle. Man kan måle personers egen følelse af stress, sygemeldinger eller faktorer, der viser at man sandsynligvis er stresset. Det er desuden også svært at sætte tal på omkostningerne af stress. En sygemelding er en udgift, men hvad er omkostningen af fejl, videntab og dårligt arbejdsmiljø, der går forud for sygemeldingen? En stor del af debatten er en krig om, hvilke tal, der er de rigtige. Stressorer. Der er rigtig mange stressorer, der kan påvirkes og dermed have indflydelse på om en person bliver stresset. Stress kan udspringe af arbejdsmæssige, familiemæssige eller livstilsmæssige årsager. Stress opfattes dog primært som et individuelt anliggende, og kun få indsatser havde fokus på det organisatoriske eller kollektive niveau. 6