KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16

Transkript

1 NØRREBRO

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Nørrebro dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Randersvej. Nørrebro dagtilbud består af 1 vuggestuer, 0 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 159 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 143 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 8 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 9 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Af forældrene til børn i dagtilbuddet har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Nørrebro dagtilbud Østboulevarden Aarhus C Tlf.: Dagtilbudsleder: Karin Faust Henriksen kafu@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Kommunikationsstrategi 2 Tydelighed i forhold til dagtilbuddets krav og forventninger til forældrene 3 Overgange OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: - sat spot på brugen af Intra i forhold til formidling generelt - ansat en kommunikationsmedarbejder til at sikre implementeringen - vi har udarbejdet fælles kommunikationsstrategi. - fortsat fokus på arbejdet med den gode tone - dagsordensat vores udfordring omkring gensidige krav og forventninger for medarbejdere og forældre på vores personalemøder, forældrerådsmøder og bestyrelsesmøder - tydelig kommunikation. - igangsat arbejdet med fælles procedure - udarbejdet køreplan for personalet ifb. med de forskellige overgange - heri aftale om systematisk anvendelse af SUS materialet. - Vi har afholdt pædagog/medhjælper kurser med emnet Tidlig forebyggende indsats med neuropædagogisk vinkel (Tea Thyrre) med henblik på bedre praksis om tidlig indsats. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: - kulturændring i forhold til elektonisk kommunikation - forældre og medarbejdere kommmunikerer naturligt via Intra - den daglige/personlige kommunikation har stor prioritet. - skærpet opmærksomhed omkring den gode tone - udfærdiget teamets arbejdspapir for beslutningsprocesser - Forbedret kultur - gennemsigtighed i forhold til gensidige forventninger - tydelige tilkendegivelser fra forældre og medarbejdere. Bestyrelsen formulerer sig omkring det gode samarbejde - hvordan skal det opleves i Nørrebro bl.a. med fokus på gensidige krav og forventninger - systematik omkring introduktionssamtalerne og deres indhold - ser en opkvalificering af samtalerne når vi modtager nye børn. - systematik i forhold til overgangssamtaler - generelt mere fokus på samarbejde (intern/extern) når børnene og deres familer er i en overgang. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Vi er særlig positive i forhold til vores arbejde med at højne vores kommunikation - kommunikation på alle niveauer Vores kompetenceudviklingsforløb med Tea Thyrre omhandlende tidlig indsats har forandret pædagogernes tilgange til opgaveløsningerne. Der er ændret fokus, og alle har fået en styrke til at reagere hurtigere end før - fælles sprog. Samarbejdet med externe samarbejdspartnere er styrket - ex. konsultativt forum, familierådgiver og sundhedsplejen. Styrket fokus på vores teamsamarbejde - formuleret arbejdspapir i forhold til beslutningsprocesser Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: - Intra er stadig et udviklingspunkt - implementere overgangsmaterialet så det er samstemmende med det nye dialoghjul. - team arbejdspapiret er vores øvepunkt 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 76,2% 81,6% 79,8% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: - at støtte børnene i at kunne skabe forbindelse og kommunikaton gennem sproget. - at støtte børnene i at kunne udtrykke sig konkret og abstrakt. - at støtte børnene i at udvikle et kreativt sprog med nuanceret ordforråd og en forståelse for sprogets regler. I høj høj Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: - At der scores generelt højt i sprogvurderinger og i arbejdet med SUS materialet - At vores børn er sprogsikre, tør at bruge sproget og leger med det - At dialogisk læsning bruges som metode til at udvikle sproget - At børnene kommunikerer aldersvarende - At de ældste har et nuanceret ordforråd - At børnene til- og fravælger hinanden med argumenter - At børnene får tid til at formulere sig - At børnene leger med sproget, bruger vrøvlesange og leger med ordene - At børnene bruger sproget til at få opfyldt egne behov (ex. at bede om vandet) - At børnene anvender sproget alderssvarende - At børnene, når de er klar, tør tale i børneforsamlinger, hvor der er et særligt fokus. (ex. fortælle hvad de har lavet i weekenden) - At de større børn forstår at bruge sproget grammatisk korrekt - At børnene kan beskrive deres følelser - At børnene kan handle i forhold til at forandre følelserne - komme ud af tristhed - blive i glæden - At de største børn har lært at navigere konstruktivt i en konflikt hvor bølgerne går højt Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns sproglige udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. 7 KVALITETSRAPPORT Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste 36 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som

8 dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 2 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10.

9 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 97% 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 100% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

10 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj - at støtte børnene i at håndtere følelser - at kunne rumme egne og andres følelser - at støtte børnene i at kunne håndtere fællesskabets rammer og regler - at støtte børnene i at have tillid til sig selv og andre.. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: - At børnene kan vente på tur - At børnene kan integrere andre børn i deres lege - At der generelt er en god stemning omkring fællesskabet i børnegruppen - at børnene kan give hinanden plads - At børnene er positive, når de bliver stillet overfor nye udfordringer - At børnene knytter venskaber og har positive hemmeligheder Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

11 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj - at støtte børnene i at kunne udtrykke sig skabende.. - at støtte børnene i at tilegne sig viden gennem traditioner og kulturelle tilbud.. - at støtte børnene i at være i et demokratisk fællesskab.. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: - Vi ser børn, der er nysgerrige og skabende - Vi oplever, at børnene er interesserede i og tager del i en bred vifte af udtryksformer - Vi oplever, at børnene drager ting de har oplevet ind i deres leg - Vi ser børn, som nyder og glæder sig til husets traditioner - ex. strandbørnehave, jul og andre arrangementer - Vi ser børn, som har forståelse for andre kulturer og anderledes levemåder, skikke og kulturer - Vi oplever at børnene i høj har omverdensforståelse (kirke, bibliotek, teater, biograf osv.) - Vi oplever at børnene reflekterer over retfærdighed, og alle behandles ordentligt - Vi oplever, at de ældste børn forstår spillereglerne i forhold til omgangstone og regler Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 76,1% 83,0% 77,4% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

12 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj - at støtte børnene i at sanse og få forståelse for naturen - at støtte børnene i at få gode vaner og viden om miljø og bæredygtighed - at støtte børnene i at lære naturens rytme at kende Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: - At børnene har lyst til at være ude i al slags vejr - At børnene udviser stor spørgelyst/nysgerrighed ifht. ting, de finder i naturen - At børnene bruger i høj og med stor opfindsomhed naturens materialer i deres leg - At børnene indsamler skrald efter måltider - At børnene har respekt for levende væsner og planter - At børnene tilpasser deres adfærd til de regler og normer, som vi har lært dem - At børnene fornemmer og taler om årstidernes skiften - At børnene er opmærksomme på lysets skiften dagen igennem - At børnene deltager ivrigt i plantning og høst i dagtilbuddets køkkenhaver - At børnene stiller mange spørgsmål om den rette påklædning ifht. vejr og vind. 11 KVALITETSRAPPORT

13 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj - at støtte børnene i at styrke deres fysiske kompetencer - at støtte børnene i at kende deres krop og have lyst til at bruge den - at støtte børnene i at udvikle en kropslig og psykisk selvtillid Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: - Vi ser at børnene generelt er selvhjulpne eller øver sig i selvhjulpenhed - At personalet arbejder målrettet med at fremme børnenes motivation for at træne og udfordre kroppen, så de opnår en bevidshed om egne evner og en lyst til at udfordre sig selv og til at kunne mere. Dette set ud fra det enkelte barns udvikling og nærmeste udviklingszone. - Resultatet er, at børnene er aktive og tager initiativer til de fysiske udfordringer, de møder, i stedet for først at søge hjælp fra en voksen. - Børnene er aktive i de daglige aktiviteter som bleskift, kravle op og ned, borddækning og spisning, og mestring i at tage tøj af og på. De viser nysgerrighed og mod ved planlagte aktiviteter, hvor kroppen skal bruges, og på ture ud af huset viser de samarbejde i at udvikle udholdenhed. - I det store og hele har vi børn, der tydeligt viser glæde ved at bevæge sig og bruge kroppens muligheder. 12 KVALITETSRAPPORT

14 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,3% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 9,5% 6,7% 14,3% 9,9% Andel overvægtige piger 6,3% 0,0% 16,7% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 93,8% 95,9% 91,9% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

15 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj - at støtte børnene til at vise følelser og udvikle empati.. - at støtte børnene i at indgå i sociale fællesskaber.. - at støtte børnene i at behandle hinanden ligeværdigt.. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: - At børnene drager omsorg for andre - At børnene er gode til at læse legekoder - At børnene i stigende kan tilsidesætte deres egne behov - At de fleste børn har venner og er gode kammerater - At børnene har forståelse for sociale spilleregler - At børnene kan sætte aktiviteter igang - At børnene i stigende omtaler hinanden respektfuldt - At børnene kan dele og vente på tur - At børnene i stigende inkluderer børn med særlige behov ind i fællesskabet - At børnene øver sig i at løse konflikter konstruktivt 14 KVALITETSRAPPORT

16 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 89,2% 87,4% 83,5% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 78,7% 79,7% 81,1% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,3% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

17 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,1% 87,3% 82,5% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 92,5% 91,8% 85,2% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,5% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

18 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 87,9% 89,3% 82,4% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,2% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 74,0% ,3% 90,5% ,3% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

19 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

20 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført september Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Den pædagogiske læreplan er præsenteret og diskuteret for den tidligere bestyrelse. Den seneste evaluering er ikke drøftet med den nyvalgte bestyrelse. Læreplanen og arbejdet med den kommer på dagsordenen på et af de kommende bestyrelsesmøder - ex. på mødet hvor vi arbejder med resultaterne af kvalitetsrapporten. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

21 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Sproglig udvikling Uddannelse af sprogvejleder for 3. gang, derudover ansat pædagog med sprogvejlederuddannelsen I har vi haft pædagoger afsted på sproguddannelses kurser - I har vores medhjælpere med høj ancienitet været på sproguddannelse. Kulturelle udtryk og værdier Her har vi prioriteret at øge ressourcerne til vores køkkendivision Alle medarbejdere i divisionen har været på økologi-uddannelse for derigennem at få et kompetenceløft i forhold til måltidskulturen, dvs. madmodighed blandt børnene; det at turde at træde ud af det kendte og eksperimentere for at udvikle nysgerrigheden og interessen for måltidet og kulturen, der rammer det ind. Vi har arrangeret en medarbejderaften med kostkonsulent fra Københavns Madhus,Birgitte Glerup - Hvordan ser den gode måltidskultur ud? Krop og bevægelse Bevægelsespædagogik er sat ind i læreplanstemaet Fokus på løft og leg - til stadighed fokus på løftepolitikken Fokus på selvhjulpenhed og de stimulerende rammer inde og ude Udelivs pædagogik Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Vi anvender Dansk psykologisk udviklingsprofil 0-6 år 20 KVALITETSRAPPORT

22 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Som udgangspunkt har vi organiseret vores børnemiljøer, så de kan rumme og inkludere alle børn. Når der er behov for særlige indsatser, anvender vi forstærket normal pædagogik. Vi benytter os i høj af at tilrettelægge aktiviteter i små grupper og laver små nicher i hverdagen for børn, der har et særligt behov I konkrete situationer har vi positive erfaringer med at give barnet 1:1 i forhold til voksenkontakten. Der laves handleplaner for børn med særlige behov ca. hver 3. måned på netværksmøderne. Vi har haft succes med at fortælle sociale historier, lave musikforløb med kontaktpersoner fra IKH TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Tydelig rammesætning i forhold til indkøring. Overgangsarbejdet Kompetenceudviklingsforløb for alle pædagoger og erfarne medhjælpere: Tidlig forebyggende indsats - med synlig effekt - med fokus på både de pædagogiske, fagpersonlige og strategiske dimensioner, der tilsammen danner et solidt fundament i videreudviklingen af det pædagogiske arbejde med særlig fokus på opsporing og forebyggelse. Pædagogmøder hver 3. måned om bekymringsbørn Konsekvent brug af Konsultativt Forum specialpædagogisk vejledning hos PPR handleplaner og netværksmøder brugen af relationsmateriale TRAS, Marte Meo og psykologisk udviklings profil På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Vi har fået en ny praksis, som indebærer kortere tid, inden der sættes fokus på hvilken hjælp børnene og deres familien har brug for 21 KVALITETSRAPPORT Vi benytter os af Konsultativt Forum som en naturlig del af vores tidlige opsporing

23 Vi benytter os i højere af de socialpædagogiske muligheder, som kommune og region tilbyder. ORGANISERING Flere børn inkluderes og rummes i børnegruppen BØRNEMILJØET Højere af trivsel og accept i børnegruppen Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske Høj og af overblik æstetiske over forhold opgaverne, i et dagtilbud hvilket udgør har ført børnemiljøet. til større arbejdsglæde s i personalegruppen arbejde med børnemiljø og mere skal tilfredse sikre et forældre miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...:... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: I høj høj Mange børn på få kvadratmeter - svært at finde plads til leg og læing i små grupper Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...:... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: ex. fødselsdag i privat regi` - her har vi behov for en diskussion om vores rolle. I høj høj 22 KVALITETSRAPPORT

24 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

25 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...:... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke I høj Andet: - Nyansatte mandlige medarbejdere indkaldes til et informationsmøde med en pædagogisk leder omkring respekt for grænser høj EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

26 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: - Vi er langt i forhold til at udfærdige nyt overgangsmateriale. Det nye tiltag omkring brugen af dialoghjulet skal skrives ind i vores materiale. - I lokaldistriktet arbejdes der med et fælles overgangsmateriale Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: - sikrer er et stort ord - vi gør hvad vi kan... Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud - forældre og børn føler sig trygge i overgangen... vuggestue/dagpleje til børnehave - vigtige informationer videregives - god dialog mellem vuggestuen og børnehave... dagtilbud til skole - familien er gjort bekendt med skolens hverdag - løbende tilbagemeldinger mellem skole og dagtilbud 25 KVALITETSRAPPORT

27 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: - den daglige dialog og samarbejde - Arbejdsdage, forældre kaffe, markedsdag og andre arrangementer. - I en af afdelingerne passer forældrene institutionen, når medarbejderne afholder den årlige pædagogiske dag. - forældredeltagelse i arbejdsgrupper i forhold til ombygninger/tilbygninger - dialogen omkring relevante emner på forældreråds- og bestyrelsesmøderne Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: 26 KVALITETSRAPPORT

28 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: - evaluering - her har vi et øvepunkt.. 27 KVALITETSRAPPORT

29 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,8% 85,2% 83,4% 88,3% 83,5% 81,2% 81,0% 70,0% 32,0% 23,9% 32,8% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 5,8 5,7 5,7 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 1,4% 2,0% 3,0% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,5% 3,7% 5,6% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

30 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 58,7% 54,3% 55,3% 64,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 61,3% 61,5% 58,0% 67,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 43,7 39,0 40,3 Pædagogmedhjælpere 30,8 32,8 32,7 Administrativt personale samt sundhedspersonale 4,0 5,7 4,7 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 6,0 6,1 5,8 Dagplejere 0,0 0,0 0,0 Andet 0,0-0,9 0,0 Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 23,6% 28,8% 28,3% 15,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 76,4% 71,2% 71,7% 84,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT

31 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Social kapital kan således betragtes som et nøglebegreb, når der tales om arbejdsmiljø og trivsel. Medarbejdernes vurdering...: egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Kilde: Aarhus Kommunes ArbejdsPladsVurdering Sygefravær blandt medarbejdere 2014 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage Gennemsnitlig opgørelse for året. 14,4 16,2 18,2 16,7 8,4 8,2 8,9 6,9 30 KVALITETSRAPPORT

32 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet. Budget og regnskab 2014 s samlede budget s regnskab s akkumulerede over- eller underskud Særligt tiltdelte ressourcer til...: Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap Udsatte børn Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprogn Opgjort for perioden 1/1-31/ Gennemsnitlige udgifter pr. barn Udgifter pr. barn Opgjort for perioden 1/1-31/12 31 KVALITETSRAPPORT

33 SBESTYRELSENS UDTALELSE Ud fra kvalitetsrapporten oplever vi, at der overordnet set er en generel tilfredshed med dagtilbuddet.vi hæfter os særligt ved, at der scores højt på væsentlige punkter som børns trivsel og gode fællesskaber blandt børnene. Det primære for en forælder er, at ens barn trives i den daginstitution, det går i. På nogle områder har der været en dårligere score end ved undersøgelsen i, det er dog marginaler i forhold til den samlede rapports resultater.flere steder, hvor der scores lavt, oplever vi, at spørgsmålene er abstrakte og til tider uforståelige, hvilket kan være medvirkende til, at forældrene har en tendens til at svare under middel.vi anbefaler derfor, at dagtilbuddet fremover giver forældrene de rette forudsætninger til at besvare spørgsmålene i en fremtidig rapport; så der er overensstemmelse mellem det daglige sprog i afdelingen og det sprog, der anvendes i rapporten. I svarperioden har der i flere af afdelingerne været momenter af usikkerhed i form af planer om udbygning, stort sygefravær og stor udskiftning i personalegruppen. I et øjebliksbillede har det kunnet give udslag i rapportens besvarelser og medvirket til dårligere resultater. Udviklingsområder Med udgangspunkt i rapportens besvarelser anbefaler vi, at dagtilbuddet fortsat arbejder med kommunikationsstrategi og forventningsafstemning, to områder som hænger uløseligt sammen.forældrene ønsker i højere at blive orienteret om, hvordan der arbejdes med og i legen: Den pædagogiske praksis oversat til konkrete eksempler i et tydeligt sprog, understøttet af fotos. Hvad gør I, hvordan og hvorfor? Aktivitetsmæssigt såvel som fagligt.generelt ønskes der desuden mere praktisk information, så som anbefalinger af børnenes påklædning, soverytme og madpakker og forventninger til forældrenes engagement. Jo mere konkret, jo bedre!i det fremtidige bestyrelsesarbejde ønsker vi at være med til at sætte ovennævnte fokusområder på dagsordenen, så dagtilbuddet kan højne kvaliteten yderligere. Bestyrelsen, Dagtilbud Nørrebro Lone Christoffersen - formand 32 KVALITETSRAPPORT