FLERSPROGETHED OG UDDANNELSESPOLITIK
|
|
- Randi Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FLERSPROGETHED OG UDDANNELSESPOLITIK BERGTHÓRA KRISTJÁNSDÓTTIR, LEKTOR, PH.D., AARHUS UNIVERSITET, DPU Literacy beskrives gerne som en gensidig socialiseringsproces (Kern, 2000; Franker, 2004). Det indebærer, at literacy ikke alene er et kognitivt og funktionelt forehavende, men tillige en sociokulturel proces og derfor af betydning for udviklingen af biliteracy eller flersprogethed, som jeg efterfølgende vil kalde det. Enkeltindivider og grupper socialiseres ind i samfund, og samfundene byder sig til for individer og grupper med etsprogethed eller flersprogethed som uddannelsespolitiske mål for denne proces. Vilkårene for denne gensidige proces kan ses ud fra forskellige perspektiver. Et af perspektiverne vil være at spørge til, hvordan socialiseringsprocesser foregår i skolen med sprog både som medium for kommunikation og som fag: modersmål, fremmedsprog, nabosprog, andetsprog m.fl. Selve benævnelserne og deres betydningstilskrivninger er interessante. Flersprogethed indikerer, at der i samfund som det danske tales flere sprog, og at det derfor er relevant at undersøge, hvilke uddannelsespolitiske valg det vil medføre. Lützen (2009) skriver, at man ikke helt præcist ved, hvor mange sprog der tales i Danmark, men han skriver, at det formentlig er over 100 sprog. Det understøttes af Risager, der tre år tidligere angav, at tallet var 120 (2006, s. 13). Hvor mange sprog, der tales i et eller andet omfang af folkeskolens elever, er der vist ingen, der har viden om. Tidligere indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger om repræsentation af tosprogede elever i skolen og deres modersmål, men Undervisningsministeriet er holdt op med at indsamle informationer om elevernes flersprogethed. Hvorfor indsamle viden om flersprogethed, når der ikke er uddannelsespolitisk interesse for denne viden? I denne artikel vil jeg i et uddannelsespolitisk perspektiv gøre rede for, hvad jeg forstår ved curriculum, herunder hvordan flersprogethed tilgodeses i curriculum, som i artiklen forstås som folkeskoleloven og dens følgetekster med et særligt fokus på sprogundervisningen. Aliens i uddannelsessystemet I min ph.d.-afhandling (Kristjánsdóttir, 2006) undersøgte jeg, hvordan staten Danmark tilgodeser flersprogethed igennem uddannelsespolitik, sådan som det fremgår af curriculære dokumenter for undervisningen i folkeskolen. Jeg gav min afhandling titlen: Evas skjulte børn. Tosprogede børn i folkeskolens curriculum. Mens undertitlen klart viste, hvad afhandlingen handlede om, var selve titlen ikke umiddelbart indholdsmæssig gennemsigtig. Det har givet anledning til mange spørgsmål siden hen. Titlen refererer til afhandlingens analyseresultater, og den er inspireret af et islandsk folkeeventyr. Eventyret handler om, engang Gud aflagde et besøg hos Adam og Eva for at se til deres børn. Eva havde ikke nået at vaske alle sine børn før besøget, og derfor viste hun kun de børn frem, som hun havde nået at vaske. Gud vidste godt, at der var børn, hun skjulte, og som straf bestemte han, at Evas snavsede børn skulle skjules for mennesker. De blev derfor forvandlet til usynlige mennesker. Det er dem, vi kender som huldrer og alfer. Hvorfor er det relevant at drage denne sammenligning med tosprogede børn i skolen? Magthaverne vil helst ikke vide af dem i curriculum. De er en slags aliens i uddannelsessystemet. I afhandlingen analyserede jeg statslige curriculære styredokumenter for undervisning af tosprogede elever tilbage til 1975, da de for første gang blev nævnt i folkeskoleloven. Begrundelsen, for at de blev indført som en gruppe i folkeskoleloven, var, at de ikke havde dansk som deres modersmål. Deres flersproglige situation blev beskrevet ud fra en tobenet strategi, dels skulle de lære dansk som deres fremmed- eller andetsprog, dels mente man, at de skulle vedligeholde og udvikle deres modersmål.
2 Sproget dansk blev på det tidspunkt hverken nævnt som fremmed- eller andetsprog, men som dansk for fremmedsprogede elever. Curriculære kategorier I min ph.d.-afhandling gjorde jeg rede for tre relevante curriculære kategorier, der er i spil i en analyse af uddannelsespolitik: Officielt curriculum Skjult curriculum (som man kan analysere sig frem til, fx ved kritiske diskursanalyser af det officielle curriculum) Nul curriculum (fx emner og temaer der fravælges i curriculum). Allerede i midten af det forrige århundrede beskrev en engelsk curriculumforsker hvilke rationaler, curriculære dokumenter skulle indeholde for at beskrive uddannelserne (Tyler, 1949). De fire rationaler er: (for)mål, indhold, organisering og evaluering. Selv om Tylers rationaler efterhånden har mange årtier på bagen, bliver der med forskellige begrundelser stadig henvist til dem (fx Apple, 2013; Walker og Soltis, 1997). Hvert af de fire rationaler er centrale i beskrivelser af uddannelser, og de er gensidigt afhængige af hinanden. Det officielle curriculum Folkeskoleloven og de følgetekster, den afføder, er et officielt curriculum, hvilket er ensbetydende med, at dokumenterne tilsammen og hver for sig er historiske og politiske skrifter, der vil ændre sig, afhængigt af hvad staten vil med dannelse og uddannelse af sine borgere, fx om de har som mål at danne og uddanne til flersprogethed i en globaliseret tidsalder. Ifølge folkeskoleloven er implementeringen af loven kommunernes ansvar. Loven skal derfor begrundes og afklares. Det gør staten ved at udstede bekendtgørelser, der skrives i den samme genre som selve loven, dvs. opdelt i paragraffer. Ofte vil der være behov for at uddybe i organisatoriske vejledninger, hvordan enkelte lovparagraffer og bekendtgørelser skal effektueres ude i skolerne. Pædagogisk personale er en vigtig målgruppe for curriculære styredokumenter. Derfor skrives der pædagogiske vejledninger, som et fundament for at lovens intentioner kan føres ud i praksis. En undersøgelse af, hvordan sproglig mangfoldighed tilgodeses i folkeskoleloven, vil indebære en undersøgelse af, hvilke sprog der tilbydes, og fx hvordan de hierarkiseres og legitimeres i forhold til hinanden. Det uofficielle curriculum og nul curriculum Et overordnet formål for det officielle curriculum er at angive, hvordan samfund danner og uddanner deres samfundsborgere. Som Apple (2013) pointerer, så er uddannelser underlagt politiske strømninger. Uddannelsesinstitutionernes ledere og pædagogiske personale er magthavernes tjenere. Curriculære styringsdokumenter genspejler magthavernes valg og fravalg af viden, hvor fravalg af viden og muligheder for at opnå kompetencer kommer til at retfærdiggøre ulighed i samfundene, fx når magthaverne begrænser tosprogede elevers muligheder for at udvikle dansk som andetsprog på deres sproglige præmisser. Det kan fx gøres ved at indføre dansk som andetsprog som et timeløst fag i skolen. Når så elevgruppen boner ud som en gruppe, der klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end den etsprogede elevgruppe, hentes forklaringerne gerne i forhold, der er forbundet med de tosprogede familiers etnicitet og kultur. I faglitteraturen er fænomenet blevet kaldt for blame the victim, fx Cummins (1996). Ulige vilkår for succes i uddannelserne fremgår selvfølgelig ikke eksplicit af det officielle curriculum. Det må man analysere sig frem til, såfremt man er med på, at det er relevant at spørge til hensigter og formål med det, der holdes skjult, måske med det formål at retfærdiggøre ulighed, fx at synliggøre hvorfor tosprogede elever som en gruppe betragtet ofte klarer sig ringe i uddannelsessystemet. Det er i denne forbindelse, man taler om valg og prioriteringer, som så bliver en del af det uofficielle skjulte curriculum, eller de skjulte læreplaner, som man ofte kalder det. Man må spørge, hvornår tiden er moden til at indse, at fx matematik kan læres på et eller flere af de sprog, der vitterligt tales af eleverne i skolen. I en dansk kontekst vil man kunne spørge, hvordan staten qua sin uddannelsespolitik negligerer den sproglige og kulturelle mangfoldighed, der vitterlig findes i Danmark. Det vil jeg efterfølgende have in mente. Inden da vil jeg nævne et curriculært begreb, som man også finder i litteraturen om curriculum og uddannelsespolitik. Det er nul curriculum, der er beslægtet med skjulte læreplaner. Når et indhold skal vælges til, bliver noget fravalgt. Hvad der fravælges, kan i princippet være lige så vigtigt som det, der vælges til. Når nul curriculum fremhæves i litteraturen om curriculum, er det, fordi det, der fravælges, ikke Nummer 18 september
3 er et neutralt valg (Eisner, 2004). I en dansk uddannelsespolitisk kontekst kan man spørge til, hvad der mon står i nul curriculum af interesse for sproglig og kulturel mangfoldighed i Danmark, herunder i folkeskolen. I det efterfølgende afsnit vil jeg fokusere på curriculære bestemmelser for undervisningen i sprog og kultur i folkeskolen i medfør af den seneste reform af folkeskoleloven. Sprog og kultur i folkeskolens curriculum Sprogundervisningen i folkeskolen fremgår af folkeskolelovens 5: dansk og engelsk på alle klassetrin, tysk eller fransk på klassetrin, dansk som andetsprog i et fornødent omfang og undervisning i minoritetsmodersmål til en begrænset elevgruppe. Endvidere finder man sprogundervisning nævnt i 9, hvor valgfagene er placeret. Her finder man muligheder for at vælge tysk, fransk og spansk samt Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog. Som udgangspunkt kan man således spørge, hvilke sprog der undervises i, og hvordan de hierarkiseres, og hvad hierarkiseringen betyder, i lyset af at sprog tilbydes som fag i skolen, og skolens elever socialiseres til sprogsamfundene gennem sprog og kultur. Fagene i skolen inddeles i humanistiske fag, praktiske/musiske fag og naturfag. Sprogfagene hører til de humanistiske fag eller gør de? Sprogundervisning til alle elever i folkeskolen Faget dansk har en forrang. Det fremgår af de curriculære bestemmelser, at faget dansk skal tilbydes på samtlige klassetrin, ligesom engelsk, men med flere timer. Andre forhold fremgår ikke eksplicit, fx at undervisningssproget i Danmark er dansk. Dansk er således både et fag og et undervisningssprog. Det fremstår som et skjult curriculum, at undervisningssproget er dansk. Er det en overraskelse, at undervisningssproget i Danmark er dansk? Set i lyset af den sproglige mangfoldighed i skolen, bør det måske ikke være en selvfølge, at undervisningssproget udelukkende kan være dansk. Man må spørge, hvornår tiden er moden til at indse, at fx matematik kan læres på et eller flere af de sprog, der vitterligt tales af eleverne i skolen. Andre spørgsmål til danskfaget kunne være, hvorfor det hverken omtales som et majoritetssprog eller modersmål. Hvis dansk blev omtalt som et majoritetssprog, ville det kunne lede frem til spørgsmål om modbegrebet minoritetssprog og begrebernes 26 Nummer 18 september 2015
4 ækvivalens med sproglige rettigheder. Når dansk ikke omtales som et modersmål, bliver det overladt til de tosprogede elever at have et modersmål, som erfaringsmæssigt har givet anledning til talrige diskussioner om nytteværdien af. Så længe dansk ikke omtales som et modersmålsfag, giver det ikke anledning til spørgsmål om nytten af modersmålsundervisning i dansk for dem, der vokser op med dansk som deres modersmål. Når vigtige forhold om danskfaget udelades i curriculum, naturaliseres danskfaget som et værdineutralt fag i skolen. Det harmonerer dårligt med flersprogethed som et vilkår i uddannelsessystemet. Det fremstår som et skjult curriculum, at undervisningssproget er dansk. Også her kan man tale om et skjult curriculum, der igen kan være af stor betydning for forskellige elevers muligheder for chancelighed, som et resultat af folkeskolens undervisning. Rundt omkring i verden må man sande, at det er en vægtig magtfaktor at have adgang til uddannelserne på sit modersmål både som et medium for kommunikation og som et fag med muligheder for faglig og sproglig progression. Derfor er det et centralt uddannelsespolitisk spørgsmål, hvordan rettigheder til majoritets- og minoritetsmodersmålstalende tilgodeses i curriculum, ligesom det er vigtigt at synliggøre valg og fravalg af fremmedsprog og adgang til majoritetssprog i et andetsprogsperspektiv. I folkeskoleloven nævnes der fire fremmedsprog: engelsk, tysk, fransk i 5, stk. 2 og spansk som et valgfag i 9. Ved nærmere eftersyn er der forskellige vilkår for undervisningen i disse sprog. Engelsk kan fra folkeskolereformen 2014 tilbydes på alle klassetrin, men adskiller sig fra dansk ved at have færre timer til trods for undervisning på alle klassetrin. De øvrige fremmedsprog hierarkiseres i forhold til hinanden: spansk er et valgfag, mens tysk og fransk forstås som 2. fremmedsprog i skolen og kan også tilbydes som valgfag. Alle fremmedsprogene tilbydes tidligere i skoleforløbet, end de gjorde før reformen. De ambitiøse mål, der sættes for fremmedsprogene, fremgår af fagbeskrivelserne, der er forankret i et forskningsbaseret sprog- og kultursyn. Som man kan læse i bestemmelserne for engelskfaget, så får eleverne muligheder for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund Nummer 18 september
5 og forberede sig til et liv i et globalt samfund. De fremmedsprog, der tilbydes som obligatoriske fremmedsprog, er de samme som i tidligere årtiers curriculære dokumenter. Den nye folkeskolereform åbner ikke for nye fremmedsprog som fx kinesisk eller arabisk. Der er dog en hypotetisk mulighed for at tilbyde disse og andre sprog i skolen, hvis der findes elever, der har basisfærdigheder i sprogene. Allerede i begyndelsen af 1990 erne blev det i Poul Schlüter-regeringen vedtaget, at indvandrersprog skulle indføres som undervisningsfag i skolen, vel at mærke som valgfag. Faghæftet er stadig en del af fagrækken i den nye folkeskolereform, og selve fagbeskrivelsen i Forenklede Fælles Mål er ambitiøse. Målgrupperne for både dansk og fremmedsprogene er alle elever i skolen, og for valgfaget almindelige indvandrersprog er der en hypotetisk mulighed for deltagelse i fagene åben for dem, der har basisforudsætninger for et af de almindelige indvandrersprog, som de benævnes. Om der nogen steder i Danmark undervises i dette valgfag, og om erfaringer derfra er dokumenteret, står for mig hen i det uvisse. Sprogundervisning til tosprogede elever i folkeskolen I folkeskoleloven vil man ydermere finde tilbud om undervisning i sprogfagene dansk som andetsprog og modersmål, underforstået minoritetsmodersmål. Det er tilbud til tosprogede elever. Definitionen på elevgruppen fremgår ikke længere af selve folkeskoleloven, som den har gjort, men en analyse vil kunne vise, at denne elevgruppe tilbydes undervisning i to fag, nemlig fagene dansk som andetsprog og modersmålsundervisning 1. Dansk som andetsprog Mens undervisningen i fremmedsprogene er blevet styrket ved tidligere start og tilbud om flere timer, er det gået anderledes drastisk tilbage for faget dansk som andetsprog. I 1995 fik faget dansk som andetsprog sit første faghæfte, der blev skrevet efter den samme læst, som gjaldt for fremmedsprogsfagene i skolen. Den nye skolereform markerer et brud med denne tradition. For at forstå logikken i det brud, der er sket, må man se på formuleringen i selve folkeskoleloven, 5, stk.6: Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Formuleringen har været nogenlunde enslydende siden de første bestemmelser fra 1970 erne og 1980 erne. Selve fagbetegnelsen, dansk som andetsprog, stammer fra I min ph.d.-afhandling dokumenterer jeg, hvordan der fra faghæftets tilblivelse har været uoverensstemmelse i fagsynet mellem selve loven og bekendtgørelsen på den ene side og faghæftet på den anden (Kristjánsdóttir, 2006). I selve loven og bekendtgørelsen finder man et kompensatorisk og mangelorienteret fagsyn, der er karakteriseret ved, at dansk som andetsprog ses som et timeløst fag i skolen, bortset fra for nyankomne elever, hvor det i et fornødent omfang og i et begrænset tidsrum skal tilbydes. Med faghæftet i 1995 fik dansk som andetsprog et fagsyn, der i modsætning til loven og bekendtgørelsen kan karakteriseres ved et ressourcesyn. Mens undervisningen i fremmedsprogene er blevet styrket ved tidligere start og tilbud om flere timer, er det gået anderledes drastisk tilbage for faget dansk som andetsprog. På emu.dk-listen over fag og emner i skolen kan man se, at dansk som andetsprog står opført med to fag. Det ene har titlen Dansk som andetsprog basisundervisning og det andet Dansk som andetsprog supplerende undervisning. I de tidligere faghæfter var indholdsområderne beskrevet, i lighed med fremmedsprogene, som kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, viden om sprog og egen sprogtilegnelse og endelig sprog, kultur og samfundsforhold. Disse indholdsområder er blevet afløst af overskrifterne: lytte, tale, læse og skrive. De centrale indholdsområder, kultur og samfund, som man jo selvfølgelig stadig finder i fagbeskrivelserne for fremmedsprogene, er væk i de to faghæfter for undervisningen i dansk som andetsprog. Det er blevet et fag uden kultur! At adskille kultur fra sprog slører, hvordan kultur konstrueres gennem sprogbrugen. Det giver ingen mening at tale om literacy som en socialiseringsproces uden at erkende, at sprogmøder også er kulturmøder, hvor forskellige individer og gruppers viden om verden må ses i et interkulturelt perspektiv. Sprogfaget dansk som andetsprog, der ikke har interkulturel kompetence som mål, er derfor en ommer i folkeskolereformen fra Modersmålsundervisning På listen over fagrækken på emu.dk står der Modersmålsundervisning. Faget hedder altså modersmålsun- 28 Nummer 18 september 2015
6 dervisning, og ikke fx minoritetsmodersmål, som faget faktisk dækker. Når kategorierne majoritet og majoritetsmodersmål er fraværende, bliver kategorierne minoritet og minoritetsmodersmål også fraværende. Det er en måde at skjule den sproglige og kulturelle mangfoldighed i skolen på. Det synes også ulogisk, at faget skal have endelsen -undervisning i fagtermen. Det har de andre fag ikke. Som jeg gjorde rede for, nævnes det ikke, at faget dansk er et modersmålsfag. Når det forties, at majoritetsbefolkningen har dansk som sit modersmål, har det som følge heraf i årtier givet anledning til spørgsmål, om hvorvidt det er vigtigt, at eleverne i skolen får tilbud om undervisning i deres modersmål, hvor det implicit menes undervisning i minoritetsmodersmål. Der er mange forhold omkring undervisningen i minoritetsmodersmål, der kan give anledning til underen. Det kan synes misvisende og begrænsende, at modersmålsundervisning under en samlet hat bliver kaldt for ét fag med ét faghæfte. Det ville svare til, at Undervisningsministeriet udstedte ét faghæfte for engelsk, tysk og fransk, og det i princippet kunne gælde for et hvilket som helst sprog i verden. Titlen ville efter samme logik være Fremmedsprogsundervisning. Faget modersmålsundervisning i den nye reform giver anledning til bekymring. Undervisningsministeriet reproducerer de forskelsbehandlende bestemmelser om undervisning i minoritetsmodersmål fra 2002 i en reform, der af mange ellers betegnes som epokegørende i en dansk uddannelsessammenhæng. Introduktionen til faget modersmålsundervisning lyder således i Vejledning for faget modersmålsundervisning: Elever, som modtager modersmålsundervisning, taler et eller flere andre sprog end dansk i hjemmet og har således gennem undervisning i modersmålet muligheder for yderligere at udbygge deres flersprogede og flerkulturelle kompetencer. Elever, der forsørges af en person, der er statsborger i EU- eller et EØS-land, eller i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog, skal tilbydes modersmålsundervisning, hvis der er et tilstrækkeligt elevtal. Kommunen kan vælge at tilbyde modersmålsundervisning i tilfælde, hvor den ikke er forpligtet hertil (Undervisningsministeriet, 2014). Det er bekymrende, at den gruppe, der kan modtage gratis undervisning, reduceres til en forholdsvis begrænset gruppe, nemlig EU- og EØS-borgeres børn. Det kan lyde besnærende, at kommunerne kan tilbyde andre elever end de nævnte undervisning i minoritetsmodersmål, selv om de ikke er forpligtet til det. Tilbuddet indebærer, at kommunerne er berettigede til at opkræve betaling for disse andre elevers deltagelse i undervisningen, hvilket legitimerer en strukturel forskelsbehandling af elever i medfør af folkeskoleloven. Tosprogede elever burde stilles lige for loven. Rigsfællesskabet medfører ingen særlige privilegier til børn af grønlandsk og færøsk afstamning, og døve børn er usynlige i curriculum. Eleverne i folkeskolen bør have adgang til at videreudvikle deres potentielle sprogkundskaber, som er grundlagt i familiernes sprogfællesskaber. I selve folkeskoleloven tales der om tre fagblokke, de humanistiske fag, praktiske/musiske fag og naturfag, 5, stk. 2. På listen over de humanistiske fag finder man dansk og fremmedsprogene i skolen, men man må analysere sig frem til, at minoritetsmodersmålene og dansk som andetsprog fremstår som et skjult curriculum. Det synes at være hensigten med sprogundervisningen i disse to fag, at majoritetssamfundet kun minimalt tilbyder undervisning til gruppen af tosprogede elever i skolen. Sprog og kultur som uddannelsespolitik Det er knapt ti år siden, jeg forsvarede min ph.d.- afhandling. Jeg har siden 2006 fulgt op på, hvordan flersprogethed i Danmark tilgodeses gennem statens uddannelsespolitik (Kristjánsdóttir, fx 2010; 2011; 2015). Jeg kan konstatere, at det fortsætter med tilbagegang for de to fag dansk som andetsprog og undervisningen i minoritetsmodersmål. De er i frit fald. Undervisningen i minoritetsmodersmål er kun for en begrænset gruppe elever, og selv for de børn, der har ret til undervisning i deres modersmål, bliver den undervisning gjort mere og mere besværlig at få (Kristjánsdóttir og Timm, 2011; Kristjánsdóttir, 2015). De curriculære bestemmelser for undervisningen i faget dansk som andetsprog fortsætter med at være et timeløst, kompensatorisk tilbud til en begrænset elevgruppe. De fællesskaber, som de statslige curriculære styringsdokumenter konstruerer, er forestillede nationale fællesskaber af dansksprogede majoritetselever med kompetencer i engelsk og et yderligere fremmedsprog, tysk eller fransk. Sproglige minoritetselever skal assimileres ind i den tænkning. Den amerikanske curriculumforsker Elliot Eisner (2004) problematiserer den ensretning, der ofte vil Nummer 18 september
7 være resultatet af det officielle statslige curriculum, og minder om, at det sidste, børn, unge og voksne har behov for i demokratiske, flersprogede samfund, er en uddannelse, hvor one-size-fits-all. Det må også gælde i det flerkulturelle og flersprogede danske samfund. Eleverne i folkeskolen bør have adgang til at videreudvikle deres potentielle sprogkundskaber, som er grundlagt i familiernes sprogfællesskaber. I 1976 udgav foreningen Unge Pædagoger skriftet: Skjulte læreplaner skolen socialiserer, men hvordan?. Svaret på spørgsmålet i dag ville være, at skolen socialiserer til etsprogethed og monokulturalitet, hvor sproglig og kulturel mangfoldighed accepteres, for så vidt det handler om fremmedsprogene engelsk, tysk og fransk i kombinationen med dansk. I afsnittet Curriculum nævnte jeg fænomenet nul curriculum. Hvad kunne der stå i det officielle curriculum, som i dag står i et nul curriculum? Et kompetenceområde kunne være, at børn og unge blev bekendt med den sproglige mangfoldighed, der vitterlig findes i en verden, hvor der tales sprog, hvor flest tales i Asien, og færrest i Europa, nemlig kun 286 (Washington Post, 2015). Et andet kunne være at lære om sprogenes forskellige roller (uanset specifikke sprog); at overføre information; at fungere som redskab for læring; at binde individer og grupper sammen i sociale grupper; at udtrykke sociale og kulturelle tilhørsforhold. Fokusset kunne være på udtryksformer og kompleksiteten i disse funktioner. Et tredje kunne være at genkende forskellige sprog i skrift og tale. Et fjerde kunne være at lære om udvalgte sprogs historie og udvikling, og hvad der påvirker forandring. Et femte kunne være at undersøge sprog, der er i risiko for at uddø sprog har færre end mennesker, der taler dem. Der er endeløse muligheder, hvis man vil forvandle nul curriculum til et officielt curriculum. Literacy som en sociokulturel orientering må handle om at inddrage flersprogethed i uddannelserne til gavn for alle elever. Uddannelsespolitikere må forpligte sig på, at sproglig og kulturel mangfoldighed fremadrettet kan bidrage til, at bæredygtige pædagogiske forandringer kan trives og udvikles i skolen. Noter 1 I en kronik i Sprogforum, der er et tidskrift for sprog- og kulturpædagogik, har jeg skrevet om forholdene for fagene dansk som andetsprog og modersmålsundervisning efter reformen (Kristjánsdóttir, 2014, s. 10 f.). Omtalen af de to fag dansk som andetsprog og modersmålsundervisning er en lettere redigeret version af status for disse to fag. Litteratur Apple, M. (2013). Knowledge, power, and education. NY: Routledge. Bauer, M. og Borg, K. (1976). Den skjulte læreplan. Kbh.: Unge Pædagoger. Cummins, J. (1996). Negotiating identities: Education for empowerment in a diverse society. Los Angeles: California Association for Bilingual Education. Eisner, E. (2004). Preparing for Today and Tomorrow. Educational Leadership vol. 61, nr. 4, s New Needs, New Curriculum. Franker, Q. (2004). Att utveckla litteracitet i vuxen ålder alfabetisering i en tvåspråkig kontext. I: Hyltenstam og Lindberg (red.), Svenska som andraspråk i forskning, undervisning och samhälle. Stockholm: Studielitteratur, s Kern, R. (2000). Literacy and Language Teaching. NY: Oxford. Kristjánsdóttir, B. (2006). Evas skjulte børn. Tosprogede elever i folkeskolens curriculum. En ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet. Kristjánsdóttir, B. (2010). Kan dansk være et dræbersprog? I: Jørgensen og Holmen (red.), Sprogs status i Danmark Kbh.: Københavnerstudier i tosprogethed Bind 58, s Kristjánsdóttir, B., og Timm, L. (2011). Uhørte stemmer. Sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolen. Århus: VIA Systime. Kristjánsdóttir, B. (2015). En stenet vej til ambitiøse mål for undervisning i faget modersmålsundervisning. I: Kristjánsdóttir, Lund, Risager og Sonne (red.). Læringsmål. Sprogforum nr. 61. Under udgivelse. Lützen, P. (2009). Det sproglige i dansk. Tekster og arbejdsspørgsmål. Kbh.: Dansklærerforeningen. Risager, K. (2006). Hvilke sprog tales der i Danmark? I: Frederiksen, Ort og Risager (red.), Sociolingvistik. Sprogforum nr. 36, Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet. Tyler, R. W. (1949). Basic Principles of Curriculum and Instruction. London: The University of Chicago Press. 30 Nummer 18 september 2015
8 Skriftsproglig udvikling Internetudgave Holger Juul og Lene Møller Fra starten af skoleåret 2015/2016 kommer Skriftsproglig udvikling i internetudgave. Der er indsamlet normer til internetudgaven i foråret skoler og over elever fra hele landet har deltaget i afprøvningen. Prøverne administreres og afvikles på internettet, og der er nem adgang med UNI-login både for lærere og elever. Prøveresultaterne opgøres automatisk i rigtighedsprocent og hastighed. Rapporterne er opdateret i forhold til de nye Fælles Mål, og der er tilføjet læringsmål. Bestil på tlf eller info@hogrefe.dk. Kongevejen Virum Telefon info@hogrefe.dk
9 Undervisningsministeriet (2014). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Hentet den Undervisningsministeriet (2014). Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Undervisningsministeriet (2014). Vejledning for faget modersmålsundervisning. Hentet den vejledning-faget-modersm%c3%a5lsundervisning Washington Post (2015). The worlds languages. Hentet den blogs/worldviews/wp/2015/04/23/ the-worlds-languages-in-7-maps-and-charts/ Walker, D., og Soltis, J. (1997). Curriculum and aims. NY: Teachers College Press. 32 Nummer 18 september 2015
Sprog og kultur i den nye folkeskolereform
kronikken Sprog og kultur i den nye folkeskolereform Det kan næppe være forbigået ret mange, at en ny folkeskolereform er trådt i kraft her ved skoleårets begyndelse i 2014. Man har refereret til denne
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereSamtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte
Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte Oplæg den 14.november på Fagsamling om opplæring for innvandrere med liten eller ingen skolegang Ved Christina Helleshøj&Hanna
Læs mereNotat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367
Læs merePolitisk retorik, curriculum og praksis
Politisk retorik, curriculum og praksis Multikulturelle skoler den 20.11. 2017 Bergthóra Kristjánsdóttir, lektor ph.d. Aarhus Universitet DPU Uddannelsespolitik & Læremidler Uddannelsespolitik i curriculum
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereDansk som andetsprog niveau A på HF
Dansk som andetsprog niveau A på HF Siden 2008 har Dansk som andetsprog (dsa) niveau A været tilbudt som forsøgsfag på HF, og det fortsætter stadig som et forsøgsfag i skoleåret 2015-16. Trods en interesse
Læs mereDansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014
Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereStenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria
Læs mereDanskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015
Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010 Curriculum» Det er forfærdeligt at se hvordan de færdiguddannede unge kommer ud af skolen uden at kunne svinge med en hestedræberkølle eller
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereModersmålets betydning for tosprogede familiers identitet
Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet Juni Söderberg Arnfast, INSS Konference om integration, kultur og identitet Hotel Fåborg Fjord, 29.-30. maj 2017 20-06-2017 2 Hvad kommer jeg omkring
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereBergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU)
Undervisningstilbud til nyankomne børn og unge, herunder sprogundervisning, inddragelse af modersmål og tidligere erfaringer Bergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU) Hvordan skal
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereCooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E
Læs mereBilag 1 vedrørende modersmålsundervisning
Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereUndersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island
Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét
Læs mereNOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Struer Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Struer Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 671011 Skolens navn: Struer Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereReformen og undervisning i fremmedsprog
Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereBenspænd for fremmedsprog
kronikken Benspænd for fremmedsprog Det danske uddannelsessystem befinder sig i en sand reformstorm. Den begyndte med folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen, den er på vej på de gymnasiale uddannelser
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 631019 Skolens navn: Sct. Norberts Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie
Læs mereOverskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole
Bilag Udkast til digital tilsynserklæring Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 539 014 Skolens navn: Bylderup-Bov Friskole
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereForsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereFælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen
Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005
Læs mereSproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.
Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Odense Fagskole og Friskolen Glasværketskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Odense Fagskole og Friskolen Glasværketskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280809 Skolens navn: Odense Fagskole og Friskolen Glasværket 1.1 Navn
Læs mereObligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?
Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereElevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC
Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereArtikelsamling om læringsstile
Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereDemokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab
Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, haas@dpu.dk Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, kdma@dpu.dk
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 557007 Skolens navn: Friskolen i Bramming 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 535007 Skolens navn: Tandslet Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mereSproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus
Gør tanke til handling VIA University College Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus -et eksempel på faglig fordybelse i læreruddannelsen Line Møller Daugaard & Kim Egeskov Læreruddannelseskonferencen
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mere