Syddansk Uddannelsesaftale -- / Handlingsplan

Transkript

1 Syddansk Uddannelsesaftale -- / Handlingsplan Syddansk Uddannelsesaftale / Handlingsplan

2 -- / Udgivelse: Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle s.3 s.4 s.6 s.8 s.9 Forord De strategiske rammer Status på de fire målsætninger Erfaringer og læringspunkter fra strategiperioden Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Anvend viden og erfaringer s.11 s.18 Forudsætningerne på plads s.12 s.19 Tilgængelighed til uddannelser s.13 s.20 s.14 Bedre start på ungdomsuddannelserne s.21 Flere og bedre faglærte Fokus på science Bedre start på de videregående uddannelser Tag uddannelsen i Syddanmark Forord Uddannelse er en vigtig forudsætning for den enkeltes udvikling og for syddanske virksomheders konkurrenceevne. Derfor skal vi have fokus på, at flere skal tage en ungdomsuddannelse, at flere skal tage en videregående uddannelse, og at regionens virksomheder har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger. Der er allerede sat mange gode initiativer og projekter i gang, der skal bidrage hertil. Men vi er ikke i mål endnu. Der er både brug for, at vi fortsat har fokus på det lange seje træk, men også at vi til stadighed udvikler svar på de nye udfordringer, som løbende opstår. Der er mange faktorer, der har betydning for, om vi er succesfulde på uddannelsesområdet, herunder også faktorer, som ligger uden for uddannelsessektoren. Dette er bl.a. afspejlet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som denne handlingsplan udmønter de uddannelsespolitiske elementer af. Og det er afspejlet i sammensætningen af Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale. Et stærkt samarbejde giver gode resultater. Med Syddansk Uddannelsesaftale har vi således en unik mulighed for at bidrage til at realisere målene på uddannelsesområdet og til indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Derfor er denne handlingsplan også en fælles handlingsplan for Syddansk Uddannelsesaftale og regionsrådet. I de følgende to år fokuserer vi derfor på otte indsatsområder: Anvend viden og erfaringer Forudsætningerne på plads Tilgængelighed til uddannelser Bedre uddannelsesstart Flere praktikpladser Flere og bedre faglærte Fokus på science Tag uddannelsen i Syddanmark Sammen skal vi fokusere på de udfordringer, der er størst. Vi skal sørge for, at der er en god sammenhæng til de reformer, der er ved at blive rullet ud på ungdomsuddannelsesområdet, og de indsatser som sættes i værk af andre aktører i uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsessystemet. Og sidst men ikke mindst skal vi prioritere og koncentrere indsatsen på de områder, hvor vi kan få den største effekt. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet! Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi afløser den regionale udviklingsplan Syddansk Uddannelsesaftale har bidraget til den regionale vækstog udviklingsstrategi. Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan udmønter de uddannelsespolitiske elementer af strategien for perioden / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Foto: Hyldager Fotografi s.16 Flere praktikpladser -- / Oplag: X.XXX stk. -- / ISBN: XXXXXXXXXX s.23 s.23 Finansiering og kriterier for uddannelsespuljen Ansøgningsprocedure Stephanie Lose Regionsrådsformand Mogens Kragh Andersen Formand for Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale og direktør for Socialog Sundhedsskolen Fyn 2 3

3 De strategiske rammer Handlingsplanen, der er fælles for regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale, udmønter de uddannelsespolitiske elementer i regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi. Strategien indeholder fire mål på uddannelsesområdet, som handlingsplanens indsatser vil understøtte realiseringen af: Overordnede uddannelsespolitiske mål: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsrelaterede mål: 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, skal stige med 20 % sammenlignet med Uddannelsesindsatsen bidrager både til opnåelsen af ovenstående fire mål, men er også et langsigtet bidrag til opnåelsen af målsætningerne om øget erhvervsfrekvens og produktivitet i erhvervsafsnittet, som Syddansk Vækstforum har bidraget med. Om Syddansk Uddannelsesaftale Handlingsplanen er fælles for regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale. Syddansk Uddannelsesaftale blev etableret i 2009 som et bredt partnerskab på uddannelsesområdet i Syddanmark. Formålet med Syddansk Uddannelsesaftale var og er fortsat at styrke koordinationen og samarbejdet parterne imellem inden for uddannelsessektoren. Følgende parter deltager i Syddansk Uddannelsesaftale: Kommunerne Erhvervsakademier Professionshøjskoler Syddansk Universitet Dansk Industri Dansk Erhverv Dansk Byggeri Dansk Håndværk og Industri UU erne Studievalg Produktionsskolerne De frie kostskoler Social- og Sundhedsskolerne Handelsskoler VUC Tekniske skoler Gymnasier Landbrugsskoler Region Syddanmark Arbejdsmarkedskontor Syddanmark Gode forudsætninger fra grundskolen er vigtige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Udmøntningen af handlingsplanen vil ske i samarbejde mellem regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale. Syddansk Uddannelsesaftale er rådgivende overfor regionsrådet i uddannelsespolitiske spørgsmål. 4 5

4 Status på de fire målsætninger 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 93 % 62 % 87 % 79 % Forventning (efter 25 år) for dem, der afsluttede 9. klasse i 2014 Forventet (efter 10 år) for dem, der afsluttede 9. klasse i 2014 Status for de årige i % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse Forventning (efter 25 år) for dem, der afsluttede 9. klasse i % Status for de årige i 2015 Uddannelsesbarometret Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret beskriver de unges forløb gennem uddannelsessystemet, dvs. fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det er samtidig et fælles redskab for alle interessenter på uddannelsesområdet i Syddanmark til at følge udviklingen i forhold til de fire målsætninger og indsatsområderne på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret bidrager også til at identificere både nuværende og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet. Gymnasiet er den mest efterspurgte ungdomsuddannelse, men den er i sig selv kun studieforberedende. Derfor er det vigtigt, atde unge kommer videre i uddannelsessystemet efter en gymnasial uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Note: Ministeriet opgør status på 95%-målsætningen som den forventede andel 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Kilde: Danmarks Statistik og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Note: Ministeriet opgør status på 60%-målsætningen som den forventede andel 25 år efter afslutningen af 9. klasse. 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 Andelen, der vælger en science-uddannelse, skal stige med 20 % ift % 7% % Erhvervsuddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Almengymnasial uddannelse 46% Anden uddannelse 24% Øvrige Indeks 2010 = Kilde: Uddannelsesbarometer 2015 på baggrund af data fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kilde: Uddannelsesbarometer 2015 på baggrund af data fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 6 7

5 Erfaringer og læringspunkter fra strategiperioden Denne handlingsplan bygger videre på erfaringerne fra strategiperioden Regionsrådet støttede i perioden 34 uddannelsespuljeprojekter inden for følgende temaer: Syddanske Talenter Praktikpladser til alle og uddannelsessamarbejder, herunder campus Børn og unges egne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse Science 50% af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse Styrke de unges færdigheder i dansk og matematik Styrke indsatsen overfor unge, der under uddannelse oplever mistrivsel Fremme antallet af særligt drenge på EUX og EUD uddannelserne i regionen Tysk, som en del af en karrierevej Implementering af best practice fra eksisterende projekter og af vidensbaserede metoder Flere drenge skal tage en videregående uddannelse efter en gymnasial uddannelse Region Syddanmark følger de enkelte projekter tæt for at fremme et godt projektforløb og dermed bidrage til, at projekterne skaber den forventede effekt. I 2014 indførte Region Syddanmark et nyt opfølgnings- og evalueringskoncept for at skabe endnu bedre rammer for resultatskabende projekter. Omdrejningspunktet er en forandringsteoretisk tilgang. Det skyldes, at denne tilgang er velegnet til at tydeliggøre og skabe fælles forståelse for sammenhængen mellem udfordringer, indsatser og effektskabelse. Der er også introduceret en mere systematisk tilgang til at uddrage læring fra projekterne. Det vil bidrage til kapacitetsopbygning hos projektparterne, skabe grundlag for at de bedste erfaringer kan udbredes til parterne i Syddansk Uddannelsesaftale samt at nye initiativer i regi af Syddansk Uddannelsesaftale vil kunne målrettes yderligere. Læring Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan På baggrund af opfølgning og evaluering opsamler Region Syddanmark løbende læring, således at Region Syddanmark er bedre rustet til at gå i dialog med kommende projekter. Væsentlige læringspunkter fra strategiperioden har bl.a. været: At projekterne har udviklet og afprøvet lokale løsninger på centrale udfordringer. Det har givet værdifuld viden og erfaringer hos de deltagere, der har været aktivt involveret i projekterne, men der er ofte ikke i tilstrækkelig grad sket en bredere implementering og forankring af indsatsen i større dele af organisationen og på strategisk niveau hos de deltagende parter. Det reducerer effekten af indsatsen. At den megen viden og forskning på uddannelsesområdet kunne anvendes mere aktivt i forbindelse med udformningen af projekterne. Der er en tendens til, at deltagerne udvikler nye løsninger fremfor at anvende eller bygge videre på eksisterende løsninger og viden. At en forandringsteoretisk tilgang er et velegnet redskab til at blive skarp på, hvordan projektets indsats forventes at virke og skabe effekt på målsætningerne. Det er dog også et redskab, som det kræver tid at blive fortrolig med og anvende i projektudvikling og gennemførelse. Anvend viden og erfaringer National målsætning Regional målsætning Indsatsområder Forudsætningerne på plads Tilgængelighed til uddannelser Bedre uddannelsesstart Flere praktikpladser Flere og bedre faglærte Fokus på science Tag uddannelsen i Syddanmark Arbejdsmarkedsrelaterede mål 25% skal vælge EUD direkte efter 9. eller 10. klasse 20% Andelen, der vælger en scienceuddannelse skal stige med 20% Overordnede uddannelsespolitiske mål 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse 8 9

6 Anvend viden og erfaringer På uddannelsesområdet er der genereret rigtig meget viden. Der foregår omfattende forskning, ligesom der er mange udviklingsprojekter lokalt, regionalt og nationalt. Der er imidlertid meget der tyder på, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkes at få omsat og anvendt den megen viden i praksis. Det er derfor en ambition, at videns- og erfaringspotentialet på uddannelsesområdet skal udnyttes bedre. Det er en generel ambition for Region Syddanmark, at alle projekter og tiltag på tværs af indsatsområder og mål i handlingsplanen er vidensbaserede, og at der sker en bredere implementering og strategisk forankring af de indsatser, der virker. Et større fokus på implementeringen af det, der virker i organisationen, herunder ledelsesmæssig forankring, vil skabe mere effekt end udvikling af nye, enkeltstående indsatser og tiltag. Region Syddanmark vil derfor, ved vurdering af ansøgninger til uddannelsespuljen, prioritere indsatser, der er vidensbaserede, og hvor der er en tydelig implementerings- og forankringsstrategi. En god implementerings- og forankringsstrategi bidrager til: Vi skal i fællesskab have implementeret best practice og eksisterende erfaringer fra allerede igangsatte initiativer På blandt andet folkeskoleområdet giver lærerne udtryk for, at det er svært at omsætte ny viden til praksis. Det er der flere årsager til, og som formentlig kan overføres til ungdomsuddannelserne: Inden for undervisningsområdet er der ikke kun én rigtig metode. Lærerne præsenteres på kort tid for mange skiftende pædagogiske retninger. Der er begrænset tid til at gøre sig erfaringer med og anvende de forskellige metoder. Der kan være stor afstand mellem forskningen og lærernes praktiske virkelighed. Efteruddannelse for en enkelt eller få lærere smitter ikke af på praksis, da den enkelte står alene med at skulle omsætte den ny viden. At indsatsen rulles ud i hele organisationen og forankres i ledelsen, så det ikke bliver op til den enkelte medarbejder at ændre sin praksis. At ledelsen går forrest og sørger for, at medarbejderne har den fornødne viden, tid og motivation til at gennemføre forandringerne. At medarbejderne har adgang til konkrete redskaber, som er til at tage i brug i praksis, og som giver mening for dem. At ny viden oversættes til en lokal kontekst og helst i et tæt samarbejde med videns-producenten. At kompetenceudvikling tilrettelægges i grupper, så medarbejderne får fælles sprog og kan støtte hinanden i at afprøve og få erfaringer med den ny viden

7 Forudsætningerne på plads Gode forudsætninger er afgørende for, at den unge klarer sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i livet i øvrigt. De unge skal både være fagligt stærke og personligt robuste i forhold til at kunne modstå og håndtere de udfordringer, de møder på deres vej. I Syddanmark er der en restgruppe på ca. 20 % af de årige, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Manglende tilstrækkelige personlige og faglige forudsætninger er en væsentlig årsag hertil. Der er bl.a. for mange unge, der ikke har de nødvendige faglige forudsætninger inden for dansk og matematik, når de forlader grundskolen. Hele 13 % af de unge syddanskere havde ikke opnået karakteren 02 ved folkeskolens afgangsprøve i både dansk og matematik i Adgangskravet på erhvervsuddannelserne er 02 i både dansk og matematik, men selv for dem, som har karakteren 02, vil det kræve en betydelig indsats at gennemføre uddannelsen, blandt andet pga. af de nye overgangskrav på erhvervsuddannelserne fra grundforløb til hovedforløb. Der er også brug for at arbejde med de personlige og sociale forudsætninger. Særligt er der dårlig trivsel blandt nogle unge kvinder. 21 % af de årige kvinder havde i 2013 således ifølge deres egen vurdering et dårligt mentalt helbred. De unges forudsætninger er ikke et nyt indsatsområde i Syddansk Uddannelsesaftale. Region Syddanmark har i perioden igangsat en række projekter for at forbedre de unges faglige og personlige forudsætninger. Der findes også en del viden og forskning på området. Tager udgangspunkt i eksisterende viden og best practice på området, og som implementeres bredt i organisationen hos projektparterne Parterne vil særligt tage initiativ til: At samle relevante parter om en indsats for at styrke restgruppen af unge, som går ud af folkeskolen uden de fornødne forudsætninger for at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Nogle af disse unge går på produktionsskole, andre deltager i et andet forberedende tilbud fx på VUC, mens andre igen får hjælp i jobcentret. Tilgængelighed til uddannelser En god tilgængelighed til uddannelser er vigtig. Det har betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse, og hvorvidt de gennemfører den. Og en god tilgængelighed til de videregående uddannelser, bl.a. i form af et decentralt udbud, giver de unge mulighed for at videreuddanne sig, uden at skulle flytte langt væk. Det har betydning for bl.a. arbejdsmarkedet og indkomstgrundlaget lokalt og regionalt, idet en del færdiguddannede vælger at blive boende tæt på den by, hvor de har gennemført deres uddannelse. Tilgængeligheden til særligt erhvervsuddannelser i Syddanmark er forholdsvis begrænset i de egne, der ligger uden for de større byer. Den længere transport kan være medvirkende til, at nogle unge styrer uden om erhvervsuddannelserne og ind på en gymnasial uddannelse. Også selvom en erhvervsuddannelse for en del af disse unge kunne havde været et bedre valg. Andre unge vælger måske en erhvervsuddannelse i første omgang, men falder fra undervejs, på grund af den lange transporttid. Sammenlignet med hele landet oplever Syddanmark et uddannelsesmæssigt efterslæb, når det gælder andelen af borgere med en videregående uddannelse (36% af de årige, sammenlignet med 44% på landsplan). Den store forskel mellem antallet med en videregående uddannelse i Syddanmark og hele landet skyldes primært, at der i hele landet er betydeligt flere (19%) med en universitetsuddannelse end i Syddanmark (11%). Det uddannelsesmæssige efterslæb er problematisk, bl.a. som følge af erhvervslivets mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder medarbejdere med lange videregående uddannelser. Udfordringen med den begrænsede tilgængelighed til erhvervsuddannelserne er allerede en velkendt problemstilling. Region Syddanmark har i perioden støttet flere projekter, der bidrager til en bedre tilgængelighed til erhvervsuddannelser. Region Syddanmark har derudover gennem flere år bakket op om udbygningen og opretholdelsen af en decentral uddannelsesstruktur for de videregående uddannelser. Tager udgangspunkt i eksisterende viden og best practice på området, og som implementeres bredt i organisationen hos projektparterne. Forbedrer tilgængeligheden til erhvervsuddannelserne og værner om tilgængeligheden til de gymnasiale uddannelser. Øger antallet af udbudssteder for videregående uddannelser i Syddanmark med udgangspunkt i arbejdsmarkedets efterspørgsel

8 Bedre start på ungdomsuddannelserne En god uddannelsesstart er en vigtig brik i bestræbelserne på, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gælder både for selve opstarten på ungdomsuddannelsen og for den mellemliggende periode fra den unge har søgt ind på en ungdomsuddannelse til første dag på uddannelsen. Ca. 20 % af de årige i Syddanmark har kun grundskolen bag sig som højest fuldførte uddannelse. Mange af de unge i denne gruppe har oplevet gentagne frafald fra forskellige ungdomsuddannelser, og frafaldet begynder allerede i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det tidlige frafald er mest udtalt i overgangen fra 10. klasse til ungdomsuddannelse og primært i overgangen til erhvervsuddannelserne. En god overgang handler både om, at den unge kommer godt afsted fra den afleverende institution og om, at han eller hun får en god start på den modtagende institution. Her er det vigtigt, at den unge allerede i grundskolen, via vejledning, brobygning og virksomhedssamarbejder, forsynes med den bedst mulige forforståelse om hvilken verden, der venter på ungdomsuddannelserne og i sidste ende på arbejdsmarkedet. Dette gælder særligt i forhold til erhvervsuddannelserne, hvor kultur og læringsmiljø adskiller sig meget fra hverdagen i grundskolen. Erfaringer viser, at en række af de unge, der vælger en gymnasial uddannelse måske ville have været bedre stillet med en erhvervsuddannelse i stedet. Udfordringen med de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse (særligt erhvervsuddannelse) er allerede en velkendt problemstilling. Region Syddanmark har i perioden igangsat flere projekter for at forbedre overgangen, og dermed sikre de unge en bedre uddannelsesstart. Tilsvarende findes der en del viden og forskning på området. Tager udgangspunkt i eksisterende viden og best practice på området, og som implementeres bredt i organisationen hos projektparterne. Der understøtter implementeringen af folkeskole-reformen, herunder initiativet om den åbne skole og emnet uddannelse og job, således at de unge får valgt den rigtige uddannelse i første omgang. Der understøtter implementeringen af EUD-reformen og giver de unge en god start på erhvervsuddannelserne. Parterne vil særligt tage initiativ til: At samle relevante parter om en indsats for at forbedre overgangen fra grundskolen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, for derigennem at skabe en bedre uddannelsesstart for de unge. At undersøge hvad der kendetegner de grundskoler og erhvervsskoler, som har de bedste overgangsstatistikker, med henblik på at udbrede viden om dette til parterne i Syddansk Uddannelsesaftale. Flere praktikpladser Der er fortsat stor mangel på praktikpladser, også i Syddanmark. Det går ud over de unges muligheder for at færdiggøre deres erhvervsuddannelse, samtidig med at virksomhederne i regionen får vanskeligere ved at få den faglærte arbejdskraft, der bliver brug for. Det er stadig en meget stor udfordring i Syddanmark at skaffe praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Fx viser tal fra Uddannelsesbarometret 2015, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark (47 %) med gennemført grundforløb havde en ordinær praktikplads 6 måneder efter gennemførelsen af grundforløbet. Ca. 1/3 var uden praktikplads, mens 8 % havde mistet deres praktikplads og 10 % var i skolepraktik. Der er flere årsager til, at der mangler praktikpladser, ligesom der er forskel fra branche til branche. En af udfordringerne er, at nogle af de unge mangler de nødvendige forudsætninger for at besætte en praktikplads, og dermed ikke er tilstrækkeligt attraktive for virksomhederne. En anden udfordring kan være, at virksomhedernes konkurrencesituation er under forandring. Det kan have betydning for virksomhederne interesse i at forpligte sig til at tage en elev. Gennem den økonomiske krise har mange virksomheder bl.a. haft fokus på at håndtere udfordringerne gennem omkostningsreduktion, ligesom forretningsmodellerne og de værdikæder virksomhederne indgår i er under forandring. Manglen på praktikpladser er et velkendt problem, og der er allerede sat mange forskellige initiativer i gang i forhold til at skaffe flere praktikpladser. Der findes også en del viden og forskning på området. Syddansk Vækstforum arbejder for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, og her er manglen på praktikpladser en af de udfordringer, der efterspørges løsninger på. Tager udgangspunkt i og anvender eksisterende viden og best practice på praktikpladsområdet. Ruster de unge på erhvervsuddannelserne fagligt og personligt til arbejdsopgaverne i virksomhederne. Skaber et tættere samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder, så der er bedre sammenhæng mellem erhvervsskolernes tilbud og den konkurrencesituation virksomhederne står i. Skaber mere fleksible praktikpladsløsninger fx ved brug af skolepraktik og kombinationsaftaler, så flere virksomheder involveres med kortere praktikpladsperioder. Parterne vil særligt tage initiativ til, at: Samle relevante parter (blandt andet erhvervsskolerne) til en praktikpladsindsats i Syddanmark, bl.a. med input fra Udvalget for Regional Udvikling

9 Flere og bedre faglærte Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkelte borgers beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence. For mange unge betragter ikke erhvervsuddannelserne som en tilstrækkelig attraktiv og udfordrende ungdomsuddannelse. Desuden er det en udfordring at få oprettet et tilstrækkeligt antal praktikaftaler med virksomheder. Resultatet er, at et stigende antal unge søger mod de gymnasiale uddannelser, og samtidig er søgningen til erhvervsuddannelserne vigende. I 2015 var det kun 21 % af de unge, der søgte en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Hertil kommer, at næsten en tredje del af de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, falder fra. Blandt de ansatte i virksomhederne er der også en del ufaglærte som på sigt ikke kan honorere de stigende konkurrencekrav. Der er derfor også her behov for et kompetenceløft til faglært niveau. Der er allerede sat en del forskellige initiativer i gang i forhold til at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse blandt forskellige aktører. Bl.a. har Syddansk Vækstforum fokus på at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen retter sig bl.a. mod at få flere unge og voksne til at gennemføre en faglært uddannelse, men også mod at uddanne bedre faglærte, som matcher virksomhedernes efterspørgsel. Tager udgangspunkt i og anvender eksisterende viden og best practice på erhvervsuddannelsesområdet, og som sikrer en implementering af løsningerne hos parterne. Understøtter implementeringen af EUD-reformen. Højner kvaliteten af undervisningen på erhvervsuddannelserne, så den matcher virksomhedernes efterspørgsel fx gennem forlagt undervisning på virksomheder og virksomhedsundervisere på erhvervsskolerne. Styrker indsatsen i jobcentrene over for unge og voksne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Parterne vil særligt tage initiativ til, at: Samle erhvervsskolerne til en koordineret indsats i Syddanmark for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og herved bidrage til at sikre de private virksomheder i Syddanmark kvalificeret arbejdskraft jf. Vækstforums indsats på området. Samle VEU-centrene til en koordineret indsats i Syddanmark for at få flere voksne til at gennemføre en erhvervsuddannelse for voksne og herved bidrage til at sikre de private virksomheder i Syddanmark kvalificeret arbejdskraft jf. Vækstforums indsats på området. Praktikforløbene giver den unge mulighed for at omsætte teori til praksis 16 17

10 Fokus på science Indsatsen for Syddanmark som science region blev lanceret i Målet er at flere unge skal vælge de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau og på de videregående uddannelser som uddannelsesvej. Det er vigtigt, for at vi kan tiltrække og fastholde virksomheder i Syddanmark. Der er allerede sat en del forskellige initiativer i gang i forhold til at få flere unge til at vælge en scienceuddannelse med henblik på at sikre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det vigtigt, at der sker en bredere implementering og strategisk forankring af de indsatser og naturvidenskabelige metoder og undervisningsforløb, der virker. Uddannelsesbarometret 2015 viser, at ca. 30 % af de unge på de gymnasiale uddannelser vælger en scienceretning. For de videregående uddannelser vælger ca. 40 % en scienceuddannelse. Når virksomhederne og arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige eller sundhedsfaglige kompetencer, er det en udfordring, at andelen ikke er højere end den er. En stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne vil med samme søgemønster som hidtil styrke andelen, der vælger en scienceuddannelse som ungdomsuddannelse. Det største potentiale ligger imidlertid på de gymnasiale uddannelser, da det er her, at der går flest elever. Tager udgangspunkt i og anvender eksisterende viden og best practice på scienceområdet, og som sikrer en implementering af løsningerne hos projektparterne. Arbejder med anvendelses- og undersøgelsesbaseret undervisning i de sciencerelaterede fag i grundskolen og ungdomsuddannelserne Styrker samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner på den ene side og grundskolen og ungdomsuddannelserne på den anden. Synliggør særligt de tekniske videregående uddannelser i Syddanmark overfor gymnasieleverne Virksomhederne i Syddanmark efterspørger medarbejdere med scienceuddannelser. Derfor er det vigtigt, at de flere unge vælger disse uddannelser Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesvalg i ungdomsuddannelserne og de efterfølgende valg af videregående uddannelse. På samme vis er der en sammenhæng mellem interessen for naturfagene i grundskolen og valg af studie/fagretninger i ungdomsuddannelserne

11 Bedre uddannelsesstart på de videregående uddannelser En studentereksamen er ikke erhvervskompetencegivende i sig selv. Derfor er det vigtigt, at de unge kommer videre fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Samtidig er det centralt, at selve opstarten på den videregående uddannelse bliver en god oplevelse for den enkelte unge, fordi dette højner sandsynligheden for at uddannelsen i sidste ende gennemføres. 28 % af de mandlige studenter i Syddanmark fra 2012 er ikke kommet i gang med en videregående uddannelse to år efter gymnasiet. For kvinderne er andelen 22 %. Dertil kommer, at 30 % af de unge, der startede på en videregående uddannelse i Syddanmark i 2014, forventes at falde fra. Både den træge overgang og det store frafald udgør hindringer på vejen mod at 60 % af de unge gennemfører en videregående uddannelse. På tværs af de fire gymnasiale uddannelser er der stor forskel på overgangsfrekvensen til de videregående uddannelser. Overgangsfrekvensen er lavest på HF, og lavest blandt mændene (uanset uddannelsestype). Når de unge påbegynder en videregående uddannelse, så er det næsten hver tredje, der falder fra igen. Frafaldet er størst på universitetsuddannelserne (34 %) og størst blandt mændene (uanset uddannelsesniveau). Den langsomme overgang fra gymnasiet til de videregående uddannelser er et velkendt fænomen. Region Syddanmark har i perioden igangsat flere projekter med henblik på at understøtte de unge i deres uddannelsesvalg efter ungdomsuddannelsen, for derigennem at forbedre denne overgang til, og starten på, en videregående uddannelse. Tager udgangspunkt i eksisterende viden og best practice på området, og som implementeres bredt i organisationen hos projektparterne. Retter sig mod de unge på ungdomsuddannelserne (særligt drengene), og som fokuserer på en forbedret vejledning og/ eller brobygning mht. de videregående uddannelser. Retter sig mod de unge, der har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse (særligt mændene), og som fokuserer på forbedret vejledning/afklaring mht. de videregående uddannelser. Retter sig mod de faglærte unge (særligt mændene) med henblik på de muligheder, der ligger i at bygge oven på en erhvervsuddannelse med en videregående uddannelse. Tag uddannelsen i Syddanmark Regionsrådet og Syddansk Uddannelsesaftale har en målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Det er afgørende med et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken for, at vi kan fastholde og udvikle det syddanske erhvervsliv og den offentlige service i regionen. Når de unge vælger en videregående uddannelse, så flytter de fleste unge hjemmefra og til en større uddannelsesby. Efter endt uddannelse er tendensen, at de unge bliver boende og får arbejde tæt på den by, hvor de har gennemført deres videregående uddannelse. For erhvervsakademier og professionshøjskoler er det mellem 70 % og 80 % af dimittenderne, som får arbejde på det regionale arbejdsmarked. På universiteterne bliver de fleste dimittender også boende efter endt uddannelse. Blandt de dimittender, der er flyttet til en universitetsby fra en anden region, er det særligt udpræget, at de tilflyttende dimittender bliver boende i Aarhus (over 50%) og i hovedstadsområdet (over 80%). Det er derfor ikke kun vigtigt, at flere unge gennemfører en videregående uddannelse. Flere skal gøre det i regionen, så de fastholdes og bliver en ressource i den regionale arbejdsstyrke. Det kræver en langsigtet indsats med fokus på bl.a. adgang til studiejobs og studieboliger, et attraktivt by- og kulturliv samt karrieremuligheder efter uddannelsen. Uddannelsesniveauet for de unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i regionen, er relativt højt. Når uddannelsesniveauet i Syddanmark generelt er udfordret skyldes det bl.a., at der sker en fraflytning fra regionen særligt før og under gennemførelsen af en videregående uddannelse. Hver tredje af de unge forlader således Syddanmark og er ikke kommet tilbage efter 15 år. Fraflytterne gennemfører i højere grad en lang uddannelse, end dem der flytter til regionen eller bliver i regionen. Der er allerede igangsat indsatser for at få flere unge til at videreuddanne sig i Syddanmark. Fx er der i Sønderborg fokus på at få flere til ingeniørstudierne til Syddansk Universitet i Sønderborg. Bygger videre på eksisterende indsatser og samarbejder for at synliggøre de syddanske byer som attraktive at studere, bo og arbejde i. Styrker samarbejdet mellem ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og virksomheder i Syddanmark, så de unge får et klart blik for uddannelses- og karrieremuligheder i Syddanmark. Tak for ungdomsuddannelsen, jeg smutter til København. Kommer nok ikke hjem igen! 20 21

12 Det er vigtigt, at vi også husker at opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke Finansiering Regionsrådet råder over en uddannelsespulje på ca. 20 Uddannelsespuljen kan, hvor det er relevant, bl.a. ses i mio. kr. årligt. sammenhæng med Syddansk Vækstforum indsatser og midlerne i den Europæiske Socialfond til uddannelsesområdet samt de Regionale Arbejdsmarkedsråds indsatser, Uddannelsespuljen kan støtte aktiviteter, der kan bidrage til at indfri målsætningerne inden for uddannelsesområdet herunder midlerne på beskæftigelsesområdet. i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Kriterier for uddannelsespuljen For at komme i betragtning til støtte fra regionsrådets Kriterier uddannelsespulje gælder følgende krav og kriterier. Lever projektet op til ovenstående krav, vil projekterne blive vurderet ud fra nedenstående kriterier: Krav Der stilles en række krav til projekter, hvortil der søges Projektets forventede effekter på målsætningerne. midler fra uddannelsespuljen. Hvis et projekt ikke lever op til Projektets bidrag til realisering af handlingsplanen kravene, vil det ikke kunne modtage støtte fra regionsrådets uddannelsespulje. Der stilles krav om, at: I hvilken grad der sker en implementering og forankring af projektets indsats bredt i organisationen hos parterne. Ansøger er en ungdomsuddannelsesinstitution. I hvilken grad projektet anvender eksisterende viden og Der er tale om et udviklingsprojekt (dvs. ikke driftsstøtte). best practice. Medfinansieringen er mindst 25 % af de samlede udgifter. I hvilken grad projektet fremmer samarbejdet mellem aktører i Syddansk Uddannelsesaftale. Projektet bidrager til opfyldelsen af en eller flere af de fire strategiske målsætninger i Handlingsplanen I hvilken grad projektets leverancer/viden/koncepter mv. Projektet har udarbejdet en forandringsteori, der beskriver formidles og stilles til rådighed for alle aktører i Syddansk hvordan projektets aktiviteter har effekt på en eller flere af Uddannelsesaftale. de fire målsætninger. Projektets indsats kan videreføres efter udløb af projektbevillingen. Ansøgningsprocedure For at søge uddannelsespuljen er det vigtigt, at ansøger har sat sig ind i følgende: Krav og kriterier for uddannelsespuljen. Ansøgnings- og budgetskema Uddannelsesbarometeret. Relevant viden, erfaringer og analyser mv. Inden selve ansøgningsfristen har ansøger mulighed for at få sparring på sin projektidé ved at udfylde idébeskrivelsesskabelonen og sende den til regionen. Idébeskrivelsesskabelonen skal dog udelukkende ses som et værktøj til at styrke jeres projektidé, og kan dermed ikke erstatte en reel ansøgning. Idebeskrivelsesskabelonen kan findes via Region Syddanmarks hjemmeside: og ansøger skal sende den til mailadressen uddannelse.regionaludvikling@rsyd.dk. For at søge uddannelsespuljen skal ansøger senest på datoen for ansøgningsfristen indsende ansøgningsskemaet, budgetskemaet samt evt. andet relevant materiale til regionen på mailadressen: uddannelse.regionaludvikling@rsyd.dk. Ansøgningsskema og budgetskema kan findes via Region Syddanmarks hjemmeside: Når Region Syddanmark har modtaget ansøgningen, vil den blive administrativt sagsbehandlet inden ansøgningerne behandles i regionsrådets udvalg for regional udvikling og regionsrådets forretningsudvalg med henblik på forelæggelse i regionsrådet. Herefter vil ansøger modtage information om regionsrådets beslutning

13 Mediegruppen as -- Vil du vide mere? Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at henvende dig til uddannelsesteamet på Region Syddanmark. Find kontaktoplysninger på Ønsker du at læse mere om Syddansk Uddannelsesaftale kan det gøres via: Ønsker du at læse mere om uddannelsespuljen kan du gøre det via regionens hjemmeside: Du er også velkommen til at sende en mail til Region Syddanmarks Uddannelsespulje er i målrettet initiativer, der udspringer af Syddansk Uddannelsesaftale VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI