- Indsamlingsdelen omfatter: Kildeidentifikation, kildekritik, kildesøgning, grundlæggende spørgeteknik og kildekontakt.

Transkript

1 Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efteråret 2010 Indsamling og formidling, 1. semester. Varighed: 8 uger (10,5 ECTS). Indsamling og Formidling 1 fra uge (mandag 20. september til fredag 15. oktober) og Indsamling og Formidling 2 fra uge (mandag 22. november til fredag 17. december). Formål: De studerende skal kende, forstå og træne de grundlæggende elementer, der indgår i en systematisk indsamlings- og formidlingsproces uafhængigt af medier. De studerende introduceres til og trænes i idéudvikling og feedback, og deres brug af og forståelse for coaching udbygges. - Indsamlingsdelen omfatter: Kildeidentifikation, kildekritik, kildesøgning, grundlæggende spørgeteknik og kildekontakt. - Formidlingsdelen omfatter: Journalistisk sprog, fortælleformer, plot, vinkel, synsvinkel, fortællingens byggeklodser, fortællingens brændselselementer: fascination, identifikation og information, samspil mellem billeder/tekst/billedtekst. Redskaber: Analyse, spørgeteknik, observation, researchværktøjer, coaching, feedback, ideudvikling, undren. Egenskaber: Nysgerrighed, ydmyghed, nærvær, empati, selvstændighed, samarbejdsevner. Metoder: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, selvlæsning. Der lægges vægt på indsamling og formidling hver for sig og på samspillet mellem de to discipliner. Læringsmål: Efter forløbet skal de studerende: Kunne planlægge et researchforløb i hovedtræk Kunne analysere sig frem til en konkret problemformulering, der kan danne udgangspunkt for den endelige research Kunne indgå en kildekontrakt Kunne formulere spørgsmål hensigtsmæssigt Kunne lytte aktivt og følge op Kunne identificere og bruge de sproglige og fortælletekniske begreber Kunne strukturere en tekst Kunne formidle i et korrekt og klart journalistisk sprog

2 Kende erfaringsinterviewets muligheder, begrænsninger og vanskeligheder Kende og bruge forskellige researchmetoder Have en begyndende konkret erkendelse af, hvad det vil sige at arbejde professionelt som journalist: Forstå muligheder, begrænsninger og etisk ansvar i hver af arbejdsprocessens faser Have indsigt i fortælleteknik Have grundlæggende billedforståelse og forstå samspillet mellem billede og tekst Forholde sig kritisk til egne og andres produkter Forholde sig kritisk til kilders rolle og troværdighed Være bevidste om balancen mellem form, stil og indhold Læringsmål udvidet beskrivelse Beskrivelsen af læringsmål er tænkt som en hjælp til dig som studerende på Journalisthøjskolens 1. semester, Indsamling og Formidling. I første omgang kan du bruge det til at få overblik over, hvad forløbet går ud på. I anden omgang - og meget vigtigere kan du bruge læringsmålene til at evaluere dig selv undervejs og til sidst: Er jeg med, har jeg lært det, jeg skal, hvor halter jeg, hvad skal jeg sørge for at samle op på? Beskrivelsen af læringsmålene for Indsamling og Formidling er delt op i fire områder: 1) Indsamling 2) Formidling 3) Foto 4) Journalistisk proces med a. Ideudvikling b. Coaching c. Feedback Læringsmål for Indsamling & Formidling 1. semester, 2 x 4 uger 1. INDSAMLING Overordnet skal du have en grundlæggende indsigt i de metoder og problematikker, der knytter sig til indsamling af journalistisk relevant stof på et ukompliceret niveau. 1.1 Arbejdsprocessen arbejdsprocessens enkelte faser vinklen som styringsredskab tilrettelægge en hensigtsmæssig indsamlingsrækkefølge på en ukompliceret problemstilling og arbejde dig systematisk igennem processen begynde at anvende vinklen i praksis drage erfaringer af en afsluttet opgave og bruge dem i næste opgave

3 Tegn (ikke beviser) på, at du styre arbejdsprocessen: at du har en begyndende fornemmelse af, hvor lang tid du har til de enkelte faser i arbejdsprocessen og kan graduere din grundresearch efter det du husker vinklen gennem hele processen og er i stand til at revidere den og tilpasse den til virkeligheden, som den afdækkes i løbet af researchen at den forudgående kilde har klædt dig bedre på til at møde den nuværende Bonus: at grundresearchen er så god, at historien ikke falder, selv om det hen i forløbet viser sig, at noget ikke er, som du først troede. 1.2 Vurdering af kilder opdelingen i tre kildetyper og kunne identificere dem i praksis samt bruge kilderne bevidst og træffe et rigtigt valg af kildetype i en given situation og holde fast i valget begreberne kildekompetence/kildekritik og kunne bruge dem i en konkret analyse opdelingen i første- og andenhånds kilder med en vis sikkerhed kunne bruge et kildemindmap til faktisk at finde relevante kilder tilrettelægge en hensigtsmæssig indsamlingsrækkefølge til en relativt ukompliceret problemstilling og gennemføre indsamlingen systematisk indsamle og analysere dig frem til en problemformulering, der kan danne udgangspunkt for den endelige indsamling til en relativt ukompliceret historie Tegn (ikke beviser) på, at du kan bruge et kildemindmap rigtigt: at du har fundet en bred og nuanceret vifte af forskelligartede informationer og kilder skriftlige og mundtlige - som er konkretiseret helt ned til navne, URL er, titler, kompetence, telefonnumre osv. Bonus: en vis grad af originalitet og nytænkning i kildevalget Tegn (ikke beviser) på, at du kan bruger kilderne korrekt: at det hører til undtagelserne, at du må tilbage til en kilde, du lige har talt med/læst at dit journalistiske produkt er varieret i sit udbud af kilder når det er påkrævet at kilder prioriteres, vælges til og fra, alt efter den journalistiske nødvendighed På 2. semester uddybes kilderkritikken, og der kommer træning i at bruge kildemindmap og kildekritik på mere komplicerede emner samt teori og øvelse i at analysere såvel argumenter som tal på videnskabelig vis. På 3. semester kommer anvendelse af indsamlingsteorier og metoder på undersøgende journalistik 1.3 Specielt for interview hvad det vil sige, og hvorfor det er vigtigt med o en klar og tydelig kontrakt med kilden

4 o en positiv og professionel kontakt med kilden forskellen på en dagligdags og en professionel samtale betydningen af at formulere et mål med et interview begreberne åbne, lukkede, neutrale, ladede, simple, komplekse og fokuserede spørgsmål samt aktiv lytning og kunne bruge dem i en analyse af et interview principperne for brug af erfaringskilder, herunder kunne reflektere over grænsen mellem brugbar identifikation og følelses-porno. kontakte en kilde og lave en brugbar og forsvarlig kontrakt gennemføre et ukompliceret interview professionelt, så det giver stof til en læseværdig artikel gennemføre et erfaringsinterview om et følsomt emne med en utrænet kilde og bagefter reflektere over betydningen af din egen adfærd Tegn (men ikke beviser) på, at du kan gennemføre et interview tilfredsstillende: Du kan på baggrund af et eller flere interviews skrive en historie med en klar vinkel, velvalgte citater, kun få umiddelbart ubesvarede spørgsmål for læseren (herunder uforståeligheder, indforståetheder m.m.) En kildekonfrontation viser, at kilden føler sig godt behandlet, forstået og loyalt gengivet En båndudskrift viser, at o mindst 2/3 af spørgsmålene er åbne, simple og neutrale o der er opfølgning på mindst halvdelen af spørgsmålene o der er mod til at spørge dumt Bonus: ro og overblik under interviewet, mod til at stille farlige spørgsmål, mod til ikke at afbryde en pause. Evne til at regulere tempoet og abstraktionsniveauet undervejs. På 2. semester kommer teori om og afprøvning af interviewstrategi (herunder mål, delmål og alternative mål samt runder) og arbejde med trænede kilder, der har et velforberedt budskab (herunder at integrere argumentationsteori i sin spørgeteknik) På 3. semester kommer interview på elektroniske kilder (output-interview) 2. FORMIDLING Undervisningen sigter på at gøre dig bevidst om relationen mellem afsender, modtager, emne, medie, sprog og stil. træffe bevidste og hensigtsmæssige sproglige og fortælletekniske valg i udformningen af et journalistisk produkt. 2.1 Sprog anvende sproget på følgende niveauer: Korrekt (stavning, grammatik og tegnsætning skal i det store og hele beherskes) Klart (enkelt og umiddelbar forståelig fremstilling) Kreativt (et sprog, der skaber billeder og giver oplevelser) :

5 forskellen mellem videnssprog og erfaringssprog, herunder forstå begreberne: passivt sprog, fagudtryk, sproglig afsmitning, sammensatte ord, papirord, abstraktionsstige, informationstæthed, værdiladning, klicheer ordklassers funktion og betydning for en tekst, især verber, substantiver og adjektiver sætningsopbygning og sætningsvariation betydningen af begreber som billedsprog, eksponering, sproglig variation. sammenhængen mellem form og indhold og vælge ord derefter. : give sproglig feedback identificere og argumentere for godt og dårligt sprog i dine egne og andres tekster. 2.2 Fortælleteknik : de grundlæggende fortælletekniske byggeklodser og deres funktion i en platformsuafhængig journalistik begrebet fortællerrollen tre-fire fortællemodeller, for eksempel: Wall Street Journal Guide, Den 3. Fortællemåde, Timeglasmodellen, Nyhedstrekanten, Berettermodellen forskellen mellem den faktiske og den fortalte historie betydningen af rubrikker, indledning og billedtekster betydningen af fortællingens brændselselementer information, identifikation og fascination : identificere forskellige fortælleteknikker gennem analyse af journalistiske produkter anvende rubrikker, indledning og billedtekster bruge begrebet vinkel som styringsredskab i skrivefasen fortælle en sammenhængende historie, uden at læseren mister orienteringen undervejs. Tegn (men ikke beviser) på, at du kan formidle korrekt: at der fra tekst til tekst bliver færre formelle fejl at du kan reflektere bevidst over din egen sproglige usikkerhed og bruger sproglige og grammatiske opslagsværker i arbejdet med at forbedre din sproglige korrekthed. på, at du kan formidle klart: at det bliver nemmere at formidle komplicerede sammenhænge ved hjælp af enkle ord, forklaringer, eksempler og forenklinger på, at du kan formidle kreativt: at der er balance mellem form og indhold, og at sætningsvariation og rytme afpasses herefter at du tør eksperimentere med sproget og derigennem finder din egen skrive- og fortællestil.

6 på, at du kan anvende de fortælletekniske redskaber: at du bevidst afprøver forskellige værktøjer og kan vurdere, om de fungerer i sammenhængen at du kan holde en vinkel igennem en længere artikel. På 2. og 3. semester følger træning på egen hånd, feedback og genopfriskning. 3. FOTO hvordan et billede kan (være med til at) fortælle en historie hvordan billede og tekst spiller sammen vælge motiver, der understøtter en histories vinkel skrive op mod et billede i rubrik og billedtekst og brødtekst På 2. og 3. semester kommer træning på egen hånd og feedback 4. JOURNALISTISK PROCES 4.1 IDEUDVIKLING forskellen mellem at få/finde en ide og at udvikle en ide. bruge de gængse metoder til ideudvikling. Tegn (men ikke beviser) på, at du forstår betydningen af ideudvikling: at du aldrig går fra spontan ide til indsamling uden at have været igennem en metodisk ideudvikling at du ikke stoppe ideudviklingen, før produktet er færdig og afleveret. På 2. og 3. semester kommer genopfriskning og træning på egen hånd. 4.2 COACHING Principperne bag coaching er introduceret på JMU. På IF arbejderes der videre. coache en medstuderende på områder som vinkling, kildevalg, sprog og fortælleteknik, det vil sige kunne lave en klar kontrakt om coaching og overholde den herunder udvise lederskab i processen og kunne holde dine egne meninger og forslag tilbage. Tegn (men ikke beviser) på vellykket coaching:

7 I to ud af tre tilfælde erklærer den medstuderende sig hjulpet af coachingen og når det ikke lykkes, forstår coachen hvorfor. Og du er i stand til at tilbyde en ny omgang. På 2. og 3. semester kommer teoretisk genopfriskning samt træning i at bruge coaching, f.eks. også på planlægning af interviewstrategi og på mere dybtgående analyse af en histories muligheder, problemer og dilemmaer. 4.3 FEEDBACK Du har arbejdet i praksis med feedback siden JMU. Principperne og feedbackskabeloner er introduceret på IF. skelne mellem den professionelle analyse af et produkt og den umiddelbare mening om det give en medstuderende en argumenteret og konstruktiv tilbagemelding på et journalistisk produkt/proces anvende feedback (både den, du har fået og har givet) til at forbedre såvel din egen proces som dit eget produkt Tegn (ikke beviser) på, at du kan give og modtage feedback: at feedback praktiseres med samme omhyggelighed som selve arbejdet med det journalistiske produkt at feedback giver anledning til konkrete forbedringer som du gennemfører at feedback ses som en integreret del af din journalistiske læreproces, hvor feedbacken er brændstof til refleksion over dit arbejde På 2. og 3. semester kommer de studerende fortsat til at arbejde med at give og modtage feedback både fra medstuderende og undervisere og omsætte det til konkrete journalistiske forbedringer og metodemæssig forståelse og indsigt. Litteratur: Politikens Håndbog i Nudansk (Politiken) Malene Bjerre, Fjern fejlene (Ajour) Gitte Luk, Styr kommaet (Ajour) Lars Bjerg, Som man spørger (Samfundslitteratur) Roy Peter Clark, Skriveredskaber, 47 uundværlige råd til skribenten (Ajour) Tekstsamlinger for henholdsvis Indsamling og Formidling 1 og 2 med artikeleksempler med mere om: - fortælleformer - efterkritik - skriveredskaber - ideudvikling - erfaringsinterview - fortælleteknik

8 På nettet: Lars Bjerg, Kildefinderi med hoved på: Søren Pagter: Fotojournalistikkens sprog 9de6b4aae9c1256d ?OpenDocument Tom Fangel: En teknisk guide til fotos 22?Opendocument Marianne Hansen: Om erfaringsinterview Mogens Meilby, Researchinterview Helle Bønløkke, Journalisten, nr. 14/2005. Lad frøken Smilla være: d66876b5c ?OpenDocument Thomas Bjerg, Journalisten nr. 7/2004. Hvorfor må overskrifter ikke indeholde spørgsmål? Bjarne Schilling, Politiken 24/04/2010. Overskrifter hensætter læsere i blodrus: Jakob Albrecht og Mathias B. Fremmen, Journalisten, nr. 9/2009. Klik er gud: Ole H.B. Andreesen, Den gode rubrik: Kim Dahl Nielsen, Fra den løse ide til den gode historie, bbb c12571b c4?opendocument Litteratur/undervisningsmateriale om brugen af nye medier -teknik: article-format, web-manus, billedbehandling etc. Mødepligt/deltagelsespligt: Der er mødepligt til al skemalagt undervisning fremgår af program. Der er deltagelsespligt i øvelser, gruppearbejde, fælles feedback og opsamlinger. Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til 1. årsprojekt, at forløbet er bestået. Undervejs i forløbet indlægges en sprog- og kommaeksamen i det pensum, der kan læses i de to bøger af Malene Bjerre og Gitte Luk.