Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger

Transkript

1 Finansministeriet, arbejdsgruppen for faglige kvalitetsoplysninger Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger Rapport December 2008

2 Finansministeriet, arbejdsgruppen for faglige kvalitetsoplysninger Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger Rapport December 2008 Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Undersøgelsens formål og fokus Begrebsafklaring Læsevejledning 3 2. Dagtilbudsområdet Nationale erfaringer med kvalitetsoplysninger Lokale erfaringer med kvalitetsoplysninger Type og oprindelse af faglige kvalitetsoplysninger Emner og temaer i faglige kvalitetsoplysninger Anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger Opsummering af cases Konklusion Ældreområdet Nationale erfaringer med kvalitetsoplysninger Lokale erfaringer med kvalitetsoplysninger Type og oprindelse af faglige kvalitetsoplysninger Emner og temaer i faglige kvalitetsoplysninger Anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger Opsummering af cases Konklusion 55 I

4 1. Indledning Regeringen og KL aftalte i aftalen om kommunernes økonomi for 2009, at der skal udvikles og afprøves faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud og plejeboliger. Initiativet om faglige kvalitetsoplysninger indgår som et af flere redskaber, der skal understøtte den kommunale kvalitetsudvikling, herunder kvalitetskontrakter, brugertilfredshedsundersøgelser og akkreditering. 1.1 Undersøgelsens formål og fokus I denne rapport sammenfattes internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger på ældre- og dagtilbudsområdet. Udredningen skal tjene som en del af beslutningsgrundlaget for det videre arbejde med at implementere faglige kvalitetsoplysninger i Danmark. I rapporten fokuseres på (i) oplysninger, der kan understøtte den faglige udvikling lokalt i form af at dokumentere effekterne af indsatsen; (ii) erfaringer fra dagtilbud på børneområdet og plejeboliger på ældreområdet. Kortlægningen skal anvendes som inspiration til den danske indsats i form af eksemplariske cases, og der er derfor ikke foretaget en repræsentativ, komparativ analyse af forskellige lande. Undersøgelsen består af en kortlægning af den nationale praksis i syv lande: Canada, USA, Storbritannien, Holland, Australien, Norge og Sverige. I hvert land er afdækket (i) nationale initiativer som understøtter faglige kvalitetsoplysninger, fx oplysninger om effekt som led i akkreditering; (ii) regional og lokal retningsvisende god praksis. Sidstnævnte består af casestudier i kommuner, dagtilbud og plejeboliger, samt af udvalgte initiativer. Casestudierne er således udvalgt for at sikre læring og ikke med henblik på, at de skal være illustrative for et givet lands tilgang. Ud over de nationale og lokale studier er der gennemført en gennemgang af de væsentligste danske undersøgelser og rapporter samt international forskningslitteratur med henblik på at afdække, hvordan faglig kvalitet forstås og måles. 1.2 Begrebsafklaring Nedenfor defineres de væsentligste begreber, der anvendes i rapporten. Faglige kvalitetsmål Med faglig kvalitet fokuseres der på resultaterne / effekterne af en indsats. Ved faglige kvalitetsmål forstås således målsætninger og indikatorer til opfølgning på målsætningerne vedrørende faglig kvalitet. Output Output defineres som det direkte produkt af en indsats. Output siger ikke noget om effekterne af indsatsen for børnene i form af øget læring, tryghed etc., eller for de ældre i form af øget livskvalitet, bedre helbredstilstand etc. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 1/55

5 Effekt Vi definerer i denne sammenhæng effekt som de forandringer, der er direkte eller indirekte konsekvenser af en indsats. Der bør skelnes mellem kortsigtede effekter (resultater), effekter på mellemlangt sigt (mellemlangsigtede virkninger) og langsigtede effekter (langsigtede virkninger). Umiddelbare resultater De forandringer som kan konstateres direkte på modtagerne af indsatsen, og som kan registreres umiddelbart efter indsatsens ophør. Der er tale om effekterne på kort sigt. Begrebet bør ikke bruges til at beskrive outputs. Mellemlangsigtede virkninger De forandringer for modtagerne af indsatsen som kan registreres efter et vist tidsforløb. De mellemlangsigtede virkninger registreres efter de umiddelbare resultater, men før de langsigtede virkninger. Begrebet bør ikke bruges til at beskrive outputs Langsigtede virkninger Den langsigtede forandring som er direkte eller indirekte resultat fra en implementeret indsats. Virkningerne af en indsats kan være såvel de positive som de negative, de forventede og de uventede. Begrebet bør ikke bruges til at beskrive outputs. Effektmål Ved effektmål forstår vi målsætninger om effekter. Indikatorer Indikatorer giver oplysninger om dagtilbuddene og plejeboligerne mht. processer, strukturer og rammer. En strukturindikator giver oplysninger om rammerne for dagtilbuddene, som eksempelvis økonomiske ressourcer og de fysiske rammer. Procesindikatorer giver oplysninger om indsatsen i tilbuddene. Effektindikatorer giver oplysninger om effekter af indsatsen (jf. ovenstående definition af effekt). I undersøgelsen fokuseres på både kvantitative og kvalitative 1 indikatorer. Dagtilbud Undersøgelsen dækker arbejdet med faglige kvalitetsmål på dagtilbudsområdet. Internationalt findes mange forskellige pasningsordninger, og der anvendes mange forskellige begreber for disse. I rapporten skelnes ikke skarpt mellem disse forskellige pasningsordninger, og termerne dagtilbud og daginstitution anvendes eksempelvis, uden at der lægges en indholdsmæssig betydning i dette. Plejeboliger Tilsvarende skelnes der på plejeboligområdet ikke præcist mellem forskellige boligformer. Her anvendes eksempelvis også termen plejehjem, uden at der lægges en indholdsmæssig betydning i dette. 1 Kvalitative indikatorer kaldes også descriptorer. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 2/55

6 1.3 Læsevejledning Rapporten er opbygget sådan, at undersøgelsens resultater på dagtilbudsområdet fremgår af kapitel 2. Erfaringerne på plejeboligområdet fremgår af kapitel 3. Både dagtilbudsområdet og plejeboligområdet beskrives med hensyn til hhv. nationale og lokale erfaringer med kvalitetsoplysninger. Bilagsmaterialet består af følgende afsnit: En beskrivelse af de casestudier, der er gennemført i forbindelse med undersøgelsen, herunder opsummerende tabeller over arbejdet med faglige kvalitetsmål. En gennemgang af danske undersøgelser og rapporter på dagtilbuds- og plejeboligområdet. I gennemgangen afdækkes også, med hvilke indikatorer kvalitet operationaliseres og måles i Danmark. En gennemgang af international forskningslitteratur. I gennemgangen afdækkes, hvordan kvalitet operationaliseres og måles i den internationale forskningslitteratur. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 3/55

7 2. Dagtilbudsområdet I dette afsnit beskrives erfaringerne med faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet i de syv lande. Indledningsvis beskrives de erfaringer, der er gjort på nationalt plan i de syv lande. Efterfølgende beskrives en række lokale erfaringer med at arbejde med faglige kvalitetsmål. Beskrivelserne af lokale erfaringer kan dels være lokal udmøntning af nationale initiativer, eller det kan være lokalt udviklede initiativer. Formålet med de lokale cases er at give eksempler på, hvordan der arbejdes med faglige kvalitetsoplysninger blandt professionelle. De lokale cases er således ikke repræsentative for, hvordan der arbejdes i de undersøgte lande. 2.1 Nationale erfaringer med kvalitetsoplysninger Undersøgelsen af nationale erfaringer med kvalitetsoplysninger omfatter en afdækning af, hvordan der arbejdes med dette i Norge, Sverige, Holland, Storbritannien, USA, Australien og Canada. Tabellen nedenfor viser, i hvilke af de syv lande, der er udarbejdet nationale effektmål, nationale indikatorer, samt nationale indikatorer med effekt-fokus. Det fremgår, at USA og Canada adskiller sig fra de øvrige ved, at der ikke findes nogen af delene på nationalt niveau. Baggrunden for dette er, at dagtilbudsområdet udelukkende reguleres af delstaterne/provinserne i de to lande. Tabel 2-1 Oversigt over landenes etablering af faglige kvalitetsoplysninger* Nationale effektmål/standarder Nationale indikatorer Nationale indikatorer med effektfokus Norge Sverige + (+) - Holland Storbritannien USA Australien Canada * Forklaring: + angiver, at der er identificeret fx nationale indikatorer; (+) at dette til dels er tilfældet; angiver, at dette ikke er tilfældet. Tilgangen i Norge, Sverige, Storbritannien og Holland minder om tilgangen i Danmark, hvor der er formuleret nationale effektmål i kravene til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner. I disse lande er der således formuleret en række nationale målsætninger for lignende temaer vedr. bl.a. børnenes sproglige, motoriske og sociale udvikling, som dagtilbuddene skal arbejde efter. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 4/55

8 Der er mindre fokus på at arbejde med nationale indikatorer end kvalitetsmål på dagtilbudsområdet i de syv lande. Storbritannien, Australien og delvis Sverige er de eneste lande med nationalt formulerede indikatorer. Storbritannien er det eneste land med nationalt formulerede indikatorer med fokus på effekt. Boks 2-1 Faglige kvalitetsoplysninger i Storbritannien på nationalt niveau I Storbritannien trådte en ny lovgivning i kraft i september , som indeholder en række læringsmål inden for områderne: Personlig, social og følelsesmæssig udvikling Kommunikation, sprog og læse-/skriveevner Problemløsning, ræsonnement og talforståelse Viden om og forståelse af verden Fysisk udvikling Kreativ udvikling. Under hvert af de seks læringsmål er der formuleret en række specifikke målsætninger og indikatorer, som viser, hvad barnet skal være i stand til ved skolestart. På samme måde er der formuleret en handlingsvejledning til de professionelle, så de har mulighed for at se, hvilken udvikling der forventes for barnet på forskellige alderstrin fra fødslen til 5 år, samt hvordan udviklingen kan stimuleres. Indikatorerne er således udviklet med henblik på at kunne støtte professionelle i afdækningen af, hvilke udviklingsbehov det enkelte barn har. Indikatorerne er formuleret som kvalitative opmærksomhedspunkter for børn i forskellige aldre i forhold til ovennævnte temaer. Alle medarbejdere har ansvar for at planlægge, hvordan målene opnås. Planlægningen sker i form af uge-, måneds- og kvartalsplaner. Hver medarbejder har børn, de er ansvarlige for, hvilket bl.a. indebærer en forpligtelse til at registrere, hvor børnene er i forhold til lærings- og udviklingsmålene for deres aldersgruppe. I Sverige er der formuleret overordnede nationale indikatorer, som dog er så generelle, at indikatorerne specificeres yderligere lokalt. Indikatorerne indgår bl.a. i de årlige kvalitetsevalueringer, som dagtilbuddene skal gennemføre af deres egen praksis. 2 Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 5/55

9 Boks 2-2 Faglige kvalitetsoplysninger i Sverige på nationalt niveau I Sverige skal dagtilbuddene dokumentere arbejdet med de nationale effektmål i lokale kvalitetsevalueringer, som gennemføres af dagtilbuddet selv. Kvalitetsevalueringen skal indeholde (i) en beskrivelse af rutiner og systemer for kvalitetsarbejdet, (ii) en beskrivelse af de lokalt besluttede effektmål og indikatorer, (iii) en analyse og bedømmelse af, hvordan dagtilbuddet lever op til de nationale mål, og (iv) beskrivelser af, hvordan dagtilbuddet vil opfylde målsætninger, der ikke er blevet realiseret. Kvalitetsevalueringerne samles i en national database, som er tilgængelig for kommune, forældre og det nationale Skolverket, som bl.a. fører tilsyn med kommunernes implementering af de krav, der er fastsat i de nationale krav til læreplanerne. Samlet set har de lokale kvalitetsevalueringer, der dokumenterer arbejdet med de nationale effektmål, følgende formål: Sikre en bedre styring af dagtilbudsområdet i henhold til nationale retningsanvisninger og målsætninger Sikre informationer til internt brug i udviklingen og forbedringen af den pædagogiske praksis og eksternt for at synliggøre indsatserne i dagtilbuddene over for brugere, politikere og andre interessenter Sikre øget brugerdeltagelse og forbedre kvaliteten løbende i dagtilbuddene. I de undersøgte lande er der ikke eksempler på, at der er formuleret kvantificerbare indikatorer på nationalt niveau. Dette har som konsekvens, at der ikke nogen steder findes indikatorer, som kan danne udgangspunkt for direkte sammenligning på resultatniveau på tværs af dagtilbud, kommuner etc., ligesom der ikke er eksempler på styringsmæssige tiltag baseret på dagtilbuddenes resultater. Australien og Storbritannien adskiller sig fra de øvrige lande ved, at de faglige kvalitetsoplysninger er knyttet til en national akkrediteringsmodel 3. Begge steder varetages akkrediteringen af et nationalt organ. Akkrediteringen er dog primært fokuseret på proces- og strukturkrav og er således af mindre interesse i denne undersøgelse. Endelig indgår de nationale kvalitetsoplysninger og indikatorer på forskellig vis i tilsynet med dagtilbuddene. I Norge og Sverige danner de nationale kvalitetsmål udgangspunkt for et kommunalt tilsyn med dagtilbuddene, som bl.a. indebærer en opfølgning på dagtilbuddenes arbejde i forhold til de nationalt formulerede målsætninger. I Australien er tilsynet knyttet til akkrediteringen og proces- og strukturindikatorerne i kvalitetssikringssystemet (QIAS). Samlet set er der i de fleste af de undersøgte lande udarbejdet nationale målsætninger/kvalitetsmål for dagtilbuddenes arbejde og de resultater, der skal skabes for børnene. Der er i mindre grad udarbejdet nationale indikatorer, og disse har i ringe 3 I USA og Canada arbejdes også med faglige kvalitetsoplysninger knyttet til en akkrediteringsmodel, som dog ikke er nationale ordninger. For en nærmere beskrivelse af akkrediteringssystemet i Australien og Storbritannien henvises til Akkreditering på det sociale område internationale erfaringer. Deloitte (2008). Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 6/55

10 grad effektfokus. De steder, der er udviklet nationale indikatorer, er disse ikke kvantificerbare, og indikatorerne anvendes derfor i ringe grad til at sammenligne kvaliteten på tværs af enheder. Som en naturlig konsekvens af dette anvendes de faglige kvalitetsoplysninger primært på lokalt niveau i det enkelte dagtilbud som udgangspunkt for faglig udvikling. Netop de lokale erfaringer med anvendelse af kvalitetsoplysninger beskrives nærmere i næste afsnit. 2.2 Lokale erfaringer med kvalitetsoplysninger I dette afsnit præsenteres en sammenfatning og analyse af, hvordan der arbejdes med kvalitetsoplysninger blandt en række udvalgte cases fra nogle af de syv lande, der indgår i undersøgelsen. Der er gennemført casestudier på både delstats-/provinsniveau, kommuneniveau og institutionsniveau. Casene er udvalgt på baggrund af en formodning om, at casen er langt fremme med at arbejde med faglige kvalitetsoplysninger, og at disse er effektfokuserede. Casene er således ikke repræsentative for deres lande. Udvælgelsen har også betydet, at der ikke er udvalgt cases fra lande, hvor Rambøll Management har vurderet, at der vil være begrænset inspiration at hente. Boks 2-3 Oversigt over gennemførte casestudier dagtilbudsområdet Bergen Kommune, Norge Arnatveit Børnehave, Norge Ski Kommune, Norge Trollskogen Børnehave, Norge Stormhatten Förskola, Sverige Rödluvan og Terrassen Förskola (Inspira), Sverige Björken Förskola, Sverige Bikupans Förskola, Sverige Monkchester Road Nursery School, Storbritannien Thomas Coram Early Childhood Centre, Storbritannien Kivorwe Nursery School, Storbritannien Californien Desired Results, USA Oregon, USA Ontario m.fl. EDI, Canada Type og oprindelse af faglige kvalitetsoplysninger I figuren nedenfor er casene placeret i et diagram baseret på, i hvilken grad de faglige kvalitetsoplysninger er operationaliseret på centralt eller decentralt hold 4, og i hvilken grad oplysningerne er operationaliseret som kvantitative eller kvalitative indikatorer. 4 Vi sondrer i det efterfølgende mellem indikatorer, der er udviklet decentralt som resultat af nationale effektmål, men som ikke er operationaliseret i indikatorer nationalt (som fx i Norge og Sverige), og lande hvor indikatorerne er operationaliseret som indikatorer nationalt (som fx USA og Canada). Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 7/55

11 Figuren viser, at casene placerer sig i tre følgende overordnede grupper, idet der ikke er eksempler på decentralt udviklede indikatorer med kvantitativt indhold: 1. Cases med centralt udviklede faglige indikatorer baseret på kvalitative oplysninger. I undersøgelsen er dette casene i Storbritannien. 2. Cases med decentralt udviklede indikatorer baseret på kvalitative oplysninger. I undersøgelsen består denne gruppe af nordiske lande. 3. Cases med centralt udviklede indikatorer baseret på kvantitative oplysninger. I undersøgelsen er dette de nordamerikanske cases. Figur 2-1 Overblik over type og oprindelse af faglige kvalitetsoplysninger Monkchester Road Nursery School, UK Thomas Coram Early Childhood Centre, UK Kivorwe Nursery School, UK Kvalitative oplysninger Rödluvan og Terrassen Förskola, SE Stormhatten, SE Björken Föskola, SE Bikupans Förskola, SE Ski Kommune, NO Trollskogen Børnehave, NO Bergen Kommune, NO Arnatveit Børnehave, NO Decentralt udviklet Centralt udviklet Oregon, US Californien, US Ontario mfl. EDI, CA Kvantitative oplysninger Eksemplerne på centralt udviklede indikatorer baseret på kvalitative oplysninger er alle fra Storbritannien. Daginstitutionerne anvender de indikatorer, der er udviklet på nationalt plan, jf. afsnit 2.1 ovenfor. I praksis anvendes de nationalt udviklede indikatorer som inspiration til, hvad man skal være opmærksom på i forhold til børnenes udvikling på forskellige alderstrin, mere end det fungerer som en tjekliste. Decentralt udviklede indikatorer baseret på kvalitative oplysninger Modellen med decentralt udviklede indikatorer bestående af kvalitative oplysninger findes i Norge og Sverige. Denne model minder meget om den måde, der arbejdes med indikatorer på i Danmark. I Sverige tages der udgangspunkt i nationalt udviklede indikatorer, som videreudvikles lokalt for at være operative. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 8/55

12 Boks 2-4 Eksempel fra Sverige Case: Bikupans Børnehave, Sollentuna Kommune, Sverige Bikupans Børnehave arbejder systematisk og konstruktivt med afdækning af faglige kvalitetsoplysninger baseret på de nationale standarder i læreplanen for børnehaver. Institutionen har siden 2001 arbejdet med kvalitetsmålinger, men ud fra det princip at det ikke er det enkelte barn, der skal ændre sig, men derimod pædagogikken der skal optimeres eller ændres, såfremt der er områder, hvor der er behov for det. Der følges løbende op på de konkrete effektmål gennem året. Først og fremmest følger pædagogerne dagligt op på børnenes udvikling. Derudover gennemfører pædagogerne en mere grundig vurdering af det enkelte barns udvikling to gange om året. Der gennemføres desuden en evaluering blandt forældrene i forhold til deres tilfredshed med institutionen og deres barns udvikling i institutionen én gang om året. Og så samles der op på både pædagogernes vurdering af det enkelte barn og forældrenes vurdering ved en forældresamtale én gang om året. De enkelte områder, som institutionen arbejder med kvalitetsmål inden for, ændrer sig fra år til år. De har fx i et år fokuseret særligt på matematik og fokuserer i år på sprog og kommunikation. Dette skyldes blandt andet, at antallet af flersprogede børn er steget i år, og at forældrene generelt har udtrykt et ønske om, at der blev arbejdet med det område. Generelt set har det været en positiv oplevelse at arbejde med kvalitetsmålinger i Bikupans Børnehave. Både personale, ledelse og forældre udtrykker stor tilfredshed, ikke mindst fordi kvalitetsmålingerne løbende diskuteres blandt personalet samt mellem institutionen, kommunen og forældrene. I Norge er udelukkende formuleret nationale effektmål, som dagtilbuddene skal dokumentere indsatsen i forhold til. De to følgende cases illustrerer, hvordan der kan arbejdes videre med dette på kommunalt og institutionsniveau. Boks 2-5 Eksempel fra Norge Case: Bergen Kommune Bergen Kommune har gennem de seneste 8-10 år arbejdet systematisk med, at de lokale dagtilbud skulle afdække den faglige kvalitet. I kommunen har man udarbejdet et helhedsorientere kvalitetsudviklingssystem, der har afsæt i de nationale rammer for kvalitetsudvikling. Her er der især fokus på sproglig og matematisk udvikling hos børnene. Aftalerne om målsætningerne, arbejdsmetoderne, lokale indikatorer og dataindsamlingsmetoder nedfældes i en resultatkontrakt, som institutionerne forpligter sig til at arbejde efter. I forhold til at vurdere de opstillede målsætninger arbejder man i kommunen med såkaldte ståstedsanalyser. Det er et dokumentationsprogram, der sikrer, at personalet løbende har fokus på de aftalte målsætninger. En ståstedsanalyse gennemføres i to faser: Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 9/55

13 1. Spørgeskemaundersøgelse: Med udgangspunkt i de målsætninger og indikatorer, der er formuleret lokalt, er der formuleret påstande i undersøgelsen, som skal belyse målsætningerne og indikatorerne. Påstandene er fælles for de kommunale dagtilbud og har udgangspunkt i de fagområder, der arbejdes med i kommunen. Det enkelte dagtilbud kan imidlertid selv formulere tillægspåstande, hvis man ønsker lokale og specielle forhold belyst gennem undersøgelsen. Det er det pædagogiske personale, der vurderer, i hvilket omfang praksis passer overens med de formulerede standarder. Påstandene vurderes af personalet ved at krydse af i en grøn, rød, eller gul zone, der afspejler at dagtilbuddets praksis enten er i overensstemmelse, mindre overensstemmelse eller i uoverensstemmelse med de påstande, der skal måle kvalitetsarbejdet. 2. Fastsættelse af status: Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen systematiseres og bliver genstand for refleksion og diskussion i dagtilbuddet. På denne måde sigter man på at sikre fokus på og engagement om de vigtigste kvalitetsområder. Resultaterne rapporteres til den relevante kommunale enhed og indberettes i et datasystem. Resultaterne kan derved bruges som styringsinformation på det administrative niveau, og det enkelte dagtilbuds placering i ståstedsanalysen bliver genstand for styringsdialogen mellem kommunen og den enkelte dagtilbudsleder. Boks 2-6 Eksempel fra Norge Case: Arnatveit Børnehave i Bergen Kommune, Norge Dagtilbuddet har i en lang årrække arbejdet systematisk med at afdække og dokumentere den faglige kvalitet i institutionen. Der arbejdes meget resultatorienteret og målbevidst med udviklingsprocesser. I Arnatveit dagtilbud er der formuleret klare effektmål inden for de rammer, som er defineret nationalt. I tilknytning hertil er der udviklet en lang række kvalitative indikatorer, der danner grundlag for institutionens dokumentationsarbejde. I casen anvendes primært kvalitative observationer til at afdække udviklingen hos det enkelte barn. Hver pædagog bruger dagligt en såkaldt pædagogisk notesbog, hvori observationer af barnet nedfældes. I børnehaven benyttes TRAS-programmet, som har til hensigt systematisk at kortlægge barnets sprogudvikling og forståelse af sproget ved hjælp af foruddefinerede observationsindikatorer. Observationerne benyttes som input til personalemøder, hvor udviklingen i børnehaven i forhold til de opstillede mål er til diskussion. Endvidere benyttes dokumentationen som input i forbindelse med revideringen af institutionens årsplan. I de nordamerikanske cases er der endelig eksempler på centralt udviklede indikatorer baseret på kvantitative oplysninger. Det skal understreges, at det ikke er nationalt udviklede initiativer, men initiativer taget på delstats-/provinsniveau. I den forbindelse er det en væsentlig pointe, at der ikke er fundet eksempler på indikatorer baseret på kvantitative oplysninger, som ikke er centralt udviklede, dvs. på Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 10/55

14 nationalt niveau 5. Resultaterne tyder på, at det er nødvendigt med initiativer fra centralt hold, hvis der skal udvikles kvantitative indikatorer, med de muligheder dette giver for effektindikatorer, der er sammenlignelige mellem enheder. De to nedenstående cases illustrerer, hvordan der arbejdes med kvantitative mål i to delstater/provinser i hhv. USA og Canada. Boks 2-7 Eksempel fra USA Case: Brug af Desired Results Californien The California Department of Education (CDE), Child Development Division, har flyttet fokus fra at være procesorienteret til nu at fokusere på de ønskede resultater af børnepasningen. Der arbejdes på delstatsniveau systematisk med kvalitetsmål og indikatorer inden for en række fagområder. Der er formuleret Desired Results inden for seks hovedområder som inkluderer de fire udviklingsområder: (i) Kognitiv, (ii) social og følelsesmæssig, (iii) sproglig og (iv) fysisk udvikling. Barnets primære kontaktperson i institutionen udfylder et skema på baggrund af daglige observationer. Det primære formål med Desired Results-systemet er at fremme kvaliteten i arbejdet med børns udvikling fra fødslen til 13-års alderen. På delstatsniveau bruges resultaterne fra Desired Results til at klarlægge succesområder samt områder, der kræver forbedring. På institutionsniveau bruges resultaterne til at vurdere, om børn og familier opnår de ønskede resultater, så eventuelle kvalitetsforbedringer kan målrettes direkte børnenes behov. Boks 2-8 Eksempel fra Canada Case: Ontario brug af The Early Development Instrument (EDI) The Early Development Instrument (EDI) er et instrument, som måler skoleparathed blandt børn i 4-7 års alderen inden for fem områder: Fysisk helbred og velvære Social viden og kompetencer Mental og følelsesmæssig sundhed/modenhed Sproglige og kognitive evner Kommunikationsevner og generel viden. Inden for hvert område er der knyttet et antal underemner, som hver måles med et antal 6 indikatorer. Redskabet består af i alt 104 spørgsmål og er udviklet af forskningsinstitutionen 7 Offord Centre, McMaster University. I Canada er det mest udbredt, at børnene testes lige efter de er startet i børnehaveklassen, men dette kan også foregå tidligere. Testen udføres af personale på den skole eller i den institution, der ønsker at arbejde med instrumentet. 5 Der er dog eksempler på, at der er formuleret indikatorer på centralt niveau på delstats-/ provinsniveau i områder, der er betydeligt større end Danmark. 6 For en komplet oversigt over alle 104 spørgsmål i EDI, se 7 Læs mere om EDI og Offord Centre på Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 11/55

15 2.2.2 Emner og temaer i faglige kvalitetsoplysninger Tabellen nedenfor viser, hvilke emner de undersøgte cases har formuleret effektindikatorer i forhold til. For at gøre casene så relevante som muligt i en dansk kontekst, er emnerne i tabellen de seks læreplanstemaer. Tabel 2-1 Overblik over emne for effektindikatorer Barnets alsidige Kulturelle Sociale person- Krop og Natur og udtrykskompe- lige ud- bevægel- naturfæ- former og tencer vikling Sprog se nomener værdier Bergen Kommune, NO Arnatveit Børnehave, NO Ski Kommune, NO Trollskogen Børnehave, NO Stormhatten Förskola, SE Rödluvan og Terrassen Förskola (Inspira), SE Björken Förskola, SE Bikupans Förskola, SE Monkchester Road Nursery School, UK Thomas Coram Early Childhood Centre, UK Oregon, US Californien Desired Results, US Ontario m.fl. EDI, CA Tabellen viser, at der i mange af casene er eksempler på indikatorer i forhold til emnerne sprog og sociale kompetencer. Der er færre af casene, der arbejder med indikatorer i forhold til natur og naturfænomener. I de følgende tekstbokse gives eksempler på, hvilke indikatorer der arbejdes med i de lande, der indgår i undersøgelsen. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 12/55

16 Boks 2-9 Eksempel på indikatorer Sociale kompetencer* Norge Lokalt udviklede indikatorer: Hvordan taler barnet til andre børn Hvordan taler barnet til voksne Taler barnet meget, normalt eller lidt sammen med andre børn og/eller voksne Er barnet afslappet sammen med andre børn/voksne, eller virker det anspændt Barnet tilbyder andre hjælp Barnet trøster og hjælper andre Barnet lytter til det, andre udtrykker Barnet viser interesse for og kontakter andre. Sverige Lokalt udviklede indikatorer: Hvordan taler barnet til andre børn Hvordan og hvor meget taler barnet i større grupper Holder barnet sig til de samme børn og/eller voksne, eller er barnet trygt ved mange forskellige børn og/eller voksne Kan barnet forstå det at dele med andre Kan barnet forstå det at vente på andre. USA 8 Redskabet Desired Results måler bl.a. på sociale kompetencer. I forhold til sociale kompetencer måles på nedenstående overordnede temaer og subtemaer. Til hvert subtema er 9 der udviklet en række indikatorer : Sociale interpersonelle færdigheder o Empati o Opbygge positive forhold til voksne o Udvikle venskaber o Opbygge evne til at lege med andre børn o Forhandle konflikt o Bevidsthed om diversitet hos sig selv og andre Selvkontrol o Impulskontrol o Yde sin part o Dele brug af plads og materialer. Canada Instrumentet The Early Development Instrument (EDI) måler skoleparathed blandt børn i 4-7 års alderen inden for bl.a. sociale kompetencer. I forhold til sociale kompetencer måles på nedenstående overordnede temaer og subtemaer. Til hvert subtema er der udviklet 10 en række indikatorer : 8 Læs mere om Desired Results på: 9 Find selve skemaet 0-36 mdr. her: skemaet 3-6 år findes her: skemaet for 6-13 år findes her: 10 For en komplet oversigt over alle 104 spørgsmål i EDI, se Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 13/55

17 Social viden og kompetencer o Nysgerrighed omkring verden o Evner at samarbejde og lege med andre Mental modenhed o Evner at reflektere inden handling o Empatisk reaktion over for andres følelser. * Tekstboksen illustrerer et udvalg af indikatorer. Vi henviser til bilag for en fuldstændig oversigt. Boks 2-10 Eksempel på indikatorer Barnets alsidige personlige udvikling* Der er ikke nogen af de undersøgte lande, der har et nationalt effektmål, som minder om barnets alsidige personlige udvikling. Dette har som konsekvens, at det er vanskeligt at finde indikatorer, der passer netop til dette tema. Samtidig ligger temaet sociale kompetencer tæt op ad temaet barnets alsidige personlige udvikling. Der er dog et enkelt eksempel på indikatorer: USA I redskabet Desired Results (jf. ovenfor) er der et tema med to subtemaer, der ligger inden for temaet barnets alsidige personlige udvikling. Til hvert subtema er der udviklet en række indikatorer: Selvbillede o Egenidentitet o Opfattelse af egne færdigheder. * Tekstboksen illustrerer et udvalg af indikatorer. Vi henviser til bilag for en fuldstændig oversigt. Boks 2-11 Eksempel på indikatorer Sprog* Norge Lokalt udviklede indikatorer: Lytter, observerer og giver gensidig respons i relationer mellem barn og voksen Videreudvikler sin begrebsforståelse og udvikler sit ordforråd Bruger sit sprog til at udtrykke følelser, ønsker og erfaringer og til at løse konflikter og skabe positive relationer i leg og samvær med andre Får et positivt forhold til tekst og billeder som kilde til æstetiske oplevelser og kundskab Lytter til lyde og rytmer i sproget og bliver fortrolig med symboler som tal og bogstaver Opnår kendskab til bøger, sange, billeder og medier Barnets udtale og høring af lyd. Derudover benyttes også TRAS-observationsskema i nogle af de undersøgte dagtilbud. Sverige Lokalt udviklede indikatorer: Kan barnet fortælle om daglige oplevelser på et sprogligt niveau, der svarer til aldersgruppen Kan barnet holde koncentrationen om en fortælling fra dagligdagen. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 14/55

18 USA I redskabet Desired Results (jf. ovenfor) er der et tema med fire subtemaer, der ligger inden for temaet sprog. Til hvert subtema er der udviklet en række indikatorer. Sprog o Forstår mening o Følger stadig mere komplekse instruktioner o Udtrykker sig selv gennem sproget o Bruger sproget i konversation. Canada Instrumentet The Early Development Instrument (EDI) måler skoleparathed blandt børn i 4-7 års alderen bl.a. i forhold til sprog (jf. ovenfor). I forhold til sociale kompetencer måles på nedenstående overordnede tema og subtemaer. Til hvert subtema er der udviklet en række indikatorer: Kommunikationsevner og generel viden o Evner at kommunikere behov og ønsker på en socialt passende måde o Kan fortælle historier. * Tekstboksen illustrerer et udvalg af indikatorer. Vi henviser til bilag for en fuldstændig oversigt. Boks 2-12 Eksempel på indikatorer Krop og bevægelse* Norge Lokalt udviklede indikatorer: Får en positiv selvopfattelse gennem kropslig mestring Opnår gode erfaringer med varierede og alsidige bevægelser og udfordringer Fin- og grovmotorisk funktion (øje-hånd, tegne, klatre, hoppe, løbe, hænge, kaste, bære etc.) Barnets fysiske form og udholdenhed Får gode erfaringer med friluftsliv på forskellige årstider Udvikler glæde ved at bruge naturen til udforskning og kropslige udfordringer og får en forståelse af, hvordan man samtidig tager vare på naturen og miljøet Udvikler forståelse for egen og andres krop og for at alle er forskellige Får kundskaber om menneskekroppen og forståelse af betydningen af sunde vaner og kostforhold I hvilken grad er barnet selvhjulpet Trives barnet med at bevæge sig I hvilket omfang bevæger barnet sig i forskelligt terræn. USA I redskabet Desired Results (jf. ovenfor) er der et tema med tre subtemaer, der ligger inden for temaet krop og bevægelse. Til hvert subtema er der udviklet en række indikatorer. Motorik o Grovmotoriske bevægelser o Finmotoriske bevægelser o Balance. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 15/55

19 Canada Instrumentet The Early Development Instrument (EDI) måler skoleparathed blandt børn i 4-7 års alderen bl.a. i forhold til krop og bevægelse (jf. ovenfor). I forhold til krop og bevægelse måles på nedenstående overordnede tema og subtemaer. Til hvert subtema er der udviklet en række indikatorer: Fysisk helbred og velvære o Grov- og finmotorik o Fysisk velvære * Tekstboksen illustrerer et udvalg af indikatorer. Vi henviser til bilag for en fuldstændig oversigt. Boks 2-13 Eksempel på indikatorer Natur og naturfænomener* Norge Lokalt udviklede indikatorer: Oplever naturen og undrer sig over naturens mangfoldighed Oplever glæde ved at færdes i naturen og får grundlæggende indsigt i naturen, miljøet og samspillet i naturen Får erfaringer med og kundskaber om dyr og vækst og deres gensidige afhængighed og betydning for madproduktion Lærer at iagttage, undre sig, eksperimentere, systematisere, beskrive og tale om fænomener i den fysiske verden Erfarer hvordan teknik kan bruges i leg og i hverdagen Forstår og bruger barnet begreberne, rektangel, firkant, trekant etc. Forstår og bruger barnet ord som over, under, gennem etc. (rumforståelse) Kan barnet tælle Kan barnet udpege tal i omgivelserne Kan barnet lege med talord og cifre Forstår barnet ordene mange, få, færre, lidt og flere Forstår barnet tallene i stigende eller faldende rækkefølge Kan barnet sammenkoble tal Forstår barnet, at tal har en identitet Sverige Lokalt udviklede indikatorer: Matematik når der spises (fx hvor mange stykker mad, hvor mange glas drikkelse, hvor mange sidder rundt om bordet etc.) Matematik når man er sammen med andre mennesker (fx at man står i kø i et tidsrum, hvor mange der står i kø, hvad det vil sige at vente på sin tur etc.) Matematik når man tager tøj af eller på (fx hvor mange strømper, hvor mange stykker tøj, hvor lang tid bruger man på at tage tøjet af og på etc.). USA I redskabet Desired Results (jf. ovenfor) er der et tema med syv subtemaer, der ligger inden for temaet natur og naturfænomener. Til hvert subtema er der udviklet en række indikatorer. Matematik o Talsans: forstår mængder og at tælle o Talsans: matematiske operationer o Former Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 16/55

20 o o o o Tid Klassifikationer Måling Mønstre. * Tekstboksen illustrerer et udvalg af indikatorer. Vi henviser til bilag for en fuldstændig oversigt. Boks 2-14 Eksempel på indikatorer Kulturelle udtryksformer og værdier* Norge Lokalt udviklede indikatorer: Udvikler følsomhed til at lytte, iagttage og udtrykke sig gennem alsidige møder med og refleksioner over kultur, kunst og æstetetik Styrker sin kulturelle identitet og sine personlige udtryk Gør brug af fantasi og kreativ tænkning Udvikler evne til at bearbejde og kommunikere sine indtryk og give forskellige udtryk skabende virksomhed Udvikle elementære kundskaber om virkemidler, teknik og form for at kunne udtrykke sig æstetisk i visuelt sprog, musik, sang, dans og drama Oplever at kunst, kultur og æstetik bidrager til nærhed og forståelse * Tekstboksen illustrerer et udvalg af indikatorer. Vi henviser til bilag for en fuldstændig oversigt Anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger I dette afsnit analyseres, hvordan de faglige kvalitetsoplysninger anvendes i de cases, der er belyst i undersøgelsen. Der kan identificeres en lang række forskellige anvendelsesmuligheder for faglige kvalitetsoplysninger, som overordnet kan opdeles i intern og ekstern anvendelse. I nedenstående tabel er anvendelsen af de faglige kvalitetsoplysninger angivet for hver af de undersøgte cases. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 17/55

21 Tabel 2-2 Overblik over anvendelse af kvalitetsoplysninger i lokale cases Intern anvendelse af faglige oplysninger Arnatveit Børnehave, NO Trollskogen Børnehave, NO Stormhatten Förskola, SE Rödluvan og Terrassen Förskola (Inspira), SE Björken Förskola, SE Bikupans Förskola, SE Monkchester Road Nursery School, UK Thomas Coram Early Childhood Centre, UK Kivorwe Nursery School, UK Californien Desired Results, US Er en del af certificeret kvalitetssystem Ontario m.fl. EDI, CA I intern kontrol Er koblet eksplicit til tilbuddets målsætninger I de professionelles egen evaluering Indgår som dokumentation i tilbagevendende evalueringsrutiner NA NA Ekstern anvendelse af faglige oplysninger Til måling/evaluering af tilbuddets resultater Til måling/evaluering af brugerens resultater Data er offentligt tilgængelige NA + - Certificering er offentlig tilgængelig NA - I eksternt tilsyn/kontrol Aggregeres til anvendelse på højere niveauer Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 18/55

22 Oversigten viser, at de faglige kvalitetsoplysninger i vid udstrækning anvendes internt i de undersøgte cases. For de faglige kvalitetsoplysninger for casene i Norge, Sverige og Storbritannien gør sig således gældende, at de: Er koblet eksplicit til tilbuddets målsætninger Anvendes i de professionelles egne evalueringer Indgår som dokumentation i tilbagevendende evalueringsrutiner Anvendes til måling/evaluering af tilbuddets resultater Anvendes til måling/evaluering af brugerens resultater. Casestudierne viser, at der er en høj grad af ejerskab til de lokalt udviklede faglige kvalitetsmål, og at de benyttes i vid udstrækning til faglig udvikling i dagtilbuddene. Der er mindre tradition for at anvende faglige kvalitetsoplysninger til intern kontrol på dagtilbudsområdet, mens det udelukkende er i Storbritannien og Californien, at faglige kvalitetsoplysninger er en del af et certificeret kvalitetssystem. I forhold til den eksterne anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger er det udbredt, at data er offentligt tilgængelige. I Norge og Sverige sker dette indirekte ved, at dagtilbuddenes bearbejdninger af data i form af årsrapporter o. lign. gøres offentligt tilgængelige. I eksemplet fra Canada, hvor der i modsætning til i Norge, Sverige og Storbritannien benyttes kvantitative data, er data mere direkte offentligt tilgængelige, idet scoren for forskellige geografiske områder offentliggøres på internettet. I Canada anvendes data også på højere niveauer, således at det gennem aggregering af data er muligt at monitorere resultaterne i større områder, for større programmer etc. Det er ligeledes udbredt, at de faglige kvalitetsoplysninger indgår som grundlag for et eksternt tilsyn. I de gennemførte cases er der ikke direkte eksempler på, at kvalitetsoplysningerne anvendes som input til politisk prioritering eller ressourcefordeling. I de nordiske cases er der dog eksempler på, at institutioner kan tildeles en udmærkelse og en medfølgende præmie for særligt godt kvalitetsarbejde. Resultaterne giver anledning til en række overvejelser: For det første tyder resultaterne på, at lokalt udviklede indikatorer har bevirket, at disse benyttes meget til faglig udvikling internt i dagtilbuddet. Casestudierne viser i den forbindelse, at det i vid udstrækning er nationale krav om, at dagtilbuddene skal dokumentere deres resultater i forhold til nationalt formulerede effektmål, der har fået tilbuddene til at udvikle indikatorer. Dette tyder umiddelbart på, at nationale krav om lokalt udviklede indikatorer kan give et stærkt ejerskab til de udviklede indikatorer. I den forbindelse skal det dog understreges, at de undersøgte cases netop er udvalgt på baggrund af en formodning om, at de er særligt langt fremme med at arbejde Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 19/55

23 med faglige kvalitetsoplysninger. Til sammenligning viser evalueringen af lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i Danmark, at dagtilbuddenes arbejde med dokumentation og evaluering, herunder udvikling af redskaber til måling af resultater, med henblik på at kunne udvikle egen praksis, ikke er særligt veludviklet 11. Resultaterne må derfor tages som udtryk for, at centralt formulerede effektmål med krav om lokal dokumentation af resultater på baggrund af lokalt udviklede effektindikatorer kan føre til udstrakt brug af dokumentation til faglig udvikling, men ikke nødvendigvis gør det. For det andet rejser resultaterne spørgsmålet om, i hvilken udstrækning centralt formulerede indikatorer anvendes lokalt. På baggrund af datagrundlaget for nærværende undersøgelse kan dette spørgsmål kun delvist besvares. Erfaringerne fra Sverige viser, at centralt formulerede overordnede indikatorer, som operationaliseres yderligere lokalt, kan give lokalt ejerskab. Desværre har det ikke været muligt at gennemføre casestudier i dagtilbud, som er forpligtet til at opgøre resultater i forhold til centralt formulerede indikatorer med henblik på at afdække den interne anvendelse af disse indikatorer. For det tredje viser resultaterne af kortlægningen, ikke overraskende, at det er nødvendigt med centralt formulerede indikatorer, hvis oplysningerne skal anvendes til en direkte sammenligning af resultater mellem forskellige enheder, samt hvis det skal være muligt at aggregere resultaterne til anvendelse på højere niveauer. Nedenfor er givet en række eksempler på anvendelsen af faglige kvalitetsoplysninger i de undersøgte dagtilbud. Boks 2-15 Lokal anvendelse af faglige oplysninger i Norge Case: Trollskogen Børnehave i Ski kommune Trollskogen Børnehave er kommunalt ejet og beliggende i Ski Kommune. Der går i alt 82 børn i institutionen fordelt på fire afdelinger med hver 4 ansatte tilknyttet. Dagtilbuddet har arbejdet systematisk med kvalitetsmål og indikatorer siden 2002, hvor institutionen blev oprettet. Der er formuleret kvalitetsmål inden for en lang række interessante fagområder, herunder sproglig og social udvikling, barnets alsidige kompetencer, krop, bevægelse og helse etc. Trollskogen dagtilbud har udgangspunkt i de fagområder, der er skitseret fra nationalt niveau. Udviklingen i brugen af kvalitetsmål og systematisk afdækning af resultater har været særdeles positiv. Således er man nu i stand til at definere ret konkrete mål og indikatorer for dagtilbuddets indsats. Samtidig er personalet i høj grad blevet bevidstgjort om progression i det pædagogiske arbejde, og i hvilken retning arbejdet skal pågå. 11 Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner. NIRAS Konsulenterne, Danmarks Evalueringsinstitut, AKF og UdviklingsForum (2008) Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 20/55

24 Boks 2-16 Lokal anvendelse af faglige oplysninger i Sverige Case: Rödluvan og Terrassen Børnehave i Sollentuna Kommune Rödluvan og Terrassen børnehaver er begge en del af den private organisation Inspira, som driver en række børnehaver i Sollentuna Kommune. Inspira har som overordnet organisation udarbejdet en pædagogisk model, som arbejder med 5 konkrete områder i forhold til kvalitetsmålinger for børnene, herunder sprog, barnets sociale udvikling og naturvidenskab. Institutionerne under Inspira arbejder systematisk med at dokumentere den pædagogiske effekt af deres arbejde, og med at videreudvikle det pædagogiske arbejde baseret på de konkrete resultater og erfaringer, de gør sig. Der er blandt andet udviklet en række blanketter, som det pædagogiske personale på de enkelte institutioner anvender til løbende at følge op på børnenes udvikling. Boks 2-17 Eksempel fra Canada Case: Ontario brug af The Early Development Instrument (EDI) The Early Development Instrument (EDI) anvendes til at måle børns skoleparathed. Redskabet er udviklet til at måle grupper af børns skoleparathed. I Canada anvendes målet til at vurdere børn i geografiske områder (communities). Målingerne anvendes som et aktivt redskab til at identificere indsatsområder. Ud over muligheden for at sammenligne forskellige områder og for at følge med i udviklingen over tid, er der etableret en række normer, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag. Dette er eksempelvis i forhold til, hvornår man betragtes som sårbar mht. skoleparathed. 2.3 Opsummering af cases Af de følgende tabeller fremgår en opsummering af de gennemførte cases på nationalt og lokalt niveau, samt en oversigt over måleredskaber udviklet i forskningssammenhæng (jf. bilagsmaterialet). Der henvises til bilagsmaterialet for en uddybende gennemgang a casene. Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 21/55

25 Lokal kvalit etsudv. Nationalt Regionalt og lokalt Tabel 2-3 Overblik over gennemførte cases - dagtilbudsområdet Case Niveau Sociale komp. Barnets alsidige pers. udv. Temaer med indikatorer Sprog Krop og bev. Natur Kult. og naturfæn. udtryks- for- mer Indi- kator- ers effektfo kus Grad af standard- iser- ing Nat. myndighe d Anvendelse Lokal myndighe d Leverandør Borger / bruge re Ressourc e- tyngd e Pol. prio. Kan inspirere til anvendelse i forhold til: Australien Høj + + (+) + Middel - (+) - Canada Lav Lav Holland Lav Middel - (+) - Norge Lav Lav Storbritannien Middel Høj Sverige Middel Middel USA Lav Lav Bergen Kommune, NO Middel Middel Arnatveit Børnehave, NO Middel Middel Ski Kommune, NO Lav Lav Trollskogen Børnehave, NO Middel Middel Stormhatten Förskola, SE Lav Middel Rödluvan og Terrassen Förskola (Inspira), SE Middel Middel Björken Förskola, SE Lav Middel Bikupans Förskola, SE Lav Lav Monkchester Road Nursery School, UK Thomas Coram Early Childhood Centre, UK Middel Høj Middel Høj Oregon, US Middel Californien Desired Results, US Høj Ontario m.fl. EDI, CA Høj Sammenlign. burgerinfo Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 22/55

26 Tabel 2-5 Opsummering af cases overførbarhed - dagtilbudsområdet Case Overførbarhed Australien The Australian Early Development Index (AEDI) fokuserer på skoleparathed for en gruppe af børn og anvendes i børnehaveklassen. De fire områder, social viden og kompetencer, fysisk helbred og velvære, sproglige og kognitive evner samt kommunikationsevner og generel viden ligner temaerne i de danske pædagogiske læreplaner. Instrumentet kan tjene som inspirationskilde til, hvordan man kan måle effekter i forhold til børnene inden for disse områder. AEDI er dog udviklet til at måle børnenes skoleparathed, hvilket er en indsnævring af formålene i dagtilbudsloven. Vi vurderer derfor, at AEDI ikke kan anvendes direkte i en dansk kontekst. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af arbejdet med faglige kvalitetsmål i Canada for nærmere overvejelser om overførbarhed af redskabet. Canada I de kvalitetsmål, der opstilles i forbindelse med akkreditering på dagtilbudsområdet, er fokus i vid udstrækning på strukturer i forhold til medarbejdernes kvalifikationer, fysiske rammer, sikkerhed mv. Kravene minder således ikke i særlig vid udstrækning om de kvalitetsmål, der arbejdes med i de seks læreplanstemaer i dansk sammenhæng. Læreplanstemaerne angiver til sammenligning en række områder, hvorunder der skal ske en udvikling med børnene. I de canadiske kvalitetsmål er der således kun ringe fokus på outcome-mål. Samlet set er det således ikke relevant at lade sig inspirere af de canadiske kvalitetsmål, der arbejdes med på provins- og territorieniveau. Holland De fire hovedområder i den hollandske model; socio-emotionel tryghed, personlige kompetencer, sociale kompetencer og normog værdioverførsler, ligner temaerne i de danske pædagogiske læreplaner. Men da der ikke er udviklet egentlige indikatorer på målingen af opfyldelsen af effektmål, er det ikke umiddelbart overførbart til danske forhold. Norge Det faglige indhold i retningslinjerne har nogle klare fælles træk med de pædagogiske læreplaner, der er formuleret i Danmark. Flere af fagområderne er identiske med de fagområder, der er ekspliciteret i de danske læreplaner. Derfor vurderer vi, at effektmålene kan anvendes til at inspirere og udfolde, hvordan der arbejdes med mål inden for rammerne af de pædagogiske læreplaner. De institutionelle og organisatoriske strukturerer og systemer i Norge er sammenlignelige med det danske institutionelle design. I Norge og Danmark har man en ensartet struktur med et national, regionalt og kommunalt niveau. Dette sikrer, at man i højere grad kan formulere nationale standarder, der understøtter et fælles og ensartet lokalt kvalitetsudviklingsarbejde under nationalt definerede rammer. Derudover sikres der også gennemskuelighed i services, og styrbarheden forøges. Den nationale case vurderes derfor samlet set at være interessant og relevant i en dansk sammenhæng. Storbritannien De seks hovedområder i the Early Years Foundation State; personlig, social og følelsesmæssig udvikling, kommunikation, sprog Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger 23/55