PLAN, BYG OG ERHVERV. Lokalplan nr Annebergparken, Nykøbing Sj. Jorde. Forslag

Transkript

1 LAN, BYG OG ERHVERV Lokalplan nr Annebergparken, Nykøbing Sj. Jorde. Forslag MARTS 2015

2 DIN MENING OM LOKALLANFORSLAGET! Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den 31. marts 2015 til den 26. maj 2015 Bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag skal sendes senest den 26. maj 2015 til: eller til Odsherred Kommune, lan, Byg og Erhverv, Nyvej 22, 4573 Højby. LOKALLANFORSLAGETS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må de ejendomme der er omfattet af planen, ikke bebygges eller i øvrigt anvendes på en måde der skaber risiko for at foregribe indholdet af den endelige plan, jf. lanlovens 17. Dette forbud gælder dog højst ét år efter offentliggørelsen af forslaget. Når fristen for indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger er udløbet, kan kommunalbestyrelsen tillade, at ejendomme udnyttes efter forslaget. Dette forudsætter dog, at anvendelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Forslaget bortfalder, hvis ikke planen er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen. HVAD ER EN LOKALLAN? Byrådet fastlægger bindende bestemmelser for et område i en lokalplan. F.eks.om anvendelse, udstykning, veje og stier, placering og udformning af bygninger, bevaring af bygninger og landskabstræk, udlæg af friarealer, beplantningsforhold, fællesanlæg og zoneforhold. Lov om planlægning fastlægger, at der skal udarbejdes en lokalplan inden et større anlægsarbejde eller byggeri sættes i gang eller en større nedrivning gennemføres. Der skal også udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan herudover altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. En lokalplan skal fremlægges til offentlig høring i mindst 8 uger, inden den kan vedtages endeligt. I denne periode har alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag, og har således mulighed for at påvirke planens kvalitet og indhold. Byrådet skal tage stilling til modtagne skriftlige indlæg inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Efter den endelige vedtagelse indberettes lokalplanen til lansystemdk, kort.plansystem.dk. Indberetningen erstatter den tidligere tinglysning på ejendommene. Lokalplanlægningen må ikke stride mod lands-, region- og kommuneplanlægningen, andre love, EU-direktiver m.v., og skal dermed holde sig inden for disse rammer. Lokalplaner kan betegnes som grundstenene i det danske planlægningssystem. De udmønter kommuneplanens arealregulerende indhold og rammer, således at de bliver juridisk bindende overfor den enkelte grundejer. INDLEDNING Lokalplanen indledes med en redegørelse om, hvorledes lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den øvrige planlægning. Herefter følger en beskrivelse, der fortæller om lokalplanens hovedindhold. Endelig følger selve lokalplanen. Her findes de bindende bestemmelser om den fremtidige udnyttelse af området. Lokalplanens retsvirkninger fortæller om planens direkte betydning, blandt andet for grundejere i området. Forsidebilledet viser orten til hovedanlægget i Annebergparken.. Indeværende lokalplan er en revision af lokalplanen , Fotos i lokalplanen er taget ved udarbejdelsen af Lokalplan , fotograf ukendt. Til sidst følger kort, illustrationer og bilag, for at gøre det lettere at forstå lokalplanbestemmelserne. Vær opmærksom på, at efter en årrække kan oplysningerne i redegørelsen om anden planlægning og anden lovgivning mv. være blevet forældede, uanset at lokalplanens bestemmelser stadig er gældende.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanredegørelse 5 Formål, Baggrund, Lokalplanområdet 5 Lokalplanens indhold 6 Administration af lokalplanen og Udstykning 7 Fredning, bevaringsværdige bygninger, Landskabs-/Byrumsanalyse 8 Kommuneplan Trafik, Arkæologiske interesser 9 Miljøforhold 10 Miljøscreening 11 Tilladelser eller dispensationer, byplanmæssige forhold 12 landskab, haver og park 14 vigtige vejforløb 16 vigtige have-, park- og landskabsrum 18 registrering af træer & deres bevaringsværdi 26 bygningsregistrering deres bevaringsværdi 28 byggestil 30 bygningsdetaljer i Annebergparken 32 Lokalplanbestemmelser 41 1 Formål, 2 Område og zonestatus 41 3 Arealanvendelse 42 4 Udstykning, 5 Veje, stier og parkeringsforhold 43 6 Bebyggelsens placering og omfang, 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 44 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 46 9 Belysning, 10 Skiltning, reklameflagning m.m Lednings- og forsyningsforhold, 12 Antenneanlæg Grundejerforening Tilladelse fra andre myndigheder end Byrådet Fortidsminder, 16 Ophævelse af Servitutter og deklarationer Tinglysning, 18 Retsvirkninger 49 Vedtagelse 50 Kortbilag 1: Lokalplanområde, delområder og matrikelkort. 51 Kortbilag 2: Landskab, park og have. 52 Kortbilag 3: Bygningsregistrering. 53 Kortbilag 4: Bevaringsværdige træer. 54 Kortbilag 5: Veje, stier og parkering. 55 Kortbilag 6: rincipielt udstykningskort. 56 bilag 1: Udstykningsskema 57 bilag 2: Bebyggelsens placering og omfang 58 bilag 3: Farvekort 59 3

4 Lokalplanområdet Annebergparken ligger syd for Nykøbing. A C B J A D S E F H J Lokalplanområdets Annebergparken afgrænsning og delområder. 4 G

5 LOKALLANREDEGØRELSE FORMÅL Lokalplanen udarbejdes med 3 formål. - At der sættes fokus på Annebergparkens arkitektoniske kvaliteter og grønne bevaringsværdige miljø. - At der skabes et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen, samt for træ- og landskabsplejen i området. - At der skabes grundlag for byudvikling på arealer omkring de bevaringsværdige bygninger og det fredede byanlæg. Annebergparken kan blive et af Nykøbings mest attraktive byområder, med mange fine eksempler på god arkitektur og gedigent bygningshåndværk. Det er vigtigt, at de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier bevares for eftertiden. Ønsket om bevaring af områdets arkitektoniske kvaliteter må ikke betyde, at hele området fastlåses. Der skal derfor skabes muligheder for at tilpasse bebyggelsen til forskellige formål såsom: boliger, erhverv, offentlig og privat service og kultur/turisme- aktiviteter. Derfor er denne lokalplans indhold et kompromis mellem bevaringsinteresser og ønsket om at skabe en moderne bydel med boliger, erhverv og institutioner med en nutidig standard. BAGGRUND LOKALLANOMRÅDET Der har ved flere lejligheder kunnet konstateres flere elementer i lokalplanen for Annebergparken , hvor der har været grundlæggende fejl i planen. Det er fejl i kortbilag som ikke matcher med hinanden og der er bestemmelser som er ukurante, og som er uklare eller strider mod de mere overordnede formåls- og anvendelsesbestemmelser. Endvidere indeholdt lokalplanen forbud mod udstykning, hvilket har vist sig problematisk i forhold til videreudvikling af området i mindre enheder eller ved salg. å baggrund af ovenstående er det besluttet at revidere den tidligere plan. Indeværende lokalplan ønsker, at bevare de arkitektoniske kvaliteter og det grønne bevaringsværdige miljøer, samt åbne for muligheden for udstykning i udvalgte områder. Området afgrænses mod nord af Grønnehave Skov, mod øst af Nykøbing Bugt (Isefjorden), mod syd af Mosby Villaby (område J) og landbrugsarealer, og mod vest af landbrugsarealer. Området, der i dag kaldes Annebergparken, ligger i et parklignende landskab, der 5

6 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr skråner ned mod fjorden mod øst. Det tidligere sindssygehospital er opført i , udvidet omkring Alle disse bygninger er opført i stilen Bedre Byggeskik. Det samlede bygningsanlæg, der er tegnet af Kristoffer Varming, må i dag betegnes som originalt og meget homogent. Området fremstår med solitære bygninger placeret mellem store træer i et sammenhængende parkanlæg. De fleste bygninger fremstår i den oprindelige arkitektur, mens andre desværre er blevet om- og tilbygget på en måde, som ikke harmonerer med den oprindelige bygningsarkitektur. LOKALLANENS INDHOLD Lokalplanområdet opdeles i 10 delområder. Område A Tidligere hospitalsområde. Det tidligere hospital var opdelt i forskellige behandlingsafsnit, opført som pavillonog villabyggeri, hvor de forskellige bygninger indeholdt selvstændige afdelinger. Område A omfatter hovedparten af det oprindelige hospitalsområde bortset fra Grønnegården og området med sikringsanstalt. Område B Tidligere hospitalsområde. Område B omfatter det centrale byanlæg Grønnegården. I Grønnegården var det tidligere hospitals centrale funktioner administration, værksteder, køkken, vaskeri, samlingssteder, kirke m.m. samlet. Grønnegården ligger for enden af Alléen og forbinder den østlige og vestlige Annebergparken. Område C Tidligere hospitalsområde. Område C omfatter de oprindelige psykiatriske institutioner og sikringsanstalt. Området omfatter Bakkehus, Bakkegården (ungdomsfængsel) og Enggården (psykiatrisk fængsel). Bakkehus og Bakkegården ligger for enden af den vestlige del af Alléen og Enggården, som ligger tilbagetrukket i forhold til det øvrige byområde. Område D Område D, boligbebyggelse på matr. nr. 1fk samt matr. nr. 1 ep og 1 ac. Den største del af området er omfattet af strandbeskyttelse og skovbyggelinjer (matr. nr.1fk og 1ep). Området blev tidligere anvendt til frugtplantage og indgik i hospitalets gartneri. Område E Område E gartneri og udslusningsboliger. Gartneriet fremtræder som et samlet pro- 6

7 LOKALLAN nr REDEGØRELSE duktionsanlæg med lave gulkalkede bygninger. Område F Område til fællesformål. Leg og sport (eksisterende tennisbane), offentlig parkering til brug for Grønnegården, nyttehaver til områdets beboere, carporte/garager og parkering til Annebergparkens beboere. Område G Område til boligformål. Området er udbygget og består af et rækkehus i 2 etager med 5 boliger og 2 bygninger i 2 etager med hver 8 boliger. Område H Området er i dag ubebygget og udlægges i lokalplanen til byudvikling boligformål. Område J Område til boligformål. Området er udbygget med villaer og parcelhuse. Område S Området fastlægges til naturområde, Strandpark. Området er som helhed omfattet af strandbeskyttelse. ZONEFORHOLD Område A ligger fortrinsvis i byzone, dog er en mindre del i landzone (matr. nr. 1 d). Område B, C, D, E, F, G, H og J ligger i byzone. Område S ligger i landzone. ADMINISTRATION AF LOKALLANEN Lokalplanen skal virke som administrationsgrundlag ved omdannelse af den eksisterende bebyggelse til ny anvendelse, samt ved det nybyggeri, som i enkelte tilfælde kan ske i form af fortætning. Byomdannelsen åbner mulighed for, at det tidligere hospitalsområde udvikles til en bydel, med boliger, erhverv, kulturelle og institutionelle funktioner. En omdannelse hvor der vil være både private og offentlige aktører. Det må forventes, at der vil være behov for ombygning af de eksisterende huse i forbindelse med områdets ændrede anvendelse, derfor er der behov for et administrationsgrundlag, som på en fleksibel måde kan håndtere denne situation. Lokalplanen fastlægger et område for fremtidig udvikling til boligformål i delområde H. UDSTYKNING Lokalplanen bestemmer, at der er udstykningsforbud i delområde S. For de andre områder gælder, at udstykning skal ske i respekt for områdets karakter af have-, park- og landskabsrum. Det skyldes, at de eksisterende bygninger i Annebergparken er store og kræver en stor grund for ikke at virke indeklemte. Bygningerne fremtræder som solitære bygninger i det bevaringsværdige parkanlæg. 7

8 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr De store sammenhængende parkarealer er en forudsætning for, at der er plads til de store træer, som er karakterdannende for bydelen. Der er derfor kun begrænsede muligheder for yderligere fortætning og dannelse af nye ejendomme i den bebyggede del af Annebergparken. FREDNING, BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Som en del af forarbejderne til denne lokalplan er alle bygninger i det tidligere hospitalsområde blevet vurderet med hensyn til bevaringsværdi. Der er registreret 48 bygninger opført før Skure og mindre betydende bygninger er ikke registreret. Resultatet af registreringen fremgår af lokalplanens Bilag 3. Bygningerne er grupperet i klasserne: - Fredede bygninger * - Høj bevaringsværdi, karaktererne Middel bevaringsværdi, karaktererne Lav bevaringsværdi, karaktererne 7-9 Kulturstyrelsen har tinglyst fredning af Annebergparken 32, kapel og kirkegård ved Nykøbing Sjællands sykiatriske Hospital, og fredning af ejendommen Annebergparken matr. nr. 1ac, 1eg, og 1dz, Annebjerggård, Nykøbing Sj. Jorder, Annebergparken 1, 2, 26 a, 26 b, 28 a, 28 b, 28 c, 28 d, 35, 48, 50 og 52, den 26. maj Sidstnævnte fredning omfatter Grønnegårdskomplekset med bygninger og anlæg på det tidligere Sindssygehospital, portnerboligen og vægterboligen samt søjler ved indkørslen til og alleen mod Grønnegårdskomplekset ( ved arkitekt Kristoffer Nyrop Varming). De på kortbilag 3 viste fredede bygninger og omgivelser kræver en godkendelse fra Kulturministeren v. kulturstyrelsen ved om- og tilbygning og anlæggelse af ny bebyggelse. LANDSKABS-/ BYRUMSANALYSE Landskab, park og haver Oprindeligt har områdets beplantning været forvaltet af én ejer. Balancen mellem de enkelte afdelingers haverum og det samlede parklandskab har derfor været sikret gennem en overordnet forvaltning. I fremtiden bliver det sværere for nye ejere at danne sig samme overblik med risiko for, at områdets nuværende landskabelige værdier går tabt. Områdets grønne struktur er derfor registreret og vurderet efter et klassifikationssystem, der gør det overskueligt for såvel den enkelte ejer som den overordnede administration at tage stilling til indgreb og fornyelser. Der er således tale om en registrering, som kan række mange år frem og som vil sikre områdets landskabelige helhed og særlige værdier. KOMMUNELAN Hovedstruktur I kommuneplanens hovedstruktur er der opstillet mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Emnerne Byudvikling og Kulturarv 8

9 LOKALLAN nr REDEGØRELSE og arkitektur er relevante i forhold til lokalplanen i det pågældende område. Byudvikling og Kulturmiljø Odsherred Kommune ønsker, at byerne skal vokse inde fra, således at der satses på byomdannelse frem for udlægning af nye arealer. Samtidig skal der i forbindelse med planlægningen tænkes på trafikstrukturen, så kollektiv transport fremmes. Området Annebergparken er udpeget til kulturmiljø og skal udvikles med hensyntagen til stedes særlige karakteristika, både i forhold til arkitektur, materialer, men også i forhold til stedets brug. Der må ikke foretages ændringer af bebyggede og ubebyggede arealer, med mindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet. Rammer for lokalplanlægning Lokalplanens område ligger i kommuneplanens del 3.0 Nykøbing og omegn og omfatter følgende rammeområder: Rammeområde 3BE6, Annebergparken (tidligere hospitalsområde), udlagt til blandet bolig og erhverv. Rammeområde 3F9, Sikring, udlagt til offentlige formål. Rammeområde 3R8, Kyststrækning (området består af kystområdet øst for Egebjergvej og granplantage syd og vest for hospitalsområdet), udlagt til rekreativt område. Rammeområde 3B23, Egebjergvej, området er udlagt til åben/lav boligområde Rammeområde 3B25, Annebergparken Øst, 3B26, Annebergparken Vest og 3B27, Havebyen, områderne er udlagt til boligområde Rammeområde 3F7, fælles formål til Annebergparken, og 3F8, gartneri, områderne er udlagt til offentlige formål. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves Lokalplan , som blev vedtaget den 30. oktober TRAFIK Området betjenes af buslinje 66 Nykøbing - Holbæk via Egebjerg. ARKÆOLOGISKE INTERESSER Hvis man ved bygge- og anlægsarbejde støder på oldtidsfund, skal arbejdet jf. museumslovens 27 stk. 2 stoppes, mens der gennemføres en arkæologisk undersøgelse. Dette kan forsinke arbejdet i op til et år. Derfor bør der inden større jordarbejder så tidligt som muligt rettes henvendelse til det arkæologisk ansvarlige museum, Odsherreds Kulturhistoriske Museum. Der kan så udføres en prøvegravning med henblik på at få afklaret, om det er sandsynligt at støde på oldtidsfund. 9

10 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr MILJØFORHOLD Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Odsherred Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Odsherreds Forsynings vandværk, Kingosvej Vandværk. Naturstyrelsen har endnu ikke færdigkortlagt grundvandets sårbarhed overfor forurening i Odsherred Kommune. Derfor har området på forhånd status som et følsomt indvindingsområde, og der må ikke placeres grundvandstruende virksomheder i området. Da området ligger inden for et indvindingsopland til et vandværk, er det vigtigt at sikre at der fortsat kan ske grundvandsdannelse til grundvandsmagasinet. Samtidig er det også vigtigt at der ikke sker nedsivning af forurenende stoffer til magasinet. Kommunen henstiller til at grundejerne undlader brug af pesticider på de private arealer eller sørger for at brugen begrænses til et minimum. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Odsherred Kommunes spildevandsplan. Området er fælleskloakeret, og spildevand ledes til Renseanlæg Nykøbing. Lokalplanen er omfattet af spildevandsplanen. De oprindelige og nye boliger vil blive ændret til et separat kloakeret afløbssystem. Jordforurening Dele matr. nr. 1 ac og hele matr. nr. 1 dt og dele af matr. nr. 1ft er kortlagt på vidensniveau 1 som muligt forurenet. Kortlagte arealer er omfattet af Jordforureningslovens 8, hvilket betyder, at Odsherred Kommune skal søges om tilladelse til ændret anvendelse og byggeri/anlægarbejder. Regionsrådet er myndighed for så vidt angår kortlægningen. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Regionsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovations biler og vendepladser indrettes efter reglerne i Odsherred Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Naturbeskyttelsesloven å matr.nr. 1e Grønnehave er der en mindre sø der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at den ikke må påvirkes ved byggeri eller andet uden forudgående dispensation. Tilstanden af søen er dårlig, hvilket muligvis skyldes tilførsel af spildevand. To endnu mindre søer er vejledende registreret som omfattet af NBL 3. Disse to søer ligger på matriklerne 1ac og 1fr. 10

11 LOKALLAN nr REDEGØRELSE MILJØSCREENING Odsherred Kommune har foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af ) og vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: -at planen omfatter et mindre område på lokalt plan, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, at planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Nykøbing By Idræt Nykøbing Havnby landbrug Marina Grønnehave Skov Annebjergparken Strandpark Byudviking landskabsby Byudvikling Haveby landbrug Mosby Villaby Annebjerg samlingerne Odsherred Kulturhistoriske Museum Naturskole og vandrehjem 11

12 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr TILLADELSER ELLER DISENSATIONER Enhver ændring ved bebyggelse, plantning og hegning i område D og S, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15, stk.1. Samt enhver ændring ved bebyggelse som ligger indenfor skovbeskyttelseslinien, jf. Naturbeskyttelsesloven 17, forudsætter en dispensation Miljøministeriet Naturstyrelsen. Servitutter og deklarationer I forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse, ophæves eller bortfalder eksisterende tinglyste servitutter og deklarationer, som er uforenelige med lokalplanen. GRUNDEJERFORENING Alle ejere af ejendomme i lokalplanens delområde A, B, C, D, E, F, G skal indtræde i Annebergparkens grundejerforening. Annebergparkens grundejerforening skal høres i sager vedrørende fældning og større ændringer af det eksisterende parkområde indenfor lokalplanens delområde A, B, C, D, E, F og G. Annebergparkens grundejerforeningen varetager driften af private fællesveje og parkeringsanlæg og skal vejlede og rådgive i forbindelse med drift og vedligeholdelse af have- og parkrum, jf. landskabsregistreringen. BYLANMÆSSIGE FORHOLD Hovedstruktur Eksisterende vejstruktur bevares. Det eksisterende vejnet i Annebergparken skal ligeledes fungere som områdets stinet. Der fastlægges et område for byudvikling, Havebyen på det tidligere produktionsareal. Den eksisterende bygningsstruktur/bygninger bevares. Der vil kun i meget begrænset omfang kunne etableres nybyggeri. I området nærmest Egebjergvej (område D) er fuldt ud bebygget. Området skal fungere som grønning, der forbinder Annebergparken med strandparken ved Isefjorden. Områdets østlige afgrænsning mod Isefjorden etableres som et sammenhængende naturområde fra Nykøbing Havn til Annebjerg Stræde. Eksisterende trafikstruktur Vejstrukturen i området er præget af den øst-vestgående allé. Alléen går fra fjorden op til Bakkegården, men midt på bakken knækkes alléstrukturen over af administrationsbygningen ved Grønnegården. Det øvrige område er betjent af et vejnet knyttet til alléen i en slags netstruktur, der er tilpasset bygningsanlægget og landskabet. Vejene ligger både parallelt med landskabets kurver og vinkelret på kurverne. Det er med til at understrege terrænets form, at man bevæger sig i landskabet og får fornemmelsen af det bølgende terræn. Vejene er forholdsvis smalle, mellem 4 og 6 meter, derfor er det heller ikke tilladt at parkere langs vejene, da det vil genere trafikken. Der er flere steder i bebyggelsen etableret lommer til parkering. Fremtidig trafikstruktur Det eksisterende vejnet skal bevares i sin nuværende form og anlæg. Inden for den oprindelige bebyggelsesstruktur skal der ikke etableres nye vejanlæg. 12

13 LOKALLAN nr REDEGØRELSE Det eksisterende vejnet skal både betjene den kørende trafik og de bløde trafikanter (gående og cykler). Adgang fra Egebjergvej Hovedstiforbindelserne i området 1. Øst-vestgående (Alléen) 2. Nord-sydgående stiforbindelse fra Nykøbing gennem Grønnehave skov (lejerstien), via Grønnegården og videre til en ny stiforbindelse (langs markdiget) til Annebjerg Stræde. I det tidligere hospitalsområde er der en række stier, som forbinder området med Grønnehave skov og de enkelte dele af bebyggelsen. De skal bevares og kunne anvendes som interne stier for områdets beboer. Fremtidige parkeringsforhold Med baggrund i lokalplanens formål, at bevare landskab og bygningsmiljø i det tidligere hospitalsområde, skal der ikke etableres flere større p-pladser/carporte og garageanlæg. Ved anlæggelse af fælles p-anlæg skal disse afgrænses med et levende hegn. I forbindelse med ændret anvendelse af eksisterende bygninger kan der derfor ikke etableres p-pladser i større antal, f.eks. vil der for indretning til boligformål maks. kunne indrettes 1½ p-plads pr. bolig/enhed. 13

14 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr LANDSKAB, HAVER OG ARK Det tidligere sindssygehospital i Nykøbing Sjælland er placeret i et naturskønt, kuperet område ved Isefjorden. Området kaldes i dag Annebergparken og ligger i et parklignende landskab, der skråner ned til fjorden mod øst. Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland var både som hospital og som bydel et udtryk for arkitektonisk nytænkning. Hospitalet blev bygget som en selvstændig by på et åbent landbrugsareal, så patienterne kunne være tæt på landbrugslandskabet, naturen, Isefjorden og Grønnehaveskoven. Naturen og parkens rekreative områder skulle være inden for beboernes rækkevidde. Den planlægningsmæssige indsats, som ligger til grund for placeringen af områdets mange bygningsanlæg med tilhørende haver og parkrum, vidner om en bemærkelsesværdig stor forståelse for udvikling af alment, let opfattelige oplevelsesværdier, skønhed og funktion. Det er netop disse grundidéer, der den dag i dag gør Annebergparken til et særdeles attraktivt sted at bo og opholde sig. Når man bevæger sig rundt i byen, opleves et nuanceret forløb af åbne og lukkede områder, hvor bygning og landskab forholder sig klart til hinanden. Det fra grunden anlagte og igennem tiden udviklede park- og haveanlæg byder således på mange fine rumlige oplevelser. Der er størrelsesmæssig overensstemmelse i samspillet mellem bygninger, veje, alléer, store fritstillede træer, skovrande, græsflader og rumbegrænsende hegn og hække. Til hvert af de større huse er tilknyttet et stort parkområde, hvilket skaber luft og rum mellem bygningerne. Tæt omkring husene er der ofte etableret opholdspladser, blomstrende buske og mindre bede. Længere ude i haven opstår parkpræget, med de store plæner med enkeltstående træer og buske. Disse rum flyder mange steder Skovhaven arkrum Grandhus Grønnehave Skov arkrum Lindehus Villavejen Grønnegården Teaterpladsen Overdrevet arkstrøget syd for Alléen Skovgrænse Fjordsletten arkrum kastaniehus og Lærkehus arkrum Syrenhus Vejforløbet til bakkegården Alléen Strandpark ladsen ved porhusene Isefjorden Bækken Vigtige have- eller parkrum Vigtige gadeforløb Byrum Lokalplanafgrænsning 14

15 LOKALLAN nr REDEGØRELSE visuelt sammen og skaber den fælles parkstruktur i området. Mellem haverne og de store parkrum har det været muligt for beboere og plejere at bevæge sig frit gennem området. Det er denne helhed, der risikerer at gå tabt, når området overgår fra at have én ejer til at blive delt i mange matrikler. arken kan udmærket tåle, at der sker ændringer, men de skal i karakter og skala underordne sig hovedkarakteristikken. Det kræver en indsats og en overordnet planlægning at bevare områdets mange kvaliteter. 15

16 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr VIGTIGE VEJFORLØB Alléen Den østlige del af områdets gennemgående akse, fra fjorden op over bakken til det centrale administrationsanlæg, består af en lindeallé. Alléen fremstår i dag regelmæssigt og velformet. De kandelaberformede lindetræer står med en indbyrdes afstand af 6-7 meter. Alléens kroner modsvares i begge sider af to langsgående græsbånd, indeholdende flisebelagte fortove. Hvor alléen ikke støder op til tværgående parkrum, afgrænses allérummet af klippede hække eller ensartede forløb af fritvoksende buske. Anbefalinger Alléen er et markant element i bydelens rum, og skal den fortsat bevare denne betydning, bør der ikke fældes flere træer i alléen. Adgang til grunde og huse bør derfor foregå mellem de eksisterende træer. Desuden skal allétræerne i sin hele kroneprojektion beskyttes mod jordarbejde og jordkomprimering. Ved nødvendige indgreb under allétræernes kroner, f.eks. ved etablering af lovlig godkendte indkørsler eller parkeringsområder, skal der etableres rodsikring i forhold til gældende regler. Der skal foretages regelmæssig kronepleje, som fastholder træernes kroner i en moderat og stormstabil størrelse, samt sikrer træerne en lang levetid. Elementer og plejeniveau Allétræerne er formbeskåret til kandelabertræer og fremstår med parkpræg/bypræg. Græsbånd henligger som brugsplæne Villavejen Vejforløbet afgrænses mod syd af Gartneriets lave bygninger og plæne og mod nord af Fyrrehus med de to symmetrisk placerede træer foran. De små funktionærhuse, fortrinsvis mod vest, er med deres fine forhaver med til at forstærke vejforløbets villapræg. Forløbet understreges af de snorlige fortove langs hele strækningen. Hvor de stramt klippede hækforløb er afbrudte, lukker de op for kig ind til parkrum af stor landskabelig værdi. Anbefalinger Variationen mellem mindre haverum og herskabelige parkrum kan med fordel understreges gennem træartsvalg. Det anbefales, at der ud mod vejen og ved de små 16

17 LOKALLAN nr REDEGØRELSE boliger og haver anvendes mindre træer, som f.eks. alm. røn, hvid- eller rødtjørn, paradisæble m.fl. og større parktræer inde i de større parkrum. Elementer Klippede hække, brugsplæner, små havetræer, fortove. Vejforløbet op til Bakkegården og Bakkehuset Vejforløbet øst for Administrationsbygningen byder på to vidt forskellige rumlige oplevelser. Det første stykke af vejforløbet præges af mange tværgående funktioner, som åbner forløbet mod garageanlæg, p-pladser, tilkørsler og stier. Der er kun enkelte, store træer på strækningen og disse er placeret udenfor det egentlige vejforløb, hvilket sammen med de tilbagetrukne bygninger understreger det udvidede byrum. Længst oppe mod Bakkegården, den gamle sikringsanstalt, sørger de tiloversblevne lindetræer fra den oprindelige alléstruktur for at snævre rummet ind igen, hvilket fastholder sammenhængen mellem dette nyere anlæg og det øvrige område. Lindetræerne her er, modsat lindealléen mod vest, bibeholdt i deres naturlige vækstform. Den diagonale placering af de 8 træer bevirker, at alléstrukturen kun opleves så længe, man er i træernes akse. Betragtes den fra siderne, opløses strukturen, for allétræerne opleves herfra som fritstående træer i landskabet. Dette understreger det mere landskabelige vejforløb uden bygninger. Elementer og plejeniveau De 8 allétræer ved Bakkegården fremstår som landskabstræer og et andet plejeniveau tolereres, også i rabatgræsset. 17

18 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr VIGTIGE HAVE-, ARK- OG LANDSKABSRUM Skovhaven, overdrevet og fjordsletten Det langstrakte landskabsrum fungerer som en vigtig overgangszone mellem Annebergparkens bebyggelse og Grønnehaveskoven. I skovgrænsen, mere eller mindre omsluttet af skoven, ligger Fyrrehus, Elmehus, Skovhus, Vibehus og det nyopførte lejlighedskompleks ved Egebjergvej. Det rumlige forløb fremstår med forskellig karakter, hvorefter det er underopdelt. Variationen fra det helt solåbne, græsdominerede landskab til de mere træbevoksede rum med halvskygge afspejler samlet det svundne landskabsbillede med overdrev og græsningsskov, som i dag kendes fra Dyrehaven. Skovhaven Området længst mod vest er kendetegnende for det åbne skovpræg med storkronede træer, hvor- under der er lys nok til en græsdomineret skovbund med samme præg, som der kendes fra Dyrehaven. Denne del af landskabsrummet strækker sig fra lysningen, hvor stierne fører igennem Grønnehaveskoven, og langs skovbrynet mod vest, for her at glide over i en parkbevoksning, der drejer mod syd og tilsammen danner et grønt forløb af store karaktertræer omkring de herskabelige bygninger. 18

19 LOKALLAN nr REDEGØRELSE Overdrevet å den sydvendte bakkeskråning midtfor er karakteren et lysåbent overdrevslandskab, med spredte tjørn og endnu små egetræer stående enkeltvis i græsfladen. Den åbne grønning, hvor man rigtig ser det kuperede landskab, er vigtig for bebyggelsens samlede karakter og bør bevares ubebygget og åben. Fra grønningen er der udsigter ned til fjorden, samt ind i parkrum. Fjordsletten Mod fjorden danner det østhældende, skålformede terræn en åben græsslette, der i dag præges af resterne af en juletræsplantage, men som andre af områdets arealer har en fortid som frugtplantage. Anbefalinger Områdets naturpræg og åbne topografi skal bevares. å Fjordsletten skal der etableres mindre holme af naturligt forekommende buske og småtræer, som ved deres placering kan være med til at sløre den visuelle influens af bygninger, parkering og terrasseinventar. Haveplanter bør kun anvendes i bygningernes umiddelbare nærhed og skal afsluttes med neutrale planter mod landskabet. Eksisterende adgangsveje til skoven skal medtages i kommunens stiregister og sikres lovliggjort i forhold til anden lovgivning (fredning af sten- og jorddiger, samt tilladelse til etablering af stiadgang til statsskov). Elementer og plejeniveau Naturgræs, fritvoksende træer, trægrupper og lund, alle med naturpræg. 19

20 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr Bækken Rummet mellem læge- og sygeplejerskeboligerne ved alléen og de senere opførte sygeplejeboliger ved Egebjergvej. Her løber en naturlig bæk i en relativ dyb kløft, bevokset med mange elletræer. Kløften og det ovenfor liggende græsareal udgør tilsammen et spændende, nærrekreativt naturområde med gode muligheder for oplevelse, leg og rekreation. Anbefalinger Beplantningen på fællesarealet mod nord tyndes med henblik på med årene at skabe en række større træer af eks. avnbøg, kirsebær, birk og enkelte rødeg. I den slørende undervækst prioriteres hjemmehørende buskarter, især hassel og benved. Havebuske fjernes. Herved skabes der harmoni i området omkring bækken, som også vil fungere som en naturlig overgangszone til det lange parkstrøg syd for alléen. For at øge farbarheden på tværs af bækken, og dermed øge brugen af området, kan etableres flere overgange i stil med den ydmyge stenbro, som allerede findes. Elementer og plejeniveau Bæk, lund, skovbryn, fælledgræs, jordsti. (Markvej). Naturpræg. arkstrøget Annebergparkens afgrænsning mod syd, bagsiden af området, så at sige, fremtræder i dag som et sammenhængende, langstrakt parkrum, der på afstand opleves som et skovbryn, særlig de mest tilgroede strækninger. En lav, klippet hæk danner 20

21 LOKALLAN nr REDEGØRELSE en klar grænse mellem parkrum og markvej. Når man bevæger sig langs den klippede hæk, får man mange steder glimt af Annebergparkens bebyggelse og et par steder er det muligt at kigge på tværs langt ind i de tværgående parkrum, ved henholdsvis Syrenhus, samt Kastanjehus og Lærkehus. arkstrøgets bærende elementer er de store landskabstræer som lind, ær, avnbøg, bøg og hestekastanje placeret i udbredte, sammenhængende græsflader. Tættere op mod husene findes enkelte, mere eksotisk fremtrædende, træer. Anbefalinger Ved nybyggeri i parkstrøget, bør der sikres tilstrækkelige mange strukturdannende træer, så den samlede oplevelse af parkrum ikke brydes. Byggefeltet i udstykningen syd for parkstrøget bør trækkes min. 20 m tilbage, så der bliver den fornødne plads til etablering af et antal store, spredte parktræer, der kan modsvare de store træer mod nord og understrege parkforløbet. Den nye bebyggelse bør holdes lavt og spredt, med lav beplantning/små træer omkring, for dermed at sikre de nuværende udsigtskiler og lysindfald på tværs. leje af hække og græsflader skal koordineres de enkelte ejere imellem, således at det langsgående parkstrøg også fremover opfattes homogent. Elementer og plejeniveau Klippede hække, græsflader, enkeltstående træer og trægrupper. arkrum ved Syrenhus arkrummet mellem Syrenhus og den nye bebyggelse nr. 10 danner et strøg mellem de store bygninger; en sammenhængende, grøn struktur til adskillelse af bebyggel- 21

22 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr serne og deres nære opholdspladser. Rummet er kendetegnende ved de lange kig, der skaber visuelle forbindelser på tværs af Annebergparken, fra overdrevet i nord til parkstrøget (syd for allén) mod syd. Anbefalinger For at skabe balance tilføjes der nye strukturtræer mod syd og i den massive bræmme af sammengroede træer i skellet mellem nr. 10 og 12 udtyndes, så de udvalgte karaktertræer får den fornødne plads til at udvikle sig. Det er vigtigt, at der tages hensyn til det lange, tværgående kig, som i dag kendetegner parkrummet. Der må ikke etableres nye hække og hegn i det rumlige forløb. Elementer arktræer, busketter, græsflader. arkrum mellem Kastaniehus og Lærkehus arkrummet mellem Kastaniehus, Lærkehus (Odsherred Teater) og den nye bebyggelse nr. 20A og 20B præges af et net af strukturbærende træer, domineret af hestekastanje og lind. Imellem disse findes en række mere eksotiske træer som ægte kastanje og hjertetræ. Centralt i parkrummet står to majestætiske pyramidepopler, der med deres markante fremtræden fungerer som landmarks for hele Anneberg. Mod nord åbner parkrummet for lange kig tværs over det sydskrånende overdrev til Grønnehaveskovens skovbryn. Det udbredte, sammenhængende parkrum modsvarer fint byrummet på vestsiden af teatercentret og sikrer besøgende, såvel på teatret som fra den samlede bebyggelse, muligheder for at komme direkte fra bebyggelserne og ud i grønne omgivelser af stor rekreativ værdi. Anbefalinger Rummet ligger centralt i Annebergparken og den samlende funktion som offentligt rum er af stor betydning, hvortil adgangen fra alle fire sider bør sikres og bevares. Trådhegn nedtages i det omfang, hvor de ikke længere skal sikre nuværende formål (patienter). Det er vigtigt, at der ved nybyggeri på byggefelt 23 tages hensyn til de lange, tværgående kig, som i dag kendetegner parkrummet. Elementer og plejeniveau Fritstående træer, brugsgræs, busketter. 22

23 LOKALLAN nr REDEGØRELSE arkrummet ved Granhus arkrummet afgrænses mod syd af Granhus, mod vest af Elevbolig nr. 40 og støder mod syd og vest op til vejnettet, hvorfra parkrummet opleves relativt åbent. arkrummet domineres af to mægtige træer, begge ekstremt store. Det ene er en flot selje-røn, placeret midt foran Granhus. Det andet er en meget flot navr, der forbinder de to bygninger i et grønt hvælv. Herudover er der plantet en del nyere træer, som trods deres placering i én lang række, bedst egner sig til individuel vækst, da de i dag fremstår meget forskellige i deres vitalitet og kroneform. Rummet understreger skiftet mellem de mindre bygninger mod syd og de store, herskabelige bygninger før skoven mod nord. Anbefalinger De store træer er hver især truet på grund af deres alder og størrelse. Det anbefales at udføre kronepleje for at forøge deres modstand mod stormskader og anden svækkelse. Det er endvidere vigtigt at tilføre rummet nye kvaliteter gennem både nyplantning og pleje af eksisterende træer. De to store bøgetræer, placeret langs den såkaldte villavej, danner balance omkring Granhus, men virker voldsomme i deres dimension til denne vejstrækning, og ved evt. fældning bør de erstattes af et mindre, mere parkpræget træ. Elementer og plejeniveau arktræer, prydbuske. Græsflade som prydplæne eller brugsplæne. arkrummet syd for Lindehus Det gamle haverum til Lindehus udgør et meget fint parkrum, der mod nord afgrænses af Lindehus. Mod øst danner afgrænsningen med spids-løn samtidig ryg for et 23

24 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr smukt lille anlæg ved den gamle kantine. Mod syd grænser parkrummet ned mod et par nyttehaver og parkeringsanlæg. Mod vest åbner parkrummet sig mod villavejen og et nabohus med smukke detaljer. Selvom parkrummet indefra opleves ret lukket, skaber de mange, store parktræer et fælles, grønt frirum mellem de omkringliggende bygninger. Der er foretaget supplerende indplantninger af prydtræer inde i selve parkrummet og foran husgavlen. Anbefalinger arkrummets nuværende udtryk, med de mange, store, gamle træer, bør bevares længst muligt. En række østrigske fyr i sydskellet bør fældes og erstattes af en række lavere træer eller stor buske, som f.eks. tjørn, benved, vrietorn, kvalkved, hassel eller syren. Ligeledes har et par ahorntræer bredt sig for voldsomt og bør ryddes til gavn for nabotræerne. Elementer og plejeniveau arktræer, prydbuske, græsflade som prydplæne eller brugsplæne. Grønnegården Grønnegården er anlæggets centrale kerne og har huset den samlede administration af hospitalet. Der er tydelige referencer til herregårdens stramme aksiale anlæg, med en fornem hovedbygning og de lavere, betjenende bygninger flankeret om en stor, åben grønning. Beplantningen modsvarer bygningernes volumen og vigtighed. Foran hovedhuset, placeret om et spejlbassin, breder mægtige plataner deres karakteristiske, afskallede stammer og grene, gule i flager. Mod nord står midt på den ellers tomme plæne tre (oprindeligt fire) pyramideeg og omkranser mindestenen fra hospitalets åbning. Anbefalinger latantræer i denne her størrelse er ikke så almindelige i Danmark endnu, men træerne er ved at gro fra rummets proportioner. For at bevare balancen mellem bygninger og træer, bør kronerne forsigtig reduceres og derefter holdes ved lige ved kronebeskæring. Spejlbassinet er tilgroet og skal det i fremtiden fungere efter sit formål, må det renses op. Bassinet er vejledende registreret som 3 sø. Oprensning må kun ske med tilladelse fra kommunen. Forekomst af bilag IV padder som stor vandsalaman- 24

25 LOKALLAN nr REDEGØRELSE der kan heller ikke helt udelukkes. Bilag IV arter levesteder er beskyttede. Dette udelukker bestemt ikke en oprensning, men hvis der er stor vandsalamander, skal det ske på en måde, der tilgodeser arten. Elementer Spejlbassin, fritvoksende træer, prydbuske, prydplæne og bænke. Teaterpladsen Mod vest afgrænses pladsen af vaskeri- og køkkenbygningens industrielle facade, mod syd dominerer bagsiden af dobbelthuset nr. 24, i nord er forsyningsvejen og endelig mod øst, lavt i terrænet, ses teatercentrets bygninger. Anlægget er skabt i 1971 af landskabsarkitekt Frank etersson. Rammen i anlægget er en struktur af selje-røn i stramme rækker, og de kompenserer for den uklare, visse steder uskønne, rumafgrænsning. Anlægget fremstår dog i dag utydeligt, da det flere steder er i forfald eller overgroet af større træer. Anlægget kan i genoprettet stand fremtræde som et fint, urbant præget rum, og som suppleret med tilpasninger kunne betjene de omkringliggende bygningers øgede besøgsfunktioner. Anbefalinger Rummets funktion som parkering og tilkørselsareal er for dominerende og bør bearbejdes til også at fremtræde som indgangen og tilgangen til kulturelle oplevelser i teatercentrets bygninger. Der bør etableres muligheder for udendørsophold, som kan imødekomme gæsternes behov for udendørsophold før og under besøg på teatret. Bænke, affaldskurve, belægningsbelysning og belægningsdetaljer kan være 25

26 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr med til at samle og understrege stiføringer og opholdsareal. Opretning af den samlende beplantningsstruktur i rummet og dets tilgangsveje ved frihugning af trærækker af selje-røn og genplantning af hele trærækkeforløb, hvor disse måtte være gået i opløsning. Elementer og plejeniveau Trærækker, flisebelægninger, parkeringspladser. Skovgrænse A-træer B-træer C-træer Busk bevoksning Lokalplan afgrænsning REGISTRERING AF TRÆER & DERES BEVARINGSVÆRDI Træernes ABC Alle bevoksninger er registreret og vurderet i forhold til det enkelte træs landskabelige værdi og træernes indbyrdes placering. Også træartens relevans i samspil med have-, park- eller landskabsrum. Mange faktorer ligger således til grund for om træerne er blevet klassificeret som a, b eller c træer. Hvor ældre træer vurderes at udgøre et sikkerhedsproblem, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes om en fældning er strengt nødvendig, eller om sikkerheden kan tilgodeses ved beskæring. Dette gælder specielt træer med spættehuller eller andre hulheder. Hvis sådanne træer skal fældes, må det af hensyn til flagermus og hulrugende fugle kun ske i september-oktober. De vigtige træer (A-træer) En stor del af Annebergparkens nuværende træer er klassificeret som A-træer. De er udpeget med henblik på at beskytte de særlig karaktergivende træer i en sammenhængende struktur, som også i fremtiden skal tegne områdets karakter. Et A- træ må ikke fældes uden tilladelse og genplantning. Det er dog vigtigt at understre- 26

27 LOKALLAN nr REDEGØRELSE ge, at man i vid udstrækning stadig kan råde over A-træerne på sin grund, idet man i mange tilfælde kan forberede en ønsket fældning med plantning af et erstatningstræ efter givne anvisninger. Disse anvisninger fremgår i vid udstrækning af bilaget, Landskabsregistrering. De A-klassificerede træer er såvel store, karaktergivende parktræer som små, nyplantede træer, planlagt til at overtage disse funktioner. Klassifikationen kan også være knyttet til en vigtig placeringen i forhold til at understrege de landskabelige sammenhænge eller for at afskærme p-arealer, garager etc. De uønskede træer (C-træer) Klassifikationen beskriver ikke træets sundhedstilstand, men er alene et udtryk for træets negative indvirkning på den landskabelige helhed. Enten fordi det ved sin vækst generer et karaktergivende nabotræ (A), eller at træets art ikke harmonerer til omgivelserne. De neutrale træer (B-træer) Endelig er der også træer, der i forhold til den overordnede struktur fremtræder neutrale. De B-klassificerede træer tilgodeser ejerne en rimelig råderet for fældning og udskiftning, da man frit kan disponere over dem. B-klassificeringen knytter sig også til træer, som med deres øgede vækst på længere sigt vil bliver generende for A-træer. Den beplantning, som ikke på kortet umiddelbart er klassificeret, har automatisk klassifikationen B. Uddybende beskrivelser og anvisninger I den særskilte landskabsregistrering er der gjort nærmere rede for de enkelte træers og bevoksningers status og forslag til fremtidig behandling. Uanset om træet er vurderet som A-, B-, eller C-træer, er træerne sundhedstilstand og vurderet levetid også vurderet og er dermed med til at afgøre evt. fældningstidspunkter, plejeindgreb m.m. 27

28 REDEGØRELSE - LOKALLAN nr BYGNINGSREGISTRERING & DERES BEVARINGSVÆRDI Registrering af bevaringsværdier Der er registreret 48 bygninger, alle opført før Skure og mindre betydende bygninger er ikke registreret. Området J, Mosbyvej, er ikke registreret. Registreringen af bygningernes bevaringsværdi er foretaget på grundlag af vurderinger af en række forhold: Den arkitektoniske værdi er et udtryk for bygningens individuelle, arkitektoniske kvalitet. Den kulturhistoriske værdi er udtryk for bygningens fortid, hvor gammel den er, hvad den har været brugt til gennem årene og evt. andre forhold af historisk interesse. 1 Kapel d N Bakkegården 1 ac Enggården Bakkehuset 1 fb 47 1 ey 36 Fyrrehus Elmehus 1 ez 38 1 e Granhus 30 Elevbolig Nr. 42 ilehus 40A 40B Sprøjtehus Skovhus e 46 28D 1 f latanhus 48 Lindehus 1 fn Kantine 28C 60 Maskinafdeling 1 fi Egehus Birkehus 28B 62 58A 16 1 ev 50 Festsal Køkken 1 eu 28A 58B Nr. 54, vaskeri, Villa Lade 1 fæ 1 ff 56 54A,B 64A 52 64B 1 fl 26 A,B 22 Lærkehus Værksteder 1 et 41 1 fe Odsherred Boliger 1 eø Kirke 26 24A 24B 39 teater 37B 43A 37A 20A 1 fa 35 43B1 fg Gartneri Administration 31 37C D Fritidscenter Udslusningsboliger oppeclhus 1 ac Gartneri 1ef 1fc 1 eg 34 1 a 1 ø Boliger 1 ac 4 Kastaniehus 1 fk 8 18 Vibehus 1 ep 6B Syrenhus Fjordhus 12 1 es 20B 1 fd 1 er 10 6A 1 eq ortnerbolig 1 eo Bøgehus 11 Allébo eh 1 ad 1 ei 1ek 1 dz 1el 1 em 1 en Vægterbolig 9 1ac 1 ee 1eæ 1 ec 1 eb 1 ea 1 dø 1 dæ Lokalplanafgrænsning 1:5000 Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder direkte op til bygningen. Originaliteten baserer sig på en vurdering af bygningens nuværende udseende i forhold til det udtryk, den havde ved opførelsen. Tilstanden det vil sige bygningens mere eller mindre gode tilstand i teknisk/konstruktiv henseende. Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes afvejning og betydning. Bevaringsværdien er således ikke et gennemsnit af vurderingen af de forskellige forhold, men bygger på individuelle skøn over, hvilke forhold der bør veje tungest for den konkrete bygning. Den enkelte bygning får en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den bedste værdi. Bevaringsværdierne er inddelt i følgende kategorier: 28

29 LOKALLAN nr REDEGØRELSE - Høj bevaringsværdi, karaktererne 1-3, højrød farve - Middel bevaringsværdi, karaktererne 4-6, lyse-gul farve - Lav bevaringsværdi, karaktererne 7-9. Der er ikke registrerede bygninger med lav bevaringsværdi. Bevaringsværdige bygninger i lokalplanen Bygninger med høj bevaringsværdi (karaktererne 1-3) skal sikres således, at ny anvendelse ikke medføre forringelse eller ødelæggelse af den oprindelige arkitektur. Kapellet og det centrale byanlæg Grønnegården er fredet. Sindssygehospitalet Nykøbing Sjælland Første del af hospitalet er opført i , men det er udvidet omkring Alle disse bygninger er opført i stilen Bedre Byggeskik tegnet af Kristoffer Varming. Området må betegnes som originalt og meget homogent. Havebyen I 1902 udkom Ebenezer Howards bog Garden Cities of ToMorrow med nærmest utopiske forestillinger om en ny bystruktur. Hans tanker kom frem i en tid med øget befolkningstilvækst, kraftig industrialisering og heraf følgende slumkvarterer i byerne. Havebyerne skulle være en mulighed udenfor storbyerne for at leve og arbejde omgivet af landbrug i et selvforsynende socialt andelssamfund. Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland var både som hospital og som bydel udtryk for arkitektonisk nytænkning. Nogle af grundtankerne omkring Garden Cities ses i den måde, hvorpå hospitalet er planlagt. Hospitalet blev bygget som en selvstændig by på et åbent landbrugsareal, så patienterne kunne være tæt på landbrugslandskabet, naturen, Isefjorden og Grønnehaveskoven. I den typiske haveby er der klare referencer til middelalderbyen med torvet som omdrejningspunkt og mødested. Torvet, her Grønnegården, er bykernen med administration, kirke, køkken, værksteder, forsamlingssal osv. Når man bevæger sig rundt i byen, oplever man et nuanceret forløb af åbne og lukkede områder, og man ser klart, hvordan bygning og landskab forholder sig til hinanden. Hvert af hospitalets bygninger har store haver, og der er grønne fællesområder. Der er skabt et varieret og let nuanceret bybillede, ved at husene er skåret over samme læst og er ens i deres udtryk. Endnu en grundidé i havebyen er, at alle husene skal være i en bestemt stil, selvom de ikke nødvendigvis er ens. Nogle af havebyens byplanprincipper bør bevares og være retningsgivende for omdannelsen af det tidligere hospital og byudvikling i tilknytning hertil. - Det nuancerede gadeforløb - Det centrale bygningsanlæg - bykernen bør bevare sin funktion som centrum for Annebergparken. - Nærheden til naturen og landskabet og adgangen dertil gennem stiforløb. - Blanding af funktioner; arbejdspladser, bolig, kultur og fritidsmuligheder. De klare fysiske grænser til det omgivende landskab bør bevares. - ark og haver, som binder anlægget sammen, bør bevares og sikres 29