Oversigt over Politiske bestillinger afgivet efter aprilseminaret. Social- og Seniorudvalget & Sundhedsudvalget. Social- og Seniorudvalget

Transkript

1 Politiske bestillinger til Augustkonferencen, Budget Oversigt over Politiske bestillinger afgivet efter aprilseminaret Social- og Seniorudvalget & Sundhedsudvalget NR. Titel Beskrivelse af bestilling Levering af bestilling 1 Økonomiaftale Forslag til anvendelse af midlerne på sundhedsområdet som følge af økonomiaftalen Fagudvalg juni Augustkonference Form X Baggrundsnotat Social- og Seniorudvalget NR. Titel Beskrivelse af bestilling Levering af bestilling 2 Flygtningeboliger D. 19/ besluttede Social- og Seniorudvalget at der skulle arbejdes videre med punktet "permanente boliger til flygtninge" frem mod augustkonferencen Fagudvalg juni Augustkonference Form X Baggrundsnotat Økonomiudvalget NR. Titel Beskrivelse af bestilling Levering af bestilling Fagudvalg juni Augustkonference Form 3 Sygehusgrund Køb af sygehusgrund. X Baggrundsnotat (eftersendelse)

2 NR. 1, Økonomiaftale Notat Vedrørende midler i Økonomiaftalen 2015 til et mere sammenhængende sundhedsvæsen Midler i Økonomiaftalen 2015 til et mere sammenhængende sundhedsvæsen Forslag til indsatser I Økonomiaftalen for 2015, mellem Regeringen og KL, er der igen i år afsat midler til udmøntning af Sundhedsaftalernes fælles målsætninger. Målsætninger der skal skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen for patienter med behandlingsforløb på tværs af de tre sektorer. I Økonomiaftalen 2015 lægges der op til, at midlerne kan benyttes til tværsektorielle indsatser, der støtter op om følgende mål for den patientrettede forebyggelse: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Samlet set er der afsat 350 mio. kr., hvoraf Hørsholm Kommunes andel i 2015 vil være kr. Der er tale om et bloktilskud, hvor det er op til de enkelte kommuner, hvad midlerne anvendes til. Dog er der en forventning fra Regeringen og KL om, at midlerne anvendes på indsatser indenfor de nævnte målsætninger for patientrettet forebyggelse, og der vil efterfølgende blive fulgt op på, hvorvidt pengene anvendes til det ønskede formål. Med dette notat foreslår administrationen en række indsatser, der yderligere vil kunne understøtte de fastsatte mål i Sundhedsaftalen Som led i budgetprocessen har Kommunalbestyrelsen således mulighed for at tage stilling til hvilke initiativer, der kan igangsættes for de midler, Hørsholm Kommune modtager med bloktilskuddet. Forslag til prioritering af midler Administrationen foreslår en række indsatser under Social og Seniorudvalget og Sundhedsudvalget, som yderligere vil kunne styrke Hørsholm Kommunes arbejde med den patientrettede forebyggelse.

3 Vedrørende forslag til opstart af indsatser Notat Tabel 1: Oversigt over forslag til indsatser, forventet effekt jf. målsætningerne i Økonomiaftalen 2015 og indsatsens udgift Indsats Social og Seniorudvalgets område 1) Varetagelse af kompleks sygepleje af hjemmeboende borgere inden for palliation og medicin Sundhedsudvalgets område 2) Sammenhængende tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser og misbrug 3) Styrket tværsektorielt samarbejde på træningsområdet Indsatsområde (Målsætning i Økonomiaftale 2015) Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser (fx knoglebrud) Udgift i kr. (2015 og frem) I alt Beskrivelse af forslag til indsatser Indsats på Social og Seniorudvalgets område 1) Varetagelse af kompleks sygepleje af hjemmeboende borgere inden for palliation og medicin Administrationen foreslår, at der i hjemmeplejen bliver sat ekstra fokus på områderne palliation og medicin. Dette dels for at understøtte det tværsektorielle samarbejde om borgerne yderligere, dels for at sikre et fagligt funderet løft af borgernes behandlingsbehov i forbindelse med sektorovergange, og desuden for at kunne imødekomme de hyppigere palliative 1 forløb i borgerens hjem. Et ekstra fokus på palliation og medicin vil, ud over at imødekomme de palliative forløb og styrke medicinhåndteringen, være med til at opkvalificere den samlede hjemmepleje. Dette vil på sigt kunne have betydning for antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser samt færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Udgiften til denne indsats anslås at være kr. i 2015 og årene frem. 1 WHO s definition af den palliative indsats er: "at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art".

4 Vedrørende forslag til opstart af indsatser Notat

5 Vedrørende forslag til opstart af indsatser Notat Indsatser på Sundhedsudvalgets område 2) Sammenhængende tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser og misbrug Psykisk sårbare unge og unge med personlighedsforstyrrelser kan samtidig have et misbrug, og det sker, at der er et ensidigt fokus på enten misbruget eller de psykiske vanskeligheder, der derfor risikerer ikke at blive tilstrækkeligt udredt og behandlet. Samtidig udfordrer borgere med dobbeltdiagnoser de sociale- og sundhedsmæssige systemer jf. rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det kan betyde, at de unge ikke får tilstrækkelig hjælp i tide, og i nogle tilfælde vil den unge måske ende med at blive indlagt. Der ud over risikerer de unge på sigt at droppe ud af uddannelsessystem eller arbejdsmarked. Psykisk sårbare unge med et misbrug vil ofte betyde involvering af både praktiserende læge og kommune. I særligt komplicerede tilfælde vil den psykiske lidelse, misbruget eller en kombination af begge dele kunne resultere i indlæggelse. Administrationen har med denne indsats et ønske om at forebygge, at psykisk sårbare unge bliver så dårlige, at deres psykiske lidelse eller misbrug ender i indlæggelse og de derved får forringet deres livskvalitet yderligere. Udgiften til denne indsats anslås til kr. i 2015 og årene frem. 3) Styrket tværsektorielt samarbejde på træningsområdet Den politiske del af Sundhedsaftalen for lægger op til yderligere satsninger på modeller for tværsektoriel fælles drift, mål og samfinansiering. Administrationen ønsker at leve op til denne hensigtserklæring på træningsområdet og foreslår derfor, at der etableres en ordning tilsvarende den allerede implementerede ordning om Fremskudt Visitation. Ordningen giver mulighed for at vurdere borgerens fysiske funktionsniveau og behov for træning allerede mens borgeren er indlagt. Dermed bliver det muligt at op starte træning af hverdagssituationer allerede under hospitalsindlæggelsen. Denne tidlige indsats vil kunne forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser eller indlæggelser med forebyggelige diagnose fx knoglebrud 2. Derudover vil indsatsen betyde, at borgeren under indlæggelse fastholder sit fysiske funktionsniveau og dermed vil være bedre rustet til at klare hverdagssituationer, når borgeren igen bliver udskrevet. Der ud over vil ordningen betyde, at samarbejdet mellem hospital og kommune styrkes yderligere og borgerne vil opleve en mere flydende og ukompliceret overgang mellem de to sektorer. Udgiften til denne indsats anslås til kr. i 2015 og årene frem. 2 Knoglebrud er den forebyggelige diagnose, der indlægges næst flest borgere med i Hørsholm Kommune. I 2013 blev der således indlagt 121 borgere over 65 år med knoglebrud.

6 NR. 2, Flygtningeboliger Permanent boligplacering af flygtninge en kommunal SKAL opgave Hørsholm kommune modtager hvert år flygtninge visiteret fra Udlændingestyrelsen. Det foregår på den måde, at Udlændingestyrelsen ved årsskiftet udmelder kvoten/det antal flygtninge, som kommunen kan forvente at modtage. Lovgivningsmæssige rammer: De lovgivningsmæssige rammer er, at Kommunen jfr. Integrationslovens 12 er forpligtet til at (SKAL) anvise disse flygtninge en permanent bolig. Er dette ikke muligt for kommunen at anvises en permanent bolig på ankomstdagen er kommunen Jfr. integrationslovens 12 stk. 6 forpligtet til at anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Normen i Hørsholm kommune i dag er, at det kun i ganske få tilfælde er muligt, at flygtningen kan anvises en permanent bolig på ankomsttidspunktet. I stedet anvises flygtningene midlertidigt ophold i en af kommunens fem midlertidige boliger, hvis der er ledigt. Er der ikke ledigt i én af de fem midlertidige boliger, anvises flygtningene ophold på hotel. Aktuelle udfordringer: 1. Der gennem de seneste år sket en markant stigning i antallet af visiterede flygtninge til kommunen Af de flygtninge som visiteres til Kommunen er en stor andel enlige, Kommunen har ingen indflydelse på om det er enlige eller familier, der kommer til kommunen, samt hvornår på året de ankommer. Det at de er enlige medfører et boligbehov for en et- til to-værelses bolig. 2. Flygtningene vil i begyndelsen af deres ophold i kommunen oftest være på kontanthjælp. Som følge af det forholdsvis lave forsørgelsesniveau, skal boligen udover, at være lille, også være billig. En billig boligudgift defineres ud fra deres forsørgelsesniveau max at kunne ligge i størrelsen omkring kr. 5000, ,- afhængig af kontanthjælpens størrelse, som skelner mellem om personer er over eller under 25 år. 3. De almene boligselskaber i Hørsholm Kommune anviser kun et mindre antal små og billige boliger til kommunens akutboligliste, hvorfra flygtningene kan anvises deres permanente bolig. Derfor anvises der også kun ganske få boliger videre fra boligselskaberne til Hørsholm kommunes akutbolig-liste, hvorfra flygtningene anvises deres permanente bolig. Det betyder at tildelingsfrekvensen er lav. Dette har en afsmittende effekt på tidshorisonten for, hvornår flygtningene kan tildeles en permanent bolig. Med i betragtningen hører, at der udover flygtninge også står unge mennesker opskrevet på kommunens akutboligliste til disse mindre boliger. 4. Med det stigende antal flygtninge og et fåtal af små billige boliger, stiger presset på administrationen i forhold til at finde midlertidige bolig placering flygtningene samt udgifterne til hotel ophold. Der er således tale om en flaskehals, hvor det stigende antal flygtninge til kommunen ikke kan anvises en permanent bolig i samme hastigheds som tilstrømningen af nye flygtninge befordre. 5. Boligudgiften i den midlertidige bolig er kr. 2085, - pr. måned. Satsen er sat af Udlændingestyrelsen og er inklusiv alt forbrug samt husleje. Når flygtninge overgår fra midlertidig til permanent bolig stiger lejen oftest til en boligudgift på kr , ,-. Det kan være en tidskrævende proces, at få flygtningene til at forstå, hvorfor stigningen i boligudgiften er så markant.

7 NR. 2, Flygtningeboliger Udvikling på området i årene : Flygtningene kommer typisk fra Iran, Uganda, Congo, Afghanistan og Tjetjenien. Nedenstående model viser kvoten fastsat af Udlændingestyrelsen og det faktiske antal flygtninge som er modtaget for årene , samt hvilke muligheder der aktuelt er for boligplacering ved ankomsten. I 2014 har Udlændingestyrelsen meddelt, at kvoten vil stige over de kommende år, som følge af blandt andet konflikten i Syrien og rømning af landets asylcentre. Nedenstående tabel viser kvoten og det faktiske antal flygtninge, som kommunen har modtaget for årene , samt hvilke muligheder der er for boligplacering Kvote udmeldt af Udlændingestyrelsen Antal modtagne flygtninge i alt antal enlige antal familier 2 (7 personer i alt) 1 (4 personer i alt) 2 (4 personer i alt) Ung under Antal midlertidige boliger i Hørsholm kommune pladser til enlige eller pladser til familier Pr. 1/ opnormerede Hørsholm Kommune fra tre til fem midlertidige flygtningeboliger. Disse kan rumme 1 familie hver eller 11 enlige personer i alt. Som nævnt er Hørsholm Kommune er jfr. Integrationsloven forpligtet til at anvise flygtninge en permanent bolig indenfor en rimelig tid. Denne tidshorisont er ikke nærmere defineret ved lov, men den uskrevne regel udmeldt fra Udlændingestyrelsen siger indenfor 6-9 måneder. Manglen på små billige boliger medfører, at enlige opholder sig op til 8-9 måneder eller mere i de midlertidige boliger, og familier 1-3 måneder i gennemsnit.

8 NR. 2, Flygtningeboliger Hvad gør andre kommuner: Årsagen til, at vi nu står overfor denne udfordring skyldes stigningen i antallet af visiterede flygtninge fra Udlændingestyrelsen sammenholdt med, at boligmassen på små billige boliger ikke kan imødekomme behovet. Andre kommuner gør meget det samme som Hørsholm kommune, nemlig at boligplacere flygtninge midlertidigt i lejede huse, hoteller m.v. frem til muligheden opstår, hvor de kan placeres i en permanent bolig. Fredensborg kommune v. Rene Jensen oplyser, at de boligplacerer flygtninge på hotel og Bed & Breakfast frem til de kan anvises en permanent bolig. Længden på hotelophold varierer fra 1-4 måneder. René tilføjer, at det skal ses i lyset af, at de i kommunen har en stor andel af alment boligbyggeri, hvorfor tildelingsfrekvensen er tilsvarende højere/hurtigere end set i forhold til Hørsholm kommune. Allerød kommune har jfr. avisartikel opsat pavilloner på en byggegrund, hvor det senere er planlagt, at der skal opføres mindre lejeboliger, som kan imødekomme behovet for bl.a. permanent boligplacering af flygtninge.

9 NR. 2, Flygtningeboliger Udvidelse af boligkapaciteten til flygtninge Lovgivningsmæssige rammer: Jfr. integrationslovens 13. kan Kommunalbestyrelsen erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen. Stk. 2. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration. Muligheder for Hørsholm kommune: Administrationen har undersøgt via Boliga og der fundet en stribe villaer til salg samt en række lejligheder til udlejning. Derudover har administrationen undersøgt muligheden for at leje et par større lejligheder via DEAS der administrerer JØP s ejendomme. Og hvor vilkårene var på tidubegrænsede vilkår. Det er ikke umiddelbart en farbar vej at kommunen lejer en lejlighed via JØP og fremlejer til 4-5 flygtninge. De eksempler der peges på har en husleje på kr. pr. måned for 4-5 værelses lejemål. Fordelt pr. værelse ligger udgifter på godt kr. hvilket er rimeligt i forhold til en kontanthjælp. Problemet er at JØP s ejendomme er forbeholdt pensionskassens medlemmer. Langt de fleste udbudte lejemål var på tidsbegrænsede lejevilkår, hvilket ikke er gangbart til permanente boliger.

10 Bilag 1 til notat vedr. Flygtningeboliger Notat Boliger til flygtninge i ældreboliger 8 almene ældreboliger i Hørsholm almene Boligselskab, afdeling Selmersbo: Administrationen har overvejet muligheden for, at 8 almene ældreboliger i Hørsholm almene Boligselskab, afdeling Selmersbo kan anvendes som boliger til flygtninge. Afdeling Selmersbo består bl.a. af 16 almene ældreboliger beliggende i ejendommen matr.nr. 3 aø Hørsholm by, Hørsholm. Dato: Side 1/3 De 8 almene ældreboliger i fokus er 1-rumsboliger med et lille trinette køkken, og hvor der er et større, fælles køkken. Boligerne anvendes pt. som 107-botilbud for senhjerneskadede og drives af Fonden Mariehjemmene. Anvendelsen er ikke i overensstemmelse med almenboliglovgivningen, og botilbuddet skal fraflytte lokalerne. Fraflytningen afventer, at Fonden Mariehjemmene finder andre lokaler til botilbuddet, hvilket endnu ikke er sket. Når fraflytning sker, bliver alle 8 boliger tomme og skal genudlejes. Kontaktperson Charlotte Westergaard Jurist Direkte tlf Almindelige anvisningsregler mv.: Efter almenboliglovens 54, stk. 1, har kommunen anvisningsretten til de almene ældreboliger i kommunen. Anvisning skal ske til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger (den berettigede personkreds). Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, kan udlejer beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende. Boligerne bevarer status som almene ældreboliger og skal derfor ved lejers fraflytning på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Denne binding i forhold til anvisningen kan medføre en uhensigtsmæssig beboersammensætning i de 8 almene ældreboliger, idet nogle boliger måske udlejes til den berettigede personkreds, mens andre udlejes til andre boligsøgende, fx flygtninge.

11 De øvrige 8 almene ældreboliger i afdelingen er 2-rumsboliger og kan udlejes til den berettigede personkreds. I forhold til disse ældre/handicappede beboere er der et tilsvarende hensyn i forhold til beboersammensætningen i afdelingen som helhed. Det er vurderingen i Sundhed og Omsorg, at der ikke i den berettigede personkreds er efterspørgsel efter de 8 almene 1- rumsældreboliger med den nuværende størrelse og indretning, således at boligerne i praksis alle vil kunne udlejes til andre boligsøgende, fx flygtninge. Dato: Side 2/3 Såfremt behovet for almene ældreboliger i kommunen samt hensynet til beboersammensætningen i afdelingen gør, at boligerne fortsat skal målrettes den berettigede personkreds, må det vurderes, at boligerne skal moderniseres mv. Dette kræver inddragelse af afdelingsmødet og kan kun ske i samarbejde med Hørsholm almene Boligselskab (hvorunder afdeling Selmersbo hører). Godkendelse af udlejning som bl.a. familieboliger: Efter almenboliglovens 55, stk. 7, har kommunen mulighed for at godkende - på foranledning af den almene boligorganisation at de almene ældreboliger udlejes som familie- eller ungdomsboliger på betingelse af, at der ikke generelt er efterspørgsel efter boligerne fra den berettigede personkreds. I forhold til familieboliger muliggør dette udlejning via ventelister, kommunens boligsociale placeringer eller hvad der i øvrigt er muligt for familieboliger, herunder aftale om at tilgodese fx flygtninge via særlige udlejningskriterier (fx flygtninge i integrationsfasen) i henhold til almenboliglovens 60. Derved kan boligerne udlejes efter almenboliglovens 62. Ommærkning til familieboliger: Efter almenboliglovens 3, stk. 1, nr. 6, kan kommunen og den almene boligorganisation aftale, at almene ældreboliger fremover skal mærkes som almene familieboliger, således at udlejning på dette grundlag fremover kan følge reglerne for udlejning af familieboliger. Dette vil betyde, at kommunens lovbestemte pligt til at betale tomgangsleje mv. bortfalder. Dette kan man ikke uden videre forvente, at den almene boligorganisation vil gå med til at aftale. 2

12 Proces for ændringer: Uanset hvilket spor der følges i forhold til de 8 almene ældreboliger, bør henholdsvis skal Hørsholm almene Boligselskab m.fl. inddrages i en forudgående dialog og aftale. Det vil være naturligt at drøfte sagen på det såkaldte styringsdialogmøde mellem Hørsholm almene Boligselskab og kommunen ultimo august. Særligt om udlejning af almene ældreboliger: Almenlejeloven gælder for almene ældreboliger, der tilhører en almen boligorganisation. Som følge heraf er udlejning af boligerne omfattet af almenlejeloven. Dato: Side 3/3 Almenlejeloven kan ikke fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre dette fremgår af loven. De mulige fravigelser vedrører ikke opsigelsesreglerne. Dette indebærer bl.a., at lejeforholdet kun kan opsiges fra udlejers side under helt specielle omstændigheder (som er nedrivning eller ombygning af ejendommen, der gør den ubeboelig). Lejeforholdet i almene boliger kan som hovedregel ikke tidsbegrænses. Boligerne er således som udgangspunkt permanente boliger for lejerne, også selv om udlejning sker til andre boligsøgende end den berettigede personkreds. 3

13 H0RSHOLM KOMMUNE N Ot3t Dato: Kontakt Anne Holmegaard Juridisk konsulent anh@horsholm.dk Direktetlf Center for Politik og Borgerservice Team Jura horsholm.dk Emne: Mulighederne for at leje eller k0be boligertil midlertidig og permanent brug forflygtninge. Det er overordentligt vanskeligt at skaffe egnede billige boliger i kommunen til flygtninge. Der skal derfor i det f0lgende g0res nogle overvejelser, om derfindes alternativertil sma lejiigheder i den almene eller private sektor. I H0rsholm kommune erderen l0bende omssetning af fast ejendom til boligformal, savel inden for ejerboligomradet som privat udlejning af boliger. I gennemsnit saelges der f. eks. fortiden 10 villaer om maneden i kommunen. I forbindeise med et stigende behovfor boligertil flygtninge, som kommunen bliver tildelt via udlaendingestyrelsen, er det en overvejelse, om det er en mulighed at opk0be villaer eller lejiigheder eller at indga lejeaftale om leje af tilsvarendetil brug for en midlertidig eller permanent bolig til flygtninge. K0b af villaer eller lejiigheder En typisk villa i H0rsholm kommune koster ca. 3-5 mio. kr. og rummer4-5 vaerelser, der i bedste fald aile kan bruges til udlejning til flygtninge idet de fieste flygtninge er unge enlige maend. Ved k0b af en vilia vil kommunen kunne leje vsrelser ud permanent til flygtninge pa lejelovens vilkar. Fordelen er, at den k0bte villa kan anvendes som permanent bolig for flygtninge. Ulempen er den forventede lave leje, som kommunen vil kunne oppebaere set i forhold til investeringen, hvortii kommer evt. ulemper eller forventningom ulemper fra omkringboende mv. Hele konstruktionen forudsaetter en kommunal godkendelse efter Boligreguleringsloven 46, der handler om ^ndring fra beboelse til enkeltvaerelse. 1/3

14 H0RSHOLM KOMMUNE Dagsorden Leje af villaer eller lejiigheder Dato: En vsesentlig del af is^r de villaer og lejiigheder, der udbydes er pa tidsbegraensede vilkar- ofte 1-2 ar. Alene derfor har det ikke interesse for kommunen at etablere en aftale, da det vil vsre uforholdsmaessigt dyrt at indga kontrakt som oph0rer kort tid efter og med typisk store forpligtelser ved oph0r. Fortiden er der udbudt 14 lejiigheder til udlejning i kommunen pa tidsubegreensede vilkar, hvoraf en del udlejes via DEAS for Pensionsselskabet J0P. Nar bortses fra disse er der vel 5-6 lejemal der kunne vise sig som en mulighed, hvis udlejer vil acceptere kommunen som lejer med henblik pa videreudlejning til flygtninge. Huslejen ligger typisk pa kr./m2. Hvis lejiigheden indehoider4 vsereiser vil der vaere plads til 4 flygtninge der far adgang til bad, toilet og k0kken. Med en husleje pa f. eks kr. + varme mv. vil det indebsre en forpligtelse for den enkelte pa kr. + varme. Der vil kunne indgas permanente aftaler med flygtningene, som vil kunne opna boligsikring til delvis betaling af lejen for et v^relse. Ligesom ved vaerelsesudlejning af villaer skal kommunen som myndighed give tilladelse til sendring fra beboelse til vaerelsesudlejning, jf. Boligreguleringslovens 46. Den st0rste ulempe erformentlig om udlejer overhovedet er villig til at leje ud pa tidsubegr^nsede vilkartil kommunen til det 0nskede formal og endvidere er indstillet pa at ans0ge om sendret status efter boligreguleringsloven. Leje af pavilloner- midiertldig indkvartering. En helt anden mulighed som kan overvejes er at kommunen lejer pavilloner der opfylder lovkravtil beboelse. Kommunen har netop etableret 6 stk. 2-rumskontormoduler ved radhuset for en pris af kr. i leje pr. mined incl. brandforsikring. Med forbehold for afvigeiser i priserne, hvis der i stedet er tale om pavilloner til beboelse, vil de 6 pavilloner kunne rumme op til 10 boliger for 10 flygtninge og med adgang til toilet, bad og k0kken. Det koster ca kr. at fa transporteret 6 pavilloner frem og tilbage incl. sammenbygninger, fremf0ring af str0m mv. En husleje pr. flygtning pa kr. pr. maned for midiertldig indkvartering vil stort set kunne daekke udgifterne. Kommunen disponerer bl.a. over et areal overfor radhuset og p-pladsen, hvor dertidligere har staet pavilloner. Samtlige relevante installationer er efter det opiyste til radighed. Radhusgrunden er omfattet af lokalplan nr. 88, som hindrer at der kan indrettes bebyggelse til beboelse. Da der ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelserne kraever det en ny lokalplan og dermed inddragelse af Team Plan. Kommunen disponerer over andre arealer 1 kommunen, men der er ikke umiddelbart mulighed for at installere pavilloner til beboelse pa disse. Der skal en ny lokalplan til for at gennemf0re projektet. Uanset en tidshorisont 2/3

15 H0RSHOLM KOMMUNE Dagsorden pa vel 1 ar til gennemf^relse af den n0dvendige lokalplan, vurderes det at Dato; vsere den mest realistiske og formentlig billigste l0sning for kommunen med en pavillonl0sning. Det kan konkiuderes, at der ikke uden videre findes alternativer til sma lejiigheder i den almene eller private sektor. Der skal enten en behandling i kommunen om aendret status eller vedtages en ny lokalplan. Forhindringerne g0r dog ikke opgaven umulig. Anne Holmegaard 3/3

16

17 Bilag 3 til notat vedr. flygtningeboliger Notat Vedrørende Akutboliganvisningen Revideret notat om akutboliganvisningen Hvad er opgaven? Kommunen har et ansvar for at tage hånd om boligsociale problemer og anvise midlertidigt husly til husvilde (Serviceloven 80), men kommunerne har ikke en egentlig lovgivningsmæssig forpligtelse til at anvise permanente boliger til boligløse. For at kunne løse de boligsociale problemer for personer, der står i akut bolignød har kommunerne ret til at få stillet hver fjerde ledige almene bolig til rådighed til boligsocial anvisning (Lov om almene boliger 59). Hørsholm Kommune har anvisningsret til boliger i kommunens almene boligselskaber. Der er primært tale om DAB og AAB. I DAB råder kommunen over 50% af de ledige boliger, mens der i AAB rådes over 25%. Der findes ca. 70 ungdomsboliger, hvoraf en stor del af disse også anvendes til boligsociale formål. Kommunen modtager ca. 4-5 boliger om måneden til anvisning. Hvad er rammerne? Kommunen administrerer en venteliste, hvor borgere i akut bolignød kan blive skrevet op. Kriterierne for at blive skrevet op på akutboliglisten er: Man skal være bosiddende i kommunen Man må ikke være flyttet til en bolig, som man allerede på indflytningstidspunktet vidste var uegnet i forhold til eksempelvis størrelse, materialevalg og/eller økonomi. Man må ikke være flyttet ind i et tidsbegrænset lejemål eller have taget ophold hos familie eller bekendte i kommunen som en midlertidig løsning på sit boligproblem. Man må ikke have misligholdt forpligtelser i sin tidligere bolig Man må ikke have egen bolig, men blot ønske en anden eller større bolig. Hvis det vurderes - ud fra en helhedsbetragtning - at man selv har mulighed for at løse boligproblemet på en rimelig måde, kan man heller ikke komme på akutboliglisten.

18 Vedrørende Akutboliganvisningen Notat Som hovedregel skal man have boet i kommunen i mindst 1 år. Hver 14. dag holdes der et møde med deltagelse af administrationen og formanden for Social- og Seniorudvalget, hvor de indkomne ansøgninger vurderes i forhold til om de lever op til kriterierne. Hvordan har udviklingen været? I 2013 var der 167 ansøgninger om at blive skrevet op på akutboliglisten. I første kvartal 2014 er der kommet 49 ansøgninger. Boligselskaberne sendte i boligtilbud til kommunen og kommunen anviste samme antal ansøgere til en bolig. Tallet for tilbudte og anviste boliger lå på samme i niveau i Årsagerne til at borgerene søger om at komme på akutboliglisten er mange. Der er dog primært tale om par, der skal skilles. Disse har ofte børn i daginstitutioner og skoler. Derudover søger borgere, der ikke længere har råd til at sidde i deres boliger pga. indkomstnedgang (de går enten på pension eller mister deres job). En tredje kategori, der skal fremhæves er borgere, der søger om en akutbolig fordi de er blevet for syge til at bo i deres nuværende bolig. Der står hele tiden imellem 45 og 60 borgere opført på venteliste til en akut-bolig. Ansøgere der har børn i kommunens skoler og institutioner prioriteres som oftest før enlige, men tildelingen afhænger hver gang af en individuel bedømmelse. Hvis man har stået på listen i to år uden at have fået eller taget imod et boligtilbud, slettes borgeren fra listen Boligerne varierer meget i størrelse. Der er ikke statistik på de typer lejligheder/boliger der tilbydes kommunen, men en sådan statistik er ved at blive opbygget fra og med i år. Det opleves umiddelbart som om det største behov er små billige toværelseslejligheder, mens det der oftest udbydes fra boligselskabets side. er 3-4-værelses lejligheder. Hvad gør man andre steder? I Århus Kommune har man meget præcist beskrevet hvad der skal til for at der er tale om boligsociale problemer. Det svarer i overvejende grad til den praksis der er her i kommunen, men en præcisering ville evt. kunne afholde borgere, der ikke ville kunne komme i betragtning, fra at søge. I Århus skriver man således på hjemmesiden: Hvad vil det sige at have boligsociale problemer? For at få tilbudt en bolig igennem Aarhus Kommune, skal du have et boligsocialt problem, som du ikke har andre muligheder for at løse. Du kan derfor tilhøre en af følgende grupper: Familier/enlige, som uden egen skyld er blevet boligløse. Gravide efter 12. svangerskabsuge, som ikke har egen bolig.

19 Vedrørende Akutboliganvisningen Notat Den af forældrene, som ved samlivsophævelse mister retten til hidtidig bolig, og hvis han eller hun har del i forældremyndigheden og skal have barnet boende i mindst halvdelen af tiden. Familier i dårlige, uhensigtsmæssige boliger. Visse personer med handicap og visse pensionister. Unge med behov for ungdomsbolig, der samtidig har behov for anden hjælp fra Sociale Forhold og Beskæftigelse. I Allerød tilbydes ansøgere kun bolig én gang og hvis de ikke accepterer denne, bliver de fjernet fra ventelisten. I Hørsholm Kommune er der tale om en individuel konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan være indkomstforhold, som gør, at man ikke har råd til at flytte ind i den tilbudte bolig, eller relationer til beboere i det pågældende område, der kan være skadelige for den pågældende og som ikke tidligere er oplyst. I Furesø Kommune gælder en ansøgning om akutbolig kun et halvt år. Konklusion Som det fremgår af ovenstående, så er der et langt større behov end der er udbudt kapacitet. Konsekvenserne er et massivt pres på boliganvisningen fra desperate borgere, der ikke ved deres levende råd. Dette pres er ikke stigende, men fordi der er øget behov for boliger på andre områder, som for eksempel på flygtningeområdet, så opleves presset mere massivt i disse år.