Estimation og test i normalfordelingen
|
|
|
- Charlotte Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Etimatio og tet i ormalfordelige Dee tekt ideholder et overblik over ogle grudlæggede pricipper for etimatio og tet i ormalfordelige i hyppigt forekommede ituatioer: é middelværdi, variae kedt é middelværdi, variae ukedt 3 parvie obervatioer 4 to middelværdier, amme varia 5 to middelværdier, forkellig varia 6 é varia (predig) 7 to variaer (prediger) Der er tale geerelle tatitike tekikker, om emt ka udføre ved hjælp af Microoft Excel. Formålet med die tekikker er at udføre etimatio af og tet for middelværdi og varia i é eller to grupper af obervatioer for ormalfordelte data. Alle die tekikker er i øvrigt bekrevet i ISO 854. Hvi data ikke (tilærmelevit) ka bekrive ved e ormalfordelig, må ma ete traformere data (f.ek. logaritmik) eller avede adre ( ikkeparametrike ) tatitike tekikker. Er ma i tvivl, om data ka bekrive tilfredtillede ved hjælp af e ormalfordelig, ka ma evt. avede grafik tjek af ormalitet (ormalfordeligplot). Dette behadle ikke i die oter der hevie til ISO Det forudætte, at læere er i tad til at berege geemit og tadardafvigele for e gruppe af obervatioer. Dette ka f.ek. gøre i Excel ved hjælp af fuktioere AVERAGE heholdvi STDEV. For god orde kyld gegive formlere her. Af og til avede betegele middelværdi (ofte beteget for e ad værdi, me geemit avede for de etimerede værdi. På tilvarede måde kele af og til mellem begrebere predig (ofte beteget ) for de ade værdi og tadardafvigele for de etimerede værdi. Ofte vil ma dog avede betegelere i flæg. Vi har e gruppe af uafhægige og ormalfordelte obervatioer x til x. Geemittet ( middelværdie ) er givet ved formle x x i i
2 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Variae er givet ved formle ( xi x) og tadardafvigele ( predige ) er, dv. kvadratrode af variae. I rete af die oter vil der ikke blive givet detaljerede formler overalt. i I mage ammehæge har ma brug for mere avacerede tatitike metoder. Iær er der ofte brug for lieære modeller, heruder regreioog variaaalye. Dette er modeller, hvor ma tuderer idflydele af e eller flere faktorer på e afhægig variabel (itereevariable). Die faktorer ka være ete kvatitative (regreioaalye), kvalitative (variaaalye) eller der ka evt. være begge typer på é gag ( geerelle lieære modeller ). Die modeller ka f.ek. aalyere ved hjælp af tatitikoftware om SAS/JMP. é middelværdi, variae kedt Baggrud Vi har e gruppe af uafhægige og ormalfordelte obervatioer x til x, jf. ovefor. Dere predig tæke kedt, og det gælder dermed ogå variae. Derimod er middelværdie ukedt. Formålet er At etimere middelværdie amt agive et kofideiterval for dee. At tete, om middelværdie ka atage at være lig med e på forhåd give værdi 0. Vi kal derfor ikke foretage oge beregig af tadardafvigele. Er ma i tvivl, om de give tadardafvigele tadig ka avede, ka ma evt. tete dette. Se afit 6. Ekempel x x x 3 x 4 x 0 x - 0 z 0 4,6 8,5 4,9 5,3 4 5,85 5 0,85,5,00
3 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 I dette ekempel er der 4 obervatioer, dv. =4. Vi ved fra mage tidligere aalyer, at predige (tadardafvigele) ka atage at være kotat =,5. Etimatio Middelværdie () er ukedt, me etimere ved geemittet x = 5,85. Kofideiterval Et geemit er (ikke overrakede) mere ikkert betemt, jo flere obervatioer ma har. Hvi ma f.ek. får 4 gage å mage obervatioer, kal variae ogå dividere med 4, dv. tadardafvigele kal dividere med. Geerelt gælder der følgede regel: Stadardafvigele for geemittet får ma ved at dividere de opridelige tadardafvigele med kvadratrode af atallet af obervatioer, dv. de bliver /. Vi vælger derfor et iterval på forme k /, hvor kotate k ætte til z-/, dv. e fraktil i (tadard) ormalfordelige. Hvi f.ek. = 0,05 = 5%, bliver z-/ =,96. Dette hæger amme med, at 95% af alle obervatioere i e tadard ormalfordelig ligger mellem,96 og,96. Tekik kalder ma,96 for,5%-fraktile og,96 for 97,5%-fraktile i (tadard) ormalfordelige. Kofideitervallet bliver derfor: x,96 / x,96 / Dette iterval ka berege til [4,36; 7,9], og det vil med 95% adylighed ideholde de ade me ukedte værdi af middelværdie. Kofideitervallet ka geerelt krive: x z x z / / / / Vil vi f.ek. i tedet have et iterval, der med 99% adylighed ideholder de ukedte værdi af middelværdie, kal vi i tedet vælge = 0,0 = %, og å bliver z-/ =,576, idet 99% af alle obervatioere i e tadard ormalfordelig ligger mellem,576 (om er 0,5%-fraktile) og,576 (om er 99,5%- fraktile). Itervallet bliver i å fald [3,89; 7,76]. 3
4 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Beregig af tettørrele Vi kal u tete, om geemittet afviger fra e targetværdi på 0=5,0. Vore geemit x = 5,85 kal altå ammelige med targetværdie 5,0. Numerik tore (poitive eller egative) afvigeler mellem die tørreler fører til, at vi forkater atagele om e middelværdi = 5,0. Afvigelere mellem geemittet og target kal aturligvi e i forhold til predige, dv. =,5. Hvi der er tor predig, kal der (umerik) tørre afvigeler til, før vi må forkate atagele om e middelværdi = 5,0. Som ævt ovefor få tadardafvigele af et geemit ved at dividere de opridelige tadardafvigele med kvadratrode af atallet af obervatioer. Dette fører til, at ma aveder følgede tettørrele : x 0 z0 / I ekemplet ovefor bliver z0 =,00. Spørgmålet er å, hvor tor e værdi (umerik) af z0 om fører til, at vi forkater atagele om e middelværdi = 5,0. Tettørrele fordelig Dette pørgmål hæger ige amme med, hvilke fordelig vore tettørrele følger. I det aktuelle tilfælde ka ma vie, at tettørrele følger e tadard ormalfordelig (dv. middelværdi 0 og predig ). Det har de fordel, at dee fordelig er tabelleret. Ma behøver derfor blot at lå op i e tabel over (tadard) ormalfordelige for at e, hvor (umerik) tore værdier af z0 om fører til forkatele af atagele om e middelværdi = 5,0. Svaret på dette pørgmål hæger å ige amme med valget af igifikaiveau. Oftet vælger vi igifikaiveau 5%, me af og til vælger vi igifikaiveau %. Det er die to igifikaiveauer, om abefale i forkellige ISO-tadarder. Hvi vi vælger et igifikaiveau på 5%, er (umerike) værdier over,96 kritike. Dette hæger amme med, at 95% af alle obervatioere i e tadard ormalfordelig ligger mellem,96 og,96. Tekik kalder ma,96 for,5%-fraktile og,96 for 97,5%-fraktile. Det er altå die, ma kal fide i tabelle. 4
5 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Vælger vi et igifikaiveau på %, bliver (umerike) værdier over,576 kritike, idet 99% af obervatioere i e tadard ormalfordelig ligger mellem,576 (om er 0,5%-fraktile) og,576 (om er 99,5%-fraktile). Kokluio Vi har i ekemplet fudet e tettørrele på,00. Dette ligger pæt uder de,96, hvorfor der ikke er tatitik belæg for at forkate atagele om, at middelværdie er lig med targetværdie, dee atagele må altå acceptere (på 5%-iveau, og aturligvi ogå på %-iveau). På jævt dak: De fude geemitværdi 5,85 afviger ikke markat fra de accepterede targetværdi 5,0. Eidet tet I jælde tilfælde er det åda, at ma på forhåd ved, at det er umuligt at få et geemit uder target. I å fald avede et åkaldt eidet tet. I ekemplet gøre det åda: Vi har et geemit på 5,85, der jo om forvetet er over de 5,0 (eller var der oget galt med vore forhådvide!). I et eidet tet kal ma (for tet på 5%-iveau) ammelige tettørrele,00 med 95%-fraktile, i tedet for 97,5%-fraktile. I e tabel aflæe dee til,645. Vore atagele om, at geemittet er lig med target, bliver tadig accepteret. For et tet på %-iveau kal ma ammelige med 99%-fraktile, om er,36. Hvi vore forhådvide omvedt er, at det er umuligt at få geemit over target, å er værdier uder,645 (hhv.,36) kritike. é middelværdi, variae ukedt Baggrud Vi har om ovefor e gruppe af uafhægige og ormalfordelte obervatioer x til x. Dere predig tæke ukedt, det gælder dermed ogå variae. Ligelede er middelværdie ukedt. Formålet er 5
6 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 At etimere middelværdie amt agive et kofideiterval for dee. At tete, om middelværdie ka atage at være lig med e på forhåd give værdi 0. Ekempel Samme data om i tet r.. x x x 3 x 4 x 0 x - 0 t 0 4,6 8,5 4,9 5,3 4 5,85 5 0,85,806 0,94 I dette ekempel er der 4 obervatioer, dv. =4. Etimatio Vi kal u både etimere predige (tadardafvigele) og middelværdie (geemittet). Middelværdie () etimere ved geemittet x = 5,85. Spredige etimere u ved tadardafvigele =,806. Kofideiterval Vi kal her ku agive et kofideiterval for middelværdie. I afit 6 vil vi agive et kofideiterval for variae hhv. tadardafvigele. I aalogi med afit optiller vi et kofideiterval for middelværdie af forme: x t / x t / /, /, Forkelle er, at vi ikke keder predige om i tedet etimere ved tadardafvigele. Det vier ig u, at de kotat, ma kal gage tadardafvigele med, bliver oget tørre ed før. I tedet for fraktiler i ormalfordelige kal ma u avede e Studet t-fordelig. Dette er ikke é, me e hel familie af fordeliger. Hvi der er obervatioer (midt ), kal ma avede e (Studet) t-fordelig med - frihedgrader. I ekemplet er der 4 obervatioer, dv. atal frihedgrader er 3. Øker vi et kofideiterval, der med adylighed 95% ideholder de ade me ukedte værdi af middelværdie, kal vi avede 97,5%- fraktile, om få i e tabel til 3,8. 6
7 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Itervallet berege derefter til [,95; 8,70]. Øker vi et i tedet et kofideiterval, der med adylighed 99% ideholder de ade med ukedte værdi af middelværdie, kal vi avede 99,5% fraktile, om få i e tabel til 5,84. Itervallet berege derefter til [0,55;,0]. Die kofideitervaller er om ma ka e temmelig meget bredere, ed da vi kedte predige. Det er å at ige traffe for ikke at kede predige. Beregig af tettørrele Vi kal u tete, om dette geemittet afviger fra e targetværdi på 0=5,0. I forhold til tet r. er det ye, at vi aveder tadardafvigele om mål for predig, idet vi ikke har e på forhåd kedt værdi. Dette fører til, at ma aveder følgede tettørrele, om vi u kalder t0: t 0 x 0 / I ekemplet ovefor bliver t0 = 0,94. Spørgmålet er å, hvor tor e værdi (umerik) af t0 om fører til, at vi forkater atagele om e middelværdi = 5,0. Tettørrele fordelig Nu er der ikke lægere tale om, at tettørrele følger e (tadard) ormalfordelig. Når atallet af obervatioer er tort (f.ek. over 0), vil det dog være e god tilærmele, me år der er tale om få obervatioer, gælder det ikke lægere. I tedet for ormalfordelige kal ma u avede e Studet t-fordelig med - frihedgrader, hvi der er obervatioer. I ekemplet er der 4 obervatioer, dv. atal frihedgrader er 3. Hvi vi vælger et igifikaiveau på 5%, fide de kritike græe til 3,8 (97,5%-fraktile) i tabelle. Hvi vi vælger et igifikaiveau på %, fide de kritike græe til 5,84 (99,5%-fraktile) i tabelle. 7
8 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Kokluio Vi har i ekemplet fudet e tettørrele på 0,94. Dette ligger pæt uder de 3,8, hvorfor der ikke er tatitik belæg for at forkate atagele om, at middelværdie er lig med targetværdie. Dee atagele må altå acceptere (på 5%-iveau, og aturligvi ogå på %-iveau). Eidet tet Hvi vi f.ek. på forhåd ved, at det er umuligt at få et geemit uder target, avede et eidet tet: I ekemplet har vi et geemit på 5,85, der jo om forvetet er over de 5,0. I et eidet tet kal ma (for tet på 5%-iveau) ammelige tettørrele 0,94 med 95%-fraktile, i tedet for 97,5%-fraktile. I tabel over t-fordelige (med 3 frihedgrader) aflæe dee til,353. Vore atagele om, at geemittet er lig med target, bliver tadig accepteret. For et tet på %-iveau kal ma ammelige med 99%-fraktile, om er 4,54. 3 parvie obervatioer Baggrud Situatioe ka f.ek. være følgede: Vi har prøver, om hver er blevet aalyeret af to laboratorier. Vi er itereerede i at uderøge, om der er forkelle mellem de to laboratorier (og hvor tor forkelle er), hvorimod forkellee mellem prøver i dee ammehæg ikke er itereate. Formålet er derfor At etimere middelværdie D for forkelle mellem laboratorier amt agive et kofideiterval for dee. At tete, om middelværdie D ka atage at være lig med 0. Dette problem ka hådtere ved at tage differee mellem reultatere for de to laboratorier, idet det ku er forkelle mellem laboratoriere, om er itereat. De ekelte reultater for hvert laboratorium er herefter ikke relevate. 8
9 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Ekempel Laboratorium 4,6 8,5 4,9 5,3 Laboratorium 5,0 9,0 5,0 6,0 d d t 0 Differe 0,4 0,5 0, 0,7 4 0,4 0,5 3,4 Vi har laboratorier, og der er foretaget aalyer af 4 prøver. I førte række er vit reultatere for laboratorium, i ade række reultatere for laboratorium. Differee mellem reultatere (Laboratorium Laboratorium ) er vit i 3. række, amme med de relevate beregiger. Etimatio Middelværdie D for forkelle mellem laboratorier etimere ved geemittet af differeere d = 0,4. Kofideiterval Et kofideiterval for middelværdie D af forkelle mellem laboratorier ka berege på amme måde om i afit, dv. d t / d t / /, d d /, d I ekemplet er der 4 differeer, dv. atal frihedgrader er 3. Øker vi et kofideiterval, der med adylighed 95% ideholder de ade me ukedte værdi af middelværdie, kal vi avede 97,5%- fraktile 3,8. Itervallet berege derefter til [0,03; 0,8]. Øker vi i tedet et kofideiterval, der med adylighed 99% ideholder de ade med ukedte værdi af middelværdie, kal vi avede 99,5%-fraktile, om få i e tabel til 5,84. Itervallet berege derefter til [-0,3;,6]. Beregig af tettørrele Tetet er mage til tet r., idet predige af differeere i praki vil være ukedt. Vi ka derfor optille tettørrele 9
10 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 t 0 d d / I ekemplet får vi t0 = 3,4. Tettørrele fordelig Vi kal tete, om laboratoriere er e, dv. om middelværdie af differeere ka atage at være 0. I forhold til bekrivele af tet r. varer 0 derfor til target middelværdie. Som for tet r. følger dee tettørrele e (Studet) t-fordelig. Atallet af frihedgrader er ogå her -, idet vi har differeer. I ekemplet er der 4 differeer, dv. atal frihedgrader er 3. Kritike værdier er (om i ekemplet for tet r. ) hhv. 3,8 (97,5%- fraktile, igifikaiveau på 5%) og 5,84 (99,5%-fraktile, igifikaiveau på %). Kokluio Vi har i ekemplet fudet e tettørrele på 3,4. Dette ligger over 3,8, hvorfor vi må forkate atagele om, at laboratoriere er e (på 5%- iveau). Derimod ligger tettørrele 3,4 uder 5,84. På %-igifikaiveau vil vi altå acceptere atagele om, at laboratoriere er e. Eidet tet Hvi vi f.ek. på forhåd ved (af faglige grude), at laboratorium altid vil give reultater tørre ed reultatere for laboratorium, avede et eidet tet: Kritike værdier få (om i ekemplet for tet r. ) til hhv.,353 (5%-iveau, 95%-fraktile) og 4,54 (%-iveau, 99%-fraktile). Kokluioe bliver her de amme om for et toidet tet: På 5%-iveau forkater vi, me vi på %-iveau accepterer atagele om, at laboratoriere er e. 0
11 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 4 to middelværdier, amme varia Baggrud Situatioe er u følgede: Vi har to grupper af uafhægige og ormalfordelte obervatioer. Dere predig tæke ukedt, me fælle for begge grupper. Middelværdie i begge grupper er ukedt. Formålet er At etimere forkelle mellem middelværdie i de to grupper amt agive et kofideiterval for dee. At tete, om middelværdie i de to grupper ka atage idetike. Er ma i tvivl, om det er rimeligt at atage, at de to grupper har amme predig, ka ma evt. avede tetet i afit 7. Ekempel Vi har f.ek. 4 getage måliger foretaget på é prøve og 3 getage måliger foretaget på e ade prøve. Vi vil uderøge, om de to prøver ka atage at være idetike. x i i i Prøve 3,6 4,5 3,9 4,3 4, ,403 Prøve 4,6 5, 4,9 4, ,300 Her er aført geemit, atal måliger amt tadardafvigele for hver prøve. Bemærk: Atallet af obervatioer i de to grupper behøver ikke at være idetike! To måliger i amme koloe har itet med hiade at gøre! Måligere fra amme prøve ka bytte rudt frit, de tår i vilkårlig rækkefølge. Etimatio I dette afit kal vi etimere middelværdie for begge grupper hver for ig, differee mellem die amt de fælle predig. Middelværdie i gruppe () etimere ved x (geemittet for prøve r. ), tilvarede etimere middelværdie i gruppe () ved x (geemittet for prøve r. ).
12 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Differee - etimere ved x x = -0,85. De fælle predig etimere om e poolet ( geemitlig ) tadardafvigele for de to prøver ved hjælp af følgede formel: p ( ) ( ) Her er hhv. tadardafvigele og atal måliger i førte prøve, og tilvarede have heh. for prøve r.. I ekemplet få p = 0,365. Kofideiterval Et kofideiterval for forkelle mellem middelværdier, dv. differee -, ka berege ved hjælp af følgede formel: x x x x t /, t /, p p Her er kotate t /, de relevate fraktil i e t-fordelig med + frihedgrader, dv. i ekemplet er der 5 frihedgrader. Dee fraktil ka aflæe i tabel til,57 (for et 95%-kofideiterval) hhv. 4,03 (for et 99%-kofideiterval). I ekemplet får vi et 95%-kofideiterval [-,54; -0,] hhv. et 99%- kofideiterval [-,95; 0,30]. Beregig af tettørrele Vi kal u tete, om forkelle mellem middelværdier - ka atage at være 0. Ført berege e tettørrele t 0 p x x
13 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Her er x geemittet for prøve r., x er geemittet for prøve r., me p er fudet ovefor. I ekemplet få t0 = -,959. Tettørrele fordelig Ige følger tettørrele e t-fordelig. Atallet af frihedgrader er +, dv. i ekemplet er der 5 frihedgrader. Kritike værdier er hhv.,57 (igifikaiveau 5%) og 4,03 (igifikaiveau %). Kokluio Vi har i ekemplet fudet e tettørrele på,959. Dette ligger ude for itervallet fra -,57 til,57, hvorfor vi forkater atagele om, at middelværdiere er idetike (på 5%-iveau). Derimod ligger tettørrele,959 ide for itervallet 4,03 til 4,03, hvorfor vi på %-iveau må acceptere atagele om, at middelværdiere er idetike. Eidet tet Hvi vi på forhåd ved (af faglige grude), at prøve r. altid vil give tørre måleværdier ed prøve r., avede et eidet tet: Kritike værdier få til hhv.,05 (5% iveau) og 3,365 (%-iveau). Kokluioe bliver her de amme om for et toidet tet. 5 to middelværdier, forkellig varia Baggrud Her er ituatioe om i afit 4, me vi ka (eller vil) ikke atage, at variae (predige) i de to grupper er idetike. Formålet er At etimere middelværdie for forkelle mellem grupper amt agive et kofideiterval for dee. At tete, om middelværdie i de to grupper ka atage idetike. 3
14 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 I mage ituatioer vil predige afhæge af middelværdie ( iveauet ). Hvi ma på forhåd ikke ved, om middelværdiere er e, ka ma ikke automatik atage, at predigere er e. Det ka ogå være, at ma ført har uderøgt, om predigere er e (vha. tetet i afit 7), me dette er blevet forkatet. Ekempel Samme ekempel om i afit 4. Blot vil vi ikke atage, at de to prøver har amme predig. Etimatio x i i i Prøve 3,6 4,5 3,9 4,3 4, ,403 Prøve 4,6 5, 4,9 4, ,300 I dette afit kal vi etimere middelværdie og predig for begge grupper hver for ig, amt edvidere differee mellem middelværdiere. Middelværdie i gruppe () etimere ved x (geemittet for prøve r. ), tilvarede etimere middelværdie i gruppe () ved x (geemittet for prøve r. ). Differee - etimere ved x x = -0,85. Spredige i gruppe () etimere ved tadardafvigele =0,403, predige i gruppe () etimere ved tadardafvigele =0,300. Kofideiterval Et kofideiterval for forkelle mellem middelværdier, dv. differee -, ka berege ved hjælp af følgede formel: x x x x t /, t /, 4
15 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Her er kotate frihedgrader. t de relevate fraktil i e t-fordelig med /, Atallet af frihedgrader er mere kompliceret ed før: ( / ( / ) / ) ( / ) Her får vi i ekemplet = 4,987. Dette afrude til = 5, hvilket er amme atal frihedgrader om i afit 4. Derfor bliver t-fraktilere de amme om i afit 4, dv.,57 (for et 95%-kofideiterval) hhv. 4,03 (for et 99%- kofideiterval). I ekemplet får vi et 95%-kofideiterval [-,5; -0,4] hhv. et 99%- kofideiterval [-,90; 0,5]. Beregig af tettørrele Nu kal vi ikke berege e fælle tadardafvigele, me bereger direkte følgede tettørrele: t 0 x x I tettørrele idgår altå udelukkede geemit, tadardafvigele og atal måliger for hver prøve. I ekemplet får vi t0 = -3,0. Tettørrele fordelig Her følger tettørrele med tilærmele e t-fordelig. Atallet af frihedgrader () er betemt ovefor til 5. Kritike værdier er hhv.,57 (igifikaiveau på 5%) og 4,03 (igifikaiveau på %). Kokluio Vi har i ekemplet fudet e tettørrele på -3,0. Dette ligger ude for itervallet fra -,57 til,57, hvorfor vi forkater atagele om, at middelværdiere er idetike (på 5%-iveau). 5
16 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Derimod ligger tettørrele -3,0 ide for itervallet 4,03 til 4,03, hvorfor vi på %-iveau må acceptere atagele om, at middelværdiere er idetike. Eidet tet Hvi vi på forhåd ved (af faglige grude), at prøve r. altid vil give tørre måleværdier ed prøve r., avede et eidet tet: Kritike værdier få til hhv.,05 (5%-iveau) og 3,365 (%-iveau). Kokluioe bliver her de amme om for et toidet tet. 6 é varia (predig) Baggrud Vi har e gruppe af uafhægige og ormalfordelte obervatioer x til x. Dere predig tæke ukedt, det gælder dermed ogå variae. Ligelede er middelværdie ukedt. Formålet er At etimere variae (eller predige ) amt agive et kofideiterval for dee. At tete, om variae ka atage at være lig med e på forhåd give værdi 0 (eller om 0). Dette tet ka f.ek. avede forud for tet r., hvi ma ikke er ikker på, om de kedte værdi af predige tadig ka avede. Ekempel Vi aveder amme data om for tet r. og. x x x 3 x 4 x 0 4,6 8,5 4,9 5,3 4 5,85,806,5 4,35 I dette ekempel er der 4 obervatioer, dv. =4. 6
17 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Etimatio Vi kal ført etimere både predige (tadardafvigele) og middelværdie (geemittet). Middelværdie () etimere ved geemittet x = 5,85. Spredige etimere u ved tadardafvigele =,806. Kofideiterval Ført kofideiterval for variae: I dette tilfælde er kofideitervallet pecificeret direkte ved i edre hhv. øvre græe (dv. det er ikke et ymmetrik iterval omkrig variae). Vi får u brug for e åkaldt -fordelig (Chi-i-ade, chi-quare ). Ligeom t-fordelige er dette e familie af fordeliger, hver med it atal frihedgrader. Her er atal frihedgrader (-). I ekemplet er =4, dv. atal frihedgrader er 3. Kofideitervallet for variae er: ( ) ( ) /, /, For et 95% kofideiterval er ævere i brøke hhv. 97,5%-fraktile (edre græe) og,5%-fraktile (øvre græe) i e -fordelig med 3 frihedgrader. Die ka aflæe i tabel til hhv. 0, og 9,35. Kofideitervallet få da til [,05; 45,36]. For et 99%-kofideiterval er ævere i brøke hhv. 99,5%-fraktile (edre græe) og 0,5%-fraktile (øvre græe) i e -fordelig med 3 frihedgrader. Die ka aflæe i tabel til hhv. 0,07 og,84. Kofideitervallet få da til [0,76; 36,46]. Kofideiterval for predige få impelthe ved at tage kvadratrode af græere i kofideiterval for variae. Dermed får vi følgede kofideitervaller for predige: 95% kofideiterval: [,0; 6,73]. 99% kofideiterval: [0,87;,68]. 7
18 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Beregig af tettørrele Vi atager fra mage tidligere aalyer, at predige (tadardafvigele) er kotat =,5 (dv. om =,5). Vore formål er at tete, om dee atagele tadig holder. Det vil være ærliggede at avede forholdet / om tettørrele. Her vil værdier lagt fra være kritike. Af tekike årager vil ma gage dee tettørrele med (-), hvor = atal obervatioer. Dv. ma aveder tettørrele 0 ( ) 0 Her vil værdier lagt fra (-) være kritike. I ekemplet får vi 0=4,35. Tettørrele fordelig Tettørrele følger -fordelig med - = 3 frihedgrader. Både må og tore værdier af 0 er kritike. På 5%-igifikaiveau ka de kritike værdier aflæe til 0, (,5%-fraktile) og 9,35 (97,5%-fraktile). På %-igifikaiveau få tilvarede de kritike værdier 0,07 (0,5%-fraktile) og,84 (99,5%-fraktile). Kokluio I ekemplet ligger tettørrele 0 = 4,35 mellem de kritike værdier på 5%-igifikaiveau 0, og 9,35. Dette betyder, at vi vil acceptere atagele om, at predige er,5 på 5%-iveau (og dermed ogå på %- iveau). Eidet tet Hvi ma på forhåd ved, at tadardafvigele ikke ka være midre (hhv. tørre) ed de give værdi, ka ma avede et eidet tet. Her bliver de kritike værdi på 5%-igifikaiveau 95%-fraktile (hhv. 5%-fraktile). På %-igifikaiveau kal ma avede 99%-fraktile (hhv. %-fraktile). I ekemplet er de beregede tadardafvigele =,806 tørre ed de på forhåd give værdi 0=,5. Hvi dette er oget, ma vidte på forhåd, ka 8
19 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 ma avede et eidet tet, hvor ma kal ammelige tettørrele 0 =4,35 med 95%-fraktile i e -fordelig med 3 frihedgrader. Dee ka aflæe i tabel til 7,8. I dette tilfælde vil vi derfor acceptere atagele om, at predige er lig med de give værdi,5. 7 to variaer (prediger) Vi har to grupper af uafhægige og ormalfordelte obervatioer. Formålet er At etimere forholdet mellem variae i de to grupper amt agive et kofideiterval for dette. At tete, om variae i de to grupper ka atage idetike. Dette tet ka ma f.ek. avede forud for tet r. 4 hvi ma ikke er ikker på, om de to grupper har amme varia. Ekempel Vi aveder amme data om i afit 4. Vi vil uderøge, om variae (predige) i de to prøver ka atage at være idetike. x i i i Prøve 3,6 4,5 3,9 4,3 4, ,403 Prøve 4,6 5, 4,9 4, ,300 Her er aført geemit, atal måliger amt tadardafvigele for hver prøve. Etimatio I dette afit kal vi etimere middelværdie og predig for begge grupper hver for ig, amt edvidere forholdet mellem variaere. Middelværdie i gruppe () etimere ved x (geemittet for prøve r. ), tilvarede etimere middelværdie i gruppe () ved x (geemittet for prøve r. ). Spredige i gruppe () etimere ved tadardafvigele =0,403, predige i gruppe () etimere ved tadardafvigele =0,300. Dv. at forholdet mellem variaere etimere ved 9
20 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Dee tørrele berege til,806. Kofideiterval Vi får u brug for e F-fordelig. Dette er e familie af fordeliger, om har to atal frihedgrader, et for tællere og et for ævere. Dv. vi kal avede e F-fordelig med (3,) frihedgrader, idet atal frihedgrader for tællere er 3 (vi har 4 obervatioer), me atal frihedgrader for ævere er (vi har 3 obervatioer). Kofideitervallet for bliver F /,, F /,, For et 95%-kofideiterval aveder vi 97,5%-fraktile i e F-fordelig med (3,) frihedgrader. Dee ka aflæe i tabel til 39,. Edvidere har vi brug for,5%-fraktile i e F-fordelig med (3,) frihedgrader. Dee ka få om det reciprokke af 97,5%-fraktile i e F- fordelig med (,3) frihedgrader (NB: Byt om på frihedgradere!). Ma får derved,5%-fraktile til /6,0=0,065. Kofideitervallet få da til [0,; 70,8]. For et 99%-kofideiterval aveder vi 99,5%-fraktile i e F-fordelig med (3,) frihedgrader. Dee ka aflæe i tabel til 99. Edvidere har vi brug for 0,5%-fraktile i e F-fordelig med (3,) frihedgrader. Dee ka få om det reciprokke af 99,5%-fraktile i e F- fordelig med (,3) frihedgrader (NB: Byt om på frihedgradere!). Ma får derved,5%-fraktile til /49,8=0,00. Kofideitervallet få da til [0,036;359]. Beregig af tettørrele Det vil være ærliggede at avede forholdet mellem de to beregede variaer om tettørrele. Dv. vi aveder tettørrele 0
21 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 F 0 / Værdier lagt fra er kritike. Ma kue lige å godt avede tettørrele /F0 = /. Af tekike årager vil ma ørge for altid at avede de tørte af die to tørreler. I ekemplet får vi F0 =,805. Dermed er /F0 = 0,554. I dette tilfælde avede F0. Tettørrele fordelig Tettørrele følger e F-fordelig. Dette er e familie af fordeliger, om har to atal frihedgrader, et for tællere og et for ævere. I ekemplet aveder vi F0 = /. Dv. vi kal avede e F-fordelig med (3,) frihedgrader, idet atal frihedgrader for tællere er 3 (vi har 4 obervatioer), me atal frihedgrader for ævere er (vi har 3 obervatioer). Da vi har valgt de tørte af de to mulige tettørreler F0 og /F0, er det ku tore værdier, om er kritike. Me der er tadig tale om et toidet tet. Derfor kal vi ku ammelige tettørrele med 97,5%-fraktile i F- fordelige (5%-igifikaiveau) = 39,7 hhv. 99,5%-fraktile (%- igifikaiveau) = 99,6. Kokluio I ekemplet er tettørrele F0 =,805 midre ed 39,7 (97,5%-fraktile), vil vi acceptere atagele om, at de to variaer (prediger) er idetike. Eidet tet Atag f.ek., at vi på forhåd vidte, at variae (predige) i gruppe ville være tørre ed i gruppe. I å fald kal vi i tedet ammelige med 95%-fraktile (tet på 5%-igifikaiveau) hhv. 99%-fraktile (%-iveau). I tabel over F-fordelige med (3,) frihedgrader aflæe 95%-fraktile til 9,6, me 99%-fraktile aflæe til 99,6. Kokluioe bliver tadig, at vi accepterer atagele om, at de to variaer (prediger) er idetike.
22 af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Referecer ISO 854: Statitical Iterpretatio of data Techique of etimatio ad tet relatig to mea ad variace. (Omhadler alle tet, r. r. 7). ISO 330: Statitical Iterpretatio of data Compario of two mea i the cae of paired obervatio. (Omhadler pecielt tet r. 3 mere detaljeret).
Hypotesetest. Hypotesetest og kritiske værdier Type 1 og Type 2 fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer
Hypoteetet Hypoteetet og kritike værdier Type og Type fejl Styrke af e tet Sammeligig af to populatioer Kofideiterval for σ tore tikprøver. Hvi X følger e χ -fordelig med frihedgrader, dv. X~χ (), gælder
Program. Statistisk inferens En enkelt stikprøve og lineær regression Stat. modeller, estimation og konfidensintervaller. Fordeling af gennemsnit
Faculty of Life Sciece Program Statitik ifere E ekelt tikprøve og lieær regreio Stat. modeller, etimatio og kofideitervaller Clau Ektrøm E-mail: [email protected] Fordelig af geemit Statitik ifere for
Statistik Lektion 8. Test for ens varians
Statitik Lektio 8 Tet for e varia ra tidligere Hvi populatioe er ormalfordelt med varia, å gælder ( ) S ~ χ hvor er tikprøve tørrele og S er tikprøvevariae. χ -fordelig med - frihedgrader χ Tet af Variae
hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i
Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,
Praktisk info. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve: kendt eller ukendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) I tirsdags.
Praktisk ifo Liste med rettelser og meigsforstyrrede trykfejl i DS på Absalo. Statistisk aalyse af e ekelt stikprøve: kedt eller ukedt varias Sadsylighedsregig og Statistik (SaSt) Helle Sørese Projekt
Elementær Matematik. Polynomier
Elemetær Matematik Polyomier Ole Witt-Hase 2008 Køge Gymasium Idhold 1. Geerelle polyomier...1 2. Divisio med hele tal....1 3. Polyomiers divisio...2 4. Polyomiers rødder....4 5. Bestemmelse af røddere
9. Binomialfordelingen
9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der
Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 15
Vejledede besvarelser til opgaver i apitel 5 Opgave a) De teststatistier, ma aveder til at teste om to middelværdier er es, består af et estimat på forselle mellem middelværdiere,, divideret med et udtry
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Repetitio: Normalfordelige Ladmåliges fejlteori Lektio Trasformatio af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/udervisig/lf13 Istitut for Matematiske Fag Aalborg Uiversitet
Løsninger til kapitel 7
Løsiger til kapitel 7 Opgave 7.1 a) HpoStat giver resultatet: Pop. varias er ukedt, me 30, så Normalf. bruges approksimativt = 54,400 s 1.069,90 = 00,000 0,95 49,868 58,93 Dette betder, at med 95% sikkerhed
Sætning: Middelværdi og varians for linearkombinationer. Lad X 1,X 2,...,X n være stokastiske variable. Da gælder. Var ( a 0 + a 1 X a n X n
Ladmåliges fejlteori Lektio 3 Estimatio af σ Dobbeltmåliger Geometrisk ivellemet Lieariserig - [email protected] Istitut for Matematiske Fag Aalborg Uiversitet Repetitio: Middelværdi og Varias Sætig: Middelværdi
Statistik Lektion 8. Parrede test Test for forskel i andele Test for ens varians Gensyn med flyskræk!
Statistik Lektio 8 Parrede test Test for forskel i adele Test for es varias Gesy med flyskræk! Afhægige og uafhægige stikprøver Ved e uafhægig stikprøve udtages e stikprøve fra hver gruppe.. Mæd og kviders
Statistik 8. gang 1 KONFIDENSINTERVALLER. Konfidensintervaller: kapitel 11. Valg og test af fordelingsfunktion
Statistik 8. gag 1 KONIDENSINTERVALLER Kofidesitervaller: kapitel 11 Valg og test af fordeligsfuktio Statistik 8. gag 11. KONIDENS INTERVALLER Et kofides iterval udtrykker itervallet hvori de rigtige værdi
Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Meigsmåliger KLADDE Thomas Heide-Jørgese, Rosborg Gymasium & HF, 2017 Idhold 1 Meigsmåliger 2 1.1 Idledig................................. 2 1.2 Hvorda skal usikkerhede forstås?................... 3 1.3
Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6
Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig
Sammenligning af to grupper
Sammeligig af to gruer Reetitio, heruder om kritiske værdier Sammeligig af to gruer Sammeligig af to middelværdier Sammeligig af to adele Sammeligig af to variaser yoteser og hyotesetest. E hyotese er
Renteformlen. Erik Vestergaard
Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard
Stikprøvefordelinger og konfidensintervaller
Stikprøvefordeliger og kofidesitervaller Stikprøvefordelige for middelværdi De Cetrale Græseværdi Sætig Egeskaber Ved Estimatore Kofidesitervaller t-fordelige Estimator og estimat E stikprøve statistik
Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Løsigsforslag til skriftlig eksame i Kombiatorik, sadsylighed og radomiserede algoritmer (DM58) Istitut for Matematik & Datalogi Syddask Uiversitet Madag de 3 Jauar 011, kl. 9 13 Alle sædvalige hjælpemidler
Claus Munk. kap. 1-3
Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor
Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro
Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro
Anvendt Statistik Lektion 3. Punkt- og intervalestimater Konfidensintervaller Valg af stikprøvestørrelse
Avedt Statistik Lektio 3 Pukt- og itervalestimater Kofidesitervaller Valg af stikprøvestørrelse Pukt- og itervalestimater: Motivatio Motiverede eksempel: I e udersøgelse er adele af rygere 0.27. Det aslås
Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.
Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige
Kogebog: 5. Beregn F d
tattk 8. gag KONFIDENINERVALLER Kofdetervaller: kaptel Valg og tet af fordelgfukto tattk 8. gag. KONFIDEN INERVALLER Et kofde terval udtrykker tervallet hvor de rgtge værd af parametere K, med γ % adylghed
Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007
Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter
Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Hvad er e asymotote? Og hvorda fides de? 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Idhold 7.0 Idledig 7.1 Udsag
Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse
Spørgsmål 3 (5 %) Bestem sandsynligheden for at et tilfældigt valgt vindue har en fejl ved listerne, når man ved at der er fejl i glasset.
STATISTIK Skriftlig evaluerig, 3. semester, madag de 30. auar 006 kl. 9.00-3.00. Alle hælpemidler er tilladt. Opgaveløsige forsyes med av og CPR-r. OPGAVE Ved e produktio af viduer er der mulighed for,
Matematisk Modellering 1 Hjælpeark
Matematisk Modellerig Hjælpeark Kaare B. Mikkelse 2005090 3. september 2007 Idhold Formler 2 2 Aalyse af k ormalfordelte prøver 2 2. Modelcheck............................................ 2 2.2 Test af
DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.
Program. Konfidensinterval og hypotesetest en enkelt normalfordelt stikprøve. Eksempel: hjerneceller hos marsvin. Eksempel: hjerneceller hos marsvin
Program Konfideninterval og hypoteetet en enkelt normalfordelt tikprøve Helle Sørenen E-mail: [email protected] I dag: Lidt repetition fra i mandag Konfideninterval for µ the baic Tet af nulhypotee om µ
Lys og gitterligningen
Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar
Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET
AARHUS UNIVERSITET Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET HVEM ER JEG? Maja Tarp, 4 år Folkeskole i Ulsted i Nordjyllad Studet år 005 fra Droiglud Gymasium Efter gymasiet: Militæret Australie Startede på matematik
Den flerdimensionale normalfordeling
De flerdimesioale ormalfordelig Stokastiske vektorer Ved e stokastisk vektor skal vi forstå e vektor, hvor de ekelte kompoeter er sædvalige stokastiske variable. For de stokastiske vektor Y = Y,..., Y
Vejledende opgavebesvarelser
Vejledede opgavebesvarelser 1. Atal hæder er lig med K(52,5), altså 2598960. Ved brug af multiplikatiospricippet ka atal hæder med 3 ruder og 2 spar udreges som K(13, 3) K(13, 2), hvilket giver 22308.
1 Punkt- og intervalestimation Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens... 2
Idhold 1 Pukt- og itervalestimatio 2 1.1 Puktestimatorer: Cetralitet(bias) og efficies.................... 2 2 Kofidesiterval 3 2.1 Kofidesiterval for adel................................ 4 2.2 Kofidesiterval
Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning
Hvad er matematik? Projekter: Kaitel 9 Projekt 9 Regeregler for stokastiske variable middelværdi, varias og sredig Projekt 9 Regeregler for stokastiske variable middelværdi, varias og sredig Sætig : Regeregler
Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
Motivation. En tegning
Motivatio Scatter-plot at det mådelige salg mod det måedlige reklamebudget. R: plot(salg ~ budget, data = salg) Økoometri Lektio Simpel Lieær Regressio salg 400 450 500 550 20 25 30 35 40 45 50 budget
STATISTIKNOTER Simple normalfordelingsmodeller
STATISTIKNOTER Simple ormalfordeligsmodeller Jørge Larse IMFUFA Roskilde Uiversitetsceter Februar 1999 IMFUFA, Roskilde Uiversitetsceter, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jørge Larse: STATISTIKNOTER: Simple
TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)
Uderøgele af forældre brugerilfredhed med dagilbud i kommue Sep. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommue, om de pørgmål,
Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)
Gamle eksamesopgaver Diskret Matematik med Avedelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Istitut for Matematik& Datalogi Syddask Uiversitet, Odese Alle sædvalige hjælpemidler(lærebøger, otater etc.), samt
og Fermats lille sætning
Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage
Kapitel 10 KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL
Kapitel 0 KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Torbe Obel Soeborg Hydrologisk afdelig, GEUS Nøglebegreber: Kalibrerigsprotokol, observatiosdata, kalibrerigskriterier, idetificerbarhed, etydighed, parameterestimatio,
Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner
Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig
Konfidens intervaller
Kofides itervaller Kofides itervaller for: Kofides iterval for middelværdi, varias kedt Kofides iterval for middelværdi, varias ukedt Kofides iterval for adel Kofides iterval for varias Bestemmelse af
BESTEMMELSE AF KARAKTERISTISKE VÆRDIER FOR MATERIALEPARAMETRE
Betemmele af arateritie værdier for materialearametre 003 BESTEMMELSE AF KARAKTERISTISKE VÆRDIER FOR MATERIALEPARAMETRE Joh Dalgaard Søree Itituttet for Bygigtei Aalborg Uiveritet Idhold:. Idledig....
Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN
Projekt 3.2 Alægsøkoomie i Storebæltsforbidelse Dette projekt hadler, hvorda økoomie var skruet samme, da ma byggede storebæltsforbidelse. Store alægsprojekter er æste altid helt eller delvist låefiasieret.
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingens venner og bekendte. χ 2 -fordelingen
Program Statitik og Sandynlighedregning 2 Normalfordelingen venner og bekendte Helle Sørenen Uge 9, ondag Reultaterne fra denne uge kal bruge om arbejdhete i projekt 1. I formiddag: χ 2 -fordelingen, t-fordelingen,
Sandsynlighedsregning i biologi
Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.
og Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 0.4 Modulo-regig, restklassegruppere sætig ( p 0, ) og Fermats lille Vi aveder moduloregig og restklasser mage gage om dage, emlig år vi taler om tid, om hvad klokke er, om hvor lag tid der er
GENEREL INTRODUKTION.
Study Guide til Matematik C. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit - Geerel itroduktio. - Emeliste. - Eksame. - Bilag. Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik C. GENEREL INTRODUKTION.
x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
SANDSYNLIGHEDSREGNING OG KOMBINATORIK x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Idholdsfortegelse SANDSYNLIGHEDSREGNING... 3 SANDSYNLIGHEDSFELT... 3 DE STORE TALS LOV... 4 Sadsyligheder og frekveser:... 4 STOKASTISK
Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
STATISTIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
STATISTIK x-klassere Gammel Hellerup Gymasium Jui 209 ; Michael Szymaski ; [email protected] Idholdsfortegelse INDLEDNING...3 DESKRIPTIV STATISTIK...4 Skemaer...5 Diagrammer...8 Statistiske deskriptorer... 0 Typetal
Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse
Teoretisk Statistik, 9. februar Beskrivende statistik
Uge 7 I Teoretisk Statistik, 9 februar 004 Beskrivede statistik Kategoriserede variable 3 Kvatitative variable 4 Fraktiler for ugrupperede observatioer 5 Fraktiler for grupperede observatioer 6 Beliggeheds-
TEKST NR 435 2004. TEKSTER fra IMFUFA
TEKST NR 435 2004 Basisstatisti 2. udgave Jørge Larse August 2006 TEKSTER fra IMFUFA INSTITUT ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER FOR STUDIET AF MATEMATIK OG FYSIK SAMT DERES FUNKTIONER I UNDERVISNING, FORSKNING
Simpel Lineær Regression. Opsplitning af variationen Determinations koefficient Variansanalyse F-test Model-kontrol
Simpel Lieær Regressio Opsplitig af variatioe Determiatios koefficiet Variasaalse F-test Model-kotrol Opbgig af statistisk model Specificer model Ligiger og atagelser Estimer parametre Modelkotrol Er modelle
FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal
FUNKTIONER del Fuktiosbegrebet Lieære fuktioer Ekspoetialfuktioer Logaritmefuktioer Retesregig Idekstal -klassere Gammel Hellerup Gymasium November 08 ; Michael Szymaski ; [email protected] Idholdsfortegelse FUNKTIONSBEGREBET...
Projekt 9.10 St. Petersborg paradokset
Hvad er matematik? ISBN 978877066879 Projekt 9.0 St. Petersborg paradokset. De store tals lov & viderchacer I grudboges kapitel 9 omtales de store tals lov, som ka formuleres således: Hvis e spiller i
DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig
Estimation ved momentmetoden. Estimation af middelværdiparameter
Statistik og Sadsylighedsregig 1 STAT kapitel 4.2 4.3 Susae Ditlevse Istitut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susae Estimatio ved mometmetode Idimellem ka det være svært (eller
Bestemmelse af vandføring i Østerå
Bestemmelse af vadførig i Østerå Geerelt varierer vadstade og vadførige i daske vadløb over året. Normalt er vadførige lille om sommere for derpå at øge om efteråret. Om vitere ses ormalt de højeste vadføriger
STATISTISKE GRUNDBEGREBER
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN STATISTISKE GRUNDBEGREBER med avedelse af TI 89 og Excel 8 5 9 6 3 0 Histogram for ph 6,9 7, 7,3 7,5 7,7 7,9 ph. udgave 0 FORORD Der er i dee bog søgt at give letlæst og askuelig
Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18
ermodyamik. Første og ade hovedsætig /8 ermodyamik Idhold. Isoterme og adiabatiske tilstadsædriger for gasser...3 3. ermodyamikkes. hovedsætig....5 4. Reversibilitet...6 5. Reversibel maskie og maksimalt
HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS
HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS Ove Aderse [email protected] Istitut for Datalogi Aalborg Uiversitet Harry Lahrma [email protected] Trafikforskigsgruppe Aalborg Uiversitet Kristia Torp [email protected]
Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 29. september Økonometri 1: F7 1
Økoometri 1 Iferes i de lieære regressiosmodel 9. september 006 Økoometri 1: F7 1 Dages program Opsamlig af hemmeopgave om Mote Carlo eksperimeter Mere om hypotesetest: Ekelt lieær restriktio på koefficieter
Talfølger og -rækker
Da Beltoft og Klaus Thomse Aarhus Uiversitet 2009 Talfølger og -rækker Itroduktio til Matematisk Aalyse Zeos paradoks om Achilleus og skildpadde Achilleus løber om kap med e skildpadde. Achilleus løber
Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast
Det krå kat Data Forøg 1: = 38 V 0 = 4, 94 K vidde = 2, 058 H = 0, 406 t = 0, 53 Forøg 2 (60 ): = 60 V 0 = 4, 48 K vidde = 1, 724 H = 0, 788 t = 0, 77 Fyik del Udførel af forøg Kat på 38 : Forøgoptilling:
STATISTISKE GRUNDBEGREBER
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN STATISTISKE GRUNDBEGREBER 18 15 1 9 6 3 0 Histogram for ph 6,9 7,1 7,3 7,5 7,7 7,9 ph 13 udgave 013 FORORD Der er i dee bog søgt at give letlæst og askuelig fremstillig af de statistiske
Indholdsfortegnelse Generelt Diskrete stokastiske variable: Kontinuerte stokastiske variable: Regneregler for stokastiske variable
Idholdsfortegelse Geerelt:...3 Stokastisk variabel:...3 Tæthedsfuktio/sadsylighedsfuktio for stokastisk variabel:...3 Fordeligsfuktio/sumfuktio for stokastisk variabel:...3 Middelværdi:...4 Geemsit:...4
Kompendie Komplekse tal
Kompedie Komplekse tal Prebe Holm 08-06-003 "!#!%$'&($)+*-,. cos(s + t) )0/ si(s + t) Trigoometri er måske ikke så relevat, år ma såda umiddelbart sakker om komplekse tal. Me faktisk avedes de trigoometriske
Men tilbage til regression og Chi-i-anden. test. Begge begreber refererer til normalfordelingen med middelværdi μ og spredning σ.
χ test matematkudervsge χ - test gymasets matematkudervsg I jauar ummeret 8 af LMFK bladet havde jeg e artkel, hvor jeg harcelerede ldt over, at regresso og sær χ fordelg havde fudet dpas matematkudervsge
