Rapport om afprøvning af visitationstest til brug i ordblindeundervisning for voksne
|
|
- Ulrik Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport om afprøvning af visitationstest til brug i ordblindeundervisning for voksne Dansk Videnscenter for Ordblindhed for Undervisningsministeriet Oktober 2006
2 Forord I forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen vedtog Folketinget, at ordblindeundervisning for voksne skulle overflyttes fra Lov om specialundervisnings for voksne til Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven). Af Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne og forskellige andre love (Lov nr. 592 af 24/06/2005) og bekendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne (bek. nr af 15/12/2005) fremgår, at uddannelsesinstitutionerne ved visitationen til undervisningen skal anvende test, der stilles til rådighed af Undervisningsministeriet. I den forbindelse bad Undervisningsministeriet i 2005 Dansk Videnscenter for Ordblindhed om at udrede, hvilke forhold der gør sig gældende for visitation og undervisning af voksne ordblinde set i forhold til andre undervisningstilbud. I udredningen vurderede videnscentret, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt vidensgrundlag om forholdet mellem scorer på diverse læsetest og voksnes handicapgrad, dvs. hvor store læseforårsagede problemer de voksne måtte have i virkeligheden, og at arbejdet med at udarbejde visitationskriterier ville forudsætte udvikling af nye undersøgelsesredskaber. På den baggrund indgik Undervisningsministeriet aftale med videnscentret om at udvikle og afprøve et it-baseret visitationsmateriale til ordblindeundervisning af voksne. Samtidig indgik Undervisningsministeriet en aftale med UNI-C om udvikling af det it-baserede testsystem. I denne rapport beskrives afprøvningen af visitationstesten og de deraf følgende overvejelser om mulig afgrænsning af adgangen til ordblindeundervisning. Vi takker for den store interesse og velvilje i forbindelse med afprøvningen. Der rettes en tak til vores instruktører: Maria Løye Andersen, Karina Brunsgaard, Kirstine B. Iversen, Ingegerd Kjær Jensen, Maria Birch og Karen Lise Roslyng-Jensen, der har varetaget afprøvningen for os. Vi vil også rette en stor tak til de involverede deltagere og kontaktlærere fra følgende undervisningssteder: ASV-Vejle ved Palle Dupont og Bente Lundgaard CEU-Kolding ved Helga Buckle CSU Roskilde ved Natasha Epstein Hellig Anders Skole, Slagelse ved Anna-Lisa Larsen og Karsten Jensen Hovedstadens Ordblindeskole, København ved Solveig Pedersen Kommunikationscentret, Frederiksborg Amt ved Lene Mølgaard Slagteriskolen i Roskilde ved Marianne Wetche VUC København ved Birte Larsen VUC Nord, Københavns Amt ved Marianne Lyngsholm VUC Odense ved Lisbeth Vorouela VUC Roskilde ved Kenn Sanderhage VUC Vejle ved Lone Hvid VUC Vestegnen ved Kirsten Habekost og Marianne Jæpelt Århus Tekniske Skole ved Anders Harbo Andersen Århus Universitet, Rådgivnings- og støttecentret ved Anne Leth Pedersen Projektrapporten er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Carsten Elbro fra Center for Læseforskning, Københavns Universitet, Dorthe Haven og Birgit Dilling Jandorf fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed Birgit Dilling Jandorf, Dansk Videnscenter for Ordblindhed 2
3 Oktober
4 Indhold Forord... 2 Indledning...5 Aktuel afdækning forud for visitation...5 Afprøvning af visitationstesten... 6 Materiale... 6 O1 Ordlæsning... 6 O2 Forlydsopmærksomhed... 6 O3 Ordforrådsprøve... 6 O4 Stavning...7 Spørgeskema...7 Deltagere... 8 Fremgangsmåde... 8 Resultater... 9 Opgavepålidelighed og -gyldighed... 9 Deltagernes alder og køn... 9 Dansk som modersmål og som andetsprog...10 Overvejelser over grænse for adgang til ordblindeundervisning Traditionskriteriet...12 Hvor godt læser og staver de voksne i aktuel ordblindeundervisning og FVU trin 1?...12 Handicapkriteriet 1: Hvornår har læsevanskeligheder betydning for uddannelsen?...14 Handicapkriteriet 2: Hvornår har læsevanskeligheder betydning for daglig læsning?...16 Baggrundskriteriet: Tegn på ordblindhed i deltagernes baggrund...18 Valg af eksterne kriterier og af deres styrke Et eksempel på en afgrænsning Uddannelse og ordforråd Deltagere med dansk som andetsprog Afrunding Referencer...27 Bilag
5 Indledning Det teoretiske udgangspunkt for udvikling og valg af testmaterialer er to centrale definitioner af ordblindhed/dysleksi. Ifølge den Internationale Dysleksiorganisation (IDA) er dysleksi: "en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Lyon, Shaywitz & Shaywitz, 2003). En dansk definition peger i overensstemmelse hermed på ordafkodningen som den definerende vanskelighed: Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med alm. forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi)." (Den Store Danske Encyklopædi, bd. 14, 1999). Forskerne bag definitionerne er således enige om, at ordblinde har svært ved at lære at afkode skrevne ord. Der er således ikke tale om en absolut grænse for læsefærdighed, men om en grænse for, hvor let det er at tilegne sig læsefærdighed. Dermed er det vanskeligere at vurdere ordblindhed blandt voksne end blandt børn, som jo er midt i tilegnelsen. Det er meget veldokumenteret, at voksne, der havde vanskeligt ved at lære at læse i skolen, stadig som voksne viser visse tegn på disse vanskeligheder især hvad angår udnyttelsen af skriftens lydprincip (Elbro, Nielsen & Petersen, 1994). Så man kan udmærket etablere en relevant læseskala. Men dermed er det ikke afgjort, hvor på skalaen man skal trække en grænse mellem ordblindhed og ikke ordblindhed. Endvidere dokumenterer undersøgelser af voksne med læsevanskeligheder ofte sekundære konsekvenser (jf. IDA's definition), som er med til at gøre det endnu vanskeligere at afgrænse læsevanskelighederne. Er der tale om ordblindhed? Er der tale om generelle indlæringsvanskeligheder? Er der tale om manglende muligheder for at lære? Er der tale om vanskeligheder på grund af dansk som andetsprog eller fremmedsprog? Aktuel afdækning forud for visitation Der er stor forskel på omfanget og arten af sproglige og kognitive færdigheder, der afdækkes forud for visitationen til ordblindeundervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne i dag, idet 5
6 der ikke er centralt stillede krav til de visiterende institutioner om, hvilke test der skal anvendes. Ej heller er der fastsat fælles standarder med hensyn til adgang. Undervisningsministeriet har derfor vurderet, at der er behov for et testbatteri, der er gyldigt og pålideligt, desuden skal det være enkelt at administrere, score og fortolke, og det skal give et velbegrundet kriterium for adgang til ordblindeundervisning. Afprøvning af visitationstesten Materiale Et større udviklingsarbejde mundede ud i et it-baseret testbatteri med fire delprøver. I afprøvningen indgik således: O1 ordlæsning, O2 forlydsopmærksomhed, O3 ordforrådsprøve, og O4 stavning, samt et skriftligt spørgeskema. O1 Ordlæsning Testen afdækker deltagernes evne til at læse nye ord og giver dermed et billede af deltagerens udnyttelse af skriftens alfabetiske princip. Testen går ud på at finde det ord blandt flere, der lyder ligesom et rigtigt ord, hvis man læser det op (fx syb san læl syf, hvor san lyder som sand og dermed er det rigtige svar). Testen måler to faktorer: præcision i afkodning og hastighed. Deltagerne får 5 minutter til at løse så mange opgaver som muligt, og den anvendte score er antallet af rigtigt løste opgaver. Testen består af 38 enkeltopgaver. O1 ordafkodning er helt parallel til testen Find det der lyder som et ord (DIAVOK, 1992). Ved en pilotafprøvning med begge test blev det sikret, at de to test giver samme resultater og spredning i grupper af varierende læsefærdighed. O2 Forlydsopmærksomhed Testen afdækker deltagerens fonologiske opmærksomhed og består af 27 items. Hvert item består af fire billeder, som vises på skærmen. Opgaven består i det at bakke snagvendt, hvilket vil sige, at deltageren skal bytte den eller de forreste lyde om i de to ord, der læses op, og som modsvares at to af billederne (fx mur og sand). Når forlydene byttes om bliver det til to nye ord (sur mand), der modsvares at det tredje af de viste billeder. Man har løst opgaven korrekt, hvis man klikker på billedet af en sur mand. Det fjerde billede er distraktor, der illustrerer et ord, der rimer på et af de to ord, der læses op (fx spand). Ordmaterialet består af fuldblods spoonerismer, hvilket vil sige, at også det rigtige item består af to rigtige ord, der ofte er et adjektiv og et substantiv (fx sur mand). Et andet krav til ordmaterialet var, at de anvendte ord kunne illustreres. Kravet til illustrationerne var, at de skulle være aflæselige, entydige og henvende sig til voksne deltagere. Testen blev udviklet under inspiration af den svenske test DUVAN (Wolff, & Lundberg, 2003). O3 Ordforrådsprøve Ordforrådsprøven blev udviklet ud fra samme principper som den amerikanske ordforrådstest Peabody (Dunn, Lloyd, M.; Dunn, Leota, M., 1997). Ordforrådsprøven afdækker deltagerens impressive ordforråd, dvs. som en test, hvor deltageren hører et ord og skal udpege det rigtige af fire billeder.. Ordet siges kun én gang. 6
7 Udgangspunktet for udviklingen af testen var en udvælgelse af ord på baggrund af tilfældige opslag i diverse leksika på side 100. Desuden indgik et hensyn til ordenes illustrerbarhed. De udvalgte ord (ca. 50) og ordene i Peabody-testen blev grupperet i følgende semantiske kategorier: handling/beskrivelse (fx losse), adjektiver (fx defensiv), beklædning (fx ornat), menneske (fx pilgrim), tegn (fx helleristning), natur (fx jungle), bygninger (fx herberg), ting (fx morter), mad, drikke, husholdning (fx garniture). Dernæst blev yderligere 70 ord udvalgt, så der i alt var 120 målord. Udvælgelseskriterierne var, at de med hensyn til semantisk kategori og hyppighed skulle være sammenlignelige med ordene i Peabody-testen. Hyppigheden blev vurderet på baggrund af hyppighedslister fra korpus 90 ( Dernæst blev der til hvert målord fundet tre distraktorer inden for samme semantiske kategori. Hyppigheden af både målord og distraktorer skulle være sammenlignelige med den oprindelige Peabody-test. Desuden var det et kriterium, at hyppigheden inden for de enkelte items (målord + tre distraktorer) var sammenlignelig. Efter udelukkelse af upålidelige items (med ingen eller negativ item-total-korrelation) var der 40 items tilbage i den endelige test. O4 Stavning Den anvendte stavetest er identisk med Hverdagsstavning basal staveprøve fra undervisningsministeriets testbatteri udviklet til Forberedende Voksenundervisning (Undervisningsministeriet, 2001 ). Hele prøven består i at skrive 25 sætninger, der til sammen udgør beretningen om et færdselsuheld. Det er dog kun 20 ord ud af denne tekst, der udgør de egentlige items. Det er alle lydrette ord. Sætningen høres to gange, og deltageren anvender tastaturet til at skrive den hørte sætning. Det skrevne vises i et lille tekstfelt på skærmen. Spørgeskema Deltagerne i undersøgelsen blev stillet en række skriftlige spørgsmål, som for det første skulle bruges til at vurdere læse- og ordforrådstestens gyldighed altså at se på, hvor god overensstemmelsen var mellem læsefærdigheder og ydre forhold. For det andet skulle spørgeskemadataene bruges som et muligt grundlag for at kalibrere testen, dvs. til at afgrænse ordblinde og ikke ordblinde. En række spørgsmål til deltagerne drejede sig om læsevanskeligheder i deres personlige historie, som kunne tyde på ordblindhed, fx Er der andre i din familie, der har eller har haft problemer med at læse, stave og skrive? Deltagerne blev spurgt til betydningen af læsevanskeligheder for deres uddannelse: "Har dine læse- og stavevanskeligheder haft betydning for din uddannelse?". I andre spørgsmål blev deltagerne spurgt om deres vurdering af tilgængeligheden af forskellige tekster og skriveopgaver: Kan det være svært at læse undertekster på tv?. Den slags spørgsmål har tidligere vist sig at give pålidelige oplysninger om voksnes vurdering af deres egne læsefærdigheder (Elbro, Møller og Nielsen, 1991). Udviklingen af spørgeskemaet hentede inspiration fra Interviewguide, der indgår i trinplaceringen til FVU (Undervisningsministeriet, 2004). Afprøvningsudgaven af spørgeskemaet kan læses i sin helhed i bilag 1. 7
8 Deltagere Der deltog i alt 212 unge og voksne i afprøvningen. Det var voksne på FVU-læsning, voksne i almen voksenuddannelse, unge og voksne på teknisk skole og voksne i ordblindeundervisning. To deltagere måtte udgå på grund af tekniske vanskeligheder med deres computere. Undervisnings- og uddannelsesstederne var udvalgt dels ud fra et princip om geografisk spredning og dels ud fra, at der skulle være flere uddannelsessteder i samme område. I begyndelsen blev følgende byer og områder udvalgt: Storkøbenhavn, Roskilde, Odense, Vejle, Kolding og Århus. Undervejs i forløbet fik vi kontakt til flere undervisnings- og uddannelsessteder i andre byer, fx Viborg, Maribo og Slagelse. Kontakten til de enkelte deltagere foregik gennem de nøglepersoner, som var udpeget på de enkelte undervisnings- og uddannelsessteder. Deltagerne skulle opfylde kriteriet om at tilhøre én af de fire uddannelsestyper. De fleste deltagere fra FVU-læsning modtog undervisning på FVU på trin 1, enkelte på trin 2. Eftersom FVU-trin 1 har mange deltagere med anden sproglig baggrund var vores krav til denne gruppe deltagere, at deres ordforråd mindst svarede til niveau B i prøven Tosprogede voksnes ordkendskab, der er udviklet af Undervisningsministeriet til tosprogede på FVU (Undervisningsministeriet, 2003). Fremgangsmåde Den samlede afprøvning fandt sted i perioden fra den 26. april maj For at sikre en ensartethed i afprøvningen blev den foretaget af videnscentrets instruktører, som fik introduktion til projektet og til materialet. Afprøvningsmaterialet kunne foretages gruppevis med maksimum fire deltagere, og den elektroniske prøve forelå på cd-rom. Der blev afsat 1½ time til et hold på max. fire deltagere. Hver institution blev bedt om at udpege en nøgleperson, der havde ansvar for at tilmelde deltagere til afprøvningen. Det foregik via udfyldelse af en formular fra videnscentret. Nøglepersonen skulle reservere et tidsrum til de tilmeldte deltagere, reservere it-lokale til afprøvningen og sikre, at der stod fire computere til rådighed, der overholdt følgende systemkrav: Internet Explorer version 6 Javascript skulle slås til i browseren Der skulle på maskinen være mulighed for at afspille lyd (mp3) gerne via hovedtelefon Hvis der blev kørt fra en cd-rom, skulle der laves følgende indstilling i computerens browser: Funktioner / Internetindstillinger... / Avanceret / Sikkerhed / Tillad aktivt indhold fra cd'er at køre på Denne computer. Afprøvningen fulgte følgende overordnede plan: 1. Forberedelse til testen blev foretaget af instruktøren, før testdeltagerne ankom til lokalet. Det indebar: a. klargøring af computere b. test af fire computere c. start af O-testen og indtastning af testdeltagerens stamdata 2. Deltagerne ankom a. Udlevering af spørgeskema + blyanter. Deltagerne besvarede de skriftlige spørgeskemaer individuelt. 8
9 3. Generel instruktion til testen a. Instruktøren sikrede sig, at alle testdeltagerne var fortrolige med brug af mus og forklarede, at oplysningerne på skærmen kun blev brugt i denne afprøvning. b. Instruktøren gav en fælles mundtligt instruktion om hele prøvens forløb, og instruktøren sikrede sig, at alle testdeltagerne havde forstået, hvordan testen forløb. c. Den elektroniske test blev afviklet. 4. Når testdeltagerne havde forladt lokalet, var det muligt at udskrive et samlet testresultat og gemme de enkelte svar til den senere statistiske behandling og analyse. Resultater Opgavepålidelighed og -gyldighed Opgaverne havde generelt gode psykometriske egenskaber. De var således pålidelige vurderet med en homogenitetstest (med alle 210 deltagere). Cronbachs alfa var 0,90 for O1-ordlæsning (38 items), 0,89 for O2-forlydsopmærksomhed (23 items), 0,84 for O3-ordforråd (40 items), og 0,94 for O4-stavning. Også de stærke gensidige korrelationer peger på en høj pålidelighed (tabel 1). Desuden var der betragtelige korrelationer mellem testresultaterne og spørgeskemadata, som tyder på god ekstern validitet (jf. nedenfor). O1-ordlæsning O2-forlydsopm.,55 O3-ordforråd,34,56 O1 O2 O3 O4 O4-stavning,63,50,39 Tabel 1. Korrelationer mellem de fire deltest (alle 210 deltagere). Alle korrelationer er signifikante (p < 0,001). Deltagernes alder og køn Der var en nogenlunde ligelig kønsfordeling i afprøvningen, idet der deltog 110 kvinder og 100 mænd (to af deltagernes besvarelser angående dette spørgsmål var ugyldige). Hovedparten af deltagerne var under 34 år. Fordelingen af køn og alder fremgår af tabel 2. 9
10 Deltagernes alder Kvinder Mænd år år år år år Tabel 2. Deltagernes alder og køn. Dansk som modersmål og som andetsprog Der var deltagere med dansk som andetsprog i alle fire undervisningstyper. Der var klart flest på FVU, nogen på AVU, ikke ret mange på teknisk skole eller i specialundervisning for voksne (tabel 3). Dansk modersmål Dansk andetsprog FVU AVU Teknisk skole 47 3 Ordblindeundervisning 67 3 Tabel 3. Antal deltagere fra fire undervisningsgrupper med dansk som modersmål eller dansk som andetsprog. Deltagerne med dansk som modersmål klarede sig markant bedre i gennemsnit end deltagerne med dansk som andetsprog på alle fire opgaver (tabel 4). Opgave Dansk modersmål (n=165) Dansk andetsprog (n=45) o1 Ordlæsning 15,0 (8,1) 9,9 (4,8) (n=38) o2 Forlydsopmærksomhed 13,6 (5,5) 6,1 (4,9) (n=23) o3 Ordforråd 23,3 (5,8) 14,4 (4,6) (n=40) o4 Stavning 15,3 (5,7) 10,0 (4,9) (n=20) Tabel 4. Gennemsnit (og standardafvigelser) for de fire opgaver i to deltagertyper. Alle gruppeforskelle er signifikante (t (208) > 4,0, p < 0,001). 10
11 Deltagere med dansk som andetsprog havde især vanskeligt ved opgaverne i ordforråd (gruppeforskel, t = 9,5) og i forlydsopmærksomhed (gruppeforskel, t = 8,3). Der var nogenlunde samme afstand mellem deltagere med dansk som modersmål og deltagere med dansk som andetsprog i alle undervisningstyper for så vidt som dette kunne bedømmes på det givne deltagergrundlag (tabel 3). Med disse store forskelle i færdigheder in mente var det relevant at gennemføre de følgende analyser i hver af sproggrupperne for sig. Overvejelser over grænse for adgang til ordblindeundervisning Det må fastholdes, at test af læse-stavefunktioner, sproglige færdigheder eller andre færdigheder ikke i sig selv kan afgrænse ordblindhed. En test kan måle en persons færdigheder på et bestemt område, hvis testen er gyldig og pålidelig. Men testen fortæller ikke, hvornår et givet færdighedsniveau er utilstrækkeligt eller på anden måde til praktisk gene. Det gør den lige så lidt, som et rumtermometer fortæller, hvornår det er for koldt eller for varmt i et lokale. Forskellige mennesker har forskellige krav til temperaturen, og rummets formål kan desuden netop være at holde varer og ikke mennesker nedkølet. Gode test af læse- og sprogfærdigheder kan måle færdighedsniveauer på pålidelige og gyldige skalaer. Men selv om skalaerne for relevante læsefærdigheder er nok så veldefinerede (jf. definitionen af ordblindhed side 4), så er det ikke givet, hvor man bedst trækker grænsen for ordblindhed på den. Der er ikke noget "dyk" i fordelingen af læsefærdigheder, som angiver nogen oplagt skelnen mellem ordblindhed og halvdårlig læsning. Skalaerne skal kalibreres med angivelse af fx "problemgivende" eller "handicappende" niveauer. Det er en opgave, der ligger ud over den rene testfremstilling. Kalibrering forudsætter eksterne kriterier. Det svarer til, at man kan kalibrere et termometer ved at holde det i isvand for at fastlægge 0 grader celsius. Man er altså nødt til at se efter passende eksterne kriterier. Valg af eksterne kriterier afhænger af, hvad afgrænsningen skal bruges til. Og afgrænsningens skarphed bestemmes af økonomiske og pædagogiske hensyn. De eksterne kriterier for mulig ordblindhed kan bl.a. være disse: 1. Traditionskriteriet. Afgrænsningen fastlægges, så den omfatter en bestemt del (majoriteten?) af deltagerne i den nuværende ordblindeundervisning, eller måske den nuværende FVU trin 1? 2. Handicapkriteriet. Afgrænsningen kan også fastlægges, så den omfatter en bestemt del (majoritet?) af de voksne, som er handicappede af deres læse- og stavefærdigheder. Vurderingen af handicappet kan ske objektivt ved læseprøvning med udvalgte tekster fra fx deltagerens uddannelse eller erhverv, eller subjektivt fx ved lærervurdering, eller ved deltagerens egen vurdering. Vurderingen kan gælde både uddannelseskrav, jobkrav og/eller dagligdags læsekrav. Desværre er den objektive vurdering med tekster fra deltagernes uddannelse endnu ikke mulig, så længe læsekravene i de enkelte uddannelser ikke er kendt. I den nærværende afprøvning var der tale om deltagernes selvvurdering over for dagligdags læsning og over for læsekrav i aktuel uddannelse. Desuden blev deltagerne bedt om at vurdere direkte, om de var ordblinde. 3. Baggrundskriteriet. Endvidere kan afgrænsningen fastlægges, så den omfatter en bestemt del (majoritet?) af de voksne, som har en baggrund med mange indikatorer på ordblindhed, fx ordblinde i den nærmeste familie, at de har modtaget specialundervisning i skolen, at de havde svært ved at lære at læse og stave i skolen osv. 11
12 Disse kriterier kan selvfølgelig kombineres. Men der er flere kriterier end de tre nævnte. For eksempel kan man operere med et undervisningskriterium, hvilket her vil sige, at man skelner mellem voksne, der kan forventes at få meget ud af gængs specialundervisning, og voksne, der sandsynligvis ikke vil profitere så meget. Selv om deltagerens forudsætninger i nogen grad forudsiger udbyttet (fx Holders m.fl., 1996), så er prognosen i meget høj grad afhængig af deltagerens egen indsats. Så det ville være galmandsværk at udelukke deltagere fra specialundervisning med henvisning til kendte sammenhænge mellem forudsætninger og udbytte. Desværre er der endnu heller ikke sikker viden om, hvordan undervisningen af voksne læsehandicappede differentieres, sådan at alle får et udbytte. Derfor er et sådant kriterie ikke relevant i den aktuelle sammenhæng. I det følgende belyses (eller afprøves) de tre kriterier ud fra afprøvningens resultater. Traditionskriteriet Hvor godt læser og staver de voksne i aktuel ordblindeundervisning og FVU trin 1? Vejledningen til trinplacering i FVU sætter en øvre grænse ved en score på 15 i ordlæseprøven "Find det der lyder som et ord" (svarende til O1 ordlæsning) for inklusion på trin 1. I den aktuelle undersøgelse omfatter en sådan afgrænsning (se figur 1) ca. 75 % af deltagerne i ordblindeundervisning, ca. 50 % af deltagerne fra FVU og godt 25 % af eleverne fra erhvervsuddannelserne. Med denne afgrænsning er stort set alle deltagere med andet modersmål end dansk ordblinde. Hvis man sætter grænsen ned, vil tallene blive lavere. Der vil bl.a. blive færre af de nuværende deltagere i ordblindeundervisning, som vil være omfattet. 40 Dansk modersmål ja nej 30 o1 Ordlæsning FVU AVU Tekn. skole Ordblinde... Undervisningstype Figur 1. Færdigheder i O1 ordlæsning blandt unge og voksne i fire undervisningstyper. 50 % af deltagerne er omfattet af "kasserne". Midterstregen angiver medianen. De tynde linjer omfatter de yderste %. 12
13 Gennemsnitsscorerne for deltagere med dansk som modersmål var følgende: ordblindeundervisning 10,6; FVU 14,4; AVU 18,5; teknisk skole 19,3. Ordblindeunderviste klarede sig signifikant ringere end AVU-kursister og teknisk skole-elever (ANOVA med Scheffe post-hoc-sammenligning). Der var ingen andre signifikante forskelle. For deltagere med dansk som andetsprog var gennemsnitsscorerne: FVU 9,5; AVU 12,0. Der var for få deltagere i de andre undervisningstyper til at give pålidelige resultater. Det er måske bemærkelsesværdigt, at FVU-deltagerne med dansk som andetsprog ikke klarede sig bedre end deltagere i ordblindeundervisning med dansk som modersmål. Resultaterne er direkte sammenlignelige med resultater fra tidligere undersøgelser, fordi O1 ordlæseopgaven er af samme format og sværhedsgrad som opgaven Find det der lyder som et ord, der er brugt tidligere. Ved en tidligere undersøgelse (Arnbak og Elbro, 1999) var resultaterne følgende: ordblindeundervisning 8,8; læsekurser 11,7; AVU 17,7 og teknisk skole 18,4. Det er 1-2 point ringere end ved den aktuelle afprøvning. Forskellen kan skyldes mange forhold, fx at det it-støttede format har tilskyndet lidt mere til at gætte; men den er ikke så stor, at den fortjener nærmere analyse eller fortolkning. 25 Dansk modersmål ja nej o2 Sproglydsopmærksomhed FVU AVU Tekn. skole Ordblinde... Undervisningstype Figur 2. Færdigheder i O2 forlydsopmærksomhed blandt deltagere i fire undervisningstyper. Opgaven i forlydsopmærksomhed viste ikke så store forskelle mellem deltagerne i forskellige undervisningstyper. Gennemsnittene for deltagere med dansk som modersmål var følgende: ordblindeundervisning 11,9; FVU 13,5; AVU 15,5; teknisk skole 14,6. For deltagere med dansk som andetsprog var gennemsnittene: FVU 5,7; AVU 6,2. Chanceniveauet var 23/4, eller knap 6 rigtige. Denne opgave er næppe relevant ved en afgrænsning efter traditionskriteriet. Men den kan i høj grad være relevant ved vurdering af deltagernes læseprognose (fx Holders m.fl. 1996). Figur 3. Færdigheder i O3 ordforråd blandt deltagere i fire undervisningstyper. 13
14 Gennemsnitsresultaterne var meget nær de samme i O3 ordforråd i de fire undervisningstyper: ordblindeundervisning 24,1; FVU 22,8; AVU 23,3; teknisk skole 22,2. For deltagere med dansk som andetsprog var gennemsnittene: FVU 13,9; AVU 14,5. De relativt gode færdigheder blandt deltagere i ordblindeundervisning skal nok ses i lyset af, at en del af deltagerne her var i gang med en videregående uddannelse. Figur 4. Færdigheder i O4 stavning blandt deltagere i fire undervisningstyper. I O4 stavning var gennemsnitterne følgende: ordblindeundervisning 12,5; FVU 14,8; AVU 17,9; teknisk skole 17,5. Som for læsningens vedkommende klarede voksne i ordblindeundervisning sig i gennemsnit signifikant dårligere end AVU-kursister og elever på teknisk skole. Deltagere med dansk som andetsprog havde følgende gennemsnitter: FVU 8,9, AVU 12,2. Desværre er der loftseffekt i resultaterne med staveopgaven. Det gør det vanskeligt at finde en pålidelig grænse mellem færdighederne blandt deltagere i ordblindeundervisning, FVU og de øvrige undervisningstyper. En grænse omkring rigtige svarer nogenlunde til grænsen på 15 rigtige i O1 ordlæsning. Men med O1 ordlæsning adskilles deltagerne i ordblindeundervisning lidt skarpere fra de øvrige deltagere end med O4 stavning. Det er en mulighed, at en kombination af O1 ordlæsning og O4 stavning vil give en lidt skarpere adskillelse af deltagerne i de forskellige undervisningstyper, selv om korrelationen mellem O1 og O4 er stærk (r= 0,62). Handicapkriteriet 1: Hvornår har læsevanskeligheder betydning for uddannelsen? Deltagerne blev bl.a. spurgt: "Har dine læse- og stavevanskeligheder haft betydning for din uddannelse?" Tabel 3 viser svarfordelingen i de fire undervisningstyper. Betydning for Undervisningstype uddannelse FVU AVU Tekn. skole Ordblindeuv. I alt ja 15 42,9% 9 18,4% 9 18,8% 50 73,5% 83 41,5% nej 20 57,1% 40 81,6% 39 81,3% 18 26,5% ,5% Tabel 5. Oplevet handicap i uddannelse på grund af læse-stave-vanskeligheder. "Har dine læse- og stavevanskeligheder haft betydning for din uddannelse?" En mulighed er at lade afgrænsningen af ordblindhed tage hensyn til dette forhold, dvs. at se på færdighederne blandt deltagere, som følte sig handicappede af dårlige færdigheder i læsning og stavning. Figur 5. Ordlæsefærdigheder i uddannelsesgrupper, som er generet af læse- og skrivevanskeligheder (til venstre), og som ikke er generet (til højre). (Kun deltagere med dansk modersmål). 14
15 Læsefærdighederne var markant ringere blandt deltagere, der var generet af læse- og skrivevanskeligheder, end blandt andre (figur 5). Dog var der ingen forskel blandt deltagere, som ikke var i gang med en uddannelse. Men det er værd at bemærke, at der ikke er en fast grænse for, hvornår man er generet af dårlige læse- og skrivefærdigheder. Hvis man fx er i gang med en lang videregående uddannelse, så skal der ikke så meget til, før man er generet af læse-stave-vanskeligheder. Man kan godt være generet ved en ordlæsescore (i O1) på omkring 19; mens generne optræder ved lidt lavere læseniveauer i andre uddannelser. En grænse ved 15 rigtige i ordlæseprøven O1 vil således udelukke op mod halvdelen af voksne i ordblindeundervisning, hvis disse er i gang med en lang videregående uddannelse. Men den vil kun udelukke ca. 25 % af deltagerne ordblindeundervisning, som var i gang med andre uddannelser. Noget tilsvarende ses for deltagernes stavefærdigheder. o4 Retstavning Igangvær. udd. AVU Gym/hf Erhvervsudd Kort/ml. videreg. Lang videreg. Ingen, uopl. 5 0 ja nej Betydning for uddannelse Figur 6. Stavefærdigheder i uddannelsesgrupper, som er generet af læse- og skrivevanskeligheder (til venstre), og som ikke er generet (til højre). (Kun deltagere med dansk modersmål). Arten af den igangværende uddannelse spiller således en vis rolle for, om man generes af dårlige læseog skrivefærdigheder. Man generes af mindre vanskeligheder i læsning og stavning, hvis man er i gang med en mere krævende uddannelse, især en lang videregående uddannelse, end hvis man fx ikke er i gang med en uddannelse. For eksempel er stavefærdighederne på samme niveau blandt studerende i videregående uddannelse, der generes af læse- og skrivevanskeligheder, som blandt teknisk skole-elever, der ikke generes. Med en samlet læse- og stavescore (O1 + O4) bliver forskellene mellem de forskellige uddannelsesgrupper lidt tydeligere. Ordforrådet (O3) er en anden faktor, der spiller en rolle for, om deltagerne føler sig generet af dårlige læse- og stavefærdigheder (figur 7). 15
16 Figur 7. Svage færdigheder i O1 ordlæsning sammen med et godt O3 ordforråd giver stor risiko for, at læse- og stavevanskeligheder er generende i uddannelsen. Sandsynligheden for, at en deltager føler sig generet af dårlige læse- og skrivefærdigheder vokser med ordforrådet. Det er en oplagt konsekvens af, at læserens krav til ham eller hende selv vokser med voksende ordforråd. Ordforrådet hænger ganske stærkt sammen med viden om verden og en række andre færdigheder og potentialer (fx Stanovich, 1993). Dermed bliver forskellen mellem en given (lav) læsefærdighed og personens potentialer også større med voksende ordforråd. Og dermed vokser risikoen for et oplevet læsehandicap. Ordforrådet hænger sammen med, hvilken uddannelse deltagerne er i gang med. Deltagere i (især lange) videregående uddannelser har i gennemsnit større ordforråd end andre deltagere. Derfor er det et langt stykke ad vejen den samme del af variationen blandt deltagerne, man ser på med O3 ordforråd og oplysningerne om, hvilken uddannelse deltagerne er i gang med. Pointen er stadig, at man ved at sætte en fast grænse på fx en ordlæsefærdighed svarende til 15 rigtige i O1 vil udelukke personer med et stort ordforråd (eller en mere krævende igangværende uddannelse), selv om de oplever læsebegrænsninger i den igangværende uddannelse. Derimod vil en passende diskrepansdefinition (der tager ordforrådet og/eller niveauet i den igangværende uddannelse i betragtning) kun udelukke ganske få med oplevede læsehandicap. Handicapkriteriet 2: Hvornår har læsevanskeligheder betydning for daglig læsning? Deltagerne blev bl.a. spurgt om deres vurdering af tilgængeligheden af forskellige tekster og skriveopgaver. Kan det være svært: at læse undertekster på tv? at bruge computer? 16
17 at søge på internettet? at skrive sms? at skrive s? at læse ord? at forstå tekster? at stave ord? at skrive tekster? Det viste sig, at der ikke var forskel på læsefærdighederne eller andre færdigheder blandt deltagere, der svarede ja, og deltagere, der svarede måske på disse spørgsmål; de to svarkategorier blev derefter slået sammen. Selv om der kunne synes at være mange forskellige færdigheder involveret i listen ovenfor, viste både en homogenitetsanalyse og en faktoranalyse en høj grad af homogenitet (Cronbachs alfa = 0,88). Derfor kunne svarene adderes, således at en samlet score kunne beregnes for hver deltager: jo højere score, desto flere dagligdags læse- og skriveopgaver fandt den pågældende deltager vanskelige. FVU AVU Tekn. skole Ordblindeuv. Dansk modersmål Fremmed modersmål 44,4 24,5 22,5 72,9 56,3 46,9 (22,2) (81,5) Tabel 6. Oplevede vanskeligheder med dagligdags tekster. Den gennemsnitlige procentdel af de ni læse- og staveopgaver, som deltagerne fandt vanskelige eller måske vanskelige. Tallene i parentes er usikre på grund af få deltagere. Deltagerne blev desuden spurgt om deres egen oplevelse af at evt. ordblindhed: Oplever du selv, at du er ordblind. Svaret på det spørgsmål kunne være en form for sammenfattende oplysning om oplevelsen af egne vanskeligheder. Svarfordelingen ses i tabel 6. FVU AVU Tekn. skole Ordblindeuv. Dansk modersmål Fremmed modersmål 37,5 11,4 14,9 95,5 33,0 20,0 (0,0) (66,7) Tabel 7. Pct. af deltagerne i hver undervisningstype, som oplevede at være ordblinde. Tal i parentes er usikre på grund af få deltagere. Figur 8 viser, at der var meget fin overensstemmelse mellem det fremkomne mål for dagligdags læseskrive-vanskeligheder og deltagernes vurdering af, om de var ordblinde eller ej. Desuden var der en god overensstemmelse med deltagernes O1 ordlæsefærdigheder (r = 0,65). Figur 8. Sammenhængene mellem graden af oplevede vanskeligheder med dagligdags læse- og skriveopgaver, selvoplevet ordblindhed og faktiske ordlæse- 17
18 færdigheder (O1). Et samlet mål for både O1 læsefærdigheder og O4 stavefærdigheder gav en lidt (5 %) bedre sammenhæng med de oplevede læsevanskeligheder med dagligdags tekster (R² = 0,47). Et kig på deltagerne i de fire undervisningstyper viste, at deltagerne i ordblindeundervisning generelt lå lidt over regressionslinjen (i figur 8), dvs. oplevede lidt flere vanskeligheder, end deres læseniveau umiddelbart kunne forklare. Modsat oplevede eleverne på teknisk skole lidt færre dagligdags vanskeligheder, end deres læseniveau umiddelbart kunne forklare. Man kan således formode, at nogle af deltagerne i ordblindeundervisning har nogle særlige forventninger og ønsker til deres egne læsefærdigheder. Det kunne fx være et ønske om at kunne hjælpe deres børn med lektierne. Baggrundskriteriet: Tegn på ordblindhed i deltagernes baggrund En række spørgsmål til deltagerne drejede sig om læsevanskeligheder i deres personlige historie, som kunne tyde på ordblindhed: Er der andre i din familie, der har eller har haft problemer med at læse, stave og skrive? Har du modtaget specialundervisning i skolen? Har du modtaget specialundervisning som voksen? Havde du svært ved at lære at læse og skrive i skolen? Har dine læse- og stavevanskeligheder haft betydning for din skolegang? Da der var god homogenitet blandt svarene på disse spørgsmål, kunne de sammenfattes på en additiv skala (fra 0 til 5). Gennemsnitsværdierne ses i tabel 8. 18
19 FVU AVU Tekn. skole Ordblindeuv. Dansk modersmål 2,7 1,8 1,3 4,2 Fremmed modersmål 1,2 1,2 (2,0) (4,0) Tabel 8. Tegn på ordblindhed i deltagernes personlige historie (skala fra 0 til 5). Tallene i parentes er usikre på grund af få deltagere. Der viste sig en meget klar sammenhæng mellem deltagernes oplevede ordblindhed på den ene side og deltagernes historie og oplevelse af vanskeligheder med dagligdags tekster på den anden (overensstemmelsen på deltagerniveau var 94 %, figur 9). Det vil sige, at deltagernes oplevelse af at være ordblinde kunne forklares som en kombination af en historie med vanskeligheder og deres aktuelt oplevede vanskeligheder med dagligdags læsning. Figur 9. Sammenhænge mellem oplevet ordblindhed, dagligdags læsevanskeligheder og tegn på ordblindhed i den personlige historie. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at der var en betydelig sammenhæng mellem aktuelle færdigheder i O1 ordlæsning og graden af ordblindhed i den personlige historie (figur 10). Sammenhængen var dog ikke helt så markant som for de selvvurderede, aktuelle vanskeligheder (figur 8). 5 4 Oplevet ordblindhed ja nej Regres.-linje ordblhist R Sq Linear = 0, o1 Ordlæsning Figur 10. Sammenhængene mellem graden af ordblindhed i den personlige historie, selvoplevet ordblindhed og faktiske ordlæsefærdigheder (O1). 19
20 Med en grænseværdi for ordblindhed ved en score på max 15 i O1 ordlæsning, vil hovedparten af deltagerne med en ordblindehistorie (fx score 4 og 5) blive inkluderet i gruppen af ordblinde; men der vil også være ca. 25 procent uden for gruppen af ordblinde. Og disse vil ikke være helt de samme som de udelukkede med andre definitioner. Her kan der fx være tale om mennesker med store vanskeligheder på et tidligt tidspunkt i skolen, men med mindre aktuelle vanskeligheder. Det kan være mennesker, som stadig mere eller mindre begrundet i aktuelle funktionsvanskeligheder opfatter sig selv som ordblinde. Valg af eksterne kriterier og af deres styrke Der er således mange forskellige kriterier at lægge til grund for en afgræsning. Og selv med en given vægtning af disse kriterier kommer man ikke uden om at fastsætte grænser for, hvor en grænse skal lægges: ønsker man at sikre at fx alle med oplevet ordblindhed er omfattet af en definition, så må grænseværdierne for scorerne på læse- og evt. staveprøven lægges højt, og mange vil kunne anses for at være ordblinde. Ønsker man derimod, at der ikke kommer så mange til (kostbar) ordblindeundervisning, kan man lægge lavere grænser; men så bliver der også en vis andel (10, 20, 30 %...) med oplevede vanskeligheder, som ikke kan tilbydes (dyr) specialundervisning. Den aktuelle undersøgelse kan ikke af sig selv vælge hverken arten af de eksterne kriterier eller den styrke, hvormed de skal anvendes, dvs. hvor mange potentielle deltagere der skal inkluderes, fordi de opfylder de eksterne kriterier, og hvor mange der ikke skal inkluderes, fordi de læser for godt, selv om de opfylder de eksterne kriterier. Et eksempel på en afgrænsning På Undervisningsministeriets opfordring gennemgår vi her i detaljer, hvordan en kombination af ordblindehistorie og oplevet ordblindhed kan anvendes som eksternt kriterium ved fastsættelse af en grænse for færdigheder ved ordblindhed. Ideen er at se, hvor godt deltagere med en kombination af en ordblindehistorie og oplevet ordblindhed klarer sig i de fire prøver i O-testen og at søge efter kombinationer af testresultater, der bedst muligt adskiller deltagere med ordblindehistorie fra deltagere uden. Først var det væsentligt at etablere deltagergruppen. Her var der som nævnt så store forskelle på deltagere med dansk som modersmål og dansk som andetsprog, at det kun var meningsfuldt at se på deltagere med dansk som modersmål. Desuden var det tydeligt, at især deltagere, som var i gang med en lang videregående uddannelse, havde betragtelig bedre læse- og stavefærdigheder end de øvrige. Og da læsevanskeligheder i forbindelse med sådanne uddannelser støttes af en anden ordning (SPS), foreslog Undervisningsministeriet, at vi i første omgang skulle udelade disse deltagere fra analyserne. I de følgende analyser har vi inkluderet deltagere i mellemlange videregående uddannelser, da der ikke var samme effekt af uddannelse i deres (lille) gruppe. Tilbage var der 147 deltagere. Dernæst skulle det eksterne kriterium fastlægges. Der var en ganske stærk sammenhæng mellem graden af deltagernes ordblindehistorie og eventuel selvoplevet ordblindhed (figur 9 og 10). Deltagere med 4 eller 5 tegn ud af 5 mulige måtte siges at have tydelige tegn på ordblindhed; og disse deltagere oplevede da også ofte selv ordblindhed. Spørgsmålet var så, hvordan de to kriterier bedst kunne sammenkædes. I det følgende kaldes denne kombination ordblindebaggrund. For at en deltager kunne siges at have en ordblindebaggrund, skulle man da fx kræve, at begge kriterier var opfyldt, sådan at der både var en stærk ordblindehistorie og selvoplevet ordblindhed? Eller var det nok, at mindst ét af de to kriterier var opfyldt. En sammenligning af de forskellige gruppers læse- og stavefærdigheder viste ingen forskelle mellem deltagere, der opfyldte kun ét af de to kriterier, og deltagere, der opfyldte begge (figur 11). 20
21 o4 Retstavning Ordblindebaggrund Ingen Ordblhistorie, ej subj. ordbl. Subj ordblind, ej hist Subj ordbl + ordblhist o1 Ordlæsning Figur 11. Sammenhænge mellem baggrund og aktuelle læse- og stavefærdigheder. Den skrå linje markerer en samlet score på 24 i stavning + ½*Ordlæsning. På dette grundlag valgte vi at lade en positiv ordblindebaggrund omfatte alle med en stærk ordblindehistorie og/eller selvoplevet ordblindhed. Der var 70 deltagere ud af de 147, som opfyldte dette kriterium. Det næste spørgsmål var, hvilke deltest fra O-testen og hvilken kombination af dem der bedst kunne matche adskillelsen mellem deltagere med og uden ordblindebaggrund. Svaret blev givet ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse ordblindebaggrund som afhængig variabel og de fire delprøver i O-testen som separate uafhængige variable. Analysen viste, at o1 Ordlæsning og o4 Retstavning begge bidrog selvstændigt til "forklaringen" af ordblindebaggrund. Desuden var der et beskedent (positivt) bidrag fra o3 Ordforråd: jo bedre ordforråd, desto større sandsynlighed for ordblindebaggrund, når man tog de faktiske læse- og stavefærdigheder i betragtning. Sammenhængen mellem ordblindebaggrund og læse-stavefærdigheder er vist i figur 11. Regressionsanalysen viste også, at Ordlæsning og Stavning bidrog nogenlunde ligeligt til forklaringen af ordblindebaggrund. Da maksimumscoren i Ordlæsning (38) er ca. den dobbelte af maksimumscoren i Stavning (20), var det enkelt at lade ordlæsescoren tælle halvt i et kombineret læse-stave-mål. Et eksempel på en score på sammenlagt 24 er vist som illustration i figur 11. Herefter kan man sammenligne fordelingen af læse-stavefærdigheder blandt deltagere med og uden ordblindebaggrund (figur 12). 21
22 Ordblindebaggrund Nej Ja stav + 0,5*læs Figur 12. Fordelingen af læse-stavefærdigheder blandt deltagere med og uden ordblindebaggrund. Den lodrette streg svarer til den skrå streg i figur 11 ovenfor. Hvis man skubber stregen til venstre, udelader man flere personer, som oplever at være ordblinde. Hvis man skubber den til højre, inkluderer man flere også flere, som ikke opfatter sig selv som ordblinde. Som illustration vælges her en scoregrænse på 24, dvs. under 24 kategoriseres deltagere som ordblinde, fra 24 og op karakteriseres de som ikke-ordblinde. Med denne afgrænsning får man en overensstemmelse mellem oplevet ordblindhed og ordblindhed ifølge læse- og stavefærdigheden, som ses i tabel 9. Læse-staveresultat Ordblindebaggrund 0-23, Ja Nej Tabel 9. Overensstemmelsen mellem oplevet ordblindhed og en afgrænsning baseret på læse- og stavefærdigheder (stav + ½*læs med grænseværdi ved 24). Tallene i tabellen viser antal deltagere. Tallene er præcise, hvorimod deltagere med næsten samme score er slået sammen i nogle af søjlerne i figur 12. Men den valgte afgrænsning er de 59 (84 %) af i alt 70 deltagere med en ordblindebaggrund inkluderet i gruppen af ordblinde. Tabel 9 viser også, at 14 (18 %) af 77 deltagere uden ordblindebaggrund vil blive inkluderet. Det er altså personer, som hverken opfatter sig selv som ordblinde, eller som har en historie med mange tegn på ordblindhed. Men det skal bemærkes, at overensstemmelsen på 86 % mellem subjektive kriterier og de faktiske prøveresultater er overordentlig god. 22
23 Hvis man sætter scoregrænsen lavere, bliver færre af deltagerne både med og uden ordblindebaggrund inkluderet. Og hvis man sætter grænsen højere, bliver der flere inkluderet. Man kan selvfølgelig også nøjes med at bruge enten læseopgaven eller staveopgaven i en afgrænsning. Det giver dog en lidt ringere overensstemmelse mellem de målte færdigheder og ordblindebaggrunden, se tabellerne nedenfor. Men ved at bruge både læse- og staveresultatet opnår man desuden en større pålidelighed i en fremtidig afgrænsning. Læseresultat Ordblindebaggrund Ja Nej Tabel 10. Overensstemmelsen mellem ordblindebaggrund og en afgrænsning baseret på læsefærdigheder (o1 Ordlæsning). Staveresultat Ordblindebaggrund Ja Nej Tabel 11. Overensstemmelsen mellem ordblindebaggrund og en afgrænsning baseret på stavefærdigheder (o4 Retstavning). Uddannelse og ordforråd Der var 13 deltagere, som var i gang med en lang videregående uddannelse. De var på forhånd taget ud af de ovenstående klassifikationer. Alle 13 gik til ordblindeundervisning og faldt i gruppen med ordblindebaggrund. Hvis de havde været med i den ovenstående klassifikation, ville de 12 være endt i ikke-ordblinde-gruppen baseret på deres læse-stavefærdigheder. Deres score på læse-stavemålet var i gennemsnit 27,0. Men det er formentlig meget langt under niveauet blandt deres studiekammerater. Som nævnt spillede o3 Ordforråd også en vis, positiv rolle for overensstemmelsen mellem færdigheder og ordblindebaggrund. For at illustrere denne rolle, er deltagere med ordblindebaggrund og høj ordforrådsscore fremhævet separat i figur 13. En høj ordforrådsscore er her defineret som en over 75-percentilen for alle 177 deltagere (o3 Ordforråd > 27). 23
24 20 15 Ordblindebaggrund Nej Ja Ja, ordforråd > 27 o4 Retstavning o1 Ordlæsning Figur 13. Blandt deltagerne med ordblindebaggrund var det især dem med et relativt stort ordforråd (o3 Ordforråd > 27), der også havde relativt gode læse- og stavefærdigheder idet mange klarede sig omkring eller over afgrænsningslinjen (læse-stavescore på eller over 24). I en individuel vurdering ved visitation til ordblindeundervisning kan det således være en mulighed at tage hensyn til deltagere med et relativt stort ordforråd (fx på 27 eller højere i o3 Ordforråd). Det kan fx dreje sig om deltagere, der ligger omkring og lige over den valgte grænseværdi på læse-stavemålet, fx i området Med et relativt stort ordforråd vil handicapgraden ved en given, lav læsefærdighed også være større end ellers. Dette blev demonstreret og diskuteret ovenfor under afgrænsninger, der benytter handicapgrad som eksternt kriterium. Deltagere med dansk som andetsprog Spørgsmålet er nu, hvilken afgrænsning der vil være relevant i gruppen af deltagere med dansk som andetsprog. Det er tydeligt, at eksemplet på en afgrænsning blandt deltagere med dansk som modersmål ikke er brugbart blandt deltagere med dansk som andetsprog (tabel 12). 24
25 Læse-staveresultat Ordblindebaggrund 0-23, Ja 14 0 Nej 24 4 Tabel 12. Deltagere med dansk som andetsprog havde overvejende dårlige læse-staveresultater uanset eventuel ordblindebaggrund (sammenlign med tabel 9 ovenfor). Med den anvendte afgrænsning ville langt de fleste deltagere med dansk som andetsprog (38 af 42) blive kategoriseret som ordblinde uanset at hovedparten (de 28) oplyste ikke at have en ordblindebaggrund. Det er endda tvivlsomt, om ordblindebaggrund overhovedet kan anvendes som eksternt kriterium ved en definition i gruppen med dansk som andetsprog. Der var nemlig ikke engang pålidelig forskel på læse-stavefærdighederne blandt deltagere med ordblindebaggrund (gn.snit 14,0, SA 6,3) og deltagere uden (gn.snit 15,4, SA 6,4)! Der var faktisk heller ikke signifikante forskelle på læse-stavefærdighederne blandt deltagere med dansk som andetsprog i forskellige undervisningsformer. Gennemsnitsscoren var 13,6 (SA 6,4) i FVU; mens den var 18,2 (SA 5,3) i AVU. Grupperne på teknisk skole og i ordblindeundervisning var for små til at danne pålidelige gennemsnitter. I det hele taget var det vanskeligt at finde signifikante eksterne korrelater til læsestavefærdighederne blandt deltagere med dansk som andetsprog. Der var ingen klar sammenhæng med modersmål dog klarede skandinaver og japanere sig forholdsvis godt; mens tyrkisktalende havde et påfaldende dårligt ordforråd på dansk. Der var heller ingen som helst sammenhæng med det antal år, deltagerne havde modtaget danskundervisning i, og nogen af deres læse-, stave- eller sprogfærdigheder. De 35, som oplyste at have taget danskprøve 1, klarede sig lidt bedre, men ikke signifikant bedre, end de resterende. Det var kun deltagernes oplysninger om vanskeligheder med ordlæsning og tekstskrivning på modersmålet, der havde signifikante sammenhænge med de aktuelle læse- og stavefærdigheder. Seks af deltagerne med dansk som andetsprog oplyste at have vanskeligheder med ordlæsning på deres modersmål; mens fem af deltagerne oplyste at have vanskeligheder med at skrive tekster på deres modersmål. Og begge disse grupper klarede sig markant ringere i o1 Ordlæsning end andre med dansk som andetsprog. Vi kan sammenfatte disse resultater med den forsigtighed, der må høre til den ikke så store deltagergruppe. For det første klarede deltagerne med dansk som andetsprog sig markant ringere end deltagerne med dansk som modersmål. Det er nok ikke så overraskende i betragtning af, at alle opgaverne i testen kræver et vist ordforråd på dansk. Det er særdeles veldokumenteret, at læsevanskeligheder på et andetsprog er nært knyttet til sprogforståelsen på andetsproget, snarere end til vanskeligheder med ordafkodning (fx Nielsen, 1998). Og en meget stor del af deltagerne med dansk som andetsprog havde markant dårligere sproglige færdigheder end deltagerne med dansk som modersmål. For det andet er det ganske enkelt ikke meningsfuldt at bruge samme praktiske afgrænsning af ordblindhed blandt deltagere med danske som andetsprog som blandt deltagere med dansk som modersmål. Dertil er sammenhængene mellem ordblindebaggrund og faktiske læse- og stavevanskeligheder alt for svage. For det tredje forekom den aktuelle placering af deltagere i de forskellige undervisningsformer ganske tilfældig i betragtning af deltagernes læse-, stave- og sprogfærdigheder. Især den aktuelle placering af mange af deltagerne med dansk som andetsprog på FVU (trin 1) forekommer 25
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereVejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne. Indledende samtale, obligatorisk test og visitation
Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne Indledende samtale, obligatorisk test og visitation Undervisningsministeriet November 2006 Forord Siden 1983 har voksne ordblinde kunnet tilbydes
Læs mereUdarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet
Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereVejledning til Vejledende Læsetest (VL) til forberedende grunduddannelse (FGU)
Vejledning til Vejledende Læsetest (VL) til forberedende grunduddannelse (FGU) Indhold Forord... 2 Brug af Vejledende Læsetest. Et overblik... 3 Testens formål... 4 Vejledning til undervisningstilbud eller
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereVejledning. til. Vejledende Læsetest for Voksne 2 (VLV-2)
Vejledning til Vejledende Læsetest for Voksne 2 (VLV-2) Februar 2018 0 Indhold Forord... 2 Brug af Vejledende Læsetest for Voksne. Et overblik... 3 Indledning... 4 Vejledning om undervisning... 5 Færdigheder
Læs mereRapport om udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest for Voksne i papirversion og it-version
Rapport om udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest for Voksne i papirversion og it-version Anna Steenberg Gellert & Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Februar 2008 Indhold
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereOrdblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever
Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereEn undersøgelse af forbindelsen mellem den Tværga ende Ordblindetest og O-testen ( Visitationstesten )
En undersøgelse af forbindelsen mellem den Tværga ende Ordblindetest og O-testen ( Visitationstesten ) med særligt henblik på, ved hvilke scorer på den Tværgående Ordblindetest man med god sikkerhed kan
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereOrdblindetest- og vejledning
Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereVejledning om brug af. Vejledende Matematiktest for Voksne
Vejledning om brug af Vejledende Matematiktest for Voksne - til anvendelse i FVU og AMU Undervisningsministeriet august 2007 2. udgave Indhold 1. Indledning... 3 2. Testens formål... 3 3. Vejledning om
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereRapport om udvikling og afprøvning af Selvtest af læsning. en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet
Rapport om udvikling og afprøvning af Selvtest af læsning en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet Katrine Lyskov Jensen, Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning, Københavns
Læs mereLæsefærdigheder og ordblindhed blandt AMUkursister
Læsefærdigheder og ordblindhed blandt AMUkursister vurderet med bl.a. Den Tværgående Ordblindetest og Vejledende Læsetest for Voksne Hanne T. Daugaard, Carsten Elbro, Katrine Lyskov Jensen og Helene Lykke
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereOrdblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC
Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereRapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog
Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog Hanne Trebbien Daugaard, Carsten Elbro & Anna Steenberg Gellert Center for Læseforskning, Københavns Universitet
Læs mereRapport om undersøgelse af Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-2) på FGU-målgruppen
Rapport om undersøgelse af Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-2) på FGU-målgruppen Carsten Elbro og Anna Steenberg Gellert Center for Læseforskning, Københavns Universitet 29. maj 2019 Forord Denne rapport
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBilag 3. Hverdagsstavning for voksne
Bilag 3 Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder Indhold 3 Udformning 3 Vejledende scorefordeling ved
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereKursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndervisningsministeriet Februar Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning
Undervisningsministeriet Februar 2011 Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Indhold Forord 3 1. Oversigt over foreslået procedure 5 2. Testlederens kvalifikationer
Læs mereHverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning
Hverdagsstavning et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder En pilotafprøvning Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet december 2001 Indhold 2 Baggrund s. 4 Udformning
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereLæseafdelingens tilbudskatalog 2014
Indhold CSU-Slagelse Kontakt Tilbudskataloget Om centret CSUSlagelse Tilbudskataloget præsenterer de tilbud, der udbydes i Læseafdelingen på CSUSlagelse. Kataloget ligger desuden på vores hjemmeside: www.csu-slagelse.dk
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereTjekliste til Ordblindetesten
Tjekliste til Ordblindetesten Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder: Læs hele testvejledningen før du går i gang med at teste. Prøv testen inden du tester andre. Testdeltagere får adgang
Læs mereNøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland
Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereelever sig bedre i de Nationale test
SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder
Læs mereFOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD
30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereInterviewguide til. visitation af voksne med dansk som andetsprog til. ordblindeundervisning
Bilag 1 Interviewguide til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, 2010 Anna
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Midtjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereLæsning, læsekurser og uddannelse
Læsning, læsekurser og uddannelse Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale Elisabeth Arnbak & Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns
Læs mereBrugerundersøgelse af IDAs portal 2004
Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009
Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereBilag 1. Interviewguide
Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov
Læs mere24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek
Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mere