Strategi og handlingsplan

Transkript

1 Strategi og handlingsplan

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Politiske fokusområder Reform af FN Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning Bæredygtig global udvikling 6 3. Organisatoriske fokusområder Oplysning Medlemshvervning og -fastholdelse Projekter 9 4. Afslutning 10 Udgiver: FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K Tlf fnforbundet@fnforbundet.dk Forsidefoto: UNDP s Associate Administrator taler ved en anti-fattigdomskampagne UN Photo/Eskinder Debebe 2

3 1) Indledning Da FN blev dannet efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945 var det erklærede mål bl.a., at organisationen skulle virke for skabelsen af verdensomspændende fred og indførelse af grundlæggende menneskerettigheder. Disse initiativer skulle tage udgangspunkt i idéer om international regulering af bl.a. forholdet mellem nationerne, bl.a. ved indførelse af internationale retstilstande i form af bl.a. konventioner og aftaler, som alverdens lande skulle tilslutte sig. FN blev set som det vigtigste led i en sådan global styring (global governance), der altså skulle sikre staternes indbyrdes fredelige samvirke. FN s organisationsstruktur blev grundlæggende formet ud fra styrkeforholdet mellem de centrale magter, der fremstod som sejrherrer efter verdenskrigen. spiller i opbygningen af en samlet arkitektur for global governance, hvilket der synes at være et uafviseligt behov for. UN Photo/John Isaac FN s historie fra 1945 til i dag har vist en udvikling, der emnemæssigt dækker et kæmpemæssigt arbejdsfelt, der omfatter menneskerettigheder, konfliktløsning og -mægling, grundprincipper for arbejds- og miljøforhold, standarder inden for industri og handel, initiativer i forbindelse med fødevarer og befolkningsvækst med videre. Ser man tilbage, kan man pege på en stribe vel gennemførte engagementer og succesrige FN-baserede indsatser i perioden frem til i dag, men der er desværre også eksempler på fejlbehæftede eller direkte mislykkede operationer, som FN-systemet er helt eller delvist ansvarlig for. Uanset udfaldet af FN s indsats i konkrete aktioner og programmer, falder alle aktiviteterne inden for det område, der betegnes global governance. Gennem tiderne har der været adskillige tiltag inden for FN-systemet, der har haft til formål at gennemføre fornyelse af elementer i FN s opbygning, beslutningsgange, og rutiner, og dermed fastholde og styrke FN som en central 3

4 2) Politiske fokusområder globalt og lokalt. Borgere verden over, også i Danmark, har brug for klart beskrevne rettigheder, og for at disse bliver sikret institutionelt. Derfor bakker vi fortsat op om FN s UPR-proces, Universal Periodic Review, hvor landene evalueres i fht. deres menneskerettighedssituation. 2.1 Reform af FN 2015 er rundt jubilæumsår for FN, hvorfor det er oplagt at fokusere på den betydning FN har, hvad der skal til for at sikre FN s fortsatte relevans fremover, og hvordan vi får et stærkere FN i fremtiden -- altså FN-reformer i bred forstand. FN-forbundet vil i sit udvalgsarbejde om menneskerettigheder udmønte det overordnede budskab inden for følgende områder og grundsynspunkter: Danmark og menneskerettighederne Også i Danmark er der menneskerettighedsproblemer, og de skal adresseres i overensstemmelse med de principper, som Danmark ønsker, skal gælde verden over. Ligeledes skal der være overensstemmelse mellem de synspunkter, som Danmark fremmer internationalt, og den nationale virkelighed. FN-forbundet vil især i regi af UPR-processen, hvor Danmark næste gang skal stille til dialog i 2016, påpege, hvor Danmark kan gøre det bedre. FN-forbundet vil ligeledes sætte fokus på Danmarks villighed/uvillighed til at inkorporere konventioner, samt på vigtigheden af et aktivt ngo-miljø omkring overholdelsen af menneskerettigheder. UN Photo/Amanda Voisard FN-forbundet vil i den kommende periode igangsætte et arbejde med det sigte at belyse ønskelige og mulige reformer af FN som organisation, og hvilke konkrete aktiviteter FN-forbundet i Danmark kunne iværksætte for at medvirke konstruktivt i forbindelse med en fremtidig reformproces. Et særligt aspekt kunne være at overveje, hvilke folkeoplysningsopgaver herhjemme, foreningen kunne påtage sig. Det overordnede sigte er at styrke kendskabet til FN i Danmark, herunder de aktuelle vilkår, som organisationen arbejder under og herigennem støtte FN-forbundets formål. På den baggrund prioriter FN-forbundet et overordnet, principielt tema for hvert af FN-forbundets politiske indsatsområder under dette hovedtema. FN-forbundet vil fortsat søge samarbejde med andre organisationer, særligt andre FN-forbund, for at øge gennemslagskraften i arbejdet. Vores arbejde vil blive udmøntet gennem debatmøder, konferencer, studieture, politikpapirer, udtalelsesforslag og bidrag til den offentlige debat. UN Photo/JC McIlwaine Demokrati og borgerindflydelse Retten til at bidrage til sit lands styre gennem valgte repræsentanter og til at have indsigt i myndighedernes virke er en del af de globale menneskerettigheder. Et andet aspekt er at kræve demokratisk kultur. I flere og flere lande synes der at være mindre og mindre plads til mindretal, i nogle tilfælde så slemt, at mange vælger at flygte. FN-forbundet ønsker at sætte fokus på de mange demokratiske aspekter i udvalgte sammenhænge og 2.2 Menneskerettigheder Inden for FN-forbundets overordnede tema, FN-reformer, vil menneskerettighedsudvalget i den kommende periode arbejde ud fra budskabet retssikkerhed er nødvendigt 4

5 bidrage til, at demokrati, formelt og reelt, bliver diskuteret og italesat. Borgeres indflydelse på og landes fælles ansvar for regulering af økonomiske magtstrukturer vil være blandt emnerne. keret det mål at forebygge og stoppe overtrædelser som folkedrab, krigsforbrydelser og etnisk udrensning. Muligheder og rettigheder i informationssamfundet Det står mere og mere klart, at den moderne informationsteknologi ikke kun rummer en række muligheder, men også risikoen for at myndigheder (og andre) verden over ulovligt indsamler og spreder fortrolig information i strid med menneskerettighederne, og ikke nødvendigvis sagligt begrundet i sikkerhedshensyn. FN-forbundet vil arbejde for, at de rettigheder der gælder ikke-digitalt også bliver en realitet digitalt og vil følge med i de globale mekanismer, der er med til at bestemme den globale udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Øget brug af Internationale domstole Domstole kan bidrage til fredelig bilæggelse af konflikter og sikre, at ikke kun den stærkeste ret gælder. Domstole bør i højere grad end nu bistå ved konfliktløsning, også mellem stater og økonomiske aktører. FN-forbundet vil som opfølgning på de sidste års arbejde med internationale domstole især fokusere på, hvordan Den Internationale Domstol (ICJ), og/eller ideerne bag den, kan få en større rolle i mellemstatslige og (andre) økonomiske konflikter. Økonomiske og sociale rettigheder FN-forbundet vil fortsat understrege, at menneskerettighederne både består af de politiske/civile og de sociale/ økonomiske rettigheder. Ingen kan vælges fra, men nogle kan i perioder have særlig prioritet. På den baggrund vil FN-forbundet specielt se på udvalgte sårbare gruppers rettigheder, globalt og i Danmark, for at fokusere på, at alle har rettigheder. Flygtninges og asylsøgeres (herunder afvistes) rettigheder i Danmark vil fortsat være et emne, der fokuseres på i udvalgets arbejde. 2.3 Fred og konfliktløsning FN-forbundets arbejde med fred og konfliktløsning vil fortsat være højt prioriteret og have fokus på såvel folkeoplysning som politisk fortalervirksomhed. I lyset af vores overordnede tema om FN-reformer vil vi i den kommende periode sætte fokus på, hvordan et reformeret FN kan forbedre konfliktforebyggelse, fredskabelse og bevaring, herunder FN s princip om R2P, Responsibility to Protect. Princippet har med basis i den allerede eksisterende fol- UN Photo/Michos Tzovaras FN, konfliktforebyggelse og fredsmægling Hvis verdenssamfundet kan blive bedre til konfliktforebyggelse, kan vi i langt højere grad forhindre, at konflikter udvikler sig. Inden for R2P har staten som udgangspunkt ansvaret for at sikre sine befolkninger mod forbrydelser som folkedrab, krigsforbrydelser og etnisk udrensning. Hvis den enkelte stat er ude af stand til at beskytte dens befolkning, har det internationale samfund derefter en forpligtelse til at assistere staten med at opbygge tilstrækkelig kapacitet f.eks. gennem politisk mægling, hjælp til sikkerhedssektoren og andre mekanismer. FN-forbundet mener, at konfliktforebyggelse skal ses i dette lys, men at det også er afgørende at se på nedrustning, begrænsning af våbenhandel og en reform af krigen mod terror. Vi vender os imod EU s og USA s terrorlister og mener, at Danmark bør se nærmere på, hvordan Norge har valgt en tilgang som mægler i mange af verdens brændpunkter. Vi vil i den kommende periode fokusere på følgende områder: Danmarks rolle i fremmelsen af fredsmægling i verdens brændpunkter, herunder terrorlisternes indvirkning på muligheden for fredsmægling; R2P og international konfliktløsning, herunder arbejdet med skrøbelige stater, konfliktforebyggelse og postkonflikthåndtering, samt FN s rolle; Den globale våbenhandelstraktat og hvordan vi kan begrænse våbenhandelen med lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne. 5

6 FN, fredsskabelse og forsoning Der er mange igangværende konflikter i og mellem stater. Inden for R2P gælder det, at hvis en stat tydeligt forsømmer dens ansvar i at sikre befolkningens sikkerhed, og hvis fredelige løsninger ikke virker, har det internationale samfund slutteligt et ansvar for at gribe ind først diplomatisk, derefter økonomisk og som en sidste udvej militært. Det er dog afgørende, at dette princip ikke misbruges. global klimaaftale på plads. Dette skal ske i en verden, hvor aktørfeltet er blevet mere sammensat, og hvor udviklingen i det globale økonomiske system har skabt nye betingelser for statslig regulering. Spørgsmålet om governance står centralt, da der både er behov for effektive globale institutioner, rammer og aftaler, og for at alle aktører ansvarliggøres og har ret og pligt til samt mulighed for at medvirke. Der er derfor behov for en reform af FN-systemets bæredygtighedsarbejde, så det både kan kapere forhandlinger mellem medlemsstater og fremme udviklingsideer blandt ikke-statslige aktører som byer, private virksomheder og civilsamfundet. UN Photo/Catianne Tijerina Vi vil i perioden fokusere på følgende områder: UN Photo/Marco Dormino Danmarks fremtidige støtte til FN s fredsoperationer, herunder genoprettelsen af en permanent fredsstyrke under FN med inspiration fra SHIRBRIG; Kaukasus - Der er mange uløste konflikter i Kaukasus, og vi vil oplyse om udviklingen i området; Vestsahara FN-forbundet fortsætter med at sætte fokus på konflikten i Vestsahara, og hvordan FN s rolle, bl.a. i relation til menneskerettigheder, kan styrkes; Mellemøsten - FN-forbundet vil skabe debat om, hvordan vi opnår en fredelig udvikling i Mellemøsten. Dette gælder ikke mindst i forhold til Syrien, Irak og Israel-Palæstina-konflikten; Ukraine FN-forbundet vil sætte fokus på mulighederne for fred og sikkerhed for alle borgere i Ukraine, og vi vil aktivt forholde os til udviklingen i landet. FN-forbundet vil i have fokus på dels det reelle indhold af de vigtige globale aftaler og dels på de forskellige aktørers rolle i forhold til en global bæredygtig udvikling. Dette vil blive gjort ud fra følgende to fokuspunkter: Post 2015 FN-forbundet er allerede involveret i post 2015-processen gennem politisk dialog med relevante ministerier og planlægning af en række oplysningsaktiviteter for forskellige målgrupper, særligt skoleelever og studerende, men også den danske befolkning mere bredt. I 2015 vil FN-forbundet bygge videre på dette arbejde og afvikle en egentlig post 2015-kampagne. Globalt ansvar for bæredygtig udvikling FN-forbundet vil i den kommende periode fokusere på, hvordan alle aktører har ansvar og mulighed for at bidrage til en bæredygtig global udvikling. Dette dels ved at støtte op omkring indgåede aftaler, men også i høj grad 2.4 Bæredygtig global udvikling 2015 er et markant år for global bæredygtig udvikling. Således skal FN s generalforsamling vedtage en række globale bæredygtighedsmål for perioden (post 2015-processen), ligesom der skal forhandles en ny 6

7 ved at synliggøre first-movers i den private sektor og i civilsamfundet. Dette vil også blive kædet sammen med implementeringsudfordringen af fremtidige mål, når post 2015-forhandlingerne har ledt frem til globale bæredygtighedsmål frem mod Som en del af fokuseringen på forskellige aktørers betydning vil der endvidere være opmærksomhed på den globale økonomis indbyggede udfordringer - herunder handelsaftalers indflydelse på en global bæredygtig udvikling, presset fra de finansielle markeder og behovet for multilateral bistand. 7

8 3) Organisatoriske fokusområder 3.1 Oplysning Ét af FN-forbundets prioriterede indsatsområder er oplysning og informationsforpligtelse. Herunder hører blandt andet skoletjenesten, Folkemødet, hjemmeside, medlemsbladet GLOBAL, FN-forbundets hjemmesider, samt vores kommunikation på de sociale medier Facebook og Twitter. Målene for vores oplysningsarbejde er: At skabe opmærksomhed omkring FN-forbundets arbejde og vores prioriterede tema om FN-reformer; At øge den folkelige og politiske opbakning til FN; At øge FN-forbundets synlighed og gennemslagskraft blandt alle vores målgrupper og dermed tiltrække flere medlemmer, mere finansiering og stærkere politisk forståelse for vores arbejde. Politiske landsmøder; deltagelse i de politiske partiers landsmøder giver os mulighed for at møde partierne på hjemmebane og vise dem, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde dem dette er vigtigt for at sikre fortsat politisk opbakning og finansiering; Folkemødet; Danmarks årlige politiske festival Folkemødet er en unik mulighed for at udbrede kendskabet til vores arbejde til en bred vifte af målgrupper, bl.a. politikere, meningsdannere, andre organisationer og almindelige borgere; Studieture; vi ved af erfaring at vores studieture afføder nye medlemmer og nye frivillige. Derudover giver de medlemmer, nye som eksisterende, en unik mulighed for at besøge FN s hovedkvarterer en mulighed som kun FN-forbundet kan tilbyde;70-års jubilæum; I 2015 kan FN fejre 70-års jubilæum. FN-forbundet planlægger flere aktiviteter til markering af dette i samarbejde med de andre nordiske FN-forbund. 3.2 Medlemshvervning og fastholdelse FN-forbundets medlemmer er vores eksistensgrundlag. Vi har derfor en forpligtelse til at pleje og udvide vores medlemsskare og vores medlemstilbud. I den kommende landsmødeperiode vil vi sætte større fokus på dette gennem følgende aktiviteter: UN Photo /Mark Garten For at opfylde disse mål vil vi i den kommende landsmødeperiode prioritere følgende oplysningsaktiviteter: Hjemmeside; vores nuværende hjemmeside skal omstruktureres for at optimere informationssøgning og kommunikation til medlemmer; Sociale medier; Facebook og Twitter giver os mulighed for at nå ud til nye potentielle medlemmer, meningsdannere, politikere m.fl. Det er derfor vigtigt at holde disse medier opdateret og skabe grobund for tovejskommunikation med vores følgere; Skoletjeneste; FN-forbundets skoletjeneste har løbende brug for støtte og videreudvikling for at kunne opretholde en fast medlemsskare og et konstant aktivitetsniveau. Skoletjenesten er FN-forbundets mest landsdækkende aktivitet hvorigennem vi når ud til flest mennesker udenfor glasklokken ; Kommunikation til og med medlemmer; i lyset af FN-forbundets øgede kommunikation via mange parallelle kanaler, ønskes brugen af de begrænsede ressourcer effektiviseret, således at medlemmerne hver måned modtager en medlemsmail om aktuelle begivenheder og arrangementer, og fire gange om året modtager det elektroniske medlemsblad GLO- BAL; Kredse og netværk; vores kredse i København og Nordjylland, vores netværk i Aarhus, UNYA, Dan- MUN, FN-forbundets Venner og Folketingsgruppen skal løbende støttes og plejes, så vi sikrer en organiseret tilstedeværelse flere steder i landet og blandt flere målgrupper. Et øget fokus på vores arbejde udenfor København er nødvendig for at sikre FN-forbundet som en landsdækkende organisation; Fastholdelse af eksisterende medlemmer; det er vigtigt, at vi løbende har fokus på vores eksisterende medlemmer, så vi sikrer, at de fortsat vil støtte os og FN-sagen. Det skal bl.a. ske gennem vores medlemskommunikation, udvalgsarbejde, kredsarbejde, skoletjeneste, studieture og øvrige medlemsaktiviteter. Tilbud til kollektive medlemmer; vores kollektive 8

9 medlemmer skal plejes, så vi sikrer fastholdelse af en bred medlemsskare, som kan fungere som sparringsog samarbejdspartner for os; Studiestartsaktiviteter; de seneste år har vi med succes afholdt kombinerede hverve- og informationsmøder for nye studerende i Aalborg, Aarhus og København dette vil vi fortsætte med i de kommende år for at skabe opmærksomhed om og tiltrække nye medlemmer til vores kredse og netværk; Hvervekampagner; gennem hjemmeside og sociale medier kan vi nå ud til nye potentielle medlemmer, som vi ved har en interesse i vores organisation; Projektudvalget vil derfor fortsætte arbejdet med ungdomsseminarer, studieture og mere langsigtede projekter bl.a. indenfor uddannelse og kapacitetsopbygning. I samarbejde med FN-forbundets politiske udvalg og andre relevante aktører vil vi desuden prioritere projekter, konferencer, kampagner o.lign. i Danmark med særligt fokus på overskriften Det er min verden. 3.3 FN-forbundet som projektbærende organisation Under overskriften Det er din verden vil projektudvalget i den kommende periode have særligt fokus på problemstillinger relateret til bæredygtig udvikling, udfordringer forbundet med en verdensorden under forandring samt arbejdet med at styrke kendskabet til og debatten omkring FN s rolle fremadrettet. FN-forbundets projekter udgør en vigtig platform for at skabe opmærksomhed og debat om aktuelle FN-relaterede problemstillinger, at koble det globale med det lokale niveau, samt at styrke medlemshvervningen og det frivillige engagement i foreningen. UN Photo/Jean-Marc Ferre Vores internationale projekter giver mulighed for at beskæftige sig med aktuelle internationale problemstillinger herunder bæredygtig udvikling og post-2015 processen - i en international ramme i enten Danmark eller udlandet. Desuden giver vores projektvirksomhed anledning til øget samarbejde med partnerorganisationer fra ind- og udland, herunder WFM og WFUNA. 9

10 4) Afslutning FN-forbundet er af den overbevisning, at et multilateralt forhandlingssystem er den eneste mulighed for at finde langsigtede løsninger på sammenhængende, globale problemer. Derfor er der trods mangler ikke noget alternativ til FN. Der er til gengæld god grund til at forsøge at forbedre organisationen og rette op på svaghederne ved det eksisterende system. Regeringer kan ikke gøre det alene det kræver en aktiv deltagelse af et engageret civilsamfund. I Danmark er FN-forbundet den eneste ngo, der entydigt fremhæver FN som naturligt forum for globale løsninger og vigtigheden af den multilaterale bistand, og som aktivt diskuterer muligheder for reformer af systemet. Vi har en ekspertise i, hvordan civilsamfundet kan indgå i multilaterale forhandlinger på tværs af problemfelterne. På baggrund af ovenstående strategi og handlingsplan og diskussionen på landsmødet 2014, er det bestyrelsens ansvar at udarbejde konkrete målsætninger for Forbundets arbejde. I den kommende landsmødeperiode skal vi sammen sikre, at FN-forbundets arbejde styrkes og fokuseres, så vi kan være en relevant og attraktiv medlemsorganisation, også for medlemmer udenfor København, der deltager i den offentlige debat og søger indflydelse for at sikre opbakning til FN s principper og virksomhed. FN-forbundet fordi vi tror på globalt ansvar. 10