Ansøgningsskema. Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem

Transkript

1 Ansøgningsskema Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist Torsdag d.1. juni 2017 kl Dette ansøgningsskema skal sende til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk att. Signe Lind Hansen Ansøgningen skal sendes som én samlet pdf Inden skemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem Vejledningen skal følges og alle rubrikker i ansøgningsskemaet udfyldes. Skema 2 Beskrivelse af projektet må maksimalt fylde 10 sider. Ansøgningsskemaet indeholder 5 delskemaer: Skema 1: Generelle oplysninger om projektet Skema 2: Beskrivelse af projektet Skema 3: Budget for hele projektperioden Skema 4: Budget for hvert år projektet løber Skema 5: Budget på partnerniveau hvert år og samlet

2 Si

3 Si 4. Samarbejdspartner(e): Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, kontaktperson: Marianne Overvad, Leder af køkkenfunktion i Plejen, marianne.overvad@fredericia.dk Kolding Kommune, Akseltorv 1, 6000 Kolding, kontaktperson: Susanne Nygaard Jensen, Cheføkonoma, , susj@kolding.dk Haderslev Kommune, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev, kontaktperson: Stig Jørgensen, Hjemmeplejeleder, , stbj@haderslev.dk Elbo-køkkenet, Tingvejen 31, Taulov, 7000 Fredericia, kontaktperson: Niels Amir Abbas, Køkkenchef, , niels.abbas@fredericia.dk University College Lillebælt, Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning, Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle, kontaktperson: Poul Bruun, Forskningschef, , pobr@ucl.dk Adresse: Public Intelligence, Billedskærervej 15, 5230 Odense M, kontaktperson: Stinne Skydt, Seniorprojektleder, , stinne@publicintelligence.dk Ansvarlig kontaktperson(er): Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.:

4 5. Samarbejdets formelle organisering: Samarbejdet omkring denne ansøgning tager udgangspunkt i Elbo-køkkenet, der er et fælleskøkken for Haderslev, Kolding, Fredericia og Middelfart Kommuner, et køkken der leverer mad til hjemmeboende ældre i alle fire kommuner. Middelfart Kommune der står som ansøger til denne pulje har formandsposten i Elbo-køkkenets bestyrelse, og står derfor som ansvarlig i forhold til puljeansøgning samt indhold. Si 6. Ansøgers forudsætninger for at gennemføre projektet: 7. Samarbejdspartners forudsætninger for at gennemføre projektet: Organiseringen i form af en styregruppe inkluderer, udover repræsentanter fra Elbo-køkkenets bestyrelse, yderligere deltagere i projektet; naturligvis repræsentant fra selve Elbo-køkkenet, derudover repræsentant fra University College Lillebælt og repræsentant fra Public Intelligence. Styregruppen vil som sin første opgave udpege en arbejdsgruppe, der vil stå for den praktiske gennemførsel af projektet. I dette projekt er samlet fagpersoner og organisationer, der med forskellige baggrunde i teori og praksis vil gøre gennemførelsen af dette projekt muligt. Således er blandt projektets deltagere samlet ekspertise om: Større projekter i kommunalt regi Drift af storkøkken Ernæringsrigtig kost til ældre borgere med forskellige udfordringer Kvalitative og kvantitative effektmålinger hos borgerne Innovation på madområdet i en kommunal kontekst Se ovenfor 8. Projektets varighed Projektet forventes igangsat _1. /_september 2017 (evt. senest d. xx) og afsluttet _30. / juni 2020 Budgetoplysninger 9. Der ansøges om i alt:: Kr kr. (jævnfør budgetskema) 10. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: Ja Nej x Der ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget økonomisk støtte fra

5 Si 11. Indgår der egenfinansiering i projektet: Der indgår egenfinansiering fra såvel Middelfart Kommune v. Elbo-køkkenet som fra Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning v. UCL. Se budgetskemaer. 12. Projektets samlede budget: Kr

6 Skema 2: Beskrivelse af projektet Si Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem 1. Projektets titel Fristelser i øjenhøjde 2. Ansøgerkommune Middelfart Kommune 3. Beskriv projektets formål Nøgleudfordringerne i projektet er: Hvordan skaber man en måltidsløsning, der er så indbydende og ernæringsrigtig, at småtspisende og dysfagiramte borgere får lyst til og mulighed for at spise mere? Hvordan giver man borgere og pårørende mulighed for løbende at give feedback på og indgå i udviklingen af fremtidens måltidsløsninger, samt få et overblik over de muligheder og tilbud, som der kan vælges i mellem? Hvordan kan man modernisere måltidsløsningerne til borgere med forskellige udfordringer, så måltidet passer til netop deres behov? Projektets overordnede formål er således: At forbedre den enkelte borgers ernæringstilstand ved at udvikle og tilbyde nye måltidsløsninger, som giver borgeren lyst til og mulighed for at spise mere. Intentionen, ud fra ovenstående, er at udvikle nye løsninger med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker, der kan forbedre måltidsoplevelse og ernæringstilstand for ældre i eget hjem. Dette formål skal imødekommes ved, ud fra tre nøgleudfordringer, at udvikle et fokuseret og borgerinddragende koncept, der testes såvel i testmiljø som i borgernes hjem inden det implementeres i fuld skala. Det borgerinddragende er her en central del af det samlede koncept, hvor borgere og pårørende vil få indflydelse på hvad, hvordan og i hvilken udformning nye initiativer udvikles for senere at blive tilbudt borgerne. 3.1 Beskriv hvordan projektet understøtter puljens formål om innovative forsøg med madservice til ældre i eget hjem (jf. kriterie 1 i puljeopslaget). Grundlaget for dette projekt er at adressere centrale udfordringer (se ovenfor) i forbindelse med mad til ældre hjemmeboende borgere, og ikke mindst adressere dette via en innovativ proces, hvor de ældre selv (i samspil med pårørende) bliver en afgørende faktor for udvikling og implementering. Det bliver således på baggrund af de forskellige testfaser, at de endelige løsninger identificeres og gøres klar til implementering i fuld skala.

7 4. Beskriv klare og præcise mål for projektet samt kriterier for, hvornår disse mål er opfyldt (jf. kriterie 2 i puljeopslaget). Der bliver i projektet fokuseret på, at kommunens madtilbud kan komme rundt om hele paletten; fra tilbuddet om sund og nærende kost til respekt for og accept af de individuelle behov og ønsker, den enkelte borger må have for at måltidet bliver en meningsfuld og givende aktivitet. Grundlæggende handler det om at give borgeren lyst til at spise den mad, som vil styrke evnen hos borgeren til at leve det ønskede liv. Dette projekt vil sigte efter, at kommuner tænker smartere (med udgangspunkt i hvad der virker hos og for borgerne), såvel når det kommer til selve måltidet som til forbedringen af kommunikation, dialog og muligheder for individualisering i forbindelse med måltidet. Her er det naturligvis også væsentligt, at der undervejs i projektets løbetid bliver opbygget en overførbar viden om disse mulige løsninger, og i hvorledes disse kan overtages og videreføres også i andre kontekster end den her nærværende. Projektmål for de tre nøgleudfordringer i projektet: 1) Udvikling af fremtidens måltider til småtspisende og dysfagiramte borgere: At der udvikles et antal nye retter, mellemmåltider og måltidsløsninger til småtspisende og borgere med dysfagi At småtspisende og dysfagiramte borgeres ernæringstilstand forbedres 2) Udvikling af et koncept for inddragelsen af borgere og pårørende i udviklingen af fremtidens måltidsløsninger: At ingen retter eller måltider udvikles uden direkte involvering af borgere og pårørende At retter og måltidsløsninger løbende skiftes eller ændres på baggrund af feedback fra borgere eller pårørende At fremtidens måltidsløsninger altid testes i både små prøvehandlinger og i stor skala inden de lanceres i fuld skala 3) Udvikling og modernisering af fremtidens måltidsløsninger, så de rammer den enkeltes behov: At antallet af borgere, som får hjælp til alle måltidets faser falder med 10 procent At antallet af borgere, som selv tilbereder hele eller dele af sit hovedmåltid øges med 15 procent At borgere, som er i overgang fra sekundær til primær sektor, får en hurtig og spændende måltidsløsning, som hæver deres ernæringstilstand betydeligt på kort tid Se desuden Målhierarki i Bilag 1, der beskriver effektmål og projektmål. Måleparametre vil bl.a. være på livskvalitet ( EQ5D), vægt, højde, BMI, funktionsevnevurderinger. Herunder inddragelse af Meninger om mad og måltider blandt ældre i eget hjem: En kvantitativ Si

8 5. Beskriv projektets målgruppe 5.1 Beskriv hvordan der i projektet er fokus på målgruppens behov og ønsker til madservice (jf. kriterie 3 i puljeopslaget). 6. Beskriv projektets aktiviteter med fokus på milepæle og leverancer undersøgelse af ældres måltider, sociale rammer, funktionsevne og livskvalitet (Helle Huus Bjerge et al., DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2017) Projektets målgruppe er ældre borgere, der modtager madservice i eget hjem, i de fire kommuner, der udgør Elbo-køkkenets optageområde (Middelfart, Fredericia, Kolding og Haderslev). For at afdække målgruppens behov og ønsker til madservice vil vi indlede projektet med en fokuseringsfase, hvor vi indsamler indsigter hos målgruppen. Vi skal have afdækket, hvordan borgerne oplever madservice i dag, hvad de synes fungerer godt og mindre godt, samt hvilke ønsker de kunne have til fremtiden. Udover de ældres oplevelser, ønsker og behov er det også vigtigt at få indsamlet indsigter fra pårørende og fra hjemmepleje og diætister, som kommer hos borgerne, samt fra køkkenpersonalet der tilbereder maden. Som beskrevet i punkt 6, vil vi i denne fase primært benytte kvalitative metoder såsom observation, interview og fokusgrupper. Projektet er inddelt i 4 faser: 1. Fokusering, hvor vi indhenter indsigter om udfordringer i nuværende praksis, samt behov og ønsker til fremtidig madservice. 2. Idé til koncept, hvor borgere og medarbejder bidrager med deres idéer og vi udvikler prototyper der testes på Måltidsakademiet og tilpasses i en iterativ proces. 3. Real Life test, her bliver de udviklede koncepter testet hjemme hos borgere. 4. Implementeringsparat, er den sidste fase, hvor fokus er på at gøre konceptet klar til implementering både i de deltagende kommuner, men også i andre kommuner. 1. Fokusering Indsigter Vi skal have afdækket, hvordan borgerne oplever deres måltider i dag, og hvad de synes fungerer godt og mindre godt ved madservice, samt hvilke ønsker de kunne have til fremtiden. Hvor det er relevant vil borgernes pårørende også blive inddraget. Dette vil primært foregå ved observationsstudier og individuelle interviews. Fokusgruppeinterview vil blive anvendt til at hente indsigter fra medarbejderne der er ude hos borgerne (fx SOSU-assistenter og - hjælpere, samt diætister), samt fra køkkenpersonalet der udvikler og tilbereder maden. Ligeledes vil relevante personer fra Sygehus Lillebælt blive inddraget i forhold til viden om ernæringsoplysninger ved udskrivelse fra sygehuset. Si

9 Dokumentanalyse Vi vil lave en dokumentanalyse af 40 borgeres journaler. Der inkluderes borgere med en ernæringsscore mindre end 4. Analysen udføres som en klassisk tematisk dokumentanalyse. Si Desk Research Der findes allerede rigtig mange gode erfaringer omkring ernæring, madservice og madoplevelsen generelt. Det er essentielt at nærværende projekt bygger videre på den viden der allerede findes på området både i ind- og udland. Public Intelligence vil derudover kunne inddrage erfaringer fra koncept for Fremtidens Måltidsløsninger i Tønder Kommune, som er udarbejdet primo Rammesætning Det er vigtigt at sikre at projektets styregruppe er tæt inde på projektet, og er med til at sætte rammen for, hvad der skal udvikles, samt prioritere mellem identificerede udfordringer. Derfor afsluttes fokuseringsfasen med et visionsseminar ledet af Public Intelligence, hvor projektets styregruppe deltager. Opsamling/output Indsigtsrapport Trend analyse 2. Idé til koncept Idégenererings workshop Borgere i målgruppen inviteres sammen med pårørende, kommunale medarbejdere og køkkenpersonale fra Elbo-køkkenet til idégenereringsworkshop, hvor Public Intelligence ved hjælp af strukturerede innovationsprocesser vil få deltagerne til i fællesskab at komme med gode idéer til løsningsforslag. Workshoppen vil munde ud i en prioritering og udvælgelse af løsningsforslag. Iterativ udvikling og tilpasning af prototyper Elbo-køkkenet, UCL og Public Intelligence vil på baggrund af de valgte løsningsforslag i fællesskab udvikle prototyper. Prototyper kan f.eks. være udvikling af konkrete madretter, et koncept for en måltidskasse eller noget helt tredje afhængig af de identificerede behov og de udviklede idéer. De udviklede prototyper afprøves i planlagte afprøvningsseancer, der afholdes for både borgere, pårørende og medarbejdere i Måltidsakademiet i Odense 1. Det vil være en iterativ proces, hvor prototyperne tilpasses på baggrund af hver afprøvning inden de testes i ny runde i Måltidsakademiet. Opsamling/output Udarbejdelse af koncept 1

10 3. Real Life Test Udvalg og rekruttering af testpersoner I 2018, marts/april og september/oktober inkluderes 40 borgere til at deltage i projektets evaluering og real life test. Borgere udvælges så de repræsenterer målgruppens udfordringer generelt inkl. borgere med en ernæringsscore mindre end 4. Si Baseline måling Før deltagelse gennemgår borgeren en ernæringsscreening; baselinescore for at sikre et validt sammenligningsgrundlag og en høj grad af repræsentativitet. På anden dag for deltagelse modtager borgeren besøg af forsker fra UCL, som gennemfører en cortisol-test på saliva; baseline-måling. Sigtet med denne måling er at kunne påvise et fald i cortisols koncentration i saliva efterhånden som ernæringstilstanden bliver bedre. End-line måling foretages ved en ernæringsscore på/over 6 efter et 6 måneders forløb. Eller ud fra en individuel vurdering. Kvalitative interview om borgernes oplevelser Indenfor den første uge udføres et kvalitativt interview blandt 20 borgere af en forsker fra UCL. Borgeren vil blive interviewet vedr. følgende temaer; oplevelsen af deres udfordringer, hvad kan hjælpe, hvad tænker borgeren om ELBO-køkkenets tilbud, hvordan kan de bruge disse tilbud, måltidsmentorer, mm. De kvalitative interviews gentages fire gange hen over en periode på 6 måneder. Databearbejdelse vil foregå som komparativ, tematisk analyse. Sigtet for analyserne vil være at kunne beskrive de tidsmæssige forandringer i oplevelsen af projektets tilbud. Familieanalyse For at kunne belyse familiens oplevelse af tilbud udviklet i projektet udvælges 4 familier marts/april og 4 familier september/oktober i 2018 til kvalitative familieinterviews. Familien vil blive interviewet vedr. følgende temaer; oplevelsen af at have et familiemedlem som ikke mestrer hele livet, hvad kan hjælpe/har hjulpet, hvad tænker borgeren om ELBO-køkkenets tilbud, hvordan kunne tilbuddene gavne borgeren mere, hvad tænkes, hvordan har familien kunne støtte hinanden. Databearbejdelse vil foregå ved en tematisk analyse. Sigtet for analyserne vil være at kunne beskrive familiens oplevelse af projektets tilbud. Skyggemetode fra køkken til borger Produkter indgående i projektet vil blive vurderet af

11 studerende/forsker ved skyggemetoden. Produktet følges fra ELBOkøkkenet til borger. Produktet vurderes på udvalgte stationer, afsluttende i borgerens hjem helst ved indtagelse af produktet. Produktet vurderes indenfor 4-6 udvalgte temaer; udseende, lugt, æstetik (ser det godt ud) etc. Vurderingen foregår via en VAS-skala fra Der foretages 25 skygninger marts/april og 25 i september/oktober. Der udføres non-parametrisk statistik for resultater. Si Økonomisk analyse For alle tilbud til borgere i projektet vil der blive foretaget beregninger af omkostninger per enhed. Der beregnes base-line beregninger for at kunne følge omkostningsudviklingen omkring enkelte enheder genereret i projektet/bliver produktionsprisen per enhed lavere efterhånden som projektet progredierer, således at udsalgspris til den enkelte borger kan justeres. Eller skal produktionen optimeres yderligere for at omkostninger ikke bliver for høje/kan sænke muligheden for at markedsføre og skabe omsætning omkring genererede tilbud i projektet. Såfremt det skønnes muligt kan selvoplyst genindlæggelse inddrages som en parameter for effekt. Muligheden vil blive eksploreret. 4. Implementeringsparat En ting er test en anden er implementering. Når man skal implementere en ny teknologi eller et nyt koncept i en kommune, så støder man på virkeligheden i praksis. En virkelighed der er præget af travlhed, normer og indgroede kulturer, hvorfor der oftest ikke er overskud og måske heller ikke vilje til at gøre tingene på nye måder. Derfor er det vigtigt at beskrive hvordan man ønsker at implementere en given forandring, og efterfølgende teste planen af i virkelighed. En skalerbar implementeringsplan vil gøre at projektets resultater efterfølgende kan give direkte viden og værdi til andre kommuner, så de kan gå i gang med at forbedre deres madservice på lignende vis. Analyse af data og tilretning af koncept Data fra Real Life testene vil blive samlet og analyseret, og på den baggrund vil koncepterne blive tilrettet, således alle erfaringerne fra test i borgernes hjem er medtaget i det koncept der skal testes i større skala. Iterativ udvikling og tilpasning af implementeringsplan Processen vil foregå i iterationer, hvor vi på baggrund af testdata beskriver en implementeringsplan, som så testes af i en større gruppe i en af projektets kommuner. Vi skal teste i så stor skala så vi får afprøvet implementeringen, men samtidig ikke større end vi kan nå at rette til undervejs. Undervejs og efterfølgende bliver

12 implementeringsplanen valideret i de andre projektkommuner samt yderligere minimum en anden kommune, som skal validere, hvad der skal til for at samme implementering kan lykkes i deres kommune. Herefter tilrettes implementeringsplanen og den bliver igen valideret hos de medvirkende kommuner. Si 7. Fremlæg en tidsplan for projektet med milepæle og leverancer 8. Beskriv projektets organisering 8.1 Beskriv eventuelt samarbejde med andre kommuner, private leverandører inden for madservice/mademballering og/eller vidensudviklende organisationer. Hvad bidrager de forskellige parter med? (jf. kriterie 4 i puljeopslaget). 9. Beskriv hvordan projektet evalueres, herunder en tydelig beskrivelse af, hvordan det evalueres, hvorvidt, hvordan og hvorfor projektets mål er opnået (jf. kriterie 5 i puljeopslaget). Opsamling/output Udarbejdelse af skalerbar implementeringsplan Tidsplan : Fokusering : Idé til koncept : Real Life test : Implementeringsparat Se bilag 2 for tidsplan med milepæle og leverancer Projektet bliver organiseret med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Elbo-køkkenets bestyrelse, medarbejder fra Elbo-køkkenet (køkkenchef), repræsentant fra University College Lillebælt samt repræsentant fra Public Intelligence. Denne styregruppe nedsætter arbejdsgruppe bestående af deltagere fra de førnævnte organisationer, i spidsen for denne arbejdsgruppe ventes at stå projektleder ansat i Elbo-køkkenet. Det er intentionen, at der i testfasen, udover de fire primært involverede kommuner, yderligere inddrages som minimum én kommune uden for Elbo-samarbejdet. Dette vil ske for at sikre, at den senere udviklede skalerbare implementeringsplan vil være anvendelig også i en kontekst af andet køkken i anden kommune. Middelfart Kommune er ansøger til puljen på baggrund af det øjeblikkelige formandskab for Elbo-køkkenet. De øvrige kommune i Elbo-køkkenets optageområder, Fredericia, Kolding og Haderslev Kommuner vil dog være en integreret del af projektet, der vil således medvirke borgere fra alle kommuner i projektperioden. De vidensudviklende organisationer bidrager med kompetencer indenfor produktion og kvalitetssikring af mad samt forskningsmæssig faglighed til brug for dataindsamling og samtlige evalueringstrin i løbet af projektperioden Projektets evaluering vil blive opdelt i flere elementer for at give et overblik omkring projektets resultater og fremdrift. For alle tilbud til borgere i projektet vil der blive foretaget beregninger af omkostninger per enhed. Der beregnes base-line beregninger for at kunne følge omkostningsudviklingen omkring enkelte enheder genereret i projektet/bliver produktionsprisen per enhed lavere efterhånden som projektet progredierer, således at udsalgspris til den enkelte borger kan justeres. Eller skal produktionen optimeres yderligere for at omkostninger ikke bliver

13 for høje/kan sænke muligheden for at markedsføre og skabe omsætning omkring genererede tilbud i projektet. Si Alle aspekter af madkvaliteten fra produktion til levering hos den enkelte borger vil blive evalueret ved monitorering af emnets æstetik, duft, holdbarhed etc. på faste stationer i leveringskæden; fra produktion til levering hos borger. Efter et vist antal produktioner vil der blive opsat kvalitetsstandarder for produktionen udseende, sammensætning, krydderrier, temperaturer, holdbarhed etc. Disse standarder vil blive søgt udviklet hen over projektets forløb. Standarderne vil blive tilpasset hver type af produktion fra projektet. Den kvalitative oplevelse af det nye produkt vil blive evalueret ved en longitudinel interviewundersøgelse blandt borgere, der modtager produkter fra projektet. Såfremt der genereres produkter, hvor det vil være nødvendigt at foretage inklusion af deltagere vil der blive udviklet inklusionskriterier med mål for bedømmelse af out-come for produktet. Dette kunne være vægt, BMI, diverse typer af vitaminer i saliva, eller cortisol i saliva. Målene for projektet vil være anset for opnået, såfremt omkostninger ved produktion gør salgspris rimelig, produktet opnår at indtage markedsandele, at borgerne oplever produktets nyhedsværdi/evt. bedring af fysiske tilstande såsom underernæring/samt oplever en sanselighed og høj kvalitet omkring produktet. 10. Beskriv projektets årlige delevalueringer Se yderligere under pkt. 6.3 for evaluering i testperioden. Projektets produkter vil blive fulgt kontinuerligt med monitorering af kvalitetsstandarder, omkostningsberegninger samt kvalitative interviews med deltagende borgere. Projektets progression vil blive fulgt af styregruppen m.h.p. leverancer af antal nye produkter, vurdering af budget, samt en kvalitativ vurdering af det samlede samarbejde i projektet. 11. Beskriv mulighederne for at fortsætte og eventuelt opskalere indsatserne i kommunen efter endt projektperiode (jf. kriterie 6 i puljeopslaget) Public Intelligence vil udvikle og teste en implementeringsplan, således andre kommuner, efter projektets afslutning, kan gå i gang med at lave lignende forbedringer af deres madservice. En positiv gennemførsel af projektet vil bl.a. give følgende muligheder: Der vil være udviklet implementeringsplan i storskala til gennemførsel i de involverede kommuner samt i evt. køkkener/kommuner uden for Elbo-køkkenets optageområde Den indhentede evidens vil give et kvalificeret

14 12. Beskriv hvordan projektet kan etablere ny viden på området, som kan udbredes til flere kommuner efter projektperioden (jf. kriterie 7 i puljeopslaget). 13. Beskriv hvordan projektets resultater og metoder vil blive tilgængeligt og formidlet til andre aktører (jf. kriterie 8 i puljeopslaget). beslutningsgrundlag for det politiske niveau De beskrevne nøgleudfordringer vil give muligheder for efterfølgende særskilt fokus på specifikke problemstillinger såsom f.eks. genindlæggelsesfrekvens i forhold til ernæringsproblematikker Projektets styregruppe vil have deltagelse af det politiske niveau, hvilket vil medvirke til at sikre ejerskab og forankring efter endt projektperiode Udviklingen af koncept og implementeringsmodel i stor skala der er gennemtestet i flere kommuner Fokus på forskellige nøgleudfordringer der hver for sig og samlet kan give ny viden til udnyttelse i en praksisnær kontekst Fokus på de ældre borgeres egne udtrykte behov, muligheder og ønsker samt ideer til udvikling og implementeringen af disse Samarbejde mellem flere kommuner, fælleskøkken, uddannelsesinstitution og privat virksomhed vil bidrage med nye indsigter og eksempler på best-practice for samarbejde omkring måltidsområdet. Temadag med indlæg og workshops omkring nøgleelementer i projektet eks. konceptets implementering i andre kommuner Evalueringsrapport ved projektets afslutning udarbejdet af Middelfart Kommune, PI og Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning, UCL. Én til to artikler i KL`s tidsskrift samt i visse fagtidsskrifter. Én til to videnskabelige artikler i internationale, videnskabelige tidsskrifter. Si

15 Skema 3: Budget for hele projektperioden Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem 1. Projektets titel: Fristelser i Øjenhøjde Middelfart Kommune 2. Ansøgerkommune: Jernbanegade Middelfart Navn: Mette Heidemann, Social- og Sundhedsdirektør 3. Regnskabsansvarlig: Kommune: Middelfart Kommune Tlf.nr.: mette.heidemann@middelfart.dk PwC 4. Revisor: Skelagervej 1 A 9000 Aalborg Type(r) Timetal og sats el. antal og stk.-pris Samlet beløb i kr. a) Projektleder a) 1 projektleder a) Kr Lønudgifter (Cand. Scient) á kr c) Kr a) Projektleder ansat af Elbokøkkenet månedligt incl. c1)kr b) Medarbejdere pension (16,6%) c) Eksterne konsulenter b) Elbo-Køkkenet b) 1 køkkenchef c) Konsulenter fra 1006 timer á kr. Public Intelligence 235, 3 c1) Medarbejdere medarbejdere UCL (se noter) 2516 timer á kr. 160 c) 1380 timer á kr c1) 2800 timer á kr. 450 i timen Evt. egenfinansiering b) Kr c1) kr Noter (uddybende beskrivelse) a) Ansættelse i perioden fra 1. oktober 2017 til 30. juni timer om ugen (med fradrag for delvis egen betalt ferie i 2018) b) Egenfinansiering fra henholdsvis køkkenchef 20% årsværk, samt tre medarbejdere hver 50% årsværk pr. år i hele projektperioden c1) Projektmedarbejdere UCL: I alt 3300 timer á kr. 450 i timen Egenfinansiering projektledelse: I alt 1100 timer á kr. 450 i timen

16 6. Materialer og udstyr til at gennemføre projektet 7. Udgifter til evaluering og formidling Udstyr til omlægning af kostformer Medarbejdere UCL Silikoneforme 100 stk. á kr. 150 Robot Blixer 5 plus 1 stk. af kr Stavblender robot coupe mini mp 1 stk. á kr Rationel ovn combi master 1 stk. á kr timer af kr. 450 i timen Kr Side 2 Kr Se ovenfor under pkt. 5 egenfinansiering UCL 8. Udgifter til transport (offentlig eller privat) 9. Udgifter til revision Kr Udgifter til evt. lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer 11. Andre definerede udgifter (beskriv hvilke) 12. Ansøgt beløb i alt: Kr

17 13. Evt. egenfinansiering i alt: 14. Budget i alt Kr Kr Side 3

18 Skema 4: Budget for hvert år Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem 1. Projektets titel Fristelser i Øjenhøjde 2. Ansøgerkommune Middelfart Kommune 2017 (beløb i kr.) 2018 (beløb i kr.) 2019 (beløb i kr.) 2020 (beløb i kr.) Samlet beløb 5. Lønudgifter d) Projektleder e) Medarbejdere f) Eksterne konsulenter Evt. egenfinansiering Midler fra puljen e) Kr d) Kr f) Kr Evt. egenfinansiering e) Kr f1) Kr Midler fra puljen d) Kr f) Kr f1) Kr Evt. egenfinansiering e) Kr f1) Kr Midler fra puljen d) Kr f) Kr f1) Kr Evt. egenfinansiering Midler fra puljen f1) Kr d) Kr f) Kr Evt. egenfinan -siering Kr Midler fra puljen Kr Kr Kr Materialer og udstyr til at gennemføre projektet 7. Udgifter til evaluering og formidling Kr Kr Kr Kr Udgifter til transport (offentlig eller privat)

19 9. Udgifter til revision 10. Udgifter til evt. lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringe r Side 2 Kr Kr Andre definerede udgifter (beskriv hvilke) 12. Ansøgt beløb i alt: 13. Evt. finansiering i alt: Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Budget i alt Kr

20 Skema 5: Budget på partnerniveau hvert år og samlet Side 3 Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem 2017 (beløb i kr.) 2018 (beløb i kr.) 2019 (beløb i kr.) 2020 (beløb i kr.) Samlet beløb Partner 1: Elbo-køkkenet v. Middelfart Kommune Evt. egenfinansie Projekt-midler ring Kr Kr Evt. egenfinansie ring Evt. egenfinansie ring Kr Kr Kr Kr Evt. egenfinansieri ng Projektmidler Projektmidler Projektmidler Evt. egenfinansiering Kr Kr Projektmidler Kr Udstyr omlægning kostformer Kr Kr Revision Kr Kr Partner 2: UCL, Afdelingen Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr for Anvendt Sundhedsforskning Partner 3: Public Intelligence Kr Kr Kr Kr Kr I alt Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr

21 Bilag 1: Målhierarki Side 4 Udvikling af fremtidens måltider til småtspisende og dysfagiramte borgere At småtspisende og borgere med dysfagi tilbydes retter, som motiverer dem til at deltage aktivt i måltidet og derved forbedrer ernæringstilstand Effektmål: At ældre, hjemmeboende borgere spiser mere og deres ernæringstilstand styrkes Udvikling af et koncept for inddragelsen af borgere og pårørende i udviklingen af fremtidens måltidsløsninger Udvide borgernes muligheder for at give feedback til madservice og bestille måltider Skabe et klart udviklingsloop mellem borgere og køkken, hvor der arbejdes systematisk med involveringen af borgere og pårørende i udviklingen og afprøvningen af fremtidens måltidsløsninger Projektmål: Udvikling og modernisering af fremtidens måltidsløsninger, så de rammer den enkeltes behov Tilbyde flere typer måltidsløsninger, som passer til den enkelte borgers udfordringer og mestringsniveau. At flere borgere bliver i stand til i længere tid at varetage alle eller dele af måltidets forskellige faser (f.eks. planlægning, bestilling, tilberedning, anretning, indtagelse og afrydning). Udvikling af fremtidens måltider til småtspisende og dysfagiramte borgere At der udvikles et antal nye retter, mellemmåltider og måltidsløsninger til småtspisende og borgere med dysfagi At småtspisende og dysfagiramte borgeres ernæringstilstand forbedres Udvikling af et koncept for inddragelsen af borgere og pårørende i udviklingen af fremtidens måltidsløsninger At ingen retter eller måltider udvikles uden direkte involvering af borgere og pårørende At retter og måltidsløsninger løbende skiftes eller ændres på baggrund af feedback fra borgere eller pårørende At fremtidens måltidsløsninger altid testes i både små prøvehandlinger og i stor skala inden de lanceres i fuld skala Udvikling og modernisering af fremtidens måltidsløsninger, så de rammer den enkeltes behov At antallet af borgere, som får hjælp til alle måltiders faser falder med 10 procent At antallet af borgere, som selv tilbereder hele eller dele af sit hovedmåltid øges med 15 procent At borgere, som er i overgang fra sekundær til primær sektor, får en hurtig og spændende måltidsløsning, som hæver deres ernæringstilstand betydeligt på kort tid

22 Bilag 2: Tidsplan, leverancer og milepæle Side 5

23 Side 6

24 Side 7