Kvalitetssikring på tegnestuen

Transkript

1 Opgavetype: 7. semester Speciale Uddannelse: Sted: Bygningskonstruktør VIA U.C. Holstebro Udarbejdet af: Martin Palle Fløe Merrild Vejleder: Christian Vedel Andersen Afleveret: 01/

2 TITELBLAD VALGDELS EMNE TITEL: VEJLEDER: Christian Vedel Andersen FORFATTER: DATO/UNDERSKRIFT: 01/ STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL/ANSLAG: 29 / GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1

3 Forord Dette speciale indgår, som en del af det 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktør studiet. Emnet som specialet omhandler, er, og fokusere på at klarlægge hvor arkitec as kan sætte ind, for at få et mere struktureret KS-system. Denne opgave er, lavet med udgangspunkt i den gældende lovgivning, samt ud fra observationer og input fra medarbejdere fra arkitec. Jeg vil gerne give en særlig tak til arkitec as og ikke mindst Søren og Anita, for deres velvillighed til, at lade mig bruge deres materiale, samt for deres tid og gode input. Abstract The general subject of this thesis is, quality control in the architectural studio, but is concentrated on, how the specific studio arkitec as, can improve their quality control system, to be more consistent. To be able to do this, there were two things that had to be looked into, the first being the theoretical foundation, here as the legislation on the subject, and the second being the practical, in form of the current system at arkitec today. Two employees from arkitec were interviewed, to give their input on, not only, how the system works today, but also on where it could be improved. After discussing the current system against, the current legislation and the input from the users, a list was drafted, with areas where arkitec should aim their focus. The last part of the thesis, is made as a proposal, on how arkitec could go about, improving the listed focus areas. Identification of arkitec s QC-policy. Adjustment and clarification of the QC-handbook. Designate the task as QC-coordinator. Implementation of a QC-planning. Adjustment and clarification of the QC-check schedules. Implementation of the security Coordinator role in the QC-procedure. To summarize the conclusion, arkitec as needs more clearly, to set their desired level for QC. This should together with, the appointing of a QC-coordinator, secure the basis, for a better and more consistent QC-system. The QC-coordinator should then together with a small taskforce from the studio, start describing a set of QC procedures, and the responsibilities for each workgroup, regarding QC at arkitec as. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapportens struktur og argumentation Teori Metode Problemstilling Metode Kildekritik Grundlaget for at kvalitetssikring Historie i byggeriet Lovgivning Indhold Delkonklusion TA s kvalitetssikring Tegnestens KS-system Interview med brugerne Diskussion Delkonklusion Optimering af TA s kvalitetssikring Tegnestuen Kvalitetssikringshåndbogen Ansvarsfordeling Planlægning Granskning Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING

5 8. FIGURLIST KILDELISTE Citerede værker BILAG Indhold: Bilag 1: TA s KS-Håndbog Bilag 2: TA s Projektdatablad Bilag 3: TA s Projekt og Korrespondance-journal Bilag 4: Afskrift af interview med Søren Bilag 5: Afskrift af interview med Anita Bilag 6: Illustration for opbygning af Danske arks kvalitetsledelses håndbog Bilag 7: CD rom med digital version + lydfil fra interviews

6 1. Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale indgår, som en del af det 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktør studiet. Emnet som specialet omhandler, er. Det industrialiserede byggeri gjorde sit indtog i det forrige århundrede, og byggeriet ændrede karakter fra at være et håndværk med stolte traditioner, til at blive et industriprodukt. Det har i den efterfølgende tid, ikke kun været et spørgsmål om at bygge hurtigt, men ofte også med uprøvede materialer. Kravene til sikring af kvaliteten er derfor løbende blevet strammet op, og ikke mindst inden for den offentlige sektor, hvor der er indført lovgivning på området. Målet for kvalitetssikringen er dog ikke kun, at kunne leve op til nogle lovkrav, da det er i alles interesse, at lave byggeprojekter med så få fejl som muligt. Byggeriets kvalitetsniveau, grundlægges under projekteringen, og der er ikke mindst også her, den skal sikres. 1.2 Begrundelse for emnevalg Baggrunden for at vælge netop dette emne omkring kvalitetssikring på tegnestuen, bunder i de oplevelser og iagttagelser jeg har haft, under min praktiktid. Jeg har som en del af min uddannelse været i 20 ugers praktik, hvor arkitec as i Herning, som med sine 8 medarbejdere må betegnes som en mindre tegnestue. Et af de områder jeg fik mulighed for, at arbejde med var kvalitetssikring, og i relation til det havde jeg en dialog med en af de ansatte, om muligheden for at optimere deres system. I forsøget på at finde frem til nogle eksisterende kvalitetssystemer, der ville kunne tilpasses netop denne tegnestue, måtte jeg konstatere, at de systemer jeg fandt frem til, var meget komplekse og papirtunge. Derfor vil jeg med dette speciale belyse hvilke dele af tegnestuens kvalitetssikring, der kan optimeres, og hvordan det kan gøres. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Niveauet af kvalitetssikringen hos Arkitec, er i dag afhængig af projektlederen, og ofte også af hvor meget tid der er til rådighed under projekteringen. Dette åbner op for nogle spørgsmål, omkring, hvilke områder der skal optimeres, for at kvalitetssikringen bliver mere systematisk. Derfor er dette speciales overordnede spørgsmål: Hvad skal der til for at kvalitetssikringen, fungerer hos Arkitec? Med følgende underspørgsmål: Hvad er grundlaget for at lave kvalitetssikring? Hvordan fungere tegnestuens kvalitetssikring i dag? Hvordan optimeres tegnestuens kvalitetssikring? 5

7 1.4 Afgrænsning Kvalitetssikring er en central del af byggeprocessen, lige fra de første tanker opstår omkring et byggeri til det afleveres. Jeg vil i dette speciale udelukkende koncentrere mig omkring, kvalitetssikringen på mindre tegnestuer. Dels fordi det er fra dette område, jeg har mine erfaringer, og dels fordi kvalitetssikrings systemernes kompleksitet i mine øjne afhænger af tegnestuens størrelse. Specialet tager udgangspunkt i, Kvalitetssikrings systemet fra mit praktiksted arkitec. Ud fra egne oplevelser, samt interviews med medarbejdere fra tegnestuen, vil Jeg sammenholde deres system, med tilgængelig teori på området, og se på, hvad der skal til for, at få deres kvalitetssikringssystem til at fungere. Specialet er desuden afgrænset til at omfatte, kvalitetssikrings arbejdet for byggesager, der er omfattet af Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Dette skyldes til dels at tegnestuen laver en del arbejde inden for dette område, og dels at det i vejledningen til bekendtgørelsen, anbefales at alle byggeprojekter opføres efter dette regelsæt. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Det teoretiske grundlag for dette speciale er, på den ene side det gældende lovgrundlag, bestående af bekendtgørelser og vejledning, og på den anden side af Danske arks Håndbog i kvalitetsledelse, samt PAR of FRI Vejledning i projektgranskning fra Disse publikationer skal sammen med både egne, og andres erfaringer, indsamlet gennem interviews, danne grundlag for at besvare de opstillede spørgsmål. Dette vil blive uddybet i det første afsnit, Teori og metode. Hvor argumentation for valg af undersøgelser, og materiale bliver uddybet yderligere. 1.6 Rapportens struktur og argumentation Specialets overordnede struktur er bygget op omkring Rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen. Det indeholder grundlæggende tre afsnit, det første er indledningen, som skal klarlægge, hvad problemstillingen er, og hvordan den vil blive forsøgt besvaret. Det andet afsnit er hovedafsnittet, som skal besvare de opstillede spørgsmål i problemformuleringen. Disse besvarelser vil bestå af undersøgelser, analyser og diskussioner, og vil til sidst afrundes med en delkonklusion. Det tredje afsnit indeholder specialets konklusion, som skal sammenfatte de enkelte delkonklusioner, og besvare på de opstillede spørgsmål i problemformuleringen. Kilder er angivet med ( ) Kvalitetssikring er angivet med KS arkitec as, er i specialet kaldt TA 6

8 2. Teori Metode Dette afsnit vil beskrive hvilke teorier, jeg finder relevant at anvende i min besvarelse af problemformuleringen. Der vil ydermere komme forklaring og argumentation, for valg af materiale som vil kunne bidrage til besvarelsen og i sidste ende en konklusion på dette speciales problemformulering. 2.1 Problemstilling Som tidligere nævnt i indledningen har jeg fået nogle erfaringer omkring arbejdet med KS, under mit praktikforløb. Min oplevelse var, at der er en masse intentioner om hvordan opgaven med KS skal løses, men at dette kun i mindre omfang lykkedes. Der blev foretaget granskninger på projekterne, men ofte kun i forbindelse med aflevering eller udsendelse af materiale. Dette foranledigede en række spørgsmål, omkring strukturen og opbygningen af tegnestuens KS. Jeg drøftede disse spørgsmål med Anita, som har stået for Arkitec s nuværende KS-system. Hun måtte indrømme, at systemet som det var lavet nu, ikke fungerede efter hensigten, og vi diskuterede mulighederne for at optimere systemet, på en måde som sikrer, at KS udføres i et nødvendigt omfang. 2.2 Metode I problemformuleringen, er der tre underspørgsmål, som med deres undersøgelse, analyse og diskussion skal bidrage til, at besvare og konkludere på specialets overordnede problemstilling. To af disse spørgsmål indeholder de aspekter, som danner, henholdsvist det teoretiske og det praktiske grundlag for specialet, og her jeg vil foretage min undersøgelse. Det teoretiske grundlaget, som dækker over historien, lovgivningen og målet, skal give muligheden for at undersøge hvorfor, hvordan og hvad, der skal kvalitetssikres. Det praktiske består i en undersøgelse af TA s KS-system, hvilke enkelt dele består den af, og hvad er delenes funktion, og til sidst også, medarbejdernes erfaringer med systemet. Her kommer en forklaring på hvordan de enkelte undersøgelser, vil blive foretaget, og et argumenteret valg af materiale. Hvad er grundlaget for at lave kvalitetssikring? Der findes i dag, et lovgrundlag for at lave KS, inden for det støttede byggeri. For at forstå hvordan lovgivningen hænger sammen, som den gør, vil jeg undersøge, hvad der historisk set er sket inden for byggeriet igennem de sidst 70 år. Dette spørgsmål finder jeg yderst relevant i forhold til problemstillingen, fordi udviklingen i byggeriet, har haft en stor konsekvens for måden, der bygges på. 7

9 Undersøgelse består af tre hovedpunkter. Den første værende det byggehistoriske. Det er her interessant at se hvorfor udviklingen inden for byggeriet, har medført, at det er blevet nødvendigt, at bruge flere ressourcer for at sikre kvaliteten. Jeg vil her bruge tilgængeligt litteratur, for at skabe den nødvendige forståelse, for udviklingen. Det andet punkt jeg vil undersøge er omkring lovgivningen, hvordan er den bygget op, og hvordan skal den tolkes. Jeg vil også inddrage udviklingen, og om lovgrundlaget har ændret sig. Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i bekendtgørelser og vejledning, som danner lovgrundlag for KS inden for det offentligt støttede byggeri. Det tredje punkt vil omhandle indholdet af de gældende bekendtgørelser og vejledningen, og skal vise hvad, de foreskriver vi skal sikre, under projekteringen. Denne undersøgelse kommer til at hænge sammen med, de to forrige, og tager udgangspunkt i den samme litteratur. Litteratur: Historie Byggeskadefondens Guide til kvalitet i boligbyggeriet (Byggeskadefonden 2012) Dette materiale er valgt ud fra det perspektiv, at Byggeskadefonden, har haft en væsentlig rolle i udviklingen inden for kvalitetssikring, siden sin oprettelse, som en del af kvalitetsreformen i Bygge processen (Menne-Thomsen 2000) Bygge processen, er en lærebog som efterhånden har en del år på bagen, men jeg finder, at den stadig har sin berettigelse. Den giver en god beskrivelse af den samlede proces i en byggesag. Bogen indeholder et afsnit omkring KS, og heri også en forklaring om kvalitetssikringens historie. Lovgivning Kvalitetssikring i byggeriet (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001) Denne vejledning blev lavet, af Erhvervs og Boligstyrelsen (i dag Erhvervs og byggestyrelsen) tilbage i 2001, som en vejledning til Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder fra år 2000, men er stadig gældende for bekendtgørelsen fra Vejledningen skal give en forståelse for, hvordan de gældende krav skal tolkes. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder (Erhvervs- og byggestyrelsen 2010) Dette er den i dag gældende bekendtgørelse, omkring statens byggearbejder. Denne bekendtgørelse er valgt til sammen med vejledning kvalitetssikring i byggeriet, at skulle danne det teoretiske grundlag for specialet. 8

10 Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriet 2011) Valget om at tage denne bekendtgørelse, med skyldes at den springer af bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Derfor finder jeg, at den også er gældende for vejledningen, og den indeholder væsentlige aspekter, som jeg ønsker at inddrage. Hvordan fungere tegnestuens kvalitetssikring i dag? For at få en forståelse for hvordan TA s KS fungere, og ikke mindst ikke fungere, skal funktionen af systemets enkelte dele belyses. Dette både ud fra hvordan de er opbygget, men også ud fra, hvordan deres funktioner er beskrevet i KS-håndbogen. For at få et mere nuanceret syn på KS-systemet, vil også den viden der findes internt på tegnestuen blive inddraget. Dette ved at lave interviews med to medarbejdere, der har kendskab til hvordan arbejdet med KS laves på tegnestuen. Disse interviews vil også kunne hjælpe med at give en forståelse for, hvilke tanker de har omkring emnet. Og ikke mindst, hvad de ser der skal til for, at lave et bedre og mere effektivt KS-system. Hvordan optimeres tegnestuens kvalitetssikring? Efter med de to foregående spørgsmål, at have fået klarlagt hvor TA, skal sætte ind for at strukturere deres KS-system. Skal dette afsnit give nogle forslag til hvordan de kan gør det. Dette vil gøres ved at sammenholde, tidligere fundne informationer, med input fra de interviewede fra TA og håndbog i kvalitetsledelses fra Danske ark. Håndbog i kvalitetsledelse (Danske ark 2011) Dette er et meget stort KS-system, udviklet til tegnestuer der ønsker at blive ISO certificeret, og indeholder mange aspekter som TA kan bruge som udgangspunkt, for deres eget system. Vejledning i projektgranskning (PAR og FRI 1996) Denne vejledning, som er en del af kvalitetsledelse håndbogen, har nogle tanker omkring projektgranskning, der vil kunne danne grundlag for en diskussion, for tanker omkring opbygningen af TA s KS-system. 2.3 Kildekritik Lovtekster og anden litteratur De valgte hovedkilder, som består af lovtekster og anden litteratur, kommer alle fra offentlige eller offentlige anerkendte udbydere. Derfor har jeg valgt at vurderer deres troværdighed i forhold til dette speciale, som høj. Velvidende at der selvfølgelig er forskel på den juridiske vægtning af lovtekster og vejledninger. Anden litteratur som ikke har været nævnt i indledningen eller afsnittet teori og metode, vil blive vægtet i teksten i forbindelse med eventuelle citeringer, og kommer til at fremgå af kildelisten. 9

11 Interview Valget om kun at interviewe medarbejdere fra TA, er truffet på baggrund, af at det er deres KS-system, specialet omhandler, og de har den mest indgående forståelse for arbejdsgangen på tegnestuen. Det er klart at interviews, med projekterende fra andre tegnestuer, kunne give en anden vinkel på opbygningen og brugen af KS værktøjer. Men da tid også er en faktor, er der truffet et bevist valg, om kun at inddrage medarbejdere fra TA. 3. Grundlaget for at kvalitetssikring. Afsnittet skal belyse hvilken historisk og lovmæssig udvikling, der har været inden for byggeriet, og hvordan denne udvikling har medført en ændret anskuelse af, hvordan kvaliteten skal sikres i byggeriet. 3.1 Historie i byggeriet Grundlaget for lovgivning omkring KS, startede helt tilbage i årene efter 2. verdenskrig, hvor der opstod akut boligmangel i Danmark. Som et resultat heraf, var der politiske kræfter, som ønskede at se en udvikling inden for byggeriet, for at fremme det almene boligbyggeri, og der blev af flere omgange lovgivet. Ikke mindst i 1947 med oprettelsen af SBI (statens byggeforsknings institut), hvis formål var at forbedre og billiggøre byggeriet. Ligeledes i 1947 blev Elementhusloven vedtaget med det formål, at støtte byggeri, der anvendte nye materialer og rationelle konstruktions-former. Dette resulterede i en stor udvikling inden for boligbyggeriet, og blev startskuddet for det industrialiserede byggeri. Da byggeriet ændrede karakter fra at være et håndværk med stolte traditioner for kvalitet til at være et industrialiseret produkt. (Menne-Thomsen 2000) Der blev i årene fremover opført mange boliger, ikke mindst inden for det almene byggeri. Der var tale om store funktionelle boliger af relativ høj standart, men også med et relativt ensformigt udtryk. Boligernes ydre blev primært dikteret af de begrænsninger, der fulgte med produktionsforholdene. De første konsekvenser af det industrialiserede byggeri dukkede op midt i halvfjerdserne, hvor den første store byggeskadesag opstod, i Albertslund syd, hvor der var problemer med utætte flade tage. Skylden for dette svigt blev placeret på brugen af nye materialer og konstruktionsmetoder, og ikke mindst ufuldstændig projektering, og manglende anvisninger omkring udførelsen. Den efterfølgende renovering rendte op i 250 millioner kroner. (Byggeskadefonden 2012) Denne sag, som den første af mange sager, resulterede i, at myndighederne måtte tage ansvar, og regeringen vedtog den første egentlige byggeskadelov i 1978, som omfattede en statslig støtteordning til delvis dækning af byggeskader. Efter nogle år med flere store sager, blev der i starten af 1980érne rette fokus på denne problemstilling. Boligministeriet kom i 1985 med forslag til en række initiativer, som i 1986 resulterede, i lanceringen af det vi kender som 10

12 Kvalitetsreformen, hvis formålet var, at sikre kvaliteten i byggeriet. En del af dette indebar, oprettelsen af byggeskadefonden i 1986, og indførelse af Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder, som var første gang man så direkte lovgivning omkring KS. Mange af de store almene boligprojekter, der blev opført helt op i 70érne og 80érne, blev måske opført hurtigt og billigt, men problemet var at folk ikke ville bo i dem. Konsekvensen ser man stadig mange steder i landet i dag, som blandt andet Gellerupparken ved Aarhus. Figur 1: Gellerup parken. (Beboerblader skræppebladet 2013) 3.2 Lovgivning Med indførslen af Kvalitetsreformen, og dissideret lovgivning omkring KS, ville politikerne forsøge at lave en holdningsændring blandt byggeriets parter. I vejledningen til Kvalitetssikring i byggeriet, skriver de omkring baggrunden for udsendelsen af cirkulæret om kvalitetssikring af byggearbejder Der har - bortset fra egentlige udviklingssvigt ikke været mangel på teknisk viden. Byggeriets praktikere har tilstrækkelige kundskaber til at undgå en stor del de forekommende svigt. Men denne viden er brugt for lidt. Vejen frem måtte være en anden holdning til kvalitetsproblemet samt en bedrer organisering af den forebyggende indsats under planlægningen og udførelse. (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001) Med dette vil politikerne forsøge at få byggeriets parter, og ikke mindst de projekterende, til at bruge den til enhver tid tilgængelig viden og erfaring, under projekteringen. Men også for at sikre, at der holdes fokus på organisering og koordinering, med klare ansvarsområder og grænseflader. Cirkulæret der blev indført i 1986, var ikke gældende for alt byggeri, men var forbeholdt det offentligt støttede, og det statslige byggeri. Dette er beskrevet i 1, hvor der står. 1. Dette cirkulære gælder for a) byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om boligbyggeri, b) statsligt byggeri, c) andet byggeri, når vedkommende styrelse træffer bestemmelse om cirkulærets anvendelse, og når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove. (Byggestyrelsen 1986) 11

13 Figur 2: Illustration af den juridiske udvikling inden for KS Dette cirkulære er ikke længere gældende, og har gennemgået flere revisioner, anden udgave kom med bekendtgørelse i år Indholdet af de to tekster var i det store hele meget lig hinanden, der kan dog nævnes nogle punkter der skiller sig ud. Her kan nævnes 3 stk. 4. hvor det nu skrives at Hovedvægten i kvalitetssikring skal lægges på forhold, der erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko for svigt. (Byggestyrelsen 2000). Nu, blev det præciseret at det ikke længere var nødvendigt, at dokumentere at alle dele af projektet var blevet gransket. De veldokumenterede og gennemprøvede løsninger, kunne springes over, og fokus holdes på de steder hvor der kunne være risiko for problemer. Det var også i denne bekendtgørelse, at kravet om erklæring om risikobehæftede forhold, blev skrevet ind. Denne paragraf er gældende for de byggerier, der hører under byggeskadefonden. I vejledningen til erklæring om risikobehæftede forhold, skriver de om formålet for erklæringen. Erklæring om risikobehæftede forhold skal udfyldes og underskrives af de projekterende parter - uanset om det er rådgivere, leverandører eller entreprenører og bygherren skal gøres bekendt med erklæringen og underskrive denne. Formålet er at undgå svigt og skader, idet prædikatet større risiko gerne skal få parterne til at overveje andre løsninger. (Byggeskadefonden 2013) Den reviderede bekendtgørelse fra 2000, blev fuldt op af vejledning Kvalitetssikring i byggeriet i 2001, som skulle hjælpe med at forstå og tolke bekendtgørelsen. I 2004 kom der yderligere en revision, der var dog kun tale om minimale ændringer inden for bekendtgørelsens anvendelsesområde, omkring byfornyelse. 12

14 Den seneste udgave af bekendtgørelsen kom i 2010, denne er i dag gældende sammen med vejledningen. Den seneste version har dog oplevet én væsentlig ændring, omkring dens anvendelses område, da den nu kun vedrører byggesager, der omhandler statens byggevirksomhed, eller som får mindst 50 % i tilskud eller lån fra staten. Det almene boligbyggeri, er ikke længere indeholdt under bekendtgørelsen. I stedet kom der en ny bekendtgørelse i 2011, som omfattede netop denne type byggevirksomhed. Det var Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri mv. og... Bekendtgørelse beskriver på følgende måde dets anvendelsesområde. 1. Bekendtgørelsen gælder for: 1) Byggerier, der får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v. eller efter lov om friplejeboliger, og som obligatorisk er omfattet af Byggeskadefonden efter 151 b, stk.1, 1. pkt., jfr. 151 i lov om almene boliger m.v. (Socialministeriet 2011) I specialet er det forudsat at vejledningen fra år 2001, er gældende for begge bekendtgørelser. Da de begge omhandler, byggeri med tilsagn om offentligt tilskud, og de sammen dækker for de typer byggeri, som Bek Nr. 202 fra 2000 gjorde. Denne påstand har jeg drøfte med Torben Vind(Underviser VIA UC Holstebro), og han vurderer at min fortolkning af de nærværende dokumenter, er korrekt. Efter min vurdering skyldes det, at bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder blev delt i to, da det almene boligbyggeri på det tidspunkt blev flyttet fra Erhvervs- og byggestyrelsen og over til socialministeriet. Det var derfor nogle ændrede administrative forhold, der førte til at bekendtgørelsen blev delt. 3.3 Indhold Dette afsnit tager udgangspunkt i vejledningen Kvalitetssikring i byggeriet, og dennes beskrivelse af, hvorledes kravet til KS i byggeriet kan opfyldes. Afsnittet vil lægge vægt på de punkter, der finder størst relevans i forholdt til dette speciale, og TA s KS. I vejledningen skriver de om formålet for KS, Kvalitetssikring tager sigte på at forebygge skader og andre svigt. Forebyggelse er normalt billigere end udbedring, (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001). Med dette menes, kort sagt, at det for alle parter er bedre at sikrer byggeriet inden det opføres. Kvalitetssikringen kan mindske omkostningerne til omprojektering, udskiftning af svigtende materialer mv., og ikke mindst mod generel dårlig kvalitet i byggeriet. I spørgsmålet om hvor langt skal man gå for at sikre kvaliteten og hvad er målet er, skriver vejledningen. Målet er ikke et fejlfrit byggeri. Dette ville være teknisk umuligt og selv i tilnærmet grad uoverkommeligt dyrt. (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001). Her menes, at det aldrig kan lade sig gøre, at komme frem til et byggeri, helt uden fejl og mangler. Hvis fokus dog rettes mod de områder, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for svigt, kan de store og mest omkostningsfulde skader undgås. 13

15 Bekendtgørelserne og vejledningen, kommer ikke med en endelig beskrivelse af hvordan KS skal udføres. De prøver at angive en retning, med en række mål, indsatsområder og hjælpemidler, som kan sikre at bygherre i sidste ende får det byggeri han har ønsket. Her kommer en sammenfatning og analyse af indholdet, fra de to bekendtgørelser, der skal belyse hvilke områder, der for rådgiveren, er relevante. At sætte kvaliteten. I 2 beskrives bygherres pligt, til at sørge for byggeriets samlede kvalitet. Dette kan gøres med et veldefineret byggeprogram, der forklarer bygherres forventninger til det færdige byggeri. I denne henseende tænkes der på andre kvalitets mæssige aspekter end det byggetekniske, såsom brugsværdi, arkitektur, holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægs og drifts økonomi. Med denne paragraf ønskes, at bygherre taget stilling til alle disse forhold allerede inden byggeprogrammet laves, og ikke mindst at byggeriet følges hele vejen igennem projektet. Totaløkonomi. Der lægges op til, at der for de offentlige og offentlige støttede byggerier, skal laves totaløkonomiske beregninger. Dette er ud fra den betragtning, at der ikke er meget fornuft i at opføre et billigt byggeri, hvis det medfører store drifts og vedligeholdelses udgifter. Dette hænger tæt sammen med det, tidligere beskrevet om at sætte byggeriets kvalitet. Ved projekteringen skal der hele tiden holdes fokus på de forhold og krav bygherre har beskrevet. Et eksempel kunne være, at bygherre sætter et krav til byggeriets energiforbrug. Hvilket medfører nogle relativt lave driftsomkostninger, men som muligvis medfører større byggeomkostninger. Sikring af byggeteknisk kvalitet. I henholdsvis 4 og 5 i bekendtgørelserne, lægges det overordnede ansvar for sikring af kvaliteten igen på bygherre. Det er dog sjældent, at det er bygherre, der står for de tekniske detaljer, og han vil derfor, skulle stille de fornødne krav til rådgivere og entreprenører omkring KS. Afsnittet foreskriver ligeledes, nogle krav til rådgiveren i stk. 2. Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Der står ligeledes. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning (Erhvervs- og byggestyrelsen 2010) (Socialministeriet 2011) Her er det beskrevet, at der ligger et krav til rådgiver, om KS af eget arbejde. Vejledningen skriver, at dette skal gøres på en velkendt og systematiseret måde, men igen er der ikke formuleret et direkte krav til hvordan. Det er dog et krav, at KS gøres på den samme måde hver gang, dette for at sikre, at alle områder bliver husket og gennemgået. 14

16 Til kravet om udførelse af projektgranskning, beskriver vejledningen opgaven på følgende måde. I korthed sagt består granskningen i, at hver rådgiver, herunder entreprenører og leverandører med projekteringsopgaver og entreprenør ved egen eller udefra kommende hjælp gennemgår sit materiale med henblik på at opdage og rette fejl, ufuldstændigheder, undladelser, manglende sammenhæng, uhensigtsmæssige valg af løsninger eller at afdække særlige risici. (Erhvervs- og boligstyrelsen 2001) Dette ved en systematisk gennemgang af f.eks. tegninger samt beskrivelser. Vejledningen anbefaler, at der ved delt rådgivning, skal overveje om der skal foretages en fælles granskning, for at sikre projektets sammenhæng. I stk. 4, beskrives det at kvalitetssikringen, skal koncentrere sig om de områder, hvor der er størst risiko for svigt. Dette er også omtalt i afsnit 3.2 omkring lovgivning. Indsatsområder Hjælpemidler. I bekendtgørelsernes kapitel 4 og 5, er der beskrevet en række forhold, hvor bygherre skal stille krav til sin rådgiver. I den første del, er der et krav om, at der skal ligge et veldefineret aftalegrundlag, i form af byggeprogram og beskrivelse af rådgivers ydelser. Der er ligeledes et krav om et velgennemarbejdet udbudsmateriale, og at der i alle byggeriets faser, skal være en realistisk planlægning. For de byggerier der hører under byggeskadefonden, ligger der et krav om at de projekterende parter, skal udfylde erklæring om risikobehæftedeforhold, i forbindelse med projektforslag og hovedprojekt. Dette for at sikre, at de projekterende parter overvejer, om risikobetonede løsninger, muligvis kunne løses på en mere sikker måde. 8 beskriver omkring valget af løsninger, at de skal sikre byggeriet mod svigt, at bygningen kan drives på en rationel og økonomisk måde, og at bygningen kan efterses og enkelt dele udskiftes lettest mulig. Dette er nogen ting som kan virke logiske, men som alligevel kan være gode ledetråde for alle projekterende, når de vælger løsninger. 14 indeholder et krav til rådgiveren, i form af at udbudsmaterialet skal beskrive hvilke ting entreprenørerne skal sikre i deres arbejde, dette i form af udbudskontrolplaner. De enkelte kontrolpunkter, vil ofte hænge sammen med eventuelle risikobehæftede løsninger. Ved at holde fokus på de risikobehæftede forhold, under udarbejdelsen af udbudskontrolplanen, sikres det ligeledes at disse forhold får maksimal opmærksomhed hele vejen igennem byggeriet. 15

17 3.4 Delkonklusion Der er ingen tvivl om at udviklingen i byggeriet, i det forrige århundrede, har medført nye måder at sikre kvaliteten i byggeriet. Ved indførelse af nye og rationelle byggeformer, røg byggeriet med de stolte håndværks traditioner, i baggrunden til fordel for montagebyggeriet. Sikringen af kvaliteten kunne ikke længere, forventes at komme alene fra entreprenørenes erfaringer, og faglige stolthed. Det blev nødvendigt at løsninger og arbejdsgange, skulle defineres fra rådgiveren. Her opstod så behovet for, at sikre, at det færdige beskrivende materiale, var af en sådan beskaffenhed at byggeriet kunne udføres, som ønsket. En konsekvens af at rådgiverne ikke i tilstrækkelig grad, fik beskrevet deres løsninger for de udførende, medførte indførslen af kvalitetsreformen i Denne reform ligger i det store hele op til lovgrundlaget omkring KS i dag. Kort sagt skal bekendtgørelserne og vejledningen, sikre at kvaliteten bliver sat, sikret og dokumenteret i (det støttede) byggeri. At sætte kvaliteten, klares ved udarbejdelsen af et veldefineret byggeprogram. Bekendtgørelserne ligger op til at det er bygherres ansvar, at få sat kvaliteten, dog vil det i mange tilfælde være rådgivers ansvar, at bygherren får sat et byggeprogram sammen, der giver klare retningslinjer for udførslen af byggeriet. For et godt veldefineret byggeprogram, kan og vil gøre rådgiverens arbejde lettere, og det vil kunne fungere som en drejebog under projekteringen. At sikre byggeriet, gøres ved at granske projektet, bekendtgørelserne ligger op til at det skal gøres inden projektmaterialet afleveres. Denne granskning skal sikre, projektets samhørighed med programmet, og valget af holdbare løsninger. Granskningen skal koncentrere sig om, de dele af projektet som erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko. Disse punkter skal klarlægges tidligt i projektet, så der kan være størst fokus på disse, under projekteringen, og udarbejdelsen af det beskrivende materiale. For de byggerier der er under byggeskadefonden, skal bygherre gøres opmærksom på hvis der forefindes risikobehæftede forhold. At dokumentere byggeriet, sikres ikke kun igennem granskningerne, men også ved, og som det er krævet, at rådgiver udarbejder kontrolplaner til entreprenørerne. Kontrolplanerne giver rådgiveren mulighed for, at pege på de områder, hvor det kan være nødvendigt at gøre en ekstra indsats for entreprenørerne. Med en kort opsummering, er det vigtigt at prioritere klarlægningen af bygherres forventninger, til byggeriet, fra starten. og ikke mindst at han får afstemt sine forventninger til ønsket kvalitetsniveau, så det stemmer overens med budget og byggetid. 16

18 4. TA s kvalitetssikring Dette afsnit skal belyse, hvilke dele af TA s KS, der har potentiale for optimering, ved at se på opbygningen og funktionen af systemets enkelte dele. Sammen med de erfaringer jeg fik fra min praktiktid, vil interviews med to medarbejdere fra TA, danne forståelse for KSsystemets anvendelse. Interviewene skal ligeledes hjælpe til at identificere evt. problemområder, hvor der er mulighed for forbedring. 4.1 Tegnestens KS-system TA s KS-system er bygget op af disse dele: Kvalitetssikrings håndbog Projektdatablad Projekt- og korrespondance-journal Tjek- og kommentar-skema Systemet er udviklet internt på tegnestuen, af en af de ansatte, og er lavet med inspiration fra systemer fra andre tegnestuer, samt beskrevne systemer fra blandt andet Danske ark (tidligere ARK). Kvalitetssikringshåndbogen.(bilag 1) KS-håndbogen er delt ind i afsnit, det første afsnit omhandler Formål og ansvar. Her beskrives det, at formålet med den interne KS, er at levere et fejlfrit projekt, og for at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at kvalitetssikre efter hver fase. Der bliver lagt op til at evt. valg af løsninger fra enten bygherre eller en totalentreprenør, som kan være risikobehæftede, skal påpeges og dokumenteres. Med hensyn til ansvarsfordelingen, for KS arbejdet, ligges dette på projektlederen. Dog har den enkelte projekterende ansvaret for den løbende KS. Næste afsnit i KS-håndbogen omhandler projektets faseopdeling og hvad dette betyder i forhold til KS arbejdet. Før projektforslags fasen går i gang skal arkitekten, lave en overdragelse til projektlederen, for at få overleveret alle aktuelle informationer om projektet, det kan være sig fra bygherre, myndigheder, byggeprogram mv. På dette tidspunkt skal evt. kritiske byggetekniske konstruktioner klarlægges, så de kan få ekstra opmærksomhed. Projektforslag og eller forprojekt materialet, skal ifølge håndbogen gennemgå en KS, inden materialet sendes ud eller går videre til næste fase. Som en del af det skal det også sikres at projektet stemmer overens med byggeprogrammet. Denne KS laves intern i projekteringsgruppen. Hovedprojektet skal inden udsendelse, kontrolleres i forhold til evt. uoverensstemmelser med eksterne rådgiveres tegninger og projekt. Der skal ligeledes laves en samles granskning, af projektmaterialet, denne gang af en person uden for projekteringsgruppen. 17

19 Det næste afsnit i håndbogen omhandler opfølgning, her beskrives det at evt. kommentarer efter udført KS skal rettes i næste fase, og markeres på tegninger og kommentarskema, når de er rettede, sættes det samlede materiale i KS-mappen. KS-håndbogen beskriver også et regneark, hvor projektdatablad og Projekt- og korrespondance-journalerne er samlede og beskriver brugen af disse. Jeg vil komme nærmere ind på udformningen og tanker om brugen, længere nede i afsnittet. Det sidste som håndbogen kommer omkring er dokumentation, her foreskriver den at der ved opstart af nye projekter, skal laves en KS-mappe, med faneblade delt op efter faserne. Det er i denne mappe at, det kvalitetssikrede materiale skal samles, som dokumentation for udført KS. Hvis mappen skal udleveres til bygherre, skal projektjournal mv. printes ud og lægges ved. Projektdatablad.(bilag 2) Sammen med projektjournalen ligger der et projektdatablad, som samler informationer om projektets ansvarlige, bygherre, rådgivere osv. Her er der også mulighed for at markere, når der er udført KS, som dokumentation for dette. På dette ark skal alle de væsentligste informationer omkring projektet samles. Projekt- og korrespondance-journal.(bilag 3) Disse journaler, er tænkt, at være det sted hvor de væsentligste informationer, og beslutninger om sagen skal noteres. Eksempelvis, hvis bygherre har truffet beslutning om en vinduestype eller farve, vil man efterfølgende kunne notere det i journalen, for fremtidig dokumentation. Det kan også dreje sig om nogle myndighedsforhold, der er blevet afklaret. Journalen er lavet så der er ark til både projekt og korrespondance-journal, for hver fase. Tjek- og kommentar-skema. Som en hjælp til at udføre selve kvalitetssikringen eller granskningen, er der lavet et tjekskema. Dette er lavet for at sikre, at projektet bliver gransket, fra alle ønskede vinkler. Skemaet er lavet som en universal liste, der skal dække alle typer projekter og alle faser. Hvis der lokaliseres fejl, eller forhold der kan være uafklarede, markeres de på tjeklisten, og punktet føres videre til kommentarskemaet. Kommentarskemaet, fungere så som en samlet liste over evt. fejl og mangler, som kan afklares af projektgruppen. 4.2 Interview med brugerne. (bilag 4) Som tidligere nævnt er der lavet interview med to medarbejdere fra TA, for at høre om deres erfaringer, med kvalitetssikring, og om KS arbejdet hos TA. Den første jeg talte med var Søren, som har arbejdet på tegnestuen i fire år, siden han blev færdig som konstruktør. Søren (efterfølgende kaldt S) har siddet som projektleder på flere projekter, heriblandt også støttede byggerier. Den anden jeg talte med var Anita (efterfølgende kaldt A), som har været på tegnestuen i 6 år, men hun har ca. 15 års erfaring som konstruktør, mest fra tegnestuer. Anitas 18

20 funktion på tegnestuen er ligeledes projektleder, og har erfaring med mange forskellige typer byggerier. Det er Anita der har udarbejdet KS-systemet, der anvendes på tegnestuen i dag. I dette afsnit, vil de indsamlede data fra interviewene, blive analyseret, i forhold til de svar der finder relevans for opgaven. Der vil ud over de informationer der, kommer frem i denne tekst, blive brugt citater, hvor disse er relevante, i forhold til den pågældende diskussion. Via interviewene ville jeg gerne sætte fokus på S & A s erfaringer, med brugen af tegnestuens nuværende KS-system. De kunne fortælle, at der ikke i væsentlig grad er fokus på at følge de beskrevne procedurer, fra tegnestuens KS-håndbog. Der bliver udført KS og granskning på projekterne, men det foregår meget ustruktureret. Derfor kan der være store forskelle på hvor meget KS fylder fra projekt til projekt. Det bliver ofte et spørgsmål, om hvor meget tid, der er til rådighed, der bliver bestemmende for hvor højt KS bliver prioriteret. Da jeg spørger ind til de enkelte dele af deres KS, og til hvordan det bliver brugt, er svaret rimelig entydigt, det eneste der reelt set bliver brugt er tjek-, og kommentar-skemaerne. Den del der omhandler projekt- og korrespondance-journalerne, bliver kun i sjældne tilfælde brugt i dag, og da det ikke er en fast procedure, bliver de heller ikke brugt efter hensigten. Dette ledte videre til næste spørgsmål, om de syntes, at deres system fungerer. Til dette kunne de begge sige, at der bliver i et vist omfang lavet KS, men systemet fungerer ikke efter hensigten. Og som A siger Som det gøres i dag er det mest spredt fægtning, tingene er for ustrukturerede og ved at tingene ligger flere steder, er de sværere at holde styr på. (Anita 2013) Næste spørgsmål er, hvad kunne gøre det bedre? S peger på, at med en mere klar struktur, vil tegnestuen, få et bedre og mere konsekvent system. Her menes struktur i forhold til, at det sikres, at KS-systemet bliver brugt som beskrevet i håndbogen. I forlængelse af dette, taler vi om at KS ikke bliver prioriteret højere, end det niveau der bliver lagt op til fra ledelsen. Af konkrete tiltag, for at sikre bedrer struktur, pegede S på muligheden for at bruge en projekteringsplan, til at klarlægge hvornår KS skal udføres. A mener også at planlægning og struktur, kunne være vejen til et forbedret KS-system. Ud over det, pegede A på at en forbedret udgave af regnearket med projektjournalen mv., hvor tjek- og kommentar skema var indarbejdet, kunne være en mulighed for at forbedre systemet. A lægger op til, at ved at samle KS dokumenterne et sted, kan tvinge brugeren til at forholde sig til indholdet og derved, give et bedre incitament til at bruge dokumenterne. Som en del af dette, kunne KS planlægningen indarbejdes i projektdatabladet, så det er let for alle at se hvornår der skal laves projektgranskning. Under interviewet bliver det også diskuteret hvem der skal have ansvaret for KS af det enkelte projekt. Her var både S & A enige om at ansvaret for kvaliteten og kvalitetssikringen, på det enkelte projekt skal ligge på projektlederen, hvilket også er beskrevet i KS-håndbogen i dag. Jeg præsenterede dem for tanken, om at tegnestuen skal udpege en KS-koordinator, med det overordnede ansvar for kvalitetssikringen. De kunne begge se fordelene i at have en person på tegnestuen, med et sådant ansvarsområde. Vi talte videre om hvad, vedkommendes funktion skulle være. Her blev der peget på, at personens overordnede ansvar skulle være, at holde styr 19

21 på projekterne på tegnestuen, i forhold til, at procedurer bliver udført som beskrevet i håndbogen. Eksempelvis at der er blevet udarbejdet en KS-plan, og at denne plan også bliver overholdt. KS-koordinatoren kunne også få til opgave, at stå for de eksterne projektgranskninger på tegnestuen. A påpeger vigtigheden af, at personen skal have den nødvendige byggetekniske erfaring, så vedkommende har det bedste grundlag, for at finde evt. fejl. Yderligere kunne det være en god ide, hvis vedkommende havde sikkerhedskoordinator uddannelsen, så denne del kunne indarbejdes, i den samme arbejdsgang. Essensen af interviewene er, at det er vigtigt at holde fokus på målet for kvalitetssikringen, hvilket er at fange fejl så tidligt så mulig, i projekteringsprocessen. Som S siger Vi skal sikre at projektet lever op til de økonomiske, kvalitets og tidsmæssige krav der er stillet. (Søren 2013). Her er både S & A enige om at, for at denne opgave løses på den bedste måde, skal der fokuseres på, at lave et system der medfører, at alle projekter sikres efter hensigten. Når så strukturen omkring sikringen er på plads, kan der komme fokus på optimering af tjeklister, journaler mv., og som en del af det, at få indarbejdet arbejdsmiljø koordinatorens opgaver, i projektgranskningen. 4.3 Diskussion Funktionalitet I bund og grund er tankerne, bag KS-håndbogen gode, og hvis de blev fulgt, ville tegnestuen være kommet lang, i ambitionen om at sikre et fejlfrit byggeri. Dermed ikke sagt, at der ikke er muligheder for optimering, af TA s KS værktøjer, men målet må i første omgang være, at få kvalitetssikret projekterne, for som A sagde under interviewet. Det der skal holdes for fokus, er måske ikke at lave et system/materiale der sikre at man kommer omkring alle aspekter af projektet, der er vigtigere at lave et system, der er anvendeligt og som sikrer at kvalitetssikringen bliver lavet og i det nødvendige omfang. (Anita 2013) Der er ingen tvivl om at KS tages seriøst på tegnestuen i dag, for det gør den, men problemet er at tingene ikke hører ordentligt sammen. Derfor er der stor risiko for at enkelte dele falder ud, og dette kunne skyldes, at anvendelsen og tanken omkring de enkelte værktøjer ikke er veldefinerede, og at de ikke hænger ordentlig sammen. De fungere i dag som flere selvstændige værtøjer, som skal løse hver deres opgave. Men hvad kan der gøres for at få dem til at hænge sammen, så de får et fælles udgangspunkt? A pegede på muligheden, for at samle alle tegnestuens KS-dokumenter, i et samlet regneark. Hvor de kan laves så de hænger sammen, og informationer kan bruges flere steder, og dermed mindske arbejdsbyrden. A er dog godt klar over at udviklingen af et sådant regneark, kan være et stort arbejde, men det kan jo udvikles over længere tid, efterhånden som der indsamles erfaringer. Som en del af TA s KS, ligger der et værktøj til at udføre projektgranskning, dette består af tjeklister, der skal sikre at, granskerne kommer omkring byggeriet, fra alle ønskede vinkler. S kan godt lide funktionen af deres tjeklister, da de er lavet specifikt til tegnestuen, og derfor 20

22 passer til TA s struktur. Som det fungere i dag skal skemaerne printes ud, så de kan krydses af under granskningen. Dette fungere fint, men problemet er når listerne skal bruges som dokumentation, for udført KS, og både A & S kunne godt se en ide i, at lave skemaerne, så de kunne bruges og udfyldes digitalt. På den måde ville alle granskningerne fra projektet, kunne samles i en fil, med mulighed for at sende dem enten digitalt eller printe dem, som dokumentation. Ift. lovgivningen En del af grundlaget, i dette speciale, for hvad TA s KS skal overholde, er den gældende lovgivning på området. Det nuværende materiale er ikke udarbejdet ud fra dette grundlag, men hvordan ligger niveauet, i forhold til de krav, der er formuleret i bekendtgørelserne og i vejledningen? I bekendtgørelserne ligges der op til, at bygherre skal sikre byggeriets kvalitet, på en lang række punkter, og at niveauet skal præciseres i et byggeprogram. Med den forudsætning, at der skal ligge et byggeprogram, bliver der i TA s KS-håndbog, beskrevet at granskningen, skal sikres at bygherres ønsker er blevet opfyldt. Dette fremgår også af tjeklisten. Men i de tilfælde, hvor udarbejdelse af byggeprogram, indgår som en del af rådgiverydelsen, er der ikke beskrevet, hvordan det sikres at bygherre, også forholder sig til de opstillede punkter i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen ønskes det, at bygherre skal tage stilling til kvalitet inden for følgende punkter. Byggeteknik Brugsværdi Arkitektur Holdbarhed Hensyntagen til miljø Energiforbrug Mv. Disse forhold er ligeledes nævnt i ydelsesbeskrivelsen, som er et aftalegrundlag, rådgiver og bygherre, kan bruge til at beskrive rådgivers levering af ydelser i byggeriets forskellige faser. Området i bekendtgørelserne, der omhandler, sikring af den byggetekniske kvalitet, bliver i dag opfyldt, i den henseende at de er beskrevet i KS-håndbogen. Hvor det er beskrevet, at der tidligt i projekteringsfasen, skal laves en granskning, for at få belyst evt. kritiske byggetekniske konstruktioner, så fokus kan rettes mod dem. Det fremgår dog ikke hvordan, disse risiko områder, skal følges igennem projektet, så det sikres at de bliver gennemarbejdet, vel beskrevet og anført i udbudskontrolplanen, hvis dette er nødvendigt. Hele den del af bekendtgørelserne, der omhandler økonomi og tid, er ikke indarbejdet i KS systemet i dag. Ofte arbejder tegnestuen, som underrådgiver for en totalentreprenør, hvilket medfører at det langt hen af vejen er entreprenøren, der står for styring af tid og økonomi. Men i de tilfælde hvor TA står som totalrådgiver, kunne det være en idé at få dette indarbejdet i granskningen. 21

23 Indsatsområder Hvordan KS skal laves, er der næsten lige så mange holdninger til som der er tegnestuer. Men det samlede mål må for alle parter i byggeriet være, at kunne lave et byggeri, med et minimum af fejl. En måde hvorved dette kan opnås, er ved at leve op til kravene beskrevet i vejledningen Kvalitetssikring i byggeriet. Under interviewene med S & A, pegede de på hvad der skal til, for at lave et system der fungerer, hvilket er at det ikke må være for besværligt, altså ikke for mange arbejdsgange og papir. Spørgsmålet er så bare hvad der skal til, for at lave et system der kan det hele, leve op til kravene og stadig være nemt at bruge. Der findes i dag forskellige systemer, man kan bruge som redskab til at udforme en tegnestues KS-system. Et af de største og mest omfangsrige kommer fra Danske ark, som er en interesseorganisation for arkitekt tegnestuer i Danmark. Dette system er meget omfangsrigt, men kan hvis, det ikke ønskes at implementere hele systemet, give nogle ideer til hvordan tegnestuerne kan udforme deres eget. Hvis man implementere hele deres system, vil man kunne blive ISO certificeret, dette er en international anerkendt kvalitets certificerings ordning. I den anledning kontaktede jeg Danske ark, for at høre om deres tanker omkring brugen af deres system. De ligger op til indførelse af det fulde system, men er udmærket klar over at dette for mange tegnestuer, vil være at skyde over målet. De peger derfor på, at bruge eller lade sig inspirere af deres materiale. Ud fra brugernes oplevelser af TA s KS, og systemets opfyldelse af vejledningens krav, er der blevet klarlagt nogle punkter, hvor der kan være mulighed for optimering. Klarlæggelse af ledelsens KS-politik Tilretning og præcisering af KS-håndbogen Implementering af en KS medarbejder Implementering af en KS-planlægning Tilretning og udvidelse af tjeklistens anvendelses områder Indarbejdelse af arbejdsmiljø i granskningen Disse punkter vil i næste afsnit, blive grundlaget for en diskussion, der vil munde ud i oplæg til, hvordan en optimering inden for de enkelte områder kan laves. 4.4 Delkonklusion For at konkludere på indholdet af dette afsnit, kan det et stykke hen ad vejen siges, at TA løser opgaven med at sikre deres projekter. Problemet er at det ikke gøres på en måde, som hverken lever op til deres egne eller bekendtgørelsernes krav. Som S & A udtalte, så foregår det alt for ustruktureret, og som spredt fægtning. Den manglende struktur, resultere i, at vægtningen af KS, kommer til at afhænge, af, hvor travlt der er på tegnestuen, og det er måske netop i de perioder, hvor der er mest travlt, at der er størst behov for fokus på kvaliteten. Der er ingen tvivl om, at der er mulighed for optimering, af tegnestuens nuværende KSsystem. Spørgsmålet er så bare hvordan indsatsen skal prioriteres, for at opnå det ønskede 22

24 resultat. Noget af det S & A pegede på var behovet for en kvalitetsplan, hvor projekteringsgruppen, allerede fra starten, kan få styr på hvornår, og hvad der skal sikres. En plan er dog ikke meget bevendt, hvis den ikke bliver anvendt, og derfor kunne det være en mulighed at tegnestuen fik en KS-koordinator. Der skal sikre, at projektlederne får udført KS og granskninger som planlagt. Når strukturen er på plads, og der er styr på at kvalitetssikringen bliver udført, kan der dernæst sættes fokus på, hvordan projektgranskningerne klares. Her pegede A på udvikling af et regneark, som indeholder alle KS dokumenterne. Dette for at sikre at dokumenterne ligger et sted, og for at sikre, at de bruges. Med hensyn til indholdet af granskningerne, ser jeg, at der på nogle punkter, skal ske tilretning af materialet, for at kravene fra bekendtgørelserne kan opfyldes. Her kan nævnes, at det skal sikres at områder, der er udpeget som risikobehæftede, skal sikres igennem hele projektet. A havde en ide til at faseopdele tjeklisterne, så alt efter hvor i projektet der skal granskes, kan de aktuelle afsnit anvendes. 5. Optimering af TA s kvalitetssikring I de to foregående afsnit, er det blevet belyst, hvad der skal sikres, samt hvordan de hos TA forsøger at løse opgaven. Dette har ledt til synliggørelsen af nogle punkter, hvor TA s KSsystem kan optimeres, for i højere grad, at kunne leve op til et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Dette afsnit skal ses som et oplæg, til hvordan TA inden for de enkelte områder, kan forsøge at løse denne opgave. 5.1 Tegnestuen Det første punkt, der blev stillet op, hvor TA har mulighed for at optimere deres KS-system, er, Klarlæggelse af ledelsens KS-politik. Før der skal tages endelig stilling til hvordan, de enkelte dele af KS-systemet skal laves, vil det være en ide, at ledelsen lægger en KS strategi, for at give en indikation af hvilken retning KS materialet skal udarbejdes. For det første, ville det være en ide, at få klarlagt målet for kvalitetssikringen, hvilke områder skal implementeres, og i hvilken grad. En ting er dog, at få fastsat et mål, for sikring af de enkelte projekter, det er mindst lige så vigtigt, at få styr på, hvordan ledelsen vil sikre, at det kan lade sige gøre. S & A, var ikke kun enige om, at systemet ikke fungere i dag, men også i at det skal holdes simpelt, hvis det skal komme til det. Det må dog pointeres, at hvis TA skal komme til at leve op til kravene beskrevet i vejledningen, er det nødvendigt at have nogle faste procedurer, der bliver overholdt. Tegnestuen har i dag procedurer beskrevet i deres KS-håndbog, men problemet er, at de ikke bliver overholdt. Der findes dog nogle værktøjer, som kan hjælpe med at formulere de nødvendige procedurer, og til at styre dem. Et system der er tilgængeligt, og som er nævnt tidligere, er Danske arks kvalitetsledelses håndbog. Det skal dog på ingen måde ses som målet, at indføre hele dette system. Men TA kan evt. bruge håndbogen som udgangspunkt, og lade ledelsen identificere evt. relevante punkter, som kan rettes til efter tegnestuens behov. 23

25 Det kunne dog være en ide, at ledelsen samler en arbejdsgruppe, fra både ledelse og projekteringsstaben, til at lave dette arbejde. Danske ark skriver i håndbogen. Kvalitetsledelsessystemet er et ledelsesværktøj, der udarbejdes af ledelsen med støtte fra (helst) hele organisationen. Efterlevelse af de formulerede procedurer er selvsagt den første betingelse for succes, når systemet er udviklet. Har hele organisationen deltaget ved udarbejdelsen af systemet er succes en inden for rækkevidde. (Danske ark 2011) Ved at involvere så mange parter fra virksomheden som mulig, vil chancen for succes blive det større, da det så er muligt at tage alles tanker og holdninger til opbygning, i betragtning. Ledelsens skal beslutte hvor mange ressourcer, der skal bruges på opgaven, og medarbejderne kan så komme med deres indlæg til, indhold og opbygning af systemet. 5.2 Kvalitetssikringshåndbogen Danske arks kvalitetsledelses håndbog, er et paradigme, som de enkelte tegnestuer kan tage ind og bruge, som den er. Denne håndbog er bygget op, med nogle generelle og nogle sags specifikke bøger.(se illustration Bilag 6) Det er selvfølgelig muligt for TA at implementere, alle disse håndbøger, men det vil højst sandsynligt være at skyde over målet, og kunne ligeledes, resultere i store papir mængder. Det kunne derimod være en ide at tage udgangspunkt i de generelle beskrivelser, og tage stilling til hvilke dele, der kunne være en hjælp til optimering af TA s nuværende håndbog. Danske arks håndbog, beskriver en lang række procedurer og funktioner, hvor af mange kunne være til hjælp for TA. Håndbogen illustrerer procedurerne igennem projektforløbet således. Figur 3: Illustration af delprocesser hvor kvalitetsledelseshåndbogen beskriver procedurer, med egne kommentarer. (Danske ark 2011) TA s nuværende KS-håndbog beskriver i dag, stort set kun procedurer, indenfor den delproces der omhandler KS, men der kan også være processer indenfor kvalitetsplanlægning 24

26 og projektering, der kunne bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af TA s procedurer. Det vil dog kunne være relevant at gennemgå og overveje, alle håndbogens procedurer. I kvalitetsledelseshåndbogen, er der i kapitel 3, formuleret funktionsbeskrivelser, for alle de parter der er involveret i arbejdet med KS. Med sådanne funktionsbeskrivelser, ville TA få mulighed for klart at beskrive, hvilke KS opgaver og ansvarsområder de enkelte medarbejdere, har i forhold til projekterne. Tydelige procedure- og funktionsbeskrivelser, vil give alle parter på tegnesten, en klar beskrivelse af, hvori deres opgave består. Men vil også give KS-koordinatoren mulighed for, at finde frem til hvor evt. svigt er opstået. En opstrammet og mere fyldestgørende KShåndbog, er essentielt for TA, hvis KS-arbejdet skal blive mere effektivt og struktureret. 5.3 Ansvarsfordeling Som nævnt i afsnit 5.2, vil en funktionsbeskrivelse af medarbejdernes rolle, kunne være et godt værktøj, til at klarlægge parternes opgaver og ansvar. Af de parter som allerede i dag er nævnt i TA s håndbog, er projektlederen samt de projekterende, selv om dette dog kun er i mindre omfang. Under interviewene med S & A, blev der talt om muligheden for at TA skal udpege en KS-koordinator, med et bredt ansvarsområde inden for KS. Mange af disse funktioner er allerede i dag beskrevet i Danske arks kvalitetsledelseshåndbog, her er opgaverne dog fordelt mellem flere. Tanken er at samle flere funktioner, i en som TA s KSkoordinator, Kvalitetsledelseshåndbogen beskriver disse funktioner således. Funktion 1: KS-medarbejder [KSM] Funktion Hovedområde varetager den interne KS af projekteringen herunder tværfaglig koordinering med projektmateriale udført af eksterne samarbejdsparter herunder underrådgivere (Danske ark 2011)(kap ) Funktion 2: Kvalitetskoordinator [KSK] Funktion Hovedområde varetager opbygning, vedligeholdelse og forbedring af kvalitetsledelsessystemets dokumenter (Danske ark 2011)(kap ) At TA udpeger en personer på tegnestuen, til at varetage disse funktioner, vil ikke ændre på ansvarsfordelingen, i forhold til det enkelte projekt, hvor det i dag er projektlederen der har ansvaret. KS-koordinatoren vil få en central rolle, i levering af tegnestuens KS ydelse, og ikke mindst, i at sikre den løbende tilpasning af KS-systemet. Men der vil være flere funktioner, som med fordel, kan varetages af KS-koordinatoren. Som tidligere er nævnt, peger S & A på muligheden for at lade projektgranskeren varetage 25

27 sikkerhedskoordinator rollen. Denne rolle er ligeledes beskrevet i kvalitetsledelses håndbogens funktionsbeskrivelse. Funktion 3: Sikkerhedskoordinator under projekteringen [SIKP] Funktion Hovedområde varetager bygherrens rolle som koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet under projektering og udførelse ved gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejder. (Danske ark 2011)(kap ) Ved at udpege én person med de beskrevet ansvarsområder inden for KS, er der også forsøgt sikret at TA s KS-system, er dynamisk og hele tiden tilpasser sig de aktuelle forhold på tegnestuen. Denne person vil hele tiden have overblikket over systemet, og sørge for at det bliver tilpasset, hvis der er funktioner eller procedurer, der ikke er helt klare. Med klare ansvarsområder, er det også muligt, at målrette den nødvendige efteruddannelse, mod de rette medarbejdere, og dermed sikre at tegnestuen tiden bruger den seneste viden. For TA, vil det klart være en ide at have én medarbejder, der kan varetage både projektgranskeren og sikkerhedskoordinatorens rolle, da det ville mindske antallet af projektgennemgange, og dermed kan spare både tid og penge. Figur 4: Oplæg til TA s KS-organisation. 26

28 5.4 Planlægning En væsentlig del, af det som S & A savner omkring kvalitetssikringen, er struktur. Og som S peger på, kan vejen frem til bedre struktur være gennem planlægning, men han siger så også: Arkitec arbejder i dag ikke med projekteringstidsplaner, og det bliver derfor heller ikke ved projektstart planlagt hvad og hvornår der skal laves KS. Vi burde være mere strukturerede, og ved projektstart få planlagt hvornår det skal foregå. (Søren 2013) Projektarbejdet hos TA foregår i dag uden en projekteringstidsplan, og spørgsmålet er om det i det hele taget er det som der er behov for. Det som S & A har givet udtryk for, er et behovet for synliggørelsen af hvornår, der skal foretages projektgranskning. TA beskriver i dag i deres KS-håndbog, en procedure for hvordan der skal laves KS og granskning i projektets faser, men ikke hvordan det sikres at procedurerne bliver udført. Med indførelsen af en procedure for planlægning af KS arbejdet, vil chancen for at det bliver udført blive det større. KS-planen vil skulle udarbejdes i forbindelse med den indledende projektgennemgang, hvor det ud fra det specifikke projektet, skal afklares hvornår det skal kvalitetssikres. Grundlaget for denne identifikation, vil på den ene side være standartprocedurerne beskrevet i KS-håndbogen, og på den anden side være aftalen mellem rådgiver og bygherre. TA benytter, i sine rådgiveraftaler, den fælles ydelsesbeskrivelse Byggeri og Planlægning fra Danske ARK/PLR/FRI. Denne beskriver hvilke ydelser, rådgiver skal levere, i forbindelse med udførelse af et aftalt arbejde. Der kan dog også være specielle krav fra bygherre, om kvalitetssikring, disse krav ville også skulle fremgå af kvalitetsplanlægningen. Kvalitetsplanen skal udformes, så den er tilgængelig og synlig, for dem der arbejder på projektet. TA har i dag, i forbindelse med deres projektjournal, et projektdatablad, hvor de skal skrive kontaktinformationer, og andre generelle og væsentlige ting om projektet. Heriblandt også markering med dato, hvornår projektgranskninger er blevet udført. Hvis projektdatabladet kunne udvikles til ligeledes at indeholde en oversigt over, hvilke ydelser (faser) der skal leveres, ville omfanget af projektgranskningerne dermed være identificeret. Faserne skal, om muligt, markeres med skæringsdatoer, som præsentationer og afleveringer. Dette giver KS-koordinatoren mulighed for at holde styr på, hvornår de enkelte projekter skal granskes. Ansvaret for udarbejdelsen af kvalitetsplanen, og ajourføring af den, ville skulle ligge hos projektlederen, som er den centrale person, der hele tiden, skal have overblik over projektet. Denne ydelse eller funktion som projekteringslederen skal levere, skal fremgå af dennes ydelsesbeskrivelse i KS-håndbogen. (se figur 5 s. 26) Danske arks Kvalitetsledelses-håndbog kapitel 4, som er et paradigme til en projekt specifik kvalitetsplan, indeholder mange af de informationer, som TA s projektdatablad gør i dag. Danske ark går, bare et skridt videre og beskriver alle forhold omkring projektets struktur og arbejdsgange. Det er tanken, at bygherre skal godkende, og skrive under på kvalitetsplanen, for at sikre sig, at han er enig i rådgiverens dispositioner, omkring kvalitetsplanlægning. Det kunne være en god ide, at arbejdsgruppen, der nedsættes for at se på optimering af TA s KS, 27

29 også går dette paradigme igennem, og vurdere om der kunne være yderligere forhold, der kunne implementeres i Projektdatabladet. 5.5 Granskning For at sikre at TA kan komme til at overholde de krav, der beskrives i vejledningen Kvalitetssikring i byggeriet, er der nogle punkter, hvor projektgranskningen skal gøres bedre. Udarbejdelse af tjekskema til kontrol af projektgrundlaget. Er kvaliteten blevet sat? Lokalisering af risikoområder, tidligt i projektet. Opfølgning og sikring af risikoområder, igennem hele projektet. Sikring af et ensartet projektmateriale. Sikre leveringen af de aftalte ydelser. TA har i dag et tjekskema, som generelt bruges, når der laves projektgranskning. Problemet med at benytte det generelle tjekskema, er at mange punkter på skemaet, er afhængigt af hvilken fase man er i, og dermed ikke altid finder sin relevans. A kom med et forslag til hvordan, de generelle tjekskemaer, kan gøres mere anvendelige, for granskning i projektets forskellige faser. Dette kunne gøres ved, at lave skemaerne faseopdelte, og vil betyde at granskeren, uanset hvilken fase projektet er i, kan anvende de skemaer, der passer til fasen. Dette forslag er i tråd med Vejledning i projektgranskning, som blev udgivet af PAR og FRI i Som det kan ses på figur 6, ligger den også op til udarbejdelse af fase afhængige tjekskemaer(kaldt bilag i figuren). Selv om denne vejledning ikke er helt ny, kan strukturen som vejledningen ligger op til, stadig være aktuel for TA. Der hvor opgaven ligger for TA, er omkring udarbejdelse og indholdet af tjekskemaerne, så de bliver tilpasset tegnestuens struktur og sikrer at bekendtgørelserne bliver overholdt. Figur 5:Illustration af faseinddelt granskning, PAR og FRI 1996 Kvalitetsledelseshåndbogen foreskriver, at der skal udarbejdes sags specifikke tjekskemaer. Dette kan også være relevant for TA, hvis det sags specifikke, kommer som en tilskrivning til standart skemaerne. Dette kan være specifikke krav fra bygherre omkring KS, eller ved at indføre evt. lokaliserede risikobehæftede forholdt, som derved kan sikres hele vejen igennem projektet. Men grundstammen i granskningen skal stadig være, med udgangspunkt i de generelle tjekskemaer. 28

30 I mange tilfælde starter projekterne, for TA, med en ide fra bygherre og det er i disse tilfælde tegnetuen, der skal sikre at bygherren, får truffet de fornødne beslutninger omkring byggeriet. I bekendtgørelserne, er det beskrevet at bygherre på nogle definerede og nogle ikke definerede punkter skal sætte kvaliteten. Det er ligeledes beskrevet i Ydelsesbeskrivelsen, at rådgiver, skal sikre at bygherre tager stilling til disse ting. Men hvordan kan TA sikre sig, at bygherre også bliver præsenteret for disse beslutninger? En løsning kunne være indarbejdelse af et tjekskema, som sags arkitekten (sælgeren) kan gennemgå sammen med bygherre, og dermed sikrer sig, at han bliver præsenteret for disse beslutninger. Dette tjekskema kunne meget vel svare overens, med det skema der skal bruges til granskning af projektgrundlaget. En af essenserne ved at foretage projektgranskninger tidligt i projekteringsfasen, er for at få belyst evt. forhold omkring byggeriet, der kan være behæftede med større risiko. Ved tidligt at få disse forhold frem i lyset, kan det sikres, at der holdes fokus på dem hele vejen frem til aflevering af projektet, en praksis der er beskrevet, i bekendtgørelserne, vejledningen til bekendtgørelserne i ydelsesbeskrivelsen og i Kvalitetsledelseshåndbogen. Der er i dag også beskrevet, i TA s KS-håndbog, at granskningen efter forslagsfasen, skal klarlægge disse forhold. Problemet er, at der ikke findes en procedure, der sikrer, at de fundne risici også får den ekstra opmærksomhed hele vejen frem til aflevering af projektet. En måde at sikre dette, er ved at skrive de fundne risikoområder ind i tjekskemaerne. Eksempelvis hvis der er valgt en murkrone løsning, der erfaringsmæssigt kan resultere i problemer, kan denne skrives ind i tjeklisten, og derudfra kontrolleres ud fra nogle standart spørgsmål. Dette kunne være, om løsningen er valgt eller udformet efter anvisninger fra Byg-erfa leverandører eller andre relevante vejledninger. På den måde er det muligt at dokumentere, at forholdet er sikret, på den bedst mulige måde. Hvis det ikke er muligt, at lave løsningen på en sikker måde, kan det være nødvendigt at tænke andre veje. Vejledningen i projektgranskning, ligger op til at de enkelte løsninger, risikovurderes, imellem forholdet til Størrelsen på risiko for svigt og størrelsen på følgevirkningen.(se figur 7) Figur 6:Værktøj til udførelse af risikovurdering af byggetekniske løsninger. (PAR og FRI 1996) 29

31 Både S & A pegede på muligheden for en rationalisering, ved indarbejdelse af sikkerhedskoordinator opgaverne i forbindelse med projektgranskning. Der vil skulle udarbejdes et særskilt tjekskema, der i forbindelse med projektgranskningen, kunne sikre at sikkerhedskoordinatoren i samme arbejdsgang kunne klare bygherres arbejdsmiljø forpligtelser. De forhold der lokaliseres under sikkerhedskoordinatorens granskning, skrives i en journal over særlige sikkerhedsmæssige forhold, som danner grundlag for udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). S & A kan se fordelene i en samling og digitalisering af alle KS-dokumenterne, for at lette arbejdsgangen, og sikre bedrer dokumentation. Der er ingen tvivl om, at en digitalisering, ville kunne gøre arbejdet omkring granskning og sikring af dokumentation nemmere. KSkoordinatoren vil med udgangspunkt i KS-planen, kunne samle de relevante tjekskemaer, i granskningsmapper for de relevante faser. Dette muliggør ligeledes, at det samlede KS og dokumentations materiale, kan printes ud og afleveres til bygherre, hvis det ønskes. 5.6 Delkonklusion Undersøgelserne der blev foretaget i afsnit 3 og 4, mundede ud i en liste med områder, hvor TA kan optimere deres KS-system. Disse områder er i dette afsnit blevet, fuldt op med nogle konkrete oplæg, til hvordan TA kan få et bedre og mere sikkert KS-system. Første skridt i optimering af KS-systemet, består i at TA s ledelse skal klarlægge virksomhedens mål og ambition omkring KS. Som en væsentlig del af det ligger afsnittet op til, implementering af en KS-koordinator på tegnestuen, som skal have en central rolle i hele arbejdet omkring, TA s KS-system. Det skal på den ene side være, omkring udvikling, brug og vedligeholdelse af systemet, og på den anden at varetage bygherres rolle som sikkerhedskoordinator. Efter at have fået styr på tegnestuens KS-organisation, skal arbejdet omkring procedurer, og de enkelte medarbejderes funktioner klarlægges, disse ting er grundlæggende for at TA kan få et mere struktureret KS-system. TA s mål, procedurer og ansvars funktioner, skal danne grundlag for en ny KS-håndbog, hvor medarbejdere og kunder kan se, hvordan TA styrer og prioritere deres KS. En anden væsentlig ting i optimering af tegnestuens KS, er implementeringen af en kvalitetsplan, for de enkelte projekter. Den skal vise hvilke ydelser, der skal leveres i forhold til KS. Af den skal det fremgå hvilke faser, der skal leveres og hvilke deadlines der er sat, og dermed få klarlagt hvornår og i hvilket omfang, der skal projektgranskes. Denne funktion er essentiel for at KS-koordinatoren kan strukturere og planlægge, tegnestuens KS arbejde. Det sidste punkt i optimeringsprocessen, er at se på opbygning og strukturen af tegnestuens tjekskemaer. Der ligges her op til, udviklingen af nogle skemaer, der er målrettet de enkelte faser i projekteringen, dette skal sikre, at kun de væsentligste punkter kontrolleres. Som en del af granskningen skal evt. risikoområder lokaliseres tideligt i projektet, og kan med fordel skrives ind i tjekskemaerne fremadrettet, så de sikres helt frem til projektmaterialets aflevering. 30

32 6. KONKLUSION Dette speciale er skrevet på baggrund af problemstillingen, Hvad skal der til for at kvalitetssikringen, fungere hos Arkitec?, som udspringer af oplevelser fra min praktiktid. For at kunne svare på dette, har der været, nogle spørgsmål og delkonklusioner der har ført frem til denne konklusion. Det første som specialet har berørt, er grundlaget for KS, både set fra en historisk og en lovmæssig vinkel. Her kom det frem, at udviklingen i byggeriet, i årene efter 2. verdenskrig, hvor der opstod et behov for mange nye boliger, medførte en nødvendighed for at tænke på byggeriet på en ny måde, og der blev indført nye materialer og byggeprocesser. Dette resulterede i mange dyre byggesager, grundet fejl og mangler i byggeriet, og førte til kvalitetsreformen i 1986, som er grundlaget for de gældende bekendtgørelser, og vejledningen til disse, der bruges i dag. Kravene er dog kun gældende for det støttede byggeri, men specialet ligger op til at lave et KS-system, der sikrer, at kravene overholdels i alle byggesager. Dette skyldes ikke mindst at TA er involveret i byggesager med støttet byggeri, men også at en overholdelse af vejledningens krav, vil sikre et generelt højt kvalitetsniveau. For at kunne komme frem til, hvad der kan få TA s KS til at fungere, har det været nødvendigt, at undersøge deres nuværende system, og inddrage nogle erfaringer omkring det nuværende system fra brugerne. Ud fra disse undersøgelser, kunne jeg konkludere, at det største problem med systemet er manglende struktur, og procedurer der beskriver, hvordan det sikres, at systemet bliver brugt. I dag ligger hele ansvaret på den projektansvarlige, og i de situationer, hvor det er tidspres, bliver KS ofte nedprioriteret. Efter at have set på det nuværende system, i forhold til brugernes erfaringer og input omkring forbedringer, samt i forhold til lovgivningen, kunne der udarbejdes en liste, med områder hvor TA s KS system kan optimeres. Klarlæggelse af ledelsens KS-politik Tilretning og præcisering af KS-håndbogen Implementering af en KS-koordinator Implementering af en KS-planlægning Tilretning og udvidelse af tjeklistens anvendelses områder Indarbejdelse af arbejdsmiljø i granskningen I det sidste afsnit, er der igennem en diskussion omkring de enkelte områder, lavet en række oplæg til hvordan, TA kan gribe opgaven an, med implementering af de enkelte løsninger. En af de væsentligste ting, afsnittet ender med at konkludere, er at TA med fordel kan udpege en KS-koordinator, der skal sørge for at, udvikle bruge og vedligeholde KS-systemet. KS-koordinatoren får en central rolle i sikring af, at TA kommer til at leve op til deres egen målsætning. En anden væsentlig ting i arbejdet med optimering af systemet, er med en opstramning af KS håndbogen. Den skal indeholde, klare procedurebeskrivelser, omkring sikringen af byggeriet i alle projekteringens faser. Som noget nyt skal der i håndbogen laves funktionsbeskrivelser, for alle parter, der er involveret i kvalitetsarbejdet, for at give klare retningslinjer. Når 31

33 der er klare retningslinjer for hvem og hvordan KS arbejdet skal udføres, kan der rettes fokus på optimering af tjekskemaer, projektjournal mv. 7. PERSPEKTIVERING På baggrund af de oplæg og konklusioner, som specialet er kommet frem til, vurderer jeg at specialet kan fungere, som en vejledning for arkitec til optimering af deres KS-system. Det skal dog tages i betragtning, at specialet er et oplæg, og ikke en facitliste til den eneste måde at gøre tingene på. En fordel ved, at bygge deres KS-system op, som der er lagt op til, er at det kan udvides og tilpasses løbende, hvis der skulle opstå nye krav og problemstillinger. Efter min vurdering, er det uanset hvordan arkitec as prioritere sit KS niveau, vigtigt for at der bliver taget stilling til området. For der er ingen tvivl om at, der er økonomiske omkostninger både ved udførslen og ved manglen på kvalitetssikring. Opgaven består i at laver en vægtning af omkostninger mod gevinster. Hvis der ikke opstod fejl, og varen blev leveret til tiden, bliver bygherren tilfreds, og loyaliteten over for virksomheden øges. Denne tilfredshed kan virke afsmittende, og virksomheden vil blive anbefalet til andre. (Menne-Thomsen 2000) 32

34 8. FIGURLIST Figur 1: Gellerup parken. (Beboerblader skræppebladet 2013) Figur 2: Illustration af den juridiske udvikling inden for KS Figur 4: Illustration af delprocesser hvor kvalitetsledelseshåndbogen beskriver procedurer, med egne kommentarer. (Danske ark 2011) Figur 5: Oplæg til TA s KS-organisation Figur 6:Illustration af faseinddelt granskning, PAR og FRI Figur 7:Værktøj til udførelse af risikovurdering af byggetekniske løsninger. (PAR og FRI 1996)

35 9. KILDELISTE Citerede værker Anita, interviewet af Martin Merrild. Projektleder (6. Febuar 2013). Beboerblader skræppebladet. Febuar BPS (BIPS).»Kvalitetssikrings blanketter -med vejledning.«bps-publikation 106. BPS (BIPS), August BR10.»Bygningsreglementet 2010.«BR Byggeskadefonden. Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet. København: Byggeskadefonden, »Vejledning om erklæring om risikobehæftede forhold.«byggeskadefonden, Byggestyrelsen.»Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder.«bek nr 202 af 23/03/2000 Historisk. København: Byggestyrelsen, »Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder (Historisk).«CIR nr 166 af 12/11/1986 (Historisk). København: Byggestyrelsen, 12. November Danske ark.»håndbog i kvalitetsledelse.«københavn: Danske ark, Danske ark og FRI. Ydelsesbeskrivelser Byggeri og planlægning Danske ark og FRI, Erhvervs- og boligstyrelsen. Kvalitetssikring i byggeriet vejledning. København: Erhvervsog boligstyrelsen, Erhvervs- og byggestyrelsen.»bekendgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder.«bek nr 1117 af 23/09/2010. København: Erhvervs- og byggestyrelsen, 23. September Menne-Thomsen, Niels Fonseca & Ove. Bygge Processen. Odense: Erhvervsskolernes forlag, PAR og FRI. Vejledning i projektgranskning. København: PAR og FRI, Socialministeriet.»Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.«bek nr 773 af 27/06/2011. København: Socialministeriet, 27. Juni Søren, interviewet af Martin Merrild. Projektleder (6. Febuar 2013). Febuar

36 10. BILAG Indhold: Bilag 1: TA s KS-håndbog. s.35 Bilag 2: TA s Projektdatablad. s.39 Bilag 3: TA s Projekt- og korrespondance journal. s.40 Bilag 4: Afskrift af interview med Søren. s.41 Bilag 5: Afskrift af interview med Anita. s.47 Bilag 6: Illustration af Danske arks Håndbog i kvalitetsledelse. s.53 Bilag 7: CD rom med digital version + lydfil fra interviews. På bagerste omslag 35

37 Bilag 1: TA s KS-Håndbog 36

38 37

39 38

40 Bilag 2: TA s Projektdatablad 39

41 Bilag 3: TA s Projekt og Korrespondance-journal. 40

42 Bilag 4: Afskrift af interview med Søren. Interview Emne:. Forfatter: Martin P.F. Merrild Studienummer: Dato: Interviewede: SØREN Overskrift: Spørgsmål: Generelt: 1. Hvad er Kvalitetssikring i dine øjne? Kvalitetssikring er et værktøj, der skal sikre, at evt. fejl og svigt bliver belyst inden projektet forlader tegnestuen. Skal sikre at der ikke er ting i projekteringen der falder mellem to stole, at få klarlagt grænsefladerne af de enkelte leverancer. Selve KS opgaven er i sig selv en firkantet opgave, der findes flere tilgængelige skemaer på internettet som kan bruges, der findes skemaer fra SBI, PAR og FRI mv. 2. Hvad er målet for kvalitetssikringen? Kvalitetssikringen sikrer at evt. fejl og mangler fanges tideligt, da det er nemmere og billigere at rette dem underprojekteringen, end hvis byggeriet er gået i gang. Skal sikre at projektet lever op til de økonomiske, kvalitet og tidsmæssige krav der er stillet. 3. Hvad gør et KS system anvendeligt? Det skal være simpelt, og til at gå til. Det skal være et værktøj, der sikrer at man gennem sine projektgranskninger kommer omkring alle de emner der er relevante for projektet. (Byggeprogram, lovgivning, økonomiske krav, tids krav, planlægning, arbejdsmiljø) Tjek lister, der skal hjælpe med at få overblik over hvor der i projektet kan være sket fejl, eller hvor der er risiko for svigt. Tjekskemaer skal hjælpe med at få tankerne i gang omkring de forskellige områder. Skal gennemgå en løbende revision, efterhånden som der indsamles erfaringer. 41

43 4. Mener du der er andre krav til styring af KS på en mindre tegnestue end på en større? 5. Hvem skal gennemføre kvalitetssikringen? Vedkommende der har lavet arbejdet, eller en udestående? Der skal friske øjne på når der skal KS, nogen som der ikke har arbejdet med projektet. De projekterende laver selv løbende KS i mindre målestof, interne i gruppen, for at finde evt. fejl. Men når der skal laves granskning skal de være af en udefrakommende. Man kunne evt. ved større og mere komplekse projekter snakke om at der ved granskningen skulle være en med fra projekteringsgruppen. 6. Hvilke emner ser du som vigtige at få Kvalitetssikret? Der er mange ting bland andet Byggetekniske, kan det bygges, overholdes regler BR10 Byg Erfa SBI, overholdes det. Materialer der anvendes, kan de leve op til de stillede krav fra blandt andet Bygherre, kan de klare klimapåvirkningen. Grænseflader mellem entreprenørerne, hvem har ansvaret hvor. Økonomi, kan projektet leve op til evt. budgetter, er der brugt for dyre materialer. Arbejdsmiljø, er der brugt nogle materiale, eller arbejdsgange der kan være til risiko for de udførende, eller derved fordyre projektet. Overholder projektet byggeprogrammet, når der er travlt og det kører der ud af glemmes det tit, hvad var målet egentligt fra starten. Den ideelle situation kunne være hvis granskeren kunne være med fra starten, og allerede ved skitseprojektet få afklaret om projektet overholder byggeprogrammet. Før udsendelse af myndighedsprojektet, skal projektet sikres, for om love og regler er overholdt. Men det er sjældent at det er muligt at køre det sådan, da projekteringen kører over en relativ kort periode. Igen kunne en projekteringstidsplan hjælpe, da den jo skal laves til et konkrete projekt. Tid er også noget af det der skal laves KS på. Både på projektering og udførelse. 7. Hvem skal have det over ordnede ansvar for at projektet bliver kvalitetssikret? Den projektansvarlige eller en på tegnestuen udpeget KS-ansvarlig? Det er projektlederen, der skal have det overordnede ansvar for at granskningen bliver udført. 42

44 8. Hvad er målet med en KS-håndbog, med beskrivelser af hvordan KS-arbejdet ønskes udført? KS-håndbogen skal fortælle brugerne (de projekterende) hvordan ledelsen ønsker at KS skal udføres og styres. Selve KS er den nemme del, problemet er at få det indført, og lavet et system der er tilgængeligt og veldefineret. Det er også vigtigt at den der sættes til at granske har den nødvendige viden til at udføre opgaven, da der ellers vil være stor risiko for at der er ting der overses. 9. Hvad vil du foretrække, et system der foregår online eller på papir. Jeg vil helst have tjeklisterne på papir, så det er muligt at bladrer i listerne. Men hvis det var et transportabelt medie (computer, tablet etc.) til at skrive, evt. fejl og mangler direkte ind, ville det være godt. Også set i relation til at KS ofte skal afleveres til BH. I dag laver vi mapper, hvor KS materialet bliver sat ind i. Men det ville også være godt hvis man kunne lave KS materialer online, og kun at beholde de KS ede tegninger på papir. Hvis det laves i hånden, er det selvfølgelig muligt at scanne det ind efterfølgende. 10. Har du kendskab til begrebet at der foretages en risikovurdering, for at vurdere en bygningsdel detalje etc.? Jeg har ikke direkte arbejdet med at der udføres risikovurdering i forbindelse med udførelse af KS. Dette klares oftest i forbindelse med projekteringen. Der er dog i de eksisterende tjekskemaer, punkter hvor man skal vurdere bla. Klimaskærmen for om den kan modstå de klimatiske påvirkninger. 11. (Ekstra) Hvordan sikrer man sig at kvalitetssikringen bliver udført? Det er som systemet ser ud i dag den projektansvarliges ansvar at, der bliver foretaget KS. Det er også den projektansvarlige der vurdere hvornår det er relevant at gøre det. Arkitec arbejder i dag ikke med projekttidsplaner, og det bliver derfor heller ikke ved projektstart planlagt hvad og hvornår der skal laves KS. Vi burde være mere strukturerede, og ved projektstart få planlagt hvornår det skal foregå. På grund af tidspres bliver det nedprioriteret. 12. (Ekstra) Kunne det være en løsning at der på tegnestuen var en KS ansvarlig, der havde ansvaret for at KS bliver udført, på nogle ved projektstart definerede tidspunkter? Det kunne være en god ide at have en person på tegnestuen, med en sådan funktion. Som hele tiden ud fra igangværende projekter kan holde styr på kvalitetssikringen. 43

45 Projektplanlægningen kunne evt. fremgå af et informations skema, der hænger sammen med projektjournalen. (et emne vi har diskuteret tidligere på tegnestuen) 13. (Ekstra) Risikobehæftede forhold, har du nogen erfaring med at bruge, i forbindelse med projekteringen? De forhold jeg finder i forbindelse med projekteringen, at være behæftet med størst risiko, er også dem jeg bruger mest tid på, for at sikre at det bliver gennemprojekteret. Der ud over laver jeg en liste over dem, også for senere at sikre at det også er dem der får størst fokus under udførslen. Jeg har aldrig brugt det at gøre BH opmærksom på evt. risikobehæftede forhold. Jeg så til gengæld heller ikke arbejdet så meget med offentligt støttet byggeri. 14. (Ekstra) Har du nogen sinde i forbindelse med udførsel af KS, pointeret at der var for lidt tid til projektering eller udførsel? Internt: Ved de større projekter er det ofte Ingeniøren der står for tidsplanen. Ved de mindre projekter vi selv kører, laver jeg en vurdering af om tidsplanen hænger sammen med det projekt der skal opføres. 1. Det KS system i har i dag på tegnestuen, hvordan fungere det? Vi har vores tjeklister, og skemaer med de fundne punkter under granskningen, der udover har vi en KS-håndbog. Det der er godt ved tanken omkring vores skemaer, er at de er rettet til at passe til vores struktur på tegnestuen. 2. Ser du at systemet bliver brugt som beskrevet? Vi bruger de skemaer og lister som der er blevet udarbejdet, men vi er som sådan ikke inde og sikre at den procedure der er beskrevet bliver fuldt. 3. Fungerer jeres KS system? Der hvor vi mangler noget, er omkring struktureringen af vores KS. Vi laver det vi skal, men der kunne godt være flere granskninger under projekteringsprocessen. 4. Hvad kunne gøre det bedrer? Hvis det blev mere struktureret og vi lavede mere KS, ville vi helt sikkert finde flere fejl! Ifølge SBI bruges 10 % af budgettet på at udbedrer fejl. Én manglende KS koster 2 % af budgettet som følge af flere fejl. Men omkostningen ved at udføre KS er kun 2 promille. 44

46 Igen kunne vi måske også være en løsning at der udpeges en KS ansvarlig på tegnestuen. Kunne det gøres mere simpelt? Målet er ikke i sig selv, at systemet skal være mere simpelt, men at det bliver mere struktureret. 5. Ser du noget problem i at bruge det samme system til alle de typer projekter I arbejder med her på tegnestuen? Som udgangspunkt er det bedrer, at lave nogle generelle lister/skemaer som kan bruges til alle projekttyper. For hvilke skema skal bruges hvornår? Det er, bedrer at kunne springe over nogle punkter som ikke er relevante for et pågældende projekt. 6. Når du laver KS, ser du så på et defineret kvalitetsniveau, evt. fra byggeprogram. 7. Hvordan sikrer i at evt. fundne fejl bliver rette? Når den udestående af projekteringsgruppen har foretaget sin KS, kommer kommentarer tilbage til projekteringslederen, som så skal sørge for at rette evt. fejl. Der bliver ikke noteret yderligere, nu er det konkrete punkt rettet, eller kommenteret med argumentation for valgt løsning. 8. Hvordan sikres dokumentationen? Materiale: Tegninger, lister og skemaer samles i en projektspecifik KS-mappe. Denne kunne måske lige så godt findes online, hvis det var her skemaer og lister ligger. Så er det kun tegninger der samles i mappen. 1. Har du kendskab til andre KS systemer? Hvilke? Tjekskemaer fra SBI Byggeskadefonden har en vejledning til granskning. Danske ark har en vejledning til hvad der skal granskes i forhold til ydelsesbeskrivelsen. Har du erfaring med dem? Hvad gør det/dem gode? 45

47 2. Har du kendskab til BPS KS-blanketter? Har aldrig brugt dem. 3. Har du kendskab til PAR og FRI vejledning i projektgranskning? Har set dem på den i forbindelse, med at have set på tegnestuens KS. Men har ud over det ikke yderligere kenskab til værktøjet. 4. Har du kendskab til PAR kvalitetsstyring i arkitektfirmaer? Har set dem på den i forbindelse, med at have set på tegnestuens KS, men kan ikke huske hvad der står i den. Spm. 3-5 hvis ja, hvordan ser du det som et værktøj? 46

48 Bilag 5: Afskrift af interview med Anita. Interview Emne:. Forfatter: Martin P.F. Merrild Studienummer: Dato: Interviewede: Anita Overskrift: Spørgsmål: Generelt: 15. Hvad er Kvalitetssikring i dine øjne? En gennemgang af et givent materiale, på et givent tidspunkt i projekteringsprocessen. At en person uden for projekteringsgruppen, får mulighed for at gennemgå projektet, og derved kan finde fejl og mangler. Personer inden for projekteringsgruppen, kan ofte komme til at fokusere på et problem, og derved komme til at overse andre. 16. Hvad er målet for kvalitetssikringen? At ved gennemgang af projektet at kunne højne kvaliteten af byggeriet. 17. Hvad gør et KS system anvendeligt? Der er at det skal være nemt, det skal ikke være besværligt at gå til. Skal ikke bestå af for mange processer, men heller ikke for mange spørgsmål. Der skal ikke være for mange ting der ikke er relevant for det konkrete projekt eller fase. Det er svært at gøre KS skemaer og lister der er aktuelle for alle typer byggerier. Ekstra: Skal man så bruge tid på at lave sags specifikke tjeklister? Eller evt. tjeklister for forskellige typer byggerier? Faren ved det er at man skal til at sætte projekterne i bås, og derved med de sags specifikke tjeklister kommer til at ramme forbi. Så der er nok bedrer at have lidt for mange spm., så man kan hoppe hurtigt over dem der ikke er relevante. Det kunne måske være muligt at dele spørgsmålene op i nogle fase relevante grupper, og måske 47

49 have nogle hoved spørgsmål som hvis der svares nej til dem kan man hoppe over de næste. Ekstra: Ser du det som værende relevant at få sin KS planlagt? Man bør lave en projekteringstidsplan, ved projektstart, for at kunne holde styr hvornår granskningen skal foregå. på 18. Mener du der er andre krav til styring af KS på en mindre tegnestue end på en større? Jeg tror ikke der er andre krav til større tegnestuer, da de gerne består af mindre projekteringsgrupper som så hyrer folk ind fra de andre grupper, til at forestå projektgranskning. Blev styret af den pågældende projektleder. 19. Hvem skal gennemføre kvalitetssikringen? Vedkommende der har lavet arbejdet, eller en udestående? Det skal laves af en som ikke har siddet med projektet, og også gerne en med arbejdsmiljøkoordinator uddannelsen, så man på samme tid kan få koblet den del på projektet med det samme. Denne del kunne sikres med en separat tjekliste. Da det koster at få udestående til at lave projektgennemgang, værende det sig til KSgranskning eller arbejdsmiljø-granskning, vil det være en god ide at klare det i en arbejdsgang. 20. Hvilke emner ser du som vigtige at få Kvalitetssikret? Dette afhænger af hvilken fase man er i. Ved dispositionsforslaget, er det meget omkring at få afklaret om de ting der er lavet i skitseforslaget kan lade sig gøre. At få klarlagt hvor de risikobetonede forhold omkring projektet er. I forprojektet vil det bla. Være ting som det tegnetekniske og om der er nogle kritiske forhold omkring nogle konstruktioner, har vi husket ting som radonspærre osv., er der nogle lydkrav. Ved KS af Hovedprojekt, er det at få klarlagt om det beskrevne materiale er fyldestgørende for at entreprenøren kan lave arbejdet ud fra det udarbejdede materiale. Ekstra: Når du laver KS ser du så på ting som tid og økonomi? Det er nogle ting jeg ofte springer over da der ofte er meget lidt tid til rådighed. 21. Hvem skal have det over ordnede ansvar for at projektet bliver kvalitetssikret? 48

50 Den projektansvarlige eller en på tegnestuen udpeget KS-ansvarlig? Det er projektlederen, der skal have det overordnede ansvar for at granskningen bliver udført, på et givent projekt. 22. Hvad er målet med en KS-håndbog, med beskrivelser af hvordan KS-arbejdet ønskes udført? At man kort og præcist beskriver hvilke procedurer der er for udførelse af kvalitetssikring på den pågældende tegnestue. Skal fungere både som en intern retningslinje, samt som en beskrivelse for udefrakommende om hvad KS politikken er i virksomheden. 23. Hvad vil du foretrække, et system der foregår digitalt eller på papir. Jeg vil foretrække at arbejdet foregår online, både for at undgå for meget papir i sagen, men også fordi at med digitale dokumenter, får man mulighed for at trække forskelligt data ud, det kan være fra afmærkede tjeklister, eller fra projektjournalen. Ks skal være et værktøj der ikke kun skal laves fordi man skal, men også for at sikre byggeriet og dokumentationen af aftaler beslutninger osv. Jeg ser projektjournalen som værende tæt knyttet med KS arbejdet. Projektjournalen fungere som en dokumentation af indgåede aftaler, det er svært at huske langt tilbage hvilke aftaler der er truffet i gamle projekter. 24. Har du kendskab til begrebet at der foretages en risikovurdering, for at vurdere en bygningsdel detalje etc.? Jeg har kun prøvet det i forbindelse med granskning af Psykiatriens hus i Silkeborg, hvor jeg prøvede dem ved hjælp af et skema fra MT Højgaard, Der var dog ikke mange risikobehæftede forhold. Risikovurderingen skal i mine øjne falde ind under projekteringsfasen, hvor bygningsdelene vurderes ud fra de aktuelle forhold, og derudfra kan man vælge den bedst egnede type. 25. (Ekstra) Hvordan sikrer man sig at kvalitetssikringen bliver udført? 26. (Ekstra) Kunne det være en løsning at der på tegnestuen var en KS ansvarlig, der havde ansvaret for at KS bliver udført, på nogle ved projektstart definerede tidspunkter? Det kunne være en god ide at have en person på tegnestuen, med det ansvarsområde. Og som har ansvaret for at der bliver gransket på nogle, ved projektstarts foruddefinerede tidspunkter. Planlægningen kunne evt. fremgå af projektjournalen. 49

51 27. (Ekstra) Risikobehæftede forhold, har du nogen erfaring med at bruge, i forbindelse med projekteringen? Jeg kender ikke til erklæringer om RBF, og har ikke brugt dem i de offentligt støttede byggerier. Jeg syntes principielt at man bør pointere hvis der er lavet en meget stram tidsplan, som kan resultere i at det går ud over kvaliteten af byggeriet. Tid og økonomi kommer måske ofte på bordet inden der bliver indgået en aftale, men som projekteringsansvarlig, kan det måske være en ide at pointere det hvis der er nogle problematiske forhold. 28. (Ekstra) Har du nogen sinde i forbindelse med udførsel af KS, pointeret at der var for lidt tid til projektering eller udførsel? Internt: 9. Det KS system i har i dag på tegnestuen, hvordan fungere det? Det består af nogle kommentar skemaer, hvor man kan skrive de ting ned, man fnder frem til ved granskning af det forhånd værende materiale. Der ud over består det af en tjekliste med nogle huskepunkter, som kan markers når de er kontrolleret, og evt. kommentarer kan føres over til kommentarskemaet. Systemet består også af en projektjournal som ikke rigtig bliver brugt i dag. Det er så også disse ting der er nævnt i KS-håndbogen. 10. Ser du at systemet bliver brugt som beskrevet? Nej det fungerer ikke rigtigt, efter hensigten. Der er ofte et problem i forhold til at have den nødvendige tid til at udføre KS som beskrevet. 11. Fungerer jeres KS system? Nej for som systemet er lavet i dag, er der for stor risiko for at kvalitetssikringen enten bliver nedprioriteret eller overset. 12. Hvad kunne gøre det bedrer? Det kunne måske være en ide at tjekskemaerne bliver delt op i afsnit efter faserne. Og at man så tager evt. noterede punkter med fra granskning til granskning, for at sikre at de er blevet afklaret. Igen kunne vi måske også være en løsning at der udpeges en KS ansvarlig på tegnestuen, og som har tiden til at styre og udføre KS på tegnestuen. 50

52 Det kunne gøre det nemmere at bruge hvis man fik samlet alle delene i et dokument, projektinfo, projektjournal, tjekskema og kommentarskema. Så var det nemt til sidst i projektet, at printe det samlede materiale til PDF eller papir, og derved have sikret den nødvendige dokumentation. Kunne det gøres mere simpelt? Som det gøres i dag er det mest spredt fægtning, tingene er for ustrukturerede og ved at tingene ligger flere steder gør at de er sværere at holde styr på. 13. Ser du noget problem i at bruge det samme system til alle de typer projekter I arbejder med her på tegnestuen? Nej, for det er, bedrer at stille lidt for mange spørgsmål med tjeklisterne, og så springe hurtigt over dem der ikke er relevante, end at skulle til at vurdere lige nøjagtigt hvilken type projekt vi har med at gøre, og får man så det hele med. 14. Når du laver KS, ser du så på et defineret kvalitetsniveau, evt. fra byggeprogram. 15. Hvordan sikrer i at evt. fundne fejl bliver rette? Jeg gør faktisk ikke noget, for at sikre dette, jeg ligge skemaerne over til den projektansvarlige, som så må sørge for at evt. fejl bliver rettet. Der bliver nogle gange lavet en overdragelse alt efter kompleksiteten af projektet. Der kan også være nogle spørgsmål, hvor problemet er afklaret men at det bare ikke fremgår tydeligt i materialet på det pågældende tidspunkt. 16. Hvordan sikres dokumentationen? Materiale: Der sættes kopier af KS skemaerne ind i KS-mappen, sammen med de kvalitetssikrede tegninger, dette kan godt blive meget papirtungt. Det er også derfor jeg godt kunne tænke mig, hvis man kunne nøjes med at sætte tegningerne i KS-mappen og beholdt skemaer og videre digitalt. 5. Har du kendskab til andre KS systemer? Hvilke? Ikke rigtigt. Jeg har dog tidligere været inde og se på ting fra Dansk ark, men finder dog heller ikke at disse systemer/skemaer umiddelbart kan implementeres direkte her på tegnestuen. Har du erfaring med dem? Hvad gør det/dem gode 51

53 6. Har du kendskab til BPS KS-blanketter? Har aldrig brugt dem, men har kigget på dem tidligere i forbindelse med en revision af tegnestuens KS-materiale. Fandt dog ikke at de kunne gøre en forskel i forhold til det eksisterende materiale. 7. Har du kendskab til PAR og FRI vejledning i projektgranskning? Kan ikke rigtig huske det, men mener at have set dem. 8. Har du kendskab til PAR kvalitetsstyring i arkitektfirmaer? Jeg har været rimelig langt omkring, for at finde brugbart materiale. Og har så ud fra det lavet det nuværende materiale. Det der skal holdes for fokus, er måske ikke at lave et system/materiale der sikre at man kommer omkring alle aspekter af projektet, der er vigtigere at lave et system der er anvendeligt og som sikrer at kvalitetssikringen bliver lavet og i det nødvendige omfang. Spm. 3-5 hvis ja, hvordan ser du det som et værktøj? 52

54 Bilag 6: Illustration for opbygning af Danske arks kvalitetsledelses håndbog Bilag 7: CD rom med digital version + lydfil fra interviews. 53