Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter

Transkript

1 Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter, ph.d. 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv Konference IUP(DPU) 10. juni 2014

2 Min intention At opstille kvalitetskriterier som er: 1. relevante ift isk arbejde 2. forskningsbaserede 3. mulige at bruge for er selv

3 Jeg er ikke kun optaget af at beskrive og vurdere isk kvalitet men især af at beskrive og forstå de (hverdags)kulturelle forhold som sætter isk personale i stand til at producere ik af høj kvalitet. Disse hverdagskulturelle forhold har jeg forsøgt at kredse ind ved at aftegne og undersøge institutionskultur med særligt fokus på kollegialitet og kommunikation som centrale dimensioner

4 Hvordan vurdere kvalitet? Siden 2000 er der i Danmark produceret en række kulturvidenskabelige forskningsresultater på området Disse studier afdækker problemområder: viser hvordan dagtilbud IKKE løser problemer men bidrager til dem: uerkendte mønstre i praksis gør sin virkning (Palludan 2005, 2003, 2009 ; Kjær 2007, 2005; Gilliam & Gulløv 2012)

5 Problemområder som opmærksomhedspunkter: Vurderingskriterier for spørgsmålet om kvalitet Findes dette problem, eller er der fundet løsninger på det? Analytiske porte Metodisk design som søger at tage konsekvensen af tidligere opnået indsigt: Symbolsk mesterskab og praktisk mesterskab (Callewaert 1998: )

6 Opmærksomhedspunkterne 1. Kollegialitet 2. Kommunikation 1-2 Undersøger professionelle identiteter 3. Personalets rolle i marginaliseringsprocesser 4. Marginaliseringsprocesser i børns egenaktivitet 5. Hjemlighedsidealer 3-5 Undersøger processer i institutionens hverdagspraksis

7 Opmærksomhedspunkt 1 Kollegialitetskultur Forholdet mellem er og medhjælpere ambivalens nivellering (Olsen 2007, Nørregaard-Nielsen 2006, Kjær 2004) Hvilket rationale præger samarbejdsrelationerne? Venskabets rationale Faglighedens rationale (Kjær 2009)

8 Kollegialitet Når faglighedens rationale dominerer: Den kollegiale relation tager udgangspunkt i faglighed (professionel identitet) Den kollegiale relation er saglig i sin karakter Den kollegiale relation bygger på høj grad af konkretion Den kollegiale relation skaber intern selvjustits

9 Kollegialitetskultur intern justits faglighed (op)læring hands on konkretion saglighed

10 Opmærksomhedspunkt 2 Kommunikationskultur Normer og regler for om hvad og hvordan det er muligt at tale Dekobling mellem symbolsk og praktisk mesterskab Italesættelsen bliver følelsesbåret og inderlig (og forbudt at problematisere) eller diffus og ukonkret (og mulig at diskutere som en holdning) Dekoblet kommunikativ orden er en effektiv barriere mod analyse af såvel det sagte som det gjorte Dekoblet kommunikativ orden Tilkoblet kommunikativ orden (Kjær 2007, 2009, 2010)

11 Kommunikative felter TEORI Symbolsk mesterskab/tale hensigt generelt udsagn abstraktion ERFARING Praktisk mesterskab/handling oplevelse personlig følelse konkretion redegørelse diskussion fortælling bekræftelse

12 Kommunikationskultur Interviewer: Har I alle sammen prøvet at skrive iagttagelser før eller? Informant Benedikte: I hvert fald på kursus. Men jeg synes sgu nogle gange, så er det svært at komme i gang Interviewer: Ja Informant Alma: Nu ved du at du skal skrive om noget fra om morgenen, så skal jeg nok sparke dig i gang de første par gange Informant Benedikte: Det behøver du ikke, så går jeg fuldstændig i baglås, så det skal du ikke gøre. Informant Alma: Nej, så gør jeg det ikke Interviewer: Er det det at skulle skrive det ned eller det at finde tid og ro? Informant Benedikte: Det ved jeg ikke. Lige nu, der er det bare Altså jeg har det sådan Det er nok lidt mig selv, fordi jeg er så spontan og så kan det godt irritere mig lidt, at jeg skal sætte mig ned, hvis jeg har lyst til at gå rundt inde i tumlerummet. Altså, jeg er ikke sekretær. Det kan godt irritere mig en lille smule. Så var jeg blevet forfatter. Sådan har jeg det lidt nu skal de også til at bestemme at jeg skal skrive det, når jeg hellere vil være med til det eller gøre det eller sætte det i gang. (Kjær 2007)

13 Kommunikative felter TEORI hensigt generelt udsagn abstraktion vi må reflektere kollegial indblanding jeg skal gøre ERFARING oplevelse personlig følelse konkretion redegørelse diskussion konkret oplevelse bland dig udenom ukonkret synsning fortælling bekræftelse

14 Konklusioner: En inderliggjort kollegial kultur med professionsidentiteter a la jeg er min ik Blokerer for blikke udefra Personliggør arbejdet Forveksler intention og handling (fokus på jeg er istf jeg gør ) Insisterer på retten til at gøre uden at redegøre Dekoblet kommunikativ orden pendler mellem diffus og holdningspræget eller konkret og følelsesfuld kommunikation

15 Referencer Bundgaard, Helle (2006): "Et antropologisk blik på kultur". I: Tosprogede børn i det danske samfund. Martha Sif Karrebæk red. Hans Reitzels Forlag S Gilliam, Laura & Gulløv, Eva (2012): Civiliserende institutioner. Om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag. Kjær, Bjørg (2004): Den lille forskel? Om medhjælperes billeder af os og dem. Fortællinger og forhandlinger om arbejdsmæssig identitet. I: Midt imellem. Jubilæumsskrift i anledning af Pædagogisk Medhjælperforbunds 30 års jubilæum. Bayer og Petersen (red.). Forlaget Børn og Unge. ISBN S Kjær, Bjørg (2007): Børn med behov for en særlig isk indsats. I: Når loven møder børns institutioner. Jesper Olesen red. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. ISBN S Kjær, Bjørg (2009): Basispladsik og institutionskultur. Om god praksis i isk arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. Rapport fra et forskningsprojekt. ISBN sider. Kjær, Bjørg (2009a): Danska förskollärares arbete med pedagogiska läroplaner och barn med särskilda behov. I: Meurling og Nygren red. Skolvardag och framtidsambitioner. Etnologiska perspektiv på utbildning. Rapportserie, Forum för skolan, Uppsala universitet. Forum för skolan som kulturmiljö och arbetsplats. ISBN S Kjær, Bjørg (2010): Inkluderende ik. God praksis og gode praktikere. Akademisk forlag Kjær, Bjørg (2012): De reflekterende metodikere. Om ers individualiserede tavshed og kollektive italesættelse. I: Læring og udvikling i daginstitutioner. Svinth, Lone og Ringsmose, Charlotte red. Dansk Psykologisk Forlag. S Palludan, Charlotte (2005): Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Palludan, Charlotte (2009): Saglighed eller personlighed sproglig praksis er stemt. I: Lars Holm og Helle Pia Laursen red: En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag