Kvalitetsaftale for Jobkompagniet Silkeborg

Transkript

1 Kvalitetsaftale for Jobkompagniet Silkeborg 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Arbejdsmarkedsudvalget har følgende mission og vision: Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte Grupper, kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus er på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Indføjet i nedenstående målsætniner. Jobkompagniet har følgende mission og vision Mission At bane vejen for, at alle som har en arbejdsevne får et job, der matcher deres kompetencer At udbyde sundhedsydelser og forebyggende værktøjer, der kan bidrage til at fastholde mennesker på arbejdsmarkedet At tilbyde kompetenceudvikling for såvel professionelle indenfor beskæftigelsesområdet som ledige borgere samt for medarbejdere og mellemledere i virksomheder At fremme forskning omkring beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i lokalområdet Vision Arbejde til alle 1

2 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 Jobkompagniets aktivitetsafsnit Samlede indtægter Udgifter I alt netto 0 Budgettet er baseret på en partnerskabsmodel mellem Jobcenter Silkeborg og Jobkompagniet, hvor Jobkompagniet planlægger og udfører aktivitetsforløb for Jobcentrets målgrupper. Derudover sælger Jobkompagniet forløb til andre kommunale jobcentre samt søger fonds- og puljemidler, som finansierer forsøgsprojekter. Desuden skabes indtægter fra produktion på ca. 3,8 mio. Økonomien er baseret på at stedet hviler i sig selv, dvs. at udgifterne finansieres af det salg af pladser, der sker til Jobcenter Silkeborg og andre kommunale jobcentre. For at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne på budgettet vil der ske overførsel af såvel over- som underskud, således at disse korrigeres til efterfølgende års bevilling. Ydelserne dækker et bredt spektrum: Jobindsatser, som sammensættes individuelt, tværfaglig vejledning og opkvalificeringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade og psykisk eller somatisk sygdom, erhvervspsykologiske undersøgelser, arbejdspladsindretning, udplacering og opfølgning på personer i virksomhedspraktik, eksterne arbejdspladsvurderinger, erhvervsrettede kurser for personer med stressbetingede problemer, herunder angst og fobi, jobrettet kompetenceudvikling, værkstedstræning, samtaleforløb, dokumentation af indsats og progression m.v. Alle tilbud har det sigte, at fastholde eller integrere borgere på arbejdsmarkedet. Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2015 Det er besluttet at opsige lokalerne på Korshøjvej og flytte aktiviteterne til Jobkompagniets lokaler på Stagehøjvej og Lillehøjvej, samt til lejede lokaler i samme kvarter. Omfanget af lejede lokalder bliver langt mindre end nuværende på Korshøjvej, men det præcise niveau kendes ikke, ligesom flytteomkostninger ikke kan opgøres før omfanget og indholdet af aktiviteter i Jobkompagniet er endeligt fastlagt. Formentligt ultimo marts 2015, hvor vi forventer at have det endelige budget for 2015 på plads. Budgettet vil afhænge af det fremtidige aktivitetsbudget i Jobcentret. Driftsbudget for 2015 Sygedagpengeafdelingen Oprindeligt vedtaget budget 2015 Kr Derfra skal evt. trækkes overført underskud på kr Aktivitetsbudget: Oprindeligt vedtaget budget 2015 Grp. 007 kr

3 Grp. 008 Kr = Kr Mål for Jobkompagniet for 2015 På Jobkompagniet arbejder vi i 2015 ud fra 7 mål: 4 bevillingsmål og 3 mål, der er lavet med baggrund i KIK processen. Bevillingsmål 2015 Mål 1: Øget sammenhæng i indsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere Mål 2: Anvendelse af virksomhedspraktik som det primære redskab i den beskæftigelsesfaglige indsats Mål 3: Tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere Mål 4: Projekt- kvalitetsudvikling af faglige metoder Jobkompagniets mål på baggrund af KIK processen Mål 5: Effektmåling Mål 6: Faglig udvikling og metodebevidsthed Mål 7: Nemmere hverdag Bevillingsmål relateret til beskæftigelsesplanen Mål 1: Øget sammenhæng i indsatsen for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere Vi vil bidrage til at Silkeborg Kommune kan tilbyde målgruppen af unge mænd på kontanthjælp en styrket tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at hjælpe dem til højere livskvalitet og til selvforsørgelse gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Handlingsplan: Jobkompagniet vil tage initiativ til at udvikle et konkret projekt sammen med mulige samarbejdspartnere. Herunder vil Jobkompagniet bidrage med udvikling af særligt tilrettelagte tilbud som sigter mod job. Jobkompagniet deltager i et tværsektorielt projekt. der skaber evidens på området 3

4 Mål 2: Anvendelse af virksomhedspraktik som det primære redskab i den beskæftigelsesfaglige indsats Vi vil anvende virksomhedspraktik som det primære redskab i den beskæftigelsesfaglige indsats i Silkeborg kommune for alle målgrupper, som Jobkompagniet håndterer. Vi vil skabe mulighed for at tilbyde flere borgere, at deres forløb kan foregå i virksomheder. Det gør vi ved hjælp af nye støttefunktioner på virksomhederne og parallelforløb, hvor der sideløbende foregår indsats på Jobkompagniet. Handlingsplan 1: Jobkompagniet vil tage initiativ til, at Jobcenter Erhverv og Jobkompagniet i fællesskab får skabt optimale samarbejdsvilkår, eks. ift. virksomhedsnetværk og virksomhedscentre. Handlingsplan 2: Jobkompagniet vil anvende virksomhedspraktik som primært redskab + lave mål ift. praksiskvalitet for, hvordan vi gør det. Plan 1: Vi anvender virksomhedspraktik som redskab i flere forløb end klyngekommunerne. Sammen med Jobcentret vil vi være blandt de 3 bedste målt i procent af alle indenfor de respektive forsørgelses- /ydelsesområder. Plan 2: Der er udviklet kvalitetsmodeller, der sikrer, at borgerne får kvalificeret indsats og støtte i eksterne forløb. Mål 3: Tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere Vi vil lave en tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere gennem tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Målet er at fastholde flere sygemeldte på deres arbejdsplads og forebygge langvarige sygedagpengeforløb Fast track Vi udvikler koncepter for opbakning til virksomheder. Herunder undersøger vi, hvad virksomhederne oplever som merværdi. Pga. stigningen i antallet af sygemeldte med stress og depression vil vi sætte ind over for denne specifikke målgruppe. Vi vil i højere grad klæde medarbejdere i virksomhederne på gennem undervisning om stress. Vi vil inddrage egen læge i rundbordsamtaler på arbejdspladsen. Handlingsplan 1: Jobkompagniet vil tage initiativ til at invitere et udvalg af virksomheder, for at undersøge, hvad der skaber merværdi for virksomhederne gerne som en del af partnerskabet. Jobkompagniet vil tage initiativ til en drøftelse i partnerskabet om hvordan vi styrker den forebyggende indsats for borgere truet af sygdom. Handlingsplan 2: Plan 1: Vi er blandt de 3 bedste i klyngekommunerne til at skabe flere delvise raskmeldinger for sygedagpenge-modtagere (aktuelt nr. 5) Antallet af borgere der raskmeldes inden 26 uger, øges med 5 % Der er udviklet kvalitetsmodeller der sikrer at vores indsats skaber merværdi for virksomhederne. Plan 2: Projekterne Stressenheden og Stressless Week gennemføres og evalueres 4

5 Jobkompagniet igangsætter projekterne Stressenheden (i samarbejde med O&P) og Stressless Week, som er særlige indsatser ift. forebyggelse og håndtering af stress. hver for sig ud fra egne succeskriterier, som fremgår af projektbeskrivelserne. Mål 4: Projekt kvalitetsudvikling af faglige metoder Vi vil gennemføre mindst et projekt, der kvalitetsudvikler de faglige metoder i indsatsen over for de borgere, der har behov for en særlig indsats for at komme i uddannelse eller job. Projekterne skal være medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. Med baggrund i rækken af businesscases beskrevet i Job- og Borgerservice udvælger vi mindst et projekt, hvor der indledes et samarbejde med forskningscenter Marselisborg omkring udvikling af et aktionsforskningsprojekt. Alternativt vil Jobkompagniet tage initiativ til at koble forskningscenter Marselisborg på indsatsen for mandlige kontanthjælpsmodtagere (mål 1). Der er beskrevet metoder for nye indsatsområder på grundlag af kvalitativ forskning. Det er sandsynliggjort, om de nye metoder øger muligheden for, at den valgte målgruppe opnår tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med hidtidige metoder. 5

6 Mål på baggrund af KIK processen Mål 5: Effektmåling Jobkompagniet ønsker at kunne måle effekten af den beskæftigelsesrettede indsats, herunder at kunne sammenligne med resultater i klyngekommunerne Jobkompagniet vil bruge praksiskvalitet som værktøj i arbejdet med effektmåling - og omsætning af målene til konkrete indsatser i de enkelte afdelinger/ teams. Vi vil afklare, hvordan vi måler på effekterne af vores arbejde. Jobkompagniet vil afklare på hvilke områder, vi kan sammenligne os med klyngekommunerne. (Benchmarking) Medarbejdere er bekendt med målarbejdet. Et repræsentativt udsnit af medarbejderne interviewes. Vi ved, hvordan vi kan måle effekterne af vores arbejde og laver løbende opfølgning i løbet af året. Effekter kan sammenlignes på klyngeniveau. Mål 6: Faglig udvikling gennem metodebevidsthed Jobkompagniet vil sikre høj faglig kvalitet gennem bevidste metodevalg. Jobkompagniet vil lave en målrettet kompetenceudviklingsstrategi, som sikrer implementering af ny viden i organisationen. Kompetenceudvikling skal tilpasses efter beskæftigelsesmålene og den nødvendige monofaglige udvikling. Vi har lavet en målrettet kompetenceudviklingsstrategi, der sikrer implementering af ny viden Trivselsundersøgelsen viser at medarbejderne føler sig godt rustet til arbejdet Mål 7: Nemmere hverdag Jobkompagniet vil gennemføre projekt Nemmere hverdag Jobkompagniet vil med Nemmere hverdag lave en arbejdsgangsanalyse i sygedagpengeafdelingen og ift. samarbejdsflader til jobvejledere og Sygedagpenge-afdelingen har efter projektet ensrettede arbejdsgange på alle områder. Arbejdsgange er smidige og effektive. Der findes tydelige snitflader til samarbejdende afdelinger. 6

7 ydelsesteamet i Borgerservice. I forbindelse med projektet finder vi ændringer i sagsbehandlingen, som sparer tid for medarbejderne. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar

8 Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder der dannes på seminaret indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Rapport fra konsensusseminar Jobkompagniet, Tema 1 Spørgsmål 1.1 Hvordan arbejder vi som ledelse og medarbejdere med at udvikle handleplaner på baggrund af de mål, der er sat for Jobkompagniet? Handleplaner udvikles i teams i forbindelse med praksiskvalitet. Her bruges betegnelsen praksismål. Tager afsæt i mission og vision. Praksismål fra alle teams samles og præsenteres. Praksiskvalitetsprocessen skal placeres hensigtsmæssigt i årshjulet. Genoptagelse og fuld implementering af praksiskvalitetsmodellen. Bevidst brug af forskellige begreber. Fælles temadag (kick off) med orientering om mål, med efterfølgende udvikling af handleplaner/praksiskvalitet i teams sammen med leder. En sideeffekt vil være oplevelsen af, hvad Jobkompagniet er fælles om (målene). Spørgsmål 1.2 Hvordan sikrer vi, at handleplanerne får betydning i den enkelte medarbejders daglige arbejde? Leder præsenterer i teams. Systematisere opfølgning på handleplaner/praksiskvalitet. Omtænke grupperinger på tværs af afdelinger, lokationer og teams afhængig af sammenhængen. Viden (bl.a. målhæfte) skal være tilgængelig på nettet. 8

9 Spørgsmål 1.3 Hvordan bidrager ledere og medarbejdere til udvikling af kommende mål? KIK Praksiskvalitet Dialog i MED-systemet, herunder høringer. Tættere dialog med Jens, f.eks. 2 gange årligt. Kvalificering af Beskæftigelsesplan via medarbejderinddragelse. Med-repræsentanter kan synliggøre mulighederne for at bidrage. Udveksle de gode erfaringer med inddragelse af de øvrige medarbejdere. Strategisk placering af MED-møderne, så det passer med udviklingen af mål. Sikre jeres kerneværdier, når der udvikles. Tema 2 Spørgsmål 2.1 Hvordan arbejder vi med at sikre hensigtsmæssige arbejdsgange, der understøtter Jobkompagniets mål? Mange forskellige indgange og tilgange til sikring: MED, Fagligt forum, tilbudsvifte, sparring, partnerskaber, samarbejde med øvrige samarbejdsparter, arbejdsgangsanalyse, supervision. Udbredelse af lean/arbejdsgangsanalyse ifm. Nemmere hverdag (Mantec). Pt. sygedagpengeafdelingen og dens snitflader. Opfølgning på resultater af arbejdsgangsanalyser. Partnerskabet på kontanthjælpsområdet skal have fokus på snitflader og samarbejde via gennemgang af arbejdsgange. Samarbejde om fælles udvikling af hensigtsmæssige arbejdsgange. Der skal være sammenhæng mellem mål og virkelighed (den aktuelle målgruppe). Spørgsmål 2.2 Hvordan arbejder vi med at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til Jobkompagniets mål? 9

10 Mange styrker: Formidling af viden fra kurser. Bruger flere midler på kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsprojekt og dage MUS og kompetenceudviklingsplaner Månedlig sparring Mulighed for at skifte opgaver efter ønske. Sikre formidling af viden i forlængelse af kurser mv. Medarbejderen er forpligtet til at gøre opmærksom på at det er aktuelt. Evt. påmindelse fra leder, fast på dagsorden hurtigst muligt. Formen er mindre vigtig. Mere aktiv brug af tilskudsmidler. Opgave for OS? Lære mere af hinanden via aktionslæring (og evt. aktionsforskning). Fordeling af midler til brug fordelt over hele året. Strategi for fordeling af midler til kompetenceudvikling kommer på MED. Spørgsmål 2.3 Hvad gør vi for at udvikle samarbejdet med borgerne og andre samarbejdspartnere ud fra de mål, der er sat for Jobkompagniet? BTU Borgeren i centrum er fokus Projekt Min sag Anerkende tilgang Projekter, coaching og empowerment Partnerskabssamarbejdet Værdier og mission Netværksdannelse Fokus på muligheder for at inddrage borgere og virksomheder i udvikling. F.eks. i praksiskvalitet. BTU udvikling af konceptet og aktiv formidling af resultaterne. Bruge linked in som redskab til udvikling af netværk, f.eks. internt kursus. Tema 3 Spørgsmål 3.1 Hvordan sikrer vi, at de metoder og tilgange vi anvender, er de, der bedst understøtter de mål, der er sat for Jobkompagniet? Kompetenceudviklingsprojektet og -strategi Evaluering Følger forskning Frontløberprojekt om borgerinddragelse Inddrager medarbejderviden Metodehåndbog (revideres) Dialog ledere og medarbejdere Daglig kollegial sparring Bevidsthed og tydelighed omkring tværgående og individuelle metodevalg. f.eks. drøftelse af metoder i teams, GRUS. Dyrke og reflektere over den multiteoretiske praksis i jeres virkelighed. Område med begrænset evidens, Arbejde med at opstille målbare parametre for 10

11 Tværfaglige møder med samarbejdspartnere OS arbejdet, så resultater kan måles (og så medarbejdere ved hvad de bliver målt på). F.eks. via praksiskvalitet, koblet til overordnede mål. Spørgsmål 3.2 Hvordan inddrages resultatmålinger i udviklingen af kvaliteten i de ydelser, vi leverer til brugerne? Smileydør i mentorteam Årlig opgørelse ift. kvalitetsmål Opfølgning på statistikker Evaluering af praksiskvalitet og BTU Lederne følger op på mål og justerer Ledelsestilsyn ifm. partnerskaber Systematik i opfølgning på resultater. F.eks. mere brug af data fra afmeldinger og revidering af BTU. Revidering af mål på kontanthjælpsområdet i proces. Planlagt drøftelse af målhierarki på strategiseminar. Spørgsmål 3.3 Hvordan sikres opsamling af medarbejdernes erfaringer og ideer til forbedring og innovation? Innovationsdag MUS Løbende drøftelser og åben dialog: teammøder, månedlige samtaler med leder, MED, KIK, arbejdsgrupper Praksiskvalitet Justering af arbejdsgangsbeskrivelser Målrettet aktionslæring. Invitationer til at deltage i specifik udvikling F.eks. brug af temaer for månedlige samtaler Idebank til det bliver aktuelt eller der bliver tid. At få fortalt den gode historie/praksisfortælling i eget team, f.eks. fast punkt på dagsorden. Tema 4 Spørgsmål 4.1 Hvordan følger vi op på de resultater, vi skaber i Jobkompagniet? Møde mellem udfører og bestiller på mentorområdet Statistik på afmelding Evaluering af praksiskvalitet Praksiskvalitetsmodellen og evaluering Systematik i brug af afmeldingsregistreringer og varierende aktiv formidling af resultater. F.eks. oversigt med kurver over forskellige resultater. 11

12 Løbende målopfølgning Ugebreve Økonomisk gennemgang på MED-møder Spørgsmål 4.2 Hvordan vurderer vi om resultaterne er tilfredsstillende? Holde op mod mål og andre kommuners resultater BTU Økonomi Målinger og drøftelser Efterspørgsel Skabe et bedre sammenligningsgrundlag Hvilke resultater skal jeg skabe som medarbejder? Feedback/kollegial respons på målopfyldelse Brug af Dream-databasen (via staben) Dialog i partnerskaber indsats og effekt Spørgsmål 4.3 Hvordan bliver resultatopfølgningen til genstand for læring? Praksiskvalitetsmodellen Dialog i teams og individuel sparring Kompetenceudviklingsprojektet MED, ledelsen BTU Analyse af årsager til at opgaver mislykkes Aktionslæring kan skabe læringsrum Gensidig forpligtelse til at sikre læring af resultater, ansvaret dog hos ledelsen. Vil være en del af praksiskvalitetsmodellen. 12