Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Transkript

1 Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Formål: Den studerende skal kende, forstå og arbejde med de metoder og principper, der knytter sig til indsamling, bearbejdning og fortolkning af stof til problemudredende journalistik. Desuden skal den studerende afprøve formidling af materiale i et webforum med problemudredende journalistik som ramme (web-tema) Målet er at kunne anvende flere metoder af kvalitativ eller kvantitativ karakter, som kan belyse og forklare opstillede problemformuleringer. Den studerende skal kende de grundlæggende principper for kvalitativ og kvantitativ metode. Desuden tilstræbes det, at de studerende får mulighed for udnytte diverse, ekstra, frivillige undervisningstilbud, fx inden for soundslides m.m. anvende kvantitativ analyse tilrettelægge en hensigtsmæssig indsamlingsrækkefølge til en udredende artikel, arbejde med trænede kilder og med parts- og ekspert-interviews, forholde sig kritisk fornuftigt til argumentationer, herunder bruge argumentationsteori i sin spørgeteknik, lægge og anvende en interviewstrategi, samt arbejde bevidst med kildeidentifikation og kildekompetence anvende forskellige digitale kompetencer: o optage, redigere og anvende lyd i et web-medie o beskære, skalere og anvende foto i et web-medie o have viden om og erfaring med, hvordan man kombinerer tekst, lyd, foto i en og samme web-produktion. Redskaber: Mål Interviewkontrakt Interview-spørgeplaner og -metoder Aktiv lytning Fokusering Spørgeteknik Kilde- og argumentationsanalyse Retorik Problemformulering Researchstyring Elektronisk kilde- og dokumenthåndtering Talforståelse og behandling af data i regneark Systematisk kvantitativ indsamling og beskrivende analyse Generalisering af kvantitative data

2 Egenskaber: Grundighed. Organisering. Kritisk, logisk og analytisk sans. Åbenhed og overblik. Arbejdsform: Kombination af forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, selvstudium, løsning af øvelser og opgaver. Opgaver og øvelser løses individuelt eller i grupper. Mod slutningen afprøves centrale metoder og redskaber i et projekt, der munder ud i et webtema. Studerende arbejder så vidt muligt to og to om det afsluttende projekt. Såvel arbejdsproces som produkt evalueres. Læringsmål: Beskrivelsen er delt op i tre områder: 1. Metodisk viden og kunnen 2. Indsamling 3. Analyse 4. Formidling 1. Metodisk viden og kunnen - begreberne kvantitative og kvalitative kildetyper. - metoder til indsamling og analyse af kvantitative og kvalitative data og deres styrker og svagheder. - forskellen på induktive/deduktive metoder. - forskellen på beskrivelser og forklaringer. - faserne i processen fra ide til problemformulering. - karakteristika ved udredende journalistik. - anvende kvantitative og kvalitative metoder i praksis. - lave beskrivelser (svare på hvem, hvad, hvor og hvornår) og med en vis sikkerhed give forklaringer (svare på hvordan og hvorfor). - nå fra ide til problemformulering. - udforme og begrunde korte og præcise problemformuleringer. - anvende grundlæggende begreber i logik og argumentationsteori, samt udvalgte begreber i videnskabsteori og retorik.. - ser forbindelsen mellem problemformulering og journalistisk påstand og kan veksle mellem dem. - opstiller flere muligheder for, hvordan et givent spørgsmål kan besvare. - vurderer de forskellige muligheder for indsamlingen og analysen, også med hensyn til ressourcer og mål. - vælger mellem de forskellige muligheder og kan begrunde sit valg. 2. Indsamling - problemformuleringens betydning for indsamling og analyse. - principperne for måling af abstrakte begreber (fx begreber som livskvalitet, tolerance, respekt etc.), herunder operationalisering. - principperne for stikprøver (stikprøveusikkerhed, fejlkilder, bortfald,

3 repræsentativitet, udvælgelsesmetoder). - principperne for at planlægge og sætte mål for research. - karakteristika ved researchinterview, partsinterview, ekspertinterview, input- og output-interview. - de centrale principper for mål, strategi, gennemførelse og analyse af interview. - forskellige interviewstrategier og deres anvendelighed (fx den kronologiske, den logiske, tragten og den arbitrære). - tilrettelægge en hensigtsmæssig indsamlingsrækkefølge til en udredende historie baseret på forskellige indsamlingsmetoder. - bruge kildemindmap og kildekritik i forhold til udredende journalistik - indsamle og analysere sig frem til en problemformulering, der kan danne udgangspunkt for den endelige indsamling af viden og materiale til en udredende historie. - systematisk gemme og genfinde elektroniske informationer (danske som udenlandske). - importere og rense data i regneark. - organisere kilder, dokumenter, kronologier og research i elektroniske filer. - foretage operationalisering af abstrakte begreber. - konstruere spørgeskemaer, herunder o formulere dækkende og relevante spørgsmål og svarkategorier o planlægge en rundspørge - opstille et passende mål og lægge en passende strategi forud for et interview, herunder opstille alternative mål og alternative strategier. - aftale og gennemføre interviews om holdningsprægede emner uden at falde ud af interviewerrollen. - skifte strategi undervejs i et interview. - analysere eget og andres interview ud fra mål, strategi og resultat. - identificere og vurdere kilder i forhold til problemformulering/vinkling. - identificere manglende dokumentation i forhold til problemformulering/vinkling. - anvender elektroniske hjælpemidler til sin organisering af arbejdet og materialet o Bonus: den studerende bliver mere effektiv. o Bonus: den studerende kan skabe overblik over og anvende større mængder information til at afdække en problemstilling. o Bonus: at indsamlede data giver grundlag for tilsigtede konklusioner. - udvikler flere end én ide inden for et givent område o Bonus: historierne bliver bedre, fordi de studerende vælger kvalificeret mellem flere mulige ideer/historier i stedet for at bare at køre videre efter første indskydelse. - arbejder med projektideer sideløbende med andre opgaver/øvelser o Bonus: kan håndtere mere end en enkelt bold i luften ad gangen. - justerer strategi undervejs i interviewet og stiller opfølgende spørgsmål o Bonus: hovedparten af interviewmålene opfyldes. 3. Analyse - beskrivende kvantitative analyser.

4 - principperne for talbehandling i Excel. - forudsætningen for at o konkludere om sammenhænge, o generalisere fra stikprøve til population, o generalisere ud over population og tidsramme. - begreberne gyldighed (validitet) og pålidelighed (reliabilitet) ved analyser. - betingelser for årsagsanalyser, generalisering, spuriøsitet og niveaufejlslutninger. - principperne for argumentanalyse, herunder gyldighed og holdbarhed, induktive og deduktive argumenter, vaghed og definitioner. - anvende kvantitative analyser og kunne forholde sig kildekritisk til talmateriale. - behandle tal i regneark til beskrivende analyser o ved brug af indekstal (f.eks. korrigere for inflation til sammenligning af priser forskellige år), o ved mål som gennemsnit, median m.m. - generalisere stikprøvedata ved at bruge sikkerhedsintervaller, fx usikkerheden ved en opinionsmåling. - behandle tal i regneark til forklarende analyser - forholde sig kritisk til undersøgelser, der bygger på kvantitative metoder. - analysere argumentationen, som den kommer til udtryk hos kilder. - analysere sin egen argumentation i en journalistisk historie. - skaber overblik over og anvender større mængder information til at afdække en problemstilling o Bonus: at researchen er så god, at historien skaber ny viden på et område. - følger faserne ved rundspørgekonstruktion o Bonus: den studerende opnår relativt høje svarprocenter, fordi svarpersoner opfatter spørgsmål og svarmuligheder som væsentlige, relevante og dækkende. - udviser datadisciplin o Bonus: reducerer fejl og tidsforbrug på analyser. - ikke blot refererer undersøgelser, men tjekker metodernes gyldighed og resultaternes pålidelighed og korrekthed o Bonus: det styrker grundlaget for en kritisk journalistik. - kan vurdere lødigheden af et argument og se, hvor eventuelle svagheder ligger. - kan identificere styrker og svagheder i andres udredende produkter. 4. Formidling - styrker og svagheder ved forskellige virkemidler i en web-tema-produktion (tekst, foto, lyd) - optage, redigere og uploade lyd til en web-produktion - optage, redigere og uploade fotos til en web-produktion - redigere i en på forhånd fastlagt skabelon til et web-site

5 - arbejder bevidst og velovervejet med brugen af forskellige typer formidlingsformer i et on-line-forum. Litteratur: Obligatorisk: Lars Bjerg: Som man spørger (Ajour) Kurt Strand: Interview for journalister (Ajour, 2009) Lars Bjerg: Holder det Kompendium om argumentanalyse (evt ny udgave juni/august 2011) Kresten Roland Johansen og Lars Friis: En ny undersøgelse viser eller gør den? (Ajour) Eksempler på udredende journalistik fra medier og studerende Manualer om lyd og web-opsætninger (online-manualer) Anbefalet: Peter Kramhøft: "Journalistik med omtanke" udvalgte kapitler Tommy Kaas og Michael Holm: Find det på nettet Excel-kompendium, Dicar (red. Tommy Kaas / Asbjørn Jørgensen) Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave skal være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til 1.årsprojekt, at forløbet er bestået. Mødepligt: Der er mødepligt til alle skemalagte undervisningstimer. Der er deltagelsespligt til gruppearbejde, hvilket indebærer pligt til aktiv deltagelse i gruppearbejdet samt til produktion/løsning af øvelser/opgaver.