Velkommen til konferencen om pædagoger i skolen

Transkript

1 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Velkommen til konferencen om pædagoger i skolen 20. marts UC SYD Kolding

2 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Dagens program 10:00: Velkomst og introduktion til dagen v/ Elisa Bergmann, formand i BUPL og Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL 10.10: Pædagogers betydning for børns læring og trivsel v/ Andy Højholt, Lektor, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol 10.50: Pædagoger i skolen eksempler fra praksis v/ KL og BUPL 11.00: Paneldebat Elisa Bergmann, formand i BUPL, Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL, Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen, Nathalie Böttcher, pædagogisk indskolingsleder, Østre Skole i Middelfart og Lars Hende Svenson, skolechef i Kolding Kommune

3 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Dagens program 11.30: Workshop runde : Frokost 13.00: Workshop runde : Kaffe og kage 14.00: Faglig ledelse af faglige fællesskaber v/ Søren Voxted, lektor, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet 14.45: Tak for i dag

4 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogers betydning for børns læring og trivsel Andy Højholt, Lektor, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol

5 Pædagogens rolle i skolen Andy Højholdt 2017

6 Oplæggets blik 4. Pædagogens kompetencer, viden og funktion 1. Skolens formål Pædagogens rolle ift. børns læring og trivsel 3. Skolens pædagogik og organisering 2. Elevernes liv

7 Nytænkning? Liv i skyggen? Vi stod i en åben situation (Se fin diskussion i eksempelvis Madsen og Tofteng 2014)

8 [ ] særligt de børn, der ikke umiddelbart ekspliciterer, at det er svært, kommer nemt i klemme. Således ser vi, at enkelte børn ikke deltager i den igangværende undervisning, at nogle børn er optagede af at etablere adgang til undervisningen (og ofte mislykkes), mens læreren er i færd med at undervise de fleste (de børn der ubesværet kan deltage som elever i undervisningen). Dette er et typisk billede i den danske folkeskole anno 2016, og det er et problem. (min fremhævning, AH), (Hedegaard-Sørensen & Grumløse 2016, s. 22). Et typisk billede(?)

9 Modsætninger og muligheder Individ Undervisning Omsorg og opdragelse Gruppe Fag, faglighed Leg, aktiviteter og samvær Individuelt arbejde Skolepædagogik Fritidspædagogikken Sociale relationer Didaktik Udvikling-/ socialpsykologi Progression Tilhørsforhold Kilde: (med inspiration fra Brostrøm, 2015)

10 Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Kilde: Nationale kompetencemål taget fra UCC s modul Omsorg, læring og udvikling Mere end udvikling

11 Læring kommer i stand gennem en motivationskraft, hvor eleven er involveret, stiller spørgsmål, samarbejder med andre - og holder fast og kæmper [ ] Skolekulturen [ ] er så vigtig for et sådant projekt, at det berettiger til at sige, at her ligger selve forudsætningen. Hvis det er en kultur præget af præstation, måling og tests, så er fokus det forkerte sted, for så udvikles en kultur, hvor der ikke er plads til fordybelse i processen Kilde: Se Robuste børn af Per Schultz Jørgensen (2017) for solid diskussion af dette. Opbygning af læringsrobusthed

12 På kanten af skolen skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv Af Andy Højholdt, Lars Arndal, Britt Blaabjerg og Ulla Højmark Et ungeperspektiv Hvordan oplever unge med svag skoletilknytning de forebyggende indsatser og samarbejdet mellem dem og de professionelle og mellem de professionelle?

13 56 pct. er drenge 13,4 pct. har ADHD 29 pct. er overvægtige ved udskoling 41 pct. går i specialklasse 5,0 i karaktergennemsnit (9. klasse) 19 pct. har høj faglig trivsel 21 pct. gennemfører ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse Kilde: KL 2017 De udsatte

14 Lærerne Skal være kravsættende Skal værdisætte deres skolepræstationer og tydeliggøre dem i karakter Svært foreneligt med at skabe positive relationer De unge Føler sig stemplet Føler at de faglige vurderinger afspejler lærerens antipati Føler sig ikke set, hørt og anerkendt Relationsarbejdets svære vilkår

15 Trivselspædagog [..] der ligger en afdelingsleder ind over bordet og siger: Nu skal du tage dig sammen De får skideballer. De får at vide, at de er på det gale spor. [..] Der er ingen, der synes, at møder er gode, hvis man ikke forstår, hvad de handler om, og man ikke ved, hvad man tager med derfra. (Trivselspædagog s. 28) Andreas Til spørgsmålet om, hvad der skulle have været anderledes, for at han havde haft lyst til at gå i skole, og for at møderne skulle have hjulpet ham på en eller anden måde, svarer han: Det skal være eleven og læreren sammen, som skal finde ud af noget, der fungerer. Det kan ikke kun være læreren. Det kan ikke kun være eleven. Det skal være begge parter som ændrer sig. ( Andreas s. 23) Behov for gentænkning

16 Oliver Jeg har været i rigtig mange situationer, hvor jeg har ændret mig i en periode. Og så ændret mig og taget mig sammen, og læreren har stadig opført sig på samme måde. Selvom de siger. Jeg har været til rigtig mange møder, hvor de siger: Nu glemmer vi det hele og starter forfra. Så går der, ja næste dag, så opfører de sig stadig som om, at det er den samme Oliver, som sidder foran. Der er ikke sket en skid. Overhovedet. (s. 20) Det er mig, der er forkert..

17 Pædagogerne - de har også bare tid til en, og de vil godt snakke om de problemer, vi har her på skolen. Og de er ikke sådan helt ligeglade, ikke fordi at de i skolen er ligeglade, men der er bare ikke så meget tid til at tale om det (Pige 12 år) [Godt råd]: Man skal (som lærer/pædagog) ikke være for grov, for så synes eleverne, det er sjovere at lave ballade (Sebastian 12 år). Tid og forståelse af skolen

18 Etablere adgang til undervisningen gennem etablering af en forståelse af elevens situation og betydningen af spillet mellem eleven lærerne - klassekammeraterne Medskabe en kultur hvor eleven oplever tilhørsforhold til skolen, og den didaktisk platform gentænkes Bringe viden fra andre kontekster i spil i skolens praksis Identitetsspejl, rollemodeller, sparringspartnere med elever i udsatte positioner Etablere nye kanaler til læring Pædagogens kompetencer i spil

19 Læringsmål Procesmål

20 Pædagogens kompetencer Pædagogiskplatform Det handler om mere end faglighed og pædagogik! Opgave og funktion

21 bevidstgøre egen faglighed overfor sig selv og andre synliggøre sin faglighed være bevidste om ikke blot at være den ekstra hånd tydeliggøre hvordan pædagogens andet blik kan fremme inklusion (Det gode samarbejde - Højholdt, Hersom og Sederberg 2012). Pædagogernes egen opgave

22 Ledelse i forandring At lede i en forandringskultur betyder skabelse af en kultur (ikke kun en struktur) af forandring. Det betyder ikke at optage nye idéer, den ene efter den anden; det betyder skabelsen af en kapacitet til at søge, kritisk vurdere og selektivt inkorporerer nye idéer og praksisser hele tiden, indenfor organisationen, såvel som udenfor organisationen (Fullan 2001, s. 44) Co-teaching som implementeringsstrategi ( ) forskningen [peger] overvejende på, at co-teaching er den organiserings- og samarbejdsform, som har størst positiv effekt på elevernes faglige og sociale udvikling. Den synes samtidig at være den samarbejdsform, som er mest udforsket (Hansen m.fl. 2014, s. 7). To tiltag for at bringe pædagogens kompetencer i spil

23 Der er især ét problem (to faktisk) 4. Pædagogens kompetencer, viden og funktion 1. Skolens formål Pædagogens rolle ift. til elevens læring og trivsel 3. Skolens pædagogik og organisering 2. Elevernes liv

24 Processen og skolekulturen er afgørende for alle elevers læring og trivsel. Pædagogers viden og funktion kan spille en afgørende rolle for opbygningen af elevernes læringsrobusthed. Hvis man skal forstå pædagogers kompetencer i forhold til eleverne, må man kigge på ansvaret, opgaven, den didaktisk platform, samarbejdet og elevernes udfordringer. PS Go back vi er ved at glemme processen. Find ind til de kvalitative begrundelser for projektet Afsluttende bemærkninger

25

26 7. april 2017

27 Madsen, L. & Tofteng, Ditte (2014): Helhedsskolen: Opbrud i det organisatoriske landsskab. Billesøe og Baltzer. Brostrøm, S. (2014): Schultz Jørgensen, P. (2017): Robuste børn. Kristeligt Dagblads Forlag. Øvrige kilder

28 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagoger i skolen eksempler fra praksis v/ Lisbeth Due Pedersen, chefkonsulent, KL og Kjeld Christensen, rejsesekretær, BUPL

29 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogerne indgår i planlægning samt opfølgning af skoleåret og de konkrete læringsforløb Medarbejdergruppen har en fælles kultur, som for eksempel indebærer fælles rammer, personalerum, Kompetenceudvikling, møder og fælles arbejde med mål og metoder

30 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN FILM LÆRING OG TRIVSEL TO SIDER AF SAMME SAG FRA ØSTRE SKOLE, MIDDELFART KOMMUNE WATCH?V=RZQVFK_JE4K

31 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Paneldebat Elisa Bergmann, formand i BUPL Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen Nathalie Böttcher, pædagogisk indskolingsleder, Østre Skole i Middelfart Lars Hende Svenson, skolechef i Kolding Kommune

32 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN FILM FRA SKOLEN VED BÜLOWSVEJ OG KLUB TEMPELTRÆET, FREDERIKSBERG KOMMUNE WATCH?V=BGDI2XGYRNW

33 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop runde 1 1. Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed 2. Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen 3. En workshop med det lokale UC SYD 4. Østre Skole i Middelfart Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis 5. Odense Kommune og BUPL præsenterer fælles projekt om pædagoger i skolen 6. Vejle Midtbyskole i Vejle Kommune fortæller om ledelse af pædagogisk praksis i en skolekontekst

34 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Frokost Vi ses igen kl. 13 til workshop runde 2

35 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop runde 2 1. Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed 2. Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen 3. En workshop med det lokale UC SYD 4. Østre Skole i Middelfart Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis 5. Odense Kommune og BUPL præsenterer fælles projekt om pædagoger i skolen 6. Vejle Midtbyskole i Vejle Kommune fortæller om ledelse af pædagogisk praksis i en skolekontekst

36 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pause med kaffe og kage Vi ses igen kl. 14:00

37 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Faglig ledelse af faglige fællesskaber Søren Voxted, lektor, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet

38 Pædagoger i skolen - i fællesskab med andre i faglige fællesskaber Kolding den 20. marts 2017

39 Faglig ledelse af faglige fællesskaber Institutionens faglige fællesskab De eksterne ressourcepersoner i det faglige fællesskab Faglig ledelse i den fælles ledergruppe

40 Faglig ledelse af faglige fællesskaber Fælles faglighed frem for tværfaglighed At definere den faglige kerne i kerneopgaven En ledelse der sætter fælles, faglige mål Ledelse tæt på de ansatte

41 Faglig ledelse af faglige fællesskaber De faglige fællesskaber skal findes ikke opfindes

42 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Tak for i dag!

43 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 1 Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed

44 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 2 Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen

45 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 3 En workshop med det lokale UC SYD

46 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 4 Østre Skole i Middelfart Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

47 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 5 Odense Kommune og BUPL præsenterer fælles projekt om pædagoger i skolen

48 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 6 Vejle Midtbyskole i Vejle Kommune fortæller om ledelse af pædagogisk praksis i en skolekontekst

49 LEDELSE AF PÆDAGOGISK PRAKSIS I EN SKOLEKONTEKST KOLDING, 20. MARTS 2017 Heine Hansen, ledende pædagog

50 Principper for pædagogernes arbejde Teamsamarbejdsaftalen Kommunikation Praktiske aftaler Skolens indsatsområder Pædagogens praksis Pædagogerne har særlig fokus på social dynamik, relationsarbejde og trivsel Pædagogerne støtter op om den fagfaglige undervisning

51 Understøttelse af pædagogernes praksis Struktur/ressourcer Fri fugl

52 Understøttelse af pædagogernes praksis Pædagogerne skal føle sig kompetente for at kunne løse opgaven! Pædagogfagteamet Læringsfællesskab Aktuelle temaer Faglige oplæg talk the walk Aktionslæringsforløb Hjælp og støtte til at strukturere De tre rum: refleksion, beslutning, handling

53 For at fordybe sig, må man forholde sig!

54 Det er svært at gå fra inspiration til ændrede handlinger

55 Deltagerrefleksion Hvordan kan jeg bruge erfaringer fra oplægget i min praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes, når jeg kommer hjem? (noter på postit s)

56 Spørgsmål & Feedback Spørgsmål Pointer fra refleksioner Opsamling og afrunding

57