Stammen. Vejledning til pædagoger og lærere
|
|
- Line Torp
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stammen Vejledning til pædagoger og lærere
2 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt niveau Flersproget Udtale Sprogspurt Talehastighed Stammen Psykologiske faktorer Genert Perfektionist Sårbar Sensitiv Selvværd Ængstelig Eftertænksom Konkurrencemenneske Miljømæssige faktorer Høje forventninger fra forældre Travl hverdag Forældrenes reaktion på stammen Kulturelle/sociale forventninger Træthed Tvilling Forældrenes bekymring Rivalisering ml. søskende Sprogmodeller Stemning/trivsel i hjemmet Figur 1: Multifaktormodel
3 3 Lidt af det vi ved om stammen Stammen begynder oftest før 3 1/2 års alderen 8% af alle børn stammer i en periode af deres tale- og sprogudvikling. Spontant ophør varierer mellem 32% og 80% Forholdet mellem drenge og piger er 1,2-1,6 : 1 Forholdet mellem mænd og kvinder er 4:1 Knapt 1% af den voksne befolkning stammer. 25% af de stammende 4 årige, 50% af de 6 årige og 75% af de 10 årige stammer fortsat ved 16 års alderen. Arvelighed - ca. 20% af børn med stammen i familien kommer til at stamme. ca. 40% af de stammende børn har også artikulationsvanskeligheder. Tid og spændinger er vigtige faktorer i forhold til stammen. Folk, der stammer, er indbyrdes lige så forskellige som andre mennesker.
4 4 Efter indstilling til talehørekonsulenten: Forældrene inviteres til et vejledningsmøde Forældre til småbørn, der stammer, er tit alene om deres spekulationer. Omgivelserne fortæller dem, at det ikke er så slemt og at de ikke skal bekymre sig. Forældre oplever det tit som en negligering af problemet og får ikke støtte, men blot råd som tag den med ro og lad som ingen ting. Det går nok over. Forældre har ofte stor skyldfølelse og spekulerer meget over, hvad de har gjort forkert. Mange forældre oplever det som en stor lettelse, at få lov til at tale om deres bekymringer, at få en faglig og seriøs vurdering af barnets stammen og at få bekræftelse på, at deres måde at tackle barnets talevanskeligheder er god nok og, at de ikke er årsag til barnets ikke flydende tale. Gennem samtaler med talehørekonsulenten får I sat ord på jeres tanker og følelser, og I får handlemuligheder. Nogle forældre bliver bekymrede, når deres barn ikke taler lige som de andre børn, men gennem samtaler, viden og oplysning formindskes problemerne, og vi oplever tit, at forældre fortæller, at de slet ikke lægger mærke til barnets stammen længere. Sådan taler han bare. Det videre forløb kan indeholde: Fortsat vejledning Sproglig undersøgelse af barnet PCI forløb Deltagelse i stammekurser Der tilbydes altid vejledning til daginstitutionen/skolen
5 5 PCI (Parent-Child Interaction) PCI er en indirekte undervisningsform. Programmet lægger vægt på forældre-barn samspillet, hvilket ses som en tovejsproces, hvor personerne gensidigt påvirker hinanden. Forældrene er dem der kender barnet bedst og er derfor nøglepersoner i programmet. PCI tager udgangspunkt i forældrenes viden om barnets stammen. Sammen med talehørekonsulenten afprøves hypoteser og hvike samspilsformer, der vil være hensigtsmæssige at fokusere på, for at gøre barnets tale mere flydende. Hvis talehørekonsulenten vurderer, at barnet har brug for en mere direkte form for undervisning efter PCI, kan der tilbydes et Lidcombe forløb.
6 6 Stammebehandling før og nu Før Åndedræts og afslapningsøvelser Højtlæsning Forsøg på at øge mængden af stammefri tale Taleøvelser/artikulation Klip i tungen Kileformet snit i tungen Tale med sten i munden Skræmme stammen væk med spanskrør Belønning Medicinsk behandling Indirekte stammebehandling vent og se tiden an, lad som ingenting, så går det nok over Ingen direkte undervisning med fokus på stammen Nu Både direkte og indirekte stammebehandling Indirekte: Vejledning til forældre, daginstitution, skole Direkte: Analyse af selve stammeøjeblikket Hvordan stammer jeg? Hvordan kommer jeg videre på en blødere måde? Hærdning og øvelser i frivillig stammen At gå fra hård stammen og kamp til blød og let stammen At finde en vej ud af kampen mod stammen At smelte nederste del af isbjerget At få viden om stammen At lære eleven at tage vare på egen stammen
7 7 Hvordan arbejder forældrene hjemme? Forældrene forsøger at lytte til det barnet siger, i stedet for til måden hvorpå det siges. Forældrene forsøger at skabe ro omkring barnets fortællen/kommunikeren ved selv at udstråle, at de har tid og lyst til at lytte. Forældrene forsøger at have samme grænser og normer i forhold til børneopdragelse som til andre børn, der ikke stammer. Forældrene forsøger at holde øjenkontakt og ikke afbryde. Forældrene forsøger at blive opmærksomme på eget taletempo, sætningslængde og de sproglige forventninger/krav, de stiller til barnet. Forældrene forsøger at være ærlige og melde klart ud, hvis de ikke har tid til at lytte til barnet. Forældrene forsøger at se barnet som et ganske almindeligt barn med mange styrkesider men med en i øjeblikket ikke flydende tale Forældrene forsøger at tale med barnet om dets stammen, når barnet hæmmes i kommunikationen eller viser afmagt i forhold til den øjeblikkelige udtryksform. Forældrene forsøger at se barnets sproglige udtryk som en stor mængde af ikke flydende tale i stedet for som et varigt stammeproblem. Erfaringer viser, at når barnets vigtigste voksne kan acceptere, at det stammer, så har barnet store chancer for at få et godt liv trods stammen.
8 8 Hvordan kan vi hjælpe barnet i daginstitutionen? Hold normal øjenkontakt også når barnet stammer Lad være med at afbryde eller sige ordene Vær tålmodig og vent Ret ikke barnets sprog, når det stammer, heller ikke indirekte, for barnet tænker rigtigt sprogligt, men kan blot ikke få det sagt. Tal langsomt og anvend korte enkle sætninger Vis barnet at du har tid til at lytte. Læn dig tilbage eller sæt dig på hug foran barnet Giv barnet plads ved at lave pauser i din egen tale Lær børnene i gruppen at tale efter tur og ikke afbryde Sig ikke tag den nu med ro eller prøv at trække vejret og sig det igen. Det hjælper ikke barnet. Man gør det opmærksom på, at der er noget galt med dets tale Stop drillerier eller aben efter på en åben og ærlig måde Fortæl de andre børn, at det er i orden at tale, som vedkommende gør, at han ikke kan gøre for det, og at det er fint som han taler og godt, at han får sagt det, han vil Snak åbent med forældrene om barnets stammen og lyt til deres bekymringer Lad eventuelt barnet komme til orde i mindre gruppesammenhæng, hvis det er svært for ham/hende at være i centrum i en stor gruppe Sæt fokus på alt det barnet kan og magter, så han/hun får opbygget et positivt selvværd
9 9 Hvordan kan vi hjælpe barnet i skolen Vi tilbyder stammekurser fra skolestart. Målet med undervisningen er, at give eleverne en øget indsigt i egen stammen og en viden om stammen generelt, der kan lette dem i forståelsen af egen kommunikationssituation. Der arbejdes ud fra Van Ripers "non-avoidance" behandlingsmodel. Den grundliggende tankegang er, at stammeren ikke skal undgå sin stammen men skal lære at leve med den og mestre den. Baggrunden for non-avoidance tankegangen er, at man forstår udviklingen af stammen som en lag på lag udvikling af reaktioner på den primære stammen. Dette starter tidligt i barndommen formodentlig for at undgå det ubehag, som barnet har oplevet i tilknytning til det at stamme. Resultatet er blevet, at der er udviklet automatiske talemønstre, hvis formål er at undgå stammen. Disse undgåelsesstrategier, som vi kan kalde "tricks", aktiveres hver gang, det er vigtigt for den, der stammer, at undgå sin stammen. For at ændre disse mønstre - den sekundære stammen - er det nødvendigt at vende sig mod sin stammen i stedet for at forsøge at undgå den. Det kræver, at man lader sin stammen "komme-an" og slipper den løs, så man kan få styr på den. For at kunne gå ind i denne ændring af mangeårige vaner og mønstre kræves mod til at se tingene i øjnene. Det kunne man også kalde accept. På kurserne indgår arbejde med selve stammen, mindfulness og socialt samvær. Vi tilbyder undervisning i klassen.
10 10 Non-avoidance handler ikke om stammen contra flydende tale men derimod om at kunne sige: hvad jeg vil når jeg vil og trives med det Selvtillid og selvstændighed er derfor områder, der lægges stor vægt på, ligesom omgivelserne naturligt kan være med til at støtte og opmuntre eleven. Jo større opbakning jo bedre. Vi tænker her både på forældre, familie, skole og venner. For at kunne ændre på allerede fastgroede mønstre er det vigtigt først at have en forståelse for, hvad det er man gør, når man stammer. Denne del i non-avoidance behandlingen er identifikation, hærdning og modifikation. Råd til lærerne Husk: at udsagn som det ved jeg ikke og det kan jeg ikke huske også kan være stammen at tale med eleven om stammen, specielt hvis han/hun bliver drillet, føler sig uden for etc. at spørge eleven om, hvad der vil gøre det lettere at tale i klassen i forskellige faglige situationer, udenfor klassen etc. at sørge for, at der er tid nok til at tale at hjælpe eleven med at få øje på hans/hendes stærke sider at hjælpe eleven med at bevare talelysten at hjælpe eleven med at undgå at udvikle en skjult stammer identitet
11 11 Mål for stammekurserne Eleven at få oplevelsen af jeg er god nok at få mulighed for at være sammen med andre, der stammer at få mulighed for at tale med andre, der stammer om følelser og tanker omkring stammen at turde stamme at blive bedre til at kommunikere at få en større viden om stammen at opleve at stammen er forskellig at finde ud af, hvordan han selv stammer hvad gør jeg? at turde lege med sin stammen at begynde at arbejde med ændring af sin stammeadfærd at få mulighed for at ændre sin stammen til en lettere form for stammen Forældre at få en viden om stammen at få bearbejdet egen skyldfølelse og angst at få mulighed for at tale med forældre til stammebørn og opleve, at andre har samme følelser og tanker som én selv at erkende, at barnet måske stammer resten af livet at forstå, at stammen ikke forsvinder efter et ugekursus at få en viden om hvordan barnet kommunikerer med andre at få indblik i barnets tanker og følelser om egen stammen at blive mere bevidste om, hvordan de kan støtte barnet at blive bedre til at skabe gode kommunikationssituationer/samværsformer i hjemmet
12 12 Lærere at få en viden om stammen at forstå at stammen ikke forsvinder efter et ugekursus at forstå, at eleven måske stammer resten af livet at turde snakke med eleven om stammen at turde snakke med klassen om stammen at kunne håndtere kommunikationssituationer i klassen på en hensigtsmæssig måde at forstå, at udsagn som det ved jeg ikke og det kan jeg ikke huske også kan være tegn på stammen at blive mere tryg ved at have en elev, der stammer i klassen at få mulighed for at tale med andre lærere der har elever, der stammer Gode råd til personer der stammer, fra personer der stammer Lad være med at være nervøs for at stamme Lad være med at tænke på, at du stammer Lad være med at være bange for at stamme Lad være med at tænke på, at du måske stammer, når du siger noget Stammen hverken lugter eller smager grimt
13 13 Gode råd til dig, når du taler med én der stammer Lad være med at afbryde Spørg om stammen i stedet for at grine Ros stammeren for at han får sagt det han vil Undgå gode råd Hold øjenkontakt Dril ikke den der stammer ved at efterligne hans stammen Lyt til stammeren Gode råd er ikke dyre, når du taler med én, der stammer Udarbejdet af elever kl. Mål for stammeundervisningen Stammeundgåelser Manglende selvtillid Stammen bestemmer Indadvendt Stammeangst Handicap Stammen Selvtillid Barnet bestemmer Udadvendt Talelyst Taleejendommelighed
14 14 Gode råd til lærerne Hold øjenkontakt Lad mig tale færdig ligegyldigt hvor lang tid det tager Kun højtlæsning, når det er strengt nødvendigt Flere foredrag, så man bliver bedre til det ( jeg hærdes ) Færre foredrag, da det er ubehageligt at sidde fast i ordene, mens alle de andre ser på én Karaktererne skal ikke gives ud fra ens sproglige præstation, der er hakkende og stammende, men ud fra ens faglige kundskaber Afbrydelser fra både kammerater og lærere skal forbydes Tid, tid, tid Snak med mig om min stammen Udarbejdet af elever 7.-9.kl.
15 15
16 Yderligere oplysninger fås hos Teamleder Birgit Gade Mobil Mail Pjecen er udarbejdet af Stammeteamet Mette Munk Birgitte Strandholdt Ulla Klitgaard Børn & Unge Familieog Rådgivning - PPL Prinsens Alle Viborg Tlf
Forebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer Avanceret/enkelt
Læs mereHvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere
Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til pædagoger 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer
Læs mereForebyggelse af stammen
Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereVejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale.
Stammen Vejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale. Det er vigtigt, at de nære personer omkring barnet vejledes, så de bedst muligt kan støtte barnet i forhold til stammen. Tag udgangspunkt
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereInformation. Stammeundervisning for førskolebørn
Information Stammeundervisning for førskolebørn HVAD ER STAMMEN? Stammen defineres som forstyrrelser i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun ønsker at sige, men i det givne øjeblik ikke er
Læs mereStammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning
Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre Udvikling og Rådgivning Hvad er stammen? Menneskets evne til at tale og forstå tale er et enestående system, som kræver
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereInformation. Stammeundervisning for skolebørn
Information Stammeundervisning for skolebørn Hvad er stammen? Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd ud over, hvad de fleste af os oplever. Man
Læs mereSprog- og bevægelsescenter
Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Sprog- og bevægelsescenter Et undervisningstilbud til småbørn med talesprogvanskeligheder og skolebørn, der stammer Gruppeundervisning for børn med talesprogvanskeligheder
Læs mereHelhedssyn. af det enkelte barns ressourcer
Serie om stammen Af Henriette Riskær Erfaringer fra det psykologiske arbejde med unge skoleelever, der stammer. Om usikkerhed, blokeringer og mindreværd og om et kursus, der gør noget ved problemerne.
Læs mereStammeforeningen den 21. april 2018
Stammeforeningen den 21. april 2018 - Hvem er jeg. - Hvad tilbyder Varde kommune pt. - Kort gennemgang af teorier - Foredrag for de 14-18 årige - Filmen Jacob der går i 9 klasse Non -avoidance Den mest
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereSammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereDu færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.
Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVelkommen til Løjtegårdsskolen. Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn
Velkommen til Løjtegårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn Dagsorden Velkomst Lidt om os Skolens målsætning SFO Skoleparat hvad er det? Indskrivningen Arbejdet i 0. klasse Evt. Lidt
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereStammegruppe for småbørn og skolebørn
Stammegruppe for småbørn og skolebørn En beskrivelse af tilbuddet på Taleinstituttet i Aalborg til småbørn og skolebørn der stammer med deltagelse af begge deres forældre Småbørnsgruppe Henvisning via
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereArbejdet med førskole i Sneglehuset
Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereEr dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle
Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det
Læs mereSolution Focused Brief Therapy
Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereLærervejledning - forældremøde
Lærervejledning - forældremøde 13 december 2018 Forældrene spiller en vigtig rolle for klassens trivsel. Det er derfor en god ide at tale om forældrenes rolle allerede tidligt i elevernes skoleliv, og
Læs mereBørn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.
Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 3 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereDen gode overgang. Fra Oasen til skolen
Den gode overgang Fra Oasen til skolen Den gode overgang Fra Oasen til skolen Forord I Oasen ønsker vi med førskolearbejdet, at skabe den Den gode overgang mellem børnehavelivet og til mødet med skolelivet.
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mere