Involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesindsatser

Transkript

1 Involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesindsatser - Erfaringer og anbefalinger fra tobaksforebyggelsesprogrammet X:IT Nanna C. Hollensen & Sofie K. Nielsen Børn, Unge & Rygning August 2014 Projektleder: Lene Winther Ringgaard

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé... 4 Indledning... 5 Resultater... 6 Faktorer relateret til forældrenes holdninger til forebyggelsesmaterialers form og indhold... 6 Faktorer relateret til forældrenes oplevelser af deres indflydelse og rolle i forebyggelsesprogrammer Diskussion og konklusion Litteratur Bilag 1: Metode

3 Forord Vi ønsker med denne artikel at videregive anbefalinger til, hvordan skolebaserede forebyggelsesindsatser kan involvere forældre med kort uddannelse. Anbefalingerne bygger på en evaluering af forebyggelsesprogrammet X:IT, som inddrager forældre i forebyggelse af unges rygestart. I evalueringen undersøgte vi, hvordan X:IT bedre kunne målrettes kortuddannede forældre. Evalueringens resultater og anbefalinger er samlet i en intern rapport, som efterfølgende har resulteret i ændringer i X:IT s programmateriale. Efter vi præsenterede evalueringens resultater i forskellige fora, opstod idéen til at udarbejde en artikel, som skulle være offentligt tilgængelig, da der pt. ikke eksisterer meget viden om involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesprogrammer. Med denne artikel er det vores håb, at planlæggere af forebyggelsesindsatser og andre fagpersoner kan hente inspiration til, hvordan kortuddannede forældre kan involveres i forebyggelsesprogrammer. Selvom anbefalingerne er baseret på evaluering af et program målrettet tobaksforebyggelse, er det vores opfattelse, at anbefalingerne kan være anvendelige på andre områder end rygning, f.eks. forebyggelse af tidlig alkoholdebut, solariedyrkelse og indtag af sukkerholdig kost. Evalueringen af X:IT er gennemført af to universitetsstuderende fra Folkesundhedsvidenskab og Antropologi i efteråret 2012 under et praktikophold i Kræftens Bekæmpelses projektgruppe Børn, Unge & Rygning. Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Rygning skod det nu! (skoddetnu.dk) har finansieret undersøgelsen. Artiklens forfattere vil gerne sende en stor tak til de forældre, der stillede op til interview i forbindelse med evalueringen. Derudover vil vi gerne takke de kommuner, skoler og lærere, som hjalp os med at skabe kontakt til de medvirkende forældre. Vores kolleger i projektgruppen Børn, Unge & Rygning skal også have en stor og varm tak for deres hjælp og opbakning gennem hele arbejdsprocessen. Endelig er vi taknemmelige for Maria Elisabeth Hartmanns brugbare kommentarer i forbindelse med det interne review af artiklen. August 2014 Nanna C. Hollensen & Sofie K. Nielsen 3

4 Resumé Den sociale ulighed i forekomsten af risikobetonet sundhedsadfærd gør det relevant at overveje, hvordan forebyggelsesindsatser kan målrettes børn af kortuddannede forældre, så uligheden kan mindskes. Videnskabelige undersøgelser peger på, at involvering af forældre kan øge forebyggelsesindsatsers effekt på unges risikoadfærd, men der mangler konkret viden om, hvordan kortuddannede forældre kan inddrages i skolebaserede forebyggelsesprogrammer. I denne artikel fremlægger vi 11 anbefalinger til, hvordan forebyggelsestiltag kan udformes, så de bedre kan involvere og målrettes kortuddannede forældre. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af resultater fra en evaluering af tobaksforebyggelsesprogrammet X:IT, hvor vi interviewede 16 kortuddannede forældre til børn, hvis skole deltog i X:IT. Overordnet anbefaler vi, at der kommunikeres til kortuddannede forældre på en kortfattet og konkret måde, som ikke indeholder abstrakte budskaber eller skræmmebilleder, og som har en klar sammenhæng mellem skriftligt indhold og billedmateriale. Samtidig skal det vægtes højt, at kortuddannede forældre skal kunne identificere sig med programmaterialet. Herudover viste evalueringen af X:IT, at mange forældre ikke opfattede forældreinvolvering som betydningsfuld for programmets effekt på unges rygeadfærd, ligesom flere forældre mente, at de ikke havde indflydelse på deres barns holdning til rygning. Det anbefales derfor, at forebyggelsesprogrammer pointerer, at forældreinvolvering har betydning for programmernes effekt, og at forældre har indflydelse på deres barns sundhedsadfærd. Endelig var det en udbredt holdning blandt forældrene, at deres barn var uden risiko for nogensinde at blive ryger, hvormed X:IT blev betragtet som irrelevant at involvere sig i. For at sikre forældrenes engagement skal forebyggelsesindsatser derfor adressere forældrenes forestillinger om deres barn som uden risiko for at udvikle risikobetonet sundhedsadfærd. Denne artikel bidrager med viden om, hvordan skolebaserede forebyggelsesprogrammer kan involvere kortuddannede forældre og hermed reducere den sociale ulighed i sundhed. Der er behov for mere viden om, hvordan indsatser målrettet andre typer sundhedsadfærd end rygning kan involvere kortuddannede forældre. 4

5 Indledning Flere studier dokumenterer den sociale ulighed i forekomsten af risikobetonet sundhedsadfærd blandt børn og unge, herunder tobaksrygning, solariedyrkelse og højt indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer (Rasmussen & Due 2011; Bentzen et al. 2013). Den sociale ulighed betyder, at børn og unge af kortuddannede forældre har forhøjet risiko for at blive ramt af sygdomme relateret til disse typer risikoadfærd som voksne, såsom kræft i lunger og hud, hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (Diedrichsen et al. 2011:18). Skolebaserede indsatser rettet mod unge kan bidrage til at forebygge udvikling af risikobetonet sundhedsadfærd eller mindske risikoen for, at de unge fortsat udviser risikobetonet adfærd som voksne (Aarestrup et al. 2014; Thomas et al. 2013). I forhold til forebyggelse af rygning blandt unge tyder studier på, at inddragelse af forældre i skolebaserede forebyggelsesprogrammer kan reducere unges risiko for at begynde at ryge (Dalum & Jensen 2007). I det skolebaserede rygeforebyggelsesprogram X:IT, som er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, involveres de unges forældre i forebyggelse af rygestart blandt unge i klasse 1. Involveringen foregår gennem delelementet Røgfri Dialog, som består af en informationspjece, en hjemmeside (roegfridialog.dk) og en Røgfri Kontrakt, der frivilligt kan underskrives af barn og forælder. I Røgfri Dialog opfordres forældrene til løbende at tage en dialog med deres barn om rygning. Programmaterialerne er udviklet til at støtte forældrene og give dem redskaber til at tage denne dialog (Kræftens Bekæmpelse 2010). En kvantitativ evaluering viser, at X:IT signifikant har mindsket risikoen for, at unge begynder at ryge (Center for Interventionsforskning: under udgivelse). I efteråret 2012 gennemførte Kræftens Bekæmpelse desuden en procesevaluering, som skulle belyse, hvordan kortuddannede forældre oplevede, håndterede og involverede sig i X:IT. Målet med denne evaluering var at komme med anbefalinger til, hvordan Røgfri Dialog i højere grad kunne målrettes forældre med kort uddannelse. På baggrund af evalueringen har projektgruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse revideret de eksisterende programmaterialer i Røgfri Dialog. I forbindelse med evalueringen af Røgfri Dialog identificerede vi en række faktorer, som havde betydning for de kortuddannede forældres holdninger til og involvering i Røgfri 1 Udover forældreinddragelse består X:IT af undervisning i tobak samt skærpede rygeregler på skolen. 5

6 Dialog. Så vidt vi ved, er der begrænset eksisterende viden om, hvordan kortuddannede forældre forholder sig til forebyggelsesindsatser, og hvordan forebyggelsesprogrammer kan udvikles, så de tager højde for kortuddannede forældres holdninger, oplevelser og behov. Formålet med denne artikel er derfor at belyse de faktorer, som har betydning for kortuddannede forældres involvering i og håndtering af forebyggelsesindsatser, der er målrettet børn og unge i udskolingen, og på den baggrund komme med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan forebyggelsesprogrammer på bedste vis kan inddrage kortuddannede forældre. Artiklens resultater bygger på kvalitative interviews med 16 kortuddannede forældre udført i oktober-december 2012 i forbindelse med procesevalueringen af Røgfri Dialog. En redegørelse for evalueringens metode findes i bilag 1 bagerst i artiklen. Her kan interesserede også læse en uddybende karakteristik af de interviewede forældre. Resultater Artiklens resultater og anbefalinger præsenteres i de følgende to afsnit. I første afsnit belyser vi kortuddannede forældres holdninger til programmaterialets form og indhold, og hvordan disse holdninger kan have betydning for forældrenes involvering i forebyggelsesprogrammer. I andet afsnit berører vi faktorer, som relaterer sig til forældrenes oplevelser af deres egen og forebyggelsesprogrammers indflydelse på barnets sundhedsadfærd. Faktorer relateret til forældrenes holdninger til programmaterialets form og indhold I procesevalueringen blev de kortuddannede forældre præsenteret for de informationsmaterialer i X:IT Røgfri Kontrakt, en informationspjece og hjemmesiden roegfridialog.dk som udgjorde den forældrerettede del af programmet (Røgfri Dialog) 2. I analysen af forældrenes reaktioner på og holdninger til Røgfri Dialog identificerede vi flere faktorer med betydning for forældreinvolvering. Disse beskrives i det følgende. 2 Alle informationsmaterialer er sidenhen blevet redigeret og er derfor i dag tilgængelige i en anden version end de materialer, vi evaluerede. 6

7 Manglende sammenhæng mellem tekst og indhold I pjecen og på hjemmesiden roegfridialog.dk var vist flere fotos af børn i målgruppen for programmet (7.-9. klasse). Kendetegnet for billederne var, at børnene så glade og aktive ud, og der blev ikke vist rygende børn eller tobaksprodukter (se eksempler på billeder fra informationspjecen nedenfor). Billede 1 (t.v.): Forside af informationspjecen til forældre med børn i 7. klasse Billede 2 (t.h.): Midterside i informationspjecen til forældre med børn i 8. klasse Ifølge analysen havde flere forældre vanskeligt ved at koble de glade børn på fotoene til pjecens og hjemmesidens tema (tobaksforebyggelse), der blev opfattet som alvorligt og negativt. På den måde oplevede forældrene ikke, at der var klar sammenhæng mellem det visuelle og det skriftlige indhold. Disse resultater taler for, at forebyggelsesindsatser målrettet kortuddannede forældre 1) bør sikre en klar sammenhæng mellem tekst og indhold i informationsmaterialer, 2) bør undgå abstrakt kommunikation og 3) bør undgå budskaber mellem linjerne. For meget tekst i informationsmaterialerne Nogle forældre reagerede på ordlyden og mængden af tekst i både pjecen og på hjemmesiden. Selvom pjecen var forsøgt udarbejdet med opmærksomhed på at levere information på en så kortfattet og præcis måde som muligt, fik den en blandet modtagelse af forældrene. Mens nogle fandt mængden af tekst passende, var der andre, der syntes, at mæng- 7

8 den godt kunne skæres ned og teksten skærpes, så lange sætninger f.eks. blev skrevet i bydeform. En forælder foreslog, at et tekststykke i informationspjecen, som havde ordlyden For at der ikke opstår misforståelser er det vigtigt, at I snakker kontraktens krav igennem, kunne forkortes til Snak kontraktens krav igennem og undgå misforståelser. Det blev også foreslået, at flere dele af teksten i pjecen blev opstillet i bokse og i punktform. Forældrenes holdninger peger samlet set på, at mængden af tekst i programmaterialer målrettet kortuddannede forældre skal begrænses mest muligt, og at der skal være fokus på at opstille programmaterialets tekst på en enkel og overskuelig måde, f.eks. i farvede bokse. Manglende identifikation med programmaterialet Et andet opmærksomhedspunkt i forhold til kommunikation til kortuddannede forældre vedrører identifikation. Under nogle af interviewene viste vi forældrene et skriftligt eksempel på en dialog mellem et barn og en forælder, som har mistanke om, at barnet er begyndt at ryge (se uddrag af dialogeksemplet nedenfor). Dialogeksemplet var vist på hjemmesiden roegfridialog.dk og skulle give forældrene inspiration til, hvordan de kunne tage en dialog med deres barn om rygning. Billede 3: Dialogeksempel fra roegfridialog.dk Samtlige af de forældre, som læste dialogeksemplet, havde indvendinger, som relaterede sig til manglende identifikation med den måde, forældre og børn blev fremstillet på. En 8

9 forælder, som var ryger, anfægtede f.eks., at hun aldrig ville reagere så voldsomt, som den ikke-rygende forælder i dialogeksemplet gjorde. En anden forælder syntes, at dialogen var præget af en for alvorlig tone, mens en tredje fandt barnets svar urealistisk lange og detaljerede i forhold til, hvordan hendes teenagebarn ville tale. Mangel på identifikation og genkendelighed kom også til udtryk i forældrenes holdninger til billederne af glade og smilende børn i pjecen og på hjemmesiden (se billede 1 og 2). Nogle forældre sagde, at de foretrak at se billeder af børn, der opførte sig som og så ud som de børn, forældrene mødte i deres dagligdag. Børnene på billederne i informationsmaterialerne blev af disse forældre opfattet som for uskyldige og rene. En forælder foreslog, at man i stedet kunne vise børn, som stod på skateboard sammen eller spillede computer, for det var de aktiviteter, børnene i denne forælders nærmiljø dyrkede. Set i lyset af forældrenes reaktioner anbefales det, at forebyggelsesindsatser fokuserer på at sikre genkendelighed og identifikation hos målgruppen snarere end at præsentere idealsituationer, som kortuddannede forældre ikke kan relatere til. Dette kan gøres ved at lave en pilotundersøgelse af forældrenes holdninger til programmaterialerne, så der tages højde for disse holdninger i det videre arbejde med at udvikle forebyggelsestiltag. Det kan også overvejes at anvende animerede personer og illustrationer, da disse kan fremstå mere tidsløse, humoristiske og neutrale i forhold til fotos. I forbindelse med revideringen af forældrepjecerne i Røgfri Dialog valgte vi at udskifte fotoene af børnene med animationer (se billede 4 på side 11 for eksempel på animation). Overvejende modstand mod brug af skræmmebilleder Under interviewene spurgte vi forældrene, hvad de ville synes om, at skræmmebilleder, f.eks. rygerlunger eller gule nikotinfingre, blev vist i pjecen eller på hjemmesiden. Generelt var forældrene imod, at skræmmebilleder blev anvendt i materiale henvendt til dem selv. Især rygerne brød sig ikke om sådanne billeder, fordi de herigennem blev mindet om, hvordan deres egne lunger måske så ud. Også ikke-rygerne var imod, da de følte, de blev udsat for skræmmebilleder i andre sammenhænge og ikke ønskede at blive yderligere eksponeret. Holdningen var derimod en anden hos nogle forældre, når de skulle forholde sig til brug af skræmmebilleder henvendt mod deres børn. Her udtrykte disse forældre, at skræmmebilleder kunne være et godt middel til at forebygge rygestart hos deres børn. Forældrenes holdninger til skræmmebilleder taler altså ikke for, at denne type billeder bør anvendes i vid udstrækning i programmer henvendt mod kortuddannede forældre. Derimod kan det overvejes, om der bør være mulighed for, at skræmmebilleder 9

10 kan tilvælges i de tilfælde, hvor det i højere grad er forældrenes børn, der er den primære målgruppe. Her bør dog også overvejes, om skræmmebillederne menes at have en effekt i det givne tilfælde. Anbefalinger Hav opmærksomhed på, at mængden af skriftligt indhold svarer til målgruppens forudsætninger Sørg for at sikre sammenhæng mellem visuelt og skriftligt indhold Gør brug af konkret og eksplicit formidling af budskaber Gør ikke brug af abstrakt kommunikation og budskaber mellem linjerne Gennemfør en pilotundersøgelse for at sikre, at målgruppen kan identificere sig med forebyggelsesprogrammet Gør ikke brug af skræmmebilleder i kommunikation til kortuddannede forældre Faktorer relateret til forældrenes oplevelser af deres indflydelse og rolle i forebyggelsesprogrammer Hvor forrige afsnit beskæftigede sig med forældrenes holdninger til programmaterialernes form og indhold, fokuserer dette afsnit på forældrenes holdninger til og forestillinger om deres egen rolle og indflydelse i forebyggelsesindsatser. Derudover berøres faktorer relateret til forældrenes opfattelse af relevansen af X:IT i forhold til forebyggelse af rygestart hos deres barn. Forældreinvolvering i forebyggelsesprogrammer opleves som uden betydning I X:IT foregår forældreinvolvering primært gennem den Røgfri Kontrakt, som barn og forælder underskriver i fællesskab. Med underskrivning lover barnet at holde sig røgfri i hele skoleåret, mens forælderen lover at støtte op om barnet ved jævnligt at tale med det om rygning og skabe et røgfrit miljø omkring barnet. På trods af, at videnskabelige resultater viser, at forældreinvolvering kan nedsætte barnets risiko for at blive ryger, gav de fleste af de interviewede forældre udtryk for, at de ikke troede, forældreinvolvering gennem kontraktskrivning havde betydning for deres barn. Forældrenes manglende tro på, at forældreinvolvering havde effekt, kan ses som en årsag til, at en del forældre ikke anvend- 10

11 te kontrakten aktivt og dermed heller ikke involverede sig i X:IT. For at sikre kortuddannede forældres engagement er det derfor vigtigt, at forebyggelsesprogrammer pointerer, at for-ældreinvolvering har betydning for et programs indflydelse på barnets risiko for at udvikle risikobetonet sundhedsadfærd. I forbindelse med revideringen af informationsmaterialerne i X:IT forsøgte vi at pointere vigtigheden af forældreinvolvering ved bl.a. i pjecerne at tilføje en faktaboks vedrørende dette emne (se billede 4). Billede 4: Faktaboks og illustration fra den nye udgave af pjecen til forældre, hvis barn deltager i X:IT Børnene opfattes som uden risiko for at udvikle risikobetonet sundhedsadfærd En anden udtalt holdning blandt forældrene var en forestilling om, at deres barn aldrig kunne finde på at ryge. Mange anså deres børn som evige ikke-rygere, altså som uden risiko for at begynde at ryge. Det gjaldt også de forældre, som havde fået indikationer på, at barnet måske var begyndt at ryge. F.eks. havde en forælder fundet tobak på sit barns værelse, som ifølge barnet selv tilhørte en kammerat. Forældrenes opfattelse af, at deres barn aldrig kunne finde på at ryge, var en anden årsag til, at forældrene ikke involverede sig i X:IT gennem f.eks. tobaksforebyggende samtaler, idet disse blev anset som overflødige og unødvendige i deres barns tilfælde. For at øge sandsynligheden for, at forældre finder deres egen og barnets involvering i X:IT eller andre lignende indsatser relevant, er det derfor vigtigt, at det forældrerettede materiale adresserer denne opfattelse hos forældrene. Nedenfor ses en boks, som findes i den nye udgave af informationspjecen til forældre i X:IT, hvori denne opfattelse omtales. 11

12 Billede 5: Faktaboks fra den nye udgave af informationspjecen til forældre til børn, der deltager i X:IT Forældrene oplever ikke, de har indflydelse på barnets holdninger og adfærd Afslutningsvis vil vi berøre en anden udbredt opfattelse hos de kortuddannede forældre, som hænger sammen med de holdninger, der allerede er blevet beskrevet. Omkring halvdelen af de interviewede forældre mente, at det ikke var dem, men derimod andre forhold og personer, som havde størst betydning for barnets rygeadfærd. En udbredt holdning var, at barnets kammerater havde stor betydning, og at barnet nok i højere grad ville lytte til og følge sine kammerater end forældrene. Forældrenes opfattelse af, at de havde lille indflydelse på barnets adfærd, kan have bidraget til, at deres engagement i og anvendelse af X:IT var beskeden. På baggrund af disse fund anbefales det, at forebyggelsesindsatser bør gøre forældre opmærksomme på, at de rent faktisk har indflydelse på deres barns sundhedsadfærd. Derudover skal programmaterialerne indeholde konkrete værktøjer, som kan bruges af forældrene til at gøre deres indflydelse gældende. I X:IT fik vi produceret en stop-motion film til den nye udgave af hjemmesiden. Filmens budskab var, at forældres betydning ikke mindskes, selvom barnet bliver ældre 3. Herudover udarbejdede vi en test, hvor forældrene kunne holde deres personlige holdninger op mod videnskabelige fakta. Endelig gav vi konkrete værktøjer til, hvordan forældrene kunne tale med deres barn om rygning, og hvordan de kunne skrive kontrakt med deres barn (se screendump fra hjemmesiden nedenfor). Sådanne tiltag er eksempler på, hvordan forebyggelsesindsatser kan adressere holdningen om, at forældre ikke har indflydelse på deres barns sundhedsadfærd. 3 Direkte link til filmen: (videoen findes også på snakomtobak.dk) 12

13 Billede 6: Screendump fra den nye udgave af hjemmesiden snakomtobak.dk med kortfilm om forældreindflydelse, test og gode råd til forældrene Vær opmærksom på subgruppers særlige behov Blandt forældrene oplevede især rygerne, at dialogen med barnet om rygning kunne være præget af en følelse af ambivalens og dobbeltmoral. For hvordan kunne forældrene forsøge at forebygge rygestart hos deres barn, når de selv røg? Mens nogle forældre, som det anbefales i X:IT, brugte deres egne erfaringer som udgangspunkt for samtaler med barnet om rygning, undgik andre at tale om rygning, fordi de enten følte, de var dobbeltmoralske, eller fordi deres rygeadfærd gav anledning til konflikter med barnet. Problematikken med, at forældrene på den ene side ønskede at forebygge rygestart hos deres barn, men på den anden side selv røg, må formodes at være særlig udbredt blandt kortuddannede forældre, idet prævalensen af rygning er højere i denne gruppe end i resten af befolkningen. I forbindelse med revideringen af Røgfri Dialog forsøgte vi at adressere rygende forældre som særskilt målgruppe, idet rygende forældre viste sig at have behov for særlige værktøjer til at tage en dialog med barnet om rygning. På samme måde bør andre forebyggelsesindsatser overveje, om der skal udarbejdes information og værktøjer målrettet en subgruppe, som må formodes at have særskilte behov. I den forbindelse kan en målgruppeanalyse vise, om der findes subgrupper med særskilte behov, som programmet skal tage i betragtning. I X:IT forsøgte vi at målrette information til rygende forældre ved på den nye udgave af hjemmesiden (snakomtobak.dk) at have en indgang på forsiden, som var specifikt målrettet forældre, der ryger, og under denne indgang have information, som rygende forældre kunne bruge (se billede 7). 13

14 Billede 7: Screendump fra den nye udgave af forsiden på hjemmesiden snakomtobak.dk med særlig indgang til forældre, der ryger (indgang 2 fra venstre) Anbefalinger Pointér betydningen af forældreinvolvering for forebyggelsesindsatsers effekt Pointér over for forældrene, at de har indflydelse på deres barns holdninger og adfærd Adressér forældrenes forestillinger om deres barn som uden risiko for nogensinde at udvikle risikobetonet sundhedsadfærd, jf. forestillingen om barnet som evig ikke-ryger Lav en målgruppeundersøgelse, som kan vise, om der findes subgrupper med særskilte behov Sørg for at udarbejde information og værktøjer målrettet eventuelle subgrupper 14

15 Diskussion og konklusion Den sociale ulighed i forekomsten af risikobetonet sundhedsadfærd blandt børn og unge gør det relevant at overveje, hvordan man kan udvikle skolebaserede forebyggelsesprogrammer, så de i højere grad er målrettet børn af kortuddannede forældre. Samtidig viser studier, at indsatser har større effekt på børn og unges sundhedsadfærd, hvis børnenes forældre involveres. På nuværende tidspunkt eksisterer der dog ikke, så vidt vi ved, meget viden om hvilke faktorer der har betydning for kortuddannede forældres involvering i forebyggelsesindsatser. I denne artikel har vi forsøgt at kaste lys over dette område ved at trække på resultater fra en evaluering af tobaksforebyggelsesprogrammet X:IT. Artiklens resultater har udmundet i 11 anbefalinger til, hvordan indsatser på bedst mulig vis kan involvere kortuddannede forældre i forebyggelse af risikobetonet sundhedsadfærd hos deres børn. I det følgende diskuteres først styrker og svagheder ved den evaluering, artiklens anbefalinger er baseret på. Herefter diskuteres resultaternes overførbarhed til andre sammenhænge end tobaksforebyggelse. En af de største styrker ved evalueringsundersøgelsen af X:IT er, at den bidrager med viden om kortuddannede forældres holdninger til og oplevelse af et konkret forebyggelsesprogram, hvormed artiklen kan bidrage med viden om en målgruppe og et område, der i ringe grad er belyst i den nuværende forskning. En svaghed ved undersøgelsen er, at den rekrutterede forældregruppe uddannelsesmæssigt er heterogen, og at det kun lykkedes os at rekruttere to forældre på overførselsindkomst, hvorimod der var relativt mange forældre i socialgruppe IV. Det betyder, at resultaterne fra undersøgelsen måske ikke kan overføres til de kortest uddannede forældre. På samme måde skal det bemærkes, at overrepræsentationen af mødre i informantgruppen kan betyde, at resultaterne af evalueringen muligvis ikke kan overføres til fædre. Det er en central præmis, at resultaterne, som artiklens anbefalinger bygger på, er anvendelige på andre områder end rygning. Hermed er det relevant at diskutere, hvordan og i hvilket omfang resultaterne fra evalueringen af X:IT kan overføres til andre områder. På trods af, at artiklens resultater bygger på kortuddannede forældres oplevelser med og holdninger til nogle konkrete informationsmaterialer omhandlende tobaksforebyggelse, kan resultaterne og anbefalingerne være relevante at inddrage i andre typer indsatser. Det er f.eks. sandsynligt, at en klar sammenhæng mellem visuelt og skriftligt indhold i formidling til kortuddannede ikke kun er vigtig i forhold til tobaksforebyggelse, men også 15

16 er relevant i forebyggelse af andre typer risikoadfærd. På samme måde kan resultaterne vedrørende manglende identifikation med programmaterialernes budskab og billeder samt forældrenes negative holdninger til skræmmebilleder give værdifuld indsigt i kortuddannede forældres oplevelser af forebyggelsesprogrammer. Et centralt fund i undersøgelsen er, at forældrene ikke oplevede, at deres involvering i X:IT havde betydning for indsatsens effekt, ligesom en del forældre oplevede, at de i det hele taget ikke havde indflydelse på deres barns forhold til rygning. Selvom evalueringen af X:IT ikke har undersøgt, om kortuddannede forældre forholder sig på samme måde til andre typer risikoadfærd, understreger resultaterne, at det ikke kan tages for givet, at kortuddannede forældre føler, deres indsats og engagement gør en forskel i forhold til deres børn. Dette budskab bør planlæggere af forebyggelsesindsatser og andre fagpersoner tage i betragtning, når de skal udvikle tiltag, der involverer forældre med kort uddannelse. Fokus i denne undersøgelse har været at undersøge kortuddannede forældres involvering og opfattelse af forebyggelsesprogrammer. Hvorvidt undersøgelsens resultater også er gældende blandt forældre med længere uddannelser, kan der ikke siges noget om ud fra denne undersøgelse. For flere af resultaterne kan det dog meget vel tænkes. Involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesindsatser er et område, hvor konkret viden mangler. Det er derfor oplagt, at fremtidige studier og evalueringer af forebyggelsesprogrammer beskæftiger sig med kortuddannede forældres involvering i forebyggelsesindsatser rettet mod andre områder end tobak, fx solariedyrkelse, indtag af frugt og grønt eller fysisk aktivitet. Ved at have specifikt fokus på kortuddannede forældre kan forebyggelsesprogrammer bidrage til en reduktion af den sociale ulighed i sundhed blandt børn og unge. 16

17 Litteratur Artikler og rapporter Aarestrup C, Bonnesen CT, Thygesen LC, Krarup AF, Waagstein AB, Jensen PD & J Bentzen (2014): The Effect of a School-Based Intervention on Sunbed Use in Danish Pupils at Continuation Schools: A Cluster-Randomized Controlled Trial. Nr. 54, s Journal of Adolescent Health. Bentzen J, Krarup AF, Castberg IM, Jensen PD & A Philip (2013): Determinants of sunbed use in a population of Danish adolescents. Nr. 22, s European Journal of Cancer Prevention. Center for Interventionsforskning (under udgivelse): Evaluering af Projekt X:IT. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København. Dalum P & PD Jensen (2007): Hvordan forebygges børns og unges rygestart? - Årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen. Kræftens Bekæmpelse. Diedrichsen F, Andersen I & C Manuel (2011): Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen. Koch MB, Davidsen M & K Juel (2012): Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København. Kræftens Bekæmpelse (2010): Projekt X:IT: Røgfri unge i kommunen. Kræftens Bekæmpelse. Rasmussen M & P Due (red.) (2011): Skolebørnsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København. Sundhedsstyrelsen (2014): Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen (2012): Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? Sundhedsstyrelsen, København. Thomas RE, McLellan J & R Perera (2013): School-based programmes for preventing smoking. Cochrane Database of Systematic Reviews. Internetkilder Roegfridialog.dk: skoddetnu.dk: 17

18 Bilag 1: Metode Afgrænsning og rekruttering af målgruppen Evalueringen af X:IT er baseret på semistrukturerede interview med 16 kortuddannede forældre til børn, hvis skoler deltog i X:IT på interviewtidspunktet (september 2012 januar 2013). Forældrene blev udvalgt til at blive interviewet, hvis de og evt. andre voksne i husstanden tilhørte socialgruppe IV (faglærte arbejdere og funktionærer uden underordnede), socialgruppe V (ufaglærte arbejdere) eller var på overførselsindkomst (kontanthjælp eller førtidspension). De udvalgte forældre bliver under et benævnt kortuddannede. Rekrutteringen af forældrene foregik gennem de skoler, som deltager i X:IT. Vi kontaktede skoler, der ifølge spørgeskemadata fra effektevalueringen af X:IT havde en høj andel af elever af kortuddannede forældre. Dette gjorde vi for at øge sandsynligheden for, at der var et vist antal forældre til elever på skolen, som tilhørte målgruppen. Samtidig bestræbte vi os på at have en vis geografisk spredning af de inkluderede skoler. 13 skoler endte med at blive inkluderet. Rekrutteringen af forældrene foregik ved, at vi sendte en invitation til deltagelse i interview ud til forældrene. På seks skoler blev invitationer sendt til klasselærerne, som delte dem ud til eleverne og bad dem om at give invitationen til deres forældre. På en enkelt skole fik klasselæreren på eget initiativ elever med forældre i målgruppen til at ringe deres forældre op og spørge dem, om de ville deltage. På seks skoler blev invitationerne vist på skolens intranet, hvorefter interesserede forældre kontaktede os direkte. Rekrutteringen resulterede i inklusion af 16 kortuddannede forældre. Interviews Vi foretog i alt 15 interviews. Interviewene var semistrukturerede og tog udgangspunkt i en interviewguide, som vi udviklede på baggrund af de undersøgelsesspørgsmål, evalueringen skulle afdække. I både den skriftlige invitation og forud for selve interviewet oplyste vi forældrene om, at deres medvirken var baseret på frivillighed, og at de var anonyme. Vi lovede dem samtidig, at deres personlige oplysninger ville blive opbevaret fortroligt og slettet efter evalueringens afslutning. 14 af interviewene var enkeltmandsinterview, mens ét interview var med et forældrepar. Vi lod det være op til forældrene, hvor interviewet skulle afholdes. 11 af interviewene blev afholdt på forældrenes egen bopæl, to af forældrene blev interviewet på et hotel nær deres bopæl, og endelig fandt to interviews 18

19 sted over telefonen. Alle interviews blev, med forældrenes samtykke, optaget på en diktafon. Forældrene fik en gave til en værdi af ca. 200 kroner som tak for deres deltagelse. Præsentation af interviewpersonerne 15 ud af de 16 interviewede forældre var kvinder. Halvdelen af forældrene tilhørte familiesocialgruppe IV. De arbejdede eksempelvis som SOSU-hjælper, dækmontør, butiksassistent eller køkkenassistent. Familiesocialgruppe V tæller seks personer, som alle udførte ufaglært arbejde på f.eks. et lager eller en fabrik. Endelig boede to forældre i en husstand, hvor alle voksne enten var på kontanthjælp eller førtidspension. Cirka en tredjedel af forældrene var enlige, mens cirka to tredjedele var samboende eller gift. De fleste havde to eller tre børn, mens en fjerdedel havde fire eller flere børn. Det var kun en enkelt forælder, som havde ét barn. I forhold til rygestatus var 38 % af forældrene rygere, hvilket er markant højere end den procentvise andel af dagligrygere i den danske befolkning (>15 år), som er ca. 17 % (Sundhedsstyrelsen 2014). Den høje andel af rygere stemmer dog godt overens med, at forældrene tilhører de lave socialgrupper, og at der er en stor social ulighed i andelen af rygere i Danmark (Koch et al 2012). Analyse af interviewdata Alle interviews blev transskriberet af enten os selv eller andre medarbejdere med erfaring inden for transskription. For at sikre en ensartet transskriptionspraksis blev interviewene transskriberet ud fra en transskriptionsvejledning. Vi foretog en kodning af data i softwareprogrammet NVivo. Kodningen foregik således, at vi først fandt frem til 40 koder baseret på evalueringens forskningsspørgsmål, interviewguiden og de temaer, som vi mente opstod under interviewene. Efter afprøvning af koderne på tilfældigt udvalgte data sammenlagde og reviderede vi koderne, så 25 koder var tilbage. Vi vendte så tilbage til interviewguiden med henblik på at strukturere og sammenlægge flere koder. Kodesystemet endte med at bestå af syv koder, som samtlige interviewdata blev kodet efter. Etiske overvejelser Forud for gennemførsel af interviewene informerede vi forældrene om evalueringens overordnede formål. Samtidig blev forældrene fortalt, at resultaterne af undersøgelsen ville blive samlet i en rapport til intern brug i Kræftens Bekæmpelse. I forbindelse med udarbejdelse af denne artikel har vi af hensyn til overholdelsen af de aftaler, vi indgik med forældrene i forbindelse med undersøgelsens gennemførsel, måttet tage en række forbe- 19

20 hold i rapporteringen af resultater. Vi medtager f.eks. kun de generelle resultater og inkluderer ikke citater fra interviews eller henviser detaljeret til enkelte forældres oplevelser. 20