Politisk retorik, curriculum og praksis
|
|
- Ingvar Kristiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politisk retorik, curriculum og praksis Multikulturelle skoler den Bergthóra Kristjánsdóttir, lektor ph.d. Aarhus Universitet DPU
2 Uddannelsespolitik & Læremidler Uddannelsespolitik i curriculum Uddannelsespolitik i nationalismens tegn Læremidler i den almene undervisning Dansk Danskhed Danisering Aarhus Universitetsforlag Udkommer forår 2018 Udkom den
3 Spørgsmål til politisk retorik og curriculum Hvordan påvirker politisk retorik curriculum? Hvilke curriculære dokumenter findes der særskilt møntet på tosprogede elever i folkeskolen?
4 Spørgsmål til læremidler? Hvilke tekster/billeder er der, hvor lokaliteter er uden for nationale grænser? Hvilke tekster/billeder er der, hvor lokaliteter er inden for nationale grænser, men med repræsentation af personer, der ikke er etniske danskere? Hvilket danskfag set igennem læremidler mødes (tosprogede/nyankomne) elever med i almenundervisningen?
5 Sociologiske feltstudier Hvordan kan curriculære dokumenter Love Bekendtgørelser Organisatoriske og pædagogiske vejledninger Politisk retorik Politiske beslutningers handlesammenhæng (A. Mathiesen) Politisk strategi og læremidler være forbundne? Praktiske erfaringer Praktisk politik Inspireret af Bourdieu
6 Politisk retorik Debatindlæg i Politiken den Af Astrid Kragh, MF (S), næstformand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg INTEGRATION SKAL BEGYNDE ALLEREDE I BLEALDEREN Obligatoriske vuggestuebesøg og undervisningspligt helt ned til 3-års alderen er vejen frem. Det bør også være helt naturligt, at når man bliver gravid, så går man også i gang med at få et så godt dansk sprog,. Bergthóra Kristjánsdóttir DPU
7 Sociologiske feltstudier Politisk retorik Politisk strategi love, bekendtgørelser (moderdokumenter) Politiske beslutningers handlesammenhæng (A. Mathiesen) Praktiske erfaringer fx læremidler Praktisk politik - vejledninger Inspireret af Bourdieu
8 Analysestrategi: Diskursanalyse - dokumentanalyse For både curriculum og læremidlet som dokumenter gælder: De er objektiveret social virkelighed De er flertydige De er produceret med et bestemt formål De er forfattet/produceret af nogen/nogle der repræsentanter en bestemt virkelighed De læses i forskellige kontekster De indgår i processer der har forskellige konsekvenser
9 Kritisk diskursanalyse et eksempel Fairclougs tre-dimensionelle model
10 Curriculum & læremidler forskellige spørgsmål Curriculum - moderdokumenter: DSA Minoritetsmodermål Skolegang på en distriktsskole Diakron/synkron analyse Sprog-, kultur- og pædagogiksyn i politiske beslutningers handlesammenhænge Rationaler: mål, indhold, organisering, evaluering Problem og problematisering Læremidlet: Karen Risagers tre analysetilgang: Indholdsanalyse, fx emner og temaer, repræsentationer af sociale aktører Interkulturel analyse, fx kulturlæring som udvikling af den lærendes bevidsthed om samarbejde, konfliktløsning, empati og kommunikation Magtanalysen, fx de magtrelationer læremidlet indgår i og er udtryk for. (Sprogforum nr. 59, s )
11 Et centralt analysebegreb: Erindringssteder Viden om verden kan lokaliseres som erindringssteder, fx Christiania, Berlinmuren/Muren på Vestbredden hvortil der kan fortælles historier. A. I tekster/billeder, hvor lokaliteter er uden for nationale grænser. B. I tekster/billeder, hvor lokaliteter er inden for nationale grænser, men med repræsentation af personer, der ikke er etniske danskere. Hvordan repræsenteres viden om verden?
12 Lokaliteter uden for de nationale grænser s.70 s. 18 Bergthora Kristjansdottir 12
13 Lokaliteter uden for de nationale grænser - og lidt hjemme i Danmark Blodbrødre Af Alan Gibbson Om vennerne Chris og Imran 9/11 Jonathan Safran Foer Ekstrem højt og utrolig tæt på s.177 s. 141 s. 179 Bergthora Kristjansdottir 13
14 Lokaliteter uden for de nationale grænser Her ser du et pressefoto. Det forestiller en dreng, der spiller bold foran en høj mur. Det billedet forestiller, kalder vi billedets Bergthora motiv Kristjansdottir s
15 Lokaliteter inden for nationale grænser men med repræsentation af personer, der ikke kun er etniske danskere Her ser I et pressefoto. Gå sammen i makkerpar. Den ene skal beskrive fotoet. Den anden skal fortælle en opdigtet historie. Sig sætninger om alt, hvad du ser på billedet. Brug disse indledere til dine sætninger: I forgrunden, I mellemgrunden, I baggrunden. (May & Arne-Hansen, 2013:90). Laver eleverne en analyse for analysens skyld? Bergthora Kristjansdottir 15
16 Analyseresultater: Fandango 7 Fandango 7 konstruerer magtrelationerne mellem Os og Dem, Os i Danmark og Dem uden for Danmark. Valget af erindringssteder som Berlin, London, New York, Haiti, Indien, Vietnam, et asylcenter et sted i Danmark og en lokalitet på Københavns Vestegn er som sådan ikke et problem, men i et interkulturelt perspektiv og (i et magtperspektiv) er det et problem, at de fortællinger, der knyttes til disse erindringssteder, tematiserer krig, ufred og katastrofer, der gør verden uden for Danmark til et utrygt sted at være. Kristjánsdóttir, Bergthóra (2017) Viden om verden i Fandango 7. I Læremidlernes danskfag, s Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
17 Curriculum Analyseresultat: Dansk som andetsprog (som fag) Lovbefæstet i 1970 erne pædagogisk vejledning i 1990 erne Faget er et timeløst fag med få undtagelser (basisundervisning) Kulturdimensionen skrives ud af faget i 2015 (FFM) Faget beskrives kompensatorisk fra 2015 (FFM) Et linjefag i læreruddannelsen i perioden
18 Curriculum Analyseresultat: Minoritesmodersmål(som fag) Lovbefæstet i 1970 erne pædagogisk vejledning i 2000 Uden for almen undervisning/den almindelige undervisning 2002 begrænses undervisningen til EU-/EØS-borgere 1995 valgfagsordning uden implementeringsinitiativer i praksis Ingen uddannelse til fremme af lærerkompetence i minoritetsmodersmål
19 Curriculum Analyseresultat: Skolegang og distriktsskole 2005 Frit skolevalg suspenderes for visse minoritetsforældre Begrundelse: et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte Aarhus Kommune kører hver dag 246 tosprogede elever med særlige sproglige behov ud til skoler, hvor der er flere elever med dansk baggrund. Det skulle sikre, at børnene bliver bedre rent sprogligt. Men tallene viser, at de i gennemsnit klarer sig to procentpoint dårligere til afgangsprøven end andre børn fra Aarhus Kommune. Samtidig begynder færre på en ungdomsuddannelse, mens flere dropper ud. Det fortæller børn- og ungechef Søren Aakjær. - Vores statistik viser, at selvom de skifter skole, men bliver boende i området, så klarer de sig stort set lige så dårligt, som hvis de gik på en skole i området, siger han. DR den (Yding & Elkjær) DR den (Yding & Elkjær)
20 Analyseresultater og perspektiver Sprogethed i uddannelserne Kompensatorisk pædagogik Sanktioner begrundet med sprogmiljø i hjemmet Tilbageskuende Flerkulturel og flersproget pædagogik Intention begrundet med sprogmiljø i hjemmet Fremadrettet Majoritetssprog Dansk (som andetsprog) i stedet for modersmål Dansk som andetsprog i tillæg til modersmål Minoritetssprog Et ignoreret vilkår En potentiel udviklingsmulighed Socialisering til Danisering Globalisering Bergthora Kristjansdottir 20
21 Curriculum & læremidler Curriculære (moder)dokumenter: Et nationalt orienteret danskfag i curriculum Minoritetsmodersmål der skal usynliggøres Tosprogede elever, som der ikke skal være for mange af Der findes kun et rigtigt danskfag Læremidlet Fandango 7 Et nationalt orienteret danskfag i et læremiddel Verden derude er ikke et godt sted at være. Der er krig, ufred, konflikt, død og katastrofer Erindringssteder: Indien, Haiti, Vietnam, Berlin (øst/vest), NY: Twin towers Når verden kommer til os, kommer den med udfred: Ghettoproblemer på Vestegnen og problemer på et asylcenter
22 Curriculum & læremidler i lyset af nationalisme Banal nationalisme (Michael Billig 1995): at fremhæve hvad der er dansk; at mene at ikke etniske danskere skal have den samme viden, værdier og holdninger som etniske danskere fx ved kanonisering, brug af flag..., at bekræfte nationens eksistens ved banale fortællinger. Forestillede fællesskaber (Benedict Anderson 2001): at man i en nation har særlige træk til fælles med andre inden for nationens grænser uanset faktiske forskelle. Orientalisme (Said W. Edward 2002): at konstruerer dikotomier mellem os og dem, fx os danskere, os de hvide, os (modersmåls)dansktalende, os kristne, os i Vesten i modsætning til Dem, fx dem, de ikke-danskere, dem, de brune, dem, muslimerne, dem, de ikke-vestlige. Nationalismeteorier hviler på et essentialistisk kultursyn iboende danskhed
23 Det er da ikke fedt i London.... Når man graver lidt dybere, er det ikke en by, hvor mennesker hænger sammen. Så er der et område, hvor dem med pakistansk baggrund bor. Med deres normer, regler og sædvaner. Så er der et somalisk område og et arabisk område og et fjerde. Men hey, venner, det var ikke det, vi ville. Vi vil have et samfund, hvor vi lever sammen, går i skole sammen og kender hinanden«, sagde Frederiksen. Politiken 17. september 2017 (citat fra Socialdemokratiets kongres den )
24 Curriculum & læremidler Jeg har analyseret dokumenter om vilkår for inkludering i curriculum og i et læremiddel Spørg de nyankomne integrerede elever i almenundervisningen med afsæt i praksis Spørg Jenny Nilsson Folke, Stockholm Universitet, om svenske erfaringer, jævnfør:
25
Bergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU)
Undervisningstilbud til nyankomne børn og unge, herunder sprogundervisning, inddragelse af modersmål og tidligere erfaringer Bergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU) Hvordan skal
Læs mereNyankommenhed for nyankomne børn og unge. Bergthóra Kristjánsdóttir Aarhus Universitet (DPU)
Nyankommenhed for nyankomne børn og unge Bergthóra Kristjánsdóttir Aarhus Universitet (DPU) Nyankommenhed: Faglige inspirationskilder Nyankommenhed som et forskningsfelt indhold og organisering Svensk/danske
Læs mereSprog og kultur i den nye folkeskolereform
kronikken Sprog og kultur i den nye folkeskolereform Det kan næppe være forbigået ret mange, at en ny folkeskolereform er trådt i kraft her ved skoleårets begyndelse i 2014. Man har refereret til denne
Læs mereGodkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016
Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres
Læs mereDansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014
Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog
Læs mereUnderstøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj
Understøttende undervisning og dansk som andetsprog Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Fokus Et bud på hvordan skolens organisering, kan støtte tosprogede elevers læring. Strandgårdskolen 85 % tosprogede
Læs mereTilrettelæggelsesform Modulet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaseret undervisning, samt mindre gruppeøvelser.
Uddannelse: Masteruddannelsen i Dansk som andetsprog Modul: Modul 2, Sprog, Kultur og samfund ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig Lektor, DPU, AU, haas@edu.au.dk
Læs mereOrientering Ny model på to-sprogsområdet SKU
Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;
Læs mereFLERSPROGETHED OG UDDANNELSESPOLITIK
FLERSPROGETHED OG UDDANNELSESPOLITIK BERGTHÓRA KRISTJÁNSDÓTTIR, LEKTOR, PH.D., AARHUS UNIVERSITET, DPU Literacy beskrives gerne som en gensidig socialiseringsproces (Kern, 2000; Franker, 2004). Det indebærer,
Læs mereModulansvarlig Lektor Claus Haas, DPU, AU,
Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog og Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 2, Kulturforståelse og interkulturel kommunikation,
Læs mereModulansvarlig Lektor Claus Haas, DPU, AU,
Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog og Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 2, Kulturforståelse og interkulturel kommunikation,
Læs mereModulansvarlig Lektor Claus Haas, DPU, AU,
Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog og Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 2, Kulturforståelse og interkulturel kommunikation,
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereDanskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015
Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereKultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik
Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010 Curriculum» Det er forfærdeligt at se hvordan de færdiguddannede unge kommer ud af skolen uden at kunne svinge med en hestedræberkølle eller
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereGoing trans states have borders but languages do not
Helene 2 Thise (KP) & Bergþóra Kristjánsdóttir (DPU) Going trans states have borders but languages do not FLIN København 2019 Going trans Bergþóra Kristjánsdóttir, lektor i dansk som andetsprog og tosprogethed
Læs mereCooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 55. oktober 2012 Verdensborger» Al sprogundervisning bør have et overordnet globalt sigte.«karen Risager aarhus universitetsforlag sprogforum tidsskrift for
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes
Læs mereForord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7
En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis
Læs mereInklusion set i et dilemmaperspektiv
Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereBilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune
Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommentarer fra Tingagerskolen: Vi kan se mange fordele ved model A på den lange bane
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E
Læs mereGodkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet
Punkt 22. Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen på skoleområdet og herunder, at rapporten
Læs mereBilag 3: Skolestruktur
Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereBilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B
Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens
Læs mereGreve Kommunes integrationspolitik
Greve Kommunes integrationspolitik Fra Migration til Integration Konference den 2. oktober 2011 Om Greve Kommune Ca. 47.000 indbyggere 10 folkeskoler 5.948 folkeskole 944 tosprogede Ca. 15,8% af alle Ca.
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereModtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Læs meretidsskrift for sprogog
tidsskrift for sprogog nummer 60. maj 2015 Kritisk sprog- og»bevidsthed om og kamp imod undertrykkelse, magtforskelle og enhver form for diskrimination hvis man tager disse mål alvorligt, kunne de ændre
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereBilag 3 Erfaringer fra Århus og København
Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet
Læs mereAnalyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet
Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet - Orientering om status for arbejdet Statistisk del af analysen Vi undersøger tosprogsområdet med udgangspunkt i eksisterende data om eleverne i folkeskolerne:
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereSPROG, POLITIK OG PÆDAGOGIK I SKOLENS UNDERVISNING I MAJORITETSSPROG SOM ANDETSPROG NATIONAL (UD)DANNELSE UNDER OPBRUD 7-8.
SPROG, POLITIK OG PÆDAGOGIK I SKOLENS UNDERVISNING I MAJORITETSSPROG SOM ANDETSPROG NATIONAL (UD)DANNELSE UNDER OPBRUD 7-8. NOVEMBER 2012 Tore Bernt Sørensen tore32@hotmail.com Plan Hvordan bliver sprogethed
Læs mereNår forskellighed opfattes som fejl
Når forskellighed opfattes som fejl om den dominerende politiske forståelse og håndtering af etnisk mangfoldighed blandt børn og forældre Thomas Gitz-Johansen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Læs mereStudieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)
Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.
Læs mereInterkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereElevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC
Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereDansk som andetsprog niveau A på HF
Dansk som andetsprog niveau A på HF Siden 2008 har Dansk som andetsprog (dsa) niveau A været tilbudt som forsøgsfag på HF, og det fortsætter stadig som et forsøgsfag i skoleåret 2015-16. Trods en interesse
Læs mereNotat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367
Læs mereIndsatser og perspektiver i arbejdet med tosprogede. Århus Universitet
Sprogbrug og sprogpolitik Indsatser og perspektiver i arbejdet med tosprogede småbørn gennem tiderne v/ Bergthóra Kristjánsdóttir Århus Universitet bekr@dpu.dk En case Århus Pædagoger nr. 5 november 2011
Læs mere»Brug dine egne ord!«
åbne sider»brug dine egne ord!«hvordan gør man sig legitim som DSA-elev i historieundervisningen? I de seneste år har der været meget fokus på, hvordan skolen kan og skal skabe bedre resultater for tosprogede
Læs mereSprog, kultur og viden
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 62. juni 2016 Sprog, kultur og viden»en forudsætning for interkulturel kompetence og globalt medborgerskab er et kritisk vidensbegreb.«louise Tranekjær og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereDerfor kan det være meget svært at oparbejde en høj faglighed omkring tosprogsområdet. Det kan derfor være omkostningsfuldt at løse opgaven.
Til Skoleudvalget Aalborg Kommune. Høringssvar vedr. ny model på tosprogsområdet. Att. Ruth Magnussen. Overordnet Nørholm skole er en skole der ligger i et område med meget få lejeboliger. Det vil derfor
Læs mereNotat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014
Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereNy model på to-sprogsområdet SKU
Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.01.2017 Høringssvar bredt samlet - Opbakning til distriktets børn på distriktets skole - Bekymring for ressourcetildelingsmodellen i sig selv og koblet med besparelsen
Læs mereAt fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv
At fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv DPU Sommer 2013 Marie Meier & Knud Øllgaard Vejleder Karen Lund Rysensteen-projektet Disposition for præsentationen
Læs mereVelkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse
Læs mereintegration af tosprogede elever på Mølleskolen
integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereFlersprogethed og sprogets betydning for læring
Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs mereTemagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen
Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Program 1. Velkommen 2. Rammer for modtagetilbud 3. Modtagedidaktik 4. Forældreinddragelse
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereSubjektivitet og flersprogethed
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte
Læs mereStenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereEt bud på hvordan kan man klæde lærerstuderende på til undervisning af nyankomne elever/flygtningebørn
Gør tanke til handling VIA University College Et bud på hvordan kan man klæde lærerstuderende på til undervisning af nyankomne elever/flygtningebørn gennem et specialiseringsmodul på 10 ECTS-point v/ Nina
Læs mereAnalyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater
Notat Emne Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater efter to års skolegang Den 23. januar 2009 Lov 594 Lov 594 i Århus Sprogscreening af skolebegyndere i 2006 Sprogscreening af elever
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereKUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet
KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende
Læs mereHVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereModtagelsesundervisningens komplekse faglighed
Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning susannep@ruc.dk Uddannelsesfrevens
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mere3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10
3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 Sagsnr.: 1253-63488 Dok.nr: 1253-407176 B7/01.10.08 Baggrund Den 1. oktober 2008 godkendte Børne-og Ungeudvalget administrationens oplæg og kapacitet
Læs mereUdkast til grundlag for foreningen ONE PEOPLE (arbejdstitel)
Udkast til grundlag for foreningen ONE PEOPLE (arbejdstitel) Bedre fællesskab mellem etniske danskere og nye danskere. Ideen til dette grundlag har været undervejs i lang tid og udspringer af en lang række
Læs mereI forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.
Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer
Læs mereVelkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik!
Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Dagens tema: Flygtningebørn og deres familier i dagtilbud og skole 1. december 2015 Dagens spørgsmål Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereVelkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune Toftevangskolen
Velkommen Basisundervisning i Rudersdal Kommune Toftevangskolen Visitering Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, skal tosprogskonsulenten vurdere, hvilken form for støtte i dansk som andetsprog
Læs mereLoma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg
Loma - integration og inklusion Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg Ørkildskolen, Svendborg Start 1/8 2011 med to afdelinger Byen og Øst Skoledistriktet er Svendborg bymidte og østlige del af
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereWorkshop D: Den gode modtageundervisning
Workshop D: Den gode modtageundervisning Multikulturelle skoler 2016 Helene Thise Türkmen, helt@ucc.dk og Maria Neumann Larsen, mnl@ucc.dk, Professionshøjskolen UCC Program 1. Oplæg / 20 min: Kriterier
Læs mere