Den Kognitive Indfaldsvinkel
|
|
- Else Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Den Kognitive Indfaldsvinkel Udgivet på ( Den Kognitive Indfaldsvinkel Gennem de sidste par årtier har der i verden foregået en revolution på det terapeutiske felt, den såkaldte kognitive revolution. I Danmark har denne revolution været i gang siden engang i 1990'erne. Den kognitive revolution har ført til at den kognitive terapi og de øvrige kognitive behandlingsformer har opnået en fremtrædende plads i bevidstheden hos de fleste mennesker, som beskæftiger sig professionelt med terapi og forskellige typer af psykologisk/social/pædagogisk behandling og støtte. Det, der efter vores vurdering især har skaffet de kognitive behandlingsformer deres store indflydelse, er, at de i praksis virker godt, samt at det er forståelige teknikker/metoder, som i høj grad giver mening for det enkelte menneske. Ordet kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. I kognitiv behandling benytter man sig i høj grad af de muligheder, som ligger i at belyse, tale om og evt. - sammen med det enkelte menneske - justere på dette menneskes kognitioner. Erfaringen er, at dette er virksomt i forhold til en lang, lang række af de psykiske vanskeligheder, mennesker kan løbe ind i, herunder ikke mindst følelsesmæssige vanskeligheder. Dette vil vi beskæftige os mere indgående med i artiklen Kognitive Modeller. Det giver imidlertid ikke kun mening at interessere sig for andre menneskers kognitioner, når det drejer sig om psykiske vanskeligheder. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser - og tænker videre herudfra. Disse kognitioner kommer i vid 1 Den Kognitive Indfaldsvinkel
2 udstrækning til at bestemme vedkommendes følelser og adfærd - og dermed også vedkommendes menneskelige trivsel. Derfor: Ønsker man at møde og forstå andre mennesker bedre, er en kognitiv indfaldsvinkel altid væsentlig. Dermed er en kognitiv indfaldsvinkel også yderst relevant for folk, som arbejder pædagogisk inden for det almene område med almindelige børn, unge og voksne. Når vi arbejder kognitivt, er det med respekten for, at vi retter os derhen, hvor vores tanker og følelser fortæller os, at vi skal. Man kan ligefrem sige, at tanken og følelsen bliver dét, der giver os vores retning på kompasset. Tilgange, der virker: Den kognitive tilgang er evidensbaseret På det specialpædagogiske felt, hvor man bredt formuleret arbejder med mennesker med særlige behov, er der brug for at benytte forståelsesrammer og metoder, som giver muligheder for at yde en virksom indsats. De kognitive principper og metoder giver mulighed for at arbejde på måder, der virker. Hvordan kan vi nu blot påstå dét? Det kan vi, fordi de kognitive teorier, modeller og metoder er evidensbaserede. Dette betyder, at de siden den spæde start i 1950'erne langsomt er bygget op i en stadig vekselvirkning mellem idéudvikling og praktisk afprøvning. Kun de idéer, der var virksomme i praksis, videreudviklede man på. Eller sagt på en anden måde: De metoder, man har holdt fast ved, er dem som har vist sig effektive. Det betyder, at vi idag står med en lang række praktisk afprøvede tilgange og metoder, som principielt er effektive. I virkeligheden er det naturligvis ikke så enkelt, at man blot tager en bestemt metode, man har læst om i en bog, i anvendelse - og dermed er sikret succés. Faktisk er den kognitive tilgang besnærende enkel teoretisk set, mens den enkelthed, lethed og effekt, vi tilstræber i den kognitive praksis, langtfra er let at mestre. Det evidensbaserede slår ikke kun igennem i den måde, de kognitive tilgange og metoder er blevet skabt på. Også i det praktiske arbejde med at søge at hjælpe/ støtte et andet menneske er vi til stadighed interesserede i at undersøge: Virker det? Forstår den, jeg arbejder med, hvad vi er i gang med? Oplever vedkommende 2 Den Kognitive Indfaldsvinkel
3 selv at få hjælp, at få det bedre? Hvordan kan vi opdage fremskridt eller bedring? Fordi vi er så interesserede i virkning/fremskridt/bedring, benytter vi os meget ofte af registrering. Registrering: Indsamling af viden sammen med personen Vi registrerer hvornår noget lykkes for personen, vi registrerer mestringen af modgang, vi registrerer negative og positive følelser - og meget andet, hvilket vi uddyber i artiklen Kognitive Metoder - Praksisdelen. Registrering er så interessant, fordi den giver os mulighed at finde ud af, om indsatsen virker. Kan vi ikke registrere nogen positiv udvikling, må vi agere anderledes. Ligesom det i omgangen med veteranbiler, ældre maskiner etc. kan være en god idé altid at banke på glasset på et instrument, inden man aflæser det - for at få den mest præcise måling ud instrumentet - kan det ved arbejdet med registrering være hensigtsmæssigt først at se på, om man får fat i det væsentlige i den måde, man registrerer på. Synes selve registreringen at være i orden, må man - når positiv udvikling ikke kan registreres - justere på de metoder, man anvender, måden man anvender dem på, eller måske justere på hele den forståelse, man har skabt sig af personen og vedkommendes vanskeligheder. Det eneste, vi aldrig gør, er at lægge ansvaret fra os og bebrejde den person, vi arbejder med, at vi ikke kan spore nogen fremskridt, ved f.eks. at betegne vedkommende som værende uden for pædagogisk rækkevidde. At opleve verden fra sit eget perspektiv - og fra den andens Når vi arbejder kognitivt, sker dette altid med udgangspunkt hos den person, vi arbejder med. Det sker med udgangspunkt i denne persons måde at opleve, tænke, føle og handle på, og det sker med en grundlæggende respekt for denne persons særlige måde at være menneske på. Udgangspunktet er altså at møde det andet menneske dér hvor det er, og starte dér, som det hedder i en berømt passage hos den store danske filosof og teolog Søren Kierkegaard. Siden Kierkegaards tid (1800-tallet) har man bl.a. i den eksistentialistiske filosofi beskæftiget sig indgående med mødet mellem mennesker. Heri kan hentes megen forståelse af hvilke krav, det sætter til én at ville møde et andet menneske, hvilket vi selv har haft stort udbytte af at læse om. 3 Den Kognitive Indfaldsvinkel
4 Når vi møder et andet menneske, konstaterer vi at han/hun har et perspektiv på tingene. Billedligt kan man forestille sig at han/hun så at sige står et bestemt sted i et landskab og anskuer dette i det perspektiv, placeringen i landskabet tilsiger (se figur 1). Derfra hvor personen står, er der noget, som er helt tydeligt, noget som er længere væk, og noget, han slet ikke kan se. Dermed kan man selvfølgelig ikke udelukke at han udmærket ved, hvad der befinder sig på det skjulte sted, for måske har han set det på TV eller læst om det i en bog o.s.v. Billedet med personen i landskabet giver os mulighed for forestille os, at vi stiller os hen ved siden af ham og forsøger at se tingene fra hans perspektiv. Som fagperson har man naturligvis også sit eget perspektiv på dét, man arbejder med. Ud fra sin uddannelse, særlige faglighed, erfaringsbaggrund etc. skaber man sine egne særlige vinkler og forståelser af sin praksis. Når man, som ovenfor nævnt, skal søge at se tingene fra det andet menneskes perspektiv, betyder dette ikke, at man skal forkaste sit eget perspektiv. Snarere er der behov for, at man bliver i stand til at rumme og arbejde med et dobbeltperspektiv. Den kognitive tilgang baserer sig på at udgangspunktet er hos det enkelte menneske, hvorfor man nødvendigvis må bestræbe sig på først og fremmest at forstå dét, som dette menneske forstår. Herudaf bliver det forhåbentligt tydeligt, hvorfor man som kognitiv behandler principielt ikke har brug for at ligge inde med personlige arbejdspapirer eller lignende, som dén, man arbejder med, ikke har adgang til at se. Idet man løbende gør sit bedste for at møde og forstå det menneske, man søger at hjælpe, er det snarere oplagt at dele sine vurderinger og vinkler med vedkommende, så snart man har 4 Den Kognitive Indfaldsvinkel
5 fundet frem til noget mere, som muligvis kunne være fremmende for arbejdet. Dette kommer vi bl.a. nærmere ind på i artiklen Kognitive Metoder - Praksisdelen i afsnittet om kognitiv sagsformulering. Flere fagfolk om samme sag: Forskellige perspektiver, forskellige kognitioner En særlig udfordring opstår, når flere fagfolk skal arbejde sammen om én og samme sag. Udfordringen, som mange sikkert vil nikke genkendende til, består i, at hver fagperson vil kunne anlægge sit perspektiv og tænke sit om det menneske, det hele handler om. Man kommer i praksis ud for, at flere af disse fagfolk møder med deres egen forståelse (tænkning om årsagssammenhænge, hvilket kognitivt kaldes en attributionsteori), som de også er i stand til at forklare og begrunde, men at de har svært ved at acceptere de øvrige fagfolks forståelsesmodeller - og slet ikke ønsker at stille deres egen forståelsesmodel i baggrunden til fordel for en andens. Man kan, som det hedder, blive forelsket i sin egen model, og man kommer da til at lægge ekstra godt mærke til tegn, som bekræfter éns egen tankemodel, éns eget perspektiv. Vi har i grafikken herunder og i boxen på næste side illustreret en sådan situation - lidt karikeret, men baseret på en sag fra det virkelige liv. Elefanten og de 5 blinde mænd 5 blinde mænd har til opgave at beskrive en elefant. Èn af de blinde mænd får fat i halen og erklærer, at der er tale om et reb. En anden bedømmer et ben som en søjle, mens én vurderer dyrets side til at være en mur. Tegning: Kaj Storgaard Figur 2 Den 4. blinde står med snablen og erklærer, at der er tale om en slange, mens den sidste af de blinde har fat i et øre og mener, der er tale om et tæppe. 5 Den Kognitive Indfaldsvinkel
6 5 fagpersoner / 5 perspektiver. Drengen Anders er den samme... Skolesystemets opfattelse: Moderens opfattelse: Familiecentrets opfattelse: Kommunens opfattelse: Egen læge: Box 1 Anders er en dreng, der ikke vil i skole. Der er tale om relationelle problemer og et familieterapeutisk forløb anbefales. Moderen skal finde sin rolle i forhold til Anders som udover puberteten har sociale vanskeligheder Anders problemer skyldes skole-nederlag relateret til mobning og manglende kammeratskab. Han får ingen nye relationer i forbindelse med et skoleskift Anders problemer skyldes antageligt en depression idet drengen er stille og kun svarer på direkte spørgsmål, og da kun med énstavelsesord Kommunen mener, det har noget med relationen til moderen at gøre og mener, at et samtaleforløb er løsningen Lægen forholder sig primært til det medicinske og anbefaler at Anders undersøges af kompetente personer fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium inden en medicinering Vi kunne foreslå at en sådan gruppe fagfolk i stedet først og fremmest tog udgangspunkt i barnets/ menneskets eget perspektiv og oplevelse, snarere end hos sig selv. Dette er kort udtrykt, næsten PIXIbogs-agtigt, men vi mener det. Relationsarbejde i den kognitive ramme At arbejde kognitivt indebærer en vægtning af tanker og følelser, men relationen er naturligvis også af stor betydning. Vores syn på relationer er således, at de udgør en særdeles vigtig dimension, som vi ofte arbejder både med og via, men vi bør gå videre herfra og også inddrage det kognitive og emotionelle. Vi vurderer relationer som vigtige, men vi antager, at man ikke afgørende kan forandre på tingenes tilstand alene via en relation her er det nødvendigt at få tænkningen med. 6 Den Kognitive Indfaldsvinkel
7 Lad os som eksempel forestille os en lærer, som oplever store udfordringer i forhold til en elev, og som forsøger sig med relationsarbejde, øver sig i at sende positive udspil til eleven og tager sine gode samspilskvaliteter i brug. Når dette er afprøvet et antal gange med minimal eller uden særlig stor effekt, afbrydes forsøget sandsynligvis, og læreren går tilbage til normal praksis. Ved at støtte os til den kognitive forståelse ved vi, at den grundlæggende tænkning, eleven har om sig selv, er vigtig (begrebet grundtanker, se artiklen Kognitive Modeller for mere herom). Vi ved også, at lærerens egne tanker om eleven er betydningsfulde for, hvordan han møder eleven, så udover dét at bruge relationen vil vi udforske tænkningen hos både elev og lærer og forsøge evt. at omstrukturere det, der måtte være behov for at forandre på. Gode relationelle indsatser kan være uvirksomme hvis de ledsages af en tænkning som f.eks.: Hvis han ville, så kunne han godt gøre det, jeg beder om, eller: Nu gør han det bare, fordi han vil være på tværs. Vi bliver med inddragelsen af den kognitive forståelse bevidste om hvor lang tid, det tager at forandre en tænkning (på grundtanke-niveau), som hedder: Jeg er ikke noget værd, eller der er ingen, der vil mig. Vi bliver dermed bedre i stand til at bevare tålmodigheden og holde focus på arbejdet og de små skridt, vi kalder den mindste ændring, der gør en forskel. Om det centrale i gode relationer kan der læses mere i artiklerne Social Kompetence, Social Færdighedstræning Praksisdelen og Anerkendelse og Validering. Konstruktivisme Den kognitive terapi er konstruktivistisk, og den kognitive, pædagogiske ramme vi i denne bog præsenterer, hviler ligeledes på et konstruktivistisk grundlag. Konstruktivisme betegner den grundidé, at vi som mennesker ikke blot opfatter og erkender vores omverden som den er, men at vi inde i vore egne hoveder danner os egne forestillinger, modeller og antagelser. Vi konstruerer så at sige vore egne versioner af den ydre virkelighed. Selv om hvert enkelt menneske for sig selv konstruerer sin egen version af virkeligheden, er vi ofte ret enige med andre mennesker om nogle hovedtræk. Sproget 7 Den Kognitive Indfaldsvinkel
8 er vi fælles om, og det hjælper med til at give os nogle forståelsesrammer for virkeligheden, som vi kan være fælles om. Også kulturen trækker i dén retning. Det er dog meget let at få øje på forskellene mellem vores individuelle konstruktioner af den ydre virkelighed - uden at vi behøver at vende os mod mennesker med særlige psykiske vanskeligheder. En kommunes politik og ageren på et bestemt område forstås af nogle borgere som et nedskærings-felttog, mens andre forstår den som fornuftige effektiviseringer. I folkeskolen tales der for tiden en del om rummelighed. Dette forstås af nogle som skjulte nedskæringer, mens andre forstår det som et udtryk for at alle børn skal være velkomne i skolen. Der skal nok også være nogle, som blot trækker på skuldrene og erklærer: Blot endnu en plan, som aldrig bliver til noget; de snakker og snakker. Vi kan tale med hinanden om, hvordan vi hver især oplever virkeligheden, set fra vores perspektiv og ud fra vores særlige tilgang til livet. Når vi taler sammen, kan vi afstemme vores egen forståelse efter de forståelser, vi kan høre andre mennesker give udtryk for. Denne evne til tilpasning er central for mennesker og er med til at sikre, at vi kan fortsætte med at leve tæt på hinanden, trods forskelligheder. Vi kan høre andre fortælle om deres konstruktioner af virkeligheden, og vi kan overveje hvilken mening dette giver for os - f.eks. ved at søge at tage en andens 8 Den Kognitive Indfaldsvinkel
9 perspektiv på virkeligheden og ved at søge at forstå de grundlæggende antagelser hvorudfra han/hun konstruerer sine synspunkter, holdninger etc. Kognitiv terapi er konstruktivistisk. Vi arbejder i kognitiv terapi direkte med menneskers opfattelse og tænkning, og vi forstår en række psykiske vanskeligheder som forbundne med systematiske forvrængninger i opfattelsen af dele af virkeligheden, såkaldte kognitive forvrængninger. Også en række andre terapiformer kan betegnes som konstruktivistiske. Det er oplagt her at nævne narrativ terapi og systemisk terapi. Når vi kan konstatere en fælles grundlæggende idé bag disse terapiformer, har det bl.a. den konsekvens, at vi lettere kan integrere og sammentænke modeller og metoder fra terapierne. Det er et udpræget træk ved nutidens tilgang til psykoterapi og behandling, at man i høj grad søger at integrere de mest effektive idéer og metoder fra forskellige terapiretninger - snarere end at lade dem bekrige hinanden, hvilket førhen desværre var almindeligt set. Kognitiv, Ressourcefocuseret og Anerkendende Pædagogik er udsprunget af vort ønske om at sammentænke og integrere en række principper, teorier, modeller og metoder, så vi vil selvfølgelig gerne bekende, at vi har megen sympati for tidens trend med at samle på dét, der virker. Vi vil også gerne erklære vores sympati for den konstruktivistiske grundidé, som er - og i mange år har været - en grundsten i vores tilgang til det praktiske arbejde i forhold til mennesker med særlige behov. Mere om den kognitive indfaldsvinkel Vi har i denne artikel ønsket at give læseren et overordnet billede af, hvordan man kan anskue og arbejde med tingene ud fra den kognitive indfaldsvinkel. Vi har i artiklen nævnt begreber som behandling og terapi, men vi har ikke været grundige i præsentationen af de særlige kognitive modeller og metoder, idet vi har ment det væsentligt først at illustrere, hvordan disse hviler på et bredt, alment anvendeligt grundlag. Det kognitive bliver dog anderledes konkret i en række af de øvrige artikler, som udgør råmaterialet til Grundbogen om KRAP, som vi p.t. arbejder på. I artiklen Kognitive Modeller vil vi præsentere en række af de vigtigste kognitive teorier og 9 Den Kognitive Indfaldsvinkel
10 forståelser, mens vi i artiklen Kognitive Metoder - Praksisdelen (som titlen siger) bl.a. vil beskæftige os med det helt praktiske aspekt: Hvordan gør man så...??? I artiklen Social Færdighedstræning - Praksisdelen vil vi beskrive denne kognitive behandlingsform. Vi har dog i alle seriens artikler integreret begreber, forståelser og metoder så meget, at læseren i alle artikler vil kunne finde stof omkring den kognitive indfaldsvinkel. 10 Den Kognitive Indfaldsvinkel
At få samling på tingene
Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden
Læs mereLene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Indhold Forord 7 1. Den kognitive indfaldsvinkel 13 2. Anerkendelse og validering 21 3. Ressourcefokusering i pædagogisk
Læs mereLene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009
Læs mereKognitive Grundmodeller
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereSocial Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKernekompetencer (WHO)
Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereUlykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl
Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merev/lene Metner PsykologCentret ApS
v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereÅbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereFør-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013
Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereKRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar 2015. Best practice beskrevet i "KRAP - Fortællinger fra praksis" (2012) En pædagogik
En pædagogik En tilgang til at arbejde med andre mennesker Et sæt af konkrete metoder, som hviler på evidens 2 Et pædagogisk koncept En pædagogisk platform KRAP taler især til praktikere - og har et solidt
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereÅbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015
Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereSensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS
Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereAnerkendelse og Validering
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Anerkendelse og Validering Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/anerkend.pdf) Anerkendelse og Validering Hvornår er det, vi som mennesker
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFlemming Jensen. Angst
Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereundervisning Anne Hellner, Birkebo
undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereRusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter
Rusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter Baggrund Det er et anerkendt vilkår, at risikovillighed og det at eksperimentere med bl.a. identitet, tilhørsforhold og rusmidler fylder forholdsvis meget
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereTÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER
TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs merecertifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mere