Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje med udgangspunkt i to grupper. Af øvrige samarbejdsrelationer se også hjemmesiden: Samarbejdspartnere.

Transkript

1 Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg September 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Blod og mave/tarm medicinsk sengeafsnit M12 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M12 er en del af medicinsk afdeling på Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Den daglige sygeplejefaglige ledelse på M12 varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Se hjemmesiden for yderligere oplysninger: +h%c3%a6matologisk+afsnit+m13-1/om+afsnittet/afsnit+m13-1?#1022_59828 Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer, portør og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt sosu elever. Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje med udgangspunkt i to grupper. Af øvrige samarbejdsrelationer se også hjemmesiden: Samarbejdspartnere. Patient kategorier De hæmatologiske patienter indlægges oftest akut, direkte fra eget hjem eller via hæmatogisk amb. Patienter med mave/tarm sygdomme indlægges oftest via Akutafdeling, A24, hvor patienterne typisk har været indlagt 1-2 døgn inden overflytning til M 12. Endvidere modtager afsnittet patienter direkte fra mave/tarm ambulatoriet. Specialepatienter har åben indlæggelse til afsnittet. Afsnittet er specialiseret i: 1) udredning og medicinsk behandling af hæmatologiske sygdomme. Behandling og lindring af symptomer i behandlingsforløbet og palliativ pleje i det afsluttende forløb, fortrinsvis i HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 10

2 forhold til patienter med: Malign lymfom Myelomatose Kronisk leukæmi (CLL) Akut leukæmi 2) udredning og medicinsk behandling af patienter med gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme fortrinsvis i forhold til: Patienter med mave/tarm sygdomme: Ulcus duodeni/ventriculi Mb. Chron Colits ulcerosa Colon/rectum cancer Patienter med lever- og pancreassygdomme: Levercirrose Heparcancer Hepatitis Pancreascancer Pancreatit, acut og kronisk Forgiftninger Patienter med misbrugsproblemer Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet. Centrale kliniske problemstillinger Vi yder kontaktsygepleje til patienter indenfor det hæmatologiske speciale. I et tværfagligt samarbejde med patienten i centrum, behandler og lindre vi de symptomer, som den enkelte patient har. Centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til hæmatologiske patienter med: Feber hos den immunsuprimerede patient Maligne smerter Kvalme og opkast Træthed hos den kronisk syge patient Stomatitis Dyspnøe hos den terminale patient Den konfuse/forvirrede patient Obstipation / diarre Anæmi Trombocytopeni Leucopeni Pancytopeni DVT hos kræftpatienten Den døende patients symptomer f.eks. mundtørhed, uro og smerter Funktionsforstyrrelse som følge af spredning af sygdom Ernæringsrisikovurderinger og det fagetisk dilemma, i forhold til den svært syge patient Væsketerapi til den døende patient Behandlingsniveauet hos den terminale patient HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 10

3 Pårørende til den terminale patient Planlægning af udskrivelse Centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til gastro/enterologiske patienter med: Obstipation/ diarré Smerter Feber Anæmi Den konfuse/forvirrede patient (skiftende bevidsthedsniveau) Ernæringsproblemer/ernæringsrisikovurdering og det fagetiske dilemma i forhold til den svært syge patient Forstyrrelser i væskebalancen Kvalme/opkastning Immobilitet Respirationsproblemer Kredsløbsforstyrrelser Pårørendekontakt Planlægning af udskrivelse Den dødende patients symptomer f.eks. uro, smerter, væsketerapi og mundpleje Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet og sygeplejens fokus. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Ved stuegang og konference planlægges de individuelle patientforløb med lægerne Relevante samarbejdspartnere så som farmaceuter/farmakonomer, diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter inddrages efter behov I patientforløb hvor patienten/pårørende ønsker støtte fra psykolog har afsnittet et samarbejde med kræftens bekæmpelse Derudover er der mulighed for at skabe kontakt til sygehuspræsten, såfremt patienten har et ønske herom I forbindelse med udskrivelse, hvor patienten har brug for hjælp i hjemmet eller behov for midlertidig aflastning, koordineres dette gennem kommunernes visitatorer. Nogle gange via en udskrivelses konference med patient, pårørende, visitator og sygeplejerske fra afsnittet Mange specialepatienter har et ambulant forløb i medicinsk dagafsnit, det videre forløb koordineres ved udskrivelse Samarbejde med Århus og Aalborg hospitaler med henblik på behandling af kræftsygdomme, f.eks. strålebehandling I det terminale forløb i hjemmet, kan der være behov for støtte og vejledning fra det palliative team, hvortil der visiteres Samarbejde med hospice, når patienten i det terminale forløb har brug for et rekreations ophold, eller et ønske om at afslutte livet på hospice Samarbejde med sygeplejersker på Akutadeling, A24, ved overflytning af patienter fra A24 til M12 Samarbejde mellem læger og plejepersonalet ved den daglige morgenkonference, hvor de individuelle patientforløb drøftes. I relevante patientforløb inddrages f.eks. infektionsmediciner, fys- og ergoterapeuter, farmaceut, farmakonom og diætist. Ved specifikke patientforløb inddrages f.eks. sårsygeplejerske, stomisygeplejerske eller iltsygeplejerske, Kræftens Bekæmpelse, sygehuspræst samt HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 10

4 rehabiliteringsafdelingen i Skive. Samarbejde med kommunernes visitatorer i forbindelse med udskrivelse, hvor patienten har brug for hjælp i hjemmet eller behov for midlertidig aflastning. Mange specialepatienter har et ambulant forløb i vores mave/tarm ambulatorium, dette forløb koordineres ved udskrivelsen. I terminale forløb i hjemmet kan der være behov for støtte og vejledning fra det Palliative team samt Hospice Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienter indlægges akut til udredning, pleje og behandling for ovenstående problemstillinger. I de enkelte patientsituationer identificerer vi patientens problemstillinger og behov. Vi vurderer, planlægger, igangsætter og udfører pleje og behandling samt informerer og forbereder patienten til diverse undersøgelser. Det hæmatologiske speciale. Eksempelvis: Udredning af patienter, hvor der er mistanke om en cancersygdom, recidiv eller progression af sygdom. Herunder forberedelse til undersøgelser f.eks. Ultralyd, CT-scanning, Leukocytog knogleskintegrafi. Udredning, behandling og pleje af patienter med dysfunktion af knoglemarven, feks anæmi, trombocytopeni, leucopeni. Behandling og pleje af patienter med komplikationer i forbindelse med kemoterapi, kvalme opkastning, diarre, og feber m.m. Patienter til behandling med kemoterapi, antistoffer m.m. Terminale patienter til optimering af palliativ pleje og behandling, f.eks. smertebehandling, væsketerapi og hvor den hjemlige situation er blevet uoverskuelig for patient og pårørende. Palliation af den døende patient, samt støtte og vejledning til de pårørende. Derudover behandles og plejes patienter med almenmedicinske sygdomme såsom pneumonier, erycipilas, dyb vene trombose m.m. Det gastro/enterologiske speciale. Eksempelvis: Observation af afføringsmønster, smerter samt ernæring til patienter under udredning eller med opblussen i kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colits ulcerosa, Mb. Chron). Derudover forberedelse til diverse skopiundersøgelser. Udredning af patienter, hvor der er mistanke om en cancersygdom, recidiv eller progression af sygdom. Herudover forberedelse til undersøgelser f.eks. ultralyd eller CT-scanning Pleje og behandling af patienter med kendt infektionsfokus såsom meningitis, pneunomier, erycipelas, DVT og UVI m.m. Udredning af patienter med ukendt infektionsfokus, f.eks. leukocyt- og/eller HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 10

5 knogleskintigrafi. Pleje og behandling af patienter med kvalme, opkastning, diarre og feber, misbrugsproblematik m.m. Udredning, behandling og pleje til patienter med levercirrose (levercoma) Sygeplejefaglige opgaver Den studerende følges med en klinisk vejleder/sygeplejerske (evt. andet plejepersonale) i udvalgte arbejdssituationer. Observere og reflektere over sygeplejerskens arbejdsområde Patientkontakt Grundlæggende sygeplejehandlinger, observationer ved normale tilstande samt ved afvigelser og indsamling af fysiologiske data, herunder måling af f.eks. BT, puls, temperatur, urinstiks, saturation mv Indlæggelsessamtale, udskrivelse, sygeplejerapport, diverse møder, konferencer, undersøgelser, samtaler, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, stuegang, medicinadministration mm Udføre korrekt håndhygiejne, udvise korrekt uniformsetikette og have kendskab til retningslinjer herfor på e-dok Indlede en patientkontakt og foretage en dataindsamling af patientens oplevelse af egen krop og det at være patient Indlede en patientkontakt Patientens oplevelse af egen krop og det at være patient, f.eks.: o at have behov for hjælp til f.eks. kropspleje o hvilken betydning påklædning har for patienten Tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer, vaner, ønsker og blufærdighed i forbindelse med plejen Udviklings- og forskningsområder og tiltag Udvikling af kontaktsygepleje Udvikling af de specialeansvarliges funktion Intern undervisning i specialerne Projekt: Patientnærmere pleje Løbende redigering og udarbejdelse af ny sygeplejeinstrukser Udvikling af sygeplejekonferencer I februar 2010 opstartede afdelingen en sygeplejefunktion til det lægebemandede gastroenterologiske ambulatorium, hvor der blandt andet gives diverse medicinske behandlinger samt opfølgende samtaler. Der arbejdes fortsat med udvikling af denne funktion. I januar 2008 startet behandling af ny patientkategori (Hepatitis C patienter). På længere sigt skal flere sygeplejersker i afsnittet varetage denne opgave. Projekt omkring udvikling af sygepleje til patienter med leversygdomme. Løbende redigering og udarbejdelse af nye kliniske retningslinjer og sygeplejeinstrukser. Udvikling af kontaktsygepleje. HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 10

6 Udvikling af læge/sygeplejerskekonferencer. Udvikling af specialeansvarliges funktion. Se også hjemmesiden under: Projekter udviklingsområder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklingsog forskningsmetoder På M12 kan den studerende bl.a. se og / eller anvende nedenstående metoder. Sygeplejeprocessen Sygeplejerapport Tværfaglige konferencer Refleksion skriftlig og mundtlig Indlæggelsessamtale Udskrivelses samtale Ernæringsrisikovurdering VAS skala smerteanamnese Sepsisscore Braden scala E-dok EPJ (elektronisk patientjournal til bl.a. dokumentation af sygeplejen) Patientvejledninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: Sondeanlæggelse og temperaturmåling jf. sygehusets hjemmeside Retningslinjer omkring transfusion Hygiejnemappen e-dok Kosthåndbogen e-dok Sår mappen e-dok Afsnittets mappe omkring p.n. medicin Kvalmeregimer i forbindelse med de enkelte kemokure Interessegrupper med fagligt fokus Kontaktsygepleje Patientvejledninger ADL træning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse M13-1 har to kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresse findes her: +i+afdelingerne/onkologisk-h%c3%a6matologisk+afsnit+m13-1?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og fire uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 10

7 Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning sendes et velkomstmail til den studerende. Første dag i klinisk undervisning gives introduktion til afsnittet af en klinisk vejleder. En af de første dage i hvert modul afholdes forventnings og planlægningssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den enkelte studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for den kliniske undervisning. Den enkelte studerende har hovedansvaret for sin individuelle studieplan, denne diskuteres og justeres sammen med klinisk vejleder. Der er kontaktsygepleje i afsnittet og den studerende vil i samarbejde med klinisk vejleder få tildelt patienter afhængig af studiefokus. Der tilstræbes kontinuitet i forhold til patientforløbet. Undervisningen vil tage udgangspunkt i aktiv deltagelse fra den studerende, ud fra dennes forudsætninger. I det daglige er der mulighed for løbende dialog og diskussion af relevant karakter. Der tilstræbes ugentlig refleksion med udgangspunkt i den studerendes skriftlige refleksioner. Der vil være mulighed for at følge patienter til undersøgelser/behandlinger udenfor afsnittet og følge tværfaglige samarbejdspartner, hvor det er studierelevant. Den studerende medvirker og deltager aktivt i afsnittets forskellige tværfaglige konferencer med f.eks. læger. Det tilstræbes, at den kliniske vejleder er i afsnittet sammen med den studerende. Den studerende vil også komme til at følges med de øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på afsnittet. Alle i personalegruppen er med til at sikre, at der er mulighed for læring. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi tilbyder klinisk undervisning på et sengeafsnit med udviklende og spændende specialer, hvor der er mange lærerige udfordringer. De studerende vil blive konfronteret med begreberne kræft, krise og sorg, hvor de blandt andet må lære deres egne grænser at kende. Samtidig kan de lære en del af patienters måde at forvalte deres alvorlige og ofte livstruende sygdom på. I afsnittet har vi et personale med en meget bred erfaring og et differentieret interessefelt. De interesserer sig for undervisning og har en stor viden indenfor både den almene og speciale sygeplejen og vil derfor være i stand til at besvare spørgsmål, finde relevant litteratur og vejlede på forskellige niveauer. Personalet vil gerne medinddrage den enkelte studerende i praksisfællesskabet med henblik på læring. Afsnittet råder over et personale rum og et værelse, som begge kan anvendes til fordybelse og refleksion. Afsnittet stiller computer til rådighed i den kliniske undervisning. HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 10

8 For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet Tager et medansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i praksisfællesskabet Er opsøgende og udforskende Er åben og kritisk overfor andres og egen praksis Bruger sine sanser, kan beskrive sine oplevelser, analyserer og reflekterer over praksis Deltager i faglig dialog med samarbejdspartnere Oplever og kan håndtere, at god sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Er hovedansvarlig for sin faglige og personlige udvikling i den kliniske undervisning Er villig til at involvere sig som menneske - bruge sin indlevelsesevne og vise engagement Sætter sig ind i den teoretiske viden, der er relateret til konkrete kliniske handlinger Læser den opgivne litteratur og inddrager den i drøftelse med klinisk vejleder Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer den studerende i samarbejde med sin vejleder den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Der tilstræbes en ugentlig evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges. (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Der er mulighed for daglig vejledning i form af f.eks. Før-, under- og efter vejledning. Vejledningen kan optimeres ved at den studerende har et bevidst og konkret fokus for dagens vejledning. Der tilstræbes, at der ca. en gang om ugen afsættes 1 time til refleksion over en udvalgt sygeplejesituation, som den studerende præsenterer. Hvor der f.eks. er mulighed for at gå fra en specifikke til det generelle. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 10

9 Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 1 er 45 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Houmark, Pia (2007) Hvordan værne om patienters integritet ved kropspleje. Sygeplejersken (Nr. 24) (4 sider) Klinisk retningslinie for håndhygiejne på Regionshospitalet Viborg. Se e-dok. (2 sider) Kürstein, Mette Poulsdatter (2006) Patienternes tøj er utidssvarende. Sygeplejersken (Nr. 7) (10 sider) Madsen, L D (2001) Overvejelser i mødet med det uheldbredeligt syge og døende menneske. I: Madsen, K H, Madsen, L D (red.) Sygepleje i den palliative indsats. Munksgaard Danmark, København. (12 sider) Ensig, G (2001) Velvære. I: Madsen, K H, Madsen, L D (red.) Sygepleje i den palliative indsats. Munksgaard Danmark, København. (15 sider) Tellervo, Jorit (2003) Jocelyn Lawlers regler om at overkomme forlegenhed. Sygeplejersken (Nr. 12) (2 sider) Tellervo, Jorit (2003) Det snavsede dilemma. Sygeplejersken (Nr. 12) (4 sider) Supplerende litteratur: Rasmussen, Erik (2003) Den dag du får kræft. Erik Rasmussen og Aschehoug Dansk Forlag A/S i samarbejde med kræftens bekæmpelse. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 10

10 Deltage i planlagt studieaktivitet: Indlede patientkontakt og foretage dataindsamling. Dokumenteres i eportfolio Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 10 af 10