Pædagogisk læreplan Nyager børnehave

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Nyager børnehave

2 Indhold 1. Læring og Læringsmiljø - Arbejdsgrundlag Dagtilbuddets evt. tilføjelser til læringsforståelse, pædagogiske værdier og principper, pædagogiske kendetegn/profil Dagtilbuddets valg af pædagogiske metoder i forhold til den didaktiske del af læreplansarbejde Institutionens årsplan/årshjul august 2016 juli Inklusion. Børn i udsatte positioner Overgange: Hjem dagtilbud skole Børnemiljøvurdering Plan for det løbende samarbejde med forældrebestyrelsen om den pædagogiske læreplan Milepæle Har I mere på hjerte?

3 1. Læring og Læringsmiljø - Arbejdsgrundlag Det fælles grundlag for udarbejdelse af pædagogiske læreplaner for Dagtilbud i Rødovre Kommune hviler på følgende læringsforståelse. Læring må forstås, som alle processer der fører til en varig kapacitetsændring, det være sig: kropsligt erkendelsesmæssigt følelses-, motivations- og holdningsmæssigt eller af social karakter, og som ikke udelukkende drejer sig om biologisk modning. Læring er både en social og kognitiv proces. En væsentlig faktor er tilstedeværelsen af den nærmeste udviklings zone 1. Det er ligeledes vigtigt at skabe læringsrum der giver mulighed for flow 2 i barnets leg og læring. Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i en anerkendende 3 tilgang til det enkelte barn og fællesskab. Dagtilbuddets pædagogiske læreplan skal afspejle denne tilgang. For at børnene har mulighed for at opnå optimalt læringsudbytte af dagligdagen, skal personalet i dagtilbuddet skabe gunstige læringsmiljøer og læringsrum for alle børn. Ved læringsmiljø forstås bredt dagtilbuddets kultur, atmosfære, personalets rolle, de fysiske rammer, organisering og de metoder, der bruges i det enkelte dagtilbud til at fremme børnenes læring. 2. Dagtilbuddets evt. tilføjelser til læringsforståelse, pædagogiske værdier og principper, pædagogiske kendetegn/profil. Bernsteins læringsrum. For at kunne modtage en læring kræves det at barnet føler sig tryg, er nysgerrigt, er motiveret og at der er tid og rum. Der skal også være både børn og voksne, der her noget på hjertet, de vil dele med andre. Der skal være tid til fordybelse, oplevelser og rum til læring. Basil Bernsteins 3 læringsrum, viser at læring kan foregå i forskellige kontekster. Hvert læringsrum har sine styrket og begrænsninger, og de 3 læringsrum kan ikke erstatte hinanden. For at børnene kan lære er det vigtigt, at de gør sig nogle brugbare erfaringer fra alle tre læringsrum

4 Læringsrum 1 Dette læringsrum er typisk aktiviteter med fast indhold. Det har til hensigt at lære børnene noget bestemt og gå foran barnet. Læringsrum 2 Her er de aktiviteter, hvor børnenes ideer, forslag og handlinger, former projekter og aktiviteter. Dette kan være projekter, hvor børnenes medbestemmelse er medtænkt og hvor indfald gribes og udvikles sammen med børnene i situationen. Der findes i dette læringsrum også aktiviteter, hvor den voksne går ind og støtter børnenes læring gennem samtale og anden indgriben. Læringsrum 3 I læringsrum 3 ligger legen og de læringsmuligheder, som miljøet giver. Her er de pædagogiske handlinger og overvejelser ikke direkte synlige, men ligger underforstået i omgivelserne. Med Bernsteins læringsrum i mente, lægger vi vægt på venskaber og respekt for og mellem børnene. Det pædagogiske personale skal indgå i gensidige relationer med børnene, hvor pædagogen har ansvaret for kvaliteten af denne relation. For at venskaber, kammeratskaber og kvalitet kan opstå, må den enkelte medarbejder have stor frihed til i en given situation at vurdere, hvad man finder hensigtsmæssigt og fornuftigt. Udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde er at se det enkelte barn, hvor det er, lige nu i udviklingen. Hvordan styrker vi bedst det enkelte barn til selvværd og tolerance, til en god social adfærd i det fællesskab dagligdagen byder på. Børnehavens personale vedkender sig sin opdragende og dannende funktion. Vi er bevidste om at alle børn ikke er lige i forhold til ressourcer, at ikke alle børn kommer fra lige ressourcestærke familier. Vores udgangspunkt er altid hvad barnet kan (ikke hvad det ikke kan) og arbejde pædagogisk derfra. Vi ønske en udfordrende hverdag, hvor nye erfaringer, leg læring og spændende naturoplevelser indgår som væsentlige elementer i den daglige pædagogik

5 I dagligdagen er det også vigtigt for os at børnene tilbydes motion og bevægelse. I øjeblikket arbejder vi på at bevægelse bliver en mere struktureret og inkluderende del af hverdagen. De voksne skal være synlige i barnets hverdag, være nærværende, støttende og vejledende. Vi skal være opmærksomme på de signaler barnet sender. Vi skal kunne tilgodese det enkelte barns behov, indenfor det udviklingsniveau barnet er på. Målet er at husets værdier når ud til det enkelte barn. Derved kan vi måle processens kvalitet ved at se på barnets trivsel. Som hjælp til denne proces har vi indledt et samarbejde med cand.psych. Lars Rasborg som arbejder med spejling og jeg-støtte som metoder, der konkret kan vise barnet forståelse og accept. Et samarbejde vi forventer vil fortsætte 2016 ud. 3. Dagtilbuddets valg af pædagogiske metoder i forhold til den didaktiske del af læreplansarbejde. Nyager børnehave arbejder forsat med SMTTE-modellen som pædagogisk metode i forhold til den didaktiske del af læreplansarbejdet. Sammenhæng: Hvad er vilkårene og forudsætningerne for det, man ønsker at planlægge: - Hvad er udgangspunktet, og hvad er rammerne? - Hvor er vi på det område vi vil arbejde med? - Hvilke handlemuligheder har vi? Mål: Hvad vil vi gerne opnå: - Hvad vil vi? - Helt konkret, hvad vil vi gerne opnå? - Hvilket læringsudbytte skal børnene have? - Er der forskellige mål der skal spille sammen? - 5 -

6 Tegn: Hvordan kan vi se (høre) at vi er på vej mod målet: - Hvad skal vi se/høre holde øje med, for at vide vi nærmer os målet? - Hvad skal vi se, høre, mærke på vej mod og når, målet er nået? Tiltag: Metodeovervejelse og planlagt pædagogisk praksis: - Hvad skal skabe ændringer - Hvad skal sættes i gang for at bevæge os frem mod målet - Hvad kræver det af igangsætterne - Hvordan er ansvaret fordelt, hvornår og hvordan skal det gennemføres Evaluering: Evaluering og dokumentationsovervejelser: - Hvordan måler vi de enkelte mål - Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål - Hvem skal evaluere - Hvad skal evalueringen bruges til - Hvis målene ikke bliver nået - overvej hvorfor SMTTE- modellen kræver at vi tager udgangspunkt i netop den sammenhæng, vi er i, og tænker i konkrete tiltag for at opnå de opsatte mål. Samtidig tvinges vi hele tiden til at reflekterer over vores valg. På den måde kan vi sikre en sammenhæng mellem kvalitet og udvikling. Læreplanens 6 temaer: Sprog: Defineret ved ordforråd, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og ved hvad de skal bruges til. Sociale kompetencer: Defineres ved Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre. Indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. Personlige kompetencer: Defineret ved: selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, motivation og vedholdenhed

7 Natur og naturfænomener: Defineret ved: Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og at kende kategorier som vægt, form og tal. Kulturelle udtryksformer og værdier: Defineret ved: kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.m. Krop og bevægelse: Kroppen udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer og kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Vi vil gerne at børnene oplever glæde ved at være i bevægelse både i egen leg og i tilrettelagte aktiviteter. 4. Institutionens årsplan/årshjul august 2016 juli Nyager børnehave har ikke en struktureret årsplan. Vi har indlagte faste traditioner, dels i forbindelse med højtider, dels har institutionen skabt egne traditioner høstfest elefantceremoni bedsteforældredag m.m. Fra oktober til maj er børnene, nogle dage om ugen, delt op på tværs af husets normale struktur. Hvilket betyder der arbejdes i storgruppe de kommende skolebørn mellemgruppebørn og kængurubørn. Storbørnegruppen, arbejder målrettet med forberedelse til skolestart og de færdigheder det er godt at kunne når man starter i skole. Storbørns grupperne arbejder også projektorienteret i kortere eller længere forløb. En del af institutionens årsplanlægning inkluderer også projektarbejde på tværs af gruppe og alder. Projekterne kan have kortere eller længere varighed. 5. Inklusion. Børn i udsatte positioner

8 Vores pædagogiske tilgang er, at vi mennesker har brug for at danne fællesskaber. At det er gennem spejlingen i andre mennesker, vi forstår hvad der er rigtigt og forkert. Tager vi børn i udsatte positioner ud af dette almindelige fællesskab, går vi glip af et fantastisk pædagogisk redskab. Endnu værre er det, at vi risikerer at fratage børnene mulighederne for at indgå i fællesskaber. Så bliver man isoleret. I Nyager børnehave har vi 5 pladser til børn i udsatte positioner. Det er børn med funktionsnedsættelse og fysiske handicap. Børnene er inkluderet i de almene børnegrupper og deltager i de fælles aktiviteter huset tilbyder. Der er enighed i personalegruppen om at det er positivt og givende for alle, at arbejde med specialbørn på en inkluderende måde. Børnene bliver set som en del af fællesskabet. Vi fokuserer på børnenes ressourcer og alle føler et fælles ansvar for deres trivsel i børnehaven. Børnene har nogle udfordringer, der kræver særlig indsats. Til at varetage denne opgave har huset en højere normering end normalt. Vi har to fuldtidspædagoger til at varetage de særlige behov vedrørende motorisk træning, sprogstimulering m.m. Børn spejler sig i hinanden, de er hinandens samarbejdspartnere. Vi voksne skal gå forrest og vise hvilken adfærd, vi ønsker, og så skal vi støtte børnene, når de øver sig med hinanden. I handleplanerne for børn i udsatte positioner opstilles der mål for de pædagogiske indsatsområder, som børnene skal have styrket. De fleste af børnene skal styrkes fysisk. Det foregår i grupper med de andre børn. Pædagogen sammensætter en lille gruppe børn til denne aktivitet. Hvilket indebærer at man som medarbejder skal samarbejde med skiftende kollegaer. Kommende projekter for er fokus på bevægelse og sprog. Træning kan indimellem også foregå barn voksen alene. Børn med fysisk handicap har også brug for specifik træning som er mest hensigtsmæssigt at gennemføre alene med barnet

9 Det vigtigste er, at vi som pædagoger i forhold til inklusion af børn i udsatte positioner anerkender børnenes behov og grænser. 6. Overgange: Hjem dagtilbud skole Nyager børnehave har et tæt samarbejde med Nyager skole. Størstedelen af de børn der sendes i skole fra os, starter i Nyager skole. Vi har, i samarbejde med skolen udarbejdet et oplysningsskema der bruges til overlevering af børnene. Skemaet bruges til at gennemgå det enkelte barn sammen med den kommende lærer. Fysisk er skolen og Nyager børnehave placeret tæt op af hinanden, hvilket gør at børnene kender skolen fra hverdagen i børnehaven. Vi benytter også skolens arealer til leg og andre aktiviteter. Alle forældre til kommende skolebørn tilbydes en samtale i forbindelse med skoleindskrivningen. Samarbejdet omkring det enkelte barn ophører ikke når barnet starter i skole, er der problemstillinger eller usikkerhed vedrørende et barn kontakter skolen os og drøfter situationen. Forældrene er involveret og skal give tilladelse. 7. Børnemiljøvurdering. Vil blive gennemført snarest muligt

10 8. Plan for det løbende samarbejde med forældrebestyrelsen om den pædagogiske læreplan Milepæle. Nyager børnehave er i tæt dialog med forældrebestyrelsen. Samarbejdet med forældrebestyrelsen/ forældrene er en vigtig del af vores arbejde. Uden gensidig tillid mellem forældre og medarbejderne, opnår vi ikke optimal trivsel for barnet. Om de generelle aktiviteter i huset Om planlagte pædagogiske projekter Om hvordan vi bedst formidler til resten af forældregruppen herunder børneintra. Om forplejning i dagtilbuddet Økonomi Vi inddrager generelt forældrebestyrelsen i alt det pædagogiske arbejde der planlægges. Gennemgår læreplanen og udviklingsaftaler på bestyrelsesmødet. Når en ny bestyrelse tiltræder efter generelforsamlingen, afsætter vi tid til at forberede næste års bestyrelsesarbejde. Hvilke emner er relevante at have på dagsordenen osv. 9. Har I mere på hjerte? Det er vores ønske at læreplanen skal være tilgængelig for forældre i dagligdagen. Målet er også at læreplanen skal være et værktøj i det pædagogiske arbejde. Med den måde vi inkluderer børn i udsatte positioner, mener vi, at vi giver det enkelte barn viden og forståelse for, at alle mennesker ikke er ens, og dermed give børnene tolerance overfor forskelligheder. Nyager børnehave

11 Til Børnemiljøvurdering benyttes DCUM s materiale. Institutionerne, der gennemførte BMV i 2014, gennemfører en ny BMV i Institutionerne, der gennemførte BMV i 2015, frembringer konklusioner og fokuspunkter i den nærværende læreplan samt gennemfører en ny BMV i Vygotsky definerer den nærmeste udviklings zone med følgende ord: the zone of proximal development. It is the distance between the actual development level as determined by independent problem solving and the level of potential development as determined through problem solving under adult guidance or in collaboration with more capable peers (Vygotsky 1978, s 86). 2 Flow: Flowoplevelse, optimaloplevelse; oprindelig kaldet autotelisk oplevelse, hvor aktiviteten bliver værdifuld i sig selv; harmonisk tilstand af fuld opmærksomhed om og engagement i en aktivitet; oplevelse af nydelse ved overensstemmelse mellem mål og handlemuligheder; kan tilstræbes viljemæssigt og opnås inden for alle livets områder, som fx arbejde, leg, samvær, musik (Hansen, M. 2006, Psykologiskpædagogisk ordbog). 3 Anerkendelse skal ses som en grundlæggende holdning, hvor den anden (barnet) ses som autoritet i forhold til sin egen oplevelse. Anerkendelse bidrager til kontakt med og styrkelse af individers forhold til sig selv, og udvikler tillid til egne oplevelser og tanker. Gensidig anerkendelse bidrager til en relation, hvor begge parter får muligheder for at træde frem som ligeværdige subjekter, og hvor parterne er i stand til at skifte perspektiv i betydningen, at forstå, hvordan begivenheder og omstændigheder opleves fra den andens synspunkt, uden at miste grebet om sit eget