Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Transkript

1 Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS

2 Kvalitetsdiskussion og professionel identitet Forskningsprojekt om udsatte børn At tage hul på kvalitetsdiskussionen: Hvad er god praksis? Pædagogik og professionalisme

3 Forskningsprojektet: Basispladspædagogik og institutionskultur Københavns Kommunes dagtilbud Basispladser er en organisatorisk mellemform hverken alment eller segregeret tilbud Basispladser: børn med særlige behov er visiteret hertil på baggrund af: Fysiske funktionsnedsættelser: syn, hørelse, bevægelse Psykiske, mentale el. adfærdsmæssige funktionsnedsættelser: ADHD, autisme, Tourette mv. Social udsathed: belastet familiemæssig baggrund

4 Opgaven Københavns Kommune havde yderst lidt systematisk viden om indholdet og kvaliteten i institutionerne Centralforvaltningen valgte fire dagtilbud med basispladser for børn i psykosociale vanskeligheder Disse fire institutioner er gode. Fortæl os hvorfor og hvad de gør godt

5 Situationen i Danmark Den nationale vidensopsamling om social arv konkluderede 2003 at der mangler: Indsigt i dagtilbuddenes arbejde. Sprog til at formidle den pædagogiske faglighed og dermed muliggøre en ny indsigt. Viden om hvori pædagogisk kvalitet består og redskaber til at kunne vurdere kvalitet og dermed viden, der kan bidrage til udvikling af de pædagogiske indsatser. (Ploug red. 2003: 89)

6 Forskningsresultater tyder på: 1. Dagtilbud kan ikke entydigt siges at have bestemte effekter 2. Gode dagtilbud kan have positive effekter og dårlige dagtilbud kan have negative effekter 3. Men: det er uklart hvori kvaliteten består 1. Kriterierne varierer fra land til land og fra undersøgelse til undersøgelse

7 Ofte sete kvalitetsparametre Personalets uddannelsesniveau Antal børn pr. personale Men: der er ingen entydig forbindelse mellem højt (formelt) uddannelsesniveau hos personalet og høj kvalitet. Der er ingen entydig forbindelse mellem høj personaletæthed i forhold til antallet af børn og høj kvalitet. Forudsætning men ikke garanti! Derimod er højt Sygefravær Personalegennemstrømning relativt pålidelige indikatorer på at kvaliteten er lav

8 Det store spørgsmål Højt uddannelsesniveau, god personalenormering, lavt sygefravær og lav personalegennemstrømning giver ikke nødvendigvis høj kvalitet. Hvad skaber så kvalitet? Et kulturanalytisk bidrag

9 Institutionskultur Holdninger Viden Organisering Kollegialitet Faglige identitet Personalet møder børnene, forældrene og opgaven med

10 Hvordan vurdere kvalitet når ingen ved hvad det er? Kvalitet er netop kvalitativt og lader sig ikke beskrive kvantitativt De kvalitative studier kan kvalificere kvalitetsdiskussionen: at åbne the black box Siden 2000 er der i Danmark produceret en række kulturvidenskabelige forskningsresultater, som viser: hvordan dagtilbud IKKE løser problemer men bidrager til dem

11 Opmærksomhedspunkter er derfor: Vurderingskriterier for spørgsmålet om kvalitet Findes dette problem, eller er der fundet løsninger på det? Analytiske porte ind i materialet Metodisk design som søger at tage konsekvensen af tidligere opnået indsigt: Symbolsk mesterskab og praktisk mesterskab

12 Opmærksomhedspunkt 1 Kollegialitetskultur Forholdet mellem pædagoger og medhjælpere ambivalens nivellering hverdagssprog (pseudometasprog signalerer prof.) Hvilket rationale præger og dominerer samarbejdsrelationerne? Venskabets rationale Faglighedens rationale (Kjær 2004)

13 Kollegialitet Når faglighedens rationale dominerer: Den kollegiale relation tager udgangspunkt i faglighed (professionel identitet) Den kollegiale relation er saglig i sin karakter Den kollegiale relation bygger på høj grad af konkretion Den kollegiale relation skaber intern selvjustits

14 Opmærksomhedspunkt 2 Kommunikationskultur Normer og regler for hvad og hvordan det er muligt at tale om Dekobling mellem symbolsk og praktisk mesterskab Italesættelsen bliver følelsesbåret og inderlig (og forbudt at problematisere) eller diffus og ukonkret (og mulig at diskutere som en holdning) Dekoblet kommunikativ orden er en effektiv barriere mod analyse af såvel det sagte som det gjorte Dekoblet kommunikativ orden Tilkoblet kommunikativ orden (Kjær 2007, 2009, 2010)

15 Kommunikationskultur Informant, Alma: Vi har jo før skrevet nogle små iagttagelser Informant, Ulla: Billeder kan altid komme på vi har tonsvis af billeder, hvis det er det. Informant, Alma: Ja, ja. Jeg tror det vigtigste er det andet [iagttagelserne], for så kan vi begynde at snakke om hvordan billederne skal se ud, når vi tager billeder Interviewer: Har I alle sammen prøvet at skrive iagttagelser før eller? Informant Benedikte: I hvert fald på kursus. Men jeg synes sgu nogle gange, så er det svært at komme i gang Interviewer: Ja Informant Alma: Nu ved du at du skal skrive om noget fra om morgenen, så skal jeg nok sparke dig i gang de første par gange Informant Benedikte: Det behøver du ikke, så går jeg fuldstændig i baglås, så det skal du ikke gøre. Informant Alma: Nej, så gør jeg det ikke

16 Kommunikationskultur fortsat Interviewer: Er det det at skulle skrive det ned eller det at finde tid og ro? Informant Benedikte: Det ved jeg ikke. Lige nu, der er det bare Altså jeg har det sådan Det er nok lidt mig selv, fordi jeg er så spontan og så kan det godt irritere mig lidt, at jeg skal sætte mig ned, hvis jeg har lyst til at gå rundt inde i tumlerummet. Altså, jeg er ikke sekretær. Det kan godt irritere mig en lille smule. Så var jeg blevet forfatter. Sådan har jeg det lidt nu skal de også til at bestemme at jeg skal skrive det, når jeg hellere vil være med til det eller gøre det eller sætte det i gang. (Kjær 2007)

17 Konklusioner: En inderliggjort kollegial kultur med professionsidentiteter a la jeg er min pædagogik Blokerer for blikke udefra Personliggør arbejdet Forveksler intention og handling (fokus på jeg er istf jeg gør ) Insisterer på retten til at gøre uden at redegøre Dekoblet kommunikativ orden pendler mellem diffus og holdningspræget eller konkret og følelsesfuld kommunikation

18 Hvordan skaber personalet tilkoblet kommunikativ orden? Den reflekterende praktiker Er et individ Reflekterer selv Reflekterer tavst Reflekterer uden ydre systematik Reflekterer inderliggjort De reflekterende metodikere Er flere individer Reflekterer sammen Reflekterer talende, verbalt, kommunikerende Reflekterer systematisk: hvordan løser vi opgaven bedst? Reflekterer af-inderliggjort

19 God pædagogisk praksis er præget af 1. Kollegialitetskultur som bygger på et professionelt/fagligt rationale Ej inderlighed, ej fokus på voksenrelationen i sig selv 2. Kommunikationskultur som forbinder det konkret oplevede med det abstrakt værdimæssige Tilkoblet kommunikativ orden 3. Værdsætter handlinger som modarbejder personalets medvirken i marginaliseringsprocesser Kritisk undersøgende tilgang til egen praksis 4. Værdsætter handlinger som aktivt modarbejder marginaliseringsprocesser blandt børn Undersøgende frem for ideologisk tilgang til børns leg 5. Forholder sig strategisk og bevidst til dagtilbuds traditionelle idealer om hjemlighed Institutionen som et særligt kulturelt rum, civilité

20 Referencer Bundgaard, Helle (2006): "Et antropologisk blik på kultur". I: Tosprogede børn i det danske samfund. Martha Sif Karrebæk red. Hans Reitzels Forlag S Kjær, Bjørg (2007): Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats. I: Når loven møder børns institutioner. Jesper Olesen red. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. ISBN S Kjær, Bjørg (2010): Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Akademisk forlag Kjær, Bjørg (2012): De reflekterende metodikere. Om pædagogers individualiserede tavshed og kollektive italesættelse. I: Læring og udvikling i daginstitutioner. Svinth, Lone og Ringsmose, Charlotte red. Dansk Psykologisk Forlag. S Palludan, Charlotte (2005): Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Palludan, Charlotte (2009): Saglighed eller personlighed sproglig praksis er stemt. I: Lars Holm og Helle Pia Laursen red: En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

21 Spørgsmål til diskussion Kan vi genkende noget af det, vi har hørt? Del konkrete eksempler med hinanden og diskuter ud fra dem Kan man undersøge hvordan det står til i vores egne personalegrupper? Tag udgangspunkt i de fem opmærksomhedspunkter Hvor svært/let vil det være at lave sådan en undersøgelse? Vil det evt. være bedst at vælge et eller flere opmærksomhedspunkter ud? Hvilke vil være bedst at starte med? Hvorfor?