House of Science Et netværksbaseret samarbejde
|
|
|
- Jacob Hald
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så?
2 Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm., Project Zero Daglig ledelse Heiko Buch-Illing, Universe Fonden Børnehave-arbejdsgruppe 4 pædagoger+4 institutionsledere Folkeskole-arbejdsgruppe 5 naturfagslærere+3 skoleledere Gym.udd.-arbejdsgruppe 8 naturfaglige lærere Videreg.- Udd.-netværk 600 pædagoger 300 pæd.medhj. i 57 børnehaver 500 lærere i 37 skoler 100 lærere i 4 gymn. udd. Mads Clausen Institut
3 Formål at etablere, koordinere og drive et stærkt læringsmiljø i Sønderborgområdet, der fremmer samarbejdet imellem de uformelle og formelle uddannelses- og læringsinstitutioner og erhvervslivet. Aktiviteter at tilvejebringe, koordinere og distribuere viden at tilvejebringe, koordinere og distribuere læringsressourcer at undervise med et fagligt fokus på naturvidenskab, iværksætteri, innovation, kreativitet, leg og læring, energi og miljø Jf. samarbejdsaftale imellem Danfoss Universe, Project Zero og Sønderborg kommune fra
4 2008/ / /2011 Netværk og efteruddannelse af folkeskolelærere Formel stiftelse Etablering af arbejdsgruppe for ungdomsudd. Naturfags-maraton for alle skoler i kommunen Skoleleder-netværk Udvikling af erhvervspakker inkl. tilknytning af virksomh. Udvidelse af folkeskolelærer-netværk (seniorordn.) Naturfagskonkurrencer for alle udd.-niveauer Netværk for lærere på ungdomsuddannel-serne Fælles netværk for folkeskoler og ungdomsudd. Etablering af arbejdsgruppe for daginstitutionerne Indledende samarbejde med videregående udd. Forts. netværk af folkeskolelærere og ungdomsudd.lærere Netværk for pædagoger og ledere fra daginstitutionerne Formalisering af samarbejdet med videregående uddannelser Evt. udvidelse til tværfaglig samarbejde på de forsk. niveauer
5 Indsatsområder 1. Kompetenceudvikling 2. Netværksdannelse og vedligeholdelse 3. Udvikling af undervisningsressourcer 4. Profilering 5. Organisering og koordinering (ledelse)
6 Processen aktivitetsplan for folkeskoleområdet bliver godkendt arbejdsgruppe for ungdomsuddannelserne skal nedsættes hjemmeside for projektet skal etableres naturfagsmaraton skal gennemføres skoleledernetværk skal oprettes samarbejde med de videregående uddannelser skal etableres der skal også fokuseres på pædagogisk/didaktisk input timerammen for folkeskolelærerne bliver 80 timer fremadrettet der oprettes et seniornetværk for folkeskolelærere aktivitetsplan for ungdomsuddannelserne godkendes med ønske om fokus på bæredygtighed og innovation der skal etableres en evalueringsmodel der skal udvikles/anskaffes undervisningsressourcer/læremidler der skal oprettes og drives advisory boards til både folkeskole og ungdomsudd. der skal igangsættes profilskabende fællesaktiviteter der skal nedsættes en arbejdsgruppe for børnehaverne, der udarbejder en handleplan
7 11 folkeskoler 33 naturfagslærere 120 timer per lærer Netværksdannelse Kompetenceudvikling Innovation i naturfag, evaluering, naturfagsdidaktik, læringsstile, udvikling af undervisningsmateriale, kobling af formelle og uformelle læringsmiljøer, progression i læseplanen, forskellige naturfaglige emner som f.eks. vedvarende energi, biobrændsel, klimaændringer, geologi, økologi, meteorologi, miljøovervågning m.m.. Udvikling af undervisningsmateriale Etablering af samarbejde med det lokale erhvervsliv Samarbejde imellem formelt og uformelt læringsmiljø
8 Processen aktivitetsplan for folkeskoleområdet bliver godkendt arbejdsgruppe for ungdomsuddannelserne skal nedsættes hjemmeside for projektet skal etableres naturfagsmaraton skal gennemføres skoleledernetværk skal oprettes samarbejde med de videregående uddannelser skal etableres der skal også fokuseres på pædagogisk/didaktisk input timerammen for folkeskolelærerne bliver 80 timer fremadrettet der oprettes et seniornetværk for folkeskolelærere aktivitetsplan for ungdomsuddannelserne godkendes med ønske om fokus på bæredygtighed og innovation der skal etableres en evalueringsmodel der skal udvikles/anskaffes undervisningsressourcer/læremidler der skal oprettes og drives advisory boards til både folkeskole og ungdomsudd. der skal igangsættes profilskabende fællesaktiviteter der skal nedsættes en arbejdsgruppe for børnehaverne, der udarbejder en handleplan
9 1. Pilotsamarbejdsprojekter imellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Naturfagl. eller matematik Motivations-/Interesseskabende Formidlingselement Indsigtskabende Dataopsamling + -behandling Evaluering og dokumentation 2. Temadage for folkeskolelærere Alssundgymnasiemodellen 3. Naturfagsevent i samarbejde med folkeskolerne DNF uge 39, 2010 Tema: Mennesker og maskiner 4. Kortlægning af matematikkompetencer 5. Fagligt samarbejde med erhvervsvirksomheder Virksomhedsshuttle Udvikling af samarbejdsmodeller Implementering af modeller Evaluering
10 Processen aktivitetsplan for folkeskoleområdet bliver godkendt arbejdsgruppe for ungdomsuddannelserne skal nedsættes hjemmeside for projektet skal etableres naturfagsmaraton skal gennemføres skoleledernetværk skal oprettes samarbejde med de videregående uddannelser skal etableres der skal også fokuseres på pædagogisk/didaktisk input timerammen for folkeskolelærerne bliver 80 timer fremadrettet der oprettes et seniornetværk for folkeskolelærere aktivitetsplan for ungdomsuddannelserne godkendes med ønske om fokus på bæredygtighed og innovation der skal etableres en evalueringsmodel der skal udvikles/anskaffes undervisningsressourcer/læremidler der skal oprettes og drives advisory boards til både folkeskole og ungdomsudd. der skal igangsættes profilskabende fællesaktiviteter der skal nedsættes en arbejdsgruppe for børnehaverne, der udarbejder en handleplan
11 Aktiviteter i grundskoledelen 31 folkeskolelærere fra 12 forskellige skoler i efteruddannelsesforløb 25 lærere i Seniorordning (videndeling, netværk, ambassadør) Sideløbende skolelederrunde Samarbejde Ungdomsuddannelser, erhvervsvirksomheder Udviklingsprojekter (8 færdige undervisningsforløb, 8 i produktion) Netværksmøder for de naturfaglige fagudvalg til foråret 2010 Brintevent (19.november 2009) Naturfagsmaraton 39 skoleklasser (12. og 26. april 2010) Publikationer ( 3 teams) Dataloggerkursus (inkl. mulighed for leje af udstyr) Innovationsforløb Fremtidsplanlægning
12 Aktiviteter gymnasiale uddannelser 1. Pilotsamarbejdsprojekter imellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne 5 projekter p.t. næste koordineringsmøde Temadage for folkeskolelærere afholdt 1 (ASG) næste på Statsskolen i marts Naturfagsevent i samarbejde med folkeskolerne arbejdsgruppe nedsat første møde Kortlægning af matematikkompetencer done 5. Fagligt samarbejde med erhvervsvirksomheder afholdt 1 virksomhedsdag, resulterende i adskillige samarbejdsprojekter næste virksomhedsdag marts-april 2010 Dataloggerkursus (sammen med folkeskole) Innovation i undervisningen (evt. sammen med folkeskole) Pædagogisk/Didaktisk??????
13 Aktiviteter daginstitutioner Arbejdsgruppe nedsat med 3 ledere og 4 pædagoger Afholdt 1 ud af 5 planlægningsmøder Udvikling af handleplan afsluttes i starten af maj 2010
14 2008/ / /2011 Netværk og efteruddannelse af folkeskolelærere Formel stiftelse Etablering af arbejdsgruppe for ungdomsudd. Naturfags-event for alle skoler i kommunen Folkeskoleleder-netværk Udvikling af erhvervspakker inkl. tilknytning af virksomh. Udvidelse af folkeskolelærer-netværk (seniorordn.) Naturfagskonkurrencer for alle udd.-niveauer Netværk for lærere på ungdomsuddannelserne Fælles netværk for folkeskoler og ungdomsudd. Etablering af arbejdsgruppe for daginstitutionerne Indledende samarbejde med videregående udd. Forts. netværk af folkeskolelærere og ungdomsudd.lærere Netværk for pædagoger og ledere fra daginstitutionerne Formalisering af samarbejdet med videregående uddannelser Evt. udvidelse til tværfaglig samarbejde på de forsk. niveauer
15 where are we heading? Status Quo Drift Tværfaglighed
16 Hvorfor og hvordan tværfaglighed? Hvorfor? Bedre forståelse for fagenes sammenhæng Helhedsorienteret tilgang Fremmer faglig progression Fælles begrebsapparat Samarbejde imellem faglærerne Implementering af begreber som innovation og bæredygtighed i andre fag Effektivisering af ressourcer Hvordan? Science som samlet tværfagligt fag????? Udvikling af konkrete tværfaglige undervisningsforløb om emner, der er relevante for flere fag (energi, bæredygtighed, innovation, klima.) Kompetenceudvikling i kortere forløb for forskellige faglærere med fokus på specifikke emner Udvikling og gennemførsel af tværfaglige elevkonkurrencer Motivations- og meningsgivende samarbejde imellem fag som naturfag matematik hjemmekundskab - idræt - sløjd
17 where are we heading? Status Quo Drift Tværfaglighed Piger og naturfag
18 Data fra ROSE-projektet som viser 15-åriges svar på spørgsmålet Jeg kan bedre lide naturfagene end de fleste andre skolefag (1 = helt uenig, 4 = helt enig; mørke symboler = piger, lyse = drenge). Hvorfor Piger og naturfag? verdensfjern ingen relevans for senere beskæftigelse
19 Hvordan piger og naturfag? Rocard-rapport: mere Inquiry based undervisning samarbejde imellem formelle og uformelle samt erhvervsliv lærernetværk forbedring af undervisningskvalitet igennem kompetenceforløb for lærere Biologi som ambassadør og indgangsfag for andre naturfag Samarbejde imellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/institutioner i sundhedssektoren Styrke samarbejde og brobygning imellem uddannelsesinstitutionerne på forskellige uddannelsesniveau Sundhed som markant tværfagligt emne i folkeskolen PD i naturfagsdidaktik Pædagogisk didaktisk kompetenceforløb for lærere på de gymnasiale uddannelser
20 where are we heading? Status Quo Drift Tværfaglighed Piger og naturfag Talentpleje Undervisning i bæredygtighed og innovation for børn med andre særlige behov Mere forskning på udenfor Sønderborg kommune - samarbejde med andre parter udenfor kommunen (NTS/UVM/) Etablering og uddannelse af fagdidaktiske vejledere på skolerne Etablering af fysiske rammer til naturfagsundervisningen Samarbejde omkring efteruddannelse med de uddannende institutioner Akkreditering Fokus på tættere samarbejde med uformelle læringsmiljøer
21 Proces og indhold i kognitive systemer Perception Intuition System 1 Ræsonnement System 2 Proces Hurtig Parallel Automatisk Ubesværet Associerende Langsomt indlærende Emotionel Langsom Seriel Kontrolleret Indsatskrævende Regelstyret Fleksibel Neutral Indhold Percepter Aktuel stimulation Stimulusbunden Begrebsmæssige repræsentationer Fortid, nutid og fremtid Kan udløses af sproget (Daniel Kahneman, Kognition & Pædagogik nr. 57, 2005)
22 where are we heading? Status Quo Drift Tværfaglighed Piger og naturfag Talentpleje Undervisning i bæredygtighed og innovation for børn med andre særlige behov Mere forskning på udenfor Sønderborg kommune - samarbejde med andre parter udenfor kommunen (NTS/UVM/) Etablering og uddannelse af fagdidaktiske vejledere på skolerne Etablering af fysiske rammer til naturfagsundervisningen Samarbejde omkring efteruddannelse med de uddannende institutioner Akkreditering Fokus på tættere samarbejde med uformelle læringsmiljøer Samarbejde med eksterne erhvervsvirksomheder Konsulentydelse Andre relevante stiftere Science kommune Sønderborg
23
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Science. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Sciencekommune Assens
Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske
Evaluering af Science Kommuneprojektet Jan Sølberg Københavns Universitet
Evaluering af Science Kommuneprojektet 2010 Jan Sølberg Københavns Universitet Overordnet set Projektmål Eksempler på virksomheder Idrætsudvalget Kommunale forvaltninger fx Miljø og teknik, Teknisk forvaltning,
ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Science-strategi for Langeland Kommune
Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske
Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark
Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark Heiko Buch-Illing og Maiken R. Thyssen Hindsgavl Naturcenter, Middelfart 29.maj 2017 Program 9.30-9.50 Velkommen + kaffe og brød. Intro til dagens program
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Fremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed
den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og
Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012
Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Matematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
De videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011
Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier, skoler, virksomheder,
Kompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Praktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: [email protected] Inviterede: Medlemmer
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Fremtidens Undervisnings facilitet
Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Effektkæde; Aktiviteter, resultater, effekter
Effektkæde; Aktiviteter, resultater, effekter Aktivitet 1. Udvikling af koncepter og didaktiske designs omkring Science Champions, SCIENCE ZONES og SCIENCE HACKERS Formel projektetablering inkl. Etablering
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune
Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune 1 Indledning Historikken omkring Vejle Kommunes status som sciencekommune, må set udefra være en mangfoldig blanding af gode intentioner, erfaringer og nyorientering.
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Krible Krable flere små forskere i naturen
Komprimeret projektbeskrivelse Krible Krable flere små forskere i naturen Kort beskrivelse Krible Krable projektet ønsker at endnu flere småbørn i dagligdagen kommer ud for at opleve, undersøge og udforske
Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune
Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter [email protected] Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup
