Aktivitetsrapport 2016 Sundheds- og Kulturforvaltningen

Transkript

1 Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aktivitetsrapport 206 Sundheds- og Kulturforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse. Sektor Kultur og Biblioteker Kultur Besøgstal og aktiviteter Faste tilskudsmodtagere Små tilskudsmodtagere Samlede besøgstal Kulturpuljen Biblioteker Besøgstal og udlån Bogbus aktivitet Sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikt Sundhed Aalborg Sundhedscenter Sund Ung Team Center for Mental Sundhed Fritid Foreninger Puljer på fritidsområdet Svømmehaller Aftenskoler og daghøjskoler Landdistriktet Projekter i landdistriktet Geografisk placering projekter i perioden fra Puljer på landdistriktsområdet Sektor Kollektiv Trafik, Sundhedsfinansiering og Administration Kollektiv Trafik Indstigninger på de enkelte lokale linjer i Aalborg Kommune Kørselskontor Sundhedsfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Sygesikring Finansieringsområdet /2

3 3.2.4 Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Administration Sygefravær Frivilligt socialt arbejde Kolofon: Jannie Claudius Jakobsen & Mathias Risgaard Jensen, Direktørens Sekretariat SUN 4. marts / /2

4 . Sektor Kultur og Biblioteker. Kultur.. Besøgstal og aktiviteter Besøgstal - selvejende kulturinstitutioner, over 0,5 mio. kr. årligt i tilskud Selvejende og foreningsdrevne kulturinstitutioner Kunsten - Almindelige billetter Kunsten var - Klubkort under ombygning i Fribilletter.27 - Fri entre Business Events Utzon Center - Almindelige billetter - Klubkort - Fribilletter - Fri entre - Business - Events Nordjyllands Historiske Museum - De fem Aalborg-afdelinger, i alt (betalende og gratister) - Gratister (under 8 år, skoletjeneste, voksenelever mv.) Springeren - Almindelig udstillinger - Kurser / foredrag - Arrangementer - Koncerter Aalborg Symfoniorkester - Koncerter ved Aalborg Symfoniorkester - Andre koncerter Musikforeningen Skråen - Publikum i alt - Egne koncerter - Comedy, scenekunst, shows - Fredags Fest - Øvrige arrangementer Studenterhuset * - Koncerter - Schools out (til Aalborg Regatta) - Metropol 000Fryd ** - Koncerter (skønnet, inkl. fri entré) - Biografen - Folkekøkkenet Musikkens Hus Musikkens Hus koncerter - Øvrige koncerter - Rundvisninger - Foyer og Musikkens Plads gæster - Restaurant og erhvervsarrangementer og backstage - Øvrige brugere Aalborg Zoologiske Have - Fuld pris betalende - Årskortbetalende - Reduceret pris betalende - Gratister (inkl. 0-2 årige) Ca Ca. 350 ca ca ca..000 ca ca ca. 600 ca Huset /2

5 - Koncerter - Mødelokaler - Workshops - Konferencer Aalborg Karneval - Aalborg Karneval (tidl. Stjerneparaden) - Børnekarneval - International Parade (tilskuere) Det Hem`lige Teater - Publikum - Udøvere Teater Nordkraft - Egne publikummer (teatret og turnéer) Antal billetter (solgte og øvrige på teatret) Total antal besøgende *Tallet er i 206 påvirket af den lange lukkeperiode på 4 måneder uden koncerter pga. ombygningen og 20 arrangementer med fri adgang op til 00 studerende per koncert pga. jubilæumsåret. **000Fryds besøgstal i 206 er præget af ledelsessituationen sommeren 206. Tabellen over besøgstal for de selvejende kulturinstitutioner, der modtager over 0,5 mio. kr. årligt i kommunalt tilskud, viser overordnet, at der er sket en stigning i perioden Det skal bemærkes, at Kunsten var under ombygning i 204 og 205, hvilket har betydning for besøgstallene i disse to år. Ellers fremgår det, at Musikkens Hus er den kulturinstitution med den største vækst, imens Aalborg Zoologiske Haves besøgstal er faldet, primært for årskortbetalende. Besøgstal - kommunale kulturinstitutioner, over 0,5 mio. kr. årligt i tilskud Kommunale Kulturinstitutioner Stadsarkivet - Borgerhenvendelser - Brugere i HistorieAalborg - Brugere Sociale medier * (Viste sider på internettet) Trekanten - Mødelokaler - Café - Salen - Bibliotek (og andre aktiviteter i 204 og 205) - Arrangementer ude af huset ( ) ( ) ** ** ( ) Nordkraft Event Kunsthal NORD - Samlet besøgstal (inkl. besøgende til aktiviteter) - Aktiviteter/arrangementer - Besøgstal til aktiviteter - Kedelhallen og turbinegalleriet - Børnekulturmesser, Kulturmødet Mors, Det offentlige rum**** Har ikke egne besøgende ikke anslået ikke anslået ikke anslået Har ikke egne besøgende Anslået Anslået Anslået Har ikke egne besøgende Anslået Anslået.000 Ikke anslået Total antal besøgende *Stadsarkivet: Stadsarkivet deltog ikke deltog i Jul på Rådhuset i 206, og har derfor færre fysiske brugere i Historie-Aalborg. **Trekanten: Besøgstallene for bibliotek og cafe er i 205 anslåede, da Trekanten og tællerne var under opbygning. ***Trekanten: Ny opgørelsesmetode pr. 206, hvor bibliotekets besøgende opgøres separat vel vidende, at bibliotekets besøgende også kan have andre ærinder på Trekanten. ****Det offentlige rum, 205, er opgjort da KN havde en stor udstilling, der inddrog det offentlige rum (gågade, boulevarden mv.) 5/2

6 Tabellen over besøgstal for de kommunale kulturinstitutioner, der modtager over 0,5 mio. kr. i årligt i kommunalt tilskud, viser overordnet, at der er færre besøgende i 206 end i 205. Der skal tages flere forbehold for resultaterne, eksempelvis er besøgstallene for Trekantens biblioteket anslået, og det udgør en væsentlig andel af Trekantens samlede antal...2 Faste tilskudsmodtagere Faste tilskudsmodtagere, som modtager under 0,5 mio. kr., besøgstal og genrefordeling Parametre Antal tilskudsmodtagere Samlet besøgstal (afrundet, opgjort og anslået) Ca Ca Ca Tilskudsmodtagere fordelt på genrer, antal og i % - Klassisk musik - Rytmisk musik - Scenekunst (teater, dans mv.) - Litteratur - Film - Billedkunst - Historie og kulturarv - Andet Antal I % 24% 6% 2% 4% 8% 4% 28% 4% Antal *Dunkelfolket, Ordkraft og Aalborg Kunstpavillon modtager ikke længere tilskud fra kulturområdet. I % 6% 24% 2% 4% 8% 4% 28% 4% Antal Der er sket et mindre fald fra 205 til 206 i det samlede besøgstal for de faste tilskudsmodtagere, der modtager under 0,5 mio. kr. I % 27% 8% 9% 0 9% 0 32% 5%..3 Små tilskudsmodtagere Besøgstal opgjort, anslået, skønnet Kulturaktør Besøgstal 205 Besøgstal 206 Genrefordeling 207 Nibe Festival Rytmisk Nordkraft Big Band.500* Rytmisk Nibe Museum Kulturarv Sundby Samlingerne Kulturarv Biffen Art Cinema Film Godthåb Hammerværk Kulturarv Musikforeningen, Nordboerne, Kelterne Rytmisk og Den Blå Festival Rytmisk Amatørscenen Skansen Scene Metal Festival Rytmisk Urania Observatorium Andet Morskabsteatret Scene Aalborg Kunstpavillon Har ikke publikum Får ikke længere tilskud Billedkunst Kino Nibe (inkl. vinterrevyen) Film Nordjyllands Unge Tonekunstnere Klassisk Vikingegruppen Lindholm Høje Kulturarv 6/2

7 Vildmosekoncerter Klassisk Vendsyssel Festival Klassisk Meutivity Rytmisk Open Days Klassisk Aalborg Miniby Kulturarv Mølledagen Kulturarv Vikingebyen Sebbersund Kulturarv Ordkraft (204-tal) Tilskud via Biblioteket Litteratur Dunkelfolket (204-tal) Får ikke længere tilskud Scenekunst I alt *Inkl. koncerter på Tall Ships Races Samlet set er der sket et mindre fald i antallet af besøgene for de små tilskudsmodtagere fra 205 til Samlede besøgstal Nedenstående viser det samlede antal kulturbrugere fordelt på kulturinstitutionernes grupperinger efter tilskudsstørrelse. Tabellen viser, at det samlede antal kulturbrugere har været stigende hvert år siden 204. Besøgstal Selvejende kulturinstitutioner, over 0,5 mio. kr. årligt Kommunale kulturinstitutioner, over 0,5 mio. kr. årligt Faste tilskudsmodtagere, under 0,5 mio. kr. årligt Ca Ca Ca Total antal besøgende Kulturpuljen Kulturpuljen tilskudsmodtagere Parametre Antal ansøgninger Støttede projekter, antal og i % af samlede ansøgninger 44 62% 40 66% 48 56% Afslåede projekter, antal og i % af samlede ansøgninger 27 38% 20 33% 37 44% Tilskudsmodtagere fordelt på genrer, antal og i %: - Klassisk musik - Rytmisk musik - Scenekunst (teater, dans mv.) - Litteratur - Film - Billedkunst - Historie og kulturarv - Andet Antal I % 23% 32% 4% 2% 5% 7% 2% 6% Antal I % 20% 28% 8% 3% 5% 5% 3% 3% Antal I % 3% 33% 0% 2% 6% 3% 0% 23% 7/2

8 Tabellen over Kulturpuljen viser, at der er sket en stigning i antallet af ansøgninger. Det større antal ansøgninger medfører, at der er flere støttede projekter i 206 end tidligere, men alligevel er andelen af støttede projekter mindre end i Dette medfører derfor også, at der er flere afslåede projekter i 206 både i forhold til antal og andel..2 Biblioteker.2. Besøgstal og udlån Besøgstal * ** Antal udlån/fysiske materialer Antal downloads/digitale materialer Antal besøg på hjemmeside * I 204 er der ikke besøgstal pga. udskiftning af teknisk udstyr til tælling ** i 206 er der ikke medregnet besøgstal for Løvvang Bibliotek, der ikke har en dørtæller på Skolen. Dørtælleren i Haraldslund er flyttet i 206, og det har betydet et fald på besøgende på , da tælleren talte besøgende til hele Haraldslund. Nu er det kun besøgende til biblioteksdelen. Desuden har der været flere udfald i eksisterende tællere. Udlånet af fysiske materialer er faldet med 5 % fra 205 til 206 og 20% fra 204 til 206. Udlånet af digitale materialer er det samme i 205 og 206. I 206 er udlånet af digitale materialer ikke steget i forhold til 205, selvom flere former for udlån af digitale materialer er steget. Den manglende stigning kommer på baggrund af et fald på 22% i udlån af e-bøger, hvilket skyldes, at flere store forlag har meldt sig ud af ereolen..2.2 Bogbus aktivitet Udlån* Besøgstal** *) Udlån er inkl. fornyelser **) Besøgstallet er beregnet ud fra udlånstallet I perioden er anvendelsen af bogbussen konstant faldende i forhold til både færre udlån og besøgene. Bogbusområdet har været særskilt drøftet på Sundheds- og Kulturudvalgets møde 8. marts Sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikt 2. Sundhed 2.. Aalborg Sundhedscenter På Aalborg Sundhedscenter varetages den kommunale sundhedsfremme- og forebyggende aktivitet i Aalborg Kommune, målrettet alle borgere i kommunen, herunder også rehabilitering af borgere med kroniske lidelser. Der er i 206 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at arbejde med visionen om, at Aalborg Sundhedscenter skal være Danmarks bedste i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, samt rehabilite- 8/2

9 ring. Aalborg Sundhedscenters aktivitet skal ses i forlængelse af dette arbejde, som afrapporteres første halvår 207. Patientrettet rehabilitering af kronisk syge Henviste Gennemførte KOL / lungesygdom Hjerte-kar sygdom Kræft Type 2 diabetes Prædiabetes Multifleksibelt tilbud Hjerte / diabetes Hjerte / KOL Total i året På Aalborg Sundhedscenter er antallet af henvisninger nogenlunde stabilt i perioden , mens der omvendt har været en stigning i antallet af rehabiliterede borgere fordelt på de forskellige tilbud. Dette indikerer, at sundhedscenteret er blevet bedre til at fastholde borgerne, når de først er henvist til et tilbud, således at flere borgere kommer i gang og gennemfører tilbuddet. Det er dog vigtigt at bemærke, at forløbene kan gå henover årene, hvorfor antallet af henviste og antallet af gennemførte ikke er direkte sammenlignelige for det samme år, da en borger kan være henvist i 205 og have gennemført rehabilitering i 206. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse Der har i de borgerrettede aktiviteter på Sundhedscenter Aalborg samlet set været en fremgang i antallet af borgere, som Sundhedscenteret er i direkte kontakt med fra 204 til 205, hvilket er nogenlunde fastholdt i 206. Antal borgere Antal borgere Antal borgere Tilbud på Sundhedscenter Aalborg Vægttabsforløb (deltagere) Værktøjskassen (deltagere) Lær at tackle-kurser (henviste) Rygestopkurser/Kom og Kvit (deltagere) Alkoholsamtaler (deltagere) Sundhedsrådgivning på virksomheder (deltagere) Vanebryderne + Nordlet (henviste) Helbredssamtaler med natarbejdere (deltagere) Sundhedssamtaler i boligområder (deltagere) Sundhed på dit sprog (deltagere) Sundhedshjørner (deltagere) /2

10 Proaktive indsatser (korte opsporende sundhedssamtaler) Total antal borgere Forebyggende hjemmebesøg Ældre borgere i Aalborg Kommune, som ikke allerede modtager praktisk hjælp eller pleje fra kommunen, får tilbud om et forebyggende hjemmebesøg med henblik på at tale om sundhedsfremme, tryghed og trivsel, samt informere generelt om tilbud og muligheder i borgerens lokalområde. Besøget er frivilligt, og borgeren har desuden mulighed for at lave en aftale om et opfølgningsbesøg Antal borgere i målgruppen Antal forebyggende hjemmebesøg besøg Antal besøgte borgere borgere Andel besøgte borgere af målgruppen 39,2% 27,5% 32,% Antal borgere, der har takket nej til besøg Antallet af forebyggende hjemmebesøg har i 206 været stigende, og cirka en tredjedel af målgruppen har i 206 takket ja til et besøg Sund Ung Team Sund Ung Teamet består af sundhedsplejersker, en børn- og ungelæge og en anti-doping koordinator. Teamet varetager de lovpligtige udskolingsundersøgelser i 9. klasse, og tilbyder sundhedssamtaler med unge på kommunens ungdomsuddannelser. Uddannelsessted Antal 205 Antal 206 Udskolingsundersøgelser.83 i skoleåret 205/206 Samtaler på ungdomsuddannelser Center for Mental Sundhed Tilbud Henviste Gennemførte Åben og Rolig 598* 280 Mental sundhed på ungdomsuddannelserne - Åben og Rolig 54 4 Kulturvitaminer 40 * 36 borgere har været til forsamtale, og kom ikke på hold på grund af forskellige problematikker som social angst, misbrug, manglende lyst til at deltage i en gruppe mv. 36 borgere meldte selv fra inden forsamtalen. Resten af de 598 har enten været på hold, er i gang med hold, afventer forsamtale, afventer holdstart eller har deltaget i et forskningsprojekt. 9 borgere er startet på et hold, men er sprunget fra i løbet af forløbet. Center for Mental Sundhed åbnede i efteråret 205 med de første pilothold til Åben og Rolig stresskurset. Fra januar 206 er tilbuddet sat i drift, og i løbet af 206 er centeret udvidet med et supplerende tilbud af mindre omfang målrettet ungdomsuddannelserne, samt tilbuddet Kulturvitaminer til borgere, der er sygemeldte med stress, angst eller depression. 0/2

11 Da tilbuddene Åben og Rolig er udviklet til en specifik målgruppe, skal alle deltagerne igennem en screeningsproces, før de bliver optaget på hold, og det er i denne proces, at 36 af de henviste bliver anbefalet andre tilbud, da Åben og Rolig ikke skønnes at være velegnet. Tilbuddet til ungdomsuddannelserne er gennem et forskningsprojekt udviklet i første halvdel af 206, og tilbuddet indbefatter ud over kursusforløb også klasseundervisning og individuelle samtaler mod betaling. Kulturvitaminer startede sidst i oktober, og der er i 206 afholdt to hold med i alt 4 deltagere, hvor 3 sprang fra. Resten af de henviste er startet på hold i Fritid 2.2. Foreninger Nedenfor præsenteres antallet af foreningsmedlemsskaber i , fordelt på aldersgrupper og på typer af foreninger. Antal foreningsmedlemskaber fordelt på aldersgrupper Alder ( ) ( ) ( ) Antal pr. 00 i Antal pr. 00 i Antal pr. 00 i Antal Antal Antal aldersgruppen aldersgruppen aldersgruppen Under 7 år år år år og over I alt , , ,0 Antallet af medlemsskaber i foreninger er nogenlunde konstant fra med en svagt stigende tendens. Fordelingen af medlemsskaber er tilsvarende konstant i de forskellige aldersgrupper. På samme vis er andelen af foreningsmedlemmer for de forskellige foreningstyper også stabil, idet idrætsforeningernes medlemstal udgør godt tre fjerdedele, mens de idébetonede foreninger står for cirka en femtedel. De resterende foreningsmedlemmer fordeler sig på forskellige korps. Antal foreningsmedlemmer fordelt på typer af foreninger Foreningstype ( ) ( ) ( ) Idræt (78%) (79%) (79%) Korps (4%) 3.46 (4%) (4%) Idébetonede (8%) 4.87 (7%) (7%) I alt (00%) (00%) (00%) /2

12 2.2.2 Puljer på fritidsområdet Godkendte foreninger og foreninger, der har modtaget tilskud Godkendte foreninger - Antal Lokaletilskud - Antal foreninger Materielkontoen - Antal foreninger Leder- og instruktøruddannelse, - Antal personer Aktivitetstilskud - Antal foreninger - Antal børn og unge Prioriteringskataloget, byggeri - Antal foreninger (ekskl. aftenskoler) Det gælder for alle nøgletallene i ovenstående tabel vedrørende godkendte foreninger, der har modtaget tilskud, at de er nogenlunde stabile i perioden Svømmehaller Svømmehaller: Salg af billetter Kommunale svømmehaller Billetter 204 Billetter 205 Billetter 206 Gigantium (vand og wellness) Haraldslund Nibe Vadum Sofiendal Lindholm Svømmehallen har ikke offentlig adgang Svømmehallen har ikke offentlig adgang Østre Allé Svømmehallen har ikke offentlig adgang Selvejende / private svømmehaller Billetter 204 Billetter 205 Billetter 206 Nørresundby Idrætscenter Antallet af solgte billetter til de forskellige svømmehaller ligger på et nogenlunde stabilt niveau i perioden , dog med en faldende tendens i Haraldslund, og omvendt en stigning i Nørresundby Idrætscenter Aftenskoler og daghøjskoler Aftenskoler. Nøgletal for Nøgletal 204 ( ) 205 ( ) 206 ( ) Antal aftenskoler Undervisning, antal timer Undervisning, antal delta /2

13 gere Foredrag, antal Foredrag, antal deltagere Debatskabende aktiviteter, antal Debatskabende aktiviteter, antal deltagere Antallet af deltagere i aftenskolerne er samlet set nogenlunde stabilt med i alt deltagere i 205 og deltagere i 206. I forhold til undervisningstimer og foredrag er antallet også stabilt, mens der er sket et fald i antallet af debatskabende aktiviteter. For Daghøjskolerne er der samlet set sket en væsentlig stigning i antallet af årselever fra 347 i 204 til 46 i 205, og 623 i 206. Der er dog variationer herunder for de enkelte Daghøjskoler, idet AOF, FOKUS og Sind oplever en konstant stigende tilgang af elever, mens Kvindedaghøjskolens elevantal er svingende i perioden. Daghøjskoler. Årselever Antal årselever * AOF Daghøjskole Kvindedaghøjskolen Sind Daghøjskole Daghøjskolen FO KUS *Foreløbige tal En årselev svarer til person, der modtager undervisning i 40 uger. Det faktiske antal personer på dagshøjskolerne er højere, da flere har forløb, der er kortere end 40 uger. 3/2

14 2.3 Landdistriktet 2.3. Projekter i landdistriktet 206 I 206 har der været stor søgning til landdistriktspuljerne. Der er en jævn fordeling af projektansøgere syd for fjorden, hvorimod der er færre ansøgere fra den nordlige del af kommunen. Byer, hvor der er flere ansøgere, hænger oftest sammen med, at vi tidligere har haft en indsats i området fx Udvikling i din by, energirenovering af forsamlingshuse mv. Ovenstående fordeling af projekter i landdistriktet kan give anledning til en diskussion af, hvorvidt der skal iværksættes særlige initiativer med henblik på at fremme antallet af projekter i den nordlige del af kommunen. 4/2

15 2.3.2 Geografisk placering projekter i perioden fra Kortet viser et udpluk af projekter som er etableret siden Der er over tid en overvægt at projekter i byerne, hvor der er igangsat særlige indsatser, og hvor byerne har fået fokus på byens udviklingspotentiale. Foruden de viste projekter skal også nævnes særlig fokus på det grønne område, hvor især banestiprojekter, oprensning af gadekær og fokus på oplevelses i Aalborg Fjordland og Aalborg Kyst mv Puljer på landdistriktsområdet Projekter i landdistriktet, som har modtaget puljestøtte AKA-puljen - Ansøgninger - Tildelinger Forskønnelsespuljen - Ansøgninger - Tildelinger Antallet af ansøgninger til AKA-puljen er steget i 206 efter en nedgang i 205, og samme tendens ses i forhold til antallet af tildelinger, der ligeledes er steget i 206. Forskønnelsespuljen viser samme billede i forhold til antallet af ansøgninger, imens antallet af tildelinger har været nogenlunde konstant. 2 AKA-puljen støtter mindre borgerinitierede projekter i landdistriktet med beløb op til kr., og er.5 mio. kr. årligt. Puljen til Forskønnelse og udvikling af byer i landdistriktet blev vedtaget i 20, og er gældende fra 202. Den er en anlægspulje, der støtter borgerinitierede projekter i landdistriktets landsbyer, og er på 4 mio. kr. årligt. 5/2

16 3. Sektor Kollektiv Trafik, Sundhedsfinansiering og Administration 3. Kollektiv Trafik 3.. Indstigninger på de enkelte lokale linjer i Aalborg Kommune Tabellen illustrerer fordelingen af passagerer på de enkelte linjer i Aalborg Kommune. Det kommer til udtryk, at det især er buslinjer, 2,, 2,3, 4 og 7, der alle har over mio. passagerer om året, der står for det største transportarbejde. Tabellen viser, at der har været en stigning i det samlede antal passagerer fra 204 til 205, imens antallet er det samme i 206. Den største fremgang i antallet af indstigninger i 206 ses på linje 2, der har omtrent flere passagerer i forhold til 205, imens det største fald ses på linje, der har omtrent færre passagerer. Linje Servicelinjer Andre I alt Kørselskontor En gennemgang af aktiviteten på kørselskontoret viser, at niveauet i 206 generelt er lavere end i 205. Der er et fald på cirka kr. i udgifter og et fald på i antallet af ture, imens prisen pr. tur og antallet af borgere stort set er uændret. Forskellen i aktiviteten på kørselskontoret skyldes færre udgifter til andre kommuner, da der er cirka,5 mio. kr. færre udgifter i 206 end i 205. Forskellen i antallet af ture ses også især ved andre kommuner med næsten færre ture i 206. Total, kr. Antal ture Pris pr. tur Unikke borgere* Familie og Beskæftigelse Skole Ældre og Handicap ÆH uden ind. Handicapkørsel Sundhed og Kultur Forvaltning ikke tildelt Andre kommuner /2

17 Hovedtotal Heraf Aalborg Kommune Heraf Aalborg Kommune uden individuel handicapkørsel Kørselskontoret håndterer den kørsel, der rekvireres af forvaltningerne og har således ikke indflydelse på antallet af unikke borgere og kun til en vis grad antallet af ture. 3.2 Sundhedsfinansiering 3.2. Aktivitetsbestemt medfinansiering I nedenstående tabel og graf sammenholdes det korrigerede budget for 206 med det faktiske forbrug i 206 på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det korrigerede budget 206 er fordelt på måneder ud fra det månedlige forbrug af aktivitetsbestemt medfinansiering i 205. i mio. kr Korrigeret Budget 206 Forbrug 206 Januar 52,7 49,6 Februar 47, 48,4 Marts 54,8 50,8 April 49,0 5,2 Maj 47,3 50,7 Juni 53,9 53,8 Juli 40,3 38,5 August 48,5 49,5 September 54,9 54,7 Oktober 5,8 50,0 November 54,0 56,8 December 49,7 49,5 Hele året 604,0 603,4 58,0 56,0 54,0 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 38,0 Korrigeret Budget 206 Forbrug 206 Tabellen og grafen angiver, at der kun er meget små forskelle mellem det korrigerede budget og det faktiske forbrug i 206, og samlet set for hele året 206 er der kun en reel forskel på kr. i mindreforbrug, sammenlignet med det forventede ud fra det korrigerede budget Sygesikring På sygesikringsområdet medfinansierer kommunen 0% af honoraret med undtagelse af speciallægeområdet, hvor kommunen medfinansierer 34% af honoraret, dog maks..46 kr. pr. ydelser i 206. Det er almen læge og speciallæger, der tegner sig for størstedelen af udgifterne på sygesikringsområdet, som det ses i nedenstående tabel. Medfinansiering (i 206 priser) på sygesikringsområdet /2

18 Kommunal medfinansiering i 206-priser 204 % 205 % 206 % Samlet % % % Almen Læge % % % Speciallæge % % % Resterende specialer* % % % Kilde: esundhed, niveau, opdateret januar 207 * fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi, tandlæge. Medfinansiering på sygesikringsområdet viser i perioden en stigende tendens for samtlige områder. Dette fremtræder på trods af, at de procentlige andele stort set er identiske i Finansieringsområdet Udviklingen i udgifter og sengedage for færdigbehandlede patienter i 206 priser Sengedage Udgifter Somatik Psykiatri Hospice Kilde: esundhed, niveau 2, opdateret januar 207 Udviklingen i udgifter og sengedage for færdigbehandlede patienter viser for både somatik og hospice, at sengedage og udgifter er faldet i 206 efter at være steget i fra 204 til 205. Især indenfor somatikken er der færre sengedage og som konsekvens deraf færre udgifter i 206. I psykiatrien ses en lille stigning i 206 efter en nedgang fra 204 til Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi Genoptræningsplaner Genoptræningsplaner laves for alle borgere, der har behov for genoptræning efter en indlæggelse. Der findes tre typer genoptræningsplaner; Almen, som gennemføres kommunalt, Specialiseret, som gennemføres på sygehuset, og egen genoptræning, som foregår i eget hjem uden supervision af terapeut eller læge. Almen genoptræning Specialiseret genoptræning Egen Genoptræning Samlet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal % 35 20% 3 2% %.2 7% 0 0% %.362 8% - 0% 7.46 Kilde: e-sundhed, åbent, februar 207 8/2

19 Der er siden 2007 sket en årlig stigning i det samlede antal genoptræningsplaner, samtidig med at andelen af specialiserede genoptræningsplaner er faldende. Denne tendens er ikke ændret i Specialiseret genoptræning Aktivitet og udgift til specialiseret genoptræning på sygehus i 206-priser Specialiseret genoptræning på sygehus udgifter og aktivitet Antal modtagere Antal kontakter Udgifter faste priser (206) Pris pr. kontakt Antal kontakter pr. modtager 7,0 7,5 7, 7, 7,2 Udgifter pr. modtager Kilde: esundhed, Kommunale individdata, opdateret Antallet af modtagere og kontakter på specialiseret genoptræning har været omtrent på det samme niveau i perioden , hvorefter der er sket en stigning på i 206. De flere modtagere og flere kontakter for specialiseret genoptræning har resulteret i flere udgifter i 206 med en stigning på million kr. i perioden I perioden steg udgifterne ca. 0,5 mio. kr. i faste priser. De stigende udgifter i perioden skyldes også, at flere borgere, der modtager specialiseret genoptræning, modtager genoptræning efter den dyre takst. Således var der i % der modtog genoptræning efter den dyre takst mens 50% fik genoptræning efter den dyre takst i 205. I 206 er der 48%, der modtager genoptræning efter den dyre takst. På baggrund af udviklingen i den specialiserede genoptræning med både stigende antal modtagere, kontakter, og dermed også udgifter, kan der være anledning til en diskussion af, hvorvidt der skal iværksættes særlige initiativer på baggrund heraf Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi er en vedvarende vedligeholdelsestræning for borgere med svært handicap og fremadskridende sygdomme. Lægen henviser til vederlagsfri fysioterapi og borgeren kan selv vælge mellem private praktiserende fysioterapeuter eller kommunale tilbud i det omfang det tilbydes. Under alle omstændigheder er det kommunen, der dækker udgiften. I Aalborg Kommune er der to tilbud om vederlagsfri fysioterapi: Kommunale vederlagsfri fysioterapi for svært handicappede i Fysioterapien Hammer Bakker og vederlagsfri fysioterapi for borgere på plejehjem. Nedenstående tabel viser de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi, opdelt på praksissektoren og de kommunale tilbud. Som det ses af nedenstående tabel er det primært udviklingen i antallet af modtagere af vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren, der driver udgiftsstigningen. Antallet af ydelser er steget i 206 efter at være faldet siden 204, og udgifter er steget med en million kroner i 206. De forskellige gennemsnit er omtrentligt det samme i 205 og 206. Udgifterne for de kommunale tilbud er steget hvert år, men det er en mindre stigning i 206 efter en stigning på i 205. Aktivitet og udgifter til vederlagsfri fysioterapi /2

20 Aktivitet og udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren og de kommunale tilbud Antal modtagere Antal ydelser Praksissektoren Udgifter faste priser (206) Gns. Antal ydelser pr. modtager 74,9 65,7 66,6 Gns. Udgifter pr. modtager Gns. Udgifter pr. ydelse De kommunale tilbud Udgifter faste priser (206) Samlede udgifter Kilde: esundhed, kommunale individdata, opdateret Administration 3.3. Sygefravær Forvaltningsledelsen i Sundheds- og Kulturforvaltningen har for 206 fremsat en målsætning om sygefraværet i forvaltningen, som lyder, at sygefraværet ikke må overskride 3,35%. Sygefravær i procent Sundheds og Kulturforvaltningen Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns ,2 4,2 3,79 2,97 2,43 3,53,56 2,32 4,00 3,59 3,49 3,57 3, ,27 4,6 4,49 3,36 2,42 2,86,7 2,3 2,82 3,40 4,7 4,08 3,36 Definitionen af sygefraværet tager udgangspunkt i den såkaldte KRL-definition og medtager således fravær relateret til de ikketimelønnede ansattes egen sygdom og arbejdsskader. I 205 holder det samlede sygefravær sig gennemsnitligt under dette måltal. I 206 overskrides det gennemsnitlige sygefravær marginalt med en fraværsprocent på 3, Frivilligt socialt arbejde I Servicelovens 8 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde og fastlægge rammerne for samarbejdet. Nedenstående tabel angiver hvor mange foreninger der har fået støtte og hvordan fordelingen af støtten er i forhold til størrelsen af støtten Antal foreninger Kr. Antal foreninger Kr. Op til kr kr kr kr kr Over kr I alt I 206 har der været væsentligt færre foreninger, der har modtaget økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde, og det er primært antallet af foreninger, der ansøger om de mindre beløbsstørrelser under 20/2

21 5.000 kr., som udgør faldet. Samlet set er der sket en stigning i det støttede beløb til frivilligt socialt arbejde. 2/2