Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Transkript

1 Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar fra mig*: Jeg ville ønske, at jeg var blevet medicinsk forsker, for så havde min nytteværdi været større. Investeringen i mig var kommet tilbage 40% hvert år Så Ja, forskningen dokumenter stort afkast på medicinsk forskning og en meget grundig UK rapport er lige kommet *) Som ikke vil påberåbe sig stor ekspertise eller egen forskningserfaring på området

2 Investering i kardiovaskulær forskning i Storbritannien fra 1975 til 1992 mill, 2005 priser 200 Public research* Industri RD 300 Hvad er afkastet på disse investeringer? *) Offentlige fonde, universiteter, almennyttige fonde m.v. 2

3 Medical Research: What s it worth? Estimating the economic benefits from medical research in the UK November, 2008 Analyse og rapport udarbejdet af Brunel University, Office of Health Economics, RAND Europe For Medical Research Council, the Wellcome Trust og the Academy of Medical Sciences, UK 3

4 Investering i kardiovaskulær forskning i Storbritannien fra 1975 til 1992 Hvad er afkastet på disse investeringer? mill, 2005 priser Investeringer Public research* Industri RD Hvad er afkastet på disse investeringer i medicinsk forskning på hjertekarområdet? 1. I sundhedsbenefits til befolkningen (25%) 2. I spill-overs til resten af økonomien (vidensgenerering, idé/produktudvikling, videre RD, nye virksomheder, nye jobs, ) økonomisk vækst: Afkastrate 0,30* (75%) *) Baseret på litteraturstudie og økonometriske analyser 4

5 Hvordan bestemmes forskningens afkast i form af sundhedsbenefits? Forskningen citeres i UK-CVD guidelines for brug af interventionerne (i alt 46 på 13 behandlingsområder i 7 sæt guidelines) Andelen af citeret UK-forskning estimeres ved biometriske analyser ( 17% (10-25%)) Tidsforskydning ( 17år (10-25år)) 1. fra forskningsinvestering til citering i guidelines ( 12½år (9-17år)) 2. fra guidelines til sundhedsbenefits genereres ( 4½år (1-8år)) Reduktioner i rygefrekvens: Baseline: ¼ af quitters pga medicinsk intervention Sundhedsbenefits Σ it n it (WTP(QALY it )- COST it ) (over intervention (i) og tid (t)) bestemmes fra sundhedsøkonomiske analyser Justere for overlappende patienter n it Justere for complians Justere for polybehandling (komorbiditet) 5

6 Costs per QALY på 13 interventionsområder ( ) All Heart transplant Treatment of arrythmia Secondary prevention of stroke Treatment of chronic stable angina Sec. Prev. CHD post-mi Treatment of heart failure Smoking cessation Primary prevention of stroke Treatment of acute MI Treatment of unstable angina Revascularisation Primary prevention of CVD Terapi Rehabilitering Clopidogrel Statiner Warfarin Antihypertensiva Aspirin Sec. Prev (slagtilfælde) Costs/QAL Y ( 000) 64,4 23,2 16,3 9,6 5,5-22,1 10,5 Treatment of acute stroke

7 QALYs og nettoomkostninger ved behandling af 22 millioner patienter/borgere i Storbritannien Mill Treatment of arrythmia Heart transplant Revascularisation Primary prevention of CVD Secondary prevention of stroke Treatment of chronic stable angina Sec. Prev. CHD post-mi Treatment of heart failure Smoking cessation Primary prevention of stroke Treatment of acute MI Treatment of unstable angina Treatment of acute stroke QALYs and Costs (mill) QALY (000) Mill

8 Investeringsafkast i nye kardiovaskulære interventioner 1986 til 2005 Nettoomkostninger og QALYs fra alle disse interventioner QALYs værdisættes til ved pr. QALY (NICE tærskelværdi)* mill QALY (000) WTP[ k25](qaly) NetCosts I alt 69 milliarder (55-91) NetCosts QALY I alt 16 milliarder (11-17) *) Det er højt, en dansk QALY er estimeret til kr (Gyrd-Hansen, 2004), men det er kun livskvalitetsforbedringer og ikke øget overlevelse 8

9 Investering i kardiovaskulær forskning i Storbritannien fra 1975 til 1992 og afkast (H) Investeringer Afkastet på disse investeringer i sundhedsbenefits mill, 2005 priser Public research* Industri RD mill, 2005 priser NetBenefits [ k25] Det giver en intern sundhedsforrentning på 0,092 (svarende til 2 milliarder fortjeneste (NV, 3,5%pa ) % af disse med 17 års middelforsinkelse er sundhedsafkast på forskningsinvesteringer

10 Investering i kardiovaskulær forskning i Storbritannien fra 1975 til 1992 og afkast (H) Det giver en intern sundhedsforrentning på 0,092 svarende til 2 milliarder fortjeneste (NV ved3,5%pa) Det er udover den sociale afkastrate på 0,30 (via spill-over effekt på BNP) I alt 0,40 (meget højt) 9% ved baseline antagelser (nettoafkast på 2mia) Fra 5-14% ved univariate følsomhedsanalyse Fra <0 til 26% ved multivariabel følsomhedsanalyse 3,2% ved WTP(QALY) på kr. (Nettoafkast på 650 mill) 10

11 Investering i psykiatrisk forskning i Storbritannien fra 1975 til 1992 og afkast (H) Det giver en intern sundhedsforrentning på 0,070 svarende til 1,3 milliarder fortjeneste (NV ved3,5%pa) Det er udover den sociale afkastrate på 0,30 (via spillover effekt på BNP) I alt 0,40 (meget højt) 7% ved baseline antagelser (nettoafkast på 1,3mia) Fra 3½-11½% ved univariate følsomhedsanalyse Fra <0 til 15½% ved multivariabel følsomhedsanalyse 2,5% ved WTP(QALY) på kr. (Nettoafkast på 455 mill) 11

12 Sammenfatning Højt afkast på investering i medicinsk forskning (5-10%) bare i sundhedsbenefits + 30% i indirekte effekter på økonomisk vækst i samfund (ikke kun medicinske industri) Følsom for nogle antagelser Behov for at medtage benefits for andre lande Vanskeligt at gøre præcist nok i små lande som Danmark? 12